Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om tekniske krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1) Oprettelse af et integreret marked for elektroniske betalinger i euro uden væsentlig skelnen mellem indenlandske og grænseoverskridende betalinger er en forudsætning for, at det indre marked kan fungere hensigtsmæssigt. Projektet med det fælles eurobetalingsområde (i det følgende benævnt "SEPA") tager derfor sigte på at udvikle fælles EU-betalingsinstrumenter til erstatning af de nuværende indenlandske betalingsinstrumenter. Med indførelsen af åbne, fælles betalingsstandarder, bestemmelser og praksisser samt integreret betalingsbehandling burde SEPA give Unionens borgere og virksomheder sikre, konkurrencedygtige, brugervenlige og pålidelige betalingstjenester i euro. SEPA burde endvidere skabe gunstige betingelser for øget konkurrence inden for betalingstjenester og for uhindret udvikling og hurtig gennemførelse i hele EU af betalingsrelaterede innovationer. Som følge af større stordriftsfordele, bedre driftseffektivitet og øget konkurrence burde elektroniske betalingstjenester i euro derfor skabe et optimalt nedadgående pristryk. Det burde få store konsekvenser, særlig i medlemsstater med relativt dyre betalinger. Overgangen til SEPA burde derfor ikke blive ledsaget af generelle prisstigninger for betalingstjenestebrugerne i almindelighed, og forbrugerne i særdeleshed.

(1) Oprettelse af et integreret marked for elektroniske betalinger i euro uden skelnen mellem indenlandske og grænseoverskridende betalinger er en forudsætning for, at det indre marked kan fungere hensigtsmæssigt. Projektet med det fælles eurobetalingsområde (i det følgende benævnt "SEPA") tager derfor sigte på at udvikle fælles EU-betalingstjenester til erstatning af de nuværende indenlandske betalingstjenester. Med indførelsen af åbne, fælles betalingsstandarder, bestemmelser og praksisser samt integreret betalingsbehandling burde SEPA give Unionens borgere og virksomheder sikre, konkurrencedygtige, brugervenlige og pålidelige betalingstjenester i euro. SEPA burde gennemføres fuldt ud på en måde, der fremmer adgangen for nye markedsdeltagere og udviklingen af nye produkter og skaber gunstige betingelser for øget konkurrence inden for betalingstjenester og for uhindret udvikling og hurtig gennemførelse i hele EU af betalingsrelaterede innovationer. Som følge heraf burde større stordriftsfordele, bedre driftseffektivitet og øget konkurrence føre til et optimalt nedadgående pristryk for elektroniske betalingstjenester i euro. Det burde få store konsekvenser, særlig i medlemsstater med relativt dyre betalinger i forhold til andre medlemsstater. Overgangen til SEPA burde derfor ikke blive ledsaget af generelle prisstigninger for betalingstjenestebrugerne i almindelighed, og forbrugerne i særdeleshed. I de tilfælde, hvor betalingstjenestebrugeren er forbruger, bør man i stedet fremme princippet om ikke at opkræve højere afgifter. Kommissionen opfordres til at fortsætte med at overvåge prisudviklingen i betalingssektoren og bør fremlægge en årlig analyse heraf.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 924/2009 af 16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/200119 tilvejebringer også en række foranstaltninger, som kan medvirke til at gøre SEPA til en succes, f.eks. en udvidelse af princippet om lige store gebyrer til at omfatte grænseoverskridende direkte debiteringer.

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 924/2009 af 16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001 tilvejebringer også en række foranstaltninger, som kan medvirke til at gøre SEPA til en succes, f.eks. en udvidelse af princippet om lige store gebyrer til at omfatte grænseoverskridende direkte debiteringer og adgang for direkte debiteringer.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5) Den europæiske banksektors selvregulerende tiltag gennem SEPA-initiativet har endvidere vist sig ikke at være tilstrækkelige til at sikre fælles migration til ordninger for kreditoverførsler og direkte debiteringer i hele Unionen både på udbuds- og efterspørgselssiden. Endvidere har denne selvreguleringsproces ikke været underlagt passende styringsforanstaltninger, hvilket muligvis er en del af forklaringen på efterspørgselssidens langsomme tilgang. De fordele, der er forbundet med et integreret marked for betalinger, kan kun tilvejebringes i fuldt omfang gennem en hurtig og altomfattende migration til kreditoverførsler og direkte debiteringer, som dækker hele Unionen, således at de store omkostninger, der er forbundet med at anvende traditionelle produkter og SEPA-produkter parallelt, kan fjernes.

(5) Den europæiske banksektors selvregulerende tiltag gennem SEPA-initiativet har endvidere vist sig ikke at være tilstrækkelige til at sikre fælles migration til ordninger for kreditoverførsler og direkte debiteringer i hele Unionen både på udbuds- og efterspørgselssiden. Der er navnlig ikke taget hensyn til forbruger- og andre brugerinteresser på en fyldestgørende og gennemsigtig måde. Endvidere har denne selvreguleringsproces ikke været underlagt passende styringsforanstaltninger, hvilket muligvis er en del af forklaringen på efterspørgselssidens langsomme tilgang. Selv om der med den nylige oprettelse af SEPA-Rådet er sket en væsentlig forbedring af styringen af SEPA-projektet, ligger den grundlæggende og formelle kontrol i høj grad stadig hos Det Europæiske Betalingsråd (EPC). Kommissionen opfordres derfor til at fremlægge et forslag om en yderligere forbedring af styringen af SEPA inden udgangen af 2012. Indtil disse nye styringsordninger er på plads, er det afgørende, at EPC's sammensætning gøres mere afbalanceret, således at alle relevante interessenter kan blive hørt, ligesom SEPA-Rådets rolle bør udvides, så der kan opnås et bedre samspil mellem de to organer.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6) Der bør derfor indføres bestemmelser om gennemførelse af alle kreditoverførsler og direkte debiteringer foretaget i euro i Unionen. Korttransaktioner bør dog ikke være omfattet på indeværende tidspunkt, for de fælles standarder for EU-kortbetalinger er stadig under udarbejdelse. Pengeoverførsler, interne betalingstransaktioner, betalingstransaktioner med store beløb mellem betalingstjenesteudbydere og betalinger via mobiltelefon bør ikke være omfattet af de pågældende bestemmelser, idet disse betalingstjenester ikke kan sammenlignes med kreditoverførsler og direkte debiteringer.

(6) Der bør derfor indføres bestemmelser om gennemførelse af alle kreditoverførsler og direkte debiteringer foretaget i euro i Unionen, herunder transaktioner, der initieres ved hjælp af et betalingskort på salgsstedet, og som resulterer i en direkte debitering fra en betalingskonto, der er identificeret ved sit BBAN-nummer (basic bank account number) eller sit IBAN-nummer (international bank account number). Korttransaktioner bør dog ikke være omfattet på indeværende tidspunkt, for de fælles standarder for EU-kortbetalinger er stadig under udarbejdelse. Pengeoverførsler, interne betalingstransaktioner, betalingstransaktioner med store beløb mellem betalingstjenesteudbydere og betalinger via mobiltelefon bør ikke være omfattet af de pågældende bestemmelser, idet disse betalingstjenester ikke kan sammenlignes med kreditoverførsler og direkte debiteringer. Reglerne bør desuden ikke omfatte betalingstransaktioner, for hvilke kunderne specifikt har anmodet om behandling via betalingssystemer for store beløb.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7) På indeværende tidspunkt findes der flere betalingsinstrumenter - hovedsagelig til betalinger over internettet - som også anvender det internationale bankkontonummer (IBAN) og bankidentifikationskoden (BIC), og som er baseret på kreditoverførsler og direkte debiteringer, men som derudover har yderligere egenskaber. Disse ordninger forventes at sprede sig ud over de nuværende nationale grænser og kan muligvis imødekomme forbrugernes efterspørgsel efter innovative, sikre og billige betalingsinstrumenter. For ikke at udelukke sådanne ordninger fra markedet bør forordningen om slutdatoer for direkte debitering og kreditoverførsler kun finde anvendelse på transaktionens underliggende kreditoverførsel eller direkte debitering.

(7) På indeværende tidspunkt findes der flere betalingstjenester - hovedsagelig til betalinger over internettet - som også anvender IBAN og bankidentifikationskoden (BIC), og som er baseret på kreditoverførsler og direkte debiteringer, men som derudover har yderligere egenskaber. Disse tjenester forventes at sprede sig ud over de nuværende nationale grænser og kan muligvis imødekomme forbrugernes efterspørgsel efter innovative, sikre og billige betalingstjenester. For ikke at udelukke sådanne tjenester fra markedet bør forordningen om slutdatoer for direkte debitering og kreditoverførsler kun finde anvendelse på transaktionernes underliggende kreditoverførsel eller direkte debitering.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7a) For at gøre betalinger lettere for alle kunder bør brugen af BIC begrænses til de tilfælde, hvor det er strengt nødvendigt. Betalingstjenesteudbyderne bør derfor fremme udviklingen af en velfungerende central database til generering af den specifikke BIC-kode, der hører til et givet IBAN-nummer, og løse problemerne i de tilfælde, hvor f.eks. en konflikt med det underliggende BBAN-hierarki fører til, at der tildeles mere end én BIC-kode til et konkret IBAN-nummer, eller hvor det på anden måde er uklart, hvilken BIC-kode der hører til et konkret IBA-nummer.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8) For at kunne gennemføre en kreditoverførsel skal der være adgang til betalingsmodtagerens konto. For at fremme disse betalingsinstrumenters ibrugtagning bør der indføres en pligt til at sikre adgang på EU-niveau. For at forbedre gennemsigtigheden bør denne pligt og den pligt til at sikre adgang, der allerede er indført for direkte debiteringer i henhold til forordning (EF) nr. 924/2009, endvidere konsolideres i en fælles retsakt.

(8) For at kunne gennemføre en kreditoverførsel skal der være adgang til betalingsmodtagerens konto. For at fremme denne betalingstjenestes ibrugtagning bør der derfor indføres en pligt til at sikre adgang på EU-niveau. For at forbedre gennemsigtigheden bør denne pligt og den pligt til at sikre adgang, der allerede er indført for direkte debiteringer i henhold til forordning (EF) nr. 924/2009, endvidere konsolideres i en fælles retsakt.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9) Konkurrence forudsætter teknisk interoperabilitet. Hvis der skal oprettes et integreret marked for elektroniske betalingssystemer, hvor der gøres brug af euro, skal kreditoverførsler og direkte debiteringer kunne foregå uden tekniske hindringer og være omfattet af en ordning med grundlæggende regler, som hovedparten af betalingstjenesteudbyderne i hovedparten af medlemsstaterne tilslutter sig, og som er de samme for både grænseoverskridende og rent indenlandske kreditoverførsler og direkte debiteringer. Hvis der indføres mere end én sådan ordning, eller hvis der findes mere end et system til behandling af sådanne betalinger, bør de pågældende ordninger og systemer være interoperable, således at alle brugere og betalingstjenesteudbydere kan udnytte fordelene ved problemfrie betalinger i euro i hele Unionen.

(9) Konkurrence forudsætter teknisk interoperabilitet. Hvis der skal oprettes et integreret marked for elektroniske betalingssystemer, hvor der gøres brug af euro, skal kreditoverførsler og direkte debiteringer kunne foregå uden tekniske hindringer og være omfattet af en ordning med grundlæggende regler, som hovedparten af betalingstjenesteudbyderne i hovedparten af medlemsstaterne tilslutter sig, og som er de samme for både grænseoverskridende og rent indenlandske kreditoverførsler og direkte debiteringer. Hvis der findes mere end et system til behandling af sådanne betalinger, bør de pågældende systemer være interoperable, således at alle brugere og betalingstjenesteudbydere kan udnytte fordelene ved problemfrie betalinger i euro i hele Unionen. I betragtning af erhvervsmarkedets specifikke karakteristika og eftersom enhver ordning for direkte debitering eller kreditoverførsel mellem virksomheder skal opfylde alle andre bestemmelser i denne forordning, herunder at have de samme regler for grænseoverskridende og nationale transaktioner, behøver kravet om deltagere, der repræsenterer hovedparten af betalingstjenesteudbyderne i hovedparten af medlemsstaterne, kun finde anvendelse, for så vidt som de betalingstjenesteudbyderne, der levere direkte debiterings- eller kreditoverførselstjenester mellem virksomheder skal have deltagere, der repræsenterer hovedparten af betalingstjenesteudbyderne i hovedparten af de medlemsstater, der leverer sådanne tjenester.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10) Det meget vigtigt at identificere tekniske krav, som entydigt fastlægger de egenskaber, EU-betalingsordninger, udarbejdet under passende styringsforanstaltninger skal opfylde for at sikre interoperabilitet. Sådanne tekniske krav bør ikke begrænse fleksibilitet og innovation og bør være åbne og neutrale i forhold til potentielle nye udviklinger og forbedringer på betalingsmarkedet. De bør udformes under hensyntagen til de særlige karakteristika ved kreditoverførsler og direkte debiteringer, særlig for så vidt angår dataene i betalingsmeddelelsen. De bør også, særlig for direkte debiteringer, omfatte foranstaltninger, som kan øge betalingstjenestebrugernes tillid til sådanne instrumenter.

(10) Det er meget vigtigt at identificere tekniske krav, som entydigt fastlægger de egenskaber, EU-betalingsordninger, udarbejdet under passende styringsforanstaltninger skal opfylde for at sikre interoperabilitet. Sådanne tekniske krav bør ikke begrænse fleksibilitet og innovation og bør være åbne og neutrale i forhold til potentielle nye udviklinger og forbedringer på betalingsmarkedet. De bør udformes under hensyntagen til de særlige karakteristika ved kreditoverførsler og direkte debiteringer, særlig for så vidt angår dataene i betalingsmeddelelsen. De bør også, særlig for direkte debiteringer, omfatte foranstaltninger, som kan øge betalingstjenestebrugernes tillid til sådanne instrumenter. Betalere bør kunne anmode deres betalingstjenesteudbyder om at gennemføre obligatorisk kontrol af hyppigheden eller størrelsen af de direkte debiteringer og udarbejde ”positive” eller ”negative” lister over betalingsmodtagere. Andre relevante brugerrettigheder er allerede fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked1 og bør sikres fuldt ud.

_______________

1 EUT L 319 af 5.12.2007, s. 1.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11) Teknisk standardisering er hovedhjørnestenen i integrationen af netværk såsom Unionens marked for betalinger. For alle relevante transaktioner bør der fra en given dato stilles krav om anvendelse af standarder udviklet af internationale eller europæiske standardiseringsorganer. I betalingssammenhæng ville det være IBAN, BIC og standarden for meddelelser om finansielle tjenester "ISO 20022 XML". Forudsætningen for fuld interoperabilitet i hele Unionen er derfor, at alle betalingstjenesteudbydere bruger sådanne standarder. Obligatorisk brug af IBAN-numre og BIC-koder bør især, om nødvendigt, fremmes ved hjælp af omfattende kommunikations- og hjælpeforanstaltninger i medlemsstaterne for at sikre en gnidningsfri og let overgang til kreditoverførsler og direkte debiteringer i hele EU, særlig for forbrugerne.

(11) Teknisk standardisering er hovedhjørnestenen i integrationen af netværk såsom Unionens marked for betalinger. For alle relevante transaktioner bør der fra en given dato stilles krav om anvendelse af standarder udviklet af internationale eller europæiske standardiseringsorganer. I betalingssammenhæng ville det være IBAN, BIC og standarden for meddelelser om finansielle tjenester "ISO 20022 XML". Forudsætningen for fuld interoperabilitet i hele Unionen er derfor, at alle betalingstjenesteudbydere bruger sådanne standarder. Obligatorisk brug af IBAN-numre og BIC-koder bør især, om nødvendigt, fremmes ved hjælp af omfattende kommunikations- og hjælpeforanstaltninger i medlemsstaterne for at sikre en gnidningsfri og let overgang til kreditoverførsler og direkte debiteringer, som dækker hele Unionen, særlig for forbrugerne. Der bør straks iværksættes en oplysningskampagne over for brugerne, og tjenesteudbyderne bør ikke vente til udløbet af de obligatoriske frister. Migrationen til SEPA udgør en større forandring for unionsborgerne, som de bør være tilstrækkeligt forberedt på. Medlemsstaterne, de kompetente myndigheder og bankerne bør stille de krævede oplysninger og den nødvendige tekniske støtte til rådighed. De bør yde et afgørende bidrag ved at træffe passende foranstaltninger til at sikre, at migrationen til SEPA foregår gnidningsløst til gavn for unionsborgerne.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11a) Migrationen til SEPA og indførelsen af fælles standarder og regler for betalinger bør være baseret på overholdelse af den nationale lovgivning om beskyttelse af følsomme personoplysninger i medlemsstaterne og værne om unionsborgernes interesser.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12) Det er passende at fastsætte datoer for, hvornår alle kreditoverførsler og direkte debiteringer bør opfylde disse tekniske krav, samtidig med at markedet dog forbliver åbent over for yderligere udvikling og innovation.

(12) For at muliggøre en samordnet overgangsproces, der kan sikre klarhed og enkelthed for forbrugerne, er det passende at fastsætte en enkelt migrationsfrist, efter hvilken alle kreditoverførsler og direkte debiteringer bør opfylde disse tekniske krav, samtidig med at markedet dog forbliver åbent over for yderligere udvikling og innovation.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13) Der bør fastsættes forskellige migrationsdatoer for at tage højde for forskellene mellem kreditoverførsler og direkte debiteringer. Kreditoverførsler og direkte debiteringer, som dækker hele Unionen, har ikke samme modenhed, for direkte debiteringer er et mere kompliceret instrument end kreditoverførsler, og derfor kræver migrationen til direkte debiteringer, som dækker hele Unionen, væsentligt flere ressourcer end migrationen til kreditoverførsler, som dækker hele Unionen.

(13) Selv om udviklingsniveauet for direkte debiteringer og kreditoverførsler varierer fra en medlemsstat til en anden, vil en fælles frist ved slutningen af en rimelig implementeringsperiode, som gør det muligt at gennemføre alle de nødvendige processer, bidrage til en koordineret, sammenhængende og integreret migration til SEPA og bidrage til at forhindre et SEPA i to hastigheder, som ville skabe stor forvirring blandt forbrugerne.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13a) Betalingstjenesteudbydere og betalingstjenestebrugere bør have tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de tekniske krav, men denne tilpasningsperiode bør ikke unødigt forsinke fordelene for forbrugerne eller straffe proaktive aktører, der allerede har taget skridt til at gå over til SEPA. Når det gælder nationale og grænseoverskridende betalingstransaktioner, bør betalingstjenesteudbyderne stille de nødvendige tekniske tjenester til rådighed for deres detailkunder for at sikre en gnidningsfri og sikker omstilling til de tekniske krav, der er fastsat i denne forordning.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15a) Kommissionen bør overvåge gebyrerne for R-transaktioner i alle medlemsstater. Kommissionen bør sikre, at medlemsstaternes gebyrer for R-transaktioner konvergerer over tid, og at gebyrerne for R-transaktioner i de forskellige medlemsstater ikke varierer i en sådan grad, at det virker konkurrenceforvridende.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16) I nogle medlemsstater findes der visse traditionelle betalingsinstrumenter, som svarer til kreditoverførsler eller direkte debiteringer, men som har meget specifikke funktionaliteter, ofte af historiske eller juridiske årsager. Normalt tegner sådanne produkter sig for et marginalt transaktionsvolumen, og de kunne derfor egentlig klassificeres som nicheprodukter. En overgangsperiode for sådanne nicheprodukter, som er tilstrækkeligt lang til at minimere migrationens konsekvenser for betalingstjenestebrugerne, burde gøre det lettere for begge sider af markedet først at fokusere på migrationen af hovedmassen af kreditoverførsler og direkte debiteringer, hvorved størstedelen af de potentielle fordele ved et integreret EU-marked for betalinger vil kunne udnyttes på et tidligere tidspunkt.

(16) I nogle medlemsstater findes der visse traditionelle betalingstjenester, som svarer til kreditoverførsler eller direkte debiteringer, men som har meget specifikke funktionaliteter, ofte af historiske eller juridiske årsager. Normalt tegner sådanne produkter sig for et marginalt transaktionsvolumen, og de kunne derfor egentlig klassificeres som nicheprodukter. En overgangsperiode for sådanne nicheprodukter, som er tilstrækkeligt lang til at minimere migrationens konsekvenser for betalingstjenestebrugerne, burde gøre det lettere for begge sider af markedet først at fokusere på migrationen af hovedmassen af kreditoverførsler og direkte debiteringer, hvorved størstedelen af de potentielle fordele ved et integreret EU-marked for betalinger vil kunne udnyttes på et tidligere tidspunkt. I vissemedlemsstater findes der specifikke instrumenter for direkte debitering, som tilsyneladende svarer meget til betalingskorttransaktioner, idet betaleren på salgsstedet anvender et kort til at indlede betalingstransaktionen. Den underliggende betalingsordning er imidlertid en direkte debitering. Kortet bruges kun til en udlæsning med henblik på den elektroniske generering af debiteringsmandatet, som skal underskrives af betaleren på salgsstedet. Selv om sådan en betalingstjeneste ikke kan klassificeres som et nicheprodukt, er der behov for en overgangsperiode for sådanne betalingstjenester på grund af den betragtelige mængde af transaktioner, de tegner sig for. For at sætte interessenterne i stand til at implementere en passende SEPA-erstatning herfor, bør overgangsperioden være af tilstrækkelig længde.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17) For at det indre marked for betalinger kan fungere i praksis, er det meget vigtigt at sikre, at betalere, såsom virksomheder eller offentlige myndigheder, kan foretage kreditoverførsler til betalingskonti, som betalingsmodtagerne har oprettet hos betalingstjenesteudbydere etableret i andre medlemsstater, og som der er adgang til i henhold til denne forordning.

(17) For at det indre marked for betalinger kan fungere i praksis, er det meget vigtigt at sikre, at betalere, såsom forbrugere, virksomheder eller offentlige myndigheder, kan foretage kreditoverførsler til betalingskonti, som betalingsmodtagerne har oprettet hos betalingstjenesteudbydere etableret i andre medlemsstater, og som der er adgang til i henhold til denne forordning.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17a) For at sikre en gnidningsløs overgang til SEPA bør enhver gyldig bemyndigelse til en betalingsmodtager til at opkræve tilbagevendende direkte debiteringer i et traditionelt system fortsat være gyldig efter udløbet af den migrationsfrist, der er fastsat i denne forordning, og bør antages at repræsentere betalerens samtykke til, at betalingstjenesteudbyderen udfører de tilbagevendende direkte debiteringer, som opkræves af betalingsmodtageren i henhold til denne forordning, i mangel af nationale lovbestemmelser vedrørende mandatets fortsatte gyldighed eller af kundeaftaler om ændring af direkte debiteringsmandater med henblik på at sikre deres videreførelse.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(20) For at sikre eventuel erstatning, hvis denne forordning ikke anvendes korrekt, bør medlemsstaterne indføre tilstrækkelige og effektive udenretslige klage- og erstatningsprocedurer til bilæggelse af tvister, som følger deraf.

(20) (20)         For at sikre eventuel erstatning, hvis denne forordning ikke anvendes korrekt, eller hvis der opstår andre tvister vedrørende betalingstjenester, bør medlemsstaterne indføre tilstrækkelige og effektive udenretslige klage- og erstatningsprocedurer til bilæggelse af tvister af denne art mellem betalere, betalingsmodtagere og betalingstjenesteudbydere.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(22) Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, jf. traktatens artikel 290, om opdatering af de tekniske krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer.

(22) Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, jf. traktatens artikel 290, om opdatering af de tekniske krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen foretager passende og gennemsigtige konsultationer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(23) Da betalingstjenesteudbydere fra medlemsstaterne uden for euroområdet får et større forberedende arbejde, bør sådanne betalingstjenesteudbydere kunne udsætte anvendelsen af disse tekniske krav i en vis periode.

(23) Da betalingstjenesteudbydere fra medlemsstaterne uden for euroområdet får et større forberedende arbejde, bør sådanne betalingstjenesteudbydere kunne udsætte anvendelsen af disse tekniske krav i en vis periode. Medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, bør dog hurtigst muligt opfylde de tekniske krav med henblik at skabe et fuldgyldigt europæisk betalingsområde, hvilket vil styrke det indre marked.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(25a) For at opnå en bred offentlig opbakning til SEPA er det afgørende, at betalerne er sikret en høj grad af beskyttelse. I en periode på otte uger fra det tidspunkt, hvor beløbene blev debiteret, bør betalerne have en ubetinget ret til øjeblikkelig tilbagebetaling for så vidt angår autoriserede betalingstransaktioner baseret på standardmandater, der er initieret af eller via en betalingsmodtager, og som allerede er gennemført. Betalingstjenesteudbydere bør tilbagebetale betaleren det fulde beløb pr. valørdatoen for betalingstransaktionen inden for en frist på ti arbejdsdage fra modtagelsen af en sådan tilbagebetalingsanmodning. Kommissionen opfordres i den forbindelse til at stille forslag om ændring af artikel 62 og 63 i direktiv 2007/64/EF som led i den revision, der skal finde sted i 2012, jf. artikel 87 i samme direktiv.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Denne forordning indeholder bestemmelser om gennemførelse af kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro inden for Unionen, hvor både betalerens betalingstjenesteudbyder og betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder er etableret i Unionen, eller hvor den eneste betalingstjenesteudbyder i forbindelse med betalingstransaktionen er etableret i Unionen.

1. Denne forordning indeholder bestemmelser om kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro inden for Unionen, hvor både betalerens betalingstjenesteudbyder og betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder er etableret i Unionen, eller hvor den eneste betalingstjenesteudbyder i forbindelse med betalingstransaktionen er etableret i Unionen.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1a. Denne forordning finder anvendelse på Den Europæiske Centralbank (ECB) og de nationale centralbanker, når de ikke handler i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) betalingstransaktioner gennemført internt hos betalingstjenesteudbydere samt betalingstransaktioner mellem betalingstjenesteudbydere for egen regning

a) betalingstransaktioner mellem og internt hos betalingstjenesteudbydere for egen regning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) betalingstransaktioner gennemført og afviklet ved hjælp af betalingssystemer for store beløb, hvor både den oprindelige initiativtager og den endelige modtager af betalingen er en betalingstjenesteudbyder

b) betalingstransaktioner gennemført og afviklet ved hjælp af betalingssystemer for store beløb og betalingstransaktioner foretaget via store betalingssystemer på grundlag af udtrykkelige kundeanmodninger

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) betalingstransaktioner ved hjælp af et betalingskort, herunder hævning af kontanter fra en betalingskonto, hvis de ikke fører til en kreditoverførsel eller direkte debitering til eller fra en betalingskonto, der er identificeret ved nummeret til identifikation af betalingskontoen (BBAN) eller det internationale nummer til identifikation af betalingskontoen (IBAN).

c) betalingstransaktioner ved hjælp af et betalingskort, herunder hævning af kontanter fra en betalingskonto, medmindre sådanne betalingstransaktioner gennemføres på salgsstedet ved hjælp af et betalingskort og fører til en kreditoverførsel eller direkte debitering til og fra en betalingskonto, der er identificeret ved et BBAN- eller IBAN-nummer

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d) betalingstransaktioner ved hjælp af et telekommunikations-, digital- eller informationsteknologiredskab, hvis de ikke fører til en kreditoverførsel eller direkte debitering til eller fra en betalingskonto, der er identificeret ved et BBAN- eller IBAN-nummer

d) betalingstransaktioner ved hjælp af et telekommunikations-, digital- eller informationsteknologiredskab, hvis sådanne betalingstransaktioner ikke fører til en kreditoverførsel eller direkte debitering til og fra en betalingskonto, der er identificeret ved et BBAN- eller IBAN-nummer

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

ea) betalingstransaktioner, hvor der overføres elektroniske penge som defineret i artikel 2, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed1, medmindre sådanne transaktioner fører til en kreditoverførsel eller direkte debitering.

_________________

1 EUT L 267 af 10.10.2009, s. 7.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1) "kreditoverførsel": en betalingstjeneste med henblik på at kreditere en betalingsmodtagers betalingskonto, hvor en betalingstransaktion eller en række betalingstransaktioner initieres af betaleren på grundlag af det samtykke, som betaleren har meddelt sin udbyder af betalingstjenester

1) "kreditoverførsel": en indenlandsk eller grænseoverskridende betalingstjeneste med henblik på at kreditere en betalingsmodtagers betalingskonto, hvor en betalingstransaktion eller en række betalingstransaktioner initieres af betaleren på grundlag af det samtykke, som betaleren har meddelt sin udbyder af betalingstjenester

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2) "direkte debitering": en betalingstjeneste med henblik på at debitere en betalers betalingskonto, hvor en betalingstransaktion initieres af betalingsmodtageren på grundlag af betalerens samtykke

2)"direkte debitering": en indenlandsk eller grænseoverskridende betalingstjeneste med henblik på at debitere en betalers betalingskonto, hvor en betalingstransaktion initieres af betalingsmodtageren på grundlag af betalerens samtykke, meddelt til betalingsmodtageren, dennes betalingstjenesteudbyder eller betalerens egen betalingstjenesteudbyder

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3) "betaler": en fysisk eller juridisk person, der er indehaver af en betalingskonto og tillader en betalingsordre fra denne betalingskonto

3) "betaler": en fysisk eller juridisk person, der er indehaver af en betalingskonto og tillader en betalingsordre fra denne betalingskonto, eller, hvis der ikke er nogen betalingskonto, en fysisk eller juridisk person, der udsteder en betalingsordre

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

7) "betalingsordning": et sæt regler, praksisser og standarder for gennemførelse af betalinger mellem ordningens deltagere, der adskiller sig fra infrastruktur eller betalingssystemer, som ligger til grund for ordningens funktion på tværs af og i medlemsstater

7) "betalingsordning": et fælles sæt af regler, praksisser og standarder samt gennemførelsesretningslinjer vedtaget af betalingstjenesteudbydere for betalinger mellem ordningens deltagere på tværs af og i medlemsstater, der adskiller sig fra infrastruktur eller betalingssystemer, som ligger til grund for ordningens funktion på tværs af og i medlemsstater

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

12) "interbankgebyr": et gebyr, der betales mellem betalerens og betalingsmodtagerens udbydere af betalingstjenester for hver enkelt debiteringstransaktion

12) "interbankgebyr": et gebyr, der betales af betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder til betalerens betalingstjenesteudbyder for en direkte debiteringstransaktion

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

13) "multilateralt interbankgebyr": et interbankgebyr, som er genstand for en kollektiv aftale mellem udbydere af betalingstjenester

13) "multilateralt interbankgebyr": et interbankgebyr, som er genstand for en kollektiv aftale mellem mindst tre udbydere af betalingstjenester

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

14) "BBAN": et nummer til identifikation af en betalingskonto, som entydigt identificerer en individuel konto hos en udbyder af betalingstjenester i en medlemsstat, og som kun kan anvendes i forbindelse med indenlandske transaktioner

14) "BBAN": et nummer til identifikation af en bankkonto, som entydigt identificerer en individuel konto hos en udbyder af betalingstjenester i en medlemsstat, og som anvendes i forbindelse med indenlandske transaktioner

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

15) "IBAN": et internationalt nummer til identifikation af en betalingskonto, som entydigt identificerer en individuel konto hos en bestemt udbyder af betalingstjenester i en medlemsstat, og hvis bestanddele fremgår af ISO 13616, der er fastsat af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO)

15) "IBAN": et internationalt nummer til identifikation af en bankkonto, som entydigt identificerer en individuel konto hos en bestemt udbyder af betalingstjenester i en medlemsstat, og hvis bestanddele fremgår af ISO 13616 eller dens efterfølger, der er fastsat af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

16) "BIC": en kode, som entydigt identificerer en udbyder af betalingstjenester, og hvis bestanddele fremgår af ISO 13616, der er fastsat af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO)

16) "BIC": en kode, som entydigt identificerer en udbyder af betalingstjenester, og hvis bestanddele fremgår af ISO 9362 eller dens efterfølger, der er fastsat af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

17) "ISO 20022 XML": en standard til udvikling af elektroniske finansielle meddelelser som defineret af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), der omfatter den fysiske beskrivelse med XML-syntaks af betalingstransaktionerne i overensstemmelse med reglerne om god forretningsskik og gennemførelsesbestemmelserne for EU-ordninger vedrørende betalingstransaktioner inden for denne forordnings anvendelsesområde.

17) "ISO 20022 XML" eller dens efterfølger: en standard til udvikling af elektroniske finansielle meddelelser som defineret af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), der omfatter den fysiske beskrivelse med XML-syntaks af betalingstransaktionerne i overensstemmelse med reglerne om god forretningsskik og gennemførelsesbestemmelserne for EU-ordninger vedrørende betalingstransaktioner inden for denne forordnings anvendelsesområde.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

17a) ”SEPA”: et område, hvor borgere, virksomheder og andre økonomiske aktører kan foretage og modtage betalinger i euro inden for Unionen, uanset om betalingerne foregår inden for eller på tværs af landegrænser, på samme grundlæggende betingelser og i henhold til de samme rettigheder og forpligtelser, uanset hvor de befinder sig

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

17b) ”betalingssystem for store beløb”: et betalingssystem, der først og fremmest er beregnet til at behandle store beløb eller hastende betalinger i forbindelse med vigtige finansmarkedsaktiviteter såsom pengemarkeds- eller valutatransaktioner samt handelstransaktioner og betragtes som en forudsætning for, at det finansielle system kan fungere korrekt;

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

17c) "detailbetalingssystem": betalingssystem, hvis hovedformål er behandling, clearing eller afvikling af betalingstransaktioner, der almindeligvis samles i bundter, inden de videresendes, primært vedrører mindre beløb og har lav prioritet, og som ikke er et betalingssystem for store beløb

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

17d) "mandat": betalerens samtykke og bemyndigelse, givet direkte eller indirekte til betalingsmodtageren og til betalerens betalingstjenesteudbyder med henblik på at gøre det muligt for betalingsmodtageren at initiere opkrævningen af det beløb, der skal debiteres betalerens specificerede betalingskonto, og sætte betalerens betalingstjenesteudbyder i stand til at efterkomme sådanne anvisninger

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

17e) ”afviklingsdato”: den dato, hvor forpligtelser i forbindelse med overførslen af midler indfries mellem betalerens betalingstjenesteudbyder og betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

17f) ”opkrævning”: den del af en direkte debiteringstransaktion, der begynder med betalingsmodtagerens initiering og slutter med en normal debitering af betalerens konto eller bringes til afslutning med en afvisning, tilbagesendelse, nægtelse, tilbageførsel eller tilbagebetaling.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Giver en betalingstjenesteudbyder adgang for en indenlandsk kreditoverførsel eller en direkte debitering eller begge foretaget i euro på en given betalingskonto, skal udbyderen give adgang, i overensstemmelse med reglerne for betalingsordningen, for kreditoverførsler og direkte debiteringer, der initieres via en betalingstjenesteudbyder etableret i en hvilken som helst medlemsstat.

1. Giver en betalingsmodtagers betalingstjenesteudbyder adgang for en indenlandsk kreditoverførsel foretaget i euro på en given betalingskonto, skal udbyderen give adgang, i overensstemmelse med det fælles sæt af regler under én enkelt, EU-dækkende betalingsordning for indenlandske og grænseoverskridende betalinger, for kreditoverførsler i euro, der initieres af en betaler via en betalingstjenesteudbyder etableret i en hvilken som helst medlemsstat.

2. Giver en betalers betalingstjenesteudbyder adgang for en indenlandsk direkte debiteringstransaktion foretaget i euro på en given betalingskonto, skal udbyderen give adgang, i overensstemmelse med det fælles sæt af regler under én enkelt, EU-dækkende betalingsordning for indenlandske og grænseoverskridende betalinger, for direkte debiteringstransaktioner i euro, der initieres af en betalingsmodtager via en betalingstjenesteudbyder etableret i en hvilken som helst medlemsstat.

3. Stk. 2 finder kun anvendelse på direkte debiteringer, som forbrugere har adgang til i henhold til betalingsordningen.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Betalingstjenesteudbydere gennemfører kreditoverførsler og direkte debitering i henhold til en betalingsordning, som opfylder følgende betingelser:

1. Betalingsordninger, som skal anvendes af betalingstjenesteydere til gennemførelse af kreditoverførsler og direkte debitering, skal opfylde følgende betingelser:

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) den har de samme regler for indenlandske og grænseoverskridende kreditoverførsler og direkte debiteringer på tværs af og i medlemsstaterne

a) de har de samme regler for indenlandske og grænseoverskridende kreditoverførsler eller direkte debiteringer på tværs af og i medlemsstaterne; og

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) deltagerne i ordningen repræsenterer hovedparten af betalingstjenesteudbyderne i hovedparten af medlemsstaterne.

b) deltagerne i ordningen repræsenterer hovedparten af betalingstjenesteudbyderne på tværs af og i hovedparten af medlemsstaterne.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

I tilfælde, hvor hverken betaleren eller betalingsmodtageren er en forbruger, skal de i første afsnit nævnte betalingsordninger repræsentere hovedparten af de betalingstjenesteudbydere, der udbyder sådanne tjenester på tværs af og i hovedparten af de medlemsstater, hvor sådanne tjenester findes. Sådanne betalingsordninger skal ikke opfylde betingelsen i første afsnit, litra b).

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Når der etableres en ny betalingsordning, finder betingelserne i første afsnit anvendelse, og Kommissionen foretager en vurdering af, om de er opfyldt.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Betalingssystemer og, hvis det er relevant, betalingsordninger gøres teknisk interoperable ved brug af standarder udviklet af internationale eller europæiske standardiseringsorganer.

2. Betalingssystemer gøres teknisk interoperable ved brug af standarder udviklet af internationale eller europæiske standardiseringsorganer.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3a. Når en ny betalingsordning er under etablering og i den forbindelse skal opfylde betingelserne i denne forordning, kan Kommissionen efter anmodning fritage den fra bestemmelsen i stk. 1, første afsnit, litra b). En sådan fritagelse indrømmes i første omgang for en periode på 36 måneder med mulighed for forlængelse, dog højst med yderligere 36 måneder.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3b. Med undtagelse af betalingstjenester, der har opnået en fritagelse i henhold til artikel 17, stk. 2, skal kravet om interoperabilitet i henhold til denne artikel være opfyldt senest ...*.

______________

*EUT: Indsæt venligst datoen: 24 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 4a

Væsentlige krav

1. Betalingstjenesteudbydere skal ved gennemførelsen af kreditoverførsler og direkte debiteringer overholde følgende krav:

a) Betalingstjenesteudbydere og betalingstjenestebrugere benytter IBAN til at identificere betalingskonti, uanset om både betalerens og betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder eller i givet fald den eneste betalingstjenesteudbyder i betalingstransaktionen er etableret i samme medlemsstat, eller om en af betalingstjenesteudbyderne er etableret i en anden medlemsstat.

b) Betalingstjenesteudbydere benytter meddelelsesformater baseret på ISO 20022 XML-standarden eller dens efterfølger ved videresendelse af betalingstransaktioner til en anden betalingstjenesteudbyder eller et betalingssystem.

c) Betalingstjenestebrugere anvender meddelelsesformater baseret på ISO 20022 XML-standarden eller dens efterfølger ved initiering eller modtagelse af individuelle pengeoverførsler, som videresendes via en såkaldt proces-til-proces-dialog eller en sammenbundtet batchfil.

d) Betalingstjenesteudbydere accepterer at modtage initieringer fra betalingstjenestebrugeren i det i litra c) nævnte format, når brugeren anmoder herom, senest ...*.

e) Betalingstjenesteudbydere fremsender eller tilgængeliggør information om betalingstransaktioner i overensstemmelse med litra c), når betalingstjenestebrugeren anmoder herom, senest ...*.

2. Ud over kravene i stk. 1 finder kravene i stk. 3-7 anvendelse på direkte debiteringer.

3. Forud for den første direkte debitering skal betalere oplyse deres IBAN-nummer. Betaleren skal kun oplyse sin betalingstjenesteudbyders BIC-kode, hvis denne ikke kan fremskaffes på anden måde.

4. I forbindelse med den første direkte debitering eller enkeltstående direkte debiteringer samt ved alle efterfølgende direkte debiteringer skal betalingsmodtageren sende de mandatrelaterede oplysninger til sin betalingstjenesteudbyder, som skal videresende disse oplysninger til betalerens betalingstjenesteudbyder i forbindelse med hver enkelt direkte debitering.

5. En betaler kan pålægge sin betalingstjenesteudbyder:

a) at begrænse en direkte debitering til et bestemt beløb, en bestemt periodicitet eller begge dele

b) i tilfælde af, at aftalen mellem betaleren og betalingsmodtageren ikke giver nogen mulighed for tilbagebetaling, at kontrollere hver enkelt direkte debitering og sikre, at beløbet for den indgivne direkte debitering svarer til det beløb og den periodicitet, som er aftalt i mandatet i henhold til de mandatrelaterede oplysninger, inden betalerens konto debiteres

c) at blokere alle direkte debiteringer af betalerens konto eller blokere direkte debiteringer hidrørende fra en eller flere nærmere angivne betalingsmodtagere eller kun at godkende direkte debiteringer, som er initieret af en eller flere nærmere angivne betalingsmodtagere.

I tilfælde, hvor hverken betaleren eller betalingsmodtageren er en forbruger, skal betalingstjenesteudbyderne ikke opfylde kravene i første afsnit, litra a)-c).

6. En ret til tilbagebetaling kan kun udelukkes, hvis alle de følgende betingelser er opfyldt:

a) betalingstilladelsen specificerer:

i) betalingstransaktionens nøjagtige beløb og

ii) periodiciteten i forbindelse med tilbagevendende direkte debiteringer

b) betaleren har klart givet afkald på sin ret til tilbagebetaling i det oprindelige mandat eller i et nyt mandat og

c) de varer eller tjenesteydelser, som den direkte debitering er betaling for, er leveret til forbrugerne på korrekt og rettidig vis.

7. Der skal gives samtykke til både betalingsmodtageren og betalerens betalingstjenesteudbyder (direkte eller indirekte gennem betalingsmodtageren), og mandaterne skal opbevares, sammen med senere ændringer eller annulleringer, af betalingsmodtageren eller af tredjemand på betalingsmodtagerens vegne.

8. i tilfælde af, at rammeaftalen mellem betaleren og betalingsmodtageren udelukker muligheden for tilbagebetaling, skal betalerens betalingstjenesteudbyder, uden at dette berører bestemmelserne i stk. 7, kontrollere hver enkelt direkte debitering for at sikre, at beløbet for den indgivne direkte debitering svarer til det beløb og den periodicitet, som er aftalt i mandatet i henhold til de mandatrelaterede oplysninger, inden betalerens konto debiteres.

9. Ud over de i stk. 1 nævnte krav vedrørende kreditoverførsler skal en betalingsmodtager, som accepterer kreditoverførsler, oplyse sit IBAN-nummer og sin betalingstjenesteudbyders BIC-kode over for sine betalere, hver gang der anmodes om en kreditoverførsel.

10. Ud over kravene i stk. 1-9 finder de yderligere tekniske krav, der er anført i bilaget, anvendelse på kreditoverførsler og direkte debiteringer. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 12 med henblik på at tilpasse bilaget til de tekniske fremskridt og markedsudviklingen.

11. Betalingstjenestebrugere kan undlade at oplyse en betalers eller en betalingsmodtagers BIC-kode, hvis denne kode kan fremskaffes på anden måde af betalingstjenesteudbyderen, jf. punkt 2), litra c), og punkt 3), litra h), i bilaget. Senest ...* skal betalingstjenesteudbydere, der deltager i en EU-dækkende ordning for direkte debitering, oprette og løbende opdatere en central, velfungerende database til identifikation af den specifikke BIC-kode, der hører til et givet IBAN-nummer, og til løsning af problemerne i de tilfælde, hvor der kan knyttes mere end én BIC-kode til et konkret IBAN-nummer.

12. I særligt hastende tilfælde, hvor der foreligger en overhængende trussel mod betalingssystemers stabilitet og funktionsdygtighed, finder proceduren i artikel 15 anvendelse på delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til denne artikel.

_______________

*EUT: Indsæt venligst datoen: 24 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttrædelse.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer

Migrationsfrister for kreditoverførsler og direkte debiteringer

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Senest [insert concrete date 12 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse] gennemføres kreditoverførsler i overensstemmelse med de tekniske krav, som er omhandlet i bilagets punkt 1 og 2.

1. Senest ...* skal kreditoverførsler gennemføres i overensstemmelse med de tekniske krav, som er omhandlet i artikel 4a, stk. 1 og 3, og i bilagets punkt 1 og 2.

______________

*EUT: Indsæt venligst datoen: 24 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttrædelse.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Senest [insert concrete date 24 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse] gennemføres direkte debiteringer i overensstemmelse med artikel 6 og de tekniske krav, som er omhandlet i bilagets punkt 1 og 3.

2. Senest ...* skal direkte debiteringer gennemføres i overensstemmelse med artikel 6 og de krav, som er omhandlet i artikel 4a, stk. 1-2, og i bilagets punkt 1 og 3.

_________________

*EUT: Indsæt venligst datoen: 24 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttrædelse.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Uanset stk. 1 og 2 kan medlemsstaterne fastsætte tidligere datoer end dem, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

3. Uanset stk. 1 og 2 kan medlemsstaterne efter at have overvejet og vurderet graden af deres borgeres parathed fastsætte tidligere datoer end dem, der er omhandlet i stk. 1 og 2, eller betalingstjenesteudbyderne i en medlemsstat kan i samråd med det nationale SEPA-råd aftale tidligere datoer end dem, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4a. Betingelserne i artikel 6 finder anvendelse på direkte debiteringer fra og med den 1. november 2012.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4b. Betalerens og betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbydere må ikke opkræve afgifter eller andre gebyrer af den udlæsning, der frembringer dataene for de betalingstransaktioner, som initieres via eller ved hjælp af et betalingskort på salgsstedet, og som resulterer i en direkte debitering.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 5a

Mandaters gyldighed og retten til tilbagebetaling

Enhver gyldig tilladelse til en betalingsmodtager til at opkræve tilbagevendende direkte debiteringer i et traditionelt system, som er afgivet før datoen i artikel 5, stk. 2, skal fortsat være gyldig efter denne dato og antages at udgøre betalerens samtykke til sin betalingstjenesteudbyder til at udføre de tilbagevendende direkte debiteringer, som betalingsmodtageren opkræver i henhold til denne forordning, i mangel af nationale lovbestemmelser vedrørende mandatets fortsatte gyldighed eller af kundeaftaler om videreførelse af direkte debiteringsmandater.

Standardmandater skal give mulighed for fuld tilbagebetaling og for tilbagedatering heraf til datoen for den oprindelige betaling, hvis en sådan tilbagebetalingsmulighed findes i det eksisterende mandat, herunder i forbindelse med, men ikke begrænset til, præ-SEPA-ordninger.

En betaler er berettiget til en fuldstændig og øjeblikkelig tilbagebetaling fra en betalingstjenesteudbyder i tilfælde, hvor en godkendt betalingstransaktion, initieret af eller via en betalingsmodtager, allerede har fundet sted.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) Ordningen sigter mod en effektiv tildeling af omkostningerne til den part, der er årsag til R-transaktionen, under hensyntagen til transaktionsomkostninger og forbrugerbeskyttelse.

a) Ordningen sigter mod en effektiv tildeling af omkostningerne til den part, der er årsag til R-transaktionen, under hensyntagen til transaktionsomkostninger, og sikring af, at betaleren ikke afkræves beløb på forskud. Betalingsmodtagerens eller betalerens betalingstjenesteudbyder må kun vælte gebyrer for R-transaktioner over på en bestemt betaler i det omfang, de svarer til de omkostninger, som betalingstjenesteudbyderen har pådraget sig i relation til den pågældende betaler.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 7

udgår

Bestemmelse om fritagelse

1. Medlemsstaterne kan tillade de kompetente myndigheder at fritage kreditoverførsler eller direkte debiteringer med en, i henhold til de officielle statistikker, som Den Europæiske Centralbank offentliggør hvert år over betalinger, kumulativ markedsandel på mindre end 10 % af de samlede henholdsvis kreditoverførsler eller direkte debiteringer i den pågældende medlemsstat, fra alle eller nogle af kravene i artikel 5, stk. 1, 2 og 3, indtil [insert concrete date 36 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse].

2. Medlemsstaterne kan tillade de kompetente myndigheder at fritage de betalingstransaktioner indledt ved hjælp af et betalingskort på salgsstedet, som fører til direkte debitering fra en betalingskonto, der er identificeret ved et BBAN- eller IBAN-nummer, fra alle eller nogle af kravene i artikel 5, stk. 1, 2 og 3, indtil [insert concrete date 60 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse].

3. Hvis en medlemsstat tillader de kompetente myndigheder at anvende den bestemmelse om fritagelse, der er omhandlet i stk. 1 og 2, underretter den Kommissionen herom senest [insert concrete date 6 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse]. Medlemsstaten underretter omgående Kommissionen om enhver senere ændring.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 8a

Oplysningskrav

1. For at sikre, at standardiseringen af transaktioner og den obligatoriske anvendelse af IBAN og BIC accepteres af borgerne i EU, skal medlemsstaterne og betalingstjenesteudbyderne gennemføre specifikke og omfattende oplysningskampagner for at øge kendskabet hertil i befolkningen og på fyldestgørende vis redegøre for systemets fordele og følgerne for nationale og internationale transaktioner.

2. Medlemsstaterne skal pålægge betalingstjenesteudbyderne at gøre overgangen lettere for deres kunder navnlig med hensyn til den obligatoriske anvendelse af IBAN og BIC, gennem en gennemsigtig oplysningspolitik.

3. Af hensyn til gennemsigtigheden og forbrugerbeskyttelsen skal betalingstjenesteudbyderne give forbrugerne klare og letforståelige oplysninger om gebyrer for R-transaktioner.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de kompetente myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, senest [indsæt dato 6 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse]. De underretter omgående Kommissionen om senere ændringer med hensyn til disse myndigheder.

2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de kompetente myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, senest ...*. De underretter omgående Kommissionen og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 **, om senere ændringer med hensyn til disse myndigheder.

_______________

*EUT: Indsæt venligst datoen: 12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttrædelse.

** EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. De kompetente myndigheder overvåger overholdelsen af denne forordning effektivt samt træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre dens overholdelse.

4. De kompetente myndigheder overvåger overholdelsen af denne forordning effektivt samt træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre dens overholdelse. EBA bistår i givet fald de nationale kompetente myndigheder og fremmer samarbejde og gensidig læring.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne fastsætter senest [insert concrete date 6 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse] bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Disse sanktioner skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne anmelder disse sanktionsbestemmelser til Kommissionen senest [insert concrete date 12 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse] og giver den omgående besked om enhver ændring af dem.

Medlemsstaterne fastsætter senest ...* bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Disse sanktioner skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne anmelder disse sanktionsbestemmelser til Kommissionen senest ...* og giver den omgående besked om enhver ændring af dem.

______________

*EUT: Indsæt venligst datoen: 12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttrædelse.

EUT, indsæt venligst dato: 18 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttrædelse.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Sanktionerne i stk. 1 finder ikke anvendelse på forbrugere.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne indfører tilstrækkelige og effektive udenretslige klage- og erstatningsprocedurer til bilæggelse af tvister, der følger af denne forordning, mellem brugere af betalingstjenester og deres udbydere af betalingstjenester. Medlemsstaterne udpeger med henblik herpå eksisterende organer, hvor det er relevant, eller opretter nye organer.

1. Medlemsstaterne indfører tilstrækkelige og effektive udenretslige klage- og erstatningsprocedurer til bilæggelse af tvister vedrørende rettigheder og forpligtelser, der følger af denne forordning, mellem brugere af betalingstjenester og deres udbydere af betalingstjenester. Medlemsstaterne udpeger med henblik herpå eksisterende organer, hvor det er relevant, eller opretter nye organer.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de organer, der er omhandlet i stk. 1, senest [insert concrete date 6 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse]. De underretter omgående Kommissionen om senere ændringer med hensyn til disse organer.

2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de organer, der er omhandlet i stk. 1, senest ...*. De underretter omgående Kommissionen om senere ændringer med hensyn til disse organer.

______________

*EUT: Indsæt venligst datoen: 12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttrædelse.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2a. Medlemsstaterne kan bestemme, at denne artikel kun gælder for forbrugere eller mikrovirksomheder. Medlemsstaterne underretter senest ...* Kommissionen om sådanne bestemmelser.

_____________

*EUT: Indsæt venligst datoen: 18 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttrædelse.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 11 a

Forvaltning

Unionsmetoden skal anvendes i størst muligt omfang. Samtidig skal interessenternes ejerskab på såvel udbuds- som efterspørgselssiden søges fremmet gennem aktiv inddragelse, høring og fuld gennemsigtighed i SEPA-migrationsprocessen. Navnlig skal SEPA-Rådet, der repræsenterer betalingstjenesteudbydere og -brugere på lige fod, sikre, at interessenterne inddrages aktivt, bidrage til tilstrækkelig kommunikation om SEPA-processen til slutbrugerne og overvåge gennemførelsen af SEPA-processen.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 4, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode. I særligt hastende tilfælde finder artikel 15 anvendelse.

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel anførte betingelser.

1a. De delegerede beføjelser i artikel 4a, stk. 4, og artikel 5, stk. 4, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra datoen for denne forordnings ikrafttrædelse. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

1b. Delegationen af beføjelser i artikel 4a, stk. 4, og artikel 5, stk. 4, kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

2. Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den Europa-Parlamentet og Rådet samtidigt herom.

2. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

3. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i artikel 13 og 14 anførte betingelser.

3. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4a, stk. 4, og artikel 5, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 13

udgår

Tilbagekaldelse af delegationen

1. Delegationen af beføjelser i artikel 5, stk. 4, kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2. Hvis en institution indleder en intern procedure for at beslutte, om den ønsker at tilbagekalde delegationen af beføjelser, giver den den anden institution og Kommissionen meddelelse herom inden for et rimeligt tidsrum, inden den træffer endelig afgørelse, og oplyser samtidig, hvilke delegerede beføjelser der eventuelt vil blive tilbagekaldt, samt begrundelsen herfor.

3. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er nævnt i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning straks eller på et senere tidspunkt, hvis dette er angivet i afgørelsen. Afgørelsen er uden virkning for gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft. Afgørelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 14

udgår

Indsigelser mod delegerede retsakter

1. 1.    Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden to måneder fra underretningen herom. Fristen forlænges med en måned på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2. Hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har rejst indsigelse mod den delegerede retsakt ved fristens udløb, offentliggøres den delegerede retsakt i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat dens bestemmelser.

Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden udløbet af nævnte periode, hvis Europa-Parlamentet og Rådet begge har meddelt Kommissionen, at de ikke har til hensigt at gøre indsigelser.

3. Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod den delegerede retsakt, træder retsakten ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. En delegeret retsakt, der er vedtaget efter hasteproceduren, træder i kraft straks og finder anvendelse så længe, der ikke er gjort indsigelse mod den i henhold til stk. 2. I underretningen af Europa-Parlamentet og Rådet om retsakten skal der anføres en begrundelse for anvendelse af hasteproceduren.

1. Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og anvendes, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.

2. Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden seks uger efter underretningen. I så fald ophører retsakten med at finde anvendelse. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artike12, stk. 3, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Senest [insert concrete date 3 år efter ikrafttrædelse] forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Den Europæiske Centralbank en rapport om anvendelsen af denne forordning, og denne ledsages om nødvendigt af et forslag.

Senest ...* forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, EBA og ECB en rapport om anvendelsen af denne forordning, og denne ledsages om nødvendigt af et forslag.

__________________

*EUT: Indsæt venligst datoen: fem år efter denne forordnings ikrafttrædelse.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

-1. I migrationsperioden frem til ...* stiller betalingstjenesteudbyderen for så vidt angår nationale betalingstransaktioner de tekniske tjenester til rådighed for sine detailkunder, hvorved disse kan få BBAN-numre konverteret på teknisk og sikker vis til de respektive IBAN-numre af den pågældende betalingstjenesteudbyder.

_____________

*EUT: Indsæt venligst datoen: 24 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Betalingstjenesteudbydere etableret i en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, skal opfylde kravene i artikel 3 senest den 31. oktober 2014. Hvis euroen imidlertid indføres som valuta i en sådan medlemsstat før den 1. november 2013, skal betalingstjenesteudbydere etableret i den pågældende medlemsstat, opfylde kravene i artikel 3 inden for et år fra den dato, hvor den pågældende medlemsstat indtrådte i euroområdet.

1. Betalingstjenesteudbydere, der udbyder betalingstjenester i euro, men er etableret i en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, skal for så vidt angår leveringen af betalingstjenester i euro opfylde kravene i artikel 3 senest ...*. Hvis euroen imidlertid indføres som valuta i en sådan medlemsstat efter ...** og før ...***, skal betalingstjenesteudbydere etableret i den pågældende medlemsstat, opfylde kravene i artikel 3 inden for et år fra den dato, hvor den pågældende medlemsstat indtrådte i euroområdet.

______________

*EUT: Indsæt venligst datoen: 36 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse.

**EUT, indsæt venligst dato: 12 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse.

***EUT, indsæt venligst dato: 24 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Betalingstjenesteudbydere etableret i en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, skal opfylde kravene i artikel 4 og i bilagets punkt 1 og 2, for kreditoverførsler foretaget i euro og kravene i artikel 4 og bilagets punkt 1 og 3, for direkte debiteringer foretaget i euro senest [insert concrete date 4 år efter denne forordnings ikrafttrædelse]. Hvis euroen imidlertid indføres som valuta i en sådan medlemsstat før [insert concrete date 3 år efter denne forordnings ikrafttrædelse], skal betalingstjenesteudbydere etableret i den pågældende medlemsstat, opfylde disse krav inden for et år fra den dato, hvor den pågældende medlemsstat indtrådte i euroområdet.

2. Betalingstjenesteudbydere etableret i en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, skal opfylde kravene i artikel 4 og i bilagets punkt 1 og 2, for kreditoverførsler foretaget i euro og kravene i artikel 4 og bilagets punkt 1 og 3, for direkte debiteringer foretaget i euro senest den 31.oktober 2016. Hvis euroen imidlertid indføres som valuta i en sådan medlemsstat før den 1. november 2015, skal betalingstjenesteudbydere etableret i den pågældende medlemsstat, opfylde kravene i artikel 3 inden for et år fra den dato, hvor den pågældende medlemsstat indtrådte i euroområdet.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2a. En medlemsstat kan tillade sine kompetente myndigheder at fritage kreditoverførsler eller direkte debiteringer som i henhold til ECB's officielle årlige betalingsstatistikker har en kumulativ markedsandel på mindre end 10 % af de samlede henholdsvis kreditoverførsler eller direkte debiteringer i den pågældende medlemsstat, fra alle eller nogle af kravene i artikel 5, stk. 1 og 2, indtil ...*.

_______________

*EUT: Indsæt venligst datoen: 36 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2b. Uanset artikel 5, stk. 1-2, kan medlemsstaterne indtil ...* tillade, at de kompetente myndigheder fritager betalingstjenestebrugere, der initierer eller modtager individuelle kreditoverførsler eller direkte debiteringer, som sendes i bundter, fra det særlige krav om anvendelse af XML 20022-standarden eller dens efterfølger, der er fastsat i artikel 4 a, stk. 1, litra c). Uanset en sådan fritagelse skal betalingstjenesteudbydere imidlertid altid opfylde de krav, der er fastsat i artikel 4 a, stk. 1, litra c), i tilfælde af at en betalingstjenestebruger anmoder om en sådan tjeneste.

______________

*EUT: Indsæt venligst datoen: tre år efter denne forordnings ikrafttræden.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2c. Medlemsstaterne kan tillade deres kompetente myndigheder at fritage betalingstransaktioner, som genereres ved hjælp af et betalingskort på salgsstedet og som fører til en direkte debitering fra en betalingskonto, der er identificeret ved et BBAN- eller IBAN-nummer, fra alle eller nogle af kravene i artikel 5, stk. 1 og 2, indtil ...*.

_______________

*EUT: Indsæt venligst datoen: fem år efter datoen for denne forordnings ikrafttrædelse.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2d. Hvis en medlemsstat tillader de kompetente myndigheder at anvende fritagelsesmuligheder, der er omhandlet i stk. 2a og 2b, underretter den Kommissionen herom senest ...* for så vidt angår kreditoverførsler og direkte debiteringer. Medlemsstaten underretter omgående Kommissionen om enhver senere ændring i anvendelsen af disse fritagelser.

___________

*EUT: Indsæt venligst datoen: 12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttrædelse.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1) Følgende tekniske krav finder både anvendelse på kreditoverførsler og direkte debiteringer:

1) Ud over de væsentlige krav, der er omhandlet i artikel 4a, finder følgende tekniske krav anvendelse på både kreditoverførsler og direkte debiteringer:

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) Betalingstjenesteudbydere og betalingstjenestebrugere anvender IBAN-nummeret til at identificere betalingskonti, uanset om både betalerens betalingstjenesteudbyder og betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder eller den eneste betalingstjenesteudbyder i forbindelse med betalingstransaktionen er etableret i samme medlemsstat, eller om en af betalingstjenesteudbyderne er etableret i en anden medlemsstat.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) Betalingstjenesteudbydere anvender meddelelsesformater baseret på ISO 20022 XML-standarden ved videresendelse af betalingstransaktioner til en anden betalingstjenesteudbyder eller et betalingssystem.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) Betalingstjenestebrugere anvender meddelelsesformater baseret på ISO 20022 XML-standarden ved initiering eller modtagelse af individuelle pengeoverførsler, som videresendes samlet.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

f) Når dataene foreligger i elektronisk form, skal betalingstransaktionerne give mulighed for en fuldt automatiseret, elektronisk behandling på alle behandlingsstadier i hele betalingskæden (uafbrudt behandling), således at hele betalingsprocessen kan foregå elektronisk uden behov for ny indlæsning eller manuel intervention. Det gælder også for usædvanlig håndtering af kreditoverførsler og direkte debiteringer, hvis det er muligt.

f) Når de krævede data foreligger i elektronisk form, skal betalingstransaktionerne give mulighed for en fuldt automatiseret, elektronisk behandling på alle behandlingsstadier i hele betalingskæden (uafbrudt behandling), således at hele betalingsprocessen kan foregå elektronisk uden behov for ny indlæsning eller manuel intervention. Det gælder også for usædvanlig håndtering af kreditoverførsler og direkte debiteringer, hvis det er muligt.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

g) Betalingsordninger fastsætter ikke en minimumsgrænse for betalingstransaktionens beløbsstørrelse og giver mulighed for kreditoverførsler og direkte debiteringer

g) Betalingsordninger fastsætter ikke en minimumsgrænse for betalingstransaktionens beløbsstørrelse og giver mulighed for kreditoverførsler og direkte debiteringer, men er dog ikke forpligtede til at behandle transaktioner med nulbeløb

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) Betalingsmodtagere, som accepterer kreditoverførsler, meddeler, hver gang der anmodes om en kreditoverførsel, deres IBAN-nummer og deres betalingstjenesteudbyders BIC-kode til betaleren.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

i) betalerens navn og/eller IBAN-nummeret på betalerens konto.

i) betalerens navn eller, hvis dette er tilladt i national ret, og betaleren har givet sit samtykke, IBAN-nummeret på betalerens konto IBAN-nummeret på betalerens konto må ikke gives automatisk til betalingsmodtageren.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

va) modtagerens eventuelle identifikationskode

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

vb) navnet på modtagerens eventuelle reference

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

vc) kreditoverførslens eventuelle formål

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

vd) kreditoverførslens eventuelle formålskategori

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) Betalere meddeler kun en gang før den første direkte debitering deres IBAN-nummer og, hvis det er relevant, deres betalingstjenesteudbyders BIC-kode til betalingsmodtageren.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) Betalingsmodtageren sender med den første direkte debitering og med direkte engangsdebiteringer og sammen med alle efterfølgende direkte debiteringer de mandatrelaterede oplysninger til betalingstjenesteudbyderen. Betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder videresender sådanne mandatrelaterede oplysninger til betalerens betalingstjenesteudbyder sammen med alle direkte debiteringer.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) Betaleren har mulighed for at pålægge sin betalingstjenesteudbyder at begrænse en direkte debitering til et vist beløb eller en vis periode eller begge.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d) Hvis aftalen mellem betaleren og betalingsmodtageren udelukker retten til refusion, tjekker betalerens betalingstjenesteudbyder efter anmodning fra betaleren alle indgivne direkte debiteringer for at konstatere, om beløbet for den indgivne direkte debitering svarer til det aftalte beløb i mandatet på grundlag af de mandatrelaterede oplysninger, før betalerens konto debiteres.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

e) Betaleren har mulighed for at give sin betalingstjenesteudbyder instrukser om at blokere direkte debiteringer på betalerens konto eller at blokere direkte debiteringer fra en eller flere specificerede betalingsmodtagere eller udelukkende at give tilladelse til direkte debiteringer fra en eller flere specificerede betalingsmodtagere.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

f) Samtykke gives både til betalingsmodtageren og til betalerens betalingstjenesteudbyder (direkte eller indirekte gennem betalingsmodtageren), og mandaterne opbevares sammen med senere ændringer og/eller annulleringer, af betalingsmodtageren eller af tredjemand på betalingsmodtagerens vegne.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

iv) betalerens navn

iv) betalerens navn, hvis det kendes

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

xiia) det opkrævede beløbs eventuelle formål

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

xiib) det opkrævede beløbs eventuelle formålskategori

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11) Teknisk standardisering er hovedhjørnestenen i integrationen af netværk såsom Unionens marked for betalinger. For alle relevante transaktioner bør der fra en given dato stilles krav om anvendelse af standarder udviklet af internationale eller europæiske standardiseringsorganer. I betalingssammenhæng ville det være IBAN, BIC og standarden for meddelelser om finansielle tjenester "ISO 20022 XML". Forudsætningen for fuld interoperabilitet i hele Unionen er derfor, at alle betalingstjenesteudbydere bruger sådanne standarder. Obligatorisk brug af IBAN-numre og BIC-koder bør især, om nødvendigt, fremmes ved hjælp af omfattende kommunikations- og hjælpeforanstaltninger i medlemsstaterne for at sikre en gnidningsfri og let overgang til kreditoverførsler og direkte debiteringer i hele EU, særlig for forbrugerne.

(11) Teknisk standardisering er hovedhjørnestenen i integrationen af netværk såsom Unionens marked for betalinger. For alle relevante transaktioner bør der fra en given dato stilles krav om anvendelse af standarder udviklet af internationale eller europæiske standardiseringsorganer. I betalingssammenhæng ville det være IBAN, BIC og standarden for meddelelser om finansielle tjenester "ISO 20022 XML". Forudsætningen for fuld interoperabilitet i hele Unionen er derfor, at alle betalingstjenesteudbydere bruger sådanne standarder. Obligatorisk brug af IBAN-numre og BIC-koder bør især fremmes ved hjælp af omfattende kommunikations- og hjælpeforanstaltninger i medlemsstaterne for på en rettidig og passende måde at forberede forbrugerne på overgangen til kreditoverførsler og direkte debiteringer i hele EU. Bankerne bør navnlig lette overgangen ved at gennemføre specifikke og omfattende oplysningskampagner for at øge kendskabet hertil i offentligheden og ved at føre en gennemsigtig informationspolitik med hensyn til deres kundeforretninger. En passende og omfattende informationspolitik er obligatorisk for at opnå accept, særlig med hensyn til de vidtrækkende ændringer for forbrugerne.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12) Det er passende at fastsætte datoer for, hvornår alle kreditoverførsler og direkte debiteringer bør opfylde disse tekniske krav, samtidig med at markedet dog forbliver åbent over for yderligere udvikling og innovation.

(12) For at muliggøre en fælles overgangsproces af klarheds- og forenklingshensyn i forhold til forbrugerne er det passende at fastsætte en enkelt migrationsdato for, hvornår alle kreditoverførsler og direkte debiteringer bør opfylde disse tekniske krav, samtidig med at markedet dog forbliver åbent over for yderligere udvikling og innovation.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13) Der bør fastsættes forskellige migrationsdatoer for at tage højde for forskellene mellem kreditoverførsler og direkte debiteringer. Kreditoverførsler og direkte debiteringer, som dækker hele Unionen, har ikke samme modenhed, for direkte debiteringer er et mere kompliceret instrument end kreditoverførsler, og derfor kræver migrationen til direkte debiteringer, som dækker hele Unionen, væsentligt flere ressourcer end migrationen til kreditoverførsler, som dækker hele Unionen.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13a) Betalingstjenesteudbydere og betalingstjenestebrugere bør have tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de tekniske krav, men denne tilpasningsperiode skal ikke unødigt forsinke fordelene for forbrugerne eller straffe proaktive aktører, der allerede har taget skridt til at gå over til SEPA-betalingssystemer. Når det gælder nationale og grænseoverskridende betalingstransaktioner, bør betalingstjenesteudbyderne stille de nødvendige tekniske tjenester til rådighed for deres detailkunder for at sikre en gnidningsfri og sikker omstilling til de tekniske krav, der er fastsat i denne forordning.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

15a. Kommissionen overvåger gebyrerne for R-transaktioner i alle medlemsstater. Kommissionen sikrer, at medlemsstaternes gebyrer for R-transaktioner konvergerer over tid, og at gebyrerne for R-transaktioner i de forskellige medlemsstater ikke varierer i en sådan grad, at det virker konkurrenceforvridende.

Begrundelse

Over tid bør gebyrerne for R-transaktioner afpasses efter de faktiske håndteringsomkostninger for den mest effektive betalingstjenesteudbyder. I mellemtiden bør Kommissionen overvåge, om forskellene i gebyrer for R-transaktioner medlemsstaterne imellem ikke lægger hindringer i vejen for tilvejebringelsen af lige konkurrencevilkår for grænseoverskridende transaktioner.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16) I nogle medlemsstater findes der visse traditionelle betalingsinstrumenter, som svarer til kreditoverførsler eller direkte debiteringer, men som har meget specifikke funktionaliteter, ofte af historiske eller juridiske årsager. Normalt tegner sådanne produkter sig for et marginalt transaktionsvolumen, og de kunne derfor egentlig klassificeres som nicheprodukter. En overgangsperiode for sådanne nicheprodukter, som er tilstrækkeligt lang til at minimere migrationens konsekvenser for betalingstjenestebrugerne, burde gøre det lettere for begge sider af markedet først at fokusere på migrationen af hovedmassen af kreditoverførsler og direkte debiteringer, hvorved størstedelen af de potentielle fordele ved et integreret EU-marked for betalinger vil kunne udnyttes på et tidligere tidspunkt.

(16) I nogle medlemsstater findes der visse traditionelle betalingsinstrumenter, som svarer til kreditoverførsler eller direkte debiteringer, men som har meget specifikke funktionaliteter, ofte af historiske eller juridiske årsager. En overgangsperiode for sådanne nicheprodukter, som er tilstrækkeligt lang til at minimere migrationens konsekvenser for betalingstjenestebrugerne, burde gøre det lettere for begge sider af markedet først at fokusere på migrationen af hovedmassen af kreditoverførsler og direkte debiteringer, hvorved størstedelen af de potentielle fordele ved et integreret EU-marked for betalinger vil kunne udnyttes på et tidligere tidspunkt.

Begrundelse

Størstedelen af disse produkter kan beskrives som nicheprodukter, men ikke alle. I visse medlemsstater findes der specifikke instrumenter for direkte debiteringer, der i meget høj grad svarer til betalingskorttransaktioner, og som har et ganske betydeligt transaktionsvolumen. I begge tilfælde er der behov for en overgangsperiode.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17) For at det indre marked for betalinger kan fungere i praksis, er det meget vigtigt at sikre, at betalere, såsom virksomheder eller offentlige myndigheder, kan foretage kreditoverførsler til betalingskonti, som betalingsmodtagerne har oprettet hos betalingstjenesteudbydere etableret i andre medlemsstater, og som der er adgang til i henhold til denne forordning.

(17) For at det indre marked for betalinger kan fungere i praksis, er det meget vigtigt at sikre, at betalere, såsom forbrugere, virksomheder eller offentlige myndigheder, kan foretage kreditoverførsler til betalingskonti, som betalingsmodtagerne har oprettet hos betalingstjenesteudbydere etableret i andre medlemsstater, og som der er adgang til i henhold til denne forordning.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(20) For at sikre eventuel erstatning, hvis denne forordning ikke anvendes korrekt, bør medlemsstaterne indføre tilstrækkelige og effektive udenretslige klage- og erstatningsprocedurer til bilæggelse af tvister, som følger deraf.

(20) For at sikre eventuel erstatning, hvis denne forordning ikke anvendes korrekt, bør medlemsstaterne indføre tilstrækkelige og effektive udenretslige klage- og erstatningsprocedurer til bilæggelse af tvister mellem betalingstjenestebrugere og betalingstjenesteudbydere.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(22) Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, jf. traktatens artikel 290, om opdatering af de tekniske krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer.

(22) Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, jf. traktatens artikel 290, om opdatering af de tekniske krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevant og gennemskuelig høring under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

Begrundelse

Henvisning til den fælles forståelse om praktiske arrangementer vedrørende anvendelsen af delegerede retsakter.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(23) Da betalingstjenesteudbydere fra medlemsstaterne uden for euroområdet får et større forberedende arbejde, bør sådanne betalingstjenesteudbydere kunne udsætte anvendelsen af disse tekniske krav i en vis periode.

(23) Da betalingstjenesteudbydere fra medlemsstaterne uden for euroområdet får et større forberedende arbejde, bør sådanne betalingstjenesteudbydere kunne udsætte anvendelsen af disse tekniske krav i en vis periode. Medlemsstater uden for euroområdet bør dog opfylde de tekniske krav hurtigt for at skabe et reelt europæisk betalingsområde, hvilket vil styrke det indre marked.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(b) betalingstransaktioner gennemført og afviklet ved hjælp af betalingssystemer for store beløb, hvor både den oprindelige initiativtager og den endelige modtager af betalingen er en betalingstjenesteudbyder

(b) betalingstransaktioner gennemført og afviklet ved hjælp af betalingssystemer for store beløb

Begrundelse

SEPA omfatter standardbetalinger og bør ikke udvides til (forbruger)transaktioner, der afvikles via betalingssystemer for store beløb.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 4a

Væsentlige tekniske krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer

1. Betalingstjenesteydere gennemfører kreditoverførsler og direkte debiteringer i overensstemmelse med følgende krav:

a) betalingstjenesteudbydere og betalingstjenestebrugere anvender IBAN-nummeret til at identificere betalingskonti, uanset om både betalerens betalingstjenesteudbyder og betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder eller den eneste betalingstjenesteudbyder i forbindelse med betalingstransaktionen er etableret i samme medlemsstat, eller om en af betalingstjenesteudbyderne er etableret i en anden medlemsstat

b) betalingstjenesteudbydere anvender meddelelsesformater baseret på ISO 20022 XML-standarden eller den efterfølgende standard ved videresendelse af betalingstransaktioner til en anden betalingstjenesteudbyder eller et betalingssystem

c) betalingstjenestebrugere anvender meddelelsesformater baseret på ISO 20022 XML-standarden eller den efterfølgende standard ved initiering eller modtagelse af individuelle pengeoverførsler, som videresendes via en såkaldt proces-til-proces-dialog eller en sammenbundtet batchfil

d) senest den dato, der i artikel 5 nævnes for den relevante betalingstjeneste, accepterer betalingstjenesteudbydere at modtage initieringer fra betalingstjenestebrugeren i det i litra c) nævnte format, hvis betalingsbrugeren anmoder herom

e) senest den …* sender betalingstjenesteudbydere information om betalingstransaktioner til betalingstjenestebrugeren eller stiller informationen til rådighed for denne i det i litra c) nævnte format, hvis betalingsbrugeren anmoder herom.

2. Ud over de krav, der er nævnt i stk. 1, finder følgende krav anvendelse på direkte debiteringer:

a) betalere meddeler kun en gang før den første direkte debitering deres IBAN-nummer og, hvis det er relevant, deres betalingstjenesteudbyders BIC-kode til betalingsmodtageren

b) betalingsmodtageren sender med den første direkte debitering og med direkte engangsdebiteringer og sammen med alle efterfølgende direkte debiteringer de mandatrelaterede oplysninger til betalingstjenesteudbyderen, og betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder videresender sådanne mandatrelaterede oplysninger til betalerens betalingstjenesteudbyder sammen med alle direkte debiteringer

c) betaleren har mulighed for:

i) at pålægge sin betalingstjenesteudbyder at begrænse en direkte debitering til et vist beløb eller en vis periode eller begge dele, eller

ii) at give sin betalingstjenesteudbyder instrukser om at blokere direkte debiteringer på betalerens konto eller at blokere direkte debiteringer fra en eller flere specificerede betalingsmodtagere eller udelukkende at give tilladelse til direkte debiteringer fra en eller flere specificerede betalingsmodtagere

d) retten til refusion kan kun udelukkes, hvis følgende er angivet i betalingsmandatet:

i) nøjagtigt beløb for betalingstransaktionen og eventuelt betalingsinterval og

ii) betaleren har givet sit klare samtykke til at udelukke retten til refusion

e) hvis retten til refusion er blevet udelukket, jf. dog litra d), tjekker betalerens betalingstjenesteudbyder alle indgivne direkte debiteringer for at konstatere, om beløbet for den indgivne direkte debitering svarer til det aftalte beløb i mandatet på grundlag af de mandatrelaterede oplysninger, før betalerens konto debiteres

f) samtykke gives både til betalingsmodtageren og til betalerens betalingstjenesteudbyder (direkte eller indirekte gennem betalingsmodtageren), og mandaterne opbevares sammen med senere ændringer og/eller annulleringer, af betalingsmodtageren eller af tredjemand på betalingsmodtagerens vegne; proceduren for afgivelse af et sådant samtykke til en direkte debitering aftales mellem betaleren og betalerens betalingstjenesteudbyder.

3. Ud over de i stk. 1 nævnte krav vedrørende kreditoverførsler meddeler en betalingsmodtager, som accepterer kreditoverførsler, hver gang der anmodes om en kreditoverførsel, sit IBAN-nummer og sin betalingstjenesteudbyders BIC-kode til sine betalere.

4. Ud over stk. 1, 2 og 3 i denne artikel gælder de yderligere tekniske krav i bilaget for kreditoverførsler og direkte debiteringer. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 12, for at ændre bilaget med henblik på at tage hensyn til tekniske fremskridt og markedsudviklingen.

Hvor det i tilfælde af en umiddelbar trussel mod betalingssystemers stabilitet og rette funktion er nødvendigt af særligt hastende årsager, finder proceduren i artikel 15 anvendelse på delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til denne artikel.

*EUT: Indsæt venligst datoen: 48 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer

Migrationsfrister for kreditoverførsler og direkte debiteringer

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Senest [insert concrete date 12 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse] gennemføres kreditoverførsler i overensstemmelse med de tekniske krav, som er omhandlet i bilagets punkt 1 og 2.

1. Senest [insert concrete date 24 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse] gennemføres kreditoverførsler og direkte debiteringer i overensstemmelse med de tekniske krav, som er omhandlet i artikel 4 a og i bilaget.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Senest [insert concrete date 24 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse] gennemføres direkte debiteringer i overensstemmelse med artikel 6 og de tekniske krav, som er omhandlet i bilagets punkt 1 og 3.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan medlemsstaterne fastsætte tidligere datoer end dem, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

3. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte en tidligere migrationsdato enten for kreditoverførsler eller direkte debiteringer eller for begge dele.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3a. Hvis betaleren forud for fristen i punkt 1 eller som følge af punkt 3 har givet tilladelse til pengeoverførsler i overensstemmelse med nationale bestemmelser, så skal udbyderen af ​​betalingstjenester automatisk skifte til SEPA-overførsler uden opkrævning af eventuelle gebyrer.

Begrundelse

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3b. Hvis betaleren forud for fristen i punkt 2 eller som følge af punkt 3 har bemyndiget betalingsmodtageren til at opkræve tilbagevendende direkte debiteringer, i overensstemmelse med nationale bestemmelser, så skal udbyderen af ​​betalingstjenester automatisk skifte til direkte debiteringer inden for rammerne af SEPA, uden opkrævning af eventuelle gebyrer.

Begrundelse

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

aa) Hvis forbrugerne pålægges gebyrer vedrørende R-transaktioner, må disse gebyrer ikke overstige de omkostninger, som direkte kan tilskrives forbrugeren. Betaleren må således ikke pålægges gebyrer for R-transaktioner, der skyldes utilstrækkelige midler på betalerens konti, indtil den direkte debiteringsbetaling forfalder.

Begrundelse

Betaleren bør kun være ansvarlig for at betale multilaterale interbankgebyrer i forbindelse med en R-transaktion, der skyldes utilstrækkelige midler på hans konto på det tidspunkt, hvor den direkte debiteringsbetaling forfalder. Det er usandsynligt, at andre R-transaktioner kan tilskrives betaleren. Det bør forhindres, at andre parter vælter gebyrer for R-transaktioner, som ikke kan tilskrives betalerne, over på disse.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 7

udgår

Bestemmelse om fritagelse

1. Medlemsstaterne kan tillade de kompetente myndigheder at fritage kreditoverførsler eller direkte debiteringer med en, i henhold til de officielle statistikker, som Den Europæiske Centralbank offentliggør hvert år over betalinger, kumulativ markedsandel på mindre end 10 % af de samlede henholdsvis kreditoverførsler eller direkte debiteringer i den pågældende medlemsstat, fra alle eller nogle af kravene i artikel 5, stk. 1, 2 og 3, indtil [insert concrete date 36 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse].

2. Medlemsstaterne kan tillade de kompetente myndigheder at fritage de betalingstransaktioner indledt ved hjælp af et betalingskort på salgsstedet, som fører til direkte debitering fra en betalingskonto, der er identificeret ved et BBAN- eller IBAN-nummer, fra alle eller nogle af kravene i artikel 5, stk. 1, 2 og 3, indtil [insert concrete date 60 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse].

3. Hvis en medlemsstat tillader de kompetente myndigheder at anvende den bestemmelse om fritagelse, der er omhandlet i stk. 1 og 2, underretter den Kommissionen herom senest [insert concrete date 6 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse]. Medlemsstaten underretter omgående Kommissionen om enhver senere ændring.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 8a

Oplysningskrav

1. For at sikre, at standardiseringen af transaktioner og den obligatoriske anvendelse af IBAN og BIC accepteres af borgerne i EU, gennemfører medlemsstaterne og bankerne specifikke og omfattende oplysningskampagner for at øge kendskabet hertil i befolkningen og på passende vis redegøre for systemets fordele og følgerne for nationale og internationale transaktioner.

2. Medlemsstaterne kræver, at bankerne letter overgangen for deres kunder navnlig til obligatorisk anvendelse af IBAN og BIC, gennem en gennemsigtig oplysningspolitik.

3. Af hensyn til transparens og forbrugerbeskyttelse giver banker forbrugerne klare og letforståelige oplysninger om gebyrer for R-transaktioner.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne udpeger enten offentlige myndigheder eller organer, som er anerkendt ved national lovgivning eller af offentlige myndigheder, som udtrykkeligt har fået bemyndigelse hertil ved national lovgivning, herunder nationale centralbanker, som de kompetente myndigheder, der bærer ansvaret for at sikre, at denne forordning overholdes. Medlemsstaterne kan udpege eksisterende organer til at fungere som kompetente myndigheder.

1. Medlemsstaterne udpeger enten offentlige myndigheder eller organer, som er anerkendt ved national lovgivning eller af offentlige myndigheder, som udtrykkeligt har fået bemyndigelse hertil ved national lovgivning, herunder nationale centralbanker, som de kompetente myndigheder, der bærer ansvaret for at sikre, at denne forordning overholdes. Medlemsstaterne kan udpege eksisterende organer til at fungere som kompetente myndigheder. De kompetente myndigheder er uafhængige organer, der handler på vegne af alle interessenter, herunder slutbrugere, for at sikre lige vilkår for alle udbydere af kreditoverførsler og direkte debiteringer, herunder nye udbydere.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

For at sikre, at de tekniske krav i denne forordning accepteres af borgerne og virksomhederne i EU, gennemfører disse offentlige myndigheder oplysningskampagner for at øge kendskabet til ordningen i befolkningen.

Begrundelse

De offentlige myndigheder har en vigtig rolle at spille med hensyn til at oplyse offentligheden, eftersom privatpersoner tegner sig for 50 % af alle kreditoverførsler i mange medlemsstater.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter i artikel 5, stk. 4, for en ubegrænset periode. I særligt hastende tilfælde finder artikel 15 anvendelse.

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter i artikel 4a, stk. 4, og artikel 5, stk. 4, for en ubegrænset periode.

Begrundelse

For at skabe overensstemmelse med artikel 4a (ny).

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Delegationen af beføjelser i artikel 5, stk. 4, kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

1. Delegationen af beføjelser i artikel 4a, stk. 4, og artikel 5, stk. 4, kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

Begrundelse

For at skabe overensstemmelse med artikel 4a (ny).

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden seks uger efter underretningen. I så fald ophører retsakten med at finde anvendelse. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.

2. Enten Europa-Parlamentet eller Rådet kan i henhold til proceduren i artikel 14, stk. 1, gøre indsigelse mod den delegerede retsakt. I så fald skal Kommissionen straks ophæve retsakten efter meddelelsen af Europa-Parlamentets eller Rådets afgørelse om at gøre indsigelse. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.

Begrundelse

Henvisning til den fælles forståelse om praktiske arrangementer vedrørende anvendelsen af delegerede retsakter.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Senest [insert concrete date 3 år efter ikrafttrædelse] forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Den Europæiske Centralbank en rapport om anvendelsen af denne forordning, og denne ledsages om nødvendigt af et forslag.

Senest ...* forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Den Europæiske Centralbank en rapport om anvendelsen af denne forordning, og denne ledsages om nødvendigt af et forslag.

*EUT: Indsæt venligst datoen: 5 år efter denne forordnings ikrafttræden.

Begrundelse

Den foreslåede slutdato for direkte debiteringer er 4 år efter denne forordnings ikrafttræden (artikel 5, stk. 2); rapporten om forordningens anvendelse følger et år senere.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

-1. Under migrationsperioden og indtil den dato, der er omhandlet i artikel 5, stiller betalingstjenesteudbydere for så vidt angår nationale betalingstransaktioner de tekniske tjenester til rådighed for deres detailkunder, der gør det muligt for disse teknisk og sikkert at omstille BBAN til den pågældende betalingstjenesteudbyderens IBAN.

Begrundelse

Betalingstjenesteudbydere bør yde den nødvendige tekniske støtte, således at kunderne på en gnidningsløs og sikker måde kan migrere til IBAN og BIC.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Betalingstjenesteudbydere etableret i en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, skal opfylde kravene i artikel 4 og i bilagets punkt 1 og 2, for kreditoverførsler foretaget i euro og kravene i artikel 4 og bilagets punkt 1 og 3, for direkte debiteringer foretaget i euro senest [insert concrete date 4 år efter denne forordnings ikrafttrædelse]. Hvis euroen imidlertid indføres som valuta i en sådan medlemsstat før [insert concrete date 3 år efter denne forordnings ikrafttrædelse], skal betalingstjenesteudbydere etableret i den pågældende medlemsstat, opfylde disse krav inden for et år fra den dato, hvor den pågældende medlemsstat indtrådte i euroområdet.

2. Betalingstjenesteudbydere etableret i en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, skal opfylde kravene i artikel 4 og i bilagets punkt 1 og 2, for kreditoverførsler foretaget i euro og kravene i artikel 4 og bilagets punkt 1 og 3, for direkte debiteringer foretaget i euro senest [insert concrete date 36 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse]. Hvis euroen imidlertid indføres som valuta i en sådan medlemsstat, skal betalingstjenesteudbydere etableret i den pågældende medlemsstat opfylde kravene i artikel 4 inden for samme tidsfrist som for en medlemsstat, der allerede befinder sig i euroområdet.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1) Følgende tekniske krav finder både anvendelse på kreditoverførsler og direkte debiteringer:

1) Ud over de væsentlige tekniske krav, der er omhandlet i artikel 4a, finder følgende tekniske krav både anvendelse på kreditoverførsler og direkte debiteringer:

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(a) Betalingstjenesteudbydere og betalingstjenestebrugere anvender IBAN-nummeret til at identificere betalingskonti, uanset om både betalerens betalingstjenesteudbyder og betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder eller den eneste betalingstjenesteudbyder i forbindelse med betalingstransaktionen er etableret i samme medlemsstat, eller om en af betalingstjenesteudbyderne er etableret i en anden medlemsstat.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(b) Betalingstjenesteudbydere anvender meddelelsesformater baseret på ISO 20022 XML-standarden ved videresendelse af betalingstransaktioner til en anden betalingstjenesteudbyder eller et betalingssystem.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(c) Betalingstjenestebrugere anvender meddelelsesformater baseret på ISO 20022 XML-standarden ved initiering eller modtagelse af individuelle pengeoverførsler, som videresendes samlet.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(a) Betalingsmodtagere, som accepterer kreditoverførsler, meddeler, hver gang der anmodes om en kreditoverførsel, deres IBAN-nummer og deres betalingstjenesteudbyders BIC-kode til betaleren.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(i) betalerens navn og/eller IBAN-nummeret på betalerens konto

i) betalerens navn

Begrundelse

I visse europæiske lande betragtes kontonumre som særlig følsomme personoplysninger, og meddelelse af sådanne oplysninger til tredjemand er underlagt begrænsninger. I betragtning af risikoen for svig bør IBAN-nummeret på betalerens konto aldrig meddeles til betalingsmodtageren automatisk og uden betalerens samtykke.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(a) Betalere meddeler kun en gang før den første direkte debitering deres IBAN-nummer og, hvis det er relevant, deres betalingstjenesteudbyders BIC-kode til betalingsmodtageren.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(b) Betalingsmodtageren sender med den første direkte debitering og med direkte engangsdebiteringer og sammen med alle efterfølgende direkte debiteringer de mandatrelaterede oplysninger til betalingstjenesteudbyderen. Betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder videresender sådanne mandatrelaterede oplysninger til betalerens betalingstjenesteudbyder sammen med alle direkte debiteringer.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(c) Betaleren har mulighed for at pålægge sin betalingstjenesteudbyder at begrænse en direkte debitering til et vist beløb eller en vis periode eller begge.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(d) Hvis aftalen mellem betaleren og betalingsmodtageren udelukker retten til refusion, tjekker betalerens betalingstjenesteudbyder efter anmodning fra betaleren alle indgivne direkte debiteringer for at konstatere, om beløbet for den indgivne direkte debitering svarer til det aftalte beløb i mandatet på grundlag af de mandatrelaterede oplysninger, før betalerens konto debiteres.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(e) Betaleren har mulighed for at give sin betalingstjenesteudbyder instrukser om at blokere direkte debiteringer på betalerens konto eller at blokere direkte debiteringer fra en eller flere specificerede betalingsmodtagere eller udelukkende at give tilladelse til direkte debiteringer fra en eller flere specificerede betalingsmodtagere.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(f) Samtykke gives både til betalingsmodtageren og til betalerens betalingstjenesteudbyder (direkte eller indirekte gennem betalingsmodtageren), og mandaterne opbevares sammen med senere ændringer og/eller annulleringer, af betalingsmodtageren eller af tredjemand på betalingsmodtagerens vegne.

udgår