INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING om Rådets holdning ved førstebehandlingen med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning)

28.4.2010 - (05386/3/2010 – C7‑0095/2010 – 2008/0223(COD)) - ***II

Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Silvia-Adriana Ţicău

Procedure : 2008/0223(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A7-0124/2010
Indgivne tekster :
A7-0124/2010
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om Rådets holdning ved førstebehandlingen med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning)

(05386/3/2010 – C7‑0095/2010 – 2008/0223(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Rådets holdning ved førstebehandling (05386/3/2010 – C7‑0095/2010),

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0780),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 175, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0413/2008),

 der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

 der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) (KOM(2010)0165),

–   der henviser til EUF-traktatens artikel 294, stk. 7, og artikel 194, stk. 2,

–   der henviser til sin holdning ved førstebehandling[1],

–   der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[2],

–   der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget[3],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 72,

–   der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7‑0124/2010),

1.  godkender Rådets holdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EUF-traktatens artikel 297, stk. 1;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

  • [1]  Vedtagne tekster
  • [2]  EUT C 277 af 17.11.2009, s. 75.
  • [3]  EUT C 200 af 25.8.2009, s. 41.

BEGRUNDELSE

Betydningen af bygningers energimæssige ydeevne

EU forpligtede sig i 2008 til at reducere energiforbruget med 20 % inden 2020 og sikre, at 20 % af energiforbruget blev dækket med vedvarende energikilder. Det Europæiske Råd vedtog at øge energieffektiviteten med 20 % inden 2020.

EU identificerede bygningssektoren som et af de markeder med det største energibesparelsespotentiale. Bygningssektoren er ansvarlig for 40 % af energiforbruget og 35 % af de samlede emissioner. Boligsektoren med en andel på 26 % af det samlede energiforbrug har et større potentiale for forbedring end erhvervsbygningssektoren. En forbedring af bygningers energieffektivitet er den mest effektive måde at reducere energiforbruget og emissionerne med 20 % inden for de sektorer, der ikke er omfattet af emissionshandelssystemet.

Energibesparelserne i energieffektive bygninger udgør i gennemsnit 30 % i forhold til konventionelle bygninger. Endvidere forbruger energieffektive bygninger mindre vand og kræver færre vedligeholdelsesudgifter og forbrugsafgifter.

Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne får en væsentlig indflydelse på de europæiske borgeres hverdag, da det får direkte konsekvenser for de bygninger, de bor i og bruger. Desuden kommer investeringerne i en forbedring af energieffektiviteten og udnyttelsen af vedvarende energikilder til at skabe millioner af arbejdspladser og bidrage til en bæredygtig økonomisk vækst i EU.

Kommissionens forslag om omarbejdning af direktiv 2002/91/EF (DBEY)

Den 13. november 2008 fremsatte Kommissionen et forslag til retsakt med henblik på en omarbejdning af direktiv 2002/91/EF om bygningers energimæssige ydeevne som led i energieffektivitetspakken.

Europa-Parlamentets holdning ved førstebehandlingen

Europa-Parlamentet vedtog sin holdning ved førstebehandlingen i den fælles beslutningsprocedure vedrørende omarbejdning af DBEY-direktivet den 22. april 2009, og et stort antal stemmer (549 for, 51 imod og 26 hverken/eller) støttede forbedringen af bygningers energimæssige ydeevne.

De vigtigste ændringer, Europa-Parlamentet indførte var:

§ Et nyt bilag med en oversigt over principper for en fælles metode til at kalkulere omkostningsoptimale niveauer.

§ Tydelige frister for, hvornår alle nye bygninger som minimum skal være energineutrale (31. december 2016). Medlemsstaterne fastsætter for hhv. 2015 og 2020 mål for, hvilken procentdel af de eksisterende bygninger, der som minimum skal være energineutrale.

§ Gensidig anerkendelse af eksperter i attestering af bygningers energimæssige ydeevne og inspektion af varme- og klimaanlæg.

§ Høring af lokale, regionale og nationale myndigheder.

§ Fælles retningslinjer, der fastsætter minimumsstandarder for energiattesters indhold og præsentation.

§ De offentlige myndigheder bør gå foran med et godt eksempel og gennemføre anbefalingerne i energiattesten for de bygninger, de benytter, inden for dens gyldighedsperiode.

§ Der skal fastsættes minimumskrav for energipræstationer for tekniske bygningsinstallationer og dele af tekniske bygningsinstallationer, som installeres eller bruges i bygninger.

§ Der installeres intelligente målere i alle nye bygninger og i bygninger, der gennemgår en større renovering.

§ Økonomiske incitamenter og hindringer på markedet: Medlemsstaterne udarbejder senest pr. 30. juni 2011 nationale handlingsplaner, der omfatter foreslåede foranstaltninger med sigte på at opfylde kravene i dette direktiv ved at mindske de eksisterende juridiske og markedsmæssige hindringer og ved at udvikle eksisterende og nye økonomiske og fiskale instrumenter med henblik på at øge både nye og eksisterende bygningers energimæssige ydeevne.

§ Inden 2011 udarbejdes der en frivillig EU-attest for den energimæssige ydeevne i bygninger, der ikke anvendes til bolig, og medlemsstaterne skal indføre denne attestering i deres lande, og denne skal fungere sideløbende med nationale ordninger.

§ Nye bestemmelser om inspektion af klimaanlæg, uafhængige eksperter og uddannelse.

§ Senest i 2010 opretter Kommissionen et websted, som indeholder visse oplysninger herunder den seneste udgave af den enkelte energieffektivitetshandlingsplan.

Europa-Parlamentets andenbehandling

Den 19. november 2009 indgik Europa-Parlamentet og Rådet en politisk aftale om de tekniske aspekter af lovgivningsforslaget. Hovedelementerne er følgende:

§ En særskilt artikel om finansieringsspørgsmål (art. 10) – herunder forslag inden 30. juni 2011 – og betragtning 18, 19, 20 om eksisterende instrumenter og programmer. Desuden indeholder artiklerne om attestering (11, stk. 4) og "næsten energineutrale bygninger" (9, stk. 3) finansielle bestemmelser. (Disse artikler suppleres med Kommissionens erklæring).

§ "Næsten energineutrale bygninger" - senest den 31. december 2020 skal alle nye bygninger være næsten energineutrale, mens fristen for den offentlige sektor er to år tidligere, fordi denne skal gå foran med et godt eksempel. Politikken vedrørende "næsten energineutrale bygninger" har nu ambitiøse, faste mål og nationale handlingsplaner, herunder støtteforanstaltninger (art. 9).

§ Det sikres, at den energimæssige ydeevne forbedres med henblik på at opfylde mindstekravene til energimæssig ydeevne for bygninger eller renoverede dele af bygninger, for så vidt dette er teknisk, funktionelt og økonomisk muligt. Minimumskravene til den energimæssige ydeevne skal også gælde for tekniske bygningselementer og bygningselementer, der har betydelige konsekvenser for klimaskærmen, når denne vedligeholdes eller erstattes (art. 7 og 8).

§  Udvidelse af anvendelsesområdet ud over større renovationer: kravene til komponenter, bygningsenheder er nu i art. 7.

§ Vigtige nye bestemmelser vedrørende attestering: omfattende krav om information, herunder de økonomiske muligheder, sammen med attesten (art. 11, stk. 4). Offentlige myndigheder tilskyndes til at tage den ledende rolle ved at gennemføre anbefalingerne i den energiattest, der er udstedt for bygninger, som de ejer, inden for attestens gyldighedsperiode (art. 11, stk. 5). En frivillig fælles attesteringsordning for EU vedrørende erhvervsbygningers energimæssige ydeevne (art. 11, stk. 9). Bestemmelser om udstedelse og opslag af energiattester (art. 10 og 11). Krav om, at energiattestens indikatortal for energimæssig ydeevne anføres i enhver annoncering, når bygninger eller dele af bygninger udbydes til salg eller leje (art. 12, stk. 4).

§ Flere oplysninger og gennemskuelighed vedrørende eksperters akkreditering, uddannelse, finansielle instrumenter, information til ejere og lejere, mere information om attester (art. 17 og art. 20).

§ Færre administrative byrder, hvad angår inspektioner.

§ Høring af lokale myndigheder og støtte til offentlige myndigheder med henblik gennemførelse af anbefalingerne. En ny artikel om høring af medlemsstaterne, de berørte interessenter, herunder lokale og regionale myndigheder (art. 21) og nye bestemmelser om uddannelse af planlæggere og bygningsinspektører, således at de bliver i stand til på rette grundlag at overveje den optimale kombination af forbedret energieffektivitet, anvendelse af vedvarende energikilder, og af fjernvarme og fjernkøling i forbindelse med planlægning, udformning, opførelse og renovering af industri- og beboelsesområder (betragtning 28).

§ Der skal tages flere vedvarende elementer i betragtning for nye bygninger (art. 6).

§ Kommissionens øgede rolle, når de nationale planer skal evalueres (art. 9, stk. 4) og inspektionsrapporter (art. 15, stk. 4).

§ Indførelse af intelligente målesystemer og aktive kontrolsystemer, såsom automatisering og kontrol- og overvågningssystemer med det formål at spare energi (art. 8).

§ Ingen fælles metodologi, men senest den 30. juni 2011 fastlægger Kommissionen en metoderamme for sammenligning til beregning af omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne (art. 5 og bilag III).

§ Revisionsklausul: Senest den 1. januar 2017 skal direktivet revideres.

Ikke desto mindre nødvendiggjorde Lissabontraktatens ikrafttrædelse visse tilpasninger, navnlig vedrørende retsgrundlaget og delegerede retsakter (tidligere komitologiprocedure). De berørte bestemmelser vedrører udøvelsen af delegeringen (art. 23) og 5 års varighed for delegation af ændring af bilag I (Fælles generelle rammebestemmelser for beregning af bygningers energimæssige ydeevne), der forlænges automatisk for en tilsvarende periode, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet trækker beføjelsen tilbage, tilbagekaldelse af delegationen (art. 24), indsigelse med delegerede retsakter (art. 25) inden for en frist på to måneder fra meddelelsen.

Når det nye direktiv er vedtaget og offentliggjort i EUT, har medlemsstaterne to år til at omsætte det til national lovgivning.

Konklusioner

Rådet holdning er baseret på den aftale, der blev indgået mellem Europa-Parlamentet og Rådet i november 2009.

PROCEDURE

Titel

Bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning)

Referencer

05386/3/2010 – C7-0095/2010 – 2008/0223(COD)

Dato for EP’s førstebehandling – P-nr.

23.4.2009 T6-0278/2009

Kommissionens forslag

KOM(2008)0780 - C6-0413/2008

Dato for meddelelse på plenarmødet om modtagelse af den fælles holdning

19.4.2010

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ITRE

19.4.2010

Ordfører

       Dato for valg

Silvia-Adriana Ţicău

21.7.2009

 

 

Dato for vedtagelse

28.4.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

53

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jean-Pierre Audy, Zigmantas Balčytis, Bendt Bendtsen, Jan Březina, Reinhard Bütikofer, Maria Da Graça Carvalho, Giles Chichester, Christian Ehler, Lena Ek, Ioan Enciu, Gaston Franco, Adam Gierek, Norbert Glante, Fiona Hall, Jacky Hénin, Sajjad Karim, Arturs Krišjānis Kariņš, Philippe Lamberts, Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz, Angelika Niebler, Jaroslav Paška, Aldo Patriciello, Anni Podimata, Miloslav Ransdorf, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Jens Rohde, Paul Rübig, Amalia Sartori, Francisco Sosa Wagner, Konrad Szymański, Britta Thomsen, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Claude Turmes, Niki Tzavela, Vladimir Urutchev, Adina-Ioana Vălean, Alejo Vidal-Quadras

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Antonio Cancian, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Oriol Junqueras Vies, Ivailo Kalfin, Alajos Mészáros, Ivari Padar, Vladko Todorov Panayotov, Markus Pieper, Vladimír Remek, Frédérique Ries, Theodoros Skylakakis, Silvia-Adriana Ţicău, Hermann Winkler

Dato for indgivelse

28.4.2010