om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side

(08505/2010 – C7-0320/2010 – 2010/0075(NLE))

(Godkendelsesprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til udkast til Rådets afgørelse (08505/2010),

–   der henviser til frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side (08530/2010),

–   der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 167, stk. 3, artikel 207 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a) v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0320/2010),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 8,

–   der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0034/2011),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Republikken Koreas regeringer og parlamenter.

I. Indledning

Frihandelsaftalen mellem EU-27 som helhed på den ene side og Republikken Korea (Sydkorea) på den anden side tager afsæt i målsætningerne for Kommissionens handelsstrategi for et "globalt Europa", der vedtoges den 3. oktober 2006(1) og godkendtes af Parlamentet i en beslutning af 19. februar 2008 om EU's strategi for øget markedsadgang for EU's virksomheder(2) og om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Korea(3).

Frihandelsaftalen har til formål at give EU-virksomheder inden for en bred vifte af økonomiske sektorer udstrakt og omfattende adgang til det sydkoreanske marked via en række helt nye toldlettelser. Frihandelsaftalen er forenelig med artikel XXIV i GATT og artikel V i GATS. Den sikrer WTO-plus-regler i forbindelse med geografiske betegnelser, offentlige indkøbsaftaler (GPA-plus) og bestemmelser om gennemsigtighed i forbindelse med statsstøtte. Desuden fastsætter den WTO-plus- og TRIPS-plus-regler med henblik på en effektiv håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

Aftalen, der er den første i en ny generation af bilaterale frihandelsaftaler, indeholder betydelige nyskabelser såsom et kapitel om bæredygtig udvikling, som forpligter begge parter til at overholde ILO's grundlæggende arbejdsstandarder og skaber et peer review-baseret system til behandling af klager om manglende overholdelse samt nedsættelse af flere arbejdsgrupper og overvågningsudvalg. Ordføreren understreger betydningen af inddragelse af civilsamfundet i den nationale rådgivende gruppe (Domestic Advisory Group).

Samtidig med de mange både omgående og omfattende fordele (hvoraf nogle er nævnt i afsnit II i denne begrundelse) glæder ordføreren sig over, at der i frihandelsaftalen også er indbygget en effektiv bilateral beskyttelsesmekanisme (se betænkning af Zalba Bidegain, C7-0025/2010), som giver EU mulighed for at genindføre MFN-toldsatser, hvis det viser sig, at den liberalisering, der følger af denne specifikke frihandelsaftale, har påført eller truer med at påføre EU's indenlandske industri alvorlig skade.

Formålet med denne ikkelovgivningsmæssige betænkning er ikke at fremsætte detaljerede henstillinger til Kommissionens forslag eller at vurdere de tekniske bestemmelser i den bilaterale sikkerhedsklausul, men derimod at vurdere, om vi, Europa-Parlamentet, på anbefaling af Udvalget om International Handel, bør give vores endelige tilslutning til aftalen som helhed. Det er derfor vigtigt at se nærmere på fordelene for EU's industri generelt.

II. Fordele ved frihandelsaftalen

Det sydkoreanske marked rummer betydelige nye muligheder for varer og tjenesteydelser fra EU, men det har hidtil været relativt lukket på grund af høje toldsatser og omkostningstunge ikke-toldmæssige hindringer. Frihandelsaftalen vil hurtigt fjerne afgifter i størrelsesordenen 1,6 mia. EUR på eksport fra EU af industri- og landbrugsprodukter, mens de tilsvarende tal for de sydkoreanske eksportører udgør 1,1 mia. EUR. Eksempler på sektorer, som omgående vil opleve betydelige besparelser, er bl.a. kemiske produkter (175 mio. EUR), medicinalvarer (50 mio. EUR alene i afgifter), underleverancer til bilindustrien, industrielt udstyr, fodtøj, alkohol (40 mio. EUR), medicinsk udstyr, ikke-jernholdige metaller, jern og stål, læder og pelsværk, træ, keramik og glas. Det er også værd at bemærke, at de anførte tal er afgiftsbesparelser, og at disse besparelser vil blive endnu større, i takt med den forventede stigning i handlen mellem EU og Sydkorea som følge af frihandelsaftalen.

Ordføreren glæder sig over, at fordelene for landbrugs- og tjenesteydelsessektorerne er særligt markante. Korea er i øjeblikket at finde blandt de mest værdifulde eksportmarkeder globalt set for EU's landbrugere med et årligt salg på over 1 mia. EUR. Frihandelsaftalen vil liberalisere næsten hele EU's landbrugseksport fuldt ud, hvilket vil betyde besparelser for landbruget på 380 mio. EUR. For EU's servicesektor (herunder finansielle tjenesteydelser, telekommunikation, miljøtjenesteydelser, søtransport samt finansielle og juridiske tjenesteydelser) er fordelene ligeså i øjenfaldende med en forventet stigning på 70 % i handelsvolumen, den største for nogen EU-sektor.

Eksporten er således en vigtig kilde til vækst for EU. Den bidrager til velstand og beskæftigelse for europæiske virksomheder og deres ansatte og vil være en af de vigtigste faktorer til fremme af den økonomiske genopretning i EU. Fordelene i denne aftale rækker imidlertid videre end til gevinsterne på kort sigt som følge af toldnedsættelserne.

Ordføreren glæder sig over, at aftalen - på linje med henstillingerne i Europa-Parlamentets betænkning og beslutning fra henholdsvis 2007 (INI/2007/2186) og 2008 (2007/2185(INI)) - tager fat på investeringsmuligheder, konkurrencepolitik, gennemsigtighed i offentlige indkøbsaftaler og reguleringspraksis samt handelsfremme. Inden for rammerne af frihandelsaftalen vil Sydkorea betragte europæiske standarder som sidestillet med sine egne og dermed fjerne administrative krav, som i høj grad har været med til at bremse adgangen til det sydkoreanske marked.

Ordføreren erkender imidlertid, at frihandelsaftalen ikke vil medføre omgående fordele generelt for alle EU's erhvervssektorer og undersektorer, og han glæder sig derfor over, at aftalen anerkender, at visse sektorer er sårbare, og rummer præcise tvistbilæggelses-, beskyttelses- og overvågningsprocedurer, som skal give EU-virksomheder i alle sektorer tilstrækkelig sikkerhed, når de omstiller sig til de ændrede handelsforbindelser med Sydkorea.

III. Fjernelse og forebyggelse af tekniske hindringer

En af de centrale målsætninger med denne frihandelsaftale er at få ophævet Sydkoreas tekniske handelshindringer og dermed åbne markedet og skabe nye muligheder for europæiske virksomheder, således at de kan konkurrere på frie og fair betingelser. Denne målsætning er vigtig for alle EU's økonomiske sektorer og vital for de tre sektorer, der er mest berørt på EU's side, dvs. bilsektoren, forbrugerelektronik og tekstil, hvor Korea har en komparativ fordel i forhold til EU.

1)     Bilsektoren

Gevinster for den sydkoreanske handelsbalance forventes især inden for små og mellemstore biler. EU-producenter har tidligere forsøgt at trænge ind på dette markedssegment i Sydkorea, men kun opnået behersket succes med eksport af luksusbiler. Denne komparative fordel forventes imidlertid at svinde ind proportionelt med nedgangen i importen af biler fra Korea, som gradvis opvejes af en stigning i den sydkoreanske bilproduktion i selve EU (i fabrikker i Den Tjekkiske Republik og Slovakiet)(4).

EU-bilproducenter, der allerede er til stede på det sydkoreanske marked, såvel som de, der endnu ikke er etableret i Korea, vil have fordel af ophævelsen både af de sydkoreanske afgifter og af de ikke-toldmæssige hindringer. 8 % -afgiften på biler fra EU, der eksporteres til Korea, vil blive fjernet, hvilket betyder, at der for en bil til 25.000 EUR, der eksporteres til Korea, vil blive sparet 2.000 EUR i afgifter(5). Af endnu større betydning er det, at Sydkorea har accepteret en ambitiøs pakke for fjernelse af de ikke-toldmæssige handelshindringer, under hvilken det accepterer sidestilling af internationale eller EU-standarder i forbindelse med alle sine vigtigste tekniske regler. Dette indebærer, at EU-producenter vil kunne sælge biler i Korea, som er fremstillet i overensstemmelse med EU-specifikationer, uden at bilerne skal gennemgå yderligere tester, og uden at producenterne skal afholde de dermed forbundne omkostninger.

I frihandelsaftalen indgår nedsættelse af en arbejdsgruppe/et overvågningsudvalg, som skal forhindre skjult protektionisme gennem nye tekniske handelshindringer i fremtiden (såsom nye tekniske regler i Sydkorea vedrørende f.eks. CO2-emissionsstandarder). Da den koreanske CO2-lov endnu ikke er vedtaget, kan ordføreren ikke vurdere, hvor meget åbenlys og skjult protektionisme den vil indebære. Ordføreren forbeholder sig ret til at ændre dette afsnit, når teksten skal forelægges plenarforsamlingen.

Ordføreren støtter varmt op om Kommissionens løfter om, at den nøje vil overvåge, at Korea overholder sine forpligtelser i henseende til reguleringsmæssige spørgsmål, herunder i forbindelse med tekniske reguleringer i bilsektoren, om, at denne overvågning vil omfatte alle aspekter af ikke-toldmæssige hindringer, samt om, at alle resultaterne vil blive dokumenteret og forelagt Europa-Parlamentet og Rådet.

2)     Forbrugerelektronik

EU-eksportører af forbrugerelektronik og husholdningsapparater såsom tv-apparater, computere, mikrobølgeovne, mobiltelefoner og telekommunikationsudstyr møder betydelige hindringer, der vanskeliggør deres adgang til det sydkoreanske marked, især i form af bekostelige afprøvnings- og attesteringsprocedurer. Aftalen har fjernet disse handelshindringer ved at afskaffe alle overlappende krav, et skridt, der er blevet modtaget med stor glæde af størsteparten af den europæiske industri og af ordføreren.

Den sydkoreanske elektroniksektor er med statslig støtte blevet en vigtig global aktør i løbet af de seneste 10 år med en usædvanlig stor vækst inden for forbrugerelektronik, hvilket skyldes produktionen og fremstillingen af elektronikprodukter og -komponenter i mellemklassen til overkommelige priser. På det seneste har denne sektor imidlertid vendt sig mod produktion af innovative produkter inden for digital billedteknik, miljøvenligt design og trådløst udstyr, som sigter mod samme forbrugersegment som EU's elektroniksektor med produkter med høj værditilvækst.

Den globale økonomiske krise har haft alvorlig indvirkning på de nuværende og fremtidige vækstprognoser for elektroniksektoren generelt. Sydkoreas anerkendelse af europæiske it-standarder som led i denne frihandelsaftale vil derfor sammen med afskaffelsen af eksportafgifter og tekniske handelshindringer give europæiske elektronikproducenter mulighed for endelig at få adgang til det sydkoreanske marked på lige vilkår. Ordføreren glæder sig derfor over den målrettede overvågning af denne sektor og indføjelsen heraf i den bilaterale sikkerhedsklausul.

3)     Tekstil

Eftersom de sydkoreanske tekstil- og beklædningsafgifter ligger helt oppe på 10,06 % betragtes et liberaliseret sydkoreansk marked som et glimrende perspektiv for europæiske firmaer i henseende til investering og muligheder. Aftalen indebærer øjeblikkelig afskaffelse af de fleste af de afgifter på 60 mio. EUR, der opkræves hos EU-eksportører, hvilket vil sikre større adgang og tilskyndelse for EU-virksomheder til at investere i det sydkoreanske marked direkte eller som del af en joint venture.

Kapitlet om intellektuelle ejendomsrettigheder i frihandelsaftalen vil desuden styrke industriens interesser, idet det sikrer EU-varemærker en vital beskyttelse, som vil gælde både for registrerede og ikke-registrerede design. Efterspørgslen efter mærkevarer af høj kvalitet fra EU er stigende på det sydkoreanske marked, og disse bestemmelser vil medvirke til at sikre en fri og retfærdig konkurrence for EU-virksomheder.

Nogle europæiske virksomheder har imidlertid udtrykt bekymring over visse aspekter af oprindelses- og toldgodtgørelsesbestemmelserne i aftalen, som de mener vil give sydkoreanske virksomheder mulighed for at importere store mængder råvarer og halvfabrikata fra nabolande med henblik på videreforarbejdning inden eksport til EU, uden at de samme muligheder gælder for EU-producenter.

Det er imidlertid vigtigt at understrege, at den generelle beskyttelsesklausul også finder anvendelse på tekstil- og beklædningssektoren fra aftalens ikrafttrædelse. I tilfælde af en dokumenteret skade eller trussel kan EU ensidigt genindføre toldafgifter på de oprindelige mestbegunstigelsesniveauer i op til fire år efter ikrafttrædelsen.

Mens Kommissionen mener, at det er usandsynligt, at det vil blive nødvendigt at benytte beskyttelsesklausulen, eftersom sydkoreanske virksomheder i øjeblikket importerer mindre end 1 % af de samlede tekstil- og beklædningsprodukter til EU's marked, støtter ordføreren kraftigt op om en fortsat overvågning i overensstemmelse med artikel 4, stk. 5, i aftalen, og anerkender sektoren som en af de tre industrier, der vil blive mest berørt af konsekvenserne af denne frihandelsaftale.

IV. Bæredygtig udvikling

Det er vigtigt at bemærke, at frihandelsaftalen indeholder et kapitel(6) om bæredygtig udvikling med et bredt anvendelsesområde, som indeholder omfattende forpligtelser med hensyn til arbejdsstandarder og miljøaftaler, herunder en innovativ overvågningsmekanisme(7) med kraftig inddragelse af civilsamfundet(8), samt en ramme for tæt fremtidigt samarbejde og dialog mellem EU og Sydkorea.

Hvad angår arbejdsstandarder foreskriver frihandelsaftalen en delt forpligtelse, som rækker ud over de grundlæggende ILO-arbejdsstandarder, og som stiller krav til parterne om at yde en fortsat og varig indsats med henblik på undertegnelse af de grundlæggende ILO-konventioner samt de andre konventioner, der falder ind under ILO's aktuelle ramme(9).

Både Sydkorea og EU har erkendt værdien af international miljøstyring og internationale miljøaftaler og har bekræftet deres forpligtelse i forhold til opfyldelse af Kyoto-aftalens langsigtede målsætninger og i forhold til den fremtidige udvikling af den internationale klimaændringsramme i overensstemmelse med Bali-handlingsplanen(10).

Ordføreren glæder sig over Kommissionen formelle erklæring om, at den forpligter sig til at overvåge den faktiske gennemførelse af arbejds- og miljøstandarderne i kapitel 13 i frihandelsaftalen, herunder et generelt løfte om regelmæssigt at rapportere om resultaterne til Europa-Parlamentet og Rådet.

Frihandelsaftalen er således både for EU og Sydkorea en anledning til at intensivere det gensidige samarbejde og teknologioverførsel inden for grønne teknologier og innovation til bekæmpelse af virkningerne af klimaændringer.

V. Indvirkning på beskæftigelsen

Frihandelsaftalens samlede virkning på EU's nettobeskæftigelse forventes at blive minimal. For at undgå eventuelle udskiftninger eller forflyttelser af arbejdstagere som følge af øget konkurrence i de tre mest berørte sektorer vil der kunne ydes støtte fra EU's strukturfonde og EIB-lån og -initiativer og, som en sidste udvej, fra Den Europæiske Fond for Globaliseringstilpasning med henblik på fremme af omstrukturering og modernisering i de sektorer, der er mest udsat for at møde yderligere udfordringer som følge af frihandelsaftalen.

Ordføreren påpeger desuden, at tab af arbejdspladser ifølge aftalens artikel 4, stk. 5, betragtes som en relevant faktor, når Kommissionen overvejer at anvende aftalens beskyttelsesklausul, hvilket betyder, at hvis en bestemt arbejdsstyrke skulle blive alvorligt ramt som følge af frihandelsaftalen, vil der kunne træffes beskyttelsesforanstaltninger.

VI. Toldgodtgørelse ved genudførsel

I aftalen indgår mekanismer for en generel beskyttelse i tilfælde af, at der sker en voldsom stigning i importen fra Korea i en hast, som skader eller truer med at skade EU's indenlandske industri. Den mest omstridte bestemmelse i denne aftale er toldgodtgørelsesklausulen. Toldgodtgørelsesordningen indebærer, at told, der er betalt for dele eller komponenter, der anvendes til fremstilling af et slutprodukt, godtgøres, når slutproduktet eksporteres. Både EU og Korea benytter i øjeblikket toldgodtgørelse, og toldgodtgørelsesklausulen i denne aftalen er forenelig med WTO's aftale om subventioner.

Mens Kommissionen mener, at virkningerne af toldgodtgørelsesklausulen for EU-virksomheders konkurrencesituation vil være minimal, mener udsatte europæiske sektorer, hvoriblandt den europæiske bilsektor og tekstilsektor, at denne mekanisme vil give Sydkorea markante markedsfordele i forhold til de europæiske virksomheder. F.eks. har Sydkorea allerede en stærk konkurrencefordel i forhold til de europæiske producenter af små biler.

Derfor støtter ordføreren, at der, som der er stillet forslag om, indføres en særlig beskyttelsesklausul for toldgodtgørelser ved genudførsel for at modvirke eventuelle yderligere stigninger i de sydkoreanske producenters udenlandske indkøb. I tilfælde af en betydelig stigning i de udenlandske indkøb (og dermed en indvirkning på de samlede produktionsomkostninger for en af parterne) foreskriver frihandelsaftalen en særlig klausul - med virkning fem år efter aftalens ikrafttrædelse - som kan resultere i en begrænsning af tolden på komponenter, som højst kan godtgøres med 5 %.

Hvis de udenlandske indkøb i Korea stiger markant, vil klausulen blive aktiveret og toldgodtgørelsen begrænset. Der er fastsat strenge frister for det tidsrum, der må hengå, fra beskyttelsesklausulen påkaldes til begrænsningerne for godtgørelserne gennemføres, og Kommissionen er forpligtet til at aktivere klausulen og nøje overvåge de relevante statistiske data.

Ordføreren er skuffet over, at EU's forhandlere ikke har opnået mere gunstige indrømmelser for EU fra Korea, og opfordrer Kommissionen til at foretage en tilbundsgående beregning af virkningerne af anvendelsen af den toldgodtgørelsesmekanisme, der følger af frihandelsaftalen.

VII. Oprindelsesregler

Oprindelsesregler spiller en vigtig rolle i alle præferencehandelsaftaler. De er afgørende for, hvilke afgifter der opkræves for de varer, der handles mellem parterne. Europa-Parlamentet har krævet en forbedring og forenkling af EU's oprindelsesregler i aftalen med Korea.

Frihandelsaftalen med Korea indeholder definitioner af varer med oprindelsesstatus, territoriale betingelser, toldgodtgørelse, oprindelsesbeviser og ordninger for administrativt samarbejde.

Efter høring af EU's industri blev oprindelsesreglerne inden for denne aftales rammer forenklet betydeligt, der blev taget særlig hensyn til sektorer som landbrug, fiskeri, ikke-jernholdige metaller, tekstil og beklædning, og der blev fastsat en grænse på 45 % for de forbrugerelektroniske apparater, der vil blive særlig berørt. De europæiske producentsammenslutninger har udtrykt støtte til den ændrede tekst om oprindelsesregler, eftersom sydkoreanske komponenter i øjeblikket importeres på et de facto mestbegunstigelsesgrundlag og ikke er underlagt nogen begrænsninger med hensyn til det tilladte niveau af udenlandsk indhold.

For bilsektoren blev der indgået aftale om en forhøjelse på 5 % i forhold til EU's standardniveauer på 40 til 45 % for niveauet af udenlandsk indhold. Ordføreren beklager denne lille forringelse, men understreger samtidig, at den er resultatet af langstrakte og til tider meget vanskelige forhandlinger, som nødvendigvis indebærer kompromiser. Kommissionen betragter dette som en "moderat forhøjelse" (Korea ønskede en meget højere grænse), da den sydkoreanske bilindustris udenlandske indkøb er forholdsvis beskedne og enhver væsentlig stigning i de udenlandske indkøb vil føre til, at beskyttelsesklausulen vedrørende begrænsning af toldgodtgørelser vil blive anvendt.

VIII. Konklusioner

Den tekst, der er forelagt Europa-Parlamentet og Udvalget om International Handel, er den mest omfattende frihandelsaftale, EU nogensinde har indgået. Hvis den vedtages, vil den give substans til EU's ofte bebudede bekæmpelse af protektionisme og bringe EU i en mere fordelagtig position end EU's stærkeste konkurrenter såsom USA og Kina. Europa-Parlamentet anerkender, at en hurtig ratificering af denne aftale vil sende et klart signal til vore partnere og konkurrenter i hele verden, og at den vil blive første skridt i en række handelsaftaler, som vil blive til stor gavn for EU-borgerne, idet de vil skabe vækstmuligheder for EU's indenlandske industri som helhed.

Ordføreren støtter sammen med Parlamentet kraftigt op om en veludformet og effektiv beskyttelsesmekanisme, som tager hensyn til sårbare virksomheder i EU og til fair konkurrence for virksomheder i hele verden. Ordføreren påskønner derfor, den grundige behandling, som medlemmer af Udvalget om International Handel foretog af Kommissionens forslag om en bilateral beskyttelsesklausul.

Alt i alt vil frihandelsaftalen føre til et mere fair handelspartnerskab, delt velstand og gensidig udvikling hos de to aftaleparter. Den er begyndelsen på et langt og frugtbart samarbejde og venskab mellem befolkningerne i Sydkorea og i Den Europæiske Unions medlemsstater, som på en og samme tid vil bidrage til at styrke EU's stilling i Østasien og Sydkoreas stilling i det regionale økonomiske og politiske landskab.

***

(1) Se betænkning af Daniel Caspary om et globalt Europa – eksterne aspekter af konkurrenceevnen (2006/2292(INI)). (2) Se INTA-beslutning af Ignasi Guardans Cambó om EU's strategi for øget markedsadgang for EU's virksomheder (2007/2185(INI)). (3) Se betænkning af David Martin om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Korea (INI/2007/2186). (4) Efter en investering på 2 mia. EUR og en mere end to år lang opførelsesperiode åbnede Hyundai i november 2008 sin europæiske fabrik i Nošovice i Den Tjekkiske Republik. Fabrikken, som især fremstiller i30-modellen til det europæiske marked, har en årlig kapacitet på 200.000 biler. Den nye Hyundai-fabrik på tjekkisk område ligger blot 90 km nord for Kia Motors fabrik i Žilina i Slovakiet. (5) Se notat fra Kommissionen: "EU-Korea Free Trade Agreement - 10 Key Benefits for the European Union," december 2009, s. 1 (6) Se kapitel 13 i aftalen. (7) Artikel 13, stk. 12. (8) Artikel 13, stk. 13. (9) Artikel 13, stk. 4. (10) Artikel 13, stk. 5, i frihandelsaftalen skitserer den indsats, parterne er blevet enige om at yde til fremme af handel og investering i miljøvarer og -tjenesteydelser ved at tage fat på spørgsmålet om ikke-toldmæssige hindringer, et skridt, som vil føre til øget teknologisk innovation og udvikling.

KORT BEGRUNDELSE

Den 23. april 2007 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med Republikken Korea med henblik på indgåelse af en frihandelsaftale mellem EU og Korea. Aftalen blev paraferet den 15. oktober 2009.

I medfør af Lissabontraktaten blev Europa-Parlamentet tildelt nye ansvarsområder inden for frihandelsaftaler. Frihandelsaftalen, som blev forhandlet mellem EU og Republikken Korea, er den første, der vil blive vedtaget i henhold til godkendelsesprocedurens nye regler.

International handel og eksport er en vigtig kilde til vækst og beskæftigelse i den europæiske økonomi, udgør cirka 10 % af BNP og opretholder millioner af jobs. Frihandelsaftalen styrker EU’s konkurrenceevne og skaber muligheder for europæiske virksomheder i en særdeles dynamisk region.

Ordføreren mener, at indgåelsen af frihandelsaftalen mellem EU og Republikken Korea, i en tid med en global finansiel og økonomisk krise, klart viser en vilje til at handle frit og retfærdigt og til at bekæmpe protektionisme.

Endvidere er frihandelsaftalen mellem EU og Korea den mest omfattende, EU nogensinde har forhandlet på plads og et flagskib for den globale europæiske strategi, blandt andet gennem afskaffelse af høje toldafgifter og ikke-toldmæssige handelshindringer, bedre markedsadgang for varer og tjenesteydelser, anerkendelse af internationale og europæiske standarder, beskyttelse af geografiske betegnelser samt forpligtelse til en bæredygtig udvikling.

Derudover har adskillige undersøgelser slået fast, at aftalen er til fordel for både den europæiske og den koreanske økonomi:

- BNP i EU og Korea vil stige betydeligt;

- EU’s eksport til Korea vil stige med op til 82,6 % og Koreas eksport til EU med op til 38,4 % takket være afskaffelsen af toldafgifter og ikke-toldmæssige handelshindringer;

- eksportører af industri- og landbrugsvarer til Korea vil blive fritaget for afgifter på op til 1,6 milliarder euro om året;

- for EU vil der blive skabt en betydelig ny handel med varer og tjenesteydelser til en værdi af op til 19,1 milliarder euro.

Ordføreren erkender, at Kommissionen til fulde har taget Parlamentets forhandlingsmæssige anbefalinger i INTA-rapporten om Korea fra 2008 med i sin vurdering. Parlamentet har for sit vedkommende til fulde taget udtalelser fra mange europæiske forretningsorganisationer, industrier, selskaber og fagforeninger med i sin vurdering.

Civilsamfundets repræsentanter var med i hele forhandlingsprocessen for frihandelsaftalen mellem EU og Korea, for eksempel ved dialogmøderne med civilsamfundet og ved den høringsproces, som førte til udarbejdelse af den handelsrelaterede bæredygtighedsvurdering af frihandelsaftalen mellem EU og Korea. Frihandelsaftalen opstiller sågar institutionelle strukturer til implementering og kontrol af parternes forpligtelser over for hinanden, blandt andet gennem inddragelse af civilsamfundet. Begge parter nedsætter en rådgivende gruppe for civilsamfundet (en såkaldt national rådgivende gruppe) med en afbalanceret repræsentation af miljø-, arbejder- og erhvervsorganisationer.

Endelig bemærkede ordføreren den store bekymring inden for nogle af de europæiske industrier, navnlig bilindustrien, som efter hans mening skal behandles af Parlamentet indenfor rammerne af beskyttelsesforordningen. Denne bilaterale beskyttelsesklausul giver mulighed for at genindføre mestbegunstigelsessatsen (MFN), når der som følge af en handelsliberalisering indføres varer i så forhøjede mængder, i absolutte tal eller i forhold til den indenlandske produktion, og under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage alvorlig skade for en EU-industri, som producerer tilsvarende eller direkte konkurrerende varer.

******

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at henstille til Parlamentet at afgive sin godkendelse.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET