BETÆNKNING om en EU-strategi for unge – investering og mobilisering

30.3.2010 - (2009/2159(INI))

Kultur- og Uddannelsesudvalget
Ordfører: Georgios Papanikolaou

Procedure : 2009/2159(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A7-0113/2010
Indgivne tekster :
A7-0113/2010
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om en EU-strategi for unge – investering og mobilisering

(2009/2159(INI))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

       der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder af 18. december 2000, særlig artikel 14,

–       der henviser til De Forenede Nationers konvention om børns rettigheder af 20. november 1989, særlig artikel 23 og 28,

–       der henviser til De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder af 13. december 2006, særlig artikel 7 og 24,

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. april 2009 "En EU-strategi for unge - investering og mobilisering - En fornyet åben koordinationsmetode tilpasset udfordringer og muligheder på ungdomsområdet[1],

–       der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet Kommissionens meddelelse, "En EU-strategi for unge - investering og mobilisering" – EU’s ungdomsrapport[2],

–       der henviser til Rådets resolution af 27. november 2009 om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018)[3],

–       der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet ("ET 2020")[4],

–       der henviser til Rådets konklusioner af 11. maj 2009 om evaluering af de nuværende rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet og om de fremtidige perspektiver for de nye rammer[5],

–       der henviser til Rådets henstilling om unge volontørers mobilitet i Den Europæiske Union[6],

–       der henviser til Rådets beslutning om det europæiske år for frivilligt arbejde til fremme af aktivt medborgerskab (2011)[7],

–       der henviser til den europæiske ungdomspagt vedtaget af Det Europæiske Råd i Bruxelles den 22.-23. marts 2005[8],

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2008 om en ny social dagsorden, der som hovedprioritet tager sigte på unge og børn[9],

–       der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om Kommissionens meddelelse[10],

–       der henviser til sin skriftlige erklæring om fremme af unges deltagelse i EU's politikker[11],

–       der henviser til sin beslutning af 21. februar 2008 om den demografiske udvikling i Europa[12],

–       der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–       der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A7-0113/2010),

A.     der henviser til, at det er af altafgørende betydning for de europæiske samfunds fremtid at investere i aktioner for unge især på tidspunkter, hvor unges andel af den samlede befolkning konstant falder,

B.     der henviser til, at alle unge er en værdifuld ressource for samfundet og skal anerkendes som sådan,

C.     der henviser til, at de nuværende generationer, når de udformer dagens politikker, har et stort ansvar over for unge og kommende generationer; der endvidere henviser til, at det er nødvendigt, at politiske beslutningstagere og forskere tager hensyn til unges synspunkter for at give dem indflydelse,

D.     der henviser til, at Den Europæiske Union råder over vigtige instrumenter vedrørende ungdomspolitik, men at det er nødvendigt, at medlemsstaterne udnytter disse instrumenter i fuld udstrækning og formidler og integrerer dem,

E.     der henviser til, at beskæftigelse betyder mere end blot lønnet arbejde: det er et socialiseringsinstrument og kan være en vigtig kilde til støtte, struktur og identitetsdannelse,

F.     der henviser til, at en usikker jobsituation kan afholde unge fra at skabe familie eller udskyde dette, hvilket har følger for den demografiske udvikling,

G.     der henviser til, at Europas unge i dag er udsat for stigende arbejdsløshed og er hårdt ramt af den økonomiske krise, og at det især er mere sandsynligt, at unge med dårlige kvalifikationer rammes af arbejdsløshed, og at det derfor er vigtigt at sikre, at unge modtager den bedst mulige uddannelse, som garanterer dem hurtig adgang til og en bæredygtig deltagelse i arbejdsmarkedet,

H.     der henviser til, at lige adgang for alle unge til uddannelse af høj kvalitet bør støttes på alle niveauer, og at mulighederne for livslang læring bør fremmes yderligere,

I.      der henviser til, at unges overgang fra uddannelse til arbejdsmarkedet bør lettes,

J.      der henviser til, at det er absolut nødvendigt at prioritere problemerne med tidligt skolefrafald og analfabetisme, især blandt teenagere og indsatte i ungdomsfængsler,

K.     der henviser til, at spørgsmål vedrørende sundhed, bolig og miljø er af stor betydning for unge og kan få alvorlige følger for deres liv og fremtid; der henviser til, at det er nødvendigt at fremme et positivt miljø med hensyn til uddannelse, beskæftigelse, social inddragelse og sundhed,

L.     der henviser til, at unge samtidig med, at de skal kunne regne med et sundt familiemiljø, kræver støtte til at tilfredsstille deres behov for selvstændighed og uafhængighed,

M.    der henviser til, at de miljømæssige aspekter ikke er klart medtaget i Kommissionens meddelelse og i Rådets resolution, selv om de er altafgørende for unge og har alvorlige følger for de kommende generationers sundhed, livskvalitet og velvære; der derfor henviser til, at der i en EU-strategi for unge klart bør henvises til miljøspørgsmål under indsatsområderne,

N.     der henviser til, at aktiv deltagelse i samfundet ikke kun er et vigtigt middel til at mobilisere unge men også bidrager til deres personlige udvikling, til en bedre integration af dem i samfundet og til opnåelse af kvalifikationer og udvikling af ansvarsfølelse,

O.     der henviser til ungdomsarbejdet er vigtigt for EU-strategien for unge som en meningsfyldt fritidsaktivitet, der tilbydes og udnyttes af unge, men også for at de kan erhverve kompetencer og gennemgå en personlig udvikling,

P.     der henviser til, at læring og erfaring om, hvad det vil sige at deltage i samfundet, fremmer en forståelse for og aktiv deltagelse i demokratiet og dets processer,

Q.     der henviser til, at unge bør informeres bedre om de europæiske programmer til fordel for unge, således at de kan deltage heri i øget udstrækning,

R.     der henviser til, at en effektiv ungdomspolitik kan bidrage til udviklingen af en europæisk mentalitet,

Generelle bemærkninger

1.      glæder sig over Kommissionens meddelelse "En EU-strategi for unge – investering og mobilisering";

2.      glæder sig over Rådets resolution om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018);

3.      påpeger, at definitionen på begrebet “unge” er forskellig i de enkelte medlemsstater; bemærker, at forskellige sociale omstændigheder har indflydelse på dette begreb, og at denne kendsgerning giver mulighed for forskellige strategier i hver enkelt medlemsstat;

4.      mener, at Fællesskabets programmer og fonde bør afspejle EU's ambitioner for de unge;

5.      opfordrer medlemsstaterne til i fuld udstrækning at gennemføre bestemmelserne i Lissabontraktaten inden for ungdomspolitik, som f.eks. fremme af unges deltagelse i det demokratiske liv, særlig hensyntagen til unge sportsudøvere og retlig håndhævelse af charteret om grundlæggende rettigheder;

Grundlæggende bemærkninger om ungdomsstrategiens effektivitet

6.      erkender, at den nye styrkede åbne koordinationsmetode (OMC) under behørig hensyntagen til subsidiaritetsprincippet er det rette samarbejdsinstrument i ungdomspolitiske spørgsmål på trods af dens svagheder, som f.eks. den begrænsede udnyttelse, brister i legitimiteten, mangel på effektivt samarbejde mellem ”eksperter” og valgte politikere, mangel på hensigtsmæssig integration med nationale prioriteter og risikoen for ”ansvarsforvirring” mellem de forskellige niveauer; mener, at den åbne koordinationsmetode fortsat bør styrkes, således at der kan opnås langsigtede resultater;

7.      understreger, at den åbne koordinationsmetode skal underbygges af en stærk politisk vilje hos alle aktører, hvis den skal give maksimale resultater; finder, at manglerne ved gennemførelsen er en grundlæggende hindring for opnåelse af de fastlagte mål;

8.      anerkender betydningen af samarbejde blandt institutionerne på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan med henblik på at nå målene for denne strategi og opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de unges repræsentanter til at spille en aktiv rolle i gennemførelsen af strategien for unge;

9.      opfordrer indtrængende til et tættere samarbejde om ungdomsanliggender mellem Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet og understreger, at det er nødvendigt med et mere integreret samarbejde med og blandt de nationale parlamenter som et led i den åbne koordinationsmetode;

10.    glæder sig over den klare definition på tilgangen med dobbelt spor, indførelsen af arbejdsmetoder og især den tydelige liste over gennemførelsesinstrumenter, som Rådet har opstillet; anmoder om, at Europa-Parlamentet inddrages i definitionen på prioriteterne for arbejdscyklusserne; opfordrer til et europæisk samarbejde på ungdomsområdet, som skal være videnbaseret, relevant og konkret;

11.    understreger behovet for at udvikle klare og brugervenlige indikatorer både på europæisk og nationalt plan, som gør det muligt at forbedre, udvide og ajourføre vores virkelige viden om unges vilkår og at måle og sammenligne fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de fælles målsætninger; understreger betydningen af konstant overvågning og evaluering;

12.    påpeger betydningen af en evaluering af gennemførelsen af EU-strategien for unge; understreger, at medlemsstaternes fremskridtsrapporter på ungdomsområdet bør offentliggøres for at øge offentlighedens bevågenhed; understreger behovet for at overvåge den måde, hvorpå de unges liv i Europa udvikler sig og ændres, således at der kan foretages en vurdering af det rent faktiske fremskridt;

13.    finder, at peer-læring bør udvikles mere som et middel til fremme af udvekslingen af bedste praksis og som bidrag til sammenhængende aktioner på nationalt plan;

14.    mener, at udformningen af ungdomspolitikker og EU-programmer og -aktioner, hvis der skal opnås en fuldstændig EU-strategi for unge, bør ske på korrekt og gennemskuelig vis; mener især, at resultaterne fra gennemførelsen af EU-programmerne bør tjene som feedback ved udformningen af ungdomspolitikker og EU-strategien for unge i almindelighed og omvendt;

15.    understreger endvidere behovet for en tilbundsgående analyse af de aktuelle gennemførte programmer for at muliggøre en effektiv kvalitetsstyring og på grundlag heraf udarbejde forbedringer, som der måske vil være brug for i fremtidige programmer;

16.    understreger behovet for at mobilisere og tilpasse EU-programmerne og socialfondene for unge, lette adgangen hertil og forenkle procedurerne for adgang; understreger, hvor vigtigt det er at fastlægge en praktisk, ubureaukratisk strategi på dette område med henblik på at gennemføre en integreret strategi for at forbedre unges liv; understeger betydningen af, at unge inddrages i gennemførelsen af programmerne for unge, således at der kan tages bedre hensyn til deres behov;

17.    understreger den vigtige rolle, som Comenius-, Erasmus- og Leonardo da Vinci-programmerne spiller i udviklingen af den europæiske undervisnings- og uddannelsespolitik; gentager, at det i sin politiske prioritering betragter disse programmer som en hjørnesten i udviklingen af EU's strategi for unge, især for den næste generation af flerårige programmer;

18.    mener, at der bør gøres en endnu større indsats for at fremme unges mobilitet i Europa, og at der i mobilitetsprogrammerne skal være tilstrækkeligt spillerum for og interesse omkring udveksling af unge uden for den formelle undervisning;

19.    opfordrer Kommissionen til inden for de nye mobilitetsprogrammer at lægge særlig vægt på de unge arbejdstageres mobilitet, og opfordrer i denne forbindelse til, at den særlige visumordning, som på indeværende tidspunkt findes for studerende, udvides til at omfatte ungdomsarbejdere;

20.    henleder opmærksomheden på behovet for at inddrage massemedierne i populariseringen af ungdomsprogrammer;

21.    erkender, at en forbedring af unges livssituation er en sektoroverskridende opgave, som der skal tages hensyn til på alle politikområder; tilskynder de europæiske institutioner og medlemsstaterne til at fremme oprettelsen af et område for unge i alle afdelinger og ministerier, som vil bidrage til at styrke udarbejdelsen af hensigtsmæssige ungdomspolitikker; opfordrer derfor Kommissionen til at udpege “ungdomsansvarlige” i sine generaldirektorater og videreuddanne disse; mener, at formålet bør være at vurdere Kommissionens dokumenter set ud fra et ungdomspolitisk perspektiv; glæder sig derfor meget over den tværsektorielle tilgang som en nødvendig faktor til opnåelse af den størst mulige effektivitet; mener, at integreringen af ungdomsanliggender i alle politikområder er en central faktor, hvis ungdomsstrategien skal blive en succes;

22.    understreger behovet for institutionaliseringen af retfærdighed mellem generationerne på europæisk plan og vedtagelsen af dette princip i medlemsstaterne med henblik på en bedre regulering af forbindelserne mellem generationerne;

Indsatsområder

23.    understreger kraftigt, at den globale økonomiske krise har omfattende følger for unge, og at den derfor bør have omfattende indflydelse på prioriteterne inden for indsatsområderne; mener, at dette bør ske ved at fastlægge en række foranstaltninger til støtte for den sociale exit-strategi, og mener endvidere, at der bør lægges særlig vægt på en revision af de sociale sikkerhedsnet og de sociale sikringsordninger;

Generelle principper, som gælder for alle indsatsområder

24.    understreger betydningen af, at alle former for forskelsbehandling blandt unge på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion, handicap, alder og seksuel orientering elimineres;

25.    understreger betydningen af, at unge prioriteres højt som gruppe inden for rammerne af EU’s sociale vision;

26.    understreger kraftigt behovet for, at der ydes unge handicappede effektiv, skræddersyet støtte såvel som reelle og lige muligheder inden for fysisk, sensorisk og kognitiv adgang til uddannelse, beskæftigelse, kultur, fritid, sport, sociale aktiviteter og inddragelse i varetagelsen af offentlige og civile anliggender;

27.    opfordrer til foranstaltninger til at sikre respekten for mangfoldighed og en vellykket integration af unge og børn;

28.    opfordrer medlemsstaterne til at præcisere forbindelserne på tværs af sektorer mellem ungdomspolitikker og undervisnings-, uddannelses-, beskæftigelses- og kulturpolitikker samt andre politikker;

29.    understreger behovet for en stærk sammenkobling af politikker for unge og børn;

Uddannelse og oplæring

30.    tilskynder medlemsstaterne til at intensivere samspillet mellem siderne i videntrekanten (uddannelse, forskning og innovation) som et vigtigt element i vækst og jobskabelse; anbefaler stærkt, at man fremmer fælles kriterier for en større gensidig anerkendelse af ikke-formel almen og faglig uddannelse, f.eks. ved at fremskynde vedtagelsen af EQF-systemet for anerkendelse af færdigheder, gennemsigtighed og validering af færdigheder;

31.    tilskynder medlemsstaterne til at tage flere initiativer til investering i de rette kvalifikationer til efterspurgte jobs og til at sammenkoble læseplaner og arbejdsmarkedets behov, at vedtage retsakter for erhvervsuddannelse på kort sigt (hvor dette stadig er nødvendigt) og når som helst at anvende validering af færdigheder og anerkendelse af kvalifikationer;

32.    henleder opmærksomheden på problemet med skolefrafald og behovet for at træffe foranstaltninger til at sikre, at så høj en procentsats af unge som muligt afslutter det obligatoriske undervisningsforløb;

33.    opfordrer indtrængende medlemsstaterne til på baggrund af øget støtte at fremme uddannelses- og videreuddannelsesmobiliteten for alle unge, hvilket er en afgørende faktor for at opnå viden og arbejdserfaring; understreger betydningen af unges mobilitet også i regioner, der grænser op til EU, især ved at gøre EU-programmerne for unge bredt tilgængelige;

34.    opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at nå de strategiske målsætninger og de benchmarks, der er fastsat i henhold til den strategiske ramme for det europæiske samarbejde om undervisning og uddannelse ("ET 2020"), især for så vidt angår unge med ringe grundlæggende færdigheder og unge med tidligt frafald fra skolen;

35.    opfordrer medlemsstaterne til at skabe tilstrækkelige muligheder for de unge, som har forladt uddannelsessystemet, til at genindtræde deri, og at sikre, at der stilles hensigtsmæssige overgangsmuligheder til rådighed for personer, som har fulgt erhvervsuddannelseskurser, således at de kan fortsætte på et højere uddannelsesniveau, og henstiller til dem at træffe foranstaltninger og tilbyde målrettede programmer for unge, som er kommet bagud på grund af vanskelige omstændigheder eller dårlige valg;

36.    understreger betydningen af, at unge får adgang til vejledning og rådgivning om overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet;

37.    henstiller til medlemsstaterne at sikre, at børn og unge, uanset familiens retlige status, har adgang til det offentlige uddannelsessystem, så de for hjælp til under behørig hensyntagen til deres egen kultur og sprog at opnå den nødvendige beherskelse af værtslandets sprog og dets kultur som et integrationsværktøj;

38.    opfordrer medlemsstaterne til at sikre lige adgang til uddannelse for unge uanset deres sociale oprindelse og økonomiske vilkår og at garantere lige adgang til uddannelse for forfordelte unge fra lavindkomstfamilier;

39.    opfordrer medlemsstaterne til at omsætte FN’s konvention om handicappedes rettigheder og gennemføre inkluderende undervisning, både inden for formel og uformel undervisning;

40.    understreger betydningen af et nyt, effektivt og vedvarende uddannelsessystem for lærere for at hjælpe unge studerende, således at de bedre kan klare udfordringerne i vort hurtigt skiftende samfund;

41.    understreger betydningen af fremme af mediekompetence;

42.    påpeger, at uddannelse spiller en grundlæggende rolle i den positive udvikling af personlige holdninger;

Beskæftigelse og iværksætterkultur

43.    er særdeles foruroliget over det øgede antal unge, der er arbejdsløse, underbeskæftigede, eller som ikke har nogen jobsikkerhed, især under den nuværende økonomiske krise; støtter kraftigt opfordringen til Det Europæiske Råd om at sikre et ungdomsperspektiv i Lissabonstrategien efter 2010 og om at støtte fortsættelsen af de initiativer, der er i overensstemmelse med de generelle mål for den europæiske ungdomspagt; går stærkt ind for forslaget om at udvikle passende foranstaltninger med sigte på unge i de genrejsningsplaner, der er indarbejdet i de økonomiske og finansielle kriseplaner;

44.    understreger, at det er særdeles nødvendigt, at målene for Europas Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse nås, og mener, at den nye sociale dagsorden EU 2020 bør gøre det muligt for EU at overvinde krisen fuldstændigt ved at arbejde hurtigere hen imod en innovativ og jobskabende økonomi; opfordrer i denne forbindelse indtrængende til, at der i den nye sociale dagsorden lægges større vægt på unge;

45.    opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger mod manglende jobsikkerhed og dårlige arbejdsvilkår, som unge udsættes for på arbejdsmarkedet, og aktivt gøre det lettere at forene arbejde og privat- og familieliv;

46.    opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tage hensyn til dimensionen på tværs af generationerne i deres beskæftigelsesfremmende politikker;

47.    opfordrer medlemsstaterne til at fremme unges adgang til alle former for beskæftigelse med gode arbejdsvilkår for at undgå uheldige kombinationer mellem kvalifikationer og jobs, som medfører spild af talent; henstiller i denne forbindelse til en forbedring i kvaliteten af praktikophold såvel som praktikanters rettigheder ved at sikre, at størstedelen af praktikprogrammerne giver de unge kvalifikationer og fører til lønnede jobs;

48.    opfordrer endvidere medlemsstaterne til at tilbyde flere beskæftigelsesmuligheder og iværksætte sociale beskyttelsesprogrammer for forfordelte unge for at sikre lige muligheder for unge i randområder og i byområder samt yde særlig støtte til unge mødre;

49.    henviser til risikoen for hjerneflugt og de negative konsekvenser, en sådan vil have for de unges oprindelseslande; opfordrer medlemsstaterne til at udforske og udvikle strategier med henblik på at få de unge til at blive i lande og regioner, hvor der er en tendens til ud- og afvandring i form af f.eks. hjerneflugt, forsøg på at bygge bro over kvalifikationskløften og billig, fleksibel, ufaglært og ofte sæsonrelateret arbejdskraft;

50.    opfordrer medlemsstaterne til at eliminere de tilfælde, hvor der konstateres en indkomstforskel mellem unge mænd og unge kvinder på grundlag af køn;

51.    opfordrer medlemsstaterne til at sikre retten til et anstændigt arbejde og til socialsikring i en globaliseringstid ved at skabe balance mellem fleksibilitet og sikkerhed;

52.    opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at opnåede sociale ydelser i fuld udstrækning kan overføres, således at den sociale beskyttelse af de unge arbejdstagere, som vælger mobilitet, ikke bringes i fare;

53.    understreger betydningen af perioder med praktisk uddannelse i virksomheder og institutioner i løbet af uddannelsestiden, hvilket måske kan lette jobsøgningen senere;

54.    foreslår, at man fremmer en iværksætterkultur blandt unge ved at forbedre kommunikationen herom, ved at støtte udviklingen af europæiske strukturer og netværk i denne henseende, og ved at tilskynde unge til at blive selvstændige og til at udnytte mikrokredit- og mikrofinansieringsværktøjer; understreger endvidere betydningen af livslang læring;

55.    fastholder, at der er brug for synergi mellem undervisningssektoren og erhvervslivet og for avancerede former for integration mellem universiteter og virksomheder;

56.    tilskynder medlemsstaterne til at støtte private initiativer for unge, bl.a. gennem nationale programmer, som supplerer EU-programmerne;

57.    henleder opmærksomheden på, at der er behov for politikker, der tager sigte på at forene arbejds- og familieliv og tilskynder unge mennesker til at stifte familie; understreger endvidere, at det er nødvendigt at sikre, at unge har en tilstrækkelig indkomst, således at de kan træffe deres beslutninger uafhængigt, herunder også beslutningen om at stifte familie;

Sundhed, velbefindende og miljø

58.    understreger, at følgerne af klimaændringer og miljøforandringer og miljøødelæggelser har negative følger for unges liv, og opfordrer til bæredygtige aktioner på dette område;

59.    opfordrer medlemsstaterne til at medtage relevante former for undervisning i forebyggelse af sundheds- og miljømæssige risici i deres læseplaner;

60.    beklager dybt, at der i samarbejdsrammen ikke henvises til forbrugerpolitik; mener, at visse helbredsproblemer kan sættes i forbindelse med fremstilling og markedsføring af usunde fødevarer;

61.    understreger behovet for at tage hensyn til unges og børns særlige sårbarhed ved udformningen af forbruger- og miljøpolitikker; understreger behovet for at sikre en høj grad af beskyttelse af unge forbrugere via aktioner som f.eks. informations- og udannelseskampagner;

62.    understreger betydningen af yderligere at bekæmpe narkotika, alkohol- og tobaksrelaterede skader og andre former for afhængighed, herunder hasardspil, især gennem forebyggelse og rehabilitering; opfordrer medlemsstaterne til at få det bedste ud af EU's handlingsplan for bekæmpelse af narkotikamisbrug og af EU’s strategi om støtte til medlemsstater til bekæmpelse af alkoholbetingede skader og andre former for misbrug;

63.    minder også om, at børn og unge er udsat for en masse voldsscener i medierne; foreslår, at spørgsmålet undersøges yderligere, og at der træffes alle de nødvendige foranstaltninger for at forhindre, at deres mentale sundhed lider skade som følge heraf;

64.    anbefaler, at unge vejledes i brugen af nye teknologier ved hjælp af politikker vedrørende medieuddannelse og bevidstgørelse om de farer, der er forbundet med ukritisk brug af medierne;

65.    understreger, at seksualoplysning for unge spiller en vigtig rolle med henblik på at beskytte deres helbred;

66.    henleder opmærksomheden på det konstant høje niveau, som svangerskaber blandt mindreårige ligger på, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre de unge mere bevidst om denne problematik og informere dem grundigt herom;

67.    henstiller til medlemsstaterne at sikre, at børn og unge af indvandrere, uanset familiens retlige status, har adgang til grundlæggende sundhedspleje;

68.    understreger sportens rolle som en hel række aktiviteter, der fremmer en sund livsstil hos unge og støtter teamarbejde, fairness og ansvar, såvel som den betydning, det har at informere unge om bekæmpelse af fænomenet vold på sportspladser; opfordrer til særprogrammer for unge handicappede;

69.    opfordrer medlemsstaterne til dels at tage hensyn til kønsspecifikke spørgsmål i deres bestræbelser på at tilskynde unge til at dyrke sport i al almindelighed, dels til at yde støtte til mindre populære sportsgrene;

70.    understreger, at det er vigtigt at fremme informationskampagner for unge med henblik på at bekæmpe doping og støtte ren sport;

Medindflydelse

71.    fremhæver betydningen af en løbende struktureret dialog med og høring af unge; tilskynder på det kraftigste til, at unge og ungdomsorganisationer i øget grad og på alle planer (lokalt, nationalt og internationalt) deltager i udformningen af generelle politikker og i særdeleshed ungdomspolitikken og i andre former for politik gennem en vedvarende struktureret dialog;

72.    understreger, at det er vigtigt at overveje metoderne til høring af ungdommen med henblik på at sikre, at der tages hensyn til synspunkterne blandt en bred vifte af unge; går ind for udviklingen af strukturer, hvor alle aktører kan arbejde sammen og i lige høj grad øve indflydelse på politik og beslutningstagning og stille de instrumenter til rådighed, der er nødvendige for at skabe disse strukturer;

73.    tilskynder medlemsstaterne til at inddrage ungdomsorganisationer i den politiske beslutningsprocedure, herunder på lokalt plan;

74.    understreger betydningen af repræsentative ungdomsrepræsentanter i den strukturerede dialog og henstiller, at Kommissionen hører repræsentanter for nationale ungdomsråd om de prioriterede temaer for unge;

75.    bekræfter det ofte fremførte behov for at anerkende og støtte ungdomsorganisationerne og det betydelige bidrag, de yder til den ikke-formelle uddannelse; opfordrer Kommissionen og Rådet til at tilskynde medlemsstaterne til at oprette og støtte lokale ungdomsparlamenter og -råd og iværksætte de relevante programmer i den forbindelse;

76.    understreger behovet for at inddrage flere og flere forskellige unge med henblik på at øge deres medindflydelse; går ind for at fremme medindflydelse fra en tidlig alder; slår i den forbindelse til lyd for en styrkelse af relationerne mellem skoler, ungdomsorganisationer og andre civilsamfundsorganisationer og henstiller på det kraftigste til at fremme en øget anerkendelse af ikke-formel uddannelse;

77.    foreslår, at der indføres prisuddelingsordninger for unge, der deltager aktivt i samfundet, med det overordnede formål at skabe såvel en rettigheds- som en pligtkultur;

78.    understreger, at det er nødvendigt at gøre en særlig indsats for at tilskynde unge, som bor i rand- og landområder og i områder præget af fattigdom, til at deltage aktivt i aktiviteterne i EU; beklager i så henseende, at der i samarbejdsrammerne ikke er fremsat forslag om en specifik indsats for at informere unge og især unge, der bor i afsidesliggende områder, og unge, der ikke er organiseret i politiske, sociale eller ikke-statslige organisationer, bedre om EU-programmerne; anmoder Kommissionen om et endeligt tilsagn på dette område;

79.    understreger, at det er nødvendigt at styrke bestræbelserne på at sikre en effektiv trevejsudveksling af synspunkter og information mellem de akademiske samfund, erhvervslivet og de politiske kredse på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan;

Kreativitet og kultur

80.    opfordrer medlemsstaterne til at fremme adgangen til nye teknologier for at sætte unge i stand til at udnytte deres kreativitet og innovationskapacitet og skabe interesse for kultur, kunst og videnskab;

81.    er overrasket over, at Kommissionens meddelelse ikke indeholder nogen specifik omtale af kulturelle spørgsmål; tilføjer, at disse spørgsmål ikke kan koges ned til iværksætterkultur og nye teknologier;

82.    glæder sig over, at der i Rådets resolution er taget hensyn til den rolle, som sociale og kulturelle aktiviteter spiller som supplement til uddannelsessystemets og familiens roller; konstaterer, at sådanne aktiviteter også yder et vigtigt bidrag til bekæmpelsen af forskelsbehandling og ulighed og fremmer unges adgang til fritidsliv, kultur og sport;

83.    fremhæver vigtigheden af, at medlemsstaterne, når de øremærker bevillinger, støtter og anerkender ungdomskulturen, da dette har stor betydning for udviklingen af unge menneskers kreativitet;

84.    glæder sig over forslaget i Rådets resolution om at fremme specialuddannelse af unge arbejdstagere inden for kultur, nye medier og interkulturelle færdigheder;

85.    foreslår, at der i politikker, programmer og aktioner på kultur- og medieområdet indarbejdes et ungdomsperspektiv;

86.    er af den opfattelse, at kulturinstitutioner (f.eks. museer, biblioteker og teatre) bør tilskyndes til i højere grad at inddrage børn og unge;

87.    opfordrer Kommissionen og Rådet til at udforme et europæisk ungdomspas, således at de unge kan få adgang til kulturinstitutioner i hele EU til meget lave priser;

Frivilligt arbejde

88.    glæder sig over Rådets beslutning om at gøre 2011 til det europæiske år for frivilligt arbejde og over foranstaltningerne i Rådets henstilling om unge volontørers mobilitet i Den Europæiske Union;

89.    er af den opfattelse, at unges frivillige arbejde bør støttes, også gennem udvidelse af programmet for europæisk volontørtjeneste, og ved at hjælpe underprivilegerede unge med at påtage sig frivilligt arbejde;

90.    mener, at der alt afhængigt af resultatet af evalueringen af den forberedende foranstaltning Amicus bør iværksættes yderligere foranstaltninger af denne art;

91.    er af den opfattelse, at frivilligt arbejde ikke bør erstatte faglig, lønnet beskæftigelse, men tilføre samfundet merværdi;

92.    slår til lyd for indførelse og gensidig anerkendelse af et europæisk volontørpas som et supplement til det eksisterende europæiske ungdomspas; mener, at et sådant pas skulle indeholde oplysninger om frivilligt arbejde udført af børn og unge og ville kunne forelægges for potentielle arbejdsgivere som dokumentation for erhvervede kvalifikationer;

Social inddragelse

93.    glæder sig over, at 2010 er gjort til det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, navnlig på baggrund af den økonomiske og finansielle krise, der har ramt de unge særlig hårdt;

94.    mener, at en rimelig fordeling mellem generationerne er en vigtig udfordring på baggrund af aldringen i befolkningen; opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til de unges og kommende generationers interesser ved udformningen af deres politikker, især i økonomiske og finansielle krisetider;

95.    understreger også behovet for at udvikle mere effektivt opsøgende programmer for marginalgrupper, som f.eks. unge indvandrere og alle mennesker med særlige behov (handicappede, unge, der skal reintegreres i samfundet efter et fængselsophold, hjemløse, løst beskæftigede, osv.);

96.    erkender, at der er et behov for at øge forståelsen for handicappede unge og opfordrer EU-institutionerne til at drage omsorg for, at handicappede unge fremover sikres fuld integration;

97.    slår endnu en gang til lyd for at sikre ligestilling mellem kvinder og mænd fra en tidlig alder og inden for alle livets områder; glæder sig derfor især over, at Rådets resolution tager sigte på at forbedre børnepasningsmulighederne og fremme delt ansvar mellem forældre for at gøre det lettere for både unge kvinder og unge mænd at skabe balance mellem arbejde og privatliv;

98.    understreger, at det er nødvendigt at gøre det klart for børn og unge, at forskelsbehandling af enhver art og på ethvert område er uacceptabel, og opfordrer til at gribe ind over for enhver form for ekstremisme;

99.    anbefaler de enkelte medlemsstater at prioritere det højt at sørge for, at ingen unge mindreårige kommer til at befinde sig i en situation uden social omsorg;

100.  understreger betydningen af e-integration i et digitalt miljø; tilskynder medlemsstaterne til som led i deres formelle og ikke-formelle uddannelsessystemer at udvikle strukturer, som sikrer adgang til information, uddannelse og kultur og forbedrer de unges mediekompetencer;

Unge og verden

101.  henstiller, at der ydes direkte udviklingsstøtte til foranstaltninger til fordel for unge og til bekæmpelse af narkotikamisbrug og -handel i udviklingslande;

102.  går ind for fremme af aktiviteter af almen interesse, der kan bibringe de unge ansvarsfølelse, f.eks. frivilligt arbejde i forbindelse med klimaforandringer, udvikling eller humanitær bistand; glæder sig i så henseende over de muligheder, som oprettelsen af et frivilligt europæisk humanitært hjælpekorps vil give de unge, for at deltage i EU's humanitære arbejde, og opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at de unge informeres fuldt ud om dets eksistens;

103.  tilskynder Kommissionen til yderligere at undersøge muligheden for at udbygge de internationale samarbejdsaktiviteter inden for frivilligt arbejde blandt unge;

104.  anmoder medlemsstaterne om at arbejde for udvekslings- og venskabsordninger med tredjelande og lokalsamfund for at fremme den interkulturelle dialog og tilskynde de unge til at iværksætte fællesprojekter;

105.  slår til lyd for en forbedring og mere udbredt gennemførelse af Erasmus Mundus-programmet;

o o

o

106.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

  • [1]  KOM(2009) 0200.
  • [2]  SEK(2009)0549
  • [3]  EUT C 311 af 19.12.2009, s. 1.
  • [4]  EUT C 119 af 28.5.2009, s. 2.
  • [5]  9169/09
  • [6]  EUT C 319 af 13.12.2008, s. 8.
  • [7]  15658/09
  • [8]  EUT C 292 af 24.11.2005, s. 5.
  • [9]  11517/08
  • [10]  SOC/349.
  • [11]  DCE/2008/2193.
  • [12]  Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0066.

BEGRUNDELSE

Kommissionens meddelelse

Den 27. april 2009 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om en ny EU-strategi for unge, hvis mål var at fastlægge rammer for et samarbejde på ungdomsområdet i det kommende årti. Meddelelsen ledsages af den første “EU-ungdomsrapport 2009” nogensinde, som indeholder data om unges situation i Europa.

Kommissionen foreslår, at de nye rammer for samarbejde baseres på en strategi med tre mål, som hænger sammen med målene i den nye sociale dagsorden:

 Flere muligheder for unge inden for uddannelse og beskæftigelse

 Forbedret adgang og fuld deltagelse af alle unge i samfundet

 Fremme af gensidig solidaritet mellem samfundet og unge.

Under hvert af disse mål beskriver Kommissionen to eller tre indsatsområder og opstiller en liste over mulige aktioner, som medlemsstaterne og Kommissionen kan gennemføre inden for deres respektive kompetenceområder. De foreslåede aktioner omfatter meget forskellige politikområder. I dokumentet forelægges således et virkeligt tværgående tiltag med forslag om at integrere unge i flere politikområder, end det hidtil var tilfældet.

Kommissionen foreslår, at den åbne koordinationsmetode fortsættes: Den skal støtte andre processer med politisk koordination og skal kombineres med en fortsættelse af den strukturerede dialog med unge. Kommissionen foreslår endvidere, at samarbejdet baseres på en vurdering hvert tredje år af situationen blandt unge om nødvendigt efterfulgt af en justering af prioriteter. Endelig vil Rådet og Kommissionen hvert tredje år offentliggøre en rapport om gennemførelsen af målsætningerne.

Rådets resolution

Den 27. november 2009 vedtog Rådet en resolution om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018), hvor det ændrede den generelle titel fra strategi til rammer for samarbejde. I Rådets resolution følger man ganske vist det samlede tiltag i Kommissionens meddelelse, men der foretages dog en omstrukturering af målsætningerne og nogle af indsatsområderne, metodologien og midlerne præciseres, og der tilføjes flere specifikke initiativer til de forskellige indsatsområder.

De overordnende målsætninger for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet indtil 2018 defineres som følger:

 skabelse af flere og lige muligheder for alle unge inden for uddannelse og på arbejdsmarkedet, og

 fremme af aktivt medborgerskab, social inddragelse og solidaritet for alle unge.

Rådet ændrer titlen på nogle af indsatsområderne, skaber et nyt indsatsområde med kultur og omstrukturerer området med iværksætterkultur og kreativitet ved at tilføje iværksætterkultur til beskæftigelse og kreativitet til kultur. De vigtigste indsatsområder, hvor der skal tages initiativer, er nu som følger: Uddannelse og erhvervsuddannelse, beskæftigelse og iværksætterkultur, sundhed og velbefindende, deltagelse, frivillige aktiviteter, social inddragelse, unge i verden, og kreativitet og kultur.

Med hensyn til tilføjelsen af nye initiativer bidrager Rådets resolution til en styrkelse af bestemmelserne vedrørende ungdomsbeskæftigelse og iværksætterkultur, lige muligheder, social samhørighed, velbefindende og sport og bekæmpelse af social udelukkelse. I resolutionen foreslås det især, at der indføres kortsigtede foranstaltninger med sigte på unge i medlemsstaternes genrejsningsplaner. Rådet tilføjer også en ny bestemmelse om mediekompetence og om beskyttelse mod visse farer som følge af brugen af de nye medier, og udvider derudover listen over initiativer inden for området ”Unge og verden” betydeligt.

Endvidere præciserer Rådet arbejdsmetoderne ved at basere dem på arbejdscykler, prioriteter, der skal fastlægges for hver af disse cykler, og på detaljeret beskrevne gennemførelsesinstrumenter, dvs.: videnopbygning, gensidig læring, fremskridtsrapportering, formidling af resultater, overvågning og struktureret dialog.

Ordførerens bemærkninger

Ordføreren mener, at det er meget vigtigt at udforme en EU-strategi for unge. Eftersom subsidiaritetsprincippet er gældende på dette område, er det allervigtigst at prioritere en mere effektiv udvikling og gennemførelse af de eksisterende midler. Hovedformålet med den reviderede strategi for unge bør derfor være at forbedre gennemførelsen og formidlingen af de eksisterende instrumenter. Der kan gøres fremskridt ved at rette indtrængende opfordringer til regeringerne om at samarbejde mere på ungdomsområdet på trods af forskellene i de nationale ungdomspolitikker. Dette er et instrument, som kan bidrage til en lovende fremtid for de kommende europæere.

På baggrund af ovennævnte indtager ordføreren den holdning, at Europa-Parlamentet som den eneste EU-institution, der er ansvarlig og demokratisk valgt af de europæiske borgere, bør have større indflydelse ved udformningen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af den europæiske strategi for unge og bør have tildelt en afgørende rolle ved udformningen af målsætningerne for den åbne koordinationsmetode. Europa-Parlamentets medlemmer kunne også spille en afgørende rolle ved fremme af europæiske politikker for unge i medlemsstaterne.

Ordføreren har inden for denne betænknings begrænsede rammer forsøgt at understrege de forskellige problemer, som unge står over for i dag, og hele tiden tage hensyn til disse problemers dynamiske natur og følgelig muligheden for, at disse måske vil antage en anden form i nær fremtid. Endvidere har han forsøgt at strukturere betænkningen således, at der ikke hersker tvivl om, hvor vægten lægges med hensyn til den reviderede strategi for unge. For at nå dette mål har han ændret undertitlerne og tilføjet andre.

Den økonomiske krise berører i stor udstrækning de unge og bringer deres fremtidige velstand i fare. Derudover vil de unges fremtid i særdeles høj grad blive påvirket af den aldrende befolkning. Ordføreren føler under hensyntagen til de forskellige former for pres, der lægges på unge, og følgelig vor pligt til at hjælpe dem via en veludformet ungdomsstrategi og i betragtning af, at ungdomspolitikken henhører under subsidiaritetsprincippet, og at medlemsstaterne samarbejder på dette område på frivilligt basis, at det er af allerstørste betydning for den nye strategi, at svaghederne i den gamle strategi overvindes, og at der opnås resultater. I den forbindelse mener han, at ungdomsstrategiens achilleshæl er gennemførelsen heraf og dens manglende evne til at overbevise alle medlemsstater om, at samarbejdet på ungdomsområdet bør udnyttes bedst muligt. Dette problem hidrører fra manglen på klart definerede instrumenter og manglen på indikatorer, som effektivt bidrager til overvågningen og evalueringen af resultaterne af de fælles fastlagte målsætninger. Endvidere har medlemsstaterne tøvet med at sprede oplysninger om deres fremskridt gennem offentliggørelsen af deres fremskridtsrapporter. Den nye strategi skal overvinde disse hindringer og tilbyde en bæredygtig løsning.

Ordføreren er stærkt overbevist om, at iværksættelsen af passende arbejdsmetoder i forbindelse med det europæiske samarbejde, dvs. arbejdscyklerne, prioriteterne og gennemførelsesinstrumenterne, såvel som fremstillingen af det generelle mål på hvert indsatsområde kan bidrage til, at man beskæftiger sig med de eksisterende og truende udfordringer, som unge står over for.

Endvidere er han stærkt overbevist om, at udformningen af ungdomspolitikker ikke kan ske uafhængigt af udformningen af EU-programmerne. De EU-programmer, der tager sigte på unge, bør stemme overens med ungdomspolitikkens gennemførelse. Programmerne kan bidrage til, at de fastlagte målsætninger nås. Derfor er det af altafgørende betydning, af fordelene ved EU-programmer for unge maksimeres.

Ordføreren mener, at den tværsektorielle tilgang som foreslået af Kommissionen og vedtaget i Rådets resolution går i den rigtige retning. Han er enig i, at alle politiske niveauer bør tage hensyn til de unges og kommende generationers interesser ved udformningen af politikker til fordel for dem. Han mener også, at den tværsektorielle tilgang kunne føre til nyttig viden om anvendelsen af EU-programmerne på lokalt plan og i den forbindelse kan bidrage til en yderligere forbedring af EU-programmerne.

Han indrømmer, når man ser på de indsatsområder, som Kommissionen har foreslået og Rådet forbedret, at man kunne nævne alt. Men selv om man nævner alt, ville det ikke være en garanti for, at strategien er effektiv, og det ville måske endda bringe den i fare. Det er først og fremmest vigtigt at sikre, at strategien gennemføres, overvåges og evalueres rigtigt på de indsatsområder, som Kommissionen og Rådet har foreslået. Lige så snart man har fastslået, at et indsatsområde fungerer effektivt, kan man gå videre til andre områder. Endvidere bør vi holde os for øje, at hver medlemsstat står over for særlige problemer, som kræver en særlig indsats, hvis der skal ske fremskridt hen imod de fælles fastlagte målsætninger. Derfor går ordføreren ind for, at der i hovedtræk redegøres for det bredere mål inden for hvert område, og at man lader det være op til hver enkelt medlemsstat at tage de initiativer, som bedst tjener udviklingen af en effektiv strategi.

Uddannelse og videreuddannelse er et område, som der bør lægges særlig vægt på, eftersom det hovedsageligt berører unge. Man bør sætte lige muligheder for alle unge uanset deres baggrund på som et af de øverste punkter på den politiske dagsorden. Der skal være tilstrækkelige muligheder for og incitamenter til ”endnu en chance” for unge, som hinker bagefter. Samtidig bør der ydes støtte til de unge, således at de kan overvinde finansielle vanskeligheder i forbindelse med afslutningen af deres studier. Endelig bør overgangen fra uddannelse til erhvervsliv gøres lettere.

Ungdomsarbejdsløshedstallet er næsten dobbelt så stort som tallet for hele den erhvervsaktive befolkning. Der er fortsat ikke lige muligheder for deltagelse i arbejdsmarkedet. Derudover gør unge erfaringer med en række forskellige former for forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Mange unge er overkvalificeret til de jobs, de udfører. Og sådanne uheldige kombinationer betyder spild af talenter. Uddannelsesforanstaltningerne bør udformes således, at de sikrer en bedre overensstemmelse mellem færdigheder og efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Samtidig er der fare for, at uddannelsessystemet bliver en bekvem sovepude for unge arbejdsløse. Det er også nødvendigt, at unge modtager støtte til at opnå autonomi og uafhængighed gennem beskæftigelse.

Informations- og uddannelseskampagner om sundhedsanliggender og miljøspørgsmål bør tage sigte på unge men også på familier. Unge bør kunne nyde godt af en høj grad af forbrugerbeskyttelse og et sundt, naturlige miljø. Det er af altafgørende betydning at beskytte mod narkotikaafhængighed og andre former for afhængighed.

Unge bør gøres bevidste om deres ansvar og om de forskellige former for deltagelse i samfundet og i et repræsentativt demokrati. Unge bør medvirke ved udformningen af politikker. Det er i den forbindelse vigtigt med politiske ungdomsorganisationer, ikke-statslige organisationer og andre ungdomsinitiativer, som fremmer og øger unges deltagelse på europæisk, nationalt og lokalt plan. Men mange unge har stadig ikke kendskab til de muligheder, de tilbyder. Det er nødvendigt med flere bestræbelser på formidlingsområdet, og disse bestræbelser bør også specielt tage sigte på unge med færre muligheder for at tilskynde så mange og så forskellige unge som muligt til at deltage i de europæiske programmer for unge.

På baggrund af ovennævnte forsøger ordføreren inden for de snævre rammer at belyse de punkter, der er af allerstørste betydning. Han håber, at Parlamentets stemme høres, og at man kan gå et skridt videre med den europæiske strategi for unge via et harmonisk samarbejde med Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne, ungdomsorganisationerne og andre ikke-statslige organisationer, hvis mål er at tjene de europæiske unges interesser bedst muligt, som er en så værdifuld ressource for det europæiske kontinents fremtid, at vi ikke har råd til at spilde den.

Den foreliggende betænkning er et yderligere skridt i den vedvarende indsats. En indsats, som vi er forpligtet til. En permanent forpligtelse over for de kommende generationer.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

23.3.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

31

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Maria Badia i Cutchet, Malika Benarab-Attou, Lothar Bisky, Piotr Borys, Santiago Fisas Ayxela, Mary Honeyball, Cătălin Sorin Ivan, Petra Kammerevert, Morten Løkkegaard, Emma McClarkin, Marek Henryk Migalski, Katarína Neveďalová, Doris Pack, Chrysoula Paliadeli, Marie-Thérèse Sanchez-Schmid, Marietje Schaake, Pál Schmitt, Marco Scurria, Timo Soini, Emil Stoyanov, Hannu Takkula, László Tőkés, Marie-Christine Vergiat, Sabine Verheyen, Milan Zver

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Ivo Belet, Rita Borsellino, Nadja Hirsch, Oriol Junqueras Vies, Iosif Matula, Georgios Papanikolaou, Mitro Repo, Róża Gräfin Von Thun Und Hohenstein