om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav

(KOM(2010)0256 – C7–0134/2010 – 2010/0137(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2010)0256),

–   der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk. 2, litra a, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0134/2010),

–   der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A7–0256/2010),

1.  fastlægger sin holdning ved førstebehandling, hvormed Kommissionens forslag overtages;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Den Europæiske Union støtter kraftigt målet om afskaffelse af visumordningen for alle landene i det vestlige Balkan. Processen med at genforene befolkningen på vores kontinent er ikke fuldført, så længe alle europæere ikke er i stand til frit at rejse til Den Europæiske Union. Visumordningen har alt for længe isoleret statsborgere fra landene i det vestlige Balkan.

Ophævelse af kravet om visum for statsborgere i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro og Serbien i december 2009 var et vigtigt skridt i retning af deres europæiske integration og viste, at landene i regionen er i stand til at gennemføre de nødvendige reformer. En visumfri ordning har en stor betydning for menneskers liv, da det styrker de mellemfolkelige kontakter og virkeliggør ideen om fri bevægelighed som en af de grundlæggende rettigheder i Europa.

Der bør gøres de største anstrengelser for at tilvejebringe visumfritagelse for statsborgere i Bosnien-Hercegovina og Albanien så hurtigt som muligt. Man bør huske på, at der efter Jugoslaviens opløsning og de grusomme krige, der brutalt splittede regionen og efterlod meget dybe sår i befolkningernes sjæle og hjerter og fik flere hundrede tusinde til at flygte og udvandre fra regionen, nu er fremvokset en ung generation, som er afskåret fra fællesskabet og velstanden i den Union, der omgiver regionen. Ønsker vi virkelig at holde døren lukket for vore nære naboer i lande, som gør deres bedste for at gøre os tilpas? Sagen drejer sig ikke om, hvorvidt der skal udstedes arbejds- eller opholdstilladelser, men om, hvorvidt en fremtidig EU-borger helt grundlæggende skal have ret til frit at rejse til EU.

Bosnien-Hercegovina og Albanien har gjort store fremskridt i de sidste måneder, efter at Europa-Kommissionen i juli sidste år besluttede, at de ikke opfyldte kravene til en visaliberalisering. Ved kun at begunstige nogle nationer er der altid en risiko for, at regionen destabiliseres, og at det bliver endnu vanskeligere at få det politiske og etniske puslespil til at gå op. Det er derfor vigtigt, at der ikke spildes for meget tid. Disse landes regeringer har arbejdet hårdt i de seneste måneder for at rette op på deres egne fejl og forsinkelser og levere den samme kvalitet som deres nabolande.

Jeg støtter forslaget fra maj fra Europa-Kommissionen om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001. Forslaget tager hensyn til de fremskridt, der er gjort i dialogen med Albanien og Bosnien-Hercegovina om visumliberalisering i løbet af de seneste syv måneder, og foreslår at overføre de to lande fra bilag I (liste over tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum, når de passerer medlemsstaternes ydre grænser) til bilag II (liste over tredjelande, hvis statsborgere er fritaget fra dette krav). I mit udkast til betænkning ser jeg ingen grund til ændringer, da jeg ønsker, at proceduren i Europa-Parlamentet skal fortsætte smidigt og hurtigt.

Vi skal sikre, at Europa-Parlamentet, i lyset af den forpligtelse som Europa-Parlamentet og Rådet har indgået i deres fælles erklæring i november 2009, hvorefter "Europa-Parlamentet og Rådet vil hastebehandle et forslag om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 vedrørende Albanien og Bosnien-Hercegovina", tager alle de nødvendige skridt til at behandle Kommissionens forslag så hurtigt som muligt, og vi håber meget, at Rådet også er indstillet herpå.

En forsikring om, at Den Europæiske Union i den nærmeste fremtid – i efteråret 2010 ­– vil give en visumfri rejseordning for statsborgere fra de to lande, navnlig Bosnien-Hercegovina, vil mindske risikoen for endnu større etnisk og politisk ustabilitet, styrke det politiske og økonomiske samarbejde i regionen og styrke den folkelige opbakning til EU og udsigten til europæisk integration, udvide folks horisont og dæmme op for antieuropæiske og ekstremistiske kræfter.

Kosovo giver stadig anledning til bekymring. Det er den eneste del af det vestlige Balkan, som er holdt fuldstændig uden for visumliberaliseringsprocessen, og som end ikke har fået stillet drøftelser i udsigt. Dette skyldes naturligvis, at medlemsstaterne er delte i spørgsmålet om anerkendelse af Kosovos selvstændighed. Selv om der naturligvis er tale om et politisk komplekst problem, må denne uenighed ikke medføre, at Kosovos befolkning efterlades i et sort hul. Europa-Parlamentet bør efter min opfattelse lægge pres på såvel Kommissionen som Rådet for at finde frem til en måde, hvorpå visumliberaliseringsprocessen kan indledes hurtigst muligt. Det vil sætte skub i de nødvendige strukturelle reformer.

Den Europæiske Union har et politisk ansvar for at gennemføre denne proces. Det er paradoksalt, at vi stadig mere end tyve år efter Berlinmurens fald har "visummure" i vores nærmeste nabolag. Det er endnu mere paradoksalt, at befolkningen der kunne rejse frit for mindre end tyve år siden. Hvis vi ønsker at forene vores befolkninger i vores kontinent, skal navnlig de unge have mulighed for at rejse. De skal have mulighed for at besøge deres venner eller familie i udlandet eller studere. Visumliberalisering har en stor psykologisk virkning på mennesker. Og vi taler ikke her om politikere, forretningsfolk eller personer med penge. De finder altid en mulighed for at rejse uden for deres lande. Vi tænker på de studerende og mennesker, der endnu i dag står i lange køer foran konsulaterne. Alle involverede parter har et fælles ansvar for at færdiggøre visumliberaliseringsprocessen for det vestlige Balkan, eftersom den direkte indvirkning, den har på kvaliteten af borgernes liv, vil bidrage til at støtte statslige og offentlige institutioner og politikere i deres bestræbelser på at gennemføre de nødvendige reformer på vejen mod EU-medlemskab.

KORT BEGRUNDELSE

Europa-Parlamentet har konsekvent opfordret til liberalisering af visumordningen for de vestlige Balkanlande. Denne ordning har aldrig opfyldt sit formål om at forhindre kriminelle netværk i at krydse grænserne. Den har imidlertid skadet almindelige mennesker fra Balkan, idet den ikke har gjort det muligt for dem at se med deres egne øjne, hvad Den Europæiske Union står for, og udvikle sociale og faglige kontakter med mennesker i EU's medlemsstater.

Den 19. december 2009 fik borgerne i tre lande - Serbien, Montenegro og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien - ret til visumfri indrejse til EU. Albanien og Bosnien-Hercegovina var ikke omfattet af den oprindelige forslag, men de har på det seneste gjort en betydelig indsats for at opfylde alle benchmarks for at kvalificere sig til fritagelse. Det nuværende forslag om at liberalisere visumordningen for disse lande anerkender denne udvikling og er et vigtigt skridt imod at udvide visumfri indrejse til borgerne fra hele regionen.

Denne proces bør ikke standse med det nuværende forslag. Kosovos borgere bør ikke skulle føle sig isolerede som det eneste folkeslag på Vestbalkan, der ikke at vil kunne rejse frit, og visumreglerne og i sidste ende visumliberaliseringen bør også udvides til at omfatte dette land. Kommissionen bør derfor påbegynde visumdialogen med Kosovo, således at der indrømmes en visumlempelse, så snart myndighederne opfylder alle benchmarks.

******

Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at foreslå godkendelse af Kommissionens forslag.

PROCEDURE