BETÆNKNING om gennemførelse af servicedirektivet 2006/123/EF

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

BEGRUNDELSE

UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget (16.12.2010)

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (10.11.2010)

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (3.12.2010)

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

28.1.2011 - 2010/2053(INI)

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
Ordfører: Evelyne Gebhardt

Procedure : 2010/2053(INI)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A7-0012/2011

Indgivne tekster :

A7-0012/2011

Forhandlinger :

PV 14/02/2011 - 13
CRE 14/02/2011 - 13

Afstemninger :

PV 15/02/2011 - 9.9
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0051

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
BEGRUNDELSE
UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget
UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

om gennemførelse af servicedirektivet 2006/123/EF

2010/2053(INI)

Europa-Parlamentet,

– der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

– der henviser til artikel 9, 49 og 54 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked[1],

– der henviser til Kommissionens informationsnote af 18. maj 2010 til Rådet (Konkurrence) om gennemførelsen af servicedirektivet,

– der henviser til Kommissionens meddelelse ”På vej mod en akt for det indre marked” (KOM(2010)0608),

– der henviser til rapporten til Kommissionens formand om en ny strategi for det indre marked,

– der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om realisering af et indre marked for forbrugere og borgere[2],

– der henviser til forretningsordenens artikel 48 og 119, stk. 2,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Regionaludviklingsudvalget (A7‑0012/2010),

A. der henviser til, at servicedirektivet sigter mod en gennemførelse af det indre marked for tjenester, samtidig med at der sikres et højt kvalitetsniveau og social samhørighed,

B. der henviser til, at servicedirektivet er et vækstinstrument for Den Europæiske Union, og at gennemførelsen skal indgå i Europa 2020-strategien og akten for det indre marked,

C. der henviser til, at fri udveksling af tjenesteydelser er indføjet direkte i traktaterne,

D. der henviser til, at gennemførelsen af servicedirektivet er en stor udfordring for medlemsstaterne, de offentlige forvaltninger og de lokale myndigheder på grund af bestemmelserne om etableringsret og ret til levering af tjenester samt oprettelsen af kvikskranker, der skal være tjenesteudbyderne, især de små og mellemstore virksomheder, behjælpelige,

E. der henviser til, at direktivets indvirkning på økonomien, virksomhederne og borgerne først kan vurderes, når det er gennemført korrekt og fuldt ud i samtlige Unionens medlemsstater,

F. der henviser til, at kvaliteten af medlemsstaternes gennemførelse af direktivet er lige så væsentlig som overholdelsen af fristen for denne gennemførelse,

G. der henviser til, at servicedirektivet gør det væsentligt lettere, navnlig for selvstændige erhvervsdrivende samt små og mellemstore virksomheder, at udøve deres virksomhed, udvikle nye forretningsområder og rekruttere nye medarbejdere i andre medlemsstater,

H. der henviser til, at aktiviteter, der er omfattet af servicedirektivet, udgør 40 % af EU's BNP og stillinger og derfor er en afgørende sektor for økonomisk vækst og bekæmpelse af arbejdsløsheden; der henviser til, at formålet med servicedirektivet er at frigøre det enorme økonomiske potentiale og jobskabelsespotentialet for det europæiske indre marked for tjenesteydelser, der anslås til 0,6-1,5 % af EU's BNP; der desuden henviser til, at servicedirektivet sigter mod at nå målene i artikel 3 i TEUF,

I. der henviser til, at en mere dynamisk og arbejdskraftintensiv servicesektor vil kunne bidrage til at opretholde væksten,

1. minder om den offentlige og politiske debat helt uden fortilfælde, som servicedirektivet var genstand for, og den nøglerolle, Europa-Parlamentet spillede i disse forhandlinger; mener derfor, at Parlamentet bør sikre en effektiv opfølgning af medlemsstaternes gennemførelse af direktivet; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge en statusberetning for Parlamentet;

2. understreger, at servicedirektivet er et vigtigt skridt hen imod et ægte indre marked for tjenesteydelser, hvilket bør give virksomhederne, og især SMV'er, mulighed for at give borgerne bedre service til konkurrencedygtige priser på hele det indre marked; mener imidlertid, at der efter fuldstændig gennemførelse i national lovgivning bør foretages en grundig undersøgelse af servicedirektivets virkning;

3. glæder sig over, at gennemførelsen af servicedirektivet genererer en fornyelsesdynamik uden fortilfælde i samtlige medlemsstater, hvilket kommer til udtryk i nye arbejds- og evalueringsmetoder; understreger arbejdsmarkedets parters og de faglige organisationers nøglerolle i gennemførelsesprocessen; opfordrer Kommissionen til i fuldt omfang at integrere disse i den gensidige evalueringsfase;

4. bemærker, at de fleste medlemsstater har valgt en gennemførelse i form af horisontal lovgivning; bemærker dog, at gennemførelsesmetoden afhænger af medlemsstaternes specifikke indre opbygning; opfordrer følgelig de berørte medlemsstater til at sikre øget gennemskuelighed, navnlig ved øget inddragelse af de nationale parlamenter og udarbejdelse af oversigter over det indbyrdes samspil;

5. minder om, at det ikke bør forholde sig således, at gennemførelsen af servicedirektivet af de fleste medlemsstater anses som en simpel gennemførelsesprocedure, der består i en mekanisk og horisontal afskaffelse af regler og særlige bestemmelser, men at den derimod bør betragtes som en lejlighed til at ajourføre og forenkle lovgivningen og i vid udstrækning restrukturere serviceøkonomien, idet der tages hensyn til målet om at bevare offentlige tjenesteydelser, der i øvrigt fremgår af selve servicedirektivet;

6. mener, at en fuldstændig og rettidig gennemførelse af servicedirektivet, både retligt og operationelt, bør sikres i alle medlemsstater, hvis tjenesteyderne skal kunne nyde godt af dets fordele;

7. opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge direktivets anvendelse i alle medlemsstater og udarbejde periodiske gennemførelsesrapporter; finder, at disse rapporter bør tage direktivets faktiske indvirkning på beskæftigelsen i EU på mellemlang og lang sigt i betragtning;

8. håber, at servicedirektivet vil få en reel positiv virkning med hensyn til skabelse af anstændige, varige kvalitetsjob og forbedring af de udbudte tjenesters kvalitet og sikkerheden i forbindelse hermed;

9. anerkender servicedirektivets potentiale med hensyn til yderligere integrering af EU-økonomien og relancering af det indre marked gennem fremme af økonomisk velfærd og konkurrenceevne samt beskæftigelse og jobskabelse, idet servicesektoren tegner sig for en betydelig andel af BNP og beskæftigelsen i EU; mener, at en hurtig og korrekt gennemførelse af direktivet i samtlige medlemsstater er en vigtig forudsætning for at nå de mål, der er sat med hensyn til samhørighed og regionalpolitik, og kan styrke det gensidigt forstærkende forhold mellem det indre marked og samhørighedspolitikken og bidrage til opfyldelse af målene for Europa 2020-strategien samtidig med, at den nuværende mathed på det indre marked for servicesektoren fjernes;

10. håber, at direktivets målsætninger vil begynde at blive opfyldt i nær fremtid, og at det vil være til gavn for hele Den Europæiske Union og dens regioner og dermed bidrage til en reel økonomisk, social og territorial samhørighed;

11. opfordrer Kommissionen til effektivt at kontrollere og lige fra begyndelsen at evaluere direktivets virkning i regionerne samt til at sikre en effektiv samordning af samtlige politikker i forbindelse med gennemførelsen af direktivet; opfordrer Kommissionen til at støtte gennemførelsen af en informationskampagne for lokale og regionale myndigheder om anvendelsen af direktivet for at gøre det lettere at nå direktivets målsætninger;

12. forventer, at direktivet faktisk vil kunne medføre en mindskelse af de administrative byrder og af tilfældene af retsusikkerhed, særlig for så vidt angår små og mellemstore virksomheder, som udgør størsteparten af virksomhederne i servicesektoren; mener, at en mindskelse af de administrative byrder også vil lette udviklingen af yderligere tjenesteydelser i landdistrikter, fjerntliggende områder og randområder;

13. mener, at der bør gennemføres nationale strategier til støtte for innovative SMV'er, der er hårdest ramt af virkningerne af den økonomiske og finansielle krise;

Evalueringsprocedurer

14. mener, at screeningen af den nationale lovgivning vedrørende etableringsret og retten til at udbyde tjenester er en central del af direktivet; bemærker, at denne proces skal give mulighed for at modernisere godkendelsesordningerne og kravene i forbindelse med etableringsretten og retten til at udbyde tjenester for at fremme udvekslingen af tjenester på tværs af grænserne;

15. er af den overbevisning, at den gensidige evaluering bidrager væsentligt til kvaliteten og effektiviteten af regelsættet for det indre marked, da en systematisk evaluering af gennemførelsen og den dermed forbundne kontrol med gennemførelsen kræver, at de nationale myndigheder beskæftiger sig med EU-kravene og disses gennemførelse i medlemsstaterne;

16. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med henblik på at fremme udviklingen af det indre marked for tjenesteydelser på grundlag af den procedure for gensidig evaluering i henhold til servicedirektivet, som medlemsstaterne for øjeblikket er ved at gennemføre;

17. påpeger, at medlemsstaterne kun kan opretholde deres godkendelsesordninger og visse krav i de tilfælde, hvor disse helt klart er nødvendige, rimelige og ikkediskriminerende; understreger, at medlemsstaterne i den forbindelse har opretholdt et vist antal godkendelsesordninger, men har gjort dem mere tilgængelige og gennemskuelige for tjenesteyderne; beklager, at visse medlemsstater ikke har været mere ambitiøse og udnyttet servicedirektivets potentiale fuldt ud, hvad angår forenklingen af de administrative og lovgivningsmæssige rammer;

18. understreger vanskelighederne i forbindelse med anerkendelse af faglige kvalifikationer, bl.a. på det lægefaglige område; minder om, at servicedirektivet ikke gælder for bestemmelser, der allerede er omfattet af andre særdirektiver; opfordrer Kommissionen til at afklare denne situation inden for rammerne af en revision af direktivet om faglige kvalifikationer;

19. minder om de særlige regler om etableringsret og midlertidig udveksling af tjenester i en anden medlemsstat; opfordrer Kommissionen til i fuldt omfang at tage højde for disse særlige forhold i forbindelse med evalueringen;

20. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte en stopper for uberettiget forskelsbehandling af forbrugere på grundlag af nationalitet eller opholdssted ved at sikre en effektiv gennemførelse af servicedirektivets artikel 20, stk. 2, og en korrekt håndhævelse fra de nationale myndigheders og domstoles side af de nationale bestemmelser om gennemførelse af denne regel om ikkeforskelsbehandling i medlemsstaternes retssystemer; minder om, at artikel 20, stk. 2, ikke har til formål at forhindre forskelsbehandling i de generelle betingelser, som er begrundet i objektive kriterier, f.eks. afstand eller højere omkostninger som følge af, at tjenesteydelsen leveres til modtagere i andre medlemsstater;

21. understreger, at screeningprocessen i forbindelse med direktivet involverer et stort arbejde for de nationale forvaltninger, og at der skal tages hensyn til denne arbejdsbyrde ved evalueringen af gennemførelsen;

22. bemærker medlemsstaternes bestræbelser på at gennemføre den gensidige evalueringsproces; mener, at evalueringsprocessen er et vigtigt redskab til at vurdere, hvordan gennemførelsen af direktivet skrider frem i medlemsstaterne; mener endnu ikke, at processen er så langt fremskreden, at effektiviteten kan evalueres; understreger, at denne proces bør være en hjælp i efterprøvningen af, hvorvidt de gældende bestemmelser i medlemsstaterne lever op til det indre markeds krav og ikke bidrager til at skabe nye hindringer; slår til lyd for, at Kommissionen går i gang med en tilbundsgående undersøgelse af denne nye metodes potentiale i forbindelse med akten for det indre marked;

23. beklager, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter ikke i højere grad er knyttet til den gensidige evalueringsproces;

24. opfordrer Kommissionen til at finde frem til nogle fagområder og sektorer, hvor der er problemer i forbindelse med udveksling af tjenesteydelser på tværs af grænserne, og foretage en tilbundsgående vurdering af den lovgivning, der finder anvendelse, samt årsagerne til, at den ikke fungerer hensigtsmæssigt;

Kvikskranker

25. mener, at indførelsen af kvikskranker er et væsentligt element i forbindelse med en effektiv gennemførelse af direktivet; anerkender, at dette kræver en væsentlig indsats fra medlemsstaternes side på det økonomiske, tekniske og organisatoriske plan; understreger nødvendigheden af at inddrage arbejdsmarkedets parter og erhvervsorganisationer;

26. opfordrer medlemsstaterne til at udvikle kvikskrankerne til omfattende offentlige webportaler for tjenesteudbydere, der ønsker at etablere virksomhed eller levere tjenester på tværs af grænserne; opfordrer medlemsstaterne til fortsat at forbedre adgangen til kvikskrankerne, bl.a. ved at tillade, at procedurer og formaliteter klares elektronisk via kvikskrankerne, og gennem kvaliteten og relevansen af den information og de procedurer, der er til rådighed for brugerne, navnlig SMV’er, herunder information om og færdiggørelsen af procedurer vedrørende den i medlemsstaten gældende arbejdsmarkeds‑ og skattelovgivning, som er relevant for tjenesteydere, f.eks. procedurer vedrørende moms og registrering inden for de sociale sikringsordninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at alle de oplysninger, kvikskrankerne formidler, er disponible på andre sprog end det pågældende nationale sprog, og at der især tages hensyn til sprogene i nabolandene;

27. opfordrer medlemsstaterne til at øge tilgængeligheden af elektroniske procedurer, hvilket bør omfatte oversættelse af alle relevante formularer; opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde sporingsredskaber for kvikskrankebrugere, så de har mulighed for at tjekke udviklingen i igangværende procedurer;

28. erkender de problemer, der har været med at få kvikskrankerne til at fungere i forbindelse med bekræftelse af identitet, brug af elektroniske signaturer, forelæggelse af originaldokumenter eller bekræftede kopier, især på tværs af grænser; anmoder Kommissionen om at forelægge forslag til foranstaltninger med henblik på at løse disse problemer og dermed give SMV'er mulighed for at drage fordel af det indre marked og sikre, at de undgår retlig og teknisk usikkerhed;

29. understreger, at det af hensyn til brugervenligheden især er vigtigt at præcisere, hvilke krav der gør sig gældende for permanent etablering af en virksomhed sammenlignet med tidsbegrænset levering af tjenesteydelser på tværs af grænserne;

30. beklager, at den vejledning, kvikskrankerne tilbyder, stadig ikke når ud til potentielle tjenesteydere, og at oplysningerne om, hvordan kvikskrankerne kan kontaktes, ikke er almindeligt kendt; opfordrer Kommissionen til at øremærke tilstrækkelige midler i sit budgetforslag for 2012 til at iværksætte et omfattende fremstød for kvikskrankerne på EU-plan for at øge kendskabet til de muligheder, de kan tilbyde tjenesteyderne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med alle interessenter hurtigst muligt at iværksætte meget målrettede reklame-, informations- og undervisningskampagner; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at gøre eu-go-domænet mere synligt og lettere genkendeligt og til at fremvise case studies med virksomheder, der anvender kvikskranker, og de fordele, de har fået ud af det;

31. er af den opfattelse, at dialog og udveksling af bedste praksis medlemsstaterne imellem er af stor betydning for at forbedre og udvikle kvikskrankerne; understreger, at det er nødvendigt med hasteforanstaltninger i de medlemsstater, hvor kvikskrankerne enten endnu ikke eksisterer eller ikke fungerer tilfredsstillende; opfordrer hovedparten af medlemsstaterne til at styrke indsatsen for at kunne gennemføre alle de nødvendige tiltag og procedurer via kvikskrankerne;

32. anmoder medlemsstaterne om at sikre, at de nationale kvikskranke-websteder oplyser om de nye informationsforpligtelser, som tjenesteydere skal opfylde til gavn for forbrugerne;

33. opfordrer medlemsstaterne til regelmæssigt at forelægge Kommissionen de sammenlignelige statistiske oplysninger, der er nødvendige for at evaluere, hvordan kvikskrankerne fungerer og deres virkning på europæisk plan, især vedrørende levering af tjenesteydelser på tværs af grænserne; opfordrer Kommissionen til at fastsætte klare kriterier for evalueringen af kvikskrankerne; mener, at disse kriterier bør tage udgangspunkt i både kvantitative og kvalitative indikatorer;

34. konstaterer, at nogle medlemsstater er nødt til at løse en række juridiske og tekniske spørgsmål for at muliggøre brug af kvikskrankerne på tværs af grænserne; opfordrer disse medlemsstater til at tage de nødvendige skridt og lægge særlig vægt på anerkendelse af digitale signaturer; opfordrer Kommissionen til at fortsætte de løbende bestræbelser på at øge interoperabiliteten og den gensidige anerkendelse af elektroniske procedurer og iværksætte de nødvendige støtteforanstaltninger med henblik på at fremme den grænseoverskridende brug af kvikskrankerne; anbefaler Kommissionen at tilbyde tjenesteudbydere en direkte elektronisk forbindelse til medlemsstaternes kvikskranker på alle EU's officielle sprog;

35. henstiller til medlemsstaterne og Kommissionen at gøre en øget indsats for at sikre fuld elektronisk interoperabilitet mellem kvikskrankerne; understreger, at der her er en sammenhæng med forslag 22 i meddelelsen om akten om det indre marked vedrørende elektroniske signaturer og elektroniske identifikations- og autentifikationssystemer;

36. minder om, at medlemsstaterne er forpligtet til at foretage en risikovurdering for at sikre, at virksomhederne ikke pålægges alt for store byrder, når de ønsker at afvikle deres procedurer elektronisk; anmoder Kommissionen om at vurdere mulighederne for, at virksomhederne kan benytte deres egne nationale elektroniske identifikations-/autentificeringssystemer, hvis de benytter kvikskranker i andre medlemsstater;

37. mener på baggrund af lovgivningens kompleksitet, at den enkelte borger skal kunne henvende sig til de relevante myndigheder for at få præcise svar på sine spørgsmål; mener, at begrebet administrative forhåndsafgørelser derfor bør indarbejdes i arbejdsrets- og socialsikringsområdet med henblik på at fjerne retsusikkerhed; finder endvidere, at de trufne afgørelser af hensyn til gennemsigtigheden bør offentliggøres;

Administrativt samarbejde

38. minder om betydningen af bestemmelserne om administrativt samarbejde og gensidig bistand; mener, at gennemførelsen af disse bestemmelser er en forudsætning for en effektiv kontrol med tjenesteyderne og et højt kvalitets- og sikkerhedsniveau for tjenesteydelser i Den Europæiske Union;

39. glæder sig over det stigende antal data fra de kompetente nationale myndigheder med henblik på kontrol i informationssystemet for det indre marked (IMI), hvilket sikrer en direkte, hurtig og effektiv udveksling af informationer; mener, at IMI kan anvendes i forbindelse med andre relevante direktiver;

40. mener, at informationssystemet for det indre marked og kvikskrankerne – fordi de kræver en betydelig indsats fra alle de berørte myndigheders side med hensyn til det administrative samarbejde – kunne bane vejen for yderligere interoperabilitet og netværkssamarbejde på nationalt, regionalt og lokalt plan i hele EU; mener, at det ved fastlæggelsen af regler og procedurer vedrørende funktionsmåden er nødvendigt at udvise en vis fleksibilitet under hensyntagen til de regionale forskelle på EU-plan, og at eventuelle foranstaltninger i dette øjemed bør vedtages på partnerskabsbasis og på grundlag af en reel debat på lokalt og regionalt plan;

41. finder det nyttigt at indlede et samarbejde i et europæisk netværk mellem medlemsstaternes offentlige myndigheder og etablere en gensidig udveksling af oplysninger om tjenesteyderes pålidelighed med henblik på at undgå yderligere kontroller af grænseoverskridende virksomhed;

42. understreger nødvendigheden af at udvikle uddannelsesforanstaltninger for embedsmænd i de nationale og regionale forvaltninger, der skal kontrollere tjenesterne; anerkender den indsats, medlemsstaterne allerede har gjort med henblik herpå, og opfordrer dem til yderligere at konsolidere de nationale IMI-netværk ved løbende at kontrollere, hvordan de fungerer i praksis, og ved at sikre den nødvendige uddannelse; påpeger, at tilstrækkelige investeringer på fællesskabsplan vil være en forudsætning for, at IMI bliver en bæredygtig succes; opfordrer Kommissionen til at iværksætte et flerårigt program med dette formål og tage alle de midler i brug, der skal til for at sikre en vellykket gennemførelse heraf;

43. mener, at de administrative procedurer bør gøres mere effektive; finder det i denne forbindelse hensigtsmæssigt at etablere et tæt samarbejde mellem kvikskranker, så de kan udveksle erfaringer på området grænseoverskridende tjenesteydelser i de forskellige regioner i Europa;

Anvendelsesområde

44. minder om, at en række områder ikke er omfattet af direktivet, bl.a. ikke-økonomiske tjenesteydelser af almen interesse, sundhedstjenester og hovedparten af de sociale tjenesteydelser; bemærker, at direktivet ikke finder anvendelse på arbejdsret og heller ikke indvirker på medlemsstaternes lovgivning om social sikkerhed;

45. henviser til de drøftelser, der er ført i visse medlemsstater, om de tjenester, der er undtaget fra direktivets anvendelsesområde; bemærker, at de fleste medlemsstater, for så vidt angår servicedirektivets anvendelsesområde, ikke er stødt på nævneværdige problemer i forbindelse med dets gennemførelse; minder om, at disse tjenester er undtaget på grund af deres særlige karakter, og at der her i visse tilfælde kan være brug for en sektorrelateret EU-lovgivningsramme; konstaterer, at Kommissionen i sin meddelelse ”På vej mod en akt for det indre marked” forpligter sig til i 2011 at fremlægge forslag til en række foranstaltninger vedrørende tjenesteydelser af almen interesse ("forsyningspligtydelser");

46. opfordrer til, at der foretages en reel og grundig kontrol af gennemførelsen af de restriktioner, direktivet indebærer med hensyn til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, under behørig hensyntagen til kompetencedelingen med medlemsstaterne; påpeger, at direktivet ikke berører medlemsstaternes beføjelse til i overensstemmelse med EU-retten at definere, hvad de forstår ved tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, hvorledes disse tjenesteydelser bør tilrettelægges og finansieres under overholdelse af statsstøttereglerne, og hvilke specifikke forpligtelser de bør være underlagt;

47. kræver, at der ved gennemførelsen af direktivet i højere grad tages hensyn til det grundlæggende princip om lokalt selvstyre, og at det i videst muligt omfang undgås at indføre bureaukratiske byrder og begrænsninger af beslutningsbeføjelserne på lokalt plan, hvad angår tjenesteydelser af almen økonomisk interesse.

48. mener, at de yderligere foranstaltninger, der er nødvendige for den endelige gennemførelse af det indre marked for tjenester, i fuldt omfang skal indgå i drøftelserne om akten for det indre marked;

49. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

[1] EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.
[2] Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0186.

Den 28. december 2006 trådte det europæiske servicedirektiv (2006/123/EG) i kraft. Formålet med servicedirektivet er at åbne markedet for tjenesteydere i Den Europæiske Union og afvikle protektionistiske begrænsninger for udøvelsen af tjenesteydelsesvirksomhed i medlemsstaterne og håndhæve princippet om fri bevægelighed, der danner grundlag for det fælles marked: kort sagt skal de europæiske tjenesteydere kunne tilbyde deres arbejde uden bureaukratiske skranker overalt i EU.

Det påstås fejlagtigt, at servicedirektivet deregulerer eller liberaliserer tjenestesektoren. Det er klart ikke tilfældet. Formålet med servicedirektivet er at udforme adgangen til markedet i medlemsstaterne på en sådan måde, at vilkårlige hindringer fjernes, og at de regler, der fastholdes i medlemsstaterne, er rimelige og ikke-diskriminerende. Det er udtrykkeligt blevet bestemt, at hverken arbejdsretten, eller arbejdstagernes rettigheder berøres af lovinitiativet, hvilket Europa-Parlamentet har lagt særlig vægt på.

Europæiske og nationale rettigheder kan dermed bevares. Oprindelsesprincippet, der kritiseredes for at bane vejen for social dumping, og hvorefter tjenesteyderne i forbindelse med virksomhed i en anden EU-medlemsstat kun var underkastet bestemmelserne i deres respektive oprindelseslande, blev fjernet og erstattet med mållandsprincippet. Direktivet giver nu medlemsstaterne mulighed for at anvende deres egne ordninger med beskæftigelsesbetingelser, herunder sådanne der er fastlagt ved bindende kollektive overenskomster.

Det skal fastslås, at Europa-Parlamentet var den drivende kraft i forbindelse med lovgivningen, og det er helt enestående, at Rådet stort set har fulgt Europa-Parlamentets forslag. Navnlig hvad angår udformningen af artikel 16, hvori det understreges: "Der er intet til hinder for, at den medlemsstat, som tjenesteyderen begiver sig til, fastsætter krav vedrørende udførelsen af servicevirksomhed, hvis disse krav er begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, den offentlige sundhed eller beskyttelsen af miljøet og er i overensstemmelse med stk. 1. Der er heller intet til hinder for, at denne medlemsstat i overensstemmelse med fællesskabsretten anvender sine bestemmelser vedrørende ansættelsesvilkår, herunder bestemmelser, som er fastsat i kollektive aftaler."

Europa-Parlamentet har i forbindelse med gennemførelsen af servicedirektivet i første omgang kunnet konstatere forsinkelser i medlemsstaterne og til dels heftige diskussioner. Derfor besluttede det nøje at følge og ledsage gennemførelsesprocessen. Mangler i gennemførelsen og spørgsmål om fortolkning og anvendelse af direktivet blev taget op. Det var anledningen til den foreliggende betænkning.

Anvendelsesområde

Servicedirektivets anvendelsesområde omfatter i princippet alle kommercielle tjenester, der udbydes af en tjenesteyder, der er etableret i en medlemsstat. Ikke omfattet er bl.a. tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, finansielle detailtjenesteydelser, transporttjenester, tjenesteydelser, der udføres af vikarbureauer, sundhedstjenester, sociale plejeydelser, børnepasning og byggeri. Direktivet sætter ikke spørgsmålstegn ved offentlige tjenesteydelser, og direktivet har under ingen omstændigheder til formål at udhule de offentlige forsyningspligtydelser.

Ordføreren understreger, at direktivets anvendelsesområde er klart og skal implementeres entydigt. For kun på den måde kan der skabes retssikkerhed. Ordføreren understreger endvidere specielt, at gennemførelsen af servicedirektivet ikke må bruges som påskud for deregulering eller privatisering i medlemsstaterne. Såfremt en regering ønsker at gennemføre en deregulering, må den også tage ansvaret for sine egne handlinger.

I forbindelse med gennemførelsesprocessen er det blevet tydeligt, at det er uklart for en del tjenesteydere, om den tjenesteydelse, de udbyder, er omfattet af direktivet eller ej. Dette gælder især for art. 2, litra j). Her er det op til medlemsstaterne at udnytte og anvende direktivets instrumenter, når det f.eks. drejer sig om at tage småbørnspasning ud af direktivets anvendelsesområde.

Ordføreren understreger endvidere, at det ikke blot er nødvendigt at sondre klart mellem de tjenesteydelser, der falder ind under dette direktiv, og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, men også at sikre beskyttelsen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse ved hjælp af en rammelovgivning.

Kvikskranker

For tjenesteyderne giver forenklingen af forvaltningsprocedurerne og indførelsen af kvikskranker givetvis store fordele. Dette instrument kan være af særlig betydning for små og mellemstore virksomheder, såfremt det anvendes rigtigt.

Alle procedurer og formaliteter, der er nødvendige i forbindelse med opstart og udøvelse af en tjenesteydelsesvirksomhed som led i udvekslingen af tjenesteydelser på tværs af grænserne, skal kunne afvikles via disse kvikskranker. Her skal der stilles præcise, fuldstændige og forståelige informationer om formaliteter, forvaltningsprocedurer, obligatoriske lovbestemmelser osv. til rådighed. Endvidere skal virksomhederne have støtte til afviklingen af de nødvendige forvaltningsprocedurer. Procedurerne skal så vidt muligt kunne afvikles ad elektronisk vej.

Ordføreren går ud fra, at alle aktører er blevet inddraget i forbindelse med etableringen af kvikskrankerne, dvs. ud over virksomhederne også arbejdstagerrepræsentanter, for at sikre, at alle relevante informationer, også og i særdeleshed om de arbejdsretlige bestemmelser der skal overholdes, videregives, således at eventuelle problemer kan løses hurtigst muligt og uproblematisk.

Ordføreren anser det imidlertid for upassende, såfremt kvikskrankerne udelukkende begrænses til den elektroniske form. En personlig rådgivning via kvalificeret personale bør være reglen. Derfor skal kvikskranker have pligt til at oplyse tjenesteyderne om de arbejds- og socialretlige bestemmelser, der skal overholdes. Kun på den måde kan det forhindres, at en tjenesteudbyder kan påberåbe sig manglende kendskab til de retlige normer i det pågældende land. Endvidere ville en koordination af de enkelte skranker være på sin plads, således at tjenesteyderne på den måde kunne får de mest aktuelle informationer.

At bistanden skal tilbydes på flere sprog, bør ligeledes være en selvfølge.

Administrativt samarbejde

Servicedirektivet redegør for det administrative samarbejde omkring afklaringen af forpligtelserne i etableringsmedlemsstaterne og i de medlemsstater, hvor tjenesten ydes. I den forbindelse er informationssystemet for det indre marked (IMI) en hjælp for de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til at overvinde praktiske hindringer. IMI er et prisværdigt instrument, da det støtter forvaltningernes arbejde, idet forskellig forvaltningspraksis, sprogvanskeligheder eller manglende information om kontakter i andre medlemsstater kan tages op her. Ordføreren vil fremover i højere grad være opmærksom på, at dette system rent faktisk finder anvendelse. Det synes, som om medlemsstaterne har noget, de skal indhente på dette område.

Gensidig evaluering

Ordføreren ønsker på ny at understrege, at den procedure for gensidig evaluering, Rådet i sin tid indførte, medfører unødvendige bureaukratiske byrder for medlemsstaternes forvaltninger på nationalt, regionalt og lokalt plan.

Ud over det store antal nationale love, der skal tilpasses til servicedirektivet, skal medlemsstaterne aflægge Kommissionen beretning om deres tilladelsesordninger (artikel 9, stk. 2), deres krav i forbindelse med etableringsretten (artikel 15) samt deres krav i forbindelse med virksomhed på flere områder (artikel 25, stk. 3).

Eventuelle fordele ved denne procedure skal først undersøges nøje, for de supplerende bureaukratiske byrder som de administrative omkostninger i den forbindelse består efter ordførerens opfattelse stadig.

til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

om gennemførelse af servicedirektivet 2006/123/EF
2010/2053(INI)

Ordfører for udtalelse: Sophie Auconie

FORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at fri udveksling af tjenesteydelser er indføjet direkte i traktaterne,

B. der henviser til, at aktiviteter, der er omfattet af servicedirektivet, udgør 40 % af EU's BNP og stillinger og derfor er en afgørende sektor for økonomisk vækst og bekæmpelsen af arbejdsløsheden; der henviser til, at formålet med servicedirektivet er at frigøre det enorme økonomiske potentiale og jobskabelsespotentialet for det europæiske indre marked for tjenesteydelser, der anslås til 0,6-1,5 % af EU's BNP; der desuden henviser til, at servicedirektivet sigter mod at nå målene i artikel 3 i TEUF,

1. understreger, at servicedirektivet er et vigtigt skridt hen imod et ægte indre marked for tjenesteydelser, hvilket bør give virksomhederne, og især SMV'er, mulighed for at give borgerne bedre service til konkurrencedygtige priser på hele det indre marked; mener imidlertid, at det efter fuld gennemførelse er afgørende, at der foretages en samlet vurdering af servicedirektivets virkning på den økonomiske aktivitet, kvalitative og kvantitative niveauer for beskæftigelse, social beskyttelse, opfyldelse af miljømæssige målsætninger og kvaliteten af de tjenesteydelser, forbrugerne tilbydes;

2. henleder opmærksomheden på vigtigheden af tilgængelighed, effektivitet og interoperabilitet af kvikskranker i alle medlemsstaterne; mener især, at disse kvikskranker bør udlevere hensigtsmæssige og omfattende oplysninger om medlemsstaternes gældende arbejdstagerrettigheder og beskatningsordninger, især hvad angår moms; mener, at et enkelt elektronisk adgangspunkt til kvikskrankerne er utilstrækkeligt til at yde udbyderne kvalitativ bistand, og anmoder om en analyse af kvikskrankernes ydeevne på grundlag af konkrete indikatorer, der skal stilles til rådighed for Europa-Parlamentet; anbefaler under alle omstændigheder, at den administrative byrde, som servicedirektivet pålægger de lokale og regionale myndigheder, bør holdes på et forholdsmæssigt og rimeligt niveau;

3. bemærker, at det kan være svært at definere servicedirektivets omfang, især med hensyn til tjenesteydelser af almen interesse; anmoder derfor Kommissionen om at sikre en klart defineret retlig ramme for alle tjenesteydelser via loven om det indre marked;

4. understreger, at gennemførelsesprocessen bør finde sted så hurtigt som muligt og på en gennemsigtig måde; understreger betydningen af det administrative samarbejde, og at de kompetente myndigheder i alle medlemsstater bør kommunikere hurtigere og mere effektivt ved at gøre bedre brug af informationssystemet for det indre marked; forventer, at Kommissionens rapport indeholder en analyse af de justeringer, der er nødvendige for at sikre en fuldstændig og effektiv anvendelse af direktivet; mener især, at det vil være hensigtsmæssigt at vurdere konsekvenserne af den valgte gennemførelsesmetode (vertikal eller horisontal), hvad angår kvalitet og læselighed for tjenesteydere og borgere.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

om gennemførelse af servicedirektivet (2006/123/EF)
2010/2053(INI)

Rådgivende ordfører: Jean-Luc Bennahmias

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der understreger, at det indre marked for tjenesteydelser skal udvikles fuldt ud, men at den europæiske sociale model skal bevares intakt, navnlig hvad angår adgangen til anstændige og varige job og velfærd for alle,

B. der henviser til, at servicedirektivet gør det væsentligt lettere, navnlig for selvstændige erhvervsdrivende samt små og mellemstore virksomheder, at udøve deres virksomhed, udvikle nye forretningsområder samt at ansætte nye medarbejdere i andre medlemsstater,

C. der henviser til, at gennemførelsen af servicedirektivet er en vigtig forudsætning for virkeliggørelsen af det indre marked,

D. der henviser til, at servicesektoren tegner sig for 70 % af beskæftigelsen og bruttonationalproduktet i EU, og dermed er den største sektor i EU, og at den stigende efterspørgsel i de sidste ti år har ført til en nettojobskabelse i denne sektor i størstedelen af euroområdet,

E. der påpeger, at en mere dynamisk og arbejdskraftintensiv servicesektor vil kunne bidrage til at opretholde væksten,

1. håber, at servicedirektivet vil få en reel positiv virkning med hensyn til skabelse af anstændige, varige kvalitetsjob og forbedring af de udbudte tjenesters kvalitet og sikkerheden i forbindelse hermed;

2. bemærker, at en fuldstændig, sammenhængende og rettidig gennemførelse af servicedirektivet i national ret er en forudsætning for, at dets mål kan opfyldes fuldt ud;

3. finder, at servicedirektivet bør styrke den sociale velfærd og arbejdstagernes rettigheder samt sikre rimelige arbejdsvilkår for alle EU-borgere;

4. minder om, at servicedirektivet skal fortolkes i lyset af de nye bestemmelser i traktaterne, særlig artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union, den horisontale sociale klausul i artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUF-traktaten), artikel 14 i EUF-traktaten, protokol 26, der er knyttet til traktaterne, og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

5. henviser til, at vi de sidste år har oplevet flere problemer med det indre marked, specielt vedrørende den frie bevægelig, eksempelvis har udstationeringsdirektivet skabt problemer i flere medlemslande; opfordrer medlemsstaterne såvel som EU-institutionerne til fortsat at arbejde for, at disse problemer løses, navnlig ved at fortolke servicedirektivet i lyset af Domstolens domme i Viking-, Laval- og Rüffert-sagerne og ved foretage en revision af direktivet; påpeger i den forbindelse, at de økonomiske grundlæggende frihedsrettigheder i det indre marked skal afbalanceres med de andre grundlæggende rettigheder, herunder grundlæggende sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder, i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU-lovgivningen, således at det indre marked ikke går forud for eller bliver vigtigere end den europæiske sociale model;

6. minder om, at en række områder ikke er omfattet af direktivet, navnlig ikke-økonomiske tjenesteydelser af almen interesse, sundhedstjenester og hovedparten af de sociale tjenesteydelser; bemærker, at direktivet ikke finder anvendelse på arbejdsret og heller ikke indvirker på medlemsstaternes lovgivning om social sikkerhed;

7. opfordrer Kommissionen til at fremkomme med yderligere præciseringer af direktivets anvendelsesområde, navnlig hvad angår begreberne "erhvervsvirksomhed", "tjenesteydelser af almen økonomisk interesse" og "sociale tjenesteydelser af almen interesse", samt med hensyn til direktivets anvendelse på godkendelsesordninger inden for sociale tjenesteydelser af almen interesse, samtidig med at nærhedsprincippet respekteres;

8. mener, at "kvikskrankerne" bør være tilgængelige både som en elektronisk og fysisk skranke i alle medlemsstater, og at de navnlig vil være effektive, hvis de er lette at finde, er praktisk orienterede og flersprogede; mener desuden, at "kvikskrankernes" engagement i indsatsen for ubureaukratisk rådgivning af små og mellemstore virksomheder og oplysning af borgerne om spørgsmål vedrørende direktivet, især spørgsmålet om, hvilke arbejdsretlige- og socialsikringsmæssige bestemmelser der finder anvendelse, og spørgsmålet om arbejdstagernes rettigheder i medfør af direktivet, bør styrkes; finder på baggrund af lovgivningens kompleksitet, at der i forbindelse med beskæftigelses- og socialsikringsmyndigheders kontroller bør lægges vægt på dialog, rådgivning og oplysning;

9. mener på baggrund af lovgivningens kompleksitet, at den enkelte borger skal kunne henvende sig til de relevante myndigheder for at få præcise svar på sine spørgsmål; mener, at begrebet administrative forhåndsafgørelser derfor bør indarbejdes i arbejdsrets- og socialsikringsområdet med henblik på at fjerne den retlige usikkerhed; finder endvidere, at de trufne afgørelser af hensyn til gennemsigtigheden bør offentliggøres;

10. beklager, at ikke alle medlemsstater på nuværende tidspunkt har implementeret servicedirektivet fuldt ud, og opfordrer til, at denne implementering foretages hurtigst muligt;

11. mener, at personer, der omgår de respektive nationale arbejdsmarkedsregler, f.eks. gennem sort arbejde eller "skinselvstændighed", skal retsforfølges og straffes;

12. opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge direktivets anvendelse i alle medlemsstater og udarbejde periodiske gennemførelsesrapporter; finder, at disse rapporter bør tage direktivets faktiske indvirkning på beskæftigelsen i EU på mellemlang og lang sigt i betragtning.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

om gennemførelse af servicedirektivet 2006/123/EF
2010/2053(INI)

Rådgivende ordfører: Filiz Hakaeva Hyusmenova

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. anerkender servicedirektivets potentiale med hensyn til yderligere integrering af EU-økonomien og relancering af det indre marked gennem fremme af økonomisk velfærd og konkurrenceevne samt beskæftigelse og jobskabelse, idet servicesektoren tegner sig for en betydelig andel af BNP og beskæftigelsen i EU; mener, at en hurtig og korrekt gennemførelse af direktivet i samtlige medlemsstater er en vigtig forudsætning for at nå de mål, der er sat med hensyn til samhørighed og regionalpolitik, og kan styrke det gensidigt forstærkende forhold mellem det indre marked og samhørighedspolitikken og bidrage til opfyldelse af målene for EU's 2020-strategi samtidig med, at den nuværende mathed på det indre marked for servicesektoren fjernes;

2. mener, at informationssystemet for det indre marked og kvikskrankerne - fordi de kræver en betydelig indsats af alle de berørte myndigheder med hensyn til det administrative samarbejde - kunne bane vejen for yderligere interoperabilitet og netværkssamarbejde på nationalt, regionalt og lokalt plan i hele EU; mener, at det ved fastlæggelsen af regler og procedurer vedrørende funktionsmåden er nødvendigt at udvise en vis fleksibilitet under hensyntagen til de regionale forskelle på EU-plan, og at eventuelle foranstaltninger i dette øjemed bør vedtages på partnerskabsbasis og på grundlag af en reel debat på lokalt og regionalt plan; mener, at kvikskrankerne desuden bør tilskyndes til at følge flersprogethedsprincippet for at gøre de administrative procedurer mere behovsbaserede og muliggøre en effektiv, direkte og hurtig kommunikation; mener, at det ville være hensigtsmæssigt, at kvikskrankerne anvender flersprogede websteder; finder det imidlertid nødvendigt at sørge for, at dette ikke indebærer yderligere byrder for de berørte parter, særlig de lokale og regionale myndigheder;

3. henviser til, at kvikskrankerne bør fungere som offentlige organer og "one-stop-shops" for tjenesteydere;

4. finder det nyttigt, at der indledes et samarbejde i et europæisk netværk mellem medlemsstaternes offentlige myndigheder, og at der etableres en gensidig udveksling af oplysninger om tjenesteyderes pålidelighed med henblik på at undgå yderligere kontroller af grænseoverskridende virksomhed;

5. håber, at det i nær fremtid vil være muligt at påbegynde gennemførelsen af direktivets målsætning, og at det vil være til gavn for hele Den Europæiske Union og dens regioner og bidrage til en reel økonomisk, social og territorial samhørighed; understreger den rolle, som strukturfondene og andre finansieringsinstrumenter spiller med hensyn til at give adgang til og sikre tilrådighedsstillelse af infrastruktur på områder som transport, telekommunikation, forskning, innovation og uddannelse, åbne adgang for offentlige goder og tjenester i regionerne, især i områder, der er mindre tiltrækkende for investorer, ved at udvikle og tilbyde incitamenter til at investere i sådanne regioner, og bidrage til at fremme udveksling af god praksis med hensyn til ydelse af særlig vigtige tjenester; kræver i denne forbindelse øget sammenhæng og koordinering mellem alle politikkerne;

6. mener, at de administrative procedurer bør gøres mere effektive; finder det i denne forbindelse hensigtsmæssigt at etablere et tæt samarbejde mellem kvikskranker, så de kan udveksle erfaringer på området grænseoverskridende tjenesteydelser i de forskellige regioner i Europa;

7. opfordrer Kommissionen til effektivt at kontrollere og lige fra begyndelsen at evaluere direktivets virkning i regionerne samt til i forbindelse med gennemførelsen af direktivet at sikre en effektiv samordning af samtlige politikker; opfordrer Kommissionen til at støtte gennemførelsen af en informationskampagne for lokale og regionale myndigheder om anvendelsen af direktivet for at gøre det lettere at nå direktivets målsætning;

8. forventer, at direktivet faktisk vil kunne medføre en mindskelse af de administrative byrder og af tilfældene af retsusikkerhed, særlig for så vidt angår små og mellemstore virksomheder, som udgør størsteparten af virksomhederne i servicesektoren; opfordrer i dette øjemed Kommissionen og medlemsstaterne til at mindske de administrative byrder, som den eksisterende pligt til at underrette om vedtægtsændringer indebærer for de lokale og regionale myndigheder; mener, at en mindskelse af de administrative byrder også vil lette udviklingen af yderligere tjenesteydelser i landdistrikter, fjerntliggende områder og randområder;

9. mener, at der bør gennemføres nationale strategier til støtte for innovative SMV'er, der er hårdest ramt af virkningerne af økonomi- og finanskrisen;

10. påpeger, at tjenesteydelser af almen interesse kan og bør reguleres på det sted, hvor de ydes, og hvor borgerne nyder godt af dem; kræver derfor, at kommunerne bevarer tilstrækkeligt råderum i denne henseende;

11. kræver, at der foretages en reel og grundig kontrol af gennemførelsen af de restriktioner, direktivet indebærer med hensyn til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, under behørig hensyntagen til kompetencedelingen med medlemsstaterne; påpeger, at direktivet ikke berører medlemsstaternes beføjelse til i overensstemmelse med EU-retten at definere, hvad de forstår ved tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, hvorledes disse tjenesteydelser bør tilrettelægges og finansieres under overholdelse af statsstøttereglerne, og hvilke specifikke forpligtelser de bør være underlagt;

12. kræver, at der ved gennemførelsen af direktivet i højere grad tages hensyn til det grundlæggende princip om lokalt selvstyre, og at det i videst muligt omfang undgås at indføre bureaukratiske byrder og begrænsninger af beslutningsbeføjelserne på lokalt plan, hvad angår tjenesteydelser af almen økonomisk interesse.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Burkhard Balz, Udo Bullmann, Pascal Canfin, Nikolaos Chountis, George Sabin Cutaş, Leonardo Domenici, Derk Jan Eppink, Diogo Feio, Markus Ferber, Elisa Ferreira, Vicky Ford, Ildikó Gáll-Pelcz, José Manuel García-Margallo y Marfil, Jean-Paul Gauzès, Sven Giegold, Sylvie Goulard, Liem Hoang Ngoc, Gunnar Hökmark, Othmar Karas, Wolf Klinz, Jürgen Klute, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Philippe Lamberts, Ivari Padar, Anni Podimata, Olle Schmidt, Edward Scicluna, Theodor Dumitru Stolojan, Kay Swinburne, Ramon Tremosa i Balcells, Corien Wortmann-Kool

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Marta Andreasen, Elena Băsescu, Pervenche Berès, Thijs Berman, Sari Essayah, Robert Goebbels, Carl Haglund, Syed Kamall, Klaus-Heiner Lehne, Thomas Mann, Gay Mitchell

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik