om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender i 2009

(2009/2139(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til sine tidligere beslutninger om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender,

- der henviser til artikel 24 og 227 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

- der henviser til artikel 10 og 11 i traktaten om Den Europæiske Union,

- der henviser til forretningsordenens artikel 48 og artikel 202, stk. 8,

- der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A7-0186/2010),

A. der henviser til, at Udvalget for Andragenders aktiviteter i 2009 blev afviklet under indflydelse af overgangen fra den sjette til den syvende valgperiode, og at udvalgets sammensætning blev betydelig ændret, idet to tredjedele af medlemmerne sidder i udvalget for første gang,

B. der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmands embedsperiode udløb i 2009, og at Udvalget for Andragender blev direkte inddraget i høringerne af kandidaterne til embedet,

C. der henviser til, at Lissabontraktaten trådte i kraft den 1. december 2009, hvilket skaber de nødvendige forudsætninger for borgernes øgede deltagelse i EU's beslutningsproces i forsøget på at styrke Unionens legitimitet og ansvarlighed,

D. der henviser til, at EU-borgerne er direkte repræsenteret af Europa-Parlamentet, og at den i traktaten forankrede ret til at indgive andragender giver dem mulighed for at henvende sig til deres repræsentanter, hvis de mener, at deres rettigheder overtrædes,

E. der henviser til, at håndhævelsen af EU-retten har en direkte betydning for borgerne, der er bedst i stand til at bedømme dens effektivitet og mangler og til at gøre opmærksom på huller, der stadig mangler at blive fyldt ud med henblik på at sikre efterlevelse af EU's målsætninger,

F. der henviser til, at EU-borgerne, individuelt eller i fællesskab, anmoder Parlamentet om hjælp, når EU-retten overtrædes,

G. der henviser til, at Parlamentet gennem sit Udvalg for Andragender er forpligtet til at undersøge disse forhold og gøre sit yderste for at sætte en stopper for sådanne overtrædelser af lovgivningen; der henviser til, at for at kunne give borgerne den mest hensigtsmæssige og hurtigste hjælp har Udvalget for Andragender til stadighed styrket sit samarbejde med Kommissionen, de øvrige parlamentariske udvalg, EU-organer, -agenturer og -netværk og medlemsstaterne,

H. der henviser til, at Parlamentet modtog en anelse flere andragender i 2009 i forhold til 2008 (nemlig 1924 mod tidligere 1849), og at den stigende tendens til elektronisk indgivelse af andragender blev bekræftet (ca. 65 % blev indgivet på denne måde i 2009 mod 60 % i 2008),

I. der henviser til, at antallet af andragender, der blev modtaget i 2009, og som ikke opfylder betingelserne for behandling, giver et fingerpeg om, at der skal gøres en større indsats for at oplyse borgerne om EU's kompetencer og de roller, som dens forskellige institutioner udfylder,

J. der henviser til, at borgernes andragender til Parlamentet i mange tilfælde vedrører afgørelser, der er truffet af de kompetente administrative eller retslige myndigheder i medlemsstaterne, og til, at borgerne har brug for mekanismer, gennem hvilke de kan drage nationale myndigheder til ansvar for disses andel i såvel EU's lovgivningsproces som håndhævelsen af loven,

K. der henviser til, at borgerne især bør gøres opmærksom på, at sagsbehandlingen ved de nationale domstole er et led i anvendelsen af EU-lovgivningen i national ret – hvilket Den Europæiske Ombudsmand anerkendte i sin beslutning af december 2009 som afslutning på klage 822/2009/BU mod Kommissionen – og at Udvalget for Andragender ikke kan behandle sager, der sorterer under nationale domstole, eller drage udfaldet heraf i tvivl,

L. der henviser til, at Parlamentet konfronteres med et særligt problem, når det modtager andragender med påstand om, at de nationale domstole har undladt at anmode Domstolen om en præjudiciel afgørelse, i strid med artikel 267 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, navnlig hvis Kommissionen ikke har gjort brug af sin i artikel 258 fastsatte beføjelse til at træffe foranstaltninger mod den pågældende medlemsstat,

M. der henviser til, at proceduren for andragender på grund af dens mekanismer, og fordi alle EU-borgere og personer med fast bopæl i EU i henhold til traktatens bestemmelser har ret til at indgive andragende, er forskellig fra de øvrige klagemuligheder, som borgerne har på EU-plan, såsom indgivelse af klager til Den Europæiske Ombudsmand eller Kommissionen,

N. der henviser til, at borgerne har ret til hurtig og løsningsorienteret klageadgang og en høj grad af åbenhed og gennemsigtighed hos alle EU-institutioner, og til at Parlamentet gentagne gange har anmodet Kommissionen om at benytte sig af sine særrettigheder som traktatens vogter til at gribe ind over for de brud på EU-retten, som den får kendskab til via andragerne, især når gennemførelsen af EU-lovgivning i national ret medfører overtrædelse af denne lovgivning,

O. der henviser til, at der fortsat er mange andragender, der rejser spørgsmål om gennemførelsen og anvendelsen af EU-lovgivning i national ret på områderne det indre marked og miljø, og til at Udvalget for Andragender tidligere har opfordret Kommissionen til at styrke og effektivisere sin kontrol af håndhævelsen på disse områder,

P. der henviser til, at selv om Kommissionen kun i fuld udstrækning kan kontrollere efterlevelse af EU-retten, efter at nationale myndigheder har truffet en endelig afgørelse, er det vigtigt, ikke mindst i miljøanliggender og i alle sager, hvor tidsaspektet er særlig vigtigt, på et tidligt stadie at sikre sig, at de lokale, regionale og nationale myndigheder korrekt efterlever alle de relevante proceduremæssige krav, som EU-retten opstiller, og om nødvendigt at foretage grundige undersøgelser af anvendelsen og indvirkningen af gældende lovgivning for at indsamle alle de fornødne oplysninger,

Q. der henviser til betydningen af at forhindre nye, uerstattelige tab af biodiversitet, især i Natura 2000-områder, og til medlemsstaternes forpligtelse til at sikre beskyttelsen af særlige bevaringsområder i henhold til habitatdirektivet (92/43/EØF) og fugledirektivet (79/409/EØF),

R. der henviser til, at andragender kaster lys over virkningerne af EU-lovgivningen på EU-borgernes hverdag, og erkender, at der må tages alle nødvendige skridt til at konsolidere de fremskridt, der er gjort for at styrke EU-borgernes rettigheder,

S. der henviser til, at Udvalget for Andragender i sin tidligere aktivitetsrapport og sin udtalelse om Kommissionens årsberetning om kontrollen med gennemførelsen af EU-retten anmodede om at blive regelmæssigt underrettet om status for verserende overtrædelsesprocedurer, der berører områder, som også tages op i andragender,

T. der henviser til, at medlemsstaterne bærer hovedansvaret for korrekt gennemførelse og håndhævelse af EU-retten, og til at mange af dem i stigende grad har været involveret i Udvalget for Andragenders arbejde i 2009,

1. glæder sig over den uproblematiske overgang til den nye valgperiode og bemærker, at meget af Udvalget for Andragenders arbejde, i modsætning til andre parlamentariske udvalg, fulgte med ind i den nye valgperiode, idet behandlingen af et betydeligt antal sager ikke var blevet færdiggjort;

2. glæder sig over Lissabontraktatens ikrafttræden og er overbevist om, at Parlamentet vil blive snævert inddraget i udviklingen af det nye borgerinitiativ, således at dette instrument kan opfylde sit formål i fuldt omfang og sikre større gennemskuelighed og ansvarlighed i EU's beslutningsproces, idet borgerne hermed får mulighed for at foreslå forbedringer eller tilføjelser til EU-retten;

3. glæder sig over grønbogen om europæiske borgerinitiativer(1), som Kommissionen offentliggjorde i slutningen af 2009 som det første skridt hen imod at omsætte dette begreb i praksis;

4. gør opmærksom på, at Parlamentet har modtaget kampagne-baserede andragender med mere end én million underskrifter, og fastholder, at der er behov for at give borgerne fuld forståelse af forskellen mellem denne form for andragende og et borgerinitiativ;

5. minder om sin beslutning om borgerinitiativet(2), som Udvalget for Andragender bidrog til med en udtalelse; opfordrer Kommissionen til at udarbejde forståelige gennemførelsesbestemmelser, der klart fastlægger opgaver og pligter for de institutioner, der er involveret i sagsbehandlings- og beslutningsprocesserne;

6. glæder sig over, at charteret om grundlæggende rettigheder med Lissabontraktatens ikrafttræden har fået retskraft, og understreger charterets betydning for bestræbelserne på at gøre de grundlæggende rettigheder tydeligere og mere synlige for alle borgere;

7. mener, at både EU og medlemsstaterne er forpligtede til at sikre, at de grundlæggende rettigheder i chartret efterleves i deres fulde omfang, og er overbevist om, at charteret vil bidrage til at udvikle unionsborgerskabstanken;

8. håber, at der vil blive taget alle de proceduremæssige skridt, der er nødvendige for at sikre en hurtig afklaring af de institutionelle aspekter ved EU's tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og gør opmærksom på, at Udvalget for Andragender har til hensigt at bidrage til Parlamentets arbejde på dette område;

9. minder om sin tidligere anmodning om, at Parlamentets og Kommissionens relevante tjenestegrene gennemfører en fuldstændig revision af de klagemuligheder, som står til rådighed for EU-borgerne, og understreger betydningen af at videreføre forhandlingerne om den reviderede rammeaftale mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen for at tage fuldt hensyn til EU-borgernes øgede rettigheder, navnlig hvad angår retten til at tage borgerinitiativer;

10. glæder sig over, at Kommissionen har taget skridt til at rationalisere de allerede eksisterende offentlige tjenester for bistand med henblik på at oplyse borgerne om deres EU-rettigheder og klagemuligheder i tilfælde af krænkelser, idet de forskellige relevante internetsider (såsom SOLVIT og ECC-Net) lægges ind under kapitlet Dine rettigheder i EU på EU's internetportal;

11. bemærker, at Parlamentet gentagne gange har opfordret Kommissionen til at etablere et system, der giver klar vejledning i de forskellige klagemekanismer, der står til borgernes rådighed, og mener, at der skal træffes yderligere foranstaltninger i den hensigt til sidst at omdanne internetsiden Dine rettigheder i EU til en brugervenlig altomfattende online-service; ser frem til de indledende vurderinger af gennemførelsen af dens 2008-handlingsplan(3), som forventes offentliggjort i 2010;

12. minder om sin beslutning om Den Europæiske Ombudsmands aktiviteter i 2008 og tilskynder den nyudnævnte Ombudsmand til fortsat at arbejde på at forøge åbenheden og ansvarligheden i EU-forvaltningen og til at sikre, at beslutninger tages under iagttagelse af størst mulig åbenhed og så tæt på borgerne som muligt;

13. er fortsat fast besluttet på at støtte Ombudsmandsembedet i dets bestræbelser på at udbrede offentlighedens kendskab til dets virksomhed og på at indkredse og modvirke tilfælde af fejl eller forsømmelser i EU-institutionernes forvaltning; er overbevist om, at Ombudsmanden er en værdifuld informationskilde i forbindelse med de generelle bestræbelser på at forbedre EU's forvaltning;

14. bemærker, at de i 2009 indgivne andragender, hvoraf næsten 40 % skønnedes ikke at opfylde betingelserne for behandling, fortsat handlede om miljø, grundlæggende rettigheder, retsforhold og det indre marked; hvad angår geografisk fokus, angik hovedparten af andragenderne hele EU, efterfulgt af Tyskland, Spanien, Italien og Rumænien, hvilket viser, at borgerne faktisk holder et vågent øje med EU's aktiviteter og henvender sig for at udvirke indgriben;

15. anerkender den betydning, som andragernes arbejde og Udvalget for Andragender har for beskyttelsen af Unionens miljø; glæder sig over, at udvalget har taget initiativ til at bestille en undersøgelse om gennemførelsen af habitatdirektivet forud for det internationale år for biodiversitet og betragter den som et nyttigt redskab til at evaluere den hidtidige EU-strategi for biodiversitet og til at fastlægge en ny strategi;

16. konstaterer, at stadig flere andragender fremhæver de problemer, som borgerne møder, når de forsøger at udøve deres ret til fri bevægelighed; disse andragender henviser til den ekstremt lange tid, som det tager for værtsmedlemsstaterne at udstede opholdstilladelser til familiemedlemmer fra tredjelande, og til vanskelighederne med at udøve stemmeret og få sine kvalifikationer anerkendt;

17. gentager sine tidligere opfordringer til Kommissionen om at fremlægge praktiske forslag til udvidelse af beskyttelsen af forbrugerne mod urimelig handelspraksis til også at gælde små virksomheder, således som det anmodede om i sin beslutning om vildledende udgivere af erhvervsvejvisere(4), idet udvalget stadig modtager andragender fra personer, der er blevet ofre for annoncehajer;

18. anerkender den centrale rolle, som Kommissionen spiller for Udvalget for Andragenders arbejde, da det fortsat baserer sig på dens ekspertise ved vurderingen af andragenderne, indkredsning af brud på EU-retten og bestræbelserne på at udvirke en løsning, og anerkender den indsats, som Kommissionen har gjort for at forkorte ventetiden på svar på udvalgets anmodninger om at foretage undersøgelser, således at der så hurtigt som muligt kan findes løsninger på sager indberettet af borgerne;

19. opfordrer Kommissionen til, når andragender henleder opmærksomheden på potentielle skader på særligt beskyttede områder, at gribe ind tidligt og minde de pågældende nationale myndigheder om deres pligt til at sikre beskyttelsen af områder, der er klassificeret som Natura 2000-områder i henhold til direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivet), og til om nødvendigt at træffe forebyggende foranstaltninger med henblik på at sikre overholdelse af EU-lovgivningen;

20. glæder sig over den nyvalgte Kommission, navnlig kommissæren for interinstitutionelle forbindelser og administration, og er overbevist om, at den vil samarbejde så tæt sammen og så effektivt som muligt med Udvalget for Andragender og respektere det som et af de vigtigste forbindelsesled mellem borgerne og de europæiske institutioner;

21. beklager, at Kommissionen fortsat ikke har efterkommet udvalgets gentagne opfordringer til officiel og regelmæssig ajourføring om status for verserende overtrædelsesprocedurer vedrørende andragender under behandling; bemærker, at den månedlige offentliggørelse af Kommissionens afgørelser i overtrædelsesprocedurer i medfør af traktatens artikel 258 og 260, og selv om de er prisværdigt gennemskuelige, ikke udgør en tilstrækkelig imødekommelse af disse opfordringer;

22. mener, at det vil være spild af udvalgets tid og kræfter at skulle følge med i overtrædelsesprocedurer ved at søge efter dem i Kommissionens pressemeddelelser og herudfra identificere de pågældende andragender, især ved horisontale overtrædelsesprocedurer, og anmoder Kommissionen om at underrette Udvalget for Andragender om eventuelle overtrædelsesprocedurer;

23. er fortsat af den opfattelse, at EU-borgerne bør nyde samme grad af åbenhed fra Kommissionens side, hvad enten de indbringer en formel klage eller indgiver et andragende til Parlamentet, og opfordrer på ny Kommissionen til at sikre større anerkendelse af processen for andragender og dennes rolle i at kaste lys over brud på EU-retten, som efterfølgende fører til indledning af overtrædelsesprocedure;

24. minder om, at andragerne i mange tilfælde afdækker problemer vedrørende gennemførelsen og håndhævelsen af EU-lovgivning, og erkender, at indledning af overtrædelsesprocedurer, som følge af den gennemsnitlige varighed af disse procedurer, ikke nødvendigvis giver borgerne nogen øjeblikkelig løsning på deres problem;

25. glæder sig over Kommissionens indsats for at udvikle alternative måder til fremme af bedre gennemførelse af EU-lovgivning i national ret og over visse medlemsstaters imødekommende holdning, idet de træffer de nødvendige foranstaltninger til at rette op på overtrædelser allerede i overtrædelsesprocedurens indledende faser;

26. glæder sig over medlemsstaternes øgede inddragelse i Udvalget for Andragenders aktiviteter og over, at deres repræsentanter er til stede ved dets møder; mener, at dette samarbejde bør styrkes, idet de nationale myndigheder har hovedansvaret for håndhævelsen af EU-retten, så snart denne er blevet gennemført i national ret;

27. understreger, at et tættere samarbejde med medlemsstaterne er særdeles vigtigt for arbejdet i Udvalget for Andragender; mener, at en måde til at opnå dette på kunne være i form af et mere intensivt samarbejdet med nationale parlamenter, navnlig på baggrund af Lissabontraktaten;

28. opfordrer medlemsstaterne til at være rede til at agere på mere gennemsigtig og proaktiv vis i forbindelse med deres behandling af andragender vedrørende gennemførelse og håndhævelse af EU-retten;

29. mener, at Parlamentets Udvalg for Andragender på baggrund af Lissabontraktaten bør etablere et snævrere samarbejde med tilsvarende udvalg i medlemsstaternes nationale og regionale parlamenter for at fremme en fælles forståelse af andragender om europæiske spørgsmål og sikre, at borgerne modtager svar fra det mest hensigtsmæssige niveau så hurtigt som muligt;

30. henleder opmærksomheden på konklusionerne i sin beslutning om følgerne af den omfattende urbanisering i Spanien, og anmoder de spanske myndigheder om forsat at fremlægge vurderinger af de foranstaltninger, der er truffet, således som de hidtil har gjort;

31. bemærker, at et voksende antal andragere henvender sig til Parlamentet for at opnå afhjælpning på forhold, der ikke hører ind under EU's kompetenceområde, f.eks. beregning af pensionsydelser, håndhævelse af nationale domstoles afgørelser og passivitet fra nationale forvaltningsmyndigheders side; Udvalget for Andragender har gjort sit bedste for at videresende sådanne klager til de kompetente nationale myndigheder;

32. er af den overbevisning, at selv om udstrakt anvendelse af internettet bør fremmes, idet det gør kommunikationen med borgerne nemmere, må der findes en løsning, så udvalget ikke overbebyrdes med "ikke-andragender"; mener, at en mulig løsning på situationen kunne bestå i at revidere Parlamentets registreringsprocedure, og tilskynder de ansvarlige medarbejdere til at videresende de pågældende sager til Borgernes Brevkasse i stedet for at forelægge dem for Udvalget for Andragender;

33. understreger behovet for fortsat at arbejde for øget gennemskuelighed i behandlingen af andragender: internt gennem stadig opgradering af online-formularen for andragender – som giver Parlamentsmedlemmerne direkte adgang til sagsmapperne for andragender – og eksternt gennem oprettelse af en brugervenlig, interaktiv andragende-portal, der sætter Parlamentet i stand til mere effektivt at nå ud til borgerne, og som også vil gøre udvalgets afstemningsprocedurer og ansvar tydeligere for offentligheden;

34. tilskynder til oprettelsen af en portal med en trinvis interaktiv andragende-skabelon, der kan oplyse borgerne om, hvad der kan opnås ved at indgive andragender til Parlamentet, og om dets sagsområder, og som kan indeholde links til alternative klagemuligheder på EU-plan eller nationalt plan; opfordrer til, at EU's ansvar inden for forskellige områder beskrives så detaljeret som muligt med henblik på at undgå enhver mulig sammenblanding mellem Unionens beføjelser og medlemsstaternes beføjelser;

35. anerkender, at gennemførelsen af et sådant initiativ ikke vil være uden omkostninger, men opfordrer indtrængende de relevante tjenestegrene til at samarbejde med Udvalget for Andragender med henblik på at finde den mest hensigtsmæssige løsning, da en sådan portal vil være af afgørende betydning, ikke kun for at kunne forbedre kontakten mellem Parlamentet og EU-borgerne, men også for at nedbringe antallet af andragender, der ikke opfylder betingelserne for behandling;

36. understreger, at indtil der er fundet en tilfredsstillende løsning på ressourcespørgsmålet, er der behov for en øjeblikkelig forbedring af den nuværende webside;

37. glæder sig over godkendelsen af Parlamentets nye forretningsorden og revisionen af bestemmelserne om behandling af andragender; støtter sekretariatets og de politiske gruppers udarbejdelse af en revideret vejledning til medlemmerne om de regler og interne procedurer, der gælder for Udvalget for Andragender, idet en sådan tekst ikke blot vil bistå medlemmerne i deres arbejde, men også yderligere øge gennemskueligheden af proceduren for andragender;

38. gentager sin opfordring til de relevante administrative afdelinger om at træffe de nødvendige foranstaltninger til at oprette et elektronisk register, gennem hvilket borgerne kan tilslutte sig eller tilbagekalde deres støtte til et andragende, jf. forretningsordenens artikel 202;

39. pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget for Andragender til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand og medlemsstaternes regeringer, nationale udvalg for andragender og nationale ombudsmænd eller lignende kompetente organer.

(1) KOM(2009)0622 af 11.11.2009. (2) Europa-Parlamentets beslutning af 7.5.2009 med anmodning til Kommissionen om at fremsætte et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelsen af borgerinitiativet – P6_TA(2009)0389. (3) "Action Plan on an integrated approach for providing Single Market Assistance Services to citizens and business" [handlingsplan for en integreret tilgang til ydelse af bistandstjenester for det indre marked til borgere og virksomheder] – Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene SEK(2008)1882. (4) Europa-Parlamentets beslutning af 16.12.2008 om vildledende udgivere af erhvervsvejvisere, EUT C 45E af 23.2.2010, s. 17-22.

Indledning

Det vil være passende at indlede denne årsberetning med at understrege, at 2009 ikke var noget almindeligt år, men blev ekstraordinært præget af valget til Europa-Parlamentet og Lissabontraktatens ikrafttræden. Mens betydningen for udvalgets arbejde af sidstnævnte begivenhed formentlig vil blive mærkbar i de kommende år, fik den førstnævnte stor indvirkning på udvalgets daglige arbejde.

I modsætning til de andre parlamentariske udvalg indtager Udvalget for Andragender en særlig plads derved, at tidsplanen for dets arbejde ikke organiseres omkring Kommissionens lovgivningsprogram, men ud fra de borgere, der benytter sig af deres ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet. I 2009 overgik Parlamentet fra den sjette til den syvende valgperiode; de nye medlemmer af udvalget skulle sættes ind i dets generelle arbejde. Selv om der var blevet gjort et stort indhug i andragender under behandling ved afslutningen på valgperioden, fulgte mange sager med over i den nye valgperiode, og medlemmerne skulle derfor sætte sig ind i disse, samtidig med at nye andragender kom til. Det skal bemærkes, at denne overgang forløb temmelig glat, og at både det tidligere og det nuværende Udvalg gjorde deres bedste for at sikre, at denne overgangsperiode berørte andragerne mindst muligt. Ikke desto mindre måtte andre dele af udvalgets daglige arbejde, såsom undersøgelsesrejser, udsættes til 2010.

Årsberetningen for 2009 vil på denne baggrund forsøge at give et forståeligt billede af udvalgets aktiviteter i løbet af dette år og i sidste ende bibringe en forståelse af, hvad det vil sige at indgive et andragende til Europa-Parlamentet, hvad de mulige resultater kan blive og hvilke begrænsninger instrumentet har, suppleret med succeshistorier.

Statistikken over antallet af andragender, der er modtaget, afsluttet eller behandlet af udvalget, over berørte lande og over emner udgør et vigtigt kvantitativt redskab i vurderingen af udvalgets arbejde. Andre aspekter, såsom forbindelserne til andre EU-institutioner, til nationale eller regionale myndigheder eller institutionelle ændringer med direkte indvirkning på udvalgets aktiviteter, giver tilsammen det fulde overblik.

Sidst men ikke mindst belyser årsberetningen de fremskridt, der er gjort for at gennemføre tidligere henstillinger, der havde til hensigt at optimere udvalgets arbejde, og det fremhæver nogle af de store udfordringer, der skal håndteres fremover som følge af, at Lissabontraktaten er trådt i kraft.

Indgivelse af andragende til Parlamentet - fastsat i artikel 227 (tidligere artikel 194) i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde som en grundlæggende rettighed

Lissabontraktatens ikrafttræden har på ny bekræftet retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet som en hjørnesten i unionsborgerskabet. Artikel 227 i den nye traktat (tidligere artikel 194) fastsætter, at unionsborgere eller fastboende i EU, fysiske eller juridiske personer, er berettiget til på egen hånd eller i samvirke med andre borgere eller personer at indgive andragender til Europa-Parlamentet om forhold, der henhører under områder, som Unionen beskæftiger sig med.

Selve artiklens ordlyd giver et bredt billede af, hvad andragender til Parlamentet består i – et redskab der sætter borgerne i stand til at forelægge Parlamentet deres bekymringer vedrørende indvirkningerne af forskellige aspekter af EU-politik og -lovgivning på deres hverdag. Årlige statistikker viser, at de fleste borgere henvender sig til Parlamentet med anmodning om hjælp i spørgsmål om miljø, grundlæggende rettigheder, retsforhold, det indre marked etc. Andre søger at tiltrække opmærksomhed om forslag vedrørende udviklingen af EU-politikkerne. Sidst men ikke mindst er det værd at bemærke det antal borgere, som henvender sig til Parlamentet i den hensigt at få omstødt afgørelser, som nationale myndigheder har truffet. Størstedelen af disse andragere hævder, at EU-retten ikke håndhæves ordentligt, mens andre klager over afgørelser truffet af nationale domstole eller forvaltningernes manglende efterlevelse, men Parlamentet kan ikke foretage sig noget stort i disse sager, da de ikke hører ind under EU's kompetenceområde.

Ifølge statistikken modtog Parlamentet i 2009 1924 andragender, hvilket er en lille stigning i forhold til de 1849, der blev indgivet i 2008. Den beskedne forskel kan også udlægges som en relativ stagnation efter den konstant stigende tendens, der gjorde sig gældende efter EU-udvidelserne i 2004 og 2007.

Omkring 46 % af modtagne andragender i 2009 blev antaget til behandling, hvilket er næsten den samme procentdel som i 2008. Ud af de 688 andragender, der blev antaget til behandling, blev 688 videresendt til Kommissionen for at få oplysninger. Det bør her understreges, at sidstnævnte udsendte ca. 300 meddelelser vedrørende andragender registreret i 2009. For så vidt angår andragender, der ikke kunne antages til behandling, mindede situationen meget om året før (812 mod 818). Da procentdelen af ikke-antagne andragender fortsat er temmelig høj (en smule over halvdelen af alle modtagne andragender), er der tydeligvis behov for at intensivere bestræbelserne på at gennemføre både tidligere og nuværende henstillinger om at forbedre informationen til borgerne om EU's kompetenceområder.

Det bør også bemærkes, at ca. to tredjedele af andragenderne i 2009, dvs. 1232, blev afsluttet tidligt i sagsbehandlingen, enten fordi de ikke ansås for at opfylde betingelserne for behandling eller, selvom de kunne antages, blev afsluttet umiddelbart efter, at andragerne var blevet tilsendt oplysninger om det pågældende spørgsmål eller efter at være blevet videresendt til de andre udvalg under Parlamentet, som emnet sorterer under. Statistikkerne for 2009 og 2008 er endnu engang sammenfaldende, som det fremgår af skemaet herunder:

Det bør på denne baggrund erindres, at medlemmerne gentagne gange har gjort opmærksom på såkaldte "ikke-andragender" og den unødvendigt megen tid, der bruges på behandlingen af disse. Selv om der ikke findes nogen definition af ikke-andragender, bør der drages et klart skel mellem disse henvendelser og andragender, der ikke antages, fordi de ikke falder ind under EU's kompetenceområde. Et ikke-andragende kan i reglen beskrives som en kort, personlig udtalelse eller kommentar om en EU-politik, og hvordan denne bør udvikles.

Det fremgår for så vidt af Parlamentets internetside om andragender, at anmodninger om oplysninger ikke behandles af Udvalget for Andragender, hvilket også gælder kommentarer om EU-politik. Borgerne gøres endvidere opmærksom på, at andragender, der indeholder stødende sprogbrug eller mangler substans ikke vil blive behandlet af udvalget og heller ikke vil blive besvaret. Konklusionen herpå må således være, at udvalget skal lægge større vægt på bedre at forklare borgerne, hvad indgivelse af andragende til Parlamentet vil sige, og på at forbedre Parlamentets interne registreringsprocedure.

Der er i forhold til 2008 ikke mange ændringer at bemærke, hvad angår de mest berørte lande: EU som helhed er således fortsat i top, efterfulgt af Tyskland, Spanien, Italien og Rumænien (idet de sidste to har byttet plads i forhold til 2008). Malta befinder sig overraskende nok nederst på listen, under Slovenien og Letland, idet kun ni andragender vedrører dette land, mod 20 året før.

Som tidligere nævnt er miljøet det emne, der bekymrer flest andragere, efterfulgt af grundlæggende rettigheder, retsforhold og det indre marked, mens antallet af andragender om tilbagegivelse af ejendom faldt i 2009.

Det er ikke overraskende, at EU-borgerne vedvarende er bekymret for miljøet. EU-lovgivningen på dette område er bygget op omkring subsidiaritetsprincippet, og grænsen mellem national kompetence og EU-kompetence er ikke altid tydelig for de borgere, der henvender sig til Parlamentet for at bede om hjælp, når de mener, at regionale eller nationale myndigheder ikke lytter. Udvalget glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens meddelelse om gennemførelsen af Det Europæiske Fællesskabs miljølovgivning (KOM(2008)0773) som et første skridt på vejen mod bedre kontrol af håndhævelsen på dette område(1).

Hvad grundlæggende rettigheder angår, bør der skelnes mellem på den ene side andragender med påstande om justitsmord, manglende håndhævelse af afgørelser truffet af nationale domstole eller krænkelser af retten til en retfærdig rettergang på nationalt niveau, og på den anden side andragender, der kræver beskyttelse af de rettigheder, der er garanteret gennem EU-retten og retslæren for det indre marked.

Udvalget gav derfor i 2009 sin tilslutning til Diana Wallis' arbejdsdokument om Kommissionens meddelelse om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i borgernes tjeneste, det såkaldte Stockholmprogram. Heri fremhæves en række problematiske aspekter, som andragere har gjort opmærksom på, heriblandt vanskelighederne ved at få opholdstilladelse i bopælslandet for familiemedlemmer fra tredjelande (især Det Forenede Kongerige), forskellige fortolkninger af direktiv 2004/38/EF, for så vidt angår kriterierne for at være berettiget til permanent opholdstilladelse, og andragernes vanskeligheder ved at udøve deres stemmeret eller få anerkendt deres kvalifikationer. Udvalget har i mange tilfælde anbefalet andragerne at benytte SOLVIT, som er en uformel mekanisme, der kan udvirke effektive løsninger inden for korte frister. Det bør understreges, at restriktionerne vedrørende databeskyttelse ikke gør det muligt for udvalget selv at videresende andragender til SOLVIT, hvorfor det kun kan rådgive andragerne i dette spørgsmål. Disse må derfor selv afgøre, hvorvidt de vil benytte sig af denne mulighed og hvorvidt de vil underrette udvalget om resultaterne af en sådan henvendelse til SOLVIT.

Der kan også spores mindre ændringer i fordelingen af de sprog, andragenderne er skrevet på: Mens tysk og engelsk både i 2008 og 2009 var de to sprog, som flest andragere benyttede sig af, byttede italiensk og spansk plads. Slovensk, maltesisk og estisk kommer sidst.

Fordelt nationalt er tyskerne de mest aktive andragere, efterfulgt af spanierne og italienerne (også i denne statistik har spansk og italiensk byttet plads i forhold til 2008). Herefter kommer rumænske, polske og britiske andragere. I bunden finder man tjekkiske, estiske og luxembourgske borgere, der samlet indgav 11 andragender i 2009.

Hvad angår den form, som andragendet indsendes på, kan der siges at være tale om en bekræftet tendens: Andragerne er mere tilbøjelige til at indgive deres andragende ved hjælp af internetansøgningen end den traditionelle fremgangsmåde pr. brev (62,2 % af de modtagne andragender i 2009 blev indsendt via e-mail, mod 59,2 % i 2008).

Ganske vist er statistikkerne et nyttigt instrument for udvalget til at vurdere sine aktiviteter, men de skal ikke desto mindre læses med forsigtighed, idet en lang række elementer formentlig gør sig gældende for de samlede resultater. Således kan andragender omhandle et eller flere sagområder og et eller flere lande; de kan indsendes af enkeltpersoner eller sammenslutninger, og de kan i nogle tilfælde være udtryk for en kampagne og være vedlagt talrige underskrifter; endvidere kan andragerne vælge at indsende dokumenter på deres modersmål eller et hvilket som helst andet af EU's officielle sprog.

Ikke desto mindre viser statistikken, at konklusionerne fra tidligere årsberetninger fortsat er berettigede. Som allerede nævnt fremgår det af størstedelen af de andragender, der ikke blev antaget, at der fortsat hersker forvirring om kompetenceområderne for EU og medlemsstaterne, EU-institutionerne og Europarådet, ikke mindst Menneskerettighedsdomstolen. De tidligere opfordringer til at intensivere bestræbelserne på forbedre borgernes forståelse af, hvad instrumentet andragender i grunden består i, og hvad der kan opnås ved at indgive andragender til Parlamentet, er derfor stadig lige relevante.

En mulig tilgang kunne være at forbedre internetsiden om andragender under Parlamentets internetportal, således at borgere, der indgiver andragender online, gives den nødvendige information om Parlamentets kompetencer, vurdering af andragender, udvalgets arbejde og mulighederne for at opnå hurtigere afhjælpning ved at benytte andre netværk, der står til rådighed på EU-plan eller nationalt plan (SOLVIT, det europæiske forbrugernetværk, Den Europæiske Ombudsmand, nationale ombudsmænd eller nationale parlamentariske udvalg for andragender).

Tidligere betænkninger opfordrede til tydelig vejledning til de forskellige klagemekanismer, der står til borgernes rådighed på EU-plan, gennem etableringen af en altomfattende service, der vejleder borgerne i, hvor de skal søge løsninger på angivelige krænkelser af deres rettigheder. Dette er fortsat et meget vigtigt mål at nå. Kommissionens initiativ til at omorganisere de formelle og uformelle klagemekanismer under siden Dine rettigheder i EU på europa.eu-portalen er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Ikke desto mindre bør der skelnes klarere mellem de formelle mekanismer (klager til Kommissionen, andragender til Parlamentet, klager til Den Europæiske Ombudsmand) og de uformelle (SOLVIT, ECC-Net etc.). Der bør udvikles en mere interaktiv internetside, hvor borgerne kan få de informationer, de har brug for, inden de tager beslutning om, hvilken institution de skal henvende sig til, og hvilken mekanisme de skal benytte sig af.

Forbindelserne med Kommissionen

Kommissionen er fortsat en selvfølgelig partner for udvalget i dens behandling af andragenderne, idet medlemmerne støtter sig til ekspertise hos dens tjenestegrene ved undersøgelsen af de spørgsmål, der er rejst. Eftersom samarbejdsforholdet mellem de to institutioner konstant forbedres, forsøger udvalget fortsat at formå Kommissionen til at forkorte den tid, det tager for den at reagere på anmodningerne om undersøgelse. Et særligt aspekt, som begge parter skal afklare i fremtiden, vedrører den måde, hvorpå Kommissionen underretter udvalget om status af de overtrædelsesprocedurer, der har direkte tilknytning til andragender.

Kommissionen påpeger, at dens afgørelser vedrørende overtrædelsesprocedurer offentliggøres på månedsbasis, men det skal hertil bemærkes, at offentliggørelsen sker fra og med den begrundede udtalelse, bortset fra i sager, hvor domstolsafgørelser ikke efterleves, idet offentliggørelse her sker efter åbningsskrivelsen, medmindre Kommissionen beslutter noget andet. I betragtning af antallet af sager og den omstændighed, at tempoet i sagsbehandlingen af en given sag er svært at forudsige, og at der ikke er noget søgemiddel, hvormed en specifik overtrædelse kan findes frem, udgør månedlig overvågning af denne database et spild af tid og kræfter. Der bør derfor træffes yderligere foranstaltninger således, at Kommissionen automatisk gør udvalget opmærksom på udviklingen i overtrædelsessager med relevans for andragender.

Forbindelserne til Den Europæiske Ombudsmand – Høringer af kandidaterne til posten

En af udvalgets hovedopgaver i 2009 var afholdelsen af høringerne af kandidaterne til embedet som Europæisk Ombudsmand. Flere medlemmer, heraf mange nytilkomne både til udvalget og til Parlamentet, løste denne ansvarsfulde opgave på vellykket vis.

Det er værd at bemærke, at den første betænkning, som det nye udvalg vedtog, omhandlede Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2008(2). Heri blev det fremhævet, at Ombudsmandens rolle som beskytter af de europæiske borgeres interesser over for EU's institutioner og organer har udviklet sig i løbet af de 14 år, der er gået, siden embedet blev oprettet, takket være Ombudsmandens uafhængighed og Parlamentets demokratiske kontrol med gennemskueligheden af hans virksomhed.

Medlemmerne understregede deres overbevisning om, at Ombudsmandens rolle består i at skabe større åbenhed og ansvarlighed i beslutningsprocesserne og EU-forvaltningen, og dermed yde et essentielt bidrag til at udvikle et EU, hvor beslutninger tages "så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt"(3). De opfordrede Ombudsmanden til at fortsætte sin indsats for at skabe større opmærksomhed om sit arbejde og udvikle sine aktiviteter på en effektiv måde.

Konklusioner

Mens 2009 kan betegnes som et år med overgange, så tegner 2010 til at blive et år med udfordringer for udvalget. Kommissionen forventes at fremlægge sit udkast til forordning for Parlamentet og Rådet om borgerinitiativer, og udvalget vil fremlægge en udtalelse til den betænkning, som skal udarbejdes af Udvalget om Konstitutionelle Rettigheder. Endvidere betød Lissabontraktatens ikrafttræden, at charteret om grundlæggende rettigheder blev juridisk bindende. Det er på nuværende tidspunkt svært at forudsige, hvilke virkninger dette vil få for udvalgets aktiviteter, men de grundlæggende rettigheder er et af de begreber, som andragerne til stadighed henviser til. Det vil formentlig blive nødvendigt at præcisere anvendelsen af charteret i nær fremtid.

BILAG:

(1) Udtalelse fra Udvalget for Andragender om kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (2007) (2008/2337(INI) – Ordfører Diana Wallis (31.3.2009). (2) Betænkning om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2008 (2009/2088(INI)) af Chrysoula Paliadeli (A7/0020/2009). (3) Afsnit I, artikel 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (C115/ 9.5.2008, s. 16).