BETÆNKNING om fremtiden for europæisk standardisering

6.10.2010 - (2010/2051(INI))

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
Ordfører: Edvard Kožušník


Procedure : 2010/2051(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A7-0276/2010
Indgivne tekster :
A7-0276/2010
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om fremtiden for europæisk standardisering

(2010/2051(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til den offentlige høring om fremtiden for europæisk standardisering, som Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse afholdt den 23. juni 2010,

 der henviser til svarene på Kommissionens offentlige høring om revisionen af det europæiske standardiseringssystem (afholdt fra den 23. marts til den 21. maj 2010),

 der henviser til konsekvensanalysen af "Standardiseringspakken" udført for Kommissionens Generaldirektorat for Erhvervspolitik (den 9. marts 2010),

 der henviser til rapporten fra ekspertpanelet for undersøgelse af det europæiske standardiseringssystem, der har titlen "standardisering for et konkurrencedygtigt og innovativt Europa: en vision for 2020" (februar 2010),

 der henviser til professor Mario Montis rapport af 9. maj 2010 til formanden for Kommissionen, der har titlen "En ny strategi for det indre marked",

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010, "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (KOM(2010)2020),

 der henviser til undersøgelsen om SMV'ers adgang til europæisk standardisering, med titlen "Enabling small and medium-sized enterprises to achieve greater benefit from standards and from involvement in standardisation", bestilt af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (CENELEC) (august 2009),

 der henviser til undersøgelsen om adgang til standardisering udført for Kommissionens Generaldirektorat for Erhvervspolitik (10. marts 2009),

 der henviser til Kommissionens betænkning af 21. december 2009 om anvendelsen af direktiv 98/34/EF fra 2006 til 2008 (KOM(2009)0690) og Kommissionens ledsagende arbejdsdokument (SEK(2009)1704),

 der henviser til hvidbogen af 3. juli 2009 om "modernisering af ikt-standardiseringen i EU - vejen frem" (KOM(2009)0324),

 der henviser til Rådets konklusioner af 25. september 2008 om standardisering og innovation,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. juni 2008 - "Tænk småt først" En "Small Business Act" for Europa (KOM(2008)0394),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2008 med titlen "Hvordan standardisering kan bidrage mere til innovation i EU" (KOM (2008)0133),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. oktober 2004 om den europæiske standardiserings betydning for gennemførelsen af EU's politikker og lovgivning (KOM (2004)0674) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om udfordringerne for europæisk standardisering,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. februar 2004 "Inddragelse af miljøhensyn i den europæiske standardisering" (KOM(2004)0130),

 der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 26. juli 2001 om europæiske politiske principper for international standardisering (SEK(2001)1296),

 der henviser til sin beslutning af 12. februar 1999 om Kommissionens beretning om effektivitet og ansvarlighed i europæisk standardisering i den nye metode[1],

 der henviser til Kommissionens beretning af 13. maj 1998 om effektivitet og ansvarlighed i europæisk standardisering i den nye metode (KOM(1998)0291),

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF af 24. oktober 2006 om finansiering af europæisk standardisering[2],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter[3],

 der henviser til Rådets beslutning 87/95/EØF af 22. december 1986 om standardisering inden for informationsteknologi og telekommunikation[4],

 der henviser til Wien-aftalen fra juni 1991 om teknisk samarbejde mellem ISO og CEN og Dresden-aftalen fra september 1996 om udveksling af tekniske oplysninger mellem CENELEC og IEC,

 der henviser til forretningsordenens artikel 48,

 der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0276/2010),

A.  der henviser til, at det europæiske standardiseringssystem har været et vigtigt led i gennemførelsen af det indre marked, navnlig gennem brugen af standarder på centrale lovgivningsmæssige områder under "den nye metode", der er integreret i den nye lovgivningsmæssige ramme,

B.  der henviser til, at den nuværende retlige ramme har bidraget til succes for europæisk standardisering og har muliggjort udviklingen af europæiske standarder, der er nødvendige for alle økonomiske aktører med henblik på at sikre et velfungerende indre marked, lette verdenshandelen og markedsadgangen og styrke bæredygtig vækst og konkurrenceevne,

C.  der henviser til, at det europæiske standardiseringssystem spiller en central rolle i indsatsen for at dække det stigende behov i europæisk politik og lovgivning for standarder, der kan sikre produktsikkerhed, tilgængelighed, innovation, interoperabilitet og miljøbeskyttelse,

D.  der henviser til, at princip VII i "Small Business Act" understreger betydningen af, at SMV'ers deltagelse fremmes, og deres interesser inden for standardisering varetages,

E.  der henviser til, at udviklingen af europæiske standarder bidrager til udvikling af globale standarder,

F.  der henviser til, at et moderne og fleksibelt europæisk standardiseringssystem er afgørende for en ambitiøs og fornyet europæisk erhvervspolitik,

G.  der henviser til, at europæisk standardisering opererer i – og i forskellige forbindelser hen imod – det globale økosystem og bygger på specifikke strukturer og en række særlige processer til udarbejdelse af standarder, som CEN og CENELEC har indført på grundlag af princippet om uddelegering til medlemsstaterne, og som det europæiske institut for standarder inden for telekommunikation (ETSI) har indført på grundlag af direkte medlemskab,

H.  der henviser til, at Monti-rapporten om en ny strategi for det indre marked bekræfter, at standardisering er nøglen til styring af det indre marked, og understreger, at det er nødvendigt at revidere den europæiske standardiseringsproces, fastholde fordelene ved det nuværende system og skabe den rette balance mellem den europæiske og nationale dimensioner,

I.  der henviser til, at europæisk standardisering - for at imødekomme virksomhedernes og forbrugernes fremtidige behov og for at give alle sine potentielle fordele til støtte for offentlige og samfundsmæssige mål - skal tilpasse sig de udfordringer, der følger af globaliseringen, klimaændringer, fremkomsten af nye økonomiske magter og den teknologiske udvikling,

J.  der henviser til, at det er nødvendigt at udvikle en strategisk tilgang til europæisk standardisering og revidere det nuværende system, hvis det fortsat skal være velfungerende og dække de behov, der opstår i det næste årti, og dermed give Europa mulighed for at bibeholde sin ledende rolle i det globale standardiseringssystem,

Indledning

1.  glæder sig over Kommissionens planer om at revidere det europæiske standardiseringssystem med henblik på at bevare dets mange vellykkede elementer, udbedre dets mangler og skabe den rette balance mellem europæiske, nationale og internationale dimensioner; understreger, at den foreslåede revision skal bygge på de stærke sider ved det eksisterende system, som udgør et solidt grundlag for forbedring, og afstå fra radikale ændringer, der ville underminere de grundlæggende værdier i systemet;

2.  tilskynder Kommissionen til hurtigst muligt at vedtage og fremlægge et forslag om en moderne, integreret standardiseringspolitik, herunder en revision af direktiv 98/34/EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter, beslutning 87/95/EØF om standardisering inden for informationsteknologi og telekommunikation og afgørelse 1673/2006/EF om finansiering af europæisk standardisering, som det fremgår af Kommissionens arbejdsprogram for 2010;

3.  understreger, at revisionen af det europæiske standardiseringssystem skal kunne bidrage til europæisk innovation og bæredygtig udvikling, forbedre EU's konkurrenceevne, styrke dets position i international handel og gavne borgernes velfærd;

4.  roser rapporten fra ekspertpanelet for undersøgelse af det europæiske standardiseringssystem (EXPRESS); opfordrer de europæiske og nationale standardiseringsorganer, medlemsstaterne og Kommissionen til at gennemføre rapportens strategiske henstillinger med henblik på at skabe et europæisk standardiseringssystem, der kan reagere på samfundsmæssige og økonomiske behov og bibeholde sin ledende rolle i det globale standardiseringssystem;

5.  anmoder Kommissionen om at lade forslaget til revision af de nuværende juridiske rammer for europæisk standardisering være ledsaget af et strategidokument, der etablerer en samlet ramme for indsatsen på europæisk og nationalt plan, herunder konkrete forslag til de forbedringer, der ikke kan gennemføres ved gennemgang af lovgivningen; understreger, at et sådant strategidokument ikke bør begrænses til anbefalingerne i ekspertpanelets rapport;

6.  bifalder Kommissionens hvidbog "Modernisering af ikt-standardiseringen i EU - vejen frem"; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at gennemføre hvidbogens vigtigste anbefalinger for inden for det europæiske og det internationale standardiseringssystem at sikre udvikling af relevante globale ikt-standarder til gennemførelse og anvendelse i EU's politikker og offentlige indkøb;

7.  støtter Kommissionens hensigt om at integrere principperne i Verdenshandelsorganisationens aftale om tekniske handelshindringer (gennemsigtighed, åbenhed, upartiskhed, konsensus, effektivitet, relevans og sammenhæng) i de retlige rammer for europæisk standardisering med henblik på at styrke deres anvendelse i det europæiske standardiseringssystem; er af den opfattelse, at indarbejdelsen disse principper ikke bør udvide antallet af anerkendte europæiske standardiseringsorganer ud over de tre eksisterende, dvs. CEN, CENELEC og ETSI;

8.  mener, at disse principper kan suppleres med egenskaber såsom vedligeholdelse, tilgængelighed, kvalitet, neutralitet og ansvarlighed; mener, at samtlige principper bør defineres nærmere, og at der skal indføres et specifikt overvågningssystem for at sikre deres gennemførelse på nationalt og europæisk plan ved udvikling af standarder til støtte for EU's politikker og lovgivning;

9.  understreger imidlertid, at disse principper ikke i sig selv er tilstrækkelige til at sikre, at alle berørte parter – især dem, der repræsenterer sundhed og sikkerhed og forbruger- og miljøinteresser – er passende repræsenteret i proceduren til fastlæggelse af standarder i det europæiske standardiseringssystem; mener derfor, at det er afgørende at tilføje princippet om "passende repræsentation", da det, når det gælder den offentlige interesse, er af største vigtighed at inddrage alle de berørte parters holdninger på behørig vis, især i udviklingen af standarder til støtte for EU's lovgivning og politikker, og samtidig anerkende nødvendigheden af at benytte de mest relevante tekniske eksperter til et givet standardiseringsprojekt;

10. understreger, at SMV'er, selv om de repræsenterer en vigtig del af det europæiske marked, ikke er tilstrækkeligt involverede i standardiseringssystemet og derfor ikke kan udnytte fordelene ved standardisering fuldt ud; mener, at det er afgørende at forbedre deres repræsentation og deltagelse i systemet, navnlig i de tekniske udvalg på nationalt plan; anmoder Kommissionen om ved hjælp af sin konsekvensanalyse i forbindelse med revisionen af det europæiske standardiseringssystem at fastslå, hvordan dette mål bedst nås, og hvilke finansielle midler der kræves for at hjælpe SMV'er;

11. påpeger, at selv om standarder har bidraget til en betydelig forbedring af varers kvalitet og sikkerhed, står deres tilgængelighed på området for tjenesteydelser langt fra mål med denne sektors økonomiske betydning og potentiale; henviser især til, at antallet af nationale standarder for tjenester, der er udviklet i Europa i de seneste år, langt overgår det tilsvarende antal europæiske standarder, der er udviklet i denne sektor;

12. anerkender, at tjenestestandarder ofte modsvarer nationale særpræg, og at deres udvikling følger markedets behov, forbrugernes interesser og offentlighedens interesse; understreger, at udviklingen af europæiske tjenestestandarder og erhvervsorganisationers udarbejdelse af deres egne kvalitetschartre eller kvalitetsmærkningsordninger på EU-plan, som fastsat i direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked, bør tilskynde til yderligere harmonisering i tjenesteydelsessektoren, øge de europæiske tjenesters gennemsigtighed, kvalitet og konkurrenceevne og fremme konkurrence, innovation, reduktion af handelshindringer og forbrugerbeskyttelse;

13. støtter derfor, at Kommissionen har til hensigt at lade de retlige rammer for europæisk standardisering omfatte standarder for tjenesteydelser, da dette ikke kun vil sikre registrering af alle nationale tjenestestandarder, som potentielt kunne udgøre tekniske handelshindringer på det indre marked, men også vil give et retsgrundlag, som Kommissionen kan bruge til at anmode de europæiske standardiseringsorganer om på klart afgrænsede og nøje vurderede områder at udvikle standarder for tjenesteydelsessektoren; foreslår, at Kommissionen tilskynder tjenesteudbydere til at udvikle standarder inden for rammerne af de europæiske standardiseringsorganer for så vidt muligt at undgå splittelse mellem forskellige nationale standarder og samtidig sikre, at standarder for tjenesteydelser vedrører markedets, forbrugernes og offentlighedens behov; støtter foranstaltninger, der er truffet for at sikre kvaliteten af tjenesteydelser, f.eks. kvalitetschartre og kvalitetsmærkningsordninger udarbejdet af erhvervsorganisationer, og tilskynder alle relevante aktører til at deltage i den europæiske standardiseringsproces;

Fremme af det europæiske standardiseringssystem

     a) Generelle betragtninger

14. bekræfter endnu engang, at europæisk standardisering til støtte for lovgivning efter "den nye metode" har vist sig at være et vellykket og vigtigt redskab for gennemførelsen af det indre marked; noterer sig, at antallet af standardiseringsmandater, der støtter lovgivning på andre områder end dem, der er omfattet af "den nye metode", er steget i de seneste år, hvilket viser, at denne model nu bliver brugt i en bred vifte af EU-politikker; mener, at det er ønskeligt at udvide anvendelsen af standarder til områder af EU's lovgivning og politikker, der går ud over det indre marked, idet der tages hensyn til de særlige forhold på de pågældende områder, i overensstemmelse med principperne om bedre regulering;

15. fastholder, at det er af allerstørste betydning, at der skelnes klart mellem lovgivning og standardisering med henblik på at undgå enhver misforståelse med hensyn til formålene med lovgivningen og det ønskede beskyttelsesniveau; understreger, at de europæiske lovgivere skal være meget årvågne og præcise, når de fastlægger de væsentlige krav i lovgivningen, og at Kommissionen skal definere målene for standardiseringsarbejdet klart og præcist i mandaterne; understreger, at standardiseringsorganernes rolle bør begrænses til at udpege de tekniske midler, der skal bruges til at nå de mål, som lovgiverne fastsætter, og sikre et højt beskyttelsesniveau;

16. gentager, at det er afgørende, at europæiske standarder udarbejdes inden for en rimelig tidsfrist, navnlig på de områder, hvor der kræves standarder hurtigt for at opfylde krav som følge af offentlige politikker og hurtigt skiftende markedsforhold; opfordrer derfor de europæiske og nationale standardiseringsorganer til at vedblive med at forbedre deres effektivitet under hensyntagen til, at fremskyndelsen af standardiseringsprocessen ikke må ske på bekostning af principperne om åbenhed, kvalitet, gennemsigtighed og konsensus blandt alle interesserede parter;

17. anerkender betydningen af at forenkle proceduren for indførelse af standarder; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de berørte parter at finde nye metoder til forbedring af den effektive vedtagelse af europæiske standarder;

18. mener, at standardiseringsprocessen til dels vil blive fremskyndet gennem bedre samråd mellem Kommissionen og de europæiske standardiseringsorganer, før der udstedes et mandat, hvilket vil give dem mulighed for hurtigere og helst inden to måneder at oplyse, om de kan påtage sig et standardiseringsprojekt;

19. bemærker, at direktiv 93/34-udvalget er et vigtigt forum, hvor Kommissionen og medlemsstaterne kan drøfte spørgsmål om tekniske forskrifter og standardisering; mener, at Europa-Parlamentets repræsentanter bør indbydes til udvalgets (eller dets efterfølgers) møder, hvor de europæiske og nationale standardiseringsorganers observatørstatus fastholdes, samtidig med at interesseorganisationer på europæisk plan om nødvendigt også bør kunne være til stede som observatører, navnlig i forbindelse med drøftelse af standardiseringsmandater;

20. opfordrer indtrængende Kommissionen til i samarbejde med de europæiske standardiseringsorganer at udvikle og gennemføre et forbedret og sammenhængende system til koordinering af standardiseringspolitikker og -aktiviteter, som bør dække alle aspekter af standardiseringsprocessen, fra udarbejdelse og udstedelse af mandater gennem tilsyn med de tekniske udvalgs arbejde under sikring af, at de udarbejdede standarder er i overensstemmelse med EU's politikker og opfylder den relevante lovgivnings væsentlige krav, til standardernes formelle vedtagelse, offentliggørelse og ibrugtagning; fremhæver den rolle, som relevante interessentkategorier kan udfylde som rådgivningsgruppe for Kommissionen i forbindelse med udvikling af en harmoniseret EU-politikplatform for standardisering;

21. opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre en samordnet standardiseringspolitik og indføre en sammenhængende strategi med hensyn til anvendelse af standarder, der understøtter lovgivning; opfordrer Kommissionen til at sikre, at opnåelsen af EU's politiske mål ikke sættes på spil gennem ukoordinerede standardiseringsbestræbelser, konkurrerende eller unødvendige standarder eller overflødige certificeringsordninger;

22. opfordrer Kommissionen til at revidere og rationalisere processen til udstedelse af standardiseringsmandater til europæiske standardiseringsorganer med henblik på at inddrage en fase til samråd med de relevante berørte parter og en tilbundsgående analyse, der begrunder behovet for en ny standardiseringsproces, for at sikre standardiseringens relevans og undgå overlapning og udbredelse af divergerende standarder og specifikationer;

23. opfordrer Kommissionen til at fremlægge en handlingsplan, der sigter mod et mere integreret EU-standardiseringssystem, mere virkningsfuld og effektiv fastlæggelse af standarder, bedre adgang til standardisering, især for SMV'er, en større rolle til EU ved fastsættelsen af standarder på internationalt plan og et bæredygtigt system til finansiering af udvikling af standarder;

24. understreger den vigtige rolle, som konsulenterne inden for "den nye metode" spiller for at påse, at de harmoniserede standarder er i overensstemmelse med den tilsvarende EU-lovgivning; henleder opmærksomheden på, at disse konsulenter i øjeblikket vælges af og opererer inden for de europæiske standardiseringsorganer, hvilket lægger en betydelig administrativ byrde på disse organisationer og til tider vækker bekymring blandt de berørte parter vedrørende processens upartiskhed og uafhængighed; opfordrer derfor Kommissionen til at vurdere behovet for at revidere de eksisterende procedurer; mener desuden, at Kommissionen bør fastlægge en procedure, der kan sikre, at obligatoriske standarder er i overensstemmelse med EU's øvrige politikker og lovgivning uden for rammerne af "den nye metode"; mener, at dette bør ske i forbindelse med udarbejdelsen af standarderne for at undgå forsinkelser og ineffektivitet som følge af efterfølgende forkastelse;

25. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at kontrollere standarder mere grundigt ved leveringen for at sikre, at de opfylder mandatets krav, navnlig når de anvendes inden for rammerne af "den nye metode", og samtidig sikre, at standardgodkendelsesproceduren ikke fører til yderligere forsinkelser af betydning; agter – i forbindelse med den kommende revision af det europæiske standardiseringssystem – at undersøge muligheden for, at Parlamentet i lighed med Kommissionen og medlemsstaterne får ret til at rejse tvivl om en harmoniseret standard, der ikke synes at opfylde den tilsvarende lovgivnings væsentlige krav fuldt ud;

26. anmoder Kommissionen om af hensyn til åbenheden at offentliggøre beslutninger om formelle indsigelser mod standarder i konsolideret form og fremlægge en ajourført liste over alle foranstaltninger truffet i relation til de formelle indsigelser; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en årlig rapport om standardiseringsmandaterne og om status for gennemførelsen heraf;

27. opfordrer de europæiske standardiseringsorganer til at styrke deres eksisterende klagemekanismer, som skal bruges, hvis der opstår uenighed om en standard; bemærker, at de nuværende mekanismer muligvis ikke altid er effektive, fordi deres sammensætning i praksis afspejler holdningen blandt dem, der godkendte standarden; foreslår derfor, at sammensætningen udvides, så eksterne uafhængige eksperter og/eller samfundsmæssige interesseorganisationer, som for øjeblikket er associerede medlemmer af eller samarbejdspartnere med de europæiske standardiseringsorganer, kan deltage;

28. støtter Keymark, som er et frivilligt europæisk certificeringsmærke ejet af CEN/CENELEC, der viser overensstemmelse med europæiske standarder; understreger, at Keymark er et værdifuldt alternativ til de forskellige nationale certificeringsordninger, som fører til mange forskellige afprøvninger og mærkninger af produkter i flere medlemsstater og derfor kan blive en hindring for handel i det indre marked og skabe betydelige omkostninger for små virksomheder, hvilket kan føre til højere forbrugerpriser; tilskynder derfor de nationale standardiseringsorganer og andre nationale certificeringsorganer til at fremme Keymark som et alternativ til nationale certificeringsordninger; opfordrer ligeledes til en fælleseuropæisk oplysningskampagne med henblik på at gøre virksomheder og forbrugere opmærksom på fordelene ved Keymark;

29. er klar over, at den nuværende ordning med EU-finansiering til støtte for europæisk standardisering ofte fører til frustration over ændrede regler, store revisionsudgifter og forsinket godkendelse af betalinger; understreger, at det er helt påkrævet at mindske disse udgifter og den store administrative byrde, der til tider opvejer fordelene ved den modtagne finansielle støtte, og samtidig overholde EU's finansielle bestemmelser; opfordrer Kommissionen og alle berørte parter til at sikre systemets finansielle bæredygtighed, herunder gennem offentlig-private partnerskaber og flerårig finansiel planlægning, hvilket er nødvendigt for at sikre dets virkning og effektivitet i den globale konkurrence; mener, at Kommissionen og de europæiske standardiseringsorganer kan forbedre deres samarbejde med henblik på at garantere en stabil og brugervenlig ramme for EU's finansielle bidrag til europæisk standardisering, hvilket vil forbedre systemets effektivitet væsentligt;

     b) Forbedring af adgangen til standardiseringsprocessen

30. anerkender princippet om uddelegering til medlemsstaterne som en hjørnesten i det europæiske standardiseringssystem, især i CEN's og CENELEC's standardiseringsproces; noterer sig dog, samfundsmæssige interesseorganisationers deltagelse i standardiseringsprocessen – som bekræftet i undersøgelsen om adgang til standardisering – i langt de fleste europæiske lande er meget begrænset eller ikke-eksisterende;

31. opfordrer således de europæiske og nationale standardiseringsorganer til at fremme og tilskynde til, at alle interesserede parter, navnlig repræsentanter for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og alle berørte parter, der repræsenterer den offentlige interesse, f.eks. forbrugere (herunder personer med handicap og sårbare forbrugere), miljøaktivister, arbejdstagere og organer, der repræsenterer andre samfundsmæssige interesser, faktisk deltager i standardiseringsprocessen;

32. opfordrer også Kommissionen til at undersøge årsagerne til, at samfundsmæssige interesseorganisationers og SMV'ers deltagelse på nationalt plan er ringe, og til om nødvendigt at fremme foranstaltninger over for medlemsstaterne, som giver samfundsmæssige interesseorganisationer og SMV'er bedre adgang til den nationale standardiseringsproces; bifalder CEN's, CENELEC's og de nationale standardiseringsorganers indsats for at gennemføre den "værktøjskasse med 58 løsninger", der indgår i undersøgelsen om SMV'ers adgang til standardisering, og henstillingerne i EXPRESS-rapporten med henblik på at forbedre adgangen for alle berørte parter;

33. understreger behovet, som har været anerkendt siden 1990'erne, for at sikre, at samfundsmæssige interesseorganisationer deltager direkte på europæisk plan, så deres synspunkter kommer tydeligere til udtryk, da deres repræsentation i tekniske udvalg i de fleste medlemsstater fortsat er ringe; bekræfter, at den finansielle og politiske støtte til de europæiske organisationer, der blev oprettet for at repræsentere de interesserede parter, som mindstemål skal opretholdes og styrkes frem til 2020, eftersom der kun er opnået meget begrænset succes med at øge de samfundsmæssige interesseorganisationers deltagelse på nationalt plan; opfordrer disse organisationer til at intensivere rådgivningen af medlemsstater og nationale interesseorganisationer med henblik på at styrke de respektive organisationers deltagelse på nationalt plan;

34. er af den opfattelse, at disse europæiske organisationer, som repræsenterer samfundsmæssige interesser, skal indtage en stærkere rolle i de europæiske standardiseringsorganer; opfordrer derfor Kommissionen og de europæiske standardiseringsorganer til at fremme forskellige foranstaltninger til at nå dette mål, uden dog at indskrænke princippet om uddelegering til medlemsstaterne, og således sikre disse organisationer et effektivt medlemskab, omend uden stemmeret, i de europæiske standardiseringsorganer, forudsat at de er associerede medlemmer eller samarbejdspartnere; mener endvidere, at de nationale standardiseringsorganer skal medvirke stærkt til at fremme og styrke samfundsmæssige interesseorganisationers deltagelse i standardiseringsprocessen, eftersom princippet om uddelegering til medlemsstaterne har forrang;

35. bemærker den seneste udvikling i Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), navnlig den model, der anvendes til at udvikle ISO 26000-standarden om social ansvarlighed, hvor nationale standardiseringsorganer kun havde ret til at udpege én repræsentant fra hver af de seks identificerede interessentkategorier (industrien, forbrugerne, regeringen, arbejdsmarkedets parter, ngo'er, SSRO (service, support, forskning og andre)) til den relevante arbejdsgruppe; fastholder, at de europæiske standardiseringsorganer og Kommissionen, i samarbejde med alle interesserede parter, nøje bør vurdere anvendelsen af en tilsvarende model som et alternativ til udarbejdelse af standarder inden for områder af særlig offentlig interesse, og at Parlamentet bør orienteres om resultaterne af vurderingen; opfordrer Kommissionen til at foreslå finansielle midler til støtte for en sådan alternativ model;

     c) Styrkelse af princippet om uddelegering til medlemsstaterne

36. påpeger, at selv om nationale standardiseringsorganer udgør et centralt element i det europæiske standardiseringssystem, er der betydelige forskelle mellem dem med hensyn til ressourcer, teknisk ekspertise og de interesserede parters engagement i standardiseringsprocessen; understreger, at de eksisterende uligheder skaber en betydelig skævhed i deres faktiske deltagelse i det europæiske standardiseringssystem, mens begrænsede ressourcer i nogle nationale standardiseringsorganer kan hindre deres effektive inddragelse i proceduren til fastlæggelse af standarder;

37. anmoder Kommissionen og de europæiske standardiseringsorganer om at fremme uddannelsesprogrammer og om at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at muliggøre, at svagere nationale standardiseringsorganer, som ikke i øjeblikket har sekretariater for teknikudvalg eller deltager i europæisk standardisering på et niveau, der står i rimeligt forhold til deres økonomiske struktur, kan påtage sig en mere aktiv rolle i standardiseringsprocessen for at forbedre tilliden til det indre marked og sikre lige vilkår; mener, at uddannelsesprogrammer også er nødvendige for, at SMV'er kan deltage mere aktivt i proceduren til fastlæggelse af standarder, og for at fremhæve betydningen af standardisering som et strategisk forretningsværktøj;

38. bifalder CEN's og CENELEC's initiativ til at indføre en peer review-proces for at vurdere, om de nationale standardiseringsorganer anvender WTO-principperne (og supplerende egenskaber) korrekt, og for at fremme løbende forbedringer og udveksling af god praksis; understreger, at dette projekt bør være et effektivt redskab, der kan styrke de nationale standardiseringsorganer og forbedre alle relevante berørte parters deltagelse på nationalt plan; mener, at dette projekt bør omfatte alle nationale standardiseringsorganer og underbygges af uafhængige revisioner; opfordrer CEN og CENELEC til at udarbejde og offentliggøre en rapport om resultaterne af peer review-processen;

39. opfordrer medlemsstaterne til at sikre en effektiv repræsentation af alle relevante berørte parter i nationale tekniske udvalg ved at tilrettelægge overvågnings- og rapporteringsmekanismer og yde uddannelsesstøtte og finansiel støtte til svagere samfundsmæssige interesseorganisationer og evt. til sammenslutninger af SMV'er og håndværksvirksomheder for at sikre deres effektive deltagelse; understreger betydningen af at give brugere digital adgang til informationer om standarder;

40. opfordrer de europæiske standardiseringsorganer og medlemsstaterne til regelmæssigt at forelægge Kommissionen en statusrapport om deres indsats for at sikre en passende repræsentation af alle berørte parter i tekniske organer med ansvar for udvikling af obligatoriske standarder, som bør opfylde specifikke rapporteringskrav; understreger, at disse rapporter efterfølgende bør tages i betragtning i en rapport fra Kommissionen om europæiske og nationale standardiseringsorganers indsats og de opnåede resultater;

41. opfordrer de nationale standardiseringsorganer til at give svagere berørte parter fri adgang til standardiseringsudvalg og udvikle redskaber til forbedring af de berørte parters deltagelse, herunder en gratis og let anvendelig onlinehøringsmekanisme til alle nye forslag til standarder; opfordrer disse organisationer til at gøre fuld brug af ikt med henblik på at styrke de berørte parters deltagelse gennem internetbaserede møder og onlinedrøftelser; opfordrer ligeledes de nationale standardiseringsorganer til at sikre kommunikation ud over systemets grænser, navnlig i forbindelse med offentlige forespørgsler om nye standarder, da offentlige forespørgsler sædvanligvis er henvendt til systemets nuværende deltagere;

42. beklager, at offentlige myndigheder i de fleste medlemsstater viser ringe interesse for at deltage i standardiseringsprocessen, på trods af standardiseringens betydning som værktøj til understøttelse af lovgivningen og den offentlige politik; opfordrer medlemsstaterne – som repræsenterer borgernes interesser – og navnlig markedstilsynsmyndighederne til at lade repræsentanter deltage i alle nationale tekniske udvalg, der afspejler udviklingen af standarder til støtte for EU's politikker og lovgivning; understreger, at tilstedeværelsen af nationale myndigheder i debatten om udviklingen af standarder er afgørende for en velfungerende lovgivning på de områder, der er omfattet af "den nye metode", og for at undgå efterfølgende formel indsigelse mod harmoniserede standarder;

43. opfordrer, af hensyn til fair konkurrence på det indre marked, de nationale standardiseringsorganer til at følge ISO's etiske regler for at sikre, at standardiseringsorganers upartiskhed ikke bringes i fare af andre aktiviteter som f.eks. certificering og akkreditering; understreger også betydningen af at udvikle standarder og retningslinjer vedrørende overensstemmelsesvurdering og fremme deres vedtagelse og rimelige anvendelse, navnlig hvad angår krav om integritet, objektivitet og upartiskhed;

     d) Lettere adgang til standarder

44. anerkender, at europæisk standardisering bidrager til at skabe lige vilkår for alle markedsaktører, især SMV'er, som er rygraden i den europæiske økonomi og væsentlige bidragydere til systemet; anerkender imidlertid, at deres deltagelse i standardisering ikke altid svarer til deres økonomiske betydning, og at standarder kan være så komplekse og medføre så store omkostninger, at de kan udgøre en hindring for SMV'er;

45. understreger, at udviklingen og tilpasningen af standarder bør tage hensyn til SMV'ers (især små virksomheders, mikrovirksomheders og håndværksvirksomheders) særlige egenskaber og situation; glæder sig over de seneste initiativer, som europæiske og nationale standardiseringsorganer har taget til at gennemføre anbefalingerne i undersøgelsen om SMV'ers adgang til europæisk standardisering, og mener, at disse skal betragtes som bedste praksis; glæder sig over og støtter de foranstaltninger, der er foreslået i CEN's og CENELEC's SMV-programmer med henblik på at gøre det nemmere for SMV'er at anvende standarder; understreger, at der bør træffes yderligere foranstaltninger for at sikre, at SMV'er kan deltage fuldt ud i udviklingen af standarder og få bedre og billigere adgang til dem;

46. understreger navnlig, at EU og medlemsstaterne bør gøre det muligt i højere grad at tage SMV'ers og håndværksvirksomheders interesser i betragtning ved udarbejdelse af standarder ved at gennemføre de strategiske foranstaltninger i "Small Business Act" i overensstemmelse med dens syvende princip: finansiel støtte fra EU med henblik på at reducere prisen for adgang til standarder, systematisk offentliggørelse af resumeer af europæiske standarder og retfærdig sammensætning af standardiseringsudvalgene;

47. opfordrer ligeledes Kommissionen til at forenkle procedurerne, hvor det er muligt, og til at tage hensyn til "tænk småt først"-princippet i forbindelse med fremtidige ændringer; anbefaler, at Kommissionen inddrager standardiseringsspørgsmålet i den næste SMV-uge;

48. fastholder, at brugernes adgang til europæiske standarder, der udvikles til støtte for EU's politikker og lovgivning, er et vigtigt spørgsmål, der bør undersøges nærmere; mener, at forskellige systemer til prisfastsættelse bør overvejes for private/industrielle standarder og for harmoniserede/obligatoriske standarder; opfordrer især nationale standardiseringsorganer til at reducere omkostningerne gennem særlige satser og ved at tilbyde pakker med flere standarder til nedsat pris samt til at undersøge yderligere metoder til at forbedre adgangen, især for SMV'er;

49. minder imidlertid om, at købsprisen på en standard kun udgør en lille del af de samlede udgifter, som brugere af standarder afholder, da de som oftest må bruge væsentligt flere midler på at indarbejde den pågældende standard i deres virksomhedsproces;

50. understreger, at standarder bør være forståelige, enkle og lette at bruge, så de kan gennemføres bedre af brugerne; mener, at det, når det er hensigtsmæssigt, er vigtigt at begrænse de mange krydshenvisninger mellem standarder og at løse de aktuelle problemer med at finde frem til den gruppe af standarder, der er relevant for et givet produkt eller en given proces; opfordrer de nationale og europæiske standardiseringsorganer og handelsorganisationer til at sørge for brugervenlige retningslinjer for anvendelsen af standarder, gratis onlineresumeer, bedre onlineadgang til høringsudkast og enkle elektroniske søgefunktioner;

51. bifalder de europæiske standardiseringsorganers igangværende initiativ til at udarbejde et sammendrag af alle deres standarder og offentliggøre det online og uden adgangsbegrænsning og anmoder om, at dette projekt fuldføres hurtigt; understreger imidlertid, at dette projekt også bør gennemføres på nationalt plan for at give brugere af standarder mulighed for at indhente oplysninger på deres eget sprog om de emner, som de enkelte standarder omhandler, via de nationale standardiseringsorganers websteder;

52. understreger betydningen af at tilbyde standarder på alle EU's officielle sprog for at sikre, at brugerne virkelig forstår dem; opfordrer Kommissionen til at yde mere støtte til oversættelse af harmoniserede standarder og forenkle de dermed forbundne finansielle ordninger;

Standardisering til støtte for innovation og bæredygtig konkurrenceevne i en globaliseret verden

53. anerkender, at europæisk standardisering er et vigtigt redskab til fremme af innovation, forskning og udvikling og dermed bidrager til EU's konkurrenceevne og fuldførelsen af det indre marked; understreger dens store økonomiske fordele, idet virksomheder bliver i stand til at opnå hurtigere overførsel af viden, færre omkostninger og risici, kortere tid til markedet og højere værdi af innovation;

54. erkender, at selv om standardisering kan fremme udnyttelsen af ny teknologi betydeligt, overføres F&U-resultater ikke tilstrækkeligt ved udvikling af standarder; understreger behovet for at forbedre den gensidige forståelse og samarbejdet mellem standardiseringsorganisationer, innovatorer, den akademiske verden og forskersamfund; understreger, at inddragelsen af ny viden i standarder, især fra offentligt finansierede forsknings- og innovationsprogrammer, vil fremme innovation og konkurrenceevne;

55. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med de nationale standardiseringsorganer at fremme inddragelsen af standardisering i akademiske læseplaner, uddannelse (f.eks. inden for økonomiske og tekniske uddannelser), programmer for livslang læring og oplysningskampagner for at gøre nuværende og kommende økonomiske aktører og politiske beslutningstagere opmærksom på betydningen af og fordelene ved standarder; opfordrer de nationale standardiseringsorganer til at forbedre deres samarbejde med handelssammenslutninger og give SMV'er pålidelige oplysninger om de økonomiske fordele ved at anvende standarder; opfordrer ligeledes Kommissionen til at sikre, at spørgsmålet om standardisering tages op inden for Erasmusprogrammet for unge iværksættere; tilskynder til foranstaltninger, som tager sigte på at vurdere, kvantificere og formidle de økonomiske og samfundsmæssige fordele ved standardisering;

56. mener, at de europæiske rammeprogrammer for forskning, konkurrenceevne og innovation kan yde et væsentligt bidrag til proceduren til fastlæggelse af standarder ved, at der indføres et kapitel om standardisering; mener, at en sådan foranstaltning vil skabe større forståelse for fordelene ved standarder og bidrage til at fremme en systematisk tilgang tidligere i forløbet mellem forskning, innovation og standardisering; opfordrer Kommissionen til at inddrage "relevans for standardisering" i evalueringskriterierne for EU-finansierede F&U-projekter for at fremme projekter vedrørende standardisering og skabe opmærksomhed om disse projekter med nyskabende metoder;

57. opfordrer ligeledes Kommissionen til at etablere aktiviteter til opsyn med teknologien i den hensigt at indkredse fremtidige F&U-resultater, hvor standardisering vil være formålstjenligt, til at lette strømmen og gennemsigtigheden af information, der er nødvendig for indtrængning på markedet og forskning og udvikling og, i denne sammenhæng, fremme lettilgængelige og brugervenlige evalueringsmekanismer via internettet;

58. opfordrer medlemsstaterne til med henblik på at forbedre de offentlige tjenesters kvalitet og fremme udviklingen af innovative teknologier at bruge europæiske standarder i offentlige udbud; understreger dog, at brugen af standarder ikke bør resultere i yderligere hindringer, navnlig for små virksomheder, der søger at deltage i offentlige udbud;

59. bekræfter, at klimaforandringerne og andre fremtidige globale energi- og miljømæssige udfordringer kræver udvikling og fremme af rene teknologier og grønne produkter; mener derfor, at det er helt påkrævet at integrere miljøaspekter i alle relevante varer og tjenesteydelser, og at det europæiske standardiseringssystem skal forbedres for at sikre, at disse aspekter bliver inddraget, når der udarbejdes standarder; understreger, at det er nødvendigt at sikre, at miljøorganisationer og offentlige myndigheder med ansvar for miljøbeskyttelse deltager aktivt i standardiseringsudvalgene på nationalt og europæisk plan; fremhæver, at behovet for at gøre europæiske innovationsbestræbelser gældende i forbindelse med globale strategier til bekæmpelse af klimaforandringer og imødegåelse af energi-, samfunds- og miljømæssige udfordringer også skal afspejles i fastsættelsen af nye retningslinjer for standardiseringsmodeller;

60. understreger, at forbedring af menneskers sundhed og levevilkår kræver, at der udvikles produkter, som kan bidrage til befolkningens sundhed og forbedre adgangen, navnlig for børn og sårbare mennesker; mener derfor, at det er helt påkrævet at integrere sundhedsaspekter i alle relevante varer og tjenesteydelser, og at det europæiske standardiseringssystem skal forbedres for at sikre, at disse aspekter bliver inddraget, når der udarbejdes standarder; opfordrer således til, at der f.eks. fastsættes europæiske standarder for ortopædisk korrekt fodtøj til børn; understreger, at det er nødvendigt at tilskynde til, at sundhedseksperter og offentlige myndigheder med ansvar for sundhed deltager aktivt i standardiseringsudvalgene;

61. understreger, at proceduren til fastlæggelse af standarder i forbindelse med direktivet om produktsikkerhed i almindelighed bør prioriteres for at styrke forbrugerbeskyttelsen yderligere;

62. henleder opmærksomheden på Parlamentets beslutning af 6. maj 2010 om elkøretøjer, hvori det fremhæves, at der er behov for virkningsfulde standardiseringsprocedurer på forskellige områder med henblik på at fremskynde introduktionen af elkøretøjer på markedet til gavn for konkurrenceevnen og miljøet;

63. påpeger, at både intellektuelle ejendomsrettigheder og standardisering tilskynder til innovation og letter teknologiformidling; understreger, at der bør skabes en korrekt balance mellem de interesser, brugerne af standarder har, og de rettigheder, indehaverne af intellektuelle ejendomsrettigheder har; anmoder de europæiske og nationale standardiseringsorganer om at være særlig opmærksomme i forbindelse med udarbejdelse af standarder, der bygger på beskyttet teknologi, således at alle brugere kan få bred adgang; understreger, at det er nødvendigt at sikre, at licenser til alle væsentlige intellektuelle ejendomsrettigheder i standarder gives på fair, rimelige og ikke-diskriminerende betingelser;

64. anerkender, at fora og konsortier yder et væsentligt bidrag til standardiseringssystemet ved at levere specifikationer med global relevans, som ofte er mere modtagelige for innovative teknologier; påpeger, at en række fora og konsortier især i ikt-sektoren har udviklet sig til globale organisationer, der udarbejder specifikationer, som i vid udstrækning gennemføres, på grundlag af åbne, gennemskuelige og konsensusbaserede udviklingsprocesser; mener, at de europæiske standardiseringsorganer og fora/konsortier bør finde måder at samarbejde på i planlægningen af deres aktiviteter ved at overføre standarder til det mest hensigtsmæssige niveau, det være sig internationalt eller europæisk, for at sikre sammenhæng og undgå opsplitning eller overlapning;

65. opfordrer ligeledes de europæiske standardiseringsorganer til at udvikle og gennemføre en forbedret ordning for vedtagelse af specifikationer fra fora eller konsortier som europæiske standarder, hvor konsensus mellem samtlige berørte parter sikres gennem de fastsatte procedurer for høring af alle berørte parter i overensstemmelse med princippet om uddelegering til medlemsstaterne; understreger, at dette ikke bør begrænse muligheden for at indgive specifikationer fra fora eller konsortier direkte til internationale standardiseringsorganisationer med henblik på at søge en mere global status, forudsat at dette er i overensstemmelse med principperne i Verdenshandelsorganisationens aftale om tekniske handelshindringer (gennemsigtighed, åbenhed, upartiskhed, konsensus, effektivitet, relevans og sammenhæng);

66. anerkender, at interoperabilitet er afgørende for innovation og konkurrenceevne, navnlig i ikt-sektoren, hvor fora og konsortier spiller en rolle; påpeger, at interoperabilitet ikke blot afhænger af udvikling af standarder og specifikationer, men også af, om brugerne anvender dem; anerkender, at brugerstyrede fora og konsortier er vigtige for at opnå interoperabilitet; opfordrer Kommissionen til at forbedre samordningen mellem ikt-fora og ikt-konsortier og de formelle organer til udvikling af standarder, således at interoperabiliteten øges, og risikoen for dobbeltarbejde og uoverensstemmelser mellem standarder inden for ikt reduceres;

67. understreger det uopsættelige behov for at tilpasse ikt-standardiseringspolitikken til markedsudviklingen og den politiske udvikling, hvilket vil føre til, at EU når vigtige politiske mål, som kræver interoperabilitet, såsom e-sundhed, tilgængelighed, sikkerhed, e-handel, e-forvaltning og transport, og vil bidrage til udviklingen af standarder til støtte for beskyttelse af personoplysninger;

68. opfordrer Kommissionen til, med henblik på at støtte andre EU-politikker, at indføre en moderniseret og udvidet EU-standardiseringspolitik for it, hvilket bl.a. vil sikre interoperabilitet, retssikkerhed og anvendelse af passende sikkerhedsmekanismer og samtidig mindske de ekstra byrder for erhvervslivet, risici for brugerne og hindringer for den frie bevægelighed for it;

69. opfordrer Kommissionen til at gøre effektiv brug af eksisterende retsgrundlag, der muliggør it-standardisering, til at indkredse yderligere it-sektorer, it-områder eller it-anvendelsesmuligheder, hvor virkningsfuld brug af EU-standardisering kan anvendes til at støtte EU-politikker, og til at fremsætte hensigtsmæssige forslag i denne henseende; opfordrer tillige Kommissionen til at overveje, når det er hensigtsmæssigt, at anvende "den nye metode" og den nye lovgivningsmæssige ramme som en model for en moderniseret ikt-standardiseringspolitik til støtte for EU-politikken;

70. understreger, at internationale standarder fremmer et globalt marked, fordi der i mange lande anvendes én identisk standard, som er fokuseret på en resultatorienteret tilgang og forbedrer forbrugernes forståelse og tilliden til markedet;

71. understreger, at den lovgivningsmæssige dialog er et vigtigt aspekt af det indre markeds eksterne dimension, og at det derfor er nødvendigt at beskytte og styrke det europæiske standardiseringssystems position i det internationale standardiseringsmiljø for at fremme udviklingen af internationale standarder med ægte global relevans, lette handelen og øge den europæiske konkurrenceevne, samtidig med at udviklingslandenes legitime interesser tages i betragtning, og gentagelse af arbejde, der allerede er udført på internationalt plan, undgås;

72. støtter udstationeringen af to europæiske standardiseringseksperter i Kina og Indien med det formål at støtte de europæiske standardiseringsorganer, fremme europæiske standarder og give feedback på disse landes standardiseringssystemer; anmoder Kommissionen om at undersøge, om det er nødvendigt at udstationere standardiseringseksperter i andre regioner i verden for at fremme det europæiske standardiseringssystem yderligere;

73. opfordrer Kommissionen til at samordne sine standardiseringsaktiviteter med EU's internationale partnere, især inden for rammerne af den transatlantiske dialog; tilskynder Kommissionen til i forlængelse heraf at overveje og tage de nødvendige skridt til at styrke den europæiske standardiserings indflydelse på verdensplan med henblik på at forbedre europæiske varers og tjenesteydelsers konkurrenceevne i den internationale handel;

74. opfordrer til, at de europæiske berørte parter og nationale standardiseringsorganer forpligter sig på ny til international standardisering for at drage fordel af Europas lederskab på området og af at være de første aktører på de globale markeder; understreger behovet for en bedre koordinering mellem europæiske berørte parter og nationale standardiseringsorganer inden for de tekniske og politiske aspekter af international standardisering;

°

° °

75.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

  • [1]  EFT C 150 af 28.5.1999, s. 624.
  • [2]  EUT L 315 af 15.11.2006, s. 9.
  • [3]  EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37-48.
  • [4]  EFT L 36 af 7.2.1987, s. 31-37.

BEGRUNDELSE

I. Baggrund

Formålet med denne betænkning er at bidrage til den igangværende debat om revisionen af det europæiske standardiseringssystem.

Europa-Kommissionen arbejder i øjeblikket på en standardiseringspakke, som vil omfatte et lovforslag, der har til formål at revidere de eksisterende retlige rammer for europæisk standardisering[1] og en paraplymeddelelse, som vil fastsætte standardiseringspolitikken for det næste årti.

Kommissionen anmodede under forberedelsen af sin standardiseringspakke fremtrædende eksperter om at fremsætte strategiske anbefalinger. Disse eksperter var samlet i ekspertpanelet for revision af det europæiske standardiseringssystem (EXPRESS), som fremsatte sine anbefalinger i februar 2010 i form af en rapport med titlen "Standardisation for a competitive and innovative Europe: a vision for 2020".

Kommissionen gennemførte også en offentlig høring om revisionen af det europæiske standardiseringssystem (afholdt fra den 23. marts til den 21. maj 2010) og bestilte en konsekvensanalyse (den 9. marts 2010). Den kommende standardiseringspakke vil også bygge på hvidbogen af 3. juli 2009 om modernisering af ikt-standardiseringen i EU - vejen frem.

II. Ordførerens generelle bemærkninger

Ordføreren glæder sig over Kommissionens planer om at revidere det europæiske standardiseringssystem med henblik på at bevare dets mange vellykkede elementer, udbedre dets mangler og skabe den rette balance mellem den europæiske og nationale dimensioner.

Det bør understreges, at den foreslåede revision bør bygge på det eksisterende systems stærke sider, som udgør et solidt grundlag for forbedring, og afstå fra radikale ændringer, der ville underminere dets grundlæggende værdier. Ordføreren er i denne forbindelse ikke enig med en række af de løsningsforslag, der er indeholdt i Kommissionens konsekvensanalyse, da de ville resultere i en gennemgribende revision af systemet.

Ordføreren tog i udarbejdelsen af denne betænkning hensyn til konklusionerne i rapporten fra ekspertpanelet for revision af det europæiske standardiseringssystem, som indeholder vigtige anbefalinger. Ordføreren bemærker dog, at ekspertpanelet for revision af det europæiske standardiseringssystem ikke i alle tilfælde har formået at udarbejde originale anbefalinger eller at nå til enighed om centrale spørgsmål, hvilket hovedsageligt skyldes de forskellige og til tider modstridende synspunkter, der er afspejlet i dets medlemskab.

Ordføreren tog også hensyn til høringssvarene på Kommissionens revision af det europæiske standardiseringssystem og konklusionerne fra den offentlige høring om fremtiden for europæisk standardisering, som Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse arrangerede den 23. juni 2010.

Ordføreren har også haft lejlighed til at mødes med repræsentanter for internationale standardiseringsorganisationer, da Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse var på delegationsbesøg i Genève den 25.-26. maj 2010, og har foretaget omfattende høringer af repræsentanter for europæiske og nationale standardiseringsorganer og vigtige aktører inden for standardiseringsprocessen.

III. Ordførerens generelle holdning

Det indre markeds potentiale kan ikke udnyttes fuldt ud uden støtte fra en moderne standardiseringsproces. Det europæiske standardiseringssystem har været et centralt element i gennemførelsen af det indre marked, navnlig gennem brugen af standarder på centrale lovgivningsmæssige områder under "den nye metode". Denne lovgivningsteknik har været medvirkende til indførelsen af innovationsvenlig regulering, hvor tekniske specifikationer, der gør det muligt at overholde lovkravene, udvikles af de berørte parter selv og ajourføres i overensstemmelse med det aktuelle tekniske niveau. Gensidigt aftalte frivillige standarder har gjort bedre regulering mulig, stimuleret virksomhedernes konkurrenceevne og fjernet handelshindringer.

Standardisering spiller en central rolle i indsatsen for at imødegå det stigende behov i europæisk politik og lovgivning for standarder, der kan sikre produktsikkerhed, tilgængelighed, innovation, interoperabilitet og miljøbeskyttelse. Ordføreren bemærker, at antallet af standarder, der understøtter lovgivningen uden for rammerne af "den nye metode" er steget i de seneste år, hvilket viser, at denne model bliver anvendt i en bred vifte af EU-politikker. Udvidelsen af anvendelsen af standarder til nye områder af EU's lovgivning og politikker er ønskelig, idet der tages hensyn til de særlige forhold i de pågældende områder i overensstemmelse med principperne om bedre regulering.

Ordføreren har i dette udkast til betænkning medtaget en række specifikke henstillinger til medlemsstaterne, Kommissionen og de europæiske og nationale standardiseringsorganer, med henblik på at styrke det nuværende europæiske standardiseringssystem. Det bør fremhæves, at mange af disse forslag især gælder for harmoniserede/obligatoriske standarder, som har til formål at støtte EU's lovgivning og politikker, og derfor er centrale for den offentlige interesse.

Ordføreren ønsker i denne begrundelse at fokusere på visse anbefalinger, der er indeholdt i betænkningen, med henblik på at lette drøftelserne i udvalget.

Styrkelse af princippet om uddelegering til medlemsstaterne

Selv om de nationale standardiseringsorganer udgør rygraden i det europæiske standardiseringssystem, er der betydelige forskelle mellem dem med hensyn til ressourcer, teknisk ekspertise og interessehavernes engagement. Disse uligheder skaber en betydelig skævhed i deres deltagelse i det europæiske standardiseringssystem. Kommissionen, medlemsstaterne og de europæiske standardiseringsorganisationer bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at gøre det muligt for svagere nationale standardiseringsorganer at påtage sig en mere aktiv rolle i standardiseringsarbejdet.

Det skal understreges, at de offentlige myndigheder i de fleste medlemsstater viser ringe interesse for at deltage i standardiseringsprocessen, på trods af standardiseringens betydning som værktøj til understøttelse af lovgivningen og den offentlige politik. Medlemsstaterne, og navnlig markedstilsynsmyndighederne, bør lade repræsentanter deltage i alle nationale tekniske udvalg, der afspejler udviklingen af standarder til støtte for EU's politikker og lovgivning.

Princippet om uddelegering til medlemsstaterne er en hjørnesten i det europæiske standardiseringssystem, især i CEN's og CENELEC's udvikling af standarder. Det skal dog understreges, at de samfundsmæssige interesseorganisationers deltagelse i proceduren til fastlæggelse af standarder - som bekræftet i undersøgelsen om adgang til standardisering - i langt de fleste europæiske lande er ikke-eksisterende eller fortsat er på et meget lavt niveau.

Med nogle få bemærkelsesværdige undtagelser er den nationale ekspertise på standardiseringsområdet sædvanligvis fordelt over mange organer eller eksisterer ganske enkelt ikke, mens forbrugernes opfattelse i de få lande, hvor de reelt deltager på nationalt plan, ofte filtreres fra under udviklingen af den nationale holdning. Situationen er endnu mere utilfredsstillende, når det gælder deltagelsen af aktører, der repræsenterer miljøinteresser: Der er i øjeblikket kun to medlemsstater, hvor miljøorganisationer systematisk bidrager til standardiseringsprocessen.

Medlemsstaterne bør sikre en effektiv repræsentation af alle relevante berørte parter i nationale tekniske udvalg ved at tilrettelægge overvågnings- og rapporteringsmekanismer og om nødvendigt yde finansiel støtte til svagere aktører i samfundet for at lette deres deltagelse.

Forbedring af adgangen til standardiseringsprocessen

Deltagelsen af de interesserede parter i samfundet, der repræsenterer sundhed og sikkerhed, og forbruger- og miljøinteresser, giver systemet et væsentligt element af legitimitet og ansvarlighed, forbedrer kvaliteten af konsensus og gør europæiske standarder mere repræsentative.

De europæiske organisationer, der repræsenterer samfundets interesser, skal derfor have en stærkere rolle i de europæiske standardiseringsorganisationer for bedre at afspejle synspunkterne blandt de aktører, der fortsat er svagt repræsenterede på nationalt plan. Dette kunne omfatte, at disse organisationer sikres et effektivt medlemskab i de europæiske standardiseringsorganer, forudsat at de er associerede medlemmer eller samarbejdspartnere.

I denne sammenhæng er det afgørende at indføre et alternativt system, der kan sikre en mere ligelig repræsentation af alle interesserede parter i standardiseringsprocessen. Ordføreren glæder sig over den seneste udvikling i Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), navnlig den model, der anvendes til at udvikle ISO 26000-standarden om social ansvarlighed, hvor nationale standardiseringsorganer kun havde ret til at udpege én repræsentant fra hver af de seks identificerede interessentkategorier (industrien, forbrugerne, regeringen, arbejdsmarkedets parter, ngo'er, SSRO (service, support, forskning og andre)) til den relevante arbejdsgruppe. Lignende procedurer med flere aktører, hvor der fastsættes et forudbestemt antal pladser til de forskellige interesseorganisationer, kan anvendes som et alternativ til udarbejdelsen af europæiske standarder inden for områder af særlig offentlig interesse.

Lettere adgang til standarder

Selv om små og mellemstore virksomheder (SMV'er) er rygraden i den europæiske økonomi, svarer deres deltagelse i standardiseringen ikke altid til deres økonomiske betydning. Udviklingen og tilpasningen af standarder tager desuden ikke altid hensyn til SMV'ers (især små virksomheders, mikrovirksomheders og håndværksvirksomheders) særlige egenskaber og situation. Det er derfor nødvendigt at sikre, at standarderne er forståelige og let anvendelige, så de kan gennemføres bedre af alle brugere. Der bør også tages skridt til at sikre, at SMV'er kan deltage fuldt ud i udviklingen af standarder og har lettere og billigere adgang til dem.

Standardisering inden for tjenesteydelser

Standarder har bidraget til en betydelig forbedring varers kvalitet og sikkerhed, men deres tilgængelighed på tjenesteydelsesområdet er langt mindre end denne sektors økonomiske betydning og potentiale berettiger til. Selv om tjenestestandarder ofte afspejler nationale særpræg og deres udvikling er relateret til markedets behov, vil udviklingen af europæiske tjenestestandarder, som fastsat i direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked, tilskynde til yderligere harmonisering i tjenesteydelsessektoren, øge europæiske tjenesters gennemsigtighed, kvalitet og konkurrenceevne og fremme konkurrence, innovation, reduktion af handelshindringer og forbrugerbeskyttelse.

Standardisering til støtte for innovation

Selv om standardisering kan fremme udnyttelsen af ny teknologi betydeligt, overføres F&U-resultater ikke tilstrækkeligt ved udvikling af standarder. Derfor er det nødvendigt at forbedre den gensidige forståelse og samarbejdet mellem standardiseringsorganer, innovatorer, den akademiske verden og forskersamfund. Inddragelsen af ny viden i standarder, især fra offentligt finansieret forskning og innovationsprogrammer, vil fremme innovation og konkurrenceevne. Europa bør også deltage mere aktivt i fremme af EU-dækkende interoperable standarder for innovative produkter og teknologier, f.eks. inden for kulstoffattige teknologier og IKT-tjenester og -teknologier.

Standardisering i en globaliseret verden

Det europæiske standardiseringssystem anerkender de internationale standarders forrang. Europæiske standarder er dog nødvendige, når der ikke findes internationale standarder på et givet område, eller hvis de ikke i tilstrækkelig grad tjener behovene i Europa, i særdeleshed de behov, der er en følge af EU's politikker og lovgivning. Europa bør styrke sin position inden for det internationale standardiseringsmiljø med henblik på at fremme udviklingen af standarder med ægte global relevans, lette handelen og øge Europas konkurrenceevne. Europa kan desuden fremme fremgangsmåden i "den nye metode" eller tilsvarende lovgivningsmodeller, der gør brug af standarder i sit lovgivningsmæssige handelsrelaterede samarbejde med EU's handelspartnere.

IV.      Konklusion

Ordføreren ønsker at gentage, at den igangværende debat om revision af det europæiske standardiseringssystem bør bygge på det eksisterende systems stærke sider, som udgør et solidt grundlag for forbedring, og afstå fra enhver radikal ændring, der ville undergrave systemets kerneværdier. Han fremsætter i denne ånd en række forslag med henblik på at forbedre systemet inden for dets nuværende grænser, og ser frem til yderligere forslag.

  • [1]  - Rådets beslutning 87/95/EØF af 22. december 1986 om standardisering inden for informationsteknologi og telekommunikation
    - Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter
    - Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF af 24. oktober 2006 om finansiering af europæisk standardisering.

UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (15.7.2010)

til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

om fremtiden for europæisk standardisering
(2010/2051(INI))

Ordfører: Reinhard Bütikofer

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.   understreger, at den nye europæiske standardiseringsmodel skal kunne bidrage til europæisk innovation og bæredygtig udvikling, udbygge EU's konkurrenceevne, styrke dets position i international handel og gavne borgernes velfærd;

2.   opfordrer Kommissionen til at indarbejde de eksisterende forpligtelser til at efterleve principperne i WTO's aftale om tekniske handelshindringer (gennemsigtighed, åbenhed, upartiskhed, konsensus, effektivitet, relevans og sammenhæng) i de retlige rammer for europæisk standardisering, især i direktiv 98/34/EF eller dets afløser, eftersom dette vil bidrage til etableringen, håndhævelsen, efterlevelsen og styringen af standarder; opfordrer Kommissionen til at fremme princippet om ligelig repræsentation i det europæiske standardiseringssystem; minder om betydningen af intellektuelle ejendomsrettigheder, der skal være en integreret del af den fremtidige europæiske standardiseringspolitik;

3.   understreger, at internationale standarder fremmer et globalt marked, fordi der i mange lande anvendes én identisk standard, som er fokuseret på en resultatorienteret tilgang og forbedrer forbrugernes forståelse og tilliden til markedet;

4.   anmoder Kommissionen om at opstille klare udvælgelseskriterier for de organisationer, der har ret til at udarbejde standarder;

5.   opfordrer Kommissionen til i standardiseringsdelen af direktiv 98/34/EF eller dets afløser at fastslå medlemsstaternes forpligtelse til at sikre, at de nationale standardiseringsorganer gør opmærksom på nationale tjenestestandarder;

6.   anerkender, at europæisk standardisering er et nøgleinstrument til at fremme innovation, der er af afgørende betydning både for EU's konkurrenceevne og for fuldførelsen af det indre marked, og understreger de store økonomiske fordele, idet virksomheder sættes i stand til at opnå hurtige videnoverførsler, omkostnings- og risikoreducering, kortere tid til markedet og større værdi af innovation;

7.   anerkender betydningen af at forenkle proceduren for fastlæggelse af standarder;

8.   opfordrer Kommissionen til i standardiseringsdelen af direktiv 98/34/EF at indføje en eksplicit mulighed for, at Kommissionen kan udstede mandater inden for visse sektorer på området for tjenesteydelser;

9.   glæder sig over de europæiske og nationale standardiseringsorganers bestræbelser på at inddrage alle berørte parter og sikre ligevægtig repræsentation; opfordrer disse organer til at gøre fuld brug af ikt med henblik på at styrke de berørte parters deltagelse gennem internetbaserede møder og onlinedrøftelser; mener, at det bør overvejes at fastsætte en øvre grænse for visse typer berørte parters deltagelse i tekniske udvalg og arbejdsgrupper, således at eksempelvis små og mellemstore virksomheder bliver ligeligt repræsenteret; understreger behovet for løbende at forbedre samarbejdet mellem standardiseringsorganer, forsknings- og udviklingssektoren og den akademiske verden helt fra de tidlige faser af udviklingen af standarder;

10. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at iværksætte informationskampagner om standardisering og standardiseringsprocedurer med henblik på at øge offentlighedens kendskab, især inden for forsknings- og udviklingssektoren, den akademiske verden og undervisningsinstitutionerne;

11. opfordrer medlemsstaterne til at støtte nationale/sektorbaserede organisationer, der repræsenterer små og mellemstore virksomheder, såvel som andre nationale, samfundsbærende interessehavere i de nationale standardiseringsprocesser;

12. anerkender den betydningsfulde rolle, som udfyldes af interesseorganisationer, der arbejder for almennyttige interesser på EU-plan, såsom ANEC, ECOS og ETUI-REHS, såvel som den afgørende rolle, som NORMAPME spiller; erkender, at deres begrænsede ressourcer kan være hindrende for en virkningsfuld deltagelse i proceduren til udvikling af standarder, og opfordrer Kommissionen til at øremærke nogle af de midler, der ydes til europæisk standardisering, til disse organisationer, især til støtte for ekspertdeltagelse i udarbejdelsen af standarder; anmoder Kommissionen om inden for to år at evaluere disse organisationers bidrag med henblik på at sikre, at de har fortjent den tildelte støtte; anmoder også Kommissionen om at overveje, hvorvidt andre organisationer fortjener lignende støtte og, i bekræftende fald, at overveje en forøgelse af de pågældende finansielle midler; forventer, at bl.a. disse organisationer indtager en mere fremtrædende rolle i rådgivningen af medlemsstaterne i fremtiden og dermed sikrer deltagelse af interesseorganisationer (forbrugere, miljøgrupper, fagforeninger og små og mellemstore virksomheder) i de nationale "spejludvalg" om EU-standardiseringsprojekter;

13. opfordrer til, at disse interesseorganisationer tildeles en hensigtsmæssig rolle i den europæiske standardiseringsproces, hvorved de kan bemyndiges i forbindelse med den formelle godkendelse af europæiske standarder, som de har medvirket til udarbejdelsen af, herunder f.eks. deltagelse i afstemninger; opfordrer til, at der udvikles en genvejsmekanisme til konfliktløsning, hvormed uoverensstemmelser vedrørende standardisering kan løses effektivt;

14. opfordrer Kommissionen og alle berørte parter til at sikre det europæiske standardiseringssystems finansielle bæredygtighed, herunder gennem offentlig-private partnerskaber og flerårig finansiel planlægning, hvilket er nødvendigt for at sikre virkning og effektivitet i den globale konkurrence;

15. anbefaler, at Kommissionen inddrager standardiseringsspørgsmålet i den næste SMV-uge;

16. anerkender, at europæisk standardisering bidrager til at skabe lige vilkår for alle markedsaktører, især SMV'er, som er væsentlige bidragydere; erkender imidlertid, at standarders kompleksitet, deltagelse i udviklingen af standarder og omkostningerne herved kan udgøre en hindring for SMV'er; glæder sig over og tilskynder til de foranstaltninger, der er foreslået i programmerne for SMV'er fra Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (CENELEC) med det formål at forbedre SMV'ers anvendelse af standarder;

17. opfordrer nationale og europæiske standardiseringsorganer til at tilbyde SMV'er pakker med flere standarder til nedsat pris og stille standardresumeer gratis til rådighed via internettet;

18. understreger behovet for stabilitet og forenkling af europæiske standarder og for nedbringelse af den tid, det tager at udvikle standarder, og opfordrer de nationale og europæiske standardiseringsorganer til at stille brugervenlige vejledninger i brugen af disse standarder til rådighed ved at gøre de tekster, der beskriver disse standarder, mindre tekniske og ved at forbedre og forenkle elektroniske søgefunktioner;

19. fremhæver, at behovet for at gøre europæiske innovationsbestræbelser gældende i forbindelse med globale strategier til bekæmpelse af klimaforandringer og imødegåelse af energi-, samfunds- og miljømæssige udfordringer også skal afspejles i fastsættelsen af nye retningslinjer for standardiseringsmodeller;

20. opfordrer Kommissionen til at etablere aktiviteter til opsyn med teknologien i den hensigt at indkredse fremtidige F&U-resultater, hvor standardisering vil være formålstjenligt, til at lette strømmen og gennemsigtigheden af information, der er nødvendig for indtrængning på markedet og forskning og udvikling og, i denne sammenhæng, fremme lettilgængelige og brugervenlige evalueringsmekanismer via internettet;

21. opfordrer til en reform af mandatproceduren og dens tidsplan, så der hurtigt kan udstedes standarder, som gør europæiske nyskabelser mulige at markedsføre, hvorved EU's industris innovationskapacitet øges;

22. henleder opmærksomheden på Parlamentets beslutning fra af 6. maj 2010 om elkøretøjer[1], hvori det fremhæves, at der er behov for virkningsfulde standardiseringsprocedurer på forskellige områder med henblik på at fremskynde introduktionen af elkøretøjer på markedet til gavn for konkurrenceevnen og miljøet;

23. anmoder Kommissionen om at lægge særlig vægt på standarder inden for rammeprogrammerne for forskning, konkurrenceevne og innovation, og især til at fremme en systematisk tilgang tidligere i forløbet mellem forskning, udformning og standardisering;

24. opfordrer Kommissionen til at overveje at indføje et afsnit om "relevans for standardisering" i evalueringer af forsknings- og udviklingsprojekter, der finansieres af Kommissionen;

25. opfordrer Kommissionen til at sikre, at spørgsmålet om standardisering tages op inden for Erasmusprogrammet for unge iværksættere;

26. glæder sig over Kommissionens hvidbog om modernisering af ikt-standardiseringen i EU;

27. opfordrer Kommissionen til i lovgivningen at indføje muligheden for, udelukkende inden for ikt-området og kun på betingelse af, at visse grundlæggende standardiseringsprincipper er overholdt, at henvise til produktstandarder fra fora og konsortier;

28. opfordrer Kommissionen til, med henblik på at støtte andre EU-politikker, at indføre en moderniseret og udvidet EU-standardiseringspolitik for it, hvilket bl.a. vil sikre interoperabilitet, retssikkerhed og anvendelse af passende sikkerhedsmekanismer, herunder respekt for certificering, organer for overensstemmelsesvurdering og udstedelse af tilladelser og samtidig mindske de ekstra byrder for erhvervslivet, risici for brugerne og hindringer for den frie bevægelighed for it;

29. opfordrer Kommissionen til at anvende den nye metode og de nye lovgivningsrammer som en model for en moderniseret ikt-standardiseringspolitik til støtte for EU-politikken;

30. opfordrer Kommissionen til at gøre effektiv brug af eksisterende retsgrundlag, der muliggør it-standardisering;

31. opfordrer Kommissionen til at indkredse yderligere it-sektorer, it-områder eller it-anvendelsesmuligheder, hvor virkningsfuld brug af EU-standardisering kan anvendes til at støtte EU-politikker, og opfordrer den til at fremsætte hensigtsmæssige forslag i denne henseende;

32. opfordrer Kommissionen til at sikre, at opnåelsen af EU's politiske mål ikke sættes på spil gennem ukoordinerede standardiseringsbestræbelser, konkurrerende eller unødvendige standarder, overflødige certificeringsordninger, manglende pålidelighed af standardisering og verifikation osv.;

33. understreger det uopsættelige behov for at tilpasse ikt-standardiseringspolitikken til markedsudviklingen og den politiske udvikling, hvilket vil føre til, at EU når vigtige politiske mål, som kræver interoperabilitet, såsom e-sundhed, tilgængelighed, sikkerhed, e-handel, e-forvaltning og transport, og vil bidrage til udviklingen af standarder til støtte for beskyttelse af personoplysninger;

34. fremhæver den rolle, som relevante aktører på ikt-området kan udfylde som rådgivningsgruppe for Kommissionen i forbindelse med udvikling af en harmoniseret EU-politikplatform for ikt-standardisering;

35. bemærker det stigende antal standarder, der er udviklet af industrifora og -konsortier, der er veletablerede, globale standardiseringsstrukturer inden for ikt-sektoren; mener, at den europæiske ikt-infrastruktur ikke kan gennemføres, uden øget brug af standarder fra industrifora og -konsortier;

36. opfordrer Kommissionen til at etablere en mekanisme til anerkendelse af specifikke standarder, der er udviklet af industrifora og -konsortier, som kan have stor betydning for udfyldelsen af huller i standardiseringen og for det internationale samarbejde om ikt-standardiseringsspørgsmål;

37. opfordrer Kommissionen til at forbedre samordningen mellem ikt-fora og ikt-konsortier og de formelle organer til udvikling af standarder, således at interoperabiliteten øges, og risikoen for dobbeltarbejde og uoverensstemmelser mellem standarder inden for ikt reduceres;

38. opfordrer Kommissionen til at samordne sine standardiseringsaktiviteter med EU's internationale partnere, især inden for rammerne af den transatlantiske dialog;

39. tilskynder Kommissionen til i forlængelse heraf at overveje og tage de nødvendige skridt til at styrke den europæiske standardiserings indflydelse på verdensplan med henblik på at forbedre europæiske varers og tjenesteydelsers konkurrenceevne i den internationale handel;

40. tilskynder Kommissionen til hurtigst muligt at vedtage og fremlægge et forslag om en moderne, integreret standardiseringspolitik i sin meddelelse om et mere integreret europæisk standardiseringssystem, herunder en revision af direktiv 98/34/EF, beslutning 87/95/EØF om standardisering inden for informationsteknologi og telekommunikation og afgørelse 1673/2006 om finansiering af europæisk standardisering, som det fremgår af Kommissionens arbejdsprogram for 2010;

41. opfordrer Kommissionen til at forenkle procedurerne, hvor det er muligt, og specifikt til at tage hensyn til "tænk småt først"-princippet i forbindelse med fremtidige ændringer;

42. opfordrer Kommissionen til at fremlægge en handlingsplan, der sigter mod et mere integreret EU-standardiseringssystem, mere virkningsfuld og effektiv fastlæggelse af standarder, bedre adgang til standardisering, især for innovative virksomheder med høj vækst, en større rolle til EU ved fastsættelsen af standarder på internationalt plan og et bæredygtigt system til finansiering af udviklingen af standarder;

43. opfordrer Kommissionen til at fremlægge årlige rapporter for Europa-Parlamentet om EU-standardiseringen, standardiseringsbeføjelser udstedt af Kommissionen og om status for gennemførelsen heraf.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

13.7.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

53

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jean-Pierre Audy, Zigmantas Balčytis, Ivo Belet, Bendt Bendtsen, Jan Březina, Reinhard Bütikofer, Maria Da Graça Carvalho, Jorgo Chatzimarkakis, Giles Chichester, Pilar del Castillo Vera, Lena Ek, Ioan Enciu, Gaston Franco, Adam Gierek, Robert Goebbels, Fiona Hall, Jacky Hénin, Edit Herczog, Arturs Krišjānis Kariņš, Lena Kolarska-Bobińska, Béla Kovács, Philippe Lamberts, Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz, Marisa Matias, Angelika Niebler, Jaroslav Paška, Aldo Patriciello, Anni Podimata, Miloslav Ransdorf, Jens Rohde, Paul Rübig, Amalia Sartori, Francisco Sosa Wagner, Konrad Szymański, Britta Thomsen, Evžen Tošenovský, Ioannis A. Tsoukalas, Niki Tzavela, Marita Ulvskog, Alejo Vidal-Quadras, Henri Weber

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Francesco De Angelis, Vicky Ford, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Satu Hassi, Jolanta Emilia Hibner, Yannick Jadot, Vladko Todorov Panayotov, Mario Pirillo, Theodoros Skylakakis, Hannes Swoboda, Silvia-Adriana Ţicău, Catherine Trautmann

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

29.9.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

36

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pablo Arias Echeverría, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, António Fernando Correia De Campos, Jürgen Creutzmann, Christian Engström, Małgorzata Handzlik, Malcolm Harbour, Iliana Ivanova, Philippe Juvin, Alan Kelly, Eija-Riitta Korhola, Edvard Kožušník, Kurt Lechner, Toine Manders, Hans-Peter Mayer, Gianni Pittella, Mitro Repo, Robert Rochefort, Zuzana Roithová, Heide Rühle, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Laurence J.A.J. Stassen, Catherine Stihler, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Kyriacos Triantaphyllides, Emilie Turunen

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Ashley Fox, Anna Hedh, Constance Le Grip, Morten Løkkegaard, Sylvana Rapti, Oreste Rossi, Olga Sehnalová, Wim van de Camp

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Karin Kadenbach