BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om effektiv gennemførelse af budgetovervågningen i euroområdet

29.4.2011 - (KOM(2010)0524 – C7–0298/2010 – 2010/0278(COD)) - ***I

Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Sylvie Goulard

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om effektiv gennemførelse af budgetovervågningen i euroområdet

(KOM(2010)0524 – C7–0298/2010 – 2010/0278(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2010)0524),

–   der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 121 og 126 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7‑0298/2010),

–   der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–   der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 16. februar 2011[1],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55 og 37,

–   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0180/2011),

1.  fastlægger nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING

VED FØRSTEBEHANDLING^[2]*

---------------------------------------------------------

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 136, sammenholdt med artikel 121, stk. 6, artikel 122, stk. 2, og artikel 3, stk. 1, litra c,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkastet til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[3],

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

(1)      De medlemsstater, der har euroen som valuta, har særlig interesse i og ansvar for at føre økonomiske politikker, som bidrager til, at Den Økonomiske og Monetære Union fungerer korrekt, og at undgå politikker, som bringer den i fare.

(2)      Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) tillader, at der vedtages specifikke foranstaltninger i euroområdet, som går ud over de bestemmelser, der gælder for alle medlemsstater, med henblik på at sikre, at Den Økonomiske og Monetære Union fungerer korrekt.

(2a)    Erfaringerne fra de første ti år med Den Økonomiske og Monetære Union viser, at der er behov for at forbedre den økonomiske styring i EU, hvilket først og fremmest bør ske ved, at medlemsstaterne i højere grad gør de fælles vedtagne regler og politikker til deres egne, og at der på EU-plan opstilles mere solide rammer for overvågning af de nationale økonomiske politikker.

(2b)    Et forbedret regelværk for økonomisk styring bør bygge på flere indbyrdes forbundne og sammenhængende politikker for holdbar vækst og beskæftigelse, navnlig en EU-strategi for vækst og beskæftigelse med særlig fokus på udvikling og styrkelse af det indre marked, fremme af internationale handelsforbindelser og konkurrenceevne, et effektivt regelsæt for forebyggelse og korrektion af uforholdsmæssigt store budgetunderskud (stabilitets- og vækstpagten), et solidt grundlag for forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer, styrket regulering af og tilsyn med de finansielle markeder (herunder makrotilsyn ved Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici) samt en pålidelig permanent kriseløsningsmekanisme.

(2c)     Stabilitets- og vækstpagten og det samlede regelværk for økonomisk styring bør supplere og være forenelige med en EU-strategi for vækst og beskæftigelse.

(2d)    Stramningen af den økonomiske styring bør ske samtidig med, at den demokratiske legitimitet af den økonomiske styring i EU øges, hvilket bør opnås gennem en tættere og mere rettidig inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter hele vejen igennem procedurerne for samordning af de økonomiske politikker.

(2e)     De årlige politiske henstillinger fra Kommissionen bør drøftes i Europa-Parlamentet, inden der indledes drøftelser i Rådet.

(2f)     Opnåelse og bevarelse af et dynamisk indre marked bør betragtes som et led i Den Økonomiske og Monetære Unions korrekte og gnidningsløse funktion.

(2g)               TEUF fastsætter også, at Unionen ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tager hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse og bekæmpelse af social udstødelse.

(2h)    Det Europæiske Råd vedtog på sin samling den 17. juni 2010 en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020-strategien, for at sætte Unionen i stand til at komme stærkere ud af krisen og vende økonomien mod intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, ledsaget af høje beskæftigelses- og produktivitetsniveauer og et højt niveau af social samhørighed. Det Europæiske Råd besluttede desuden fra den 1. januar 2010 at indføre et europæisk halvår for samordning af de økonomiske politikker, således at medlemsstaterne kan drage fordel af en tidlig samordning på EU-plan og for at sikre en bedre overvågning og en samtidig vurdering af budgetmæssige foranstaltninger og strukturreformer, der fremmer vækst og beskæftigelse.

(2i)     Det europæiske semester for samordning af økonomiske politikker bør spille en afgørende rolle i forbindelse med gennemførelsen af kravet i artikel 121, stk. 1, i TEUF om, at medlemsstater betragter deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse, og at de samordner dem i overensstemmelse hermed. Gennemsigtighed, ansvarlighed og uafhængigt tilsyn er en integrerende del af en forbedret økonomisk styring. Rådet og Kommissionen bør offentliggøre og begrunde deres holdninger og afgørelser i de relevante faser af procedurerne for koordinering af de økonomiske politikker.

(2j)     En omfattende og integreret løsning på euroområdets gældskrise er nødvendig, da en fragmenteret tilgang hidtil ikke har fungeret.

(2k)    Medlemsstaterne uden for euroområdet er ikke forpligtede til at gennemføre denne forordning.

(2l)     Kommissionen bør have en stærkere koordinerende rolle i de forstærkede overvågningsprocedurer, hovedsagelig hvad angår medlemsstatsspecifikke vurderinger, kontroller, missioner, henstillinger og tidlige advarsler.

(2m)   Uden at det berører deres rettigheder i henhold til TEUF bør de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, have ret til at anvende lovgivningen om økonomisk styring.

(2n)    Kommissionen bør have en stærkere og mere uafhængig rolle i den forstærkede overvågningsprocedure for så vidt angår vurderinger, der er specifikke for de enkelte medlemsstater, kontroller, missioner, henstillinger og advarsler. Desuden bør Rådets rolle reduceres i de trin, der fører frem til potentielle sanktioner, og proceduren med beslutningstagning med omvendt kvalificeret flertal i Rådet bør anvendes i det omfang, TEUF giver mulighed herfor.

(2o)    Gennemsigtighed samt effektivitet af gensidig støtte og indbyrdes pres er en integreret del af øget økonomisk styring i Unionen i overensstemmelse med de principper, der ligger til grund for "specifikationer om gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten og retningslinjer for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form", godkendt af Rådet den 7. september 2010.

(2p)    Der kan etableres en økonomisk dialog med Europa-Parlamentet, der giver Kommissionen mulighed for at offentliggøre sine analyser og for en eller flere økonomi- og finansministre fra en eller flere berørte medlemsstater at reagere. en sådan offentlig debat, der finder sted ud over de nationale grænser, kunne give medlemsstaterne mulighed for at tage hensyn til de afsmittende virkninger af den nationale afgørelse samt muliggøre et indbyrdes pres.

(2q)    Denne forordning bør træde i kraft så snart som muligt efter vedtagelsen. Kommissionen bør dog, når den fremsætter forslag til foranstaltninger for gennemførelse af denne forordning, tage hensyn til den nuværende økonomiske situation i de berørte medlemsstater samt alle andre relevante faktorer.

(2r)     For at øge tilliden til europæiske statistikker og sikre de nationale statistiske myndigheders professionelle uafhængighed bør medlemsstaterne fortsat være fuldstændig forpligtede til at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker, især de statistiske principper, der er indeholdt i adfærdskodeksen for europæiske statistikker, som Kommissionen støttede i sin henstilling af 25. maj 2005 om medlemsstaternes og Fællesskabets statistikmyndigheders uafhængighed, integritet og ansvarlighed. Medlemsstaterne bør også sikre, at de nationale statistiske myndigheder får den nødvendige selvbestemmelse, når det gælder budgettildelinger, offentliggørelse af statistiske oplysninger og en gennemsigtig procedure for udnævnelse og afskedigelse af overordnede ledere. Desuden bør de nationale revisionsretter også have det samme niveau af professionel uafhængighed for at sikre fuld fortrolighed i forbindelse med indberetning på europæisk plan.

(3)      Det er nødvendigt, at der indføres incitamenter og yderligere sanktioner til at håndhæve budgetovervågningen mere effektivt i euroområdet. Disse sanktioner bør styrke troværdigheden i Unionens rammer for den finanspolitiske overvågning, og incitamenterne bør styrke overholdelsen heraf.

(3a)    Rammerne for budgetovervågning bør under alle omstændigheder støtte Unionens mål for vækst og beskæftigelse. De skal – især i perioder med økonomisk afmatning – kombineres med effektive bestræbelser på at fremme bæredygtig vækst, beskyttelse af social samhørighed og skabelse af beskæftigelse, idet de medlemsstatsspecifikke prioriteter og behov respekteres.

(4)      Reglerne i denne forordning bør sikre rimelige, rettidige, graduerede og effektive mekanismer for overholdelse af den forebyggende og den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten, navnlig forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker[4] og Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud[5].

(4a)    Europa-Parlamentet opfordrer i sin beslutning af 20. oktober 2010 med henstillinger til Kommissionen om forbedring af EU’s økonomiske forvaltning og rammer for stabilitet, navnlig i euroområdet til "etablering af en solid og pålidelig mekanisme til forebyggelse og løsning af problemer med uforholdsmæssig stor gæld for euroområdet" og opfordrer i den forbindelse til, at der foretages en konsekvensanalyse og forundersøgelse, der ikke tager længere end et år, med henblik på at etablere en permanent mekanisme eller instans (en EU-valutafond), der skal bevirke, at man undgår moralsk angribelige dispositioner, og bidrage til at sikre stabiliteten af euroområdet som helhed og dets medlemsstater, der har euroen som valuta. samt fungere som en sidste-udvej-mekanisme.

(4b)    Medlemsstater, der har euroen som valuta, bør samle op til {...} procent af statsgælden under fælles og pro rata-hæftelse (eurosecurities). Eurosecurities bør have højere prioritet end gæld, der påhviler nationale regeringer, og kunne hjælpe med at fremme euroen som en reservevaluta. For at styrke den finanspolitiske disciplin i lande med troværdige økonomiske politikker og finanspolitikker bør de have mulighed for at låne op til den fulde procentdel på {...} af landets bruttonationalprodukt (BNP), mens lande i en ringere økonomisk og finanspolitisk situation skal betale en præmie eller en højere rente eller kun være i stand til at låne en lavere andel af BNP i eurosecurities. Hvis et deltagende land konstant har ført uholdbare økonomiske politikker eller finanspolitikker, vil dets deltagelse i udstedelse af Eurosecurities blive suspenderet.

(4c)     Der bør oprettes en europæisk valutafond for at sikre den finansielle stabilitet i euroområdet og overtagelse af det ansvar, der for øjeblikket påhviler den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet og den europæiske stabilitetsmekanisme og en hvilken som helst fremtidig struktur, der ville påtage sig deres ansvar.

(4d)    Indtægter fra ubrugte betalingsbevillinger i Unionen bør bruges til at finansiere EU’s prioriteter for vækst og beskæftigelse.

(4e)     Markedernes volatilitet og statsobligationsspændets niveauer i visse medlemsstater, der har euroen som valuta, kræver en resolut indsats for at bevare euroens stabilitet.

(4f)     Forøgelse af likviditeten på et nyt globalt euroobligationsmarked vil kunne reducere de finansielle omkostninger for medlemsstaterne og gøre euroen til en sikker valuta.

(5)      Sanktionerne mod de medlemsstater, der har euroen som valuta, i den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten har til formål at virke som incitamenter til at føre bæredygtige finanspolitikker. En sådan politik bør sikre, at udgifter og offentlige indtægter bringes i balance, og at man ikke bebyrder de kommende generationer.

(5a)    De bestemmelser, der er fastlagt i denne forordning, bør omfatte foranstaltninger såsom incitamenter til overholdelse i gode tider.

(5b)               Der bør pålægges en engangsbod, hvis en medlemsstat manipulerer med de finansielle data, forfalsker statistikker eller med overlæg leverer vildledende oplysninger som følge af ukorrekt adfærd. En medlemsstat bør ikke to gange pålægges bod for den samme tilsigtede overtrædelse.

(6)      Bæredygtige finanspolitikker bør medføre, at det mellemfristede budgetmål reelt nås og fastholdes. Hvis medlemsstaterne overholder det mellemfristede mål for budgetstillingerne, skulle de kunne klare normale konjunkturudsving, samtidig med at de holder underskuddet på deres offentlige finanser under referenceværdien på 3 % af BNP og sikre hurtige fremskridt hen imod holdbare offentlige finanser. Den mellemfristede budgetmålsætning bør i betragtning heraf også tillade budgetmæssig handlefrihed, især til ▌offentlige investeringer der bidrager til opnåelse af EU's vækst- og beskæftigelsesmål og målene for intelligent, bæredygtig og integreret vækst.

(7)      I den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten bør incitamentet til at føre bæredygtige finanspolitikker bestå i en forpligtelse til at deponere et rentebærende beløb, som midlertidigt pålægges en medlemsstat, som har euroen som valuta, og som gør utilstrækkelige fremskridt med sin budgetmæssige konsolidering. Det bør være tilfældet, når en medlemsstat efter en indledende advarsel fra Kommissionen fortsætter sin hidtidige politik, som, selv om den ikke udgør en overtrædelse af forbuddet mod et uforholdsmæssigt store underskud, er uforsigtig og potentielt kan skade Den Økonomiske og Monetære Unions rette funktion, og Rådet derfor retter en henstilling i henhold til traktatens artikel 121, stk. 4, i TEUF.

(8)      Den rentebærende deponering, der pålægges, bør frigives til den pågældende medlemsstat sammen med de påløbne renter, når Rådet har konstateret, at den situation, der gav anledning til forpligtelsen til at deponere beløbet, er bragt til ophør.

(9)      I den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten bør sanktionerne mod de medlemsstater, der har euroen som valuta, antage form af en forpligtelse til at deponere et ikke-rentebærende beløb i tilknytning til en rådsafgørelse, som fastslår, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, samt forpligtelsen til at betale en bod, hvis Rådets henstilling om at korrigere et uforholdsmæssigt stort underskud ikke efterkommes. Disse sanktioner bør pålægges, uanset om det tidligere er blevet pålagt den pågældende medlemsstat at deponere et rentebærende beløb eller ej.

(10)    Størrelsen af den rentebærende deponering, den ikke-rentebærende deponering og den bod, der fastlægges i denne forordning, bør fastsættes således, at der sikres en fair graduering af sanktioner i den forebyggende og den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten, idet man undgår en procyklisk udvikling, og der tilvejebringes tilstrækkelige incitamenter til, at de medlemsstater, der har euroen som valuta, overholder Unionens finanspolitiske rammer. Den bod, der er knyttet til artikel 126, stk. 11, i TEUF jf. artikel 12 i forordning (EF) nr. 1467/97, består af en fast komponent svarende til 0,2 % af BNP og en variabel komponent. Der sikres således graduering og ligebehandling mellem medlemsstaterne, hvis den rentebærende deponering, den ikke-rentebærende deponering og den bod, der er fastlagt i denne forordning, svarer til 0,2 % af BNP, som er størrelsen af den faste komponent i den bod, der er knyttet til artikel 126, stk. 11, i TEUF.

(11)    Rådet bør have mulighed for at mindske eller annullere de sanktioner, der er pålagt en medlemsstat, som har euroen som valuta, på grundlag af et forslag fra Kommissionen, efter at den pågældende medlemsstat har fremsat en begrundet anmodning derom. I den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten bør Kommissionen også kunne foreslå at mindske størrelsen af en sanktion eller annullere den på grund af exceptionelle økonomiske omstændigheder.

(11a)  Uanset det bodsbeløb, der fremkommer ved standardberegningen, bør Kommissionen have mulighed for at foreslå at nedsætte eller annullere boden for at tage hensyn til en eventuel kumulativ virkning af en hvilken som helst sanktion pålagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2011 af … [om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet] og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2011 af … [om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud].

(12)    Den ikke-rentebærende deponering bør frigives, når det uforholdsmæssigt store underskud er korrigeret, idet renterne på sådanne deponeringer og den bod, der er opkrævet, bør tildeles den permanente stabilitetsmekanisme. Indtil denne mekanisme er oprettet bør renten og boderne afsættes som midler til de risikobærende finansielle instrumenter til EU-relevante projekter finansieret af Den Europæiske Investeringsbank i overensstemmelse med bestemmelserne i protokol (nr. 5) om Den Europæiske Investeringsbanks vedtægter, som er vedføjet traktaterne.

(13)    Beføjelsen til at vedtage individuelle afgørelser om gennemførelse af de sanktionsmekanismer, der er fastlagt i denne forordning, bør tillægges Rådet. Som led i den samordning af medlemsstaternes økonomiske politikker, der foretages i Rådet, jf. artikel 121, stk. 1, i TEUF udgør disse individuelle afgørelser en integreret opfølgning af de foranstaltninger, Rådet vedtager i overensstemmelse med artikel 121▌, 126 og 148 i TEUF og forordning (EF) nr. 1466/97 og (EF) nr. 1467/97.

(13a)  For at fremme ansvarligheden og det nationale ejerskab bør Rådet træde sammen og offentligt overveje, hvornår det skal drøfte og vedtage konklusioner og henstillinger om disse vigtige spørgsmål, der vedrører Den Europæiske Unions og dens borgeres interesser.

(14)    Eftersom denne forordning indeholder generelle regler for en effektiv håndhævelse af forordning (EF) nr. 1466/97 og (EF) nr. 1467/97, bør den vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf. traktatens artikel 121, stk. 6.

(15)    Da målet om at skabe en ensartet sanktionsmekanisme ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(15a)  For at sikre en permanent dialog med medlemsstaterne med henblik på at nå målene med denne forordning, bør Kommissionen aflægge dialogbesøg og overvågningsbesøg.

(15b)  Kommissionen bør regelmæssigt foretage en bred evaluering af det økonomiske styringssystem og især af effektiviteten og tilstrækkeligheden af incitamenterne og sanktionerne. Disse evalueringer bør suppleres med relevante forslag, hvis det er nødvendigt.

(15c)   Når der iværksættes sanktioner, bør der specifikt tages hensyn til de foranstaltninger, der træffes som reaktion på de særlige henstillinger rettet til medlemsstaterne som led i "det europæiske halvår".

(15d)  Samtlige medlemsstater skal samarbejde tæt om at nå stabilitets- og vækstpagtens mål. Der bør tages hensyn til afsmittende virkninger af og på nationale politikker i forbindelse med vurdering af de sanktioner, der er beskrevet i dette kapitel.

(15e)   Af lån fra Den Europæiske Valutafond bør der opkræves renter baseret på omkostninger, men der kan tilføjes en passende risikopræmie. Et forudbetalingsincitament kan indgå i betingelserne for at anspore til tidlig tilbagebetaling af lån og for at lette lånerens vej tilbage til kapitalmarkederne.

(15f)   Kommissionen og Rådet bør ved anvendelse af denne forordning tage hensyn til alle relevante faktorer og de berørte medlemsstaters økonomiske og budgetmæssige situation, især hvorvidt de er underlagt et tilpasningsprogram i EU-regi eller under Den Internationale Valutafond. Der bør endvidere indføres en overgangsperiode for at give medlemsstaterne mulighed for at tilpasse deres politikker til nogle af denne forordnings bestemmelser.

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel IGenstand

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1. I denne forordning fastlægges et system med incitamenter og sanktioner, der skal styrke den forebyggende og den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten og styrke koordinationen og overvågningen af budgetdisciplinen samt bevare den finansielle stabilitet i euroområdet.

1a. For at styrke dialogen mellem EU-institutionerne, især Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og de nationale parlamenter, regeringer og andre relevante instanser i medlemsstaterne, og for at sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed kan Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg på eget initiativ eller på anmodning fra en medlemsstat tilrettelægge offentlige drøftelser og høringer om makroøkonomisk og budgetmæssig overvågning, der foretages af Rådet og Kommissionen. Kommissionen og Rådet vil tage behørigt hensyn til resultatet af disse høringer.

2. Denne forordning gælder for de medlemsstater, der har euroen som valuta. Artikel 2

2a. Denne forordning gælder også i en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, og som har meddelt Kommissionen sin vilje til at anvende denne forordning. Denne notifikation offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning gælder i en sådan medlemsstat fra datoen efter denne offentliggørelse.

Artikel 2

Definitioner

"den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten":

(1) "den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten": det multilaterale overvågningssystem, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 1466/97

(2) den procedure for kontrol med medlemsstaternes uforholdsmæssigt store underskud, der er fastlagt i artikel 126 i TEUF og forordning (EF) nr. 1467/97

(3) "exceptionelle økonomiske omstændigheder": omstændigheder, hvor et offentligt underskuds overskridelse af referenceværdien anses for at være exceptionelt i den betydning, der er fastlagt i artikel 126, stk. 2, litra a), andet led, i TEUF og i forordning (EF) nr. 1467/97.

Kapitel I aIncitamenter

Artikel 2aIndtægter fra ubrugte betalingsbevillinger

Indtægter fra ubrugte betalingsbevillinger i Unionens almindelige budget kan overføres til Unionens budget for det følgende år og afsættes til programmer, der fremmer Unionens vækststrategi i samtlige medlemsstater samt til korrektion af makroøkonomiske ubalancer.

Kapitel IISanktioner i den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten

Artikel 3

Rentebærende deponering

1. Hvis Rådet i overensstemmelse med artikel 121, stk. 4, i TEUF retter en henstilling til en medlemsstat om at træffe de nødvendige tilpasningsforanstaltninger i tilfælde af en væsentlig afvigelse fra det mellemfristede budgetmål eller fra den passende korrektionskurs i retning af en finanspolitik jf. artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97, pålægger Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, medlemsstaten at deponere et rentebærende beløb. Afgørelsen anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre det med kvalificeret flertal beslutter at forkaste forslaget inden for en frist på 10 dage, efter at Kommissionen har vedtaget det. Rådet kan ændre forslaget i overensstemmelse med artikel 293, stk. 1, i TEUF.

1a. Den pågældende medlemsstat kan anmode Europa-Parlamentet om at tilrettelægge høringer eller offentlige drøftelser i sit ansvarlige udvalg. Disse høringer eller offentlige drøftelser giver den pågældende medlemsstats regering mulighed for at fremføre sit anliggende under tilstedeværelse af Kommissionen og Eurogruppens formand. Når en sådan høring eller offentlig debat tilrettelægges, forlænges fristen på 10 dage omhandlet i stk. 1 til en frist på 20 dage. Der skal indbydes tilstrækkeligt højtstående repræsentanter for Den Europæiske Centralbank. Kommissionen og Rådet vil tage behørigt hensyn til resultatet af disse høringer.

2. Den rentebærende deponering, som Kommissionen fremsætter forslag om, beløber sig til 0,2 % af den pågældende medlemsstats ▌(BNP) baseret på de seneste disponible tal indsamlet af Eurostat for det foregående år.

3. Det deponerede beløb skal forrentes til en sats, som afspejler Kommissionens kreditrisiko og den relevante investeringsperiode.

4. Uanset stk. 2 kan Kommissionen ▌inden for en frist på 10 dage, efter at Rådet har vedtaget sin henstilling omhandlet i stk. 1, fremsætte forslag om at mindske det rentebærende beløb eller om at annullere det.

(a) på grund af ekstraordinære økonomiske omstændigheder;

(b) for at tage hensyn til eventuelle kumulative virkninger af en sanktion, der iværksættes i henhold til forordning (EU) nr. .../2011 [om håndhævelsesforanstaltninger til korrektion af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske uligheder i euroområdet] og forordning (EU) nr. …/2011 [om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud].

5. Hvis den situation, der har givet anledning til den i stk. 1 omhandlede henstilling, ikke længere gør sig gældende, træffer Rådet på forslag af Kommissionen afgørelse om, at det deponerede beløb og de påskrevne renter tilbagebetales til den pågældende medlemsstat. Rådet kan ændre Kommissionens forslag i overensstemmelse med artikel 293, stk. 1, i TEUF.

5a. Hvis Rådet nægter at tage hensyn til, at denne situation er ophørt med at eksistere, kan den pågældende medlemsstat anmode det ansvarlige udvalg i Europa-Parlamentet om at tilrettelægge en offentlig høring. Kommissionen og Rådet vil tage behørigt hensyn til resultatet af denne høring.

Kapitel IIISanktioner i den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten

Artikel 4

Ikke-rentebærende deponering

1. Hvis Rådet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 6, i TEUF fastslår, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat, pålægger Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, medlemsstaten at deponere et ikke-rentebærende beløb. Afgørelsen anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre det med kvalificeret flertal beslutter at forkaste forslaget inden for en frist på 10 dage, efter at Kommissionen har vedtaget det. Rådet kan ændre forslaget i overensstemmelse med artikel 293, stk. 1, i TEUF.

1a. Den pågældende medlemsstat kan anmode Europa-Parlamentet om at tilrettelægge høringer eller offentlige drøftelser i sit ansvarlige udvalg. Disse høringer eller offentlige drøftelser giver den pågældende medlemsstats regering mulighed for at fremføre sit anliggende under tilstedeværelse af Kommissionen og Eurogruppens formand. Når en sådan høring eller offentlig debat tilrettelægges, forlænges fristen på 10 dage omhandlet i stk. 1 til en frist på 20 dage. Der skal indbydes tilstrækkeligt højtstående repræsentanter for Den Europæiske Centralbank. Kommissionen og Rådet vil tage behørigt hensyn til resultatet af disse høringer.

2. Den rentebærende deponering, som Kommissionen fremsætter forslag om, beløber sig til 0,2 % af den pågældende medlemsstats BNP baseret på de seneste disponible tal indsamlet af Eurostat for det foregående år.

3. Hvis medlemsstaten har deponeret et rentebærende beløb hos Kommissionen i overensstemmelse med artikel 3, konverteres den rentebærende deponering til en ikke-rentebærende deponering.

Hvis størrelsen af det tidligere deponerede rentebærende beløb og af de renter, der er påløbet, overstiger størrelsen af den påkrævede ikke-rentebærende deponering, tilbagebetales differencen til medlemsstaten.

Hvis størrelsen af den påkrævede ikke-rentebærende deponering overstiger størrelsen af det tidligere deponerede rentebærende beløb og de renter, der er påløbet, betaler medlemsstaten differencen, når den deponerer det ikke-rentebærende beløb.

4. Uanset stk. 2 kan Kommissionen ▌inden for en frist på 10 dage, efter at Rådet har vedtaget sin afgørelse i henhold til traktatens stk. 10, stk. 6, fremsætte forslag om at mindske det deponerede rentebærende beløb eller om at annullere det.

(a) på grund af ekstraordinære økonomiske omstændigheder;

(b) for at tage hensyn til eventuelle kumulative virkninger af en sanktion, der iværksættes i henhold til forordning (EU) nr. .../2011 [om håndhævelsesforanstaltninger til korrektion af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske uligheder i euroområdet] og forordning (EU) nr. …/2011 [om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud].

Artikel 5

Bod

1. Hvis Rådet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 8, i TEUF konstaterer, at en medlemsstat ikke har truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af dets henstilling inden for den fastlagte frist, træffer Rådet på forslag af Kommissionen afgørelse om, at den pågældende medlemsstat skal betale en bod. Afgørelsen anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre det med kvalificeret flertal beslutter at forkaste forslaget inden for en frist på 10 dage, efter at Kommissionen har vedtaget det. Rådet kan ændre forslaget i overensstemmelse med artikel 293, stk. 1, i TEUF.

1a. Den pågældende medlemsstat kan anmode Europa-Parlamentet om at tilrettelægge høringer eller offentlige drøftelser i sit ansvarlige udvalg. Disse høringer eller offentlige drøftelser giver den pågældende medlemsstats regering mulighed for at fremføre sit anliggende under tilstedeværelse af Kommissionen og Eurogruppens formand. Når en sådan høring eller offentlig debat tilrettelægges, forlænges fristen på 10 dage omhandlet i stk. 1 til en frist på 20 dage. Der skal indbydes tilstrækkeligt højtstående repræsentanter for Den Europæiske Centralbank. Kommissionen og Rådet vil tage behørigt hensyn til resultatet af disse høringer.

1b. I tilfælde af, at en medlemsstat manipulerer med finansielle data, forfalsker statistikker eller med overlæg afgiver vildledende oplysninger om sine offentlige finanser, især sådanne oplysninger, der resulterer i en overtrædelse af de europæiske statistikregler, som afgørelserne i forordning (EU) nr. […/…] er baseret på, kan Rådet på forslag af Kommissionen beslutte, at den pågældende medlemsstat skal betale en bod. En sådan bod består af en engangsbetaling på 0,5 % af den pågældende medlemsstats BNP i det foregående år. Beslutningen anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre det ved kvalificeret flertal beslutter at forkaste forslaget inden 10 dage efter, at Kommissionen har vedtaget det. Rådet kan ændre Kommissionens forslag i overensstemmelse med artikel 293, stk. 1, i TEUF.

Den pågældende medlemsstat kan anmode Europa-Parlamentet om at tilrettelægge høringer eller offentlige drøftelser i sit ansvarlige udvalg. Disse høringer eller offentlige drøftelser giver den pågældende medlemsstats regering mulighed for at fremføre sit anliggende under tilstedeværelse af Kommissionen og Eurogruppens formand. Når en sådan høring eller offentlig debat tilrettelægges, forlænges fristen på 10 dage omhandlet i stk. 1 til en frist på 20 dage. Der skal indbydes tilstrækkeligt højtstående repræsentanter for Den Europæiske Centralbank. Kommissionen og Rådet vil tage behørigt hensyn til resultatet af disse høringer.

2. Den bod, som Kommissionen fremsætter forslag om, beløber sig til 0,2 % af den pågældende medlemsstats BNP baseret på de seneste disponible tal indsamlet af Eurostat for det foregående år.

3. Hvis medlemsstaten har deponeret et ikke-rentebærende beløb hos Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4, konverteres den ikke-rentebærende deponering til en bod.

Hvis størrelsen af det tidligere deponerede ikke-rentebærende beløb overstiger størrelsen af den påkrævede bod, tilbagebetales differencen til medlemsstaten.

Hvis størrelsen af den påkrævede bod overstiger størrelsen af det tidligere deponerede ikke-rentebærende beløb, eller hvis der ikke tidligere er deponeret et ikke-rentebærende beløb, betaler medlemsstaten differencen, når den betaler boden.

4. Uanset stk. 2 kan Kommissionen ▌inden for en frist på 10 dage, efter at Rådet har vedtaget sin afgørelse i henhold til traktatens stk. 126, stk. 8, fremsætte forslag om at annullere boden eller mindske bodsbeløbet.

(a) på grund af ekstraordinære økonomiske omstændigheder;

(b) for at tage hensyn til eventuelle kumulative virkninger af en sanktion, der iværksættes i henhold til forordning (EU) nr. .../2011 [om håndhævelsesforanstaltninger til korrektion af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske uligheder i euroområdet] og forordning (EU) nr. …/2011 [om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud].

Det samlede årlige beløb af de kumulative bøder, der pålægges en medlemsstat, med undtagelse af boden omhandlet i punkt 1b, overstiger ikke 0,5 % af den pågældende medlemsstats BNP.

Artikel 6

Tilbagebetaling af den ikke-rentebærende deponering

Hvis Rådet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 12, i TEUF beslutter at ophæve nogle af eller alle sine afgørelser, tilbagebetales eventuelle ikke-rentebærende beløb, som medlemsstaten har deponeret hos Kommissionen, til den pågældende medlemsstat.

Artikel 7

Fordeling af renter og bod

De renter, Kommissionen har tjent på de beløb, der er deponeret i henhold til artikel 4, og den bod, der er opkrævet i henhold til artikel 5, ▌afsættes til ▌stabilitetsmekanismen for de medlemsstater, der har euroen som valuta ▌. Indtil denne mekanisme er oprettet afsættes renten og boderne som midler til de risikobærende finansielle instrumenter til EU-relevante projekter finansieret af Den Europæiske Investeringsbank i overensstemmelse med bestemmelserne i protokol (nr. 5) om Den Europæiske Investeringsbanks vedtægter, som er vedføjet traktaterne. ▌

Kapitel IVGenerelle bestemmelser

Artikel -8

Dialog og overvågningsbesøg

1. Kommissionen sikrer en permanent dialog med medlemsstaternes myndigheder i overensstemmelse med denne forordnings målsætninger. Kommissionen aflægger med dette formål besøg i samtlige medlemsstater med henblik på en regelmæssig dialog og, hvor dette er relevant, overvågning.

Kommissionen kan, hvis den finder det hensigtsmæssigt, opfordre repræsentanter for Den Europæiske Centralbank eller andre relevante institutioner til at deltage i dialog og overvågningsbesøg.

2. I forbindelse med tilrettelæggelsen af dialogbesøg og overvågningsbesøg forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, sine foreløbige undersøgelsesresultater for den berørte medlemsstat.

3. Kommissionen reviderer i forbindelse med sine dialogbesøg den aktuelle økonomiske situation i den pågældende medlemsstat og identificerer eventuelle risici eller vanskeligheder i forbindelse med opfyldelsen af denne forordnings målsætninger.

4. Kommissionen kontrollerer i forbindelse med sine overvågningsbesøg processerne og verificerer, at der er truffet foranstaltninger i overensstemmelse med Rådets eller Kommissionens afgørelser og med denne forordnings målsætninger. Overvågningsforsøg aflægges kun i ekstraordinære tilfælde og kun, hvor der er betydelige risici eller vanskeligheder med at opfylde disse målsætninger.

5. Kommissionen underretter Det Økonomiske og Finansielle Udvalg om grundene til overvågningsbesøgene.

6. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at lette dialogen og overvågningsbesøgene. Medlemsstaterne sørger på Kommissionens anmodning for frivillig assistance fra alle de relevante nationale myndigheder til forberedelserne og gennemførelsen af dialogerne og overvågningsbesøgene.

Artikel -8aGennemsigtighed

Rådet og Kommissionen offentliggør og gør rede for grundene til alle deres afgørelser og henstillinger, med mindre noget andet er bestemt i TEUF.

Artikel -8bIndgreb i nødsituationer

Hvis de relevante procedurer [i artikel 126 i TEUF] er blevet indledt uden resultat, og en medlemsstats uforholdsmæssigt store underskud eller gældsniveauet eller en hvilken som helst anden ubalance stadigvæk truer euroens stabilitet, træffer Kommissionen på grundlag af artikel 136 og artikel 3, stk. 1, i TEUF, og efter høring af ECB alle de nødvendige foranstaltninger til bevarelse af euroen.

Efter at Kommissionen har offentliggjort sin afgørelse, afholdes der uden unødvendig forsinkelse en drøftelse i Europa-Parlamentet under tilstedeværelse af Kommissionens formand, formanden for Det Europæiske Råd og Eurogruppens formand samt repræsentanter fra de(n) berørte medlemsstat(er) for at drøfte de foranstaltninger, Kommissionen har truffet. Der skal indbydes tilstrækkeligt højtstående repræsentanter for Den Europæiske Centralbank. Kommissionen og Rådet vil tage behørigt hensyn til resultatet af denne drøftelse.

Rådet kan tilbagekalde Kommissionens foranstaltninger efter vedtagelse med kvalificeret flertal.

Den Europæiske Centralbank underrettes om disse afgørelser.

Artikel 8

Afstemning i Rådet

Hvad angår de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3, 4 og 5, må kun de medlemmer af Rådet, som repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta, deltage i afstemningen, og Rådet handler uden at tage stemmeafgivningen fra det medlem i Rådet, der repræsenterer den berørte medlemsstat, i betragtning.

Det i foregående stykke nævnte kvalificerede flertal af Rådets medlemmer defineres i overensstemmelse med artikel 238, stk. 3, litra a, i TEUF.

For at fremme den offentlige kontrol, ansvarligheden og det nationale ejerskab er Rådets drøftelser, når det behandler og vedtager de afgørelser, der er omtalt i artikel 3, 4, 5 og 6 tilgængelige for offentligheden i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i Rådets afgørelse 2006/683/EF, Euratom af 15. september 2006 om vedtagelse af Rådets forretningsorden.

Artikel 8aRevision

1. Senest den … * og derefter hvert tredje år offentliggør Kommissionen en rapport om anvendelsen af denne forordning. I rapporten foretages der bl.a. en evaluering af:

(a) hvorvidt systemet med incitamenter og sanktioner er effektivt, passende og forholdsmæssigt og sikrer overholdelse af stabilitets- og vækstpagten;

(b) hvorvidt udvidelsen af afstemning med omvendt kvalificeret flertal til alle trin i proceduren er juridisk mulig.

2. Inden udgangen af 2011 forelægger Kommissionen Rådet og Europa-Parlamentet en rapport, herunder en konsekvensvurdering og en forundersøgelse, der om nødvendigt ledsages af lovgivningsforslag med henblik på i henhold til fællesskabsregler at oprette en europæisk valutafond, der har til formål at forbedre den økonomiske styring og samordning på EU-plan, bevare den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed og styrke budgetdisciplinen blandt medlemsstaterne.

3. Den Europæiske Valutafond forvaltes i henhold til EU-reglerne og tjener to hovedformål:

(a) at fungere som en permanent kriseløsningsmekanisme, der overtager det ansvar, der for øjeblikket påhviler den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet og den europæiske stabilitetsmekanisme og en hvilken som helst fremtidig struktur, der ville påtage sig deres ansvar;

(b) at udstede eurosecurities, hvad enten det er under forholdsmæssig eller fælles hæftelse.

4. Den Europæiske Valutafond bør krediteres med de renter, Kommissionen har tjent på deponerede beløb og bodsbetalinger, som er indtjent i overensstemmelse med [artikel 3, 4 og 5 i denne forordning, artikel 12 i forordning (EF) nr. 1467/97 og artikel 3 i forordning (EU) nr. .../2011 om håndhævelsesforanstaltninger til korrektion af uforholdsmæssigt store mikroøkonomiske uligheder i euroområdet]:

Den Europæiske Valutafond kan have yderligere finansielle midler gennem bidrag fra medlemsstaterne i overensstemmelse med deres opfyldelse af stabilitets- og vækstpagten.

Lovgivningsforslagene omhandlet i stk. 2 forelægges i så god tid, at de kan træde i kraft fra 1. januar 2013.

5. Inden udgangen af 2011 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, herunder en konsekvensvurdering og en forundersøgelse, der om nødvendigt ledsages af lovgivningsforslag med henblik på i henhold til fællesskabsregler at oprette et system med fælles udstedelse af europæiske statsobligationer (eurosecurities) under fælles og pro rata-hæftelse.

Dette system skal have til formål at styrke den finanspolitiske disciplin og tilføre euroområdet stabilitet gennem markeder men også – idet der drages nytte af den øgede likviditet – sikre, at de bedst vurderede medlemsstater ikke kommer til at lide under højere renter som følge af indførelsen af eurosecurities.

Lovgivningsforslagene forelægges i så god tid, at de kan træde i kraft fra 1. januar 2013.

Udstedelsen af eurosecurities sker, uden at det berører Den Europæiske Investeringsbanks funktioner eller projektobligationerne foreslået af Kommissionen med henblik på at finansiere langsigtede og fremtidsorienterede investeringer.

Artikel 9

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på [xx]dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 3 gælder ikke i en overgangsperiode på tre år fra offentliggørelsen af denne forordning i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne                       På Rådets vegne

Formand                                                        Formand

• [1]  Endnu ikke offentliggjort i EUT.
• [2] ^* Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; udgået tekst er markeret med symbolet ▌.
• [3]               EUT C … af ..., s. ….
• [4]               EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
• [5]               EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6.

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET

Sharon Bowles

Formand for

Økonomi- og Valutaudvalget

BRUXELLES

Om:                Udtalelse om retsgrundlaget for forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet (KOM(2010)0524 – C7‑0298/2010 – 2010/0278(COD))

Med skrivelse af 4. marts 2011 anmodede De Retsudvalget i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37, stk. 2, om en udtalelse om det korrekte retsgrundlag for forskellige lovgivningsmæssige forslag, som der er blevet fremsat ændringsforslag til i Deres udvalg som korresponderende udvalg og/eller i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender for at ændre retsgrundlaget.

Udvalget behandlede ovennævnte spørgsmål på mødet den 12. april 2011.

Pakken om økonomisk styring har til formål at reagere på behovet for øget samordning og tættere overvågning af de økonomiske politikker i Den Økonomiske og Monetære Union.

Pakken består af seks lovgivningsmæssige forslag.

Forslagene behandles separat i bilaget. Af praktiske årsager præsenteres udvalgets konklusioner om det korrekte retsgrundlag for de enkelte forslag neden for:

- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (KOM(2010)0527, 2010/0281(COD)).

Det eneste formål med forslaget til en forordning er at udvide proceduren for den økonomiske overvågning, hvilket artikel 121, stk. 6, i TEUF giver mulighed for. Retsgrundlaget synes dermed at være korrekt.

- Forslag til Rådets direktiv om krav til medlemsstaternes budgetrammer (KOM(2010)0523, 2010/0277(NLE))

Hovedformålet med dette forslag er at tilskynde til finanspolitisk ansvar ved at fastsætte mindstekrav til de nationale rammer og sikre effektiviteten af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Det retsgrundlag, som Kommissionen har foreslået, nemlig artikel 126, stk. 14, tredje afsnit i TEUF, synes derfor at være korrekt.

- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (KOM(2010)0526, 2010/0280(COD))

Dette forslag har til formål at sikre styrkelsen af samordningen af medlemsstaternes økonomiske politikker. Artikel 121, stk. 6, i TEUF synes derfor at være det korrekte retsgrundlag for dette forslag.

- Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (KOM(2010)0522, 2010/0276(CNS))

Da hovedformålet med dette forslag er at fastsætte de detaljerede bestemmelser, der skal følges, når proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud anvendes, er det eneste korrekte retsgrundlag artikel 126, stk. 14, i TEUF.

- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet (KOM(2010)0524, 2010/0278(COD))

Artikel 121, stk. 6, sammenholdt med artikel 136 i TEUF anses for at være det korrekte retsgrundlag.

- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet (KOM(2010)0525, 2010/0279(COD))

Da forslaget har til formål at styrke den effektive korrektion af makroøkonomiske ubalancer i euroområdet er artikel 121, stk. 6, sammenholdt med artikel 136 i TEUF det korrekte retsgrundlag.

På mødet den 12. april 2011 vedtog Retsudvalget enstemmigt[1] de ovenstående henstillinger.

Med venlig hilsen

Klaus-Heiner Lehne

Bilag

Om:      Retsgrundlaget for forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet (KOM(2010)0524, 2010/0278(COD))

Pakken om økonomisk styring består af seks forslag, der har til formål at styrke samordningen og overvågningen af de økonomiske politikker i Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) i forbindelse med Europa 2020-strategien og det europæiske halvår, en ny overvågningscyklus, som vil sammenkæde processerne under SVP (stabilitets- og vækstpagten[2]) og de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker.

Disse forslag er fremsat som en reaktion på den nuværende ordnings mangler, hvilket kom frem i forbindelse med den globale økonomiske og finansielle krise. Som Kommissionen understreger i sin begrundelse, er der ”Der er bred enighed om, at rammerne for ØMU hurtigst muligt bør forstærkes for at befæste den makroøkonomiske stabilitet og sikre holdbarhed i de offentlige finanser, der begge er forudsætninger for en varig output- og beskæftigelsesvækst[3].”

Forslagene er en følge af to meddelelser[4] fra Kommissionen og en aftale, som blev indgået på Det Europæiske Råd i juni 2010 om behovet for at styrke samordningen af medlemsstaternes økonomiske politikker. Pakken om den økonomiske styring blev forelagt den 29. september 2010.

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet (i det følgende benævnt forslaget) behandles for øjeblikket i Økonomi- og Valutaudvalget, hvor ordføreren er Sylvie Goulard. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale anliggender afgiver udtalelse (ordfører: David Casa). Lovgivningsproceduren er i fasen med førstebehandling for ECON-udvalget, som er det korresponderende udvalg.

Med skrivelse af 15. februar 2011 anmodede Økonomi- og Valutaudvalget Den Juridiske Tjeneste om råd, hvad angår det af Kommissionen foreslåede retsgrundlag. Efter at have undersøgt de vigtigste bestemmelser i forslaget, nåede Den Juridiske Tjeneste frem til den konklusion, at artikel 121, stk. 6, i kombination med artikel 136 kunne udgøre et passende retsgrundlag[5][6]. Den understreger dog, at indførelsen af Eurobonds rækker ud over retsgrundlaget for forslaget. et sådant instrument skulle defineres nærmere for at fastslå, hvorvidt der er tale om et passende retsgrundlag.

Ændringsforslagene stillet i det korresponderende udvalg (ECON) ønsker at ændre retsgrundlaget fra et dobbelt grundlag bestående af artikel 136 i kombination med artikel 121, stk. 6, til et flerdobbelt grundlag bestående af artikel 136 i kombination med artikel 121, stk. 6, artikel 122, stk. 2 og artikel 3, stk. 1, litra c, eller til det enkelte grundlag bestående af artikel 136 i TEUF.

Baggrund

Ifølge begrundelsen tager den nye serie af forslag, som Kommissionen har fremsat, sigte på at styrke stabilitets- og vækstpagten ved at forbedre dens bestemmelser og udruste den med mere effektive håndhævelsesinstrumenter og endelig ved at supplere den med bestemmelser om nationale finanspolitiske rammer.

Forordningen om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet understøtter forordning (EF) nr. 1466/97 og forordning (EF) nr. 1467/97, de såkaldte forebyggende og korrigerende dele af stabilitets- og vækstpagten, ved at indføre yderligere håndhævelsesinstrumenter (betragtning 3-5).

De væsentligste ændringer vedrører:

-  forpligtelsen til at deponere et rentebærende beløb, som midlertidigt pålægges en medlemsstat, der gør utilstrækkelige fremskridt med son budgetmæssige konsolidering. Afgørelsen anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre det med kvalificeret flertal beslutter at forkaste forslaget inden for en frist på ti dage, efter at Kommissionen har vedtaget forslaget. Denne deponering beløber sig til 0,2 % af den pågældende medlemsstats bruttonationalprodukt (BNP) i det foregående år (artikel 3 i forslaget).

-  forpligtelsen til at deponere et ikke-rentebærende beløb, der undergår en procedure i forbindelse med underskud i overensstemmelse med artikel 126 (artikel 4 i forslaget).

Artikel 5 fastlægger, at det ovennævnte deponerede beløb konverteres til en bod, hvis medlemsstaten ikke efterkommer Rådets henstilling om at rette op på sit underskud. Hvis størrelsen af boden overstiger størrelsen af det deponerede ikke-rentebærende beløb, eller hvis der ikke er deponeret et ikke-rentebærende beløb, betaler medlemsstaten differencen, når den betaler boden.

Artikel 7 fastlægger proceduren for fordeling af renter og boder: Disse “udgør andre indtægter, jf. traktatens artikel 311, og fordeles blandt de medlemsstater, der har euroen som valuta, og som ikke har et uforholdsmæssigt stort underskud efter traktatens artikel 126, stk. 6, (...) i forhold til disse medlemsstaters respektive vægt i deres samlede bruttonationalindkomst".

Det foreslåede retsgrundlag

Artikel 136 i TEUF

1. For at medvirke til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde og i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaterne vedtager Rådet efter den relevante procedure blandt dem, der er nævnt i artikel 121 og 126, undtagen proceduren i artikel 126, stk. 14, foranstaltninger for de medlemsstater, der har euroen som valuta:

a) med henblik på at styrke samordningen og overvågningen af deres budgetdisciplin

b) med henblik på for disse medlemsstater at udarbejde økonomisk-politiske retningslinjer, som skal være i overensstemmelse med dem, der er vedtaget for hele Unionen, samt at sikre overvågningen heraf.

2. I forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, stemmer kun de medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta.

Det kvalificerede flertal af disse medlemsstater defineres som angivet i artikel 238, stk. 3, litra a).

Artikel 121 – stk. 6

…

3. For at sikre en snævrere samordning af de økonomiske politikker og en varig konvergens mellem medlemsstaternes økonomiske resultater skal Rådet på grundlag af rapporter fra Kommissionen overvåge den økonomiske udvikling i hver medlemsstat og i Unionen samt de økonomiske politikkers overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, der er omhandlet i stk. 2, og regelmæssigt foretage en samlet bedømmelse.

Med henblik på denne multilaterale overvågning tilsender medlemsstaterne Kommissionen oplysning om vigtige foranstaltninger, som de har truffet inden for deres økonomiske politik, samt andre oplysninger, som de måtte finde nødvendige.

4. Viser det sig i forbindelse med proceduren i stk. 3, at en medlemsstats økonomiske politik ikke er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, der er nævnt i stk. 2, eller at der er risiko for, at den bringer Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde i fare, kan Kommissionen rette en advarsel til den pågældende medlemsstat. Rådet kan på grundlag af en henstilling fra Kommissionen rette de nødvendige henstillinger til den pågældende medlemsstat. Rådet kan på forslag af Kommissionen beslutte at offentliggøre sine henstillinger.

Inden for rammerne af dette stykke træffer Rådet afgørelse uden at tage stemmeafgivningen fra det medlem af Rådet, der repræsenterer den pågældende medlemsstat, i betragtning.

Det kvalificerede flertal af de øvrige medlemmer af Rådet defineres som angivet i artikel 238, stk. 3, litra a).

…

6. Europa-Parlamentet og Rådet kan ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure vedtage nærmere bestemmelser for den multilaterale overvågningsprocedure, der er omhandlet i stk. 3 og 4.

Artikel 122 – stk. 2

2. I tilfælde af vanskeligheder eller alvorlig risiko for store vanskeligheder i en medlemsstat som følge af naturkatastrofer eller usædvanlige begivenheder, som den ikke selv er herre over, kan Rådet, på forslag af Kommissionen, på bestemte betingelser yde den pågældende medlemsstat finansiel støtte fra Unionen. Formanden for Rådet underretter Europa-Parlamentet om den afgørelse, der er truffet.

Artikel 3 – stk. 1 – litra c

1. Unionen har enekompetence på følgende områder:

...

c) den monetære politik for de medlemsstater, der har euroen som valuta;

Domstolens tilgang

Domstolen understreger, at en foranstaltning principielt kun bør bygge på ét retsgrundlag. Hvis en gennemgang af en EU-foranstaltnings formål og indhold viser, at den har et dobbelt formål, eller at den består af to led, hvorpå forskellige retsgrundlag finder anvendelse, og det ene af disse kan bestemmes som det vigtigste eller fremherskende, mens det andet kun er sekundært, skal foranstaltningen have et enkelt retsgrundlag, nemlig den, der kræves af det vigtigste eller fremherskende formål eller led[7].

Kun hvis det godtgøres, at der med retsakten samtidig forfølges flere formål, der på uadskillelig måde er indbyrdes forbundne, uden at et af disse formål er sekundært og indirekte i forhold til det andet, bør en sådan retsakt dog undtagelsesvis vedtages med de dertil svarende forskellige hjemler, der er fastlagt i de respektive hjemmelsbestemmelser[8].

Analyse af det foreslåede retsgrundlag

Ifølge betragtning 4 sikrer forslaget "rimelige, rettidige, graduerede og effektive mekanismer for overholdelse af den forebyggende og den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten".

Det ser således ud til, at et af forslagets mål er at understøtte forordning 1466/97 (den såkaldte forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten) med en effektiv håndhævelsesmekanisme og en rentebærende deponering i tilfælde af, at forordningens bestemmelser ikke overholdes. Forslaget fastlægger derfor i artikel 3 foranstaltningerne og den procedure, der skal følges i tilfælde af vedvarende afvigelser fra en forsigtig finanspolitik, som er omhandlet i artikel 6, stk. 3, i forordning nr. 1466/97.

Forslagets andet anerkendte mål er at styrke de bestemmelser om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er fastlagt i forordning 1467/97 (den såkaldte korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten). Artikel 4, 5 og 7 fastlægger med dette formål for øje detaljerede bestemmelser vedrørende ikke-rentebærende deponeringer og systemet med boder.

Forslaget til forordning om effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet er baseret på artikel 136 i kombination med artikel 121, punkt 6, i TEUF.

Artikel 121, stk. 6, i TEUF giver Parlamentet og Rådet mulighed for ved den almindelige lovgivningsprocedure at vedtage forordninger med detaljerede regler for den multilaterale overvågning, der er omhandlet i artikel 3 og 4. For at sikre en snævrere samordning af de økonomiske politikker og konvergensen mellem medlemsstaternes økonomiske resultater fastlægges det i disse bestemmelser, at Kommissionen og Rådet overvåger den økonomiske udvikling og udsteder advarsler og henstillinger.

Eftersom det forslag, der her behandles, har til formål at fastlægge detaljerede bestemmelser for gennemførelsen af den økonomiske overvågningsprocedure for at sikre effektiv overensstemmelse med den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten, synes artikel 121, stk. 6, at udgøre et passende retsgrundlag.

Artikel 136 i TEUF er en del af afsnit VIII, kapitel 4, specifikke bestemmelser for de medlemsstater, der har euroen som valuta. Denne bestemmelse fastlægger, at Rådet efter de procedurer, der er fastlagt i artikel 121 og 126, foranstaltninger for at styrke overvågningen af budgetdisciplinen i medlemsstaterne. Det bør dog bemærkes, at denne bestemmelse udtrykkeligt udelukker artikel 126, stk. 14, fra sit anvendelsesområde.

Artikel 136 ser kun ud til at være et passende retsgrundlag for forslaget, hvad angår styrkelse af den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. Bestemmelserne om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (artikel 4, 5 og 7) kan derfor ikke være baseret på artikel 136 i TEUF. Det bør under alle omstændigheder undersøges, hvorvidt håndhævelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud udelukkende kan baseres på artikel 121, stk. 6.

Artikel 3, stk. 1, litra c, i TEUF giver Unionen enekompetence, hvad angår den monetære politik for de medlemsstater, der har euroen som valuta. Denne artikel udgør ikke noget retsgrundlag for vedtagelse af lovgivning.

Artikel 122, stk. 2, i TEUF giver Rådet beføjelse til at yde finansiel støtte fra Unionen til en medlemsstat, der er i alvorlige vanskeligheder som følge af naturkatastrofer eller usædvanlige begivenheder, som den ikke selv er herre over.

Konklusion og anbefaling

I lyset af de ovenstående overvejelser er artikel 121, stk. 6, og artikel 136 det relevante retsgrundlag for kapitel II i den foreslåede forordning (sanktioner i den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten), og artikel 121, stk. 6, er det eneste relevante retsgrundlag for kapitel III (sanktioner i den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten).

Følgelig er det passende retsgrundlag artikel 121, stk. 6, i kombination med artikel 136 i TEUF.

• [1]  Til stede ved den endelige afstemning Klaus-Heiner Lehne (formand), Evelyn Regner (næstformand), Piotr Borys, Sergio Gaetano Cofferati, Christian Engström, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Sajjad Karim, Kurt Lechner, Eva Lichtenberger, Antonio López-Istúriz White, Arlene McCarthy, Antonio Masip Hidalgo, Alajos Mészáros, Angelika Niebler, Bernhard Rapkay, Alexandra Thein, Diana Wallis, Rainer Wieland, Cecilia Wikström og Tadeusz Zwiefka.
• [2]  SVP består af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og Det Europæiske Råds resolution af 17. juni 1997 om stabilitets- og vækstpagten.
• [3]  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet, Begrundelse.
• [4]  Styrket samordning af de økonomiske politikker af 12. maj 2010; "Øget samordning af de økonomiske politikker med henblik på stabilitet, vækst og beskæftigelse - redskaber til styrkelse af den økonomiske styring i EU" af 30. juni 2010.
• [5]  Skrivelse af 4. marts 2011, “Legal advice on the legal basis for the conferral of emergency intervention powers on the Commission, for the establishment of a European Monetary Fund and for the establishment of Eurobonds in the context of the proposal for a regulation on the effective enforcement of budgetary surveillance in the euro area.”
• [6]  Skrivelse af 21. marts 2011, ”Legal basis for the six legislative acts proposed in the Economic Governance Package”.
• [7]  Sag 91/05 Kommissionen mod Rådet [2008] ECR I - 3651.
• [8]  Sag C-338/01 Kommissionen mod Rådet [2004] ECR I - 4829.

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (21.3.2011)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet
(KOM(2010)0524 – C7‑0298/2010 – 2010/0278(COD))

Ordfører for udtalelse: Davis Casa

KORT BEGRUNDELSE

Baggrund

Den 29. september 2010 forelagde Kommissionen en lovpakke med det formål at styrke den økonomiske forvaltning i EU og euroområdet. Pakken bestod af seks forslag: Fire af disse forslag vedrører finanspolitiske spørgsmål, herunder en reform af stabilitets- og vækstpagten, mens to nye forordninger har til formål at opdage og rette op på makroøkonomiske ubalancer inden for EU og i euroområdet.

Kommissionen foreslår at styrke medlemsstaternes overholdelse af stabilitets- og vækstpagten og intensivere den politiske koordination på det finanspolitiske område. Under den såkaldte forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten ændres den eksisterende forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker med henblik på at sikre, at medlemsstaterne følger "forsigtige" finanspolitikker i gode tider for at opbygge nødvendige stødpuder til dårlige tider. Endvidere foreslås der under den såkaldte korrigerende del ændringer til forordning nr. 1467/97 vedrørende gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud for at sikre, at gældsudviklingen overvåges mere nøje og afstemmes i forhold til udviklingen i underskud.

Derudover foreslås det at indføre et direktiv, der fastsætter krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer, hvilket skal tilskynde til finanspolitisk ansvarlighed ved at fastsætte minimumskrav til de nationale finanspolitiske rammer og sikre, at de overholder de traktatmæssige forpligtelser. Med henblik på at underbygge ændringerne i den forebyggende og korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten foreslår Kommissionen endvidere en styrkelse af håndhævelsesmekanismerne for medlemsstaterne i euroområdet.

Bemærkninger

Dette udkast til udtalelse vedrører Kommissionens forslag til forordning om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet. Ordføreren støtter en række af de elementer, som Kommissionen har foreslået, men ønsker at indføre følgende væsentlige ændringer:

– En styrket budgetovervågning bør altid være i overensstemmelse med EU's overordnede mål, og navnlig med kravene i artikel 9 i TEUF om fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse og bekæmpelse af social udstødelse. Lige så vigtigt er det, at den forbedrede budgetovervågningsramme etableres i sammenhæng med det europæiske halvår for samordning af de økonomiske politikker.

– Med henblik på at forbedre budgetovervågningen bør der desuden udvikles et håndhævelsessystem både med bøder (sanktioner) og incitamenter.

– Bøder, der opkræves fra medlemsstater, som ikke opfylder de respektive henstillinger, bør anvendes til støtte for EU's langsigtede investerings- og beskæftigelsesmål og ikke blot fordeles blandt de medlemsstater, der ikke er blevet gjort til genstand for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, som Kommissionen har foreslået.

– Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters rolle bør styrkes under hele overvågningsprocessen.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1 Forslag til forordning Betragtning 2 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(2a) Det foreskrives i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, (TEUF), at Unionen ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tager hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse og bekæmpelse af social udstødelse.
Ændringsforslag  2 Forslag til forordning Betragtning 2 b (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(2b) Det Europæiske Råd vedtog på sin samling den 17. juni 2010 en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020-strategien, for at sætte Unionen i stand til at komme stærkere ud af krisen og vende økonomien mod intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, ledsaget af høje beskæftigelses- og produktivitetsniveauer og et højt niveau af social samhørighed. Det Europæiske Råd besluttede desuden fra den 1. januar 2010 at indføre et europæisk halvår for samordning af de økonomiske politikker, således at medlemsstaterne kan drage fordel af en tidlig samordning på EU-plan og for at sikre en bedre overvågning og en samtidig vurdering af budgetmæssige foranstaltninger og strukturreformer, der fremmer vækst og beskæftigelse.
Ændringsforslag  3 Forslag til forordning Betragtning 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(3) Det er nødvendigt, at der indføres yderligere sanktioner til at håndhæve budgetovervågningen mere effektivt i euroområdet. Disse sanktioner bør styrke troværdigheden i Unionens rammer for den finanspolitiske overvågning.	(3) Det er nødvendigt, at der indføres yderligere incitamenter og sanktioner til at håndhæve budgetovervågningen mere effektivt i euroområdet. Disse incitamenter og sanktioner bør styrke troværdigheden i Unionens rammer for den finanspolitiske overvågning og understøtte den politiske solidaritet i Unionen.
Ændringsforslag       4 Forslag til forordning Betragtning 3 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(3a) Budgetovervågningsrammen bør imidlertid ikke skade Unionens mål for vækst og beskæftigelse, og den bør især i perioder med økonomisk tilbageslag bidrage til bestræbelserne på stimulering af bæredygtig udvikling, skabelse af job og social samhørighed, samtidig med at medlemsstaternes specifikke prioriteter og behov respekteres.
Ændringsforslag  5 Forslag til forordning Betragtning 3 b (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(3b) Denne forordnings foranstaltninger skal være i fuld overensstemmelse med de horisontale bestemmelser i TEUF, navnlig artikel 7, 8, 9, 10 og 11 heri, med artikel 153, stk. 5, i TEUF og med protokol (nr. 26) om tjenesteydelser af almen interesse, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Ændringsforslag  6 Forslag til forordning Betragtning 3 c (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(3c) Styrkelsen af den økonomiske styring bør ledsages af en styrkelse af den demokratiske legitimitet af den økonomiske styring i Unionen, hvilket skal opnås gennem en tættere og tidligere inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i alle dele af samordningen af de økonomiske politikker under fuld anvendelse af de redskaber, der er fastlagt i TEUF, navnlig de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker og retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker.
Ændringsforslag  7 Forslag til forordning Betragtning 5
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(5) Sanktionerne mod de medlemsstater, der har euroen som valuta, i den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten bør virke som incitamenter til at føre forsigtige finanspolitikker. En forsigtig finanspolitik bør sikre, at vækstraten for de offentlige udgifter normalt ikke overskrider en forsigtig mellemfristet BNP-vækstrate, medmindre overskridelsen modsvares af stigninger i de offentlige indtægter, eller diskretionære indtægtsbegrænsninger modsvares af udgiftsbegrænsninger.	(5) Incitamenterne for og sanktionerne mod de medlemsstater, der har euroen som valuta, i den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten bør fremme effektive og bæredygtige finanspolitikker. En effektiv og bæredygtig finanspolitik bør sikre, at vækstraten for de offentlige udgifter normalt ikke overskrider en effektiv og bæredygtig mellemfristet BNP-vækstrate, medmindre overskridelsen modsvares af stigninger i de offentlige indtægter, eller diskretionære indtægtsbegrænsninger modsvares af udgiftsbegrænsninger.
Ændringsforslag  8 Forslag til forordning Betragtning 6
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(6) Forsigtige finanspolitikker bør medføre, at det mellemfristede budgetmål reelt nås og fastholdes. Hvis medlemsstaterne overholder det mellemfristede mål for budgetstillingerne, skulle de kunne opretholde en sikkerhedsmargen med hensyn til referenceværdien for det offentlige underskud på 3 % af BNP, som kan sikre, at der gøres hurtige fremskridt hen imod holdbare finanser, samtidig med at der er budgetmæssigt manøvrerum, navnlig under hensyntagen til behovene for offentlige investeringer.	(6) Effektive og bæredygtige finanspolitikker bør medføre, at det mellemfristede budgetmål reelt nås og fastholdes. Hvis medlemsstaterne overholder det mellemfristede mål for budgetstillingerne, skulle de kunne opretholde en sikkerhedsmargen med hensyn til referenceværdierne på 3 % af BNP for det offentlige underskud og på 60 % af BNP for statsgælden, som kan sikre, at der gøres hurtige fremskridt hen imod holdbare finanser, samtidig med at der er budgetmæssigt manøvrerum, navnlig under hensyntagen til behovene for offentlige investeringer.
Ændringsforslag  9 Forslag til forordning Betragtning 7
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(7) I den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten bør incitamentet til at føre forsigtige finanspolitikker bestå i en forpligtelse til at deponere et rentebærende beløb, som midlertidigt pålægges en medlemsstat, som har euroen som valuta, og som gør utilstrækkelige fremskridt med sin budgetmæssige konsolidering. Det bør være tilfældet, når en medlemsstat efter en indledende advarsel fra Kommissionen fortsætter sin hidtidige politik, som, selv om den ikke udgør en overtrædelse af forbuddet mod et uforholdsmæssigt store underskud, er uforsigtig og potentielt kan skade Den Økonomiske og Monetære Unions rette funktion, og Rådet derfor retter en henstilling i henhold til traktatens artikel 121, stk. 4.	(7) I den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten bør incitamentet til at føre effektive og bæredygtige finanspolitikker bestå i en forpligtelse til at deponere et rentebærende beløb, som midlertidigt pålægges en medlemsstat, som har euroen som valuta, og som gør utilstrækkelige fremskridt med sin budgetmæssige konsolidering. Det bør være tilfældet, når en medlemsstat efter en indledende advarsel fra Kommissionen fortsætter sin hidtidige politik, som, selv om den ikke udgør en overtrædelse af forbuddet mod et uforholdsmæssigt store underskud eller en uforholdsmæssigt stor statsgæld, er uforsigtig og potentielt kan skade Den Økonomiske og Monetære Unions rette funktion, og Rådet derfor retter en henstilling i henhold til artikel 121, stk. 4, i TEUF.
Ændringsforslag  10 Forslag til forordning Betragtning 9
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(9) I den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten bør sanktionerne mod de medlemsstater, der har euroen som valuta, antage form af en forpligtelse til at deponere et ikke-rentebærende beløb i tilknytning til en rådsafgørelse, som fastslår, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, samt forpligtelsen til at betale en bod, hvis Rådets henstilling om at korrigere et uforholdsmæssigt stort underskud ikke efterkommes. Disse sanktioner bør pålægges, uanset om det tidligere er blevet pålagt den pågældende medlemsstat at deponere et rentebærende beløb eller ej.	(9) I den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten bør sanktionerne mod de medlemsstater, der har euroen som valuta, antage form af en forpligtelse til at deponere et ikke-rentebærende beløb i tilknytning til en rådsafgørelse, som fastslår, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud eller en uforholdsmæssigt stor statsgæld, samt forpligtelsen til at betale en bod, hvis Rådets henstilling om at korrigere et uforholdsmæssigt stort underskud eller en uforholdsmæssigt stor statsgæld ikke efterkommes. Disse sanktioner bør pålægges, uanset om det tidligere er blevet pålagt den pågældende medlemsstat at deponere et rentebærende beløb eller ej.
Ændringsforslag  11 Forslag til forordning Betragtning 11
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(11) Rådet bør have mulighed for at mindske eller annullere de sanktioner, der er pålagt en medlemsstat, som har euroen som valuta, på grundlag af et forslag fra Kommissionen, efter at den pågældende medlemsstat har fremsat en begrundet anmodning derom. I den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten bør Kommissionen også kunne foreslå at mindske størrelsen af en sanktion eller annullere den på grund af exceptionelle økonomiske omstændigheder.	(11) Rådet bør have mulighed for at mindske eller annullere de sanktioner, der er pålagt en medlemsstat, som har euroen som valuta, på grundlag af et forslag fra Kommissionen, efter at den pågældende medlemsstat har fremsat en begrundet anmodning derom. Europa-Parlamentet bør inddrages. I den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten bør Kommissionen også kunne foreslå at mindske størrelsen af en sanktion eller annullere den på grund af exceptionelle økonomiske og/eller sociale omstændigheder.
Ændringsforslag  12 Forslag til forordning Betragtning 12
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(12) Den ikke-rentebærende deponering bør frigives, når det uforholdsmæssigt store underskud er korrigeret, idet renterne på sådanne deponeringer og den bod, der er opkrævet, bør fordeles blandt de medlemsstater, der har euroen som valuta, og som ikke har et uforholdsmæssigt stort underskud og heller ikke er omfattet af nogen procedure i forbindelse med en uforholdsmæssigt stor ubalance.	(12) Den ikke-rentebærende deponering bør frigives, når det uforholdsmæssigt store underskud eller den uforholdsmæssigt store statsgæld er korrigeret, idet renterne på sådanne deponeringer og den bod, der er opkrævet, tildeles EU's finansielle stabilitetsmekanisme med henblik på at nå Unionens mål for bæredygtig vækst.
Ændringsforslag  13 Forslag til forordning Betragtning 13
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(13) Beføjelsen til at vedtage individuelle afgørelser om gennemførelse af de sanktionsmekanismer, der er fastlagt i denne forordning, bør tillægges Rådet. Som led i den samordning af medlemsstaternes økonomiske politikker, der foretages i Rådet, jf. traktatens artikel 121, stk. 1, udgør disse individuelle afgørelser en integreret opfølgning af de foranstaltninger, Rådet vedtager i overensstemmelse med traktatens artikel 121 og 126 og forordning (EF) nr. 1466/97 og (EF) nr. 1467/97.	(13) Beføjelsen til at vedtage individuelle afgørelser om gennemførelse af de sanktionsmekanismer, der er fastlagt i denne forordning, bør tillægges Rådet. Som led i den samordning af medlemsstaternes økonomiske politikker, der foretages i Rådet, jf. artikel 121, stk. 1, i TEUF udgør disse individuelle afgørelser en integreret opfølgning af de foranstaltninger, Rådet vedtager i overensstemmelse med artikel 121, 126 og 148 i TEUF og forordning (EF) nr. 1466/97 og (EF) nr. 1467/97.
Ændringsforslag  14 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. I denne forordning fastlægges et system med sanktioner, der skal styrke den forebyggende og den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten i euroområdet.	1. I denne forordning fastlægges et system med incitamenter og sanktioner, der skal styrke den forebyggende og den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten i euroområdet.
Ændringsforslag  15 Forslag til forordning Kapitel II – overskrift
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Sanktioner i den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten	Incitamenter og sanktioner i den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten
Ændringsforslag  16 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Hvis Rådet i overensstemmelse med traktatens artikel 121, stk. 4, retter en henstilling til en medlemsstat om at træffe de nødvendige tilpasningsforanstaltninger i tilfælde af en væsentlig afvigelse fra en forsigtig finanspolitik, jf. artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97, pålægger Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, medlemsstaten at deponere et rentebærende beløb. Afgørelsen anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre det med kvalificeret flertal beslutter at forkaste forslaget inden for en frist på ti dage, efter at Kommissionen har vedtaget det. Rådet kan ændre forslaget i overensstemmelse med traktatens artikel 293, stk. 1.	1. Hvis Rådet i overensstemmelse med artikel 121, stk. 4, i TEUF retter en henstilling til en medlemsstat om at træffe de nødvendige tilpasningsforanstaltninger i tilfælde af en væsentlig afvigelse fra en effektiv og bæredygtig finanspolitik, jf. artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97, pålægger Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, medlemsstaten at deponere et rentebærende beløb. Afgørelsen anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre det med kvalificeret flertal beslutter at forkaste forslaget inden for en frist på ti dage, efter at Kommissionen har vedtaget det. Rådet kan ændre forslaget i overensstemmelse med artikel 293, stk. 1, i TEUF.
Ændringsforslag  17 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Hvis Rådet i overensstemmelse med traktatens artikel 126, stk. 6, fastslår, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat, pålægger Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, medlemsstaten at deponere et ikke-rentebærende beløb. Afgørelsen anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre det med kvalificeret flertal beslutter at forkaste forslaget inden for en frist på ti dage, efter at Kommissionen har vedtaget det. Rådet kan ændre forslaget i overensstemmelse med traktatens artikel 293, stk. 1.	1. Hvis Rådet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 6, i TEUF fastslår, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud eller en uforholdsmæssig stor statsgæld i en medlemsstat, pålægger Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, medlemsstaten at deponere et ikke-rentebærende beløb. Afgørelsen anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre det med kvalificeret flertal beslutter at forkaste forslaget inden for en frist på ti dage, efter at Kommissionen har vedtaget det. Rådet kan ændre forslaget i overensstemmelse med artikel 293, stk. 1, i TEUF.
Ændringsforslag  18 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. Uanset stk. 2 kan Kommissionen på grund af exceptionelle økonomiske omstændigheder, eller efter at den pågældende medlemsstat har fremsat en begrundet anmodning til Kommissionen inden for en frist på ti dage, efter at Rådet har vedtaget sin afgørelse i henhold til traktatens stk. 126, stk. 6, fremsætte forslag om at mindske det deponerede rentebærende beløb eller om at annullere det.	4. Uanset stk. 2 kan Kommissionen på grund af exceptionelle økonomiske eller sociale omstændigheder, eller efter at den pågældende medlemsstat har fremsat en begrundet anmodning til Kommissionen inden for en frist på ti dage, efter at Rådet har vedtaget sin afgørelse i henhold til artikel 126, stk. 6, i TEUF fremsætte forslag om at mindske det deponerede rentebærende beløb eller om at annullere det.
Ændringsforslag  19 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Hvis Rådet i overensstemmelse med traktatens artikel 126, stk. 8, konstaterer, at en medlemsstat ikke har truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af dets henstilling inden for den fastlagte frist, træffer Rådet på forslag af Kommissionen afgørelse om, at den pågældende medlemsstat skal betale en bod. Afgørelsen anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre det med kvalificeret flertal beslutter at forkaste forslaget inden for en frist på ti dage, efter at Kommissionen har vedtaget det. Rådet kan ændre forslaget i overensstemmelse med traktatens artikel 293, stk. 1.	1. Hvis Rådet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 8, i TEUF konstaterer, at en medlemsstat ikke har truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af dets henstilling inden for den fastlagte frist, træffer Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet afgørelse om, at den pågældende medlemsstat skal betale en bod, idet der tages behørigt hensyn til artikel 9 i TEUF, navnlig hvad angår fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse og bekæmpelse af social udstødelse, samt til Unionens mål for vækst og beskæftigelse. Afgørelsen anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre det med kvalificeret flertal beslutter at forkaste forslaget inden for en frist på ti dage, efter at Kommissionen har vedtaget det. Rådet kan ændre forslaget i overensstemmelse med artikel 293, stk. 1, i TEUF.
Ændringsforslag  20 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. Uanset stk. 2 kan Kommissionen på grund af ganske særlige økonomiske omstændigheder, eller efter at den pågældende medlemsstat har fremsat en begrundet anmodning til Kommissionen inden for en frist på ti dage, efter at Rådet har vedtaget sin afgørelse i henhold til traktatens stk. 126, stk. 8, fremsætte forslag om at annullere boden eller mindske bodsbeløbet.	4. Uanset stk. 2 kan Kommissionen på grund af ganske særlige økonomiske eller sociale omstændigheder, eller efter at den pågældende medlemsstat har fremsat en begrundet anmodning til Kommissionen inden for en frist på ti dage, efter at Rådet har vedtaget sin afgørelse i henhold til artikel 126, stk. 8, i TEUF fremsætte forslag om at annullere boden eller mindske bodsbeløbet. Europa-Parlamentet skal inddrages.
Ændringsforslag  21 Forslag til forordning Artikel 7 – overskrift
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Fordeling af renter og bod	Anvendelse af renter og bod
Ændringsforslag  22 Forslag til forordning Artikel 7
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
De renter, Kommissionen har tjent på de beløb, der er deponeret i henhold til artikel 4, og den bod, der er opkrævet i henhold til artikel 5, udgør andre indtægter, jf. traktatens artikel 311, og fordeles blandt de medlemsstater, der har euroen som valuta, og som ikke har et uforholdsmæssigt stort underskud efter traktatens artikel 126, stk. 6, og heller ikke er omfattet af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer i den betydning, der er fastsat i forordning (EU) nr. […/…], i forhold til disse medlemsstaters respektive vægt i deres samlede bruttonationalindkomst.	De renter, Kommissionen har tjent på de beløb, der er deponeret i henhold til artikel 4, og den bod, der er opkrævet i henhold til artikel 5, udgør andre indtægter, jf. artikel 311 i TEUF, og tildeles EU's finansielle stabilitetsmekanisme med henblik på at nå Unionens mål for bæredygtig vækst.

PROCEDURE

Titel	Effektiv gennemførelse af budgetovervågningen i euroområdet
Referencer	KOM(2010)0524 – C7-0298/2010 – 2010/0278(COD)
Korresponderende udvalg	ECON
Udtalelse fra        Dato for meddelelse på plenarmødet	EMPL 21.10.2010
Rådgivende ordfører        Dato for valg	David Casa 21.10.2010
Behandling i udvalg	1.12.2010		25.1.2011
Dato for vedtagelse	16.3.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	36 4 4
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Regina Bastos, Edit Bauer, Jean-Luc Bennahmias, Pervenche Berès, Mara Bizzotto, Philippe Boulland, David Casa, Alejandro Cercas, Marije Cornelissen, Frédéric Daerden, Karima Delli, Proinsias De Rossa, Frank Engel, Sari Essayah, Richard Falbr, Ilda Figueiredo, Thomas Händel, Nadja Hirsch, Stephen Hughes, Liisa Jaakonsaari, Danuta Jazłowiecka, Martin Kastler, Ádám Kósa, Patrick Le Hyaric, Veronica Lope Fontagné, Olle Ludvigsson, Elizabeth Lynne, Thomas Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Csaba Őry, Rovana Plumb, Konstantinos Poupakis, Sylvana Rapti, Licia Ronzulli, Elisabeth Schroedter, Jutta Steinruck, Traian Ungureanu
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Georges Bach, Raffaele Baldassarre, Sven Giegold, Antigoni Papadopoulou, Evelyn Regner
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Liam Aylward, Fiona Hall

PROCEDURE

Titel	Effektiv gennemførelse af budgetovervågningen i euroområdet
Referencer	KOM(2010)0524 – C7-0298/2010 – 2010/0278(COD)
Dato for høring af EP	29.9.2010
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	ECON 21.10.2010
Rådgivende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	BUDG 21.10.2010		EMPL 21.10.2010
Ingen udtalelse        Dato for afgørelse	BUDG 20.10.2010
Ordfører        Dato for valg	Sylvie Goulard 21.9.2010
Anfægtelse af retsgrundlaget        Dato for udtalelse fra JURI	JURI 12.4.2011
Behandling i udvalg	26.10.2010		24.1.2011		22.3.2011
Dato for vedtagelse	19.4.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	33 14 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Burkhard Balz, Udo Bullmann, Nikolaos Chountis, George Sabin Cutaş, Leonardo Domenici, Derk Jan Eppink, Diogo Feio, Markus Ferber, Elisa Ferreira, Vicky Ford, Ildikó Gáll-Pelcz, Jean-Paul Gauzès, Sven Giegold, Sylvie Goulard, Liem Hoang Ngoc, Gunnar Hökmark, Wolf Klinz, Jürgen Klute, Philippe Lamberts, Werner Langen, Astrid Lulling, Arlene McCarthy, Ivari Padar, Alfredo Pallone, Anni Podimata, Antolín Sánchez Presedo, Olle Schmidt, Edward Scicluna, Peter Simon, Theodor Dumitru Stolojan, Ivo Strejček, Kay Swinburne, Marianne Thyssen, Ramon Tremosa i Balcells, Corien Wortmann-Kool
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Marta Andreasen, Carl Haglund, Krišjānis Kariņš, Barry Madlener, Claudio Morganti, Andreas Schwab
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Karima Delli, Monika Hohlmeier, Ria Oomen-Ruijten, Marc Tarabella, Wim van de Camp, Axel Voss
Dato for indgivelse	29.4.2011