BETÆNKNING om Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1104/2008 om overgang fra Schengen-informationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II)

29.4.2010 - (KOM(2009)0508 – C7‑0244/2009 – 2009/0136(NLE)) - *

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Carlos Coelho


Procedure : 2009/0136(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A7-0126/2010
Indgivne tekster :
A7-0126/2010
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1104/2008 om overgang fra Schengen-informationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II)

(KOM(2009)0508 – C7-0244/2009 – 2009/0136(NLE))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag (KOM(2009)0508),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 66 og 67, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7–0244/2009),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–   der henviser til artikel 74 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A7–0126/2009),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  Selv om Rådet behandler SIS 1+ RE som en nødplan, dersom SIS II ikke fungerer, forbeholder Europa-Parlamentet sig som medlovgiver i forbindelse med oprettelsen af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (forordning (EF) nr. 1987/2006[1]) og som budgetmyndighed ret til at holde de midler, der skal tildeles til udviklingen af SIS II i det årlige budget for 2011, i reserve for at sikre fuld parlamentarisk kontrol og tilsyn med proceduren.

3.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

5.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

6.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Ændringsforslag 1

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3) Forudsætningerne for overgangen vil ikke være til stede inden den 30. juni 2010. For at SIS II kan blive operationel som fastsat ved forordning (EF) nr. 1987/2006 og afgørelse 2007/533/RIA, bør forordning (EF) nr. 1104/2008 og afgørelse 2008/839/RIA derfor fortsat være gældende, indtil overgangen er tilendebragt.

(3) Forudsætningerne for overgangen vil ikke være til stede inden den 30. juni 2010. For at SIS II kan blive operationel som fastsat ved forordning (EF) nr. 1987/2006 og afgørelse 2007/533/RIA, bør forordning (EF) nr. 1104/2008 og afgørelse 2008/839/RIA derfor fortsat være gældende, indtil overgangen er tilendebragt. Dersom det nuværende SIS II-projekt ikke fungerer efter testningen, bør der udarbejdes en alternativ teknisk løsning, og de fulde finansielle følger bør oplyses over for alle berørte parter.

Ændringsforslag  2

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4) Kommissionen og medlemsstaterne bør fortsat arbejde tæt sammen i samtlige faser under overgangsforløbet for at fuldende processen. En ekspertgruppe bør nedsættes for at supplere den nuværende organisatoriske struktur.

(4) Kommissionen og medlemsstaterne bør fortsat arbejde tæt sammen i samtlige faser under overgangsforløbet for at fuldende processen. Ved Rådets konklusioner af 26.-27. februar 2009 og af 4.-5. juni 2009 om SIS II blev der oprettet et uformelt organ med betegnelsen ”Det Globale Programstyringsråd” bestående af eksperter fra medlemsstaterne med henblik på at styrke samarbejdet og give direkte støtte fra medlemsstaterne til det centrale SIS II-projekt. En ekspertgruppe med betegnelsen "Det Globale Programstyringsråd" (GPMB) bør derfor nedsættes formelt i henhold til denne forordning for at supplere den nuværende organisatoriske struktur. For at sikre effektivitet og omkostningseffektivitet bør medlemmerne af GPMB være permanente og deres antal begrænset.

Begrundelse

Det er vigtigt, at GPMB formelt integreres i retsgrundlaget. Programstyringsrådets mandat bør være klart, og det bør bestå af et begrænset antal faste eksperter for at kunne fungere effektivt og være omkostningseffektivt.

Ændringsforslag  3

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6) Der bør forudses en teknisk nødplan for at nå til de ønskede SIS II-funktioner. Beskrivelsen af de tekniske komponenter i overgangsarkitekturen bør derfor tilpasses, så der kan imødeses en anden teknisk løsning for udviklingen af det centrale SIS II.

(6) Det er nødvendigt at tilpasse de retlige rammer for at give mulighed for overgang til en mulig alternativ teknisk løsning i tilfælde af, at testene viser, at SIS II ikke kan gennemføres med succes. Beskrivelsen af de tekniske komponenter i overgangsarkitekturen bør derfor tilpasses, så der kan imødeses en anden teknisk løsning for udviklingen af det centrale SIS II. Enhver alternativ teknisk løsning bør være baseret på den bedste tilgængelige teknologi, være omkostningseffektiv og gennemføres i overensstemmelse med en rimelig og klar tidsplan. Kommissionen forelægger en grundig budgetmæssig vurdering af udgifterne i forbindelse med en sådan alternativ teknisk løsning inden for et rimeligt tidsrum. Det bør gøres klart, at den retlige ramme fastsat ved forordning (EF) nr. 1987/2006 finder anvendelse på en hvilken som helst løsning uanset dennes tekniske karakter.

Ændringsforslag  4

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Betragtning 16 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(16a) Da Europa-Parlamentet er ansvarligt som medlovgiver for oprettelsen, driften og brugen af SIS II, jf. forordning (EF) nr. 1987/2006, og da overgangen finansieres af EU-budgettet, som Europa-Parlamentet også er medansvarligt for, bør Europa-Parlamentet integreres i beslutningsprocessen om overgangen. Der bør kræves en positiv udtalelse fra Europa-Parlamentet, på grundlag af oplysninger fra Kommissionen om testresultaterne, før overgangen til et nyt Schengeninformationssystem –

Begrundelse

Spørgsmål vedrørende SIS II har siden den 1. januar 2005 henhørt under den fælles beslutningsprocedure. Overgangforløbet finansieres over EU-budgettet, som Parlamentet er medansvarligt for. Derfor bør afgørelser vedrørende overgangen ikke længere træffes af Kommissionen og/eller Rådet alene, men Parlamentet bør inddrages i beslutningsprocessen.

Ændringsforslag  5

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. -1 (nyt)

Forordning (EF) nr. 1104/2008

Artikel 1 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

-1) Artikel 1, stk. 1, affattes således:

 

“1. Schengeninformationssystemet (SIS 1+), der blev oprettet i medfør af bestemmelserne i afsnit IV i Schengenkonventionen af 1990, erstattes med et nyt system, Schengeninformationssystem II (SIS II) eller en alternativ teknisk løsning, som er baseret på den bedste tilgængelige teknologi og har en rimelig og klar tidsplan for dens gennemførelse og en god omkostningseffektivitet. Oprettelse, drift og brug af det nye system er reguleret i forordning (EF) nr. 1987/2006."

Begrundelse

Såfremt resultatet af de nuværende test af SIS II ikke er tilfredsstillende, er et skifte til et alternativt scenario en realistisk mulighed. Den lovtekst, der behandles her, skal tage højde for dette. I betragtning af de hidtil indhøstede erfaringer med udviklingen af SIS II, skal det gøres klart, at kun løsninger, som er omkostningseffektive og har en klar tidsplan, er acceptable. Forordning (EF) nr. 1987/2006 indeholder en samlet retlig ramme, navnlig for så vidt angår databeskyttelse. Denne retlige ramme, som blev vedtaget ved fælles beslutningstagning, bør altid finde anvendelse på alle tekniske løsninger.

Ændringsforslag  6

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. -1 a (nyt)

Forordning (EF) nr. 1104/2008

Artikel 1 – stk. 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

-1a) I artikel 1 indsættes følgende stykke:

 

“1a. Såfremt det nuværende SIS II-projekt afbrydes, og en alternativ teknisk løsning anvendes, betragtes henvisninger til SIS II i denne forordning som henvisninger til denne alternative tekniske løsning."

Begrundelse

Den nuværende revision af overgangsinstrumenterne bør tage hensyn til det forhold, at SIS II ikke er blevet testet med succes endnu, og at Rådet betragter SIS 1 + RE som en nødplan, indtil de test, som fastsættes i etapemålene, er gennemført. Såfremt de planlagte ”milestone test” mislykkes, skal det være muligt at skifte til en alternativ løsning hurtigt og uden forsinkelser som følge af en revision af den retlige ramme. Derfor skal det foreliggende forslag gøre lovteksten tilstrækkelig fleksibel til, at den kan finde anvendelse på alle tekniske løsninger og ikke kun på SIS II.

Ændringsforslag  7

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 3

Forordning (EF) nr. 1104/2008

Artikel 11 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. De medlemsstater, der deltager i SIS 1+, overgår fra N.SIS til N.SIS II ved hjælp af den midlertidige overgangsarkitektur med støtte fra Frankrig og fra Kommissionen."

2. De medlemsstater, der deltager i SIS 1+, overgår fra N.SIS til N.SIS II ved hjælp af den midlertidige overgangsarkitektur med støtte fra Frankrig og fra Kommissionen senest den 31. december 2011. Såfremt der vælges en alternativ teknisk løsning, som omhandlet i artikel 11, stk. 5a, kan denne dato ændres i overensstemmelse med proceduren i artikel 17, stk. 2."

Begrundelse

I henhold til gældende lovgivning blev fristen for afslutning af overgangen fastsat til den 30. september 2009, med mulighed for at forlænge denne frist til senest den 30. juni 2010 ved hjælp af udvalgsproceduren. Kommissionen gjorde brug af denne bestemmelse og forlængede datoen til den 20. juni 2010. Udløbsbestemmelsen bør respekteres. Ifølge de nuværende prognoser vil SIS II træde i kraft inden udgangen af 2011, og der bør derfor fastsættes en ny dato i overensstemmelse med disse prognoser. Kommissionen bør have en vis fleksibilitet til at forlænge frister gennem udvalgsproceduren for at tage højde for, at det eventuelt kan blive nødvendigt at foretage en overgang fra SIS II til et alternativt scenario, hvis resultaterne af testene ikke er tilfredsstillende.

Ændringsforslag  8

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 3 a (nyt)

Forordning (EF) nr. 1104/2008

Artikel 11 – stk. 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

“3a) Artikel 11, stk. 5, affattes således:

 

“5. Den omstilling, der indgår i overgangsprocessen, foretages efter den godkendelse, der er nævnt i artikel 8, stk. 7, og efter at Europa-Parlamentet har afgivet en positiv udtalelse på grundlag af de oplysninger om testresultaterne, som Kommissionen har forelagt i overensstemmelse med artikel 55, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1987/2006”.

Begrundelse

Spørgsmål vedrørende SIS II har siden den 1. januar 2005 henhørt under den fælles beslutningsprocedure. Overgangforløbet finansieres over EU-budgettet, som Parlamentet er medansvarligt for. Derfor bør afgørelser vedrørende overgangen ikke længere træffes af Kommissionen og/eller Rådet alene, men Parlamentet bør inddrages i beslutningsprocessen.

Ændringsforslag  9

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 3 b (nyt)

Forordning (EF) nr. 1104/2008

Artikel 11 – stk. 6 (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3b) I artikel 11 indsættes følgende stykke:

 

“6. Udviklingen af SIS II kan gennemføres ved hjælp af en alternativ teknisk løsning.”

Begrundelse

Artikel 11, der beskriver de forskellige trin i overgangen, bør indeholde en henvisning til et muligt alternativt scenario, i tilfælde af at SIS II-projektet ikke lykkes.

Ændringsforslag  10

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 3 c (nyt)

Forordning (EF) nr. 1104/2008

Artikel 14 – stk. 6 (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3c) I artikel 14 indsættes følgende stykke:

 

"6. Kommissionen udvikler og implementerer en pakke med supplerende foranstaltninger for at forhindre, at personoplysninger lækkes fra databasen, og for at sikre beskyttelse af personoplysninger under hele forløbet med testning og overgang fra SIS I til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II).”

Ændringsforslag  11

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 4

Forordning (EF) nr. 1104/2008

Artikel 17 a – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Uden at det berører de respektive ansvarsområder og aktiviteter for Kommissionen, Frankrig og de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, nedsættes der hermed en gruppe bestående af tekniske eksperter under betegnelsen " Global Programme Management Board " (i det følgende benævnt "GPMB"). GPMB skal være et forum for koordinering af det centrale og de nationale SIS II-projekter.

1. Uden at det berører de respektive ansvarsområder og aktiviteter for Kommissionen, Frankrig og de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, nedsættes der hermed en gruppe bestående af tekniske eksperter under betegnelsen " Global Programme Management Board " (i det følgende benævnt "GPMB"). GPMB skal være et forum, der bidrager til udvikling af det centrale SIS II og sikrer dets overensstemmelse og koordinering med det centrale og de nationale SIS II-projekter.

Begrundelse

GPMB’s mandat bør defineres klarere med henblik på at sætte det i stand til at bidrage aktivt til styring af udviklingen af anden generation af SIS og overgangsprocessen.

Ændringsforslag  12

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 4

Forordning (EF) nr. 1104/2008

Artikel 17 a – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. GPMB består af højst ti eksperter. Højst otte eksperter og et tilsvarende antal suppleanter udpeges af medlemsstaterne forsamlet i Rådet. To eksperter og to suppleanter udpeges af generaldirektøren for Kommissionens ansvarlige generaldirektorat blandt Kommissionens tjenestemænd. Andre tjenestemænd i Kommissionen med interesse i de emner, der behandles på GPMB’s møder, kan deltage i disse møder.

2. GPMB består af højst ti medlemmer, der er kvalificerede til at bidrage aktivt til udviklingen af SIS II, og som mødes regelmæssigt. Højst otte medlemmer og et tilsvarende antal suppleanter udpeges af medlemsstaterne forsamlet i Rådet. Højst to medlemmer og to suppleanter udpeges af generaldirektøren for Kommissionens ansvarlige generaldirektorat blandt Kommissionens tjenestemænd. Interesserede medlemmer af eller relevant personale i Europa-Parlamentet, eksperter fra medlemsstaterne og tjenestemænd i Kommissionen, som er direkte involveret i udviklingen af SIS II-projekterne, kan deltage i GPMB's møder for deres respektive forvaltningers eller institutioners regning.

 

GPMB kan som defineret i mandatet invitere andre eksperter til at deltage i GPMB's møder for de respektive forvaltningers, institutioners eller virksomheders regning.

Ændringsforslag  13

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 4

Forordning (EF) nr. 1104/2008

Artikel 17 a – stk. 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5. GPMB fastsætter selv sit mandat. Mandatet får virkning efter en positiv udtalelse udstedt af generaldirektøren for Kommissionens ansvarlige generaldirektorat.

5. GPMB fastsætter selv sit mandat. Mandatet får virkning efter en positiv udtalelse udstedt af generaldirektøren for Kommissionens ansvarlige generaldirektorat. GPMB’s mandat omfatter et krav om, at der offentliggøres regelmæssige beretninger, og at disse beretninger forelægges Europa-Parlamentet for at sikre fuld parlamentarisk kontrol og tilsyn.

Ændringsforslag  14

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 4

Forordning (EF) nr. 1104/2008

Artikel 17 a – stk. 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6. Administrative udgifter og rejseudgifter i tilknytning til GPMB’s aktiviteter afholdes over Den Europæiske Unions almindelige budget, i det omfang de ikke godtgøres fra anden side, jf. dog artikel 15, stk. 2. For så vidt angår rejseudgifter i tilknytning til GPMB’s arbejde for de af GPMB’s eksperter, der er udpeget af medlemsstaterne forsamlet i Rådet, og for de eksperter, der er indkaldt i medfør af denne artikels stk. 3, gælder Kommissionens Ordning om godtgørelse af eksterne personer, der af Kommissionen indkaldes som eksperter."

6. Administrative udgifter og rejseudgifter i tilknytning til GPMB’s aktiviteter afholdes over Den Europæiske Unions almindelige budget, i det omfang de ikke godtgøres fra anden side, jf. dog artikel 15, stk. 2. For så vidt angår rejseudgifter i tilknytning til GPMB’s arbejde for de af GPMB’s eksperter, der er udpeget af medlemsstaterne forsamlet i Rådet, og for de eksperter, der er indkaldt i medfør af denne artikels stk. 3, gælder Kommissionens Ordning om godtgørelse af eksterne personer, der af Kommissionen indkaldes som eksperter. De nødvendige bevillinger til dækning af udgifterne i tilknytning til GPMB’s møder skal komme fra de bevillinger, der allerede er afsat i den finansielle programmering for 2010-2013 for anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II).

Ændringsforslag  15

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 5

Forordning (EF) nr. 1104/2008

Artikel 19

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. "Den udløber på en dato, der fastsættes af Rådet i medfør af artikel 55, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1987/2006."

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Forordningen udløber på den dato, der fastsættes af Rådet i medfør af artikel 55, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1987/2006, dog senest den 31. december 2013.”

Begrundelse

I henhold til gældende lovgivning blev fristen for afslutning af overgangen fastsat til den 30. september 2009, med mulighed for at forlænge denne frist til senest den 30. juni 2010 ved hjælp af komitologiproceduren. Kommissionen gjorde brug af denne bestemmelse og forlængede datoen til den 20. juni 2010. Udløbsbestemmelsen bør respekteres. Ifølge de nuværende prognoser vil SIS II træde i kraft inden udgangen af 2011, og der bør derfor fastsættes en ny dato i overensstemmelse med disse prognoser. Kommissionen bør have en vis fleksibilitet til at forlænge frister gennem udvalgsproceduren for at tage højde for, at det eventuelt kan blive nødvendigt at foretage en overgang fra SIS II til et alternativt scenario, hvis resultaterne af testene ikke er tilfredsstillende.

BEGRUNDELSE

Indledning

I 2006 nåede Rådet og Europa-Parlamentet til enighed om oprettelse, drift og brug af SIS II efter den fælles beslutningsprocedure og ved førstebehandling for at undgå yderligere forsinkelser.

For disse retlige instrumenter gælder det, at de først finder anvendelse på de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, fra datoer, der fastsættes af Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed blandt de medlemmer, der repræsenterer regeringerne for de medlemsstater, der deltager i SIS 1+. Inden dette kan ske og systemet kommer i drift, skal det testes fuldt ud, så det kan vurderes, om SIS II fungerer i overensstemmelse med de tekniske og funktionelle krav til f.eks. robusthed, tilgængelighed og ydeevne.

Først når alle test af SIS II er gennemført med tilfredsstillende resultat, kan vi gå videre til næste skridt: SIS I+-brugernes overgang til SIS II, som bør finde sted på samme dag for alle medlemsstater.

Den oprindelige plan gik ud på, at 15 medlemsstater (det daværende antal) skulle overgå til det nye system i en proces, som skulle vare ca. otte timer. Som følge af alle forsinkelserne og det forhold, at antallet af deltagende lande er næsten fordoblet, er overgangsprocessen blevet meget mere omfattende og vanskelig og stiller krav om mere tid til at ”loade” netværket.

For at tilvejebringe de værktøjer, der er nødvendige for at kunne håndtere de store risici for driftsafbrydelser under den fælles overgang, blev der i 2008 vedtaget to retsakter, der havde til formål at fastlægge de retlige rammer for overgangen, hvor de to systemer i overgangsperioden fungerer sideløbende.

Det blev besluttet at oprette en midlertidig teknisk arkitektur, således at SIS I + og visse tekniske dele af arkitekturen for SIS II kan fungere sideløbende i en begrænset overgangsperiode, og samtidig forsøgte man at præcisere vilkår, procedurer, ansvar, finansiering af overgangsprocessen samt de materielle retlige rammer, der finder anvendelse under overgangen.

Et nyt teknisk værktøj blev introduceret - en ”konverter” - der gør det muligt at foretage en vellykket konvertering og synkronisering af data mellem SIS I + og SIS II. Det centrale SIS 1 vil faktisk blive forbundet med det centrale SIS II via ”konverteren”, således at de kan behandle de samme oplysninger, og det sikres, at de medlemsstater, der allerede er blevet tilkoblet SIS II på tilfredsstillende vis, forbliver på samme niveau som de medlemsstater, som stadig er tilkoblet SIS 1+.

For at sikre, at denne midlertidige tekniske arkitektur kan fungere, er der blevet tilføjet en ny funktion – "reverse mode".

SIS II’s driftsstart afslutter udviklingsfasen og er det tidspunkt, fra hvilket retsgrundlaget for SIS II finder anvendelse. Ifølge dette ræsonnement vil overgangsfasen således være den sidste opgave under udviklingsmandatet for SIS II, hvilket indebærer, at det er nødvendigt, at Kommissionen har et gyldigt mandat for at kunne videreudvikle SIS II frem til SIS II’s driftsstart, således at det er muligt at udføre alle opgaver, der er defineret som forudsætninger i de SIS II-retlige instrumenter, herunder rettelse af alle fejl, der identificeres i testfasen, og tilvejebringelse af alle de nødvendige værktøjer, såsom testplatforme og ressourcer, med det formål at aflevere et system, der fungerer perfekt.

Forslag til overgangen

Den første lovgivningspakke, som gav Kommissionen til opgave at udvikle anden generation af SIS, var gældende indtil den 31. december 2006 og blev senere forlænget til den 31. december 2008. Af de nugældende retsakter, Rådets forordning (EF) nr. 1104/2008 og Rådets afgørelse 2008/839/RIA, fremgår det, at overgangen senest skal være afsluttet den 30. september 2009. Om nødvendigt, kan Kommissionen ved hjælp af udvalgsproceduren forlænge denne dato indtil udløbet af overgangsinstrumenterne. I udløbsbestemmelsen fastsættes udløbsdatoen til den 30. juni 2010.

Kommissionen har ved hjælp af udvalgsproceduren benyttet muligheden for at udsætte datoen for afslutningen af overgangen indtil den 30. juni 2010. Af de nuværende prognoser fremgår det imidlertid, at overgangen ikke vil være afsluttet inden medio 2010. Kommissionen foreslår derfor at ændre overgangsinstrumenterne igen, inden de udløber.

De seneste prognoser viser, at overgangen kan være afsluttet ved udgangen af 2011. Af statusrapporten om udviklingen af SIS II, der blev offentliggjort af Kommissionen i oktober 2009, fremgår det, at det er planlagt, at de to såkaldte etapemålstest for SIS II skal finde sted i henholdsvis fjerde kvartal af 2009 og sommeren 2010. I henhold til Rådets konklusioner af 4.-5. juni 2009 videreføres det nuværende SIS II-projekt, men en nødplan (SIS 1 + RE) holdes i reserve i den periode, der er nødvendig for at teste SIS II.

Derfor har Kommissionen forelagt en ny pakke af forslag (KOM(2009)0508 og 0509) om ændring af de to retsakter om overgangen fra SIS I + til anden generation af SIS.

Lissabontraktatens ikrafttræden

Den nye traktats ikrafttræden den 1. december 2009 fik følgende konsekvenser for denne pakke: Den første del af pakken, KOM(2009)0508, var fortsat ikke vedtaget. Den indgik i listen i bilag 4 i Kommissionens omnibus-meddelelse om ”Følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer”. Det nye retsgrundlag efter Lissabontraktaten er artikel 74 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det drejer sig fortsat om en høringsprocedure. Den anden del af pakken, KOM(2009)0509, bortfaldt ved den nye traktats ikrafttræden. Kommissionen erstattede det med et nyt forslag, KOM(2010)0015. Retsgrundlaget er ligeledes artikel 74 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og det er en høringsprocedure.

Forslagenes rækkevidde

1. Ophævelse af udløbsbestemmelserne

De nødvendige forudsætninger for at påbegynde overgangen vil sandsynligvis ikke være til stede inden den 30. juni 2010. Af artikel 19, sidste punktum, i begge retsakter fremgår det, at de senest udløber den 30. juni 2010. Derfor er formålet med forslagene først og fremmest at ændre udløbsbestemmelserne i disse retsakter med henblik på at forhindre, at deres gyldighed ophører. Kommissionen foreslår at slette udløbsklausulen helt og ikke længere fastsætte en udløbsdato for retsakterne.

Det forhold, at Kommissionen ikke er i stand til at foreslå en mulig dato for påbegyndelsen af driften af SIS II, er ufatteligt, og det giver anledning til enorm tvivl om, hvorledes projektet bliver forvaltet.

2. Indførelse af fleksibilitet ved udvikling af SIS II ved hjælp af alternative tekniske løsninger

I henhold til Kommissionen forslag vil de foreslåede ændringer også finde anvendelse, hvis man vælger en overgang fra SIS II-projektet til et alternativt scenario, som f.eks. SIS 1+ RE, såfremt det ikke lykkes at gennemføre SIS II-projektet med succes.

Med henblik herpå foreslår Kommissionen at ændre artikel 4 og artikel 10, stk. 3, i retsakterne og indsætte formuleringen "i nødvendigt omfang". Disse ændringer ville indebære, at den såkaldte konverter, der er et teknisk element, som udelukkende er knyttet til SIS II-projektet, ikke længere ville blive betragtet som en obligatorisk teknisk komponent i overgangsarkitekturen.

3. Oprettelse af Det Globale Programstyringsråd (GPMB)

Endvidere foreslår Kommission, at Det Globale Programstyringsråd (GPMB) indføjes i retsakterne i en ny artikel 17a. GPMB består af en gruppe på ti tekniske eksperter, otte eksperter fra medlemsstaterne og 2 tjenestemænd fra Kommissionen. Det blev oprettet med henblik på at forbedre koordineringen af Kommissionens og medlemsstaternes arbejde under overgangsprocessen. I sine konklusioner af 4.- 5. juni 2009 om den videre udvikling af SIS II havde Rådet anmodet Kommissionen om at forbedre it-ledelsesstrukturen og integrere GPMB i højere grad i ledelsesstrukturen. Såfremt GPMB blev integreret i retsgrundlaget, ville det endvidere være muligt at finansiere de administrative udgifter og rejseomkostningerne over fællesskabsbudgettet.

Ordførerens holdning

Ordføreren vil gerne minde om, at Europa-Parlamentet allerede flere gange har beklaget alle forsinkelserne i forbindelse med SIS II-projektet. Den seneste anledning var den 22. oktober 2009 med vedtagelse af beslutningen om fremskridt i etableringen af Schengeninformationssystemet II og Visuminformationssystemet. Endnu en gang udtrykte Europa-Parlamentet dyb bekymring over forsinkelserne i driftsstarten af SIS II-systemet. Det krævede endvidere at blive underrettet af Kommissionen og Rådet om testresultaterne og fremtidige skridt umiddelbart efter afslutningen af den tekniske etapemålstest 1, der efter planen skulle finde sted i december 2009. Parlamentet forlangte også fuld åbenhed i implementeringsprocessen af SIS II.

I mellemtiden blev etapemålstest 1 udsat fra december 2009 til slutningen af januar 2010. De test, der fandt sted i januar 2010, var ikke særlig vellykkede. Der foregår stadig en vurdering af testresultaterne. Muligvis må etapemålstest 1 gentages, inden der kan drages endelige konklusioner.

På denne baggrund fremsætter ordføreren følgende anbefalinger:

-     I betragtning af de alvorlige forsinkelser og budgetoverskridelser i forbindelse med SIS II-projektet bør det af retsgrundlaget fremgå, at alle tekniske løsninger skal være baseret på den bedste tilgængelige teknologi og opfylde kriterierne om en klar tidsplan og omkostningseffektivitet.

-     Udløbsbestemmelsen bør bibeholdes. Kommissionen bør have en vis fleksibilitet til at tilpasse datoerne gennem udvalgsproceduren, med henblik på at tilpasse de lovgivningsmæssige rammer til et alternativt scenario, hvis SIS II-projektet ikke lykkes.

-     Det er af afgørende betydning, at overgangsprocessen forbliver under parlamentarisk kontrol. Parlamentet er medlovgiver for retsgrundlaget for SIS II. Parlamentet er endvidere del af budgetmyndigheden, der overvåger overgangen, som er finansieret over fællesskabsbudgettet.

-     Af samme årsager bør Parlamentet ikke længere være udelukket fra beslutningsprocessen vedrørende overgangen. Inden overgangen til det nye system bør Parlamentet underrettes fuldt ud om testresultater og afgive en positiv udtalelse.

-     Eftersom datoen for afslutningen af overgangsprocessen og den tekniske løsning endnu ikke ligger fast, skal lovgiveren sikre, at de retlige rammer, der er fastsat for SIS II, finder anvendelse uanset eventuelle tekniske problemer, der vil være afgørende for valget af den endelige tekniske løsning.

Oprettelsen af GPMB og dets formelle integration i ledelsesstrukturen i SIS II kan virke som et positivt skridt hen imod at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen og give medlemsstaterne direkte støtte til det centrale SIS II-projekt. Det er endvidere vigtigt at begrænse antallet af eksperter med henblik på at sikre både effektiviteten og omkostningseffektiviteten.

Såfremt SIS II-projektet mislykkes, forbeholder Parlamentet sig ret til at opfordre Den Europæiske Revisionsret til at foretage en grundig revision af, hvorledes SIS II-projektet er blevet forvaltet, og af de finansielle konsekvenser for fællesskabsbudgettet.

17.3.2010

UDTALELSE FRA BUDGETUDVALGET

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1104/2008 om overgang fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)

(KOM(2009)0508 – C7‑0244/2009 – 2009/0136(NLE))

Rådgivende ordfører: Alexander Alvaro

KORT BEGRUNDELSE

Parlamentet har gentagne gange beklaget forsinkelserne i udviklingen af SIS II‑projektet. Dette var f.eks. tilfældet den 22.oktober 2009, da det vedtog en beslutning om fremskridt i etableringen af Schengen II‑informationssystemet og visuminformationssystemet.

Af statusrapporten om udviklingen af SIS II, der blev offentliggjort af Kommissionen i oktober 2009, fremgår det, at det er planlagt, at de to såkaldte etapemålstest for SIS‑II skal finde sted i henholdsvis 4. kvartal af 2009 og sommeren 2010. Rådet opfordrer i sine konklusioner af 4.-5. juni 2009 til at videreføre det nuværende SIS II‑projekt som en prioriteret sag, men en nødplan ((SIS 1+RE) holdes i reserve: Hvis en eller begge af etapemålstesterne svigter, opfordrer Rådet Kommissionen til at stoppe projektet (guillotineklausulen) og gå over til den tekniske alternative løsning SIS 1+RE, medmindre Rådet med kvalificeret flertal beslutter sig imod denne fremgangsmåde. På dette rådsmøde bekræftes den tekniske gennemførlighed af det alternative SIS 1+RE‑system. Dette er grunden til, at Kommissionen har forelagt en ny forslagspakke (KOM(2009)0508 og KOM(2010)0015) om ændring af de to retsakter vedrørende overgangen fra SIS I + til anden generation SIS.

Forudsætningerne for overgangen til SIS II vil ikke være til stede inden den 30. juni 2010. For at SIS II kan blive operationelt som fastsat ved forordning (EF) nr. 1987/2006 og afgørelse 2007/533/RIA, og dersom det svigter efter testning, skal der træffes alternative foranstaltninger, og alle berørte parter skal oplyses om de fulde finansielle følger så snart som muligt.

Udgifterne i forbindelse med udviklingen af anden generation af Schengeninformationssystemet såvel som udgifterne i forbindelse med oprettelse, testning, migration, drift og vedligeholdelse af det centrale SIS II og kommunikationsstrukturen afholdes over EU's almindelige budget. Udgifterne i forbindelse med udvikling, oprettelse, testning, migration, drift og vedligeholdelse, hvad angår de nationale systemer, afholdes af den enkelte medlemsstat. Udgifterne i forbindelse med Det Globale Programstyringsråd (Global Programme Management Board, GPMB) dækkes af de midler, der allerede er bevilget til 2013.

Siden 2002 er der blevet brugt 48,5 mio. EUR udelukkende på udviklingen af migrationsinstrumentet, medens driftsudgifterne beløber sig til yderligere 33 mio. EUR. I løbet af dette tidsrum har entreprenøren gentagne gange overtrådt de kontraktlige forpligtelser, og testene har ikke vist, at platformen fungerer ordentligt, hvorved den generelle tekniske gennemførlighed af SIS II bliver bragt i fare. Endvidere har entreprenøren modtaget 1,93 mio. EUR for systemtest i 2009, medens bøder til konsortiet beløbende sig til 390 000 EUR ved udgangen af den kontraktmæssige etape af driftstestene i september 2009 er blevet modregnet i fakturaerne. Yderligere 1,26 mio. EUR er blevet udbetalt for den første etapemålstest i januar 2010. Disse yderligere udgifter såvel som en sandsynlig yderligere nødvendig investering, hvis en migration til SIS II ikke lykkes og en alternativ løsning skal anbefales, nødvendiggør en meget strammere budgetkontrol.

I betragtning af de ekstreme budgetindskrænkninger på grund af den økonomiske krise både for medlemsstaterne og selve Unionen og for ikke at ofre flere penge på et tvivlsomt foretagende er der brug for særlig strenghed med hensyn til brug af bevillinger på et system, som hidtil ikke har nået den krævede standard. Ordføreren henstiller til Parlamentet at bruge dets ret til at holde midler bevilget til migration til SIS II som reserve under forbehold af en vellykket testning og en omfattende revision for at sikre og bevare et højt sikkerhedsniveau inden for områderne retfærdighed, frihed og sikkerhed. Efterfølgende fremsættes de relevante ændringsforslag.

ÆNDRINGSFORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1

Forslag til lovgivningsmæssig beslutning

Punkt 1 a (nyt)

Forslag til lovgivningsmæssig beslutning

Ændringsforslag

 

1a. Selv om Rådet behandler SIS 1+ RE som en nødplan, dersom SIS II ikke fungerer, forbeholder Europa-Parlamentet sig som medlovgiver for oprettelsen af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (forordning (EF) nr. 1987/2006 1)og budgetmyndighed ret til at holde de midler, der skal tildeles til udviklingen af SIS II i det årlige budget for 2011, i reserve for at sikre fuld parlamentarisk kontrol og tilsyn med proceduren.

 

EUT L 381 af 28.12.2006, s. 4.

Ændringsforslag  2

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3) Forudsætningerne for overgangen til SIS II vil ikke være til stede inden den 30. juni 2010. For at SIS II kan blive operationel som fastsat ved forordning (EF) nr. 1987/2008 og afgørelse 2007/533/RIA, bør forordning (EF) nr. 1104/2008 og afgørelse 2008/839/RIA derfor fortsat være gældende, indtil overgangen til SIS II er tilendebragt.

(3) Forudsætningerne for overgangen til SIS II vil ikke være til stede inden den 30. juni 2010. For at SIS II kan blive operationel som fastsat ved forordning (EF) nr. 1987/2008 og afgørelse 2007/533/RIA, bør forordning (EF) nr. 1104/2008 og afgørelse 2008/839/RIA derfor fortsat være gældende, indtil overgangen til SIS II er tilendebragt. Dersom det nuværende SIS II-projekt ikke fungerer efter testningen, bør der udarbejdes en alternativ teknisk løsning, og de fulde finansielle følger bør oplyses over for alle berørte parter.

Ændringsforslag  3

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6) Der bør forudses en teknisk nødplan for at opnå de ønskede SIS II-funktioner. Beskrivelsen af de tekniske komponenter i overgangsarkitekturen bør derfor tilpasses, så der kan forudses en anden teknisk løsning for udviklingen af det centrale SIS II.

(6) Denne forordning muliggør overgang til eventuelle alternative tekniske løsninger, dersom det nuværende SIS II-projekt ikke kan gennemføres vellykket. Beskrivelsen af de tekniske komponenter i overgangsarkitekturen bør derfor tilpasses, så der kan forudses en alternativ teknisk løsning for udviklingen af det centrale SIS II. En sådan eventuel alternativ teknisk løsning bør være omkostningseffektiv og gennemføres i overensstemmelse med en præcis og rimelig tidsplan. Kommissionen forelægger en grundig budgetmæssig vurdering af udgifterne i forbindelse med en sådan alternativ teknisk løsning inden for et rimeligt tidsrum.

Begrundelse

Den igangværende revision af migrationsinstrumenterne bør tage højde for, at SIS II ikke er blevet testet med succes, og at Rådet behandler SIS 1+ RE som en nødplan. Hvis etapemålstesterne ikke lykkes, skal det være muligt hurtigt at skifte over til en alternativ løsning, der beviselig er omkostningseffektiv, uden forsinkelser på grund af endnu en revision af de retlige rammer.

Ændringsforslag  4

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 4

Forordning 1104/2008

Artikel 17a – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. GPMB består af højst ti eksperter. Højst otte eksperter og et tilsvarende antal suppleanter udpeges af medlemsstaterne forsamlet i Rådet. To eksperter og to suppleanter udpeges af generaldirektøren for Kommissionens ansvarlige generaldirektorat blandt Kommissionens tjenestemænd. Andre tjenestemænd i Kommissionen med interesse i de emner, der behandles på GPMB's møder, kan deltage i disse møder.

2. GPMB består af højst ti eksperter. Højst otte eksperter og et tilsvarende antal suppleanter udpeges af medlemsstaterne forsamlet i Rådet. To eksperter og to suppleanter udpeges af generaldirektøren for Kommissionens ansvarlige generaldirektorat blandt Kommissionens tjenestemænd. Andre tjenestemænd i Kommissionen med interesse i de emner, der behandles på GPMB's møder, kan deltage i disse møder. Interesserede medlemmer af Europa-Parlamentet eller tjenestemænd fra de relevante temaafdelinger i Europa-Parlamentet kan deltage i GPMB-møderne.

Ændringsforslag  5

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 4

Forordning 1104/2008

Artikel 17a - stk. 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5. GPMB fastsætter selv sit mandat. Mandatet får virkning, efter at generaldirektøren for Kommissionens ansvarlige generaldirektorat har afgivet en positiv udtalelse herom.

5. GPMB fastsætter selv sit mandat. Mandatet får virkning, efter at generaldirektøren for Kommissionens ansvarlige generaldirektorat har afgivet en positiv udtalelse herom. GPMB's mandat omfatter et krav om, at der offentliggøres regelmæssige beretninger, og at disse beretninger forelægges Europa-Parlamentet for at sikre fuld parlamentarisk kontrol og tilsyn.

Ændringsforslag  6

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 4

Forordning 1104/2008

Artikel 17a – stk. 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6. Administrative udgifter og rejseudgifter i tilknytning til GPMB's aktiviteter afholdes over Den Europæiske Unions almindelige budget, i det omfang de ikke godtgøres fra anden side, jf. dog artikel 15, stk. 2. For så vidt angår rejseudgifter i tilknytning til GPMB's arbejde for de af GPMB's eksperter, der er udpeget af medlemsstaterne forsamlet i Rådet, og for de eksperter, der er indkaldt i medfør af denne artikels stk. 3, gælder Kommissionens "Ordning om godtgørelse af eksterne personer, der af Kommissionen indkaldes som eksperter."

6. Administrative udgifter og rejseudgifter i tilknytning til GPMB's aktiviteter afholdes over Den Europæiske Unions almindelige budget, i det omfang de ikke godtgøres fra anden side, jf. dog artikel 15, stk. 2. For så vidt angår rejseudgifter i tilknytning til GPMB's arbejde for de af GPMB's eksperter, der er udpeget af medlemsstaterne forsamlet i Rådet, og for de eksperter, der er indkaldt i medfør af denne artikels stk. 3, gælder Kommissionens "Ordning om godtgørelse af eksterne personer, der af Kommissionen indkaldes som eksperter." De nødvendige bevillinger til dækning af udgifterne i tilknytning til GPMB’s møder skal komme fra de bevillinger, der allerede er afsat i den finansielle programmering for 2010-2013 for anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II).

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

17.3.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

32

0

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Damien Abad, Alexander Alvaro, Francesca Balzani, Reimer Böge, Andrea Cozzolino, Jean-Luc Dehaene, Göran Färm, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazábal Rubial, Salvador Garriga Polledo, Jens Geier, Ivars Godmanis, Ingeborg Gräßle, Carl Haglund, Jutta Haug, Anne E. Jensen, Ivailo Kalfin, Alain Lamassoure, Vladimír Maňka, Barbara Matera, Nadezhda Neynsky, Miguel Portas, Vladimír Remek, Dominique Riquet, László Surján, Daniël van der Stoep, Derek Vaughan, Angelika Werthmann, Jacek Włosowicz

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Paul Rübig, Georgios Stavrakakis

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Jan Kozłowski

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

27.4.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

33

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Emine Bozkurt, Simon Busuttil, Philip Claeys, Carlos Coelho, Cornelis de Jong, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Cornelia Ernst, Hélène Flautre, Kinga Gál, Kinga Göncz, Sylvie Guillaume, Ágnes Hankiss, Anna Hedh, Sophia in ‘t Veld, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Clemente Mastella, Claude Moraes, Antigoni Papadopoulou, Carmen Romero López, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Csaba Sógor, Renate Sommer, Rui Tavares, Axel Voss, Tatjana Ždanoka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Alexander Alvaro, Edit Bauer, Anna Maria Corazza Bildt, Ana Gomes, Nadja Hirsch, Franziska Keller, Mariya Nedelcheva, Cecilia Wikström

  • [1]       EFT L 381 af 28.12. 2006, s. 4.