om de fremskridt, der gøres med hensyn til opfyldelse af millenniumudviklingsmålene: midtvejsevaluering som forberedelse til FN's møde på højt plan i september 2010

(2010/2037(INI))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til FN's millenniumerklæring af 8. september 2000,

–       der henviser til Det Europæiske Råds møde den 17. og 18. juni 2010 med fokus på millenniumudviklingsmålene,

–       der henviser til forpligtelserne om bistandens størrelse, bistand til de afrikanske lande syd for Sahara og bistandens kvalitet, der blev indgået på G8-topmødet i Gleneagles i 2005 og på alle efterfølgende G8- og G20-møder,

–       der henviser til G20-topmødet, som blev afholdt i Pittsburgh den 24. og 25. september 2009, og G20-topmødet, som blev afholdt i London den 2. april 2009,

–       der henviser til G8-topmødet, som blev afholdt i L'Aquila, Italien, fra den 8.-10. juli 2009,

–       der henviser til Den Europæiske Konsensus om Udvikling(1) og EU's adfærdskodeks for komplementaritet og arbejdsdeling i udviklingspolitikker(2),

–       der henviser til Monterreykonsensussen, som blev vedtaget på den internationale konference om udviklingsfinansiering i Monterrey, Mexico, fra den 18.-22. marts 2002,

–       der henviser til Pariserklæringen om bistandseffektivitet og Accrahandlingsplanen,

–       der henviser til opfordringen fra Addis Abeba om at træffe omgående foranstaltninger til fordel for mødres sundhed, opfordringen fra Berlin og de strategiske alternativer for ngo'er, hvoraf de to sidstnævnte dokumenter er udsendt til påmindelse om 15-årsdagen for FN's internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD/15),

–       der henviser til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori det hedder, at "Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene",

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. april 2005 om sammenhæng i udviklingspolitikken(3),

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde(4) ("instrumentet for udviklingssamarbejde" (DCI)),

–       der henviser til artikel 7 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (Lissabontraktaten), hvori det bekræftes, at EU skal sikre sammenhæng mellem sine politikker og aktiviteter, samtidig med at der tages højde for alle mål,

–       der henviser til ILO's dagsorden for anstændigt arbejde og til ILO's globale jobpagt, der blev vedtaget ved global konsensus den 19. juni 2009 på Den Internationale Arbejdskonference,

–       der henviser til FN's generalsekretærs rapport fra juli 2009 om gennemførelsen af millenniumerklæringen,

–       der henviser til UNDP's rapport med titlen "Beyond the Midpoint: achieving the Millennium Development Goals", som blev offentliggjort i januar 2010,

–       der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen " En EU-handlingsplan i tolv punkter til støtte af Millenniumsudviklingsmålene"(5),

–       der henviser til Rådets konklusioner om fremskridt med det europæiske handlingsprogram til bekæmpelse af hiv/aids, malaria og tuberkulose gennem eksterne foranstaltninger (2007-2011),

–       der henviser Domstolens dom af 6. november 2008 om Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) eksterne låneaktiviteter(6),

–       der henviser til sin beslutning af 6. april 2006 om bistandseffektivitet og korruption i udviklingslandene(7),

–       der henviser til sin beslutning af 20. juni 2007 om "millenniumudviklingsmålene - midtvejsstatus"(8),

–       der henviser til sine beslutninger af 4. september 2008 om moderdødelighed(9), af 24. marts 2009 om kontrakterne om millenniumudviklingsmålene(10) og af 25. marts 2010 om følgerne af den internationale finansielle og økonomiske krise for udviklingslande og udviklingssamarbejde(11),

–       der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–       der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A7 0165/2010),

A.  der henviser til, at nedbringelse og udryddelse af fattigdom i henhold til Lissabontraktaten er hovedmålet for EU's udviklingspolitik, samtidig med at det både er en moralsk forpligtelse og i EU's egen langsigtede interesse,

B.  der henviser til, at både EU, i sin egenskab af verdens største donor, og medlemsstaterne skal påtage sig en ledende rolle på mødet om millenniumudviklingsmålene i september, og skal vedtage en ambitiøs, fælles holdning, som kan virke som drivkraft med henblik på at opfylde millenniumudviklingsmålene inden for tidsfristen,

C.  der henviser til, at EU i øjeblikket mangler omkring 20 mia. euro for at kunne overholde sine udgiftsforpligtelser i forbindelse med millenniumudviklingsmålene,

D.  der henviser til, at nogle EU-medlemsstater skærer ned i deres bistandsbudgetter,

E.  der henviser til, at de rige lande for nylig afsatte flere billioner dollars for at redde deres banker, og at finanssektoren endnu ikke har betalt for den krise uden fortilfælde, som den forårsagede,

F.  der henviser til, at værdien af de globale finansielle transaktioner er nået op på et niveau, der er 70 gange større end verdens BNI,

G.  der henviser til, at uforudsigelig bistand kan være ødelæggende for modtagerlandene, og at en forbedring af bistandens kvalitet ville kunne frigive yderligere 3 mia. euro om året til EU's og medlemsstaternes udviklingsbudgetter(12),

H.  der henviser til, at 82 % af IMF's nye lån er gået til lande i det europæiske område, mens de mindst udviklede lande ville have fordel af at modtage en større andel af IMF's nye lån,

I.  der henviser til, at selv om G20 er mere repræsentativt end G8, så er FN stadig det mest vidtfavnende forum for behandling af spørgsmål vedrørende global styring,

J.  der henviser til, at inkonsekvente EU-politikker ikke må underminere virkningen af udviklingsfinansieringen,

K.  der henviser til, at der via pengeoverførsler hvert år bidrages med mindst 300 mia. amerikanske dollars til udviklingslandes økonomier(13),

L.  der henviser til, at alle otte millenniumudviklingsmål, på trods af opmuntrende fremskridt for nogle af millenniumudviklingsmålene, på nuværende tidspunkt stadig ikke er nået, og kun en resolut politisk vilje kan gøre det muligt at opfylde millenniumudviklingsmålene i de fem år, der er tilbage inden tidsfristen udløber i 2015,

M.  der henviser til, at nogle af de mindst udviklede lande ikke har udsigt til at opfylde nogen af millenniumudviklingsmålene,

N.  der henviser til, at den nuværende fødevare- og brændstofkrise kombineret med den globale økonomiske nedgang har ført til tilbagegang i forhold til det seneste årtis fremskridt i bekæmpelsen af fattigdom,

O.  der henviser til, at ejendomsret til jord skaber incitamenter for enkeltpersoner, familier og fællesskaber til at tage kontrol over deres egen udvikling og sikre fødevaresikkerheden på lokalt niveau,

P.  der henviser til, at afbødningen af klimaændringer i udviklingslande kan komme til at koste ca. 100 mia. amerikanske dollars om året i 2020(14), og den økonomiske krise mindst lige så meget(15),

Q.  der henviser til, at situationen i udviklingslande med "mellemindkomst" ikke bør ignoreres, når man evaluerer millenniumudviklingsmålene, da disse lande fortsat vil have brug for hjælp på deres vej mod at nå deres fulde udviklingspotentiale,

R.  der henviser til, at de industrialiserede lande bærer hovedansvaret for klimaændringerne og den finansielle og økonomiske krise,

S.  der henviser til, at antallet af fattige arbejdstagere og arbejdstagere i sårbare job er stigende,

T.  der henviser til at mangel på fred og sikkerhed, demokrati og politisk stabilitet ofte forhindrer fattige lande i at indfri deres fulde udviklingspotentiale,

U.  der henviser til, at korruption ødelægger produktiviteten, skaber ustabilitet og har en afskrækkende virkning i forhold til udenlandske investeringer,

V.  der henviser til, at ulovlig kapitalflugt fra udviklingslandene anslås til at udgøre mellem 641 og 941 mia. amerikanske dollars, og at denne udstrømning undergraver udviklingslandenes evne til at skabe deres egne ressourcer og tildele flere midler til fattigdomsbekæmpelse(16),

W.  der henviser til, at selvom der er sket store fremskridt med hensyn til nogle af millenniumudviklingsmålene for sundhed, er de tre millenniumudviklingsmål for sundhed, og i særdeleshed målet vedrørende moderdødelighed, de mål, der er længst fra at være opfyldt,

X.  der henviser til, at 13 % af den samlede moderdødelighed i udviklingslandene skyldes usikre aborter, og at denne andel er meget højere i Afrika(17),

Y.  der henviser til, at midlerne til familieplanlægning opgjort pr. kvinde er faldet markant i løbet af det seneste årti,

Z.  der henviser til, at der stadig vil være fattigdomsrelaterede udfordringer og lidelser i de fattige lande, selvom vi når alle millenniumudviklingsmålene,

AA.  der henviser til, at det vil betyde fortsat lidelse for mange millioner fattige mennesker og føre til en alvorlig udhuling af tilliden mellem nord og syd, hvid det ikke lykkes os at opfylde løfterne i millenniumudviklingsmålene,

I. Finansiering

1.  forventer, at der på Det Europæiske Råds møde i juni 2010 vil blive indgået aftale om en ambitiøs, fælles EU-holdning forud for FN-mødet i september om millenniumudviklingsmålene, og at der vil blive indgået nye, resultatorienterede, supplerende, gennemsigtige og målbare forpligtelser;

2.  opfordrer medlemsstaterne til at opfylde de forpligtelser, som de indgik som en del af Den Europæiske Konsensus om Udvikling;

3.  påpeger, at opfyldelse af millenniumudviklingsmålene skal forblive en væsentlig målsætning for EU; understreger, at fattigdomsbekæmpelse gennem opfyldelse af millenniumudviklingsmålene skal anerkendes utvetydigt som overordnet ramme for EU's politik, og at dette skal afspejles klart i alle relevante politikker, herunder handelspolitikken, og lovforslag; mener, at millenniumudviklingsmålene ikke bør betragtes som et teknisk forhold, som kan løses ved blot at tildele flere penge eller handelsmuligheder, uden at man identificerer og tager fat på de underliggende årsager til fattigdom;

4.  understreger, at tallene i den seneste FN-rapport med titlen "Rethinking Poverty" ikke bare er foruroligende, men en klar angivelse af, at der er reel risiko for, at millenniumudviklingsmålene ikke opfyldes;

5.  opfordrer alle medlemsstater til at holde deres løfter om 0,7 % i bistand inden 2015;

6.  opfordrer alle medlemsstater til at indføre foranstaltninger vedrørende udviklingsbistand og udarbejde flerårige tidsplaner med henblik på at opfylde millenniumudviklingsmålene; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den officielle bistand til udviklingslandene er fuldt ud gennemsigtig, og anmoder den i overensstemmelse hermed om at offentliggøre de beløb, som medlemsstaterne har anvendt til officiel bistand til udviklingslandene;

7.  opfordrer EU og OECD til ikke at udvide definitionen af officiel bistand til udviklingslandene eller at medregne eftergivelse af gæld eller andre finansielle strømme, der ikke er officiel bistand til udviklingslandene, som udviklingsbistand;

8.  opfordrer EU til ensidigt at indføre en afgift på valuta- og derivattransaktioner med henblik på at kunne finansiere globale offentlige goder, herunder millenniumudviklingsmålene;

9.  opfordrer alle medlemsstater til inden for G20- og FN-rammen at slå hårdt ned på skattely, skatteunddragelse og ulovlige finansielle strømme og til at fremme større gennemsigtighed, herunder systematisk offentliggørelse af multinationale selskabers overskud og skatteudgifter og et landespecifik rapporteringssystem for at give udviklingslandene mulighed for at bevare deres egne ressourcer til udvikling af deres lande;

10.  opfordrer EIB til at revidere sin politik vedrørende offshorefinanscentre på grundlag af mere stringente kriterier end OECD's liste for definitionen af forbudte og overvågede retsområder og til at sikre dens gennemførelse og fremlægge årsberetninger om fremskridt;

11.  opfordrer alle medlemsstater og det internationale samfund til at træffe foranstaltninger, der skal gøre pengeoverførsler billigere;

12.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte FN-initiativer og træffe foranstaltninger til at øge ansvarligheden hos långiver og låntager i forbindelse med transaktioner i statsgældspapirer;

13.  opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og det internationale samfund til at yde en fornyet indsats for at afskrive de mindst udviklede landes gæld og at arbejde hen imod at lette gældsbyrden for udviklingslandene bl.a. ved at indføre et rentefrit gældsmoratorium for gældstilbagebetalinger frem til 2015 for udviklingslandene;

14.  opfordrer EU til at yde betydelig finansiering for at hjælpe de fattige lande med at bekæmpe konsekvenserne af klimaændringer og den økonomiske krise; fastholder, at denne finansiering skal udgøre et reelt supplement til de nuværende bistandsforpligtelser;

15.  opfordrer alle medlemsstater til at forpligte sig til at afsætte betydeligt flere ressourcer til udviklingssamarbejde og nødhjælp i de kommende finansielle overslag og Den Europæiske Udviklingsfond;

16.  opfordrer Kommissionen til at anvende sine eksisterende instrumenter til samarbejde med udviklingslandene, herunder ENP-handlingsplanerne, det østlige partnerskab, GSP og GSP+, til yderligere at definere og gennemføre konkrete skridt, som skal lette opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene;

17.  opfordrer alle medlemsstater til en betragtelig forhøjelse af den støtte, der ydes i form af budgetstøtte, navnlig via kontrakter om millenniumudviklingsmålene, men insisterer på, at demokrati, menneskerettigheder, styreform og andre vigtige kriterier skal være opfyldt, og at der skal være mere og bedre overvågning og revisioner;

18.  opfordrer alle medlemsstater til at sikre, at EU fortsætter med at virke gennem en lang række eksisterende finansielle instrumenter på globalt niveau og i de enkelte lande ud over budgetstøtte, herunder den globale fond til bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria og gennem andre relevante organisationer og mekanismer, navnlig organisationer og fællesskaber i civilsamfundet;

19.  opfordrer medlemsstaterne til fortsat at forbedre donorkoordineringen ved, i overensstemmelse med Paris- og Accraerklæringerne, at yde ubunden støtte, og derved reducere den voldsomme fragmentering af støttebudgetter, hvilket er bydende nødvendigt for bistandens sammenhæng og afbinding af bistand; anerkender også, at forskellige medlemsstater kan tilbyde ekspertviden om forskellige geografiske områder og inden for forskellige udviklingssektorer;

Sammenhæng i udviklingspolitikken

20.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at det primære ansvar for programmeringen af udviklingsmidler og fastsættelse af prioriteter i EU's nye institutionelle struktur fortsat henhører under kommissæren for udvikling;

21.  opfordrer EU til at træffe konkrete foranstaltninger mod fattigdom ved at vedtage en sammenhængende politik, der omfatter områderne handels- og udviklingssamarbejde såvel som den fælles landbrugs- og fiskeripolitik med henblik på at undgå direkte eller indirekte negative konsekvenser for udviklingslandenes økonomier;

22.  opfordrer EU til hurtigst muligt at afskaffe landbrugseksportsubsidier og andre ødelæggende aspekter af vores landbrugspolitik og til at opretholde princippet om fødevaresikkerhed i udviklingslandene og til indtrængende at opfordre alle aktører til at overholde dette princip under de aktuelle WTO-forhandlinger;

23.  mener, at opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene først og fremmest kræver en radikal ændring af industri- og udviklingslandenes politik, så der kan etableres retfærdige og bæredygtige globale handelsregler, en rimelig fordeling af rigdomme, foranstaltninger til at fremme adgangen til jord, vand og biodiversitetsressourcer samt foranstaltninger til at fremme en politik med lokal støtte til bæredygtige små landbrug;

24.  opfordrer EU til at "udviklingssikre" sine fiskeriaftaler, så de tager fuldt hensyn til sociale og økonomiske konsekvenser for lokale samfund, navnlig gennem langsigtet EU-sektorstøtte samt en mekanisme, der sikrer at en rimelig del af EU-flådens adgangsomkostninger, dækkes af skibsrederne;

25.  opfordrer EU til ikke at presse fattige lande med sin handelspolitik, så de åbner for sårbare markedssektorer, når deres udviklingsniveau gør, at de ikke er i stand til at konkurrere på rimelige betingelser på globalt plan og samtidig at øge fokus på aspekter, der er til gavn for de fattige i EU's Aid for Trade-politik;

26.  opfordrer EU til at kæmpe for, at Doha-WTO-runden afsluttes i tide og med fokus på udvikling;

27.  opfordrer til, at en risikovurdering af klimaændringerne systematisk skal indarbejdes i alle aspekter af den politiske planlægning og beslutningstagning, herunder handel, landbrug og fødevaresikkerhed; kræver, at resultatet af denne vurdering anvendes til at formulere klare retningslinjer for en bæredygtig politik for udviklingssamarbejde;

28.  understreger, at der er behov for et effektivt globalt svar på problemet vedrørende klimaændringer, hvor industrilandene påtager sig deres ansvar og indtager en førende rolle i bekæmpelsen af virkningerne af drivhusgasser, der truer millenniumudviklingsmålene, hvis de ikke bliver håndteret;

29.  opfordrer EU og medlemsstaterne, der er parter til protokollen om strategisk miljøvurdering til Espoo-konventionen, til fuldt ud at overholde protokollens bestemmelser, når de hjælper med at udvikle programmer og offentlige projekter i udviklingslande;

30.  er overbevist om, at handel kan være en stærk drivkraft for økonomisk vækst, selv om handel alene ikke kan løse udviklingsproblemerne; tror, at den langsomme udvikling i forhandlingerne under Doharunden hæmmer det internationale handelssystems bidrag til opfyldelse af millenniumudviklingsmålene; understreger, at en positiv afslutning af Doharunden kunne bidrage til at stimulere økonomien på verdensplan; noterer sig UNCTAD's og andre institutioners undersøgelser, der viser, at en omfattende handelsliberalisering i de mindst udviklede lande sjældent har udmøntet sig i varig og væsentlig fattigdomsbekæmpelse, og har bidraget til en forringelse af udviklingslandenes handelsvilkår, navnlig afrikanske landes handelsvilkår;

31.  understreger betydningen af indsatsen for at lette integrationen af udviklingslandene i verdensøkonomien; gentager, at åbenhed over for handel og støtte til forsyningskapacitet er væsentlige elementer i enhver sammenhængende udviklingsstrategi, og at initiativer vedrørende handelsrelateret faglig bistand er et supplerende værktøj til at håndtere udryddelse af fattigdom og underudvikling;

32.  erindrer om, at en forbedring af udviklingslandenes og de mindst udviklede landes handelskapacitet kan hjælpe dem til at erhverve sig de handelsrelaterede kompetencer og den infrastruktur, som er en forudsætning for, at de vil kunne gennemføre og drage fordel af WTO-aftalerne, udvide handelen, gøre brug af nye og eksisterende handelsmuligheder, gennemføre nye aftaler og tilpasse sig et udenrigshandelsmiljø, som er i konstant forandring;

33.  glæder sig over eksisterende initiativer på EU- og WTO-plan på området vedrørende handel med udviklingslandene, navnlig "alt undtagen våben"-initiativet, GSP og GSP+ samt asymmetriprincippet og overgangsperioderne, der er forhandlet i alle de eksisterende europæiske partnerskabsaftaler (ØPA'er), og beder Kommissionen om at konsolidere denne politiske strategi; påpeger, at GSP-systemet giver sine brugere mere stabilitet og forudsigelighed og flere handelsmuligheder; noterer sig, at der gives yderligere præferencer (gennem GSP-ordningen) til lande, som har ratificeret og på en effektiv måde gennemført centrale internationale konventioner om bæredygtig udvikling, sociale rettigheder og forsvarlig forvaltning;

34.  opfordrer Kommissionen til at forbedre udviklingsindholdet i de nuværende WTO-forhandlinger og forhandlinger om bilaterale frihandelsaftaler;

35.  erindrer om, at strategien for bistand for handel har til formål at understøtte fattige og sårbare lande i at udvikle den grundlæggende økonomiske infrastruktur og de værktøjer, de behøver for at kunne udnytte handel som drivkraft for økonomisk vækst og udvikling; glæder sig over Kommissionens erklæringer om, at EU allerede har opfyldt sit mål om at give 2 mia. euro til handelsrelateret bistand inden 2010, eftersom den samlede støtte til handelsrelateret bistand fra EU og medlemsstaterne nåede 2,15 mia. euro i 2008 (1,14 mia. euro fra medlemsstaterne og 1,01 mia. euro fra EU), og bemærker, at der også er opnået vigtige resultater for hele dagsordenen for handelsrelateret bistand, herunder transport og energi, produktionssektorer og handelsrelateret tilpasning; opfordrer alligevel Kommissionen til at forelægge detaljerede oplysninger (herunder tal) om de budgetposter, der anvendes til finansiering af handelsrelateret bistand og bistand for handel;

36.  opfordrer på det kraftigste Kommissionen og medlemsstaterne til at tage mere hensyn til og støtte de mindst udviklede lande med henblik på at øge EU's samlede finansiering til handelsrelateret bistand, som ikke er steget væsentligt i den seneste tid; mener, at da regional integration får stadig større betydning i forbindelse med EU's dagsordenen for handelsrelateret bistand, bør indsatsen for at fuldende AVS-landenes regionale handelsrelaterede bistandspakker øges; mener, at der er plads til forbedring med hensyn til bistandseffektiviteten gennem en øget fælles analyse, fælles kriseløsningsstrategier og fælles foranstaltninger i forbindelse med handelsrelateret bistand;

37.  mener, at syd-syd-dimensionen er ved at blive en hurtigt voksende del af verdenshandelen, som kan blive mere og mere relevant i forhold til at sikre de fattigste landes udvikling, og bør derfor anspores og støttes;

Prioriterede millenniumudviklingsmål

38.  opfordrer EU til at fastholde en integreret og omfattende tilgang til millenniumudviklingsmålene og samtidig anerkende, at alle individuelle mål er indbyrdes forbundne og udgør de minimumskrav, der skal opfyldes for at kunne udrydde fattigdom;

Sundhed og uddannelse

39.  opfordrer alle medlemsstater og Kommissionen til at afsætte mindst 20 % af alle udviklingsudgifter til grundlæggende sundhed og uddannelse, øge deres bidrag til den globale fond til bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria, øge deres bevillinger til andre programmer, som har til formål at styrke sundhedssystemer og prioritere mødres sundhed og indsatsen for at bekæmpe børnedødelighed;

40.  opfordrer udviklingslandene til at bruge mindst 15 % af de nationale budgetter til sundhed og styrke deres sundhedssystemer;

41.  opfordrer EU og udviklingslandene til at fremme den frie adgang til sundhedspleje og uddannelse;

42.  opfordrer alle medlemsstater og Kommissionen til at vende den bekymrende nedgang i støtten til seksuel og reproduktiv sundhed og tilsvarende rettigheder i udviklingslandene og til at støtte politikker vedrørende frivillig familieplanlægning, sikker abort, behandling af seksuelt overførte infektioner og udlevering af reproduktive sundhedsprodukter i form af livreddende lægemidler og svangerskabsforebyggende midler, herunder kondomer;

43.  beder Kommissionen, medlemsstaterne og udviklingslandene om at behandle millenniumudviklingsmål 5 (om forbedring af mødres sundhed), millenniumudviklingsmål 4 (om børnedødelighed) og millenniumudviklingsmål 6 (om hiv/aids, malaria og tuberkulose) på en sammenhængende holistisk måde sammen med millenniumudviklingsmål 3 (om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse);

44.  kræver, at lande- og regionalstrategier lægger vægt på behovet for en lovgivning, der bekæmper vold mod og diskrimination af kvinder, tilskynder kvinders deltagelse i beslutningsprocessen og tydeligere understreger behovet for kønsspecifikke politikker;

45.  gentager, at EU bør støtte de udviklingslande, som udnytter den såkaldte fleksibilitet, der er indbygget i TRIPS-aftalen, med henblik på at kunne tilbyde lægemidler til overkommelige priser i deres nationale folkesundhedsprogrammer; understreger, at de aftaler, der sikrer adgang til generiske lægemidler, ikke må undermineres af frihandelsaftaler;

Sårbare grupper

46.  opfordrer EU til at rette mindst halvdelen af sin støtte mod de mindst udviklede lande og at rette denne støtte mod de mest trængende grupper i disse lande med særlig fokus på kvinder, børn og handicappede og til at integrere sårbare gruppers interesser på en mere effektiv måde i sine udviklingsstrategier;

47.  opfordrer EU og udviklingslandene til at være særligt opmærksomme på mindretals ubestridelige rettigheder og insisterer på, at EU indsætter menneskerettigheds- og ikkeforskelsbehandlingsklausuler i sine internationale aftaler, bl.a. med hensyn til forskelsbehandling på grund af køn, racemæssig eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder, seksuel orientering samt forskelsbehandling af personer, der lever med hiv/aids;

Frihed fra sult

48.  opfordrer EU og partnerregeringerne til at øge investeringerne i landbrug og fødevaresikkerhed til et niveau, hvor alle er garanteret frihed fra sult, og i den forbindelse navnlig at rette fokus på presserende sult, små landbrug og sociale beskyttelsesprogrammer;

49.  opfordrer Kommissionen til at fremme ejendomsret til jord som et redskab til fattigdomsbekæmpelse og garanti for fødevaresikkerhed ved at styrke ejendomsrettighederne og lette adgangen til lån for landbrugere, små virksomheder og lokalsamfund;

Anstændigt arbejde

50.  er alvorligt bekymret over, at udenlandske investorer med støtte fra deres regeringer erhverver landbrugsarealer (især i Afrika), hvilket kan undergrave den lokale fødevaresikkerhed og få alvorlige og vidtrækkende konsekvenser i udviklingslandene; opfordrer indtrængende FN og EU til at imødegå de negative virkninger af erhvervelsen af landbrugsjord (herunder ekspropriering af mindre landbrug og ikke-bæredygtig anvendelse af jord og vandressourcer) ved at anerkende befolkningens ret til kontrol med landbrugsarealerne og andre vitale naturlige ressourcer;

51.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at styrke deres indsats i bekæmpelsen af børnearbejde både ved at støtte specifikke programmer og gennem retningslinjer for udviklingspolitikker og international handel;

52.  opfordrer EU og udviklingslandenes regeringer til med stor styrke at støtte ILO's globale jobpagt og effektivt at overholde alle aspekter af dagsordenen for anstændigt arbejde;

53.  opfordrer Kommissionen til at overvåge arbejdstagernes sociale beskyttelse, sociale dialog og de grundlæggende arbejdsstandarder i udviklingslandene og om nødvendigt at skabe incitamenter og anvende sanktioner gennem handelsaftaler og alle andre tilgængelige instrumenter;

IV. Forvaltning

54.  opfordrer Verdensbanken og IMF til at tildele underrepræsenterede lande en mere rimelig andel af stemmerettighederne og samtidig sikre, at låntagere og långivere har lige stemmerettigheder på kort sigt, og at lån ikke undergraver de principper om ejendomsret, som blev fastsat i Paris og Accra;

55.  opfordrer IMF til at øge lavindkomstlandenes adgang til dens gunstige faciliteter og øge tildelingen af særlige trækningsrettigheder til lavindkomstlandene på grundlag af deres behov;

56.  agter, når det er med til at træffe beslutning om den kommende revision af Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) eksterne mandat, at sikre at EIB's udviklingsforpligtelser opfyldes og tilpasse EIB's ressourcer bedre til udviklingslandenes behov, herunder udlånsfaciliteter, der er gensidigt effektive og virker til gavn for de fattige;

57.  opfordrer alle medlemsstater og det internationale samfund til at sikre, at FN bliver ved med at være det foretrukne forum for behandling af spørgsmål vedrørende global styring og fattigdom;

58.  opfordrer EU- og AU-myndighederne til at investere fornyet politisk vilje i det strategiske partnerskab mellem Afrika og EU og til at bidrage med de specifikke ressourcer, der vil gøre det i stand til at udnytte sit fulde potentiale;

59.  opfordrer EU og det internationale samfund til at fremme og støtte demokrati, fred, retsstatsprincippet og en forvaltning uden korruption i udviklingslandene;

60.  opfordrer EU og det internationale samfund til at gøre en ekstraordinær indsats for at støtte den offentlige administration i udviklingslandene med det specifikke mål at bekæmpe korruption og skabe et administrativt miljø, der er gennemsigtigt, upartisk og retfærdigt, og samtidigt at anerkende den centrale rolle, som ikke-statslige aktører og civilsamfundet spiller;

61.  opfordrer alle udviklingslande til øjeblikkeligt at underskrive FN's konvention mod korruption og tage konkrete skridt til effektivt at gennemføre dens bestemmelser samt til at indføre mekanismer for overvågning af fremskridtene;

62.  anerkender udviklingslandenes behov for at forbedre internationale regnskabsføringsstandarder med henblik på at forhindre skatteunddragelse og skatteflugt for dermed at opnå en bedre global skatteforvaltning;

63.  opfordrer udviklingslandene til at inddrage parlamenter, lokale regeringer, civilsamfundet og andre ikke-statslige aktører i alle faser af formuleringen og gennemførelsen af politikker;

64.  opfordrer udviklingslandene, navnlig dem, der har størst gavn af EU-bistand, til at styrke deres forsvarlige forvaltning i alle offentlige anliggender, navnlig i forbindelse med forvaltningen af den modtagne bistand, og opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre en gennemsigtig og effektiv anvendelse af bistanden;

65.  anerkender den afgørende forbindelse mellem sikkerhed og udvikling, og bemærker med bekymring de manglende fremskridt til opnåelse af en fredelig løsning i låste konflikter i EU's nabolande og i andre lande, og opfordrer EU til at revidere sin indsats på dette område;

66.  opfordrer EU til at indlede en ambitiøs og konstruktiv dialog med alle traditionelle og nye donorer for at sikre, at millenniumudviklingsmålene opfyldes, og at fattigdomsbekæmpelse bliver ved med at stå øverst på den politiske dagsorden;

67.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt FN's generalsekretær.

(1) EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1. (2) Rådets konklusioner 9558/07 af 15. maj 2007. (3) KOM(2005) 0134 endelig. (4) EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41. (5) KOM(2010) 0159 endelig. (6) Sag C-155/07, Europa-Parlamentet mod Rådet og Den Europæiske Union, EUT C 327 af 20.12.2008, s. 2 (7) EUT C 293 E af 2.12.2006, s. 316. (8) EUT C 146 E af 12.6.2008, s. 232. (9) EUT C 295 E af 4.12.2009, s. 62. (10) EUT C 117 E af 6.5.2010, s. 15. (11) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0089. (12) "Aid Effectiveness Agenda: Benefits of a European Approach", Europa-Kommissionen, oktober 2009. (13) "Migration and Remittance Trends 2009", Verdensbanken, november 2009. (14) Flere internationale midler til klimafinansiering: Et europæisk koncept for en aftale i København, KOM(2009)0475 (15) Swimming Against the Tide: How Developing Countries are Coping with the Global Crisis, Verdensbanken, Marts 2009. (16) Professor Guttorm Schjelderup, høring i Europa-Parlamentet, den 10. november 2010. (17) "Facts on induced abortion worldwide", Verdenssundhedsorganisationen og Guttmacher Institute, 2007.

A. Et årti på sporet af millenniumudviklingsmålene

På millenniumtopmødet i 2000 afgav de rige lande, herunder EU-medlemsstaterne, en række løfter til verdens fattige. De lovede bl.a. på ny at forpligte sig til at bekæmpe fattigdom, og de forpligtede sig til specifikke, tidsbestemte mål for nedbringelse af sult, forbedring af uddannelse og sundhed og beskyttelse af miljøet i udviklingslandene.

Næsten 10 år senere – og kun fem år fra den fastsatte deadline i 2015 – afholder FN i september et møde på højt plan for at vurdere, hvor stort et fremskridt der er sket, og på hvilke områder vi er nødt til at stramme os an. Europa må, som verdens største aktør på området for udviklingsbistand, påtage sig en ledende rolle.

EU-topmødet i juni er nødt til at tilvejebringe en fælles og ambitiøs strategi for opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene. Parlamentet vedtager forud for topmødet en beslutning, hvori det gør rede for sin holdning.

1. Fremskridt

Men har vi så gjort fremskridt i forhold til at udrydde fattigdom? Har donorernes indsats gjort nogen forskel?

Der er ingen tvivl om, at stigninger i udviklingsbistanden, når den er blevet anvendt effektivt, har været med til at afhjælpe fattigdom og lidelse for millioner af mennesker i udviklingslandene. Antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, er faldet fra 1,8 til 1,4 mia. Næsten 90 % af alle fattige børn går nu i skole. Der er sket store fremskridt i kampen mod malaria og tuberkulose. Børnedødeligheden er hastigt faldende.

Så, ja, man kan godt hævde, at bistand virker. Der er dog stadig meget at gøre. Vi kan ikke læne os tilbage, når hvert andet barn stadig lever i fattigdom. Vi kan ikke forholde os passivt, når der stadig vil være to mio. aidsrelaterede dødsfald i år. Vi kan ikke bare se til, når der stadig er en milliard mennesker, der sulter hver eneste dag.

Vi er faktisk ude af trit med alle otte millenniumudviklingsmål. Den nuværende fødevare- og brændstofkrise forsinker os yderligere. Og nu har den globale økonomiske nedgang ødelagt en stor del af det seneste årtis fremskridt. På grund af en vaklende økonomi på hjemmefronten skærer nogle EU-medlemsstater sågar ned på bistandsbudgetterne.

Dette er ikke det rette tidspunkt for besparelser på bekostning af de syge og sultende. Europa er nødt til føre an i en international, samlet indsats for at redde millenniumudviklingsmålene og holde vores løfter over for de fattigste i verden. Opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene er ikke det bedst tænkelige scenarie. Det er ikke andet end et absolut minimum. Tiden er ved at løbe fra os. 2015 er nært forestående. Vi kan ikke svigte.

2. Hvorfor dette dokument?

Formålet med dette dokument er at give en kort orientering om, hvor langt man er nået i forhold til de otte millenniumudviklingsmål, at identificere de nøgleområder, hvor EU og det internationale samfund bør koncentrere deres indsats i løbet af det næste halve årti, at undersøge andre faktorer, der kan øge eller underminere chancerne for, at millenniumudviklingsmålene får succes og derefter at behandle spørgsmål vedrørende finansieringen.

B. Status over millenniumudviklingsmålene

1) Ekstrem fattigdom og sult

Antallet af fattige med en indkomst på under 1,25 amerikanske dollars om dagen er faldet betydeligt (42-25 %), i høj grad takket være en kraftig vækst i Kina, men er fortsat på over 50 % i de afrikanske lande syd for Sahara. Den økonomiske nedgang truer med at vende dette fremskridt og tvinge måske helt op til 100 mio. mennesker tilbage i ekstrem fattigdom. Krisen har også medført en stigning i antallet af fattige arbejdstagere og arbejdstagere i sårbare job. Små fremskridt i kampen mod underernæring og fejlernæring af børn er gået i stå på grund af fødevarepriskrisen i 2008.

2) Almen grundskoleuddannelse

Indskrivelsen af børn i grundskolen er steget fra 83 % i 2000 til 88 % i 2007, men antallet af børn, der forlader skolen i utide, falder kun langsomt. Piger og etniske mindretal udsættes i højere grad for forskelsbehandling.

3) Ligestilling mellem mænd og kvinder

Målet om afskaffelse af uligheder mellem kønnene i den primære og sekundære del af grundskolen inden 2005 blev, trods visse fremskridt, ikke nået. Der er flere kvinder i arbejde, men størstedelen af dem har sårbare arbejdspladser. Andelen af kvindelige parlamentsmedlemmer er steget med mere end halvdelen i det seneste årti, men ligger stadig kun på 17 %.

4) Børnedødelighed

Dødeligheden blandt børn under fem år faldt fra over 12 mio. i 1990 til omkring ni mio. i dag. Fremskridtet har været særligt markant i forhold til mæslinger. Millenniumudviklingsmålet er dog stadig langt fra nået.

5) Modersundhed

Moderdødelighed kræver hvert år mere end en halv mio. kvinders liv, og der er kun sket et ubetydeligt fremskridt, navnlig i de afrikanske lande syd for Sahara. Teenagegraviditeter forekommer stadig alt for hyppigt, men svangerskabsforebyggende midler og familieplanlægning er blevet en smule lettere tilgængeligt.

6) Aids, malaria, tuberkulose

Antallet af aidsrelaterede dødsfald og nye hivinfektioner har stabiliseret sig og er sågar faldende, men det er stadig skræmmende højt. Vi er ved at vinde kampen mod malaria, og antallet af tuberkulosetilfælde bliver ved med at falde. En stor løbende forøgelse af finansieringen er dog stadig afgørende.

7) Miljømæssig bæredygtighed

CO2-emissionerne er steget betydeligt i udviklingslandene. Andelen af overfiskede fiskearter er steget til 80 %. Skovrydningen fortsætter i hastigt tempo. På plussiden er millenniumudviklingsmålet for drikkevand inden for rækkevidde, og vi er halvvejs i forhold til at nå vores mål for adgang til sanitære forhold. Der er flere hundrede millioner færre mennesker, der lever i slumområder, end for to årtier siden.

8) Globalt partnerskab for udvikling

På trods af gentagne løfter om øget bistand ligger den globale statslige udviklingsbistand på omkring 0,3 %/BNI. EU ligger med 0,4 % langt under selv dets midlertidige mål på 0,56 % i 2010. Krisen har betydet, at visse EU-medlemsstater har indskrænket deres bistandsbudgetter. Med hensyn til adgangen til ny teknologier, så er antallet af mobiltelefoner i udviklingslandene hastigt stigende, men adgangen til internettet er stadig lav.

C. Finansieringsspørgsmål

Udviklingssamarbejde handler ikke kun om at smide penge på problemer. Da vi forpligtede os i henhold til de otte millenniumudviklingsmål, forpligtede vi os til at deltage i et globalt partnerskab for udvikling. Dette er ensbetydende med mere og bedre bistand. Det betyder, at vi skal tilvejebringe de ressourcer, der skal gøre alle vores ambitioner mulige, og som gør millenniumudviklingsmålene til andet og mere end tomme løfter.

1. Statslig udviklingsbistand

For det første er vi nødt til at holde vores løfter om statslig udviklingsbistand. Millenniumudviklingsmålene står lige nu over for et hul i finansieringen på 300 mia. amerikanske dollars frem til 2015 – og det er endda uden medregning af yderligere omkostninger til dækning af udgifter i forbindelse med klimaændringerne og den økonomiske krise.

EU har sammen med andre donorer sat sig selv et mål på 0,7 % frem til 2015 og har siden bekræftet dette mål gentagne gange. Det ser dog allerede nu ud til, at på trods af at EU ligger foran de andre donorer, så kommer EU til at mangle godt og vel 20 mia. euro i forhold til midtvejsforpligtelsen for 2010. Nogle medlemsstater er meget langt fra målet, mens andre sågar skærer ned på bistanden.

EU som helhed er nødt til at øge den statslige udviklingsbistand. EU er nødt til at sætte et nyt foreløbigt mål på 0,63 % for 2012. Og holde fast i det. Og hvad der er mere vigtigt, nationale budgetter skal fremvise juridisk bindende, flerårige tidsplaner for tilvejebringelse af mere forudsigelig støtte.

2. Ny finansiering

Det er imidlertid tydeligt, at vi ikke kan rette op på dette underskud på mange milliarder euro via statslig udviklingsbistand alene. Vi er nødt til også at undersøge innovative finansieringsmekanismer:

i)         En skat på finansielle transaktioner på 0,05 % ville kunne skaffe 10 mia. euro om året til globale offentlige goder. Det ville forhindre den uansvarlige kriminelle spekulation, som gør hele det finansielle system ustabilt (NB: den finansielle sektor har endnu ikke betalt for konsekvenserne af den krise uden fortilfælde, som den har skabt, på trods af at den nyder godt af enorme statslige redningsaktioner, mens de finansielle transaktioner for nylig nåede op på 70 gange verdens BNI). Et tiltag, der til at begynde med er et ensidigt tiltag inden for euroområdet, men som kunne virke som en global katalysator.

ii)        Ulovlige kapitalstrømme frarøver de fattige lande omkring en billion dollars om året, dvs. 10 gange den statslige udviklingsbistand. G20 bør forfølge sin dagsorden om at slå ned på skattely og skatteunddragelse ved at fremme landespecifik rapportering.

iii)        Pengeoverførelser tegner sig også for mange gange den statslige udviklingsbistand. EU skal gøre pengeoverførsler billigere og lettere.

iv)       Afgifter på brændstof til transportsektoren og en andel af indtægterne fra auktionering af kulstofkvoter kunne hjælpe udviklingslandene med at tackle klimaændringer.

v)        Støtte til mikrofinansiering, bankadgang via mobiltelefon, SMV'er og sparekasser samt udvidelse af ejendomsretten til at omfatte dem, der har fået frataget deres jord, ville give adgang til finansiering og hjælpe med at skabe velstand i fattige lokalsamfund.

3. Gæld

Den økonomiske nedgang kan meget nemt vise sig at kaste udviklingslandene ud i en ny gældskrise. EU bør gå i spidsen ved at opfordre til et rentefrit moratorium for gældstilbagebetalinger indtil 2015 og afskrive de mindst udviklede landes gæld. Gældsafskrivelse og finansielle strømme, der ikke er statslig udviklingsbistand, må ikke medregnes i bistandsmålene.

4. Budgetstøtte

Sektorspecifik budgetstøtte, især kontrakter om millenniumudviklingsmålene, kan være med til at yde forudsigelige, præstationsbaserede resultater på områder som sundhed og uddannelse. EU bør sigte mod at kanalisere halvdelen af sin bistand via budgetstøtte. De vigtigste kriterier for modtagermyndighederne er, at de forpligter sig til at reducere fattigdom samt til ansvarlighed og rene linjer med hensyn til regeringsførelse og menneskerettigheder.

5. Bedre bistand

Bistand af dårlig kvalitet spilder op mod 3 mia. euro om året. Alle donorer skal overholde dagsordenen for bistandseffektivitet, navnlig med hensyn til sikring af, at den statslige udviklingsbistand er forudsigelig, at afkoble støtten og at modtagerregeringer får mulighed for at definere deres egne udviklingsstrategier. Arbejdsfordelingen er også vigtig, men donorerne skal undgå at skabe "glemte" sektorer, der ikke får del i støtten.

6. Global styring

De globale institutioner er nødt til at være mere lydhøre over for udviklingslandene og tildele de fattigste lande flere midler. EU kan hjælpe ved at overdrage stemmerettigheder til underrepræsenterede lande i Verdensbanken og IMF.

Europa skal sørge for, at de mindst udviklede lande får adgang til finansiering på lempelige vilkår fra de internationale finansieringsinstitutioner og en større andel af de særlige trækningsrettigheder, der blev vedtaget på G20-mødet i London. Parlamentet og Rådet bør udnytte muligheden for at gøre Den Europæiske Centralbank mere fokuseret på reducering af fattigdom fuldt ud.

Og selv om G20 er et fremskridt i forhold til G8, så er det stadige de rige landes klub. FN er fortsat det mest omfattende forum for behandling af spørgsmål vedrørende global styring.

D. Særlig fokus

Alle millenniumudviklingsmålene er lige vigtige, men nogle af målene sakker længere bagud end andre og kræver særlig opmærksomhed over de næste fem år. Vi bør derfor især rette vores fokus mod følgende områder:

1)  sundhed, herunder moder- og reproduktiv sundhed

2)  de mindst udviklede lande, navnlig i Afrika

3)  kvinder

4)  anstændigt arbejde og offentlige ydelser.

1. Sundhed

De tre millenniumudviklingsmål for sundhed er dem, der er længst fra at være opfyldt, og de skal gøres til vores topprioritet. Der er sket fremskridt, men de "store dræbere" – aids, malaria og tuberkulose – kræver stadig mere end fire mio. liv hvert år. EU er nødt til at øge sit bidrag til den globale sundhedsfond og vedtage en helhedsstrategi i forhold til millenniumudviklingsmålene 4-6. Flere midler kan gøre en stor forskel. Flere penge til myggenet behandlet med insektmiddel har f.eks. medført en reduktion i antallet af malariainfektioner på 50 %. Vaccinationer, der koster så lidt som én dollar, gør, at der i Afrika hvert år er en halv mio. færre børn, der dør af mæslinger.

Vi bør stræbe mod gratis sundhedspleje til alle. Vi er nødt til at holde fast i vores tilsagn om at bruge 20 % af pengene fra finansieringsinstrumentet for udviklingssamarbejde (DCI) på grundlæggende sundhed og uddannelse. Vi bør udvide dette benchmark til at gælde for alle udviklingsudgifter. Vi bør presse de afrikanske lande til at leve op til deres løfte fra 2001 i Abuja om at afsætte mindst 15 % af de nationale budgetter til sundhedspleje og opfordre andre udviklingslande til at gøre det samme.

Sidste år havde mere end to tredjedele af de hivsmittede ikke adgang til den behandling, de havde brug for. Det må væres vores politik at sikre adgangen til lægemidler til en overkommelig pris. Dette omfatter konsekvensvurderinger af TRIPS og nytænkning i forhold til generiske lægemidler samt omlægning af forskningen (i øjeblikket er 90 % af ressourcerne rettet mod behovene hos kun 10 % af verdens befolkning).

Vi er også nødt til at finansiere mere teknisk støtte, infrastruktur og kapacitetsopbygning inden for sundhedssektorer og imødegå den alvorlige mangel på sundhedspersonale gennem lønstøtte og ved at afhjælpe "hjerneflugten". Sundhedsuddannelse, herunder seksualoplysning og oplysningskampagner om hiv, skal rykke længere op på vores dagsorden.

Der er udsigt til, at millenniumudviklingsmålet for moderdødelighed ikke nås, og der kræves specifikke ekstra foranstaltninger. Vi kan ikke tillade, at kulturelle og religiøse normer står i vejen for seksuelle rettigheder og rettigheder vedrørende reproduktiv sundhed. Vi er nødt til at støtte progressive politikker, herunder familieplanlægning, abort (30 % af moderdødeligheden i Afrika skyldes usikre aborter), behandling af seksuelt overførte sygdomme og udlevering af kondomer. I løbet af det sidste årti er de finansielle midler afsat til familieplanlægning opgjort pr. kvinde faldet drastisk. Vi er nødt til at vende denne udvikling.

2. De fattigste af de fattige

Ligegyldigt hvilke fremskridt vi rent faktisk gør med hensyn til millenniumudviklingsmålene, så er det ret tydeligt, at verdens 49 mindst udviklede lande – og især de afrikanske lande syd for Sahara – er ved at blive ladt bagud.

De afrikanske lande syd for Sahara har i dag 100 mio. flere ekstremt fattige mennesker end for 20 år siden. Fattigdomsgrænsen ligger stadig over 50 %, og næsten to tredjedele af bybefolkningen bor i slumområder. Halvdelen af alle de kvinder, der dør som følge af moderdødelighed, og halvdelen af alle de børn, der ikke går i skole, er afrikanske. 95 % af alle dødsfald som følge af malaria sker i afrikanske lande. Det er de lande, der har flest aidstilfælde og det laveste forbrug af svangerskabsforebyggende midler. Det er det eneste sted i verden, hvor man er ved at tabe kampen mod tuberkulose og børnedødelighed. Mange afrikanske lande har ikke udsigt til at opfylde nogen som helst af millenniumudviklingsmålene.

I 2005 lovede donorerne at fordoble støtten til Afrika i 2010. Dette rækker ikke. Vi må hurtigst muligt øge den statslige udviklingsbistand til de mindst udviklede lande fra en tredjedel til halvdelen af alle bistandsstrømme.

EU-medlemsstaterne er nødt til at begynde at tage det strategiske partnerskab mellem Afrika og EU, der blev vedtaget i 2007 på Lissabontopmødet, alvorligt. Det er på tide, at denne strategi begynder at vise resultater. Dette kræver fornyet politisk vilje fra alle parters side, men også en ny finansieringsmekanisme specifikt til partnerskabet med Afrika.

3. Kvinder

Kvinder er rygraden i mange udviklingslande og er samtidig dem, der er hårdest ramt af fattigdom. EU's udviklingspolitik bør være rettet mod:

· ligestilling mellem kønnene inden for uddannelse – på trods af at der er sket et vist fremskridt, er dette kun tilfældet i et ud af tre udviklingslande,

· adgang til anstændigt arbejde for kvinder – 70 % af den kvindelige arbejdskraft er beskæftiget i sårbare job, mens beskæftigelsesprocenten for kvinder i Nordafrika og store dele af Asien ligger 45 % under den for mænd

· kvinders politiske deltagelse

· kønsbestemt vold.

4. Anstændigt arbejde

Bekæmpelsen af fattigdom er en kamp for rettigheder, idet den handler om retten til fødevarer, sundhed, uddannelse, vand, offentlig forsyning og offentlige serviceydelser og et liv uden fattigdom. Ligeledes gælder retten til "anstændigt og produktivt arbejde under forhold, hvor der råder frihed, lighed, sikkerhed og menneskelig værdighed".

Som EU-, afrikanske og amerikanske ledere udtrykkeligt har anerkendt på deres seneste topmøder, så er anstændigt arbejde "søjlen i udvikling" og den sikreste vej ud af fattigdom.

ILO's dagsorden om anstændigt arbejde er i overensstemmelse med alle millenniumudviklingsmålene og bør indtage en fremtrædende plads i alle vores internationale aftaler. Kommissionen skal overvåge arbejdstagernes sociale beskyttelse, den sociale dialog og de grundlæggende arbejdstagerrettigheder og ikke være bange for at anvende sanktioner. Dette er så meget desto vigtigere, fordi antallet af fattige arbejdstagere og arbejdstagere i sårbare job er stigende, navnlig som følge af den globale økonomiske krise.

E. Andre centrale emner

Ud over ovennævnte prioriteter er EU nødt til at rette særlig fokus på en række områder, som enten kan fungere som katalysatorer eller hindringer for millenniumudviklingsmålene.

1. Sammenhæng i udviklingspolitikken

EU har nu en traktatbunden forpligtelse til at tage hensyn til fattigdomsbekæmpelse ved gennemførelsen af andre politikker, som vil kunne berøre udviklingslandene. Det betyder, at det vi gør inden for landbrug, fiskeri, handel og migration ikke må underminere vores udviklingsarbejde. På nuværende tidspunkt er dette ikke tilfældet, jf. f.eks.:

· EU's eksportstøtte til mejeriprodukter – underbyder lokale producenter

· omfattende liberalisering af handlen i de mindst udviklede lande – skraber kun lige akkurat lidt i overfladen af fattigdomsbekæmpelsen og mindsker, når det kommer til stykket, de mindst udviklede landes bid af den globale kage

· "tab af land" til biobrændstof

· EU's politik vedrørende patenter – lægger pres på adgangen til lægemidler

· overfiskeri – presser lokale fiskere væk

· manglende sammenhæng i indvandringspolitikker

· klimaændringer – overforsigtig tilgang, mens udviklingslandene betaler prisen.

Europa-Parlamentet bør udpege en fast ordfører for "sammenhæng i udviklingspolitikken", der løbende skal holde øje med medlemsstaterne og Kommissionen.

Vores handelspolitik har tydeligvis alvorlige konsekvenser for udviklingen. Europa er nødt til at fremme globalisering på rimelige betingelser og en hurtig afslutning på Doharunden med fokus på udvikling. Handel er ikke et universalmiddel, men retfærdig handel, der er baseret på regler, kan bidrage til bekæmpelsen af fattigdom. Dette kræver, at EU yder mere støtte til handel og kapacitetsopbygning og hjælper fattige lande med at styre fri af en alt for stor afhængighed af ustabile råmaterialer.

2. Håndtering af klimaændringer og den globale krise

Det er de rige lande, der bærer skylden for klimaændringerne og den nuværende finansielle og økonomiske krise. De fattige lande er dem, der er hårdest ramt. Bekæmpelsen af klimaændringer i de sydlige lande vil koste mere end 100 mia. amerikanske dollars om året og den økonomiske krise mindst lige så meget. Vi må på en eller anden måde dække dette hul i finansieringen. Det ville være en uacceptabel fejl at kaste sig over de midler, der allerede er sat til side til fattigdomsbekæmpelse. Additionalitet er den eneste vej.

Derudover er udviklingslandenes CO2-emmissioner fordoblet i løbet af de sidste 15 år. EU kan hjælpe med at bekæmpe energifattigdom og forurening på en og samme tid ved hjælp af teknologioverførsler, der har til formål at producere ren energi og skabe "grønne" arbejdspladser.

3. Forvaltning og rettigheder

God forvaltning betyder samfund, der værner om alle sine borgeres rettigheder og interesser. Det er ikke ensbetydende med flere betingelser og kan ikke være en topstyret proces. EU bør vælge en rettighedsbaseret tilgang med mennesket i centrum. Vi er nødt til at bekæmpe forskelsbehandling af mindretal, hvad enten der er tale om race, religion, sprog eller seksuelle orientering, samt af børn og handicappede, og vi bør ikke afholde os fra at indføre sanktioner ved brud på de grundlæggende menneskerettigheder, uanset hvor disse brud finder sted.

For at sikre passende kontrol, ansvarlighed og demokrati er vi nødt til at opfordre udviklingslandene til at involvere parlamenter og civilsamfund i alle faser af udformningen og gennemførelsen af politikker.

4. Retten til fødevarer

Retten til fødevarer udgør fundamentet for alle andre menneskerettigheder. Der har været bekymrende lidt fremskridt i forhold til bekæmpelse af fejlernæring, og der var endda tilbageskridt på området sidste år på grund af fødevarepriskrisen, der kastede 100 mio. flere mennesker ud i et liv i sult. EU kan være stolt af "fødevarefaciliteten" fra 2008, men den er tydeligvis kun en dråbe i havet.

Europa er nødt til at fremme landbrug og fødevaresikkerhed i udviklingslandene, politisk, finansielt og teknisk. Efter flere års forsømmelse er vi nødt til igen at prioritere landbrug, fødevaresikkerhed og regional selvforsyning på dagsordenen. Vi kan ikke længere underminere fattige landbrugere med vores eksportstøtte, gennem dumping af vores produktion eller ved at tvinge dem til at åbne deres marked for meget eller for hurtigt. Det er klart, at vi er nødt til at beskytte vores egne landbrugere, men når vi taler millioner af sultende børn, så er det moralske dilemma til at tage og føle på.

5. Udviklingsuddannelse og det "egoistiske gen"

Heldigvis går ni ud af 10 europæere ind for udviklingsbistand, og et stort flertal støtter en stigning i den statslige udviklingsbistand. Bekæmpelsen af skepsis er dog stadig en løbende proces, navnlig når de hjemlige økonomier styrtdykker. Så Europa er nødt til at intensivere bestræbelserne på at forsikre borgerne om, at den statslige udviklingsbistand bruges fornuftigt, både ud fra et moralsk synspunkt og i forhold til egne interesser, dvs. geopolitisk stabilitet, ulovlige migrationsstrømme, pålidelige mineralreserver osv.

6. Vores donorpartnere

USA har fået en ny regering. Kina spiller mere og mere med musklerne, og der kommer gradvist andre vækstøkonomier i spil. Vi er nødt til at forbedre vores transatlantiske dialog om udvikling og inddrage nye donorer for at øge omfanget af den statslige udviklingsbistand, få en mere sammenhængende indsats og sikre, at fattige lande har fuld indflydelse på deres egne udviklingsstrategier.

F. Konklusion — vores påtrængende udfordring

Opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene mod alle odds er en enorm udfordring og en påtrængende udfordring. Hvis det lykkes, er det ensbetydende med et værdigt liv for flere hundrede millioner mennesker og et spørgsmål om liv eller død for flere millioner andre. EU er nødt til at vedtage en modig, sammenhængende holdning i juni og at påtage sig en ledende rolle i forhold til det globale samfund på FN's evalueringsstopmøde og efter mødet indtil 2015 og fremefter.

I 2000 aflagde verden et løfte over for sig selv. Vi har en moralsk forpligtelse til at holde dette løfte.

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.   påpeger, at opfyldelse af millenniumudviklingsmålene skal forblive en væsentlig målsætning for EU; understreger, at fattigdomsbekæmpelse gennem opfyldelse af millenniumudviklingsmålene skal anerkendes utvetydigt som overordnet ramme for EU's politik, og at dette skal afspejles klart i alle relevante politikker, herunder handelspolitikken, og lovforslag; mener, at millenniumudviklingsmålene ikke bør betragtes som et teknisk forhold, som kan løses ved blot at tildele flere penge eller flere handelsmuligheder, uden at man identificerer og tager fat på de underliggende årsager til fattigdom;

2.   understreger, at tallene i den seneste FN-rapport "Rethinking Poverty" ikke bare er foruroligende, men en klar angivelse af, at der er reel risiko for, at millenniumudviklingsmålene ikke opfyldes;

3.   er overbevist om, at handel kan være en stærk drivkraft for økonomisk vækst, selv om handel alene ikke kan løse udviklingsproblemerne; mener, at den langsomme udvikling i forhandlingerne under Doharunden hæmmer det internationale handelssystems bidrag til opfyldelse af millenniumudviklingsmålene; understreger, at en positiv afslutning af Doharunden kunne bidrage til at stimulere økonomien på verdensplan; noterer sig UNCTAD's og andre institutioners undersøgelser, der viser, at den omfattende handelsliberalisering i de mindst udviklede lande sjældent har udmøntet sig i varig og væsentlig fattigdomsbekæmpelse, men har bidraget til en forringelse af udviklingslandenes handelsvilkår, navnlig de afrikanske landes;

4.   understreger betydningen af indsatsen for at lette integrationen af udviklingslandene i verdensøkonomien; gentager, at åbenhed over for handel og støtte til forsyningskapacitet er væsentlige elementer i enhver sammenhængende udviklingsstrategi, og at initiativer vedrørende handelsrelateret faglig bistand er et supplerende værktøj til at håndtere fattigdomsbekæmpelse og underudvikling;

5.   erindrer om, at en forbedring af udviklingslandenes og de mindst udviklede landes handelskapacitet kunne hjælpe dem til at udvikle de handelsrelaterede kompetencer og den infrastruktur, som er en forudsætning for, at de vil kunne gennemføre og drage fordel af WTO-aftalerne, udvide handelen, gøre brug af nye og eksisterende handelsmuligheder, gennemføre nye aftaler og tilpasse sig til et udenrigshandelsmiljø, som er i konstant forandring;

6.   glæder sig over de initiativer på EU- og WTO-plan over for udviklingslandene, der allerede findes på handelsområdet, navnlig "alt undtagen våben"-initiativet, GSP og GSP+ samt asymmetriprincippet og overgangsperioderne, der er forhandlet i alle de eksisterende europæiske partnerskabsaftaler, og beder Kommissionen om at konsolidere denne politiske strategi; påpeger, at GSP-systemet giver sine brugere mere stabilitet og forudsigelighed samt flere handelsmuligheder; noterer sig, at der gives yderligere præferencer til lande, som har ratificeret og gennemført centrale internationale konventioner om bæredygtig udvikling, sociale rettigheder og forsvarlig forvaltning effektivt (gennem GSP-ordningen);

7.   beder Kommissionen om at sikre, at de økonomiske partnerskabsaftaler med AVS-partnere fungerer som instrumenter for AVS-landenes udvikling og udryddelse af fattigdom, bl.a. gennem opretholdelse af ikke-gensidighed i markedsadgangen, prioritering af fødevaresikkerhed samt styrkelse af den eksisterende regionale integrationsindsats;

8.   opfordrer Kommissionen til at forbedre udviklingsindholdet i de nuværende WTO-forhandlinger og forhandlinger om bilaterale frihandelsaftaler;

9.   erindrer om, at strategien for bistand for handel har til formål at understøtte fattige og sårbare lande i at udvikle den grundlæggende økonomiske infrastruktur og de værktøjer, de behøver for at kunne udnytte handel som drivkraft for økonomisk vækst og udvikling; glæder sig over Kommissionens erklæringer om, at EU allerede har opfyldt målet om at give 2 mia. euro til handelsrelateret bistand inden 2010, da den samlede støtte til handelsrelateret bistand fra EU og medlemsstaterne nåede 2,15 mia. euro i 2008 (1,14 mia. euro fra medlemsstater og 1,01 mia. euro fra EU), og at der også er opnået vigtige resultater for hele dagsordenen for handelsrelateret bistand, herunder transport og energi, produktionssektorer og handelsrelateret tilpasning; opfordrer alligevel Kommissionen til at forelægge detaljerede oplysninger (herunder tal) om de budgetposter, der anvendes til finansiering af handelsrelateret bistand og bistand for handel;

10. opfordrer på det kraftigste Kommissionen og medlemsstaterne til at tage mere hensyn til og støtte de mindst udviklede lande med henblik på at øge EU's samlede finansieringsniveauer for handelsrelateret bistand, som ikke er steget væsentligt i den seneste tid; mener, at indsatsen for regional integration, der får stadig større betydning for EU's dagsorden for handelsrelateret bistand, bør øges for at gøre AVS-landenes regionale handelsrelaterede bistandspakker komplette; mener, at der er plads til forbedring med hensyn til bistandseffektiviteten gennem en øget fælles analyse, fælles kriseløsningsstrategier og fælles foranstaltninger i forbindelse med handelsrelateret bistand;

11. mener, at syd-syd-dimensionen er ved at blive en hurtigt voksende del af verdenshandelen, som kan blive mere og mere relevant i forhold til at sikre de fattigste landes udvikling, og som bør anspores og støttes;

12. opfordrer udviklingslandene, navnlig dem, der har størst gavn af EU-bistand, til at styrke deres forsvarlige forvaltning i alle offentlige anliggender og navnlig i forbindelse med forvaltningen af den modtagne bistand, og opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre en gennemsigtig og effektiv anvendelse af bistanden;

13. gentager, at EU bør støtte de udviklingslande, som udnytter den såkaldte fleksibilitet, der er indbygget i TRIPS-aftalen, med henblik på at kunne tilbyde lægemidler til overkommelige priser i deres nationale folkesundhedsprogrammers regi; understreger, at de aftaler, der sikrer adgang til generiske lægemidler, ikke må undermineres i frihandelsaftaler;

14. opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for en verdensomspændende skat på finansielle transaktioner, og hvordan en sådan kunne bidrage til opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET