Procedure : 2011/2107(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0302/2011

Indgivne tekster :

A7-0302/2011

Forhandlinger :

PV 26/09/2011 - 16
CRE 26/09/2011 - 16

Afstemninger :

PV 27/09/2011 - 8.6
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0401

BETÆNKNING     
PDF 435kDOC 303k
7. september 2011
PE 464.836v02-00 A7-0302/2011

om grønbogen: Fra udfordringer til muligheder: Mod en fælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation

(2011/2107(INI))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Ordfører: Marisa Matias

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Budgetudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
 UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
 UDTALELSE fra Fiskeriudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om grønbogen: Fra udfordringer til muligheder: mod en fælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation

(2011/2107(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), især artiklerne vedrørende forskning,

- der henviser til Kommissionens Grønbog "Fra udfordringer til muligheder: Mod en fælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation" (KOM(2011)0048),

- der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om den foreløbige evaluering af det syvende EU-rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration(1),

- der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om innovation i EU: Omdannelse af Europa til en verden efter krisen(2),

- der henviser til sin beslutning af 11. november 2010 om forenkling af gennemførelsen af rammeprogrammerne for Det Europæiske Fællesskabs indsats inden for forskning(3),

- der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om gennemførelsen af synergivirkninger af midler øremærket til forskning og innovation i forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og det syvende rammeprogram for forskning og udvikling i byer og regioner samt i medlemsstaterne og i EU(4),

- der henviser til ekspertudvalgets rapport "Towards a world class Frontier research Organisation - Review of the European Research Council's Structures and Mechanisms" af 23. juli 2009,

- der henviser til rapporten fra gruppen af uafhængige eksperter "Mid-Term Evaluation of the Risk-Sharing Financial Facility (RSFF)" af 31. juli 2010,

- der henviser til den endelige rapport fra ekspertgruppen "midtvejsevalueringen af det 7. rammeprogram" af 12. november 2010,

- der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. februar 2011 "Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om reaktionen på ekspertgruppens rapport om den foreløbige evaluering af syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration og på ekspertgruppens rapport om den foreløbige evaluering af finansieringsfaciliteten for risikodeling " (KOM(2011)0052),

- der henviser til konklusionerne af den foreløbige evaluering af syvende rammeprogram for forskning (RP7), herunder finansieringsfaciliteten for risikodeling, fra det 3074. EU-rådsmøde om konkurrenceevne (det indre marked, industri, forskning og rummet) den 9. marts 2011,

- der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. april 2009 med titlen "Nye horisonter for ikt – en strategi for forskning i fremtidig og fremspirende teknologi i Europa" (KOM(2009)0184),

- der henviser til sit beslutningsforslag af 9. juni 2011 om fejringen af hundredeåret for tildelingen af Nobelprisen til Marie Sklodowska-Curie(5),

- der henviser til EU 2020-flagskibsinitiativet "Et ressourceeffektivt Europa under Europa 2020-strategien (KOM(2011)0021),

- der henviser til forretningsordenens artikel 48,

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Fiskeriudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0302/2011),

A. der henviser til, at Kommissionen med udgangspunkt i budgetrevisionen har besluttet at indlede en debat for at forbedre effektiviteten af forsknings- og innovationsstøtte på regionalt og nationalt plan og på EU-plan samt at håndtere fordelingen af finansielle ressourcer til forsknings- og innovationsprogrammer i EU som topprioritet for EU;

B. der henviser til, at EU har fastsat et mål om at øge udgifterne til forskning og udvikling til 3 % af EU's BNP senest i 2020, og der henviser til, at større offentlige og private investeringer i forskning og udvikling er særligt vigtige, idet mange lande stadig er langt fra at opnå dette mål;

C. der henviser til, at aktuelle tendenser viser et stærkt pres for at fryse eller endda nedskære det europæiske budget i forbindelse med en periode med strenge begrænsninger af de nationale offentlige budgetter, og der henviser til, at F&U&I er et af de områder, hvor europæisk samarbejde har vist sig at have en reel merværdi i modsætning til visse andre budgetposter, hvilket viser, at det er nødvendigt at omfordele EU's disponible midler,

D. der henviser til, at vi på nuværende tidspunkt gennemgår en økonomisk, social og miljømæssig krise (der påvirker EU's medlemsstater på meget forskellige måder), og der henviser til, at forskning (i sine grundlæggende og anvendte dimensioner), uddannelse og innovation er afgørende instrumenter, både for økonomisk opsving og jobskabelse gennem opnåelse af EU 2020-flagskibsinitiativerne, og for fastlæggelse af en bæredygtig og inklusiv vækstmodel;

E. der henviser til, at EU og dets medlemsstater skal sikre sig de nødvendige midler til at reagere kollektivt i forhold til de store sociale, økonomiske, miljømæssige, demografiske og etiske udfordringer, som befolkningen i Europa står over for, såsom den aldrende befolkning, sundhed, fødevareforsyning, bæredygtig udvikling, vigtige miljøspørgsmål osv., og der henviser til, at løsningerne på disse spørgsmål bør være et incitament for den enkelte til at tage mere ansvar for sine handlinger;

F. der henviser til, at andre regioner og lande i verden i stigende omfang investerer i F&U&I, og der henviser til, at EU's investeringer på dette område derfor bør sigte mod at styrke den videnskabelige kapacitet, opfordre industrien til at investere og forbedre EU's generelle konkurrenceevne; der henviser til, at oprettelsen af et sammenhængende sæt af supportværktøjer langs hele "innovationskæden" er nødvendig for at sikre en passende balance mellem fagligt orienteret forskning, anvendt videnskabelig forskning og innovation;

G. der henviser til, at det, selv om EU-finansieringen af F&U&I er stigende, stadig er de medlemsstater, der er mest udviklede på videnskabs- og teknologiområdet, der optager den største del af de disponible midler under de forskellige finansieringsordninger og -programmer (herunder store projekter), hvilket har bevirket, at nogle medlemsstater og deres regioner er underrepræsenterede både med hensyn til adgang til finansiering og til deltagelse; der henviser til, at det af hensyn til gennemførelsen af det europæiske forskningsrum (ERA) er nødvendigt at sigte mod opnåelse af høj kvalitet i alle dele af EU, og der henviser til, at strukturfondene og Samhørighedsfonden er det primære instrument til at opnå dette;

H. der henviser til, at der stadig er betydelige og stadigt stigende uligheder i EU, hvad angår de nationale niveauer for F&U-finansieringskapaciteter, industrielle strukturer og videregående uddannelsessystemer, og der henviser til, at disse forskelle delvist afspejles i den generelle deltagelse i RP7; der henviser til, at der bør etableres afbalanceringsmekanismer med henblik på at sikre medlemsstaternes og de europæiske regioners forsknings- og innvationskapaciteter;

I. der henviser til, at den fælles strategiske ramme skal udarbejdes efter samme generelle principper som ERA og udnytte det enorme uforløste potentiale i at koordinere de 27 forskellige nationale forskningsstrategier og -programmer og begrænse unødvendig opdeling;

J. der henviser til, at den store betydning, som SMV'er har for EU's økonomi og beskæftigelse, ikke afspejles i deres deltagelse i EU's finansiering på R&D&I-området; der henviser til, at SMV'ers deltagelse i F&U&I-samarbejdsprojekter bør nå op på 15 %, og der henviser til, at forenkling og begrænsning af bureaukrati er en nødvendighed for at nå dette mål og øge industriens deltagelse som et hele, idet det erkendes, at samarbejdet med industrien har fremmet betydelige investeringer i R&D&I fra industrien;

K. der henviser til, at fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme hæmmer den økonomiske udvikling, især i udviklingslandene; der henviser til, at disse sygdomme rammer mere end en milliard mennesker og forårsager millioner af dødsfald hvert år;

L. der henviser til, at over 60 % af de studerende, der afslutter universitetsuddannelser, er kvinder, men at hovedparten af ledende stillinger på universiteterne (f.eks. ph.d.-stillinger og professorater) stadig er besat af mænd;

M. der henviser til, at siden oprettelsen af Det Europæiske Forskningsråd i 2007 er 1 700 projekter blevet udvalgt til at modtage omkring 2,5 mia. EUR i tilskud fra Det Europæiske Forskningsråd, og at næsten 90 % er tildelt mandlige ansøgere;

N. der henviser til, at der ser ud til at være et yderst problematisk "glasloft" for kvindelige forskere, hvilket betyder, at andelen af ​​kvindelige forskere falder i takt med anciennitet;

O. der henviser til, at der inden for forskningsområder som naturvidenskab fortsat er væsentlige kønsstereotyper i mange medlemsstaters uddannelsessystemer(6);

1. glæder sig over Europa-Kommissionens grønbog, der fastlægger en fælles strategisk ramme for finansiering og innovation, og mener, at kernen af den nye fælles strategiske ramme bør være forbindelsen til EU's forskningsprogrammer og finansieringsordninger på grundlag af forsknings- og innovationspolitikker i EU og medlemsstaternes forskningsprogrammer; mener, at den fælles strategiske ramme bør følge en integreret tilgang, der sigter mod at blive mere attraktiv og lettilgængelig for alle deltagere;

2. er af den opfattelse, at EU's forskningsfinansiering og -programmer og strukturfondene og Samhørighedsfonden har forskellige mål og derfor bør holdes adskilt;

3. anerkender visse medlemsstaters forholdsvis lave deltagelse i FP7, såvel som den vedvarende kløft inden for forskning og innovation mellem europæiske regioner, på trods af den indsats, der gøres med strukturfondene, for at styrke deres F&U-kapacitet; er overbevidst om, at alle regioners potentiale for ekspertise skal udnyttes; er derfor af den opfattelse, at nye tiltag er nødvendige for at støtte underpræsterende regioner og medlemsstater med henblik på at opnå ekspertise og intelligent regional specialisering;

4. opfordrer Kommissionen til at maksimere alle relevante synergier mellem den fælles strategiske ramme, strukturfondene, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Fiskerifond og udvikle en multifinansieringstilgang under hensyntagen til deres forskellige mål; er overbevist om, at samhørighedsinstrumenter kan styrke udviklingen af ekspertise og kapacitetsopbygning ved hjælp af en bedre kompatibilitet med forsknings- og innovationspolitikker på regionalt niveau; mener, at dette vil give mulighed for at udvikle ekspertiseniveauer, hvilket betyder, at disse regioner kan deltage fuldt ud i den fælles strategiske ramme baseret på kvalitet og ekspertise;

5. foreslår, at den nye tilgang skal omfatte indflydelse på finansiering af aktiviteter, der sigter mod modernisering af universiteter, indkøb af videnskabeligt udstyr, overførsel af lokal teknologi, støtte til nystartede virksomheder og spin-off-virksomheder, udbredelse af resultater fra F&U&I-projekter, øget programkapacitet for tværnationale forskeruddannelser, grundlæggelse af banebrydende forskningscentre, opbygning af ekspertisenetværk og -klynger eller tværregionale samarbejdsaktiviteter inden for forskning og udvikling og innovation, der har været genstand for peer-review; mener, at en række af FP7's støtteforanstaltninger har vist sig at være effektive brobygningsaktiviteter og bør bevares i den fælles strategiske ramme;

6. opfordrer medlemsstaterne til at overveje finansieringen af Det Europæiske Forskningsråd, Marie Curie- eller samarbejdsprojekter, der opfylder kriterierne om ekspertisekvalitet, men ikke kan finansieres på grund af manglende EU-midler;

7. fremhæver vigtigheden af at bevare passende instrumenter til at støtte udviklingen af den institutionelle kapacitet i regionerne med hensyn til forsknings- og innovationspolitik, da det regionale niveau er et strategisk bånd til effektivt at integrere finansiering af rammeprogrammet med strukturfondene og ligeledes i lyset af deres stærke bånd til lokale virksomheder, tjenesteydelser samt forsknings- og uddannelsescentre;

8. kræver på baggrund af, at samhørighedspolitikken fremover skal sigte mod Europa 2020-strategien, at det prioriterede område ”innovation” bliver obligatorisk for både mål 1- og mål 2-regioner, hvilket også må komme til udtryk i bevillingerne på alle niveauer;

9. mener, at de lokale og regionale myndigheder skal tilskyndes til at være innovative, navnlig gennem fortsættelse og styrkelse af tiltag som videnbaserede regioner, levende laboratorier og intelligente byer, inden for hvilken ramme den territoriale dimension af forskning og udvikling fremmes;

10. gør opmærksom på vigtigheden af at opretholde konvergenspolitikkerne, og anmoder Kommissionen om at oprette ekspertiseniveauer for de medlemsstater og regioner, der økonomisk og socialt er mere sårbare, og som er underrepræsenterede i RP, på baggrund af deres respektive styrker og i overensstemmelse med effektive og klare kriterier, med sigte på at øge deres menneskelige kapital og forskningskapacitet betydeligt;

11. mener, at annonceringen af et udbud for grundlæggelsen af banebrydende forskningscentre i ugunstigt stillede regioner er et velegnet instrument til at udvikle det europæiske forskningsrum; mener, at tildelingen af støtte i form af et udbud øger dynamikken og kreativiteten, hvilket selv i struktursvage regioner kan føre til en vellykket gennemførelse af forsknings- og teknologicentre, der leverer fremtidsorienterede arbejdspladser; mener, at kandidater til udbuddet skal være teams bestående af en internationalt anerkendt forskningsinstitution og en ugunstigt stillet region hver, og at de videnskabelige tilgange, der ligger til grund for forslagene til centre, bør vurderes på princippet om ekspertise; mener, at regionen på samme tid, for eksempel ved hjælp af strukturfondene og ved at skabe en passende ramme, bør være forpligtet til at udarbejde en levedygtig overordnet strategi for etablering af en infrastruktur, der muliggør forskning og innovation;

12. anbefaler, at Kommissionen analyserer mulighederne for at oprette en rent europæisk fælles fond finansieret af strukturfondene til at fremme fælles europæisk forskning;

13. er overbevist om, at rammeprogrammets troværdighed er baseret på videnskabelig kvalitet, og betragter derfor ekspertise som det vigtigste kriterium for forskningsfinansiering; minder om, at ekspertisens karakter afhænger af deltagertype eller forsknings- og innovationsprojektets art (ekspertisekriteriet for en forskningsinstitution er ikke det samme som for en individuel forsker eller SMV'er, og afhænger også af, om der er tale om grundlæggende eller anvendte projekter); understreger, at teknisk forbedring, innovation, pilotprojekter og etableringen af et marked bør betragtes som vigtige kriterier for industriel og anvendt forskning, hvor dette er relevant;

14. kræver en bedre koordinering og synergi mellem lokal og regional, national og europæisk grænseoverskridende forsknings- og innovationsstrategier, der er i overensstemmelse med de forskellige projekters særlige karakteristika, og på samme tid styrker mulighederne for komplementaritet og samarbejde mellem disse; mener, at adgang til og udveksling af information og bedste praksis, styrket fælles programmering, enkle, fleksible regler og instrumenter og, hvor dette er relevant, konvergens af sidstnævnte, er af væsentlig betydning med henblik på at øge effektiviteten af finansieringen og muligvis af medfinansieringen;

15. er overbevist om, at Europa har en forpligtelse til at gøre brug af sit store potentiale inden for forskning, teknologi og innovation og bidrage til løsninger på globale samfundsmæssige udfordringer, nemlig:

§ de demografiske forandringer som et aldrende samfund i Europa, herunder aldersrelaterede sygdomme og familiepolitik, en voksende verdensbefolkning, oversete sygdomme, ernæring/fødevaresikkerhed, urbanisering, mobilitet, social samhørighed og migration

§ overgangen til bæredygtig forvaltning af knappe ressourcer, herunder vand, arealanvendelse og jordforvaltning, afbødning af klimaændringer, bevarelse af biodiversitet, havets økosystem og skovbrug, vedvarende energier, energieffektivitet og energisikkerhed, kritiske råstoffer og andre biologiske og fysiske naturressourcer

§ et stærkt, stabilt og retfærdigt økonomisk grundlag, herunder økonomisk genopretning, styrkelse af uddannelse og af grundforskning og anvendt viden inden for alle discipliner fra samfundsvidenskab og humaniora til andre områder som biologiske og medicinske videnskaber og forskning til fordel for borgernes civile sikkerhed og infrastruktur, til nøgleteknologi med henblik på at forbedre EU's økonomi og beskæftigelse;

mener, at den fælles strategiske ramme bør fokusere på at takle disse samfundsmæssige udfordringer på fyldestgørende vis ved hjælp af et afbalanceret sæt af instrumenter, der dækker hele spektret af aktiviteter fra uddannelse til forskning og innovation;

16. minder om betydningen af at sikre kontinuiteten af vellykkede instrumenter mellem RP og den fælles strategiske ramme, navnlig i forbindelse med samarbejdsprogrammerne; opfordrer Kommissionen til i tilstrækkelig god tid at vurdere effektiviteten af de eksisterende instrumenter med hensyn til at nå specifikke politiske mål og at tilpasse de instrumenter, for hvilke det gælder, at der endnu ikke er påvist effektivitet eller markant bidrag;

17. opfordrer til en uafhængig revision, der skal udføres af eksempelvis Den Europæiske Revisionsret sammen med de nationale revisionsretter, om effektiviteten af offentlige udgifter til forskning udført af medlemsstaterne, EU og lokale myndigheder;

18. opfordrer Kommissionen til at styrke synligheden af EU's merværdi i forskning og innovation;

19. opfordrer til en samordnet offentlig og privat indsats på europæisk og nationalt plan for at nå det europæiske mål om, at udgifter til F&U skal udgøre 3 % BNP; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til uden yderligere forsinkelse at vedtage en specifik køreplan, der sikrer, at man når dette mål;

20. understreger, at der bør gøres en indsats inden for den fælles strategiske ramme for så vidt muligt at afpasse udgifterne til de overordnede politiske målsætninger under Europa 2020-strategien; kræver en klar koordinering med de nye initiativer, f.eks. Innovation i EU og andre relevante flagskibsprojekter;

21. minder om, at den fremtidige finansiering af forskning og innovation bør have som formål at gennemføre det europæiske forskningsrum (ERA) ved at skabe bedre synergi og bedre samarbejde mellem forskellige F&U&I-politikker og finansieringsprogrammer mellem EU, medlemsstater og lokale myndigheder;

Mod en fælles strategisk ramme

22. understreger, at kernen af den fælles strategiske ramme bør være ideen om, at F&U&I-projekternes forskellige art og område, sammen med de mange forskellige finansieringsordninger, skal organiseres, således at sammenhæng, bred repræsentation og forbindelse og komplementaritet sikres og derved opbygger ekspertiseniveauer;

23. bemærker, at for at give alle forskere mulighed for at deltage i projekter under den fælles strategiske ramme skal de administrative regler tage højde for de forskellige nationale regler om universiteter og forskningscentre; understreger, at især samfinansieringsmekanismer ikke må virke til skade for universiteter og forskningsinstitutioner, og at universiteter under ingen omstændigheder må stilles ringere i forhold til andre aktører;

24. opfordrer Kommissionen til at etablere et enkelt og tilgængeligt system til at fremme innovation, til at investere i F&U&I-projekter om bekæmpelse af de store samfundsmæssige udfordringer samt til at have en ægte holistisk tilgang med fokus på forskellige afgørende faser i innovationen og værdikæden (fra materialeleverandør til slutbrugerprodukt);

25. er overbevist om, at forskellige opgaver inden for den fælles strategiske ramme bør løses separat men i tæt forbindelse og samarbejde med hinanden, dette betyder, at Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) hovedsagelig skal arbejde som et netværk for videns- og innovationsfællesskaberne (VIF'erne), og at de innovationsrelaterede dele af rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation skal koncentrere sig om sin styrke med henblik på at støtte innovative SMV'er; mener, at det næste rammeprogram skal omfatte forskning som et hele, og at struktur- og samhørighedsfondene skal anvendes i tættere samarbejde og på en mere målrettet måde, men holdes adskilt; mener, at fælles projekter fortsat skal udgøre rygraden i den fælles strategiske ramme;

26. understreger nødvendigheden af at udbrede fleksibilitet i den fælles strategiske ramme, således at det både er muligt at flytte midler mellem de enkelte kapitler og indkaldelser, men også således at den fælles strategiske ramme er fleksibel nok til at man kan allokere midler til håndtering af store samfundsmæssige udfordringer, der viser sig undervejs i budgetperioden;

27. anmoder om an klar definition af det overordnede finansieringssystem og om en tættere integration af forskning, uddannelse og innovation; anmoder, idet den europæiske F&U&I-politik skaber merværdi og med henblik på at nå Europa 2020-målene, om, at budgettet for EU's forsknings- og innovationsprogrammer for den næste finansieringsperiode fordobles fra 2014 (undtagen budgettet til F&U&I under strukturfondene og EIB) som passende reaktion på den aktuelle økonomiske krise og de store fælles udfordringer; mener, at en stigning i det offentlige forskningsbudget bør sigte mod at levere bredere samfundsmæssige fordele og forbedret konkurrenceevne; gentager behovet for at styrke og udvikle den F&U&I-venlige rolle for alle EU-instrumenter, herunder ved hjælp af et tættere samarbejde med EIB og ved at forenkle procedurerne for adgang til finansiering; foreslår derfor en ny organisationsmodel baseret på tre forskellige finansieringsniveauer med sigte på stabilitet og konvergens;

Niveau 1: Kapacitetsopbygning og infrastruktur

28. mener, at dette niveau skal dække de EU-midler, der er forbundet med infrastruktur (i bred forstand, herunder den institutionelle) og kapacitetsopbygning;

29. er af den opfattelse, at finansieringsordningen på dette niveau omfatter den del af rammeprogrammet, der vedrører programmet Kapacitet og Marie Curie-aktioner, de europæiske finansieringsandele i forskningsinfrastrukturer og -projekter, adgang til EIB-lån (til dækning af projekter på over 50 mio. og finansieringsfaciliteten med risikodeling), bevillinger i forbindelse med førnævnte dele af rammeprogrammet og samarbejde med strukturfonde med tilknytning til infrastruktur;

30. opfordrer til at styrke Det Fælles Forskningscenters rolle som værende en intern leverandør af videnskabelige og økonomiske analyser til udviklingspolitik på linje med Europa 2020-strategien;

31. understreger, at større europæiske finansieringsprojekter, bl.a. ITER, Galileo og global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) i fremtiden skal finansieres uden for rammeprogrammet ved at skabe selvstændige budgetposter for dem for at sikre en gennemsigtig og pålidelig finansieringsstruktur, samtidig med at deres potentiale for omkostningsoverskridelser kontrolleres og begrænses; foreslår, at de delvist bør være finansieret gennem projektobligationer, der udstødes af EIB;

32. understreger de store forskningsinfrastrukturers (RI'er) centrale rolle for udviklingen af ERA og opfordrer til, at den samlede EU-finansiering til forskningsinfrastrukturer øges, navnlig hvor der er det største område for europæisk merværdi, at finansieringen udvides efter den indledende fase, og at der sikres åben og ekspertisebaseret adgang til disse;

Niveau 2: Forskning, potentiale, samarbejde og konsolidering

33. mener, at dette niveau skal omfatte overordnet forskning, både grundlæggende og anvendt, herunder samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber, og at de koordinerende deltagere er universiteter og forskningscentre/institutter; mener at industrisektoren, navnlig SMV'er og innovative nonprofitorganisationer bør opfordres til at deltage og samarbejde med den akademiske verden og de offentlige forskningscentre og fungere som koordinatorer efter behov; mener, at dette niveau udgør den største andel af RP og bør sigte mod at udvikle det stærke videnskabelige grundlag i både grundforskning og anvendt forskning, der er nødvendig for at anspore til innovation;

34. er af den opfattelse, at nøgleordene er ideens originalitet og relevans, kvalitet og potentiale for videnskabelig ekspertise og projekters merværdi, herunder højrisikoforskning og projekter, der vedrører "ikke-teknologisk innovation og social innovation"; mener, at forretningsplan og markedspotentiale er positive faktorer, der bør overvejes, men ikke nødvendigvis er betingelser for godkendelse;

35. understreger, at finansieringsordningen på dette niveau dækkes gennem EU-rammeprogrammernes bevillingsordning og samarbejde med strukturfondene forbundet med F&U&I; mener, at synergi af disse to finansieringskilder og forenkling af samspillet mellem projekter, der finansieres af EU og eksterne finansieringsorganer, vil være nyttig; mener, at tilskud først og fremmest bør være rettet mod offentlige og private forskningsinstitutioner og innovative SMV'er;

36. opfordrer til en mere fleksibel finansieringsordning med henblik på at gøre samarbejdsområdet mere attraktivt for SMV'er, hvorved SMV'er vil være i stand til at deltage i samarbejdsprojekter under projektgennemførelsen, hvor dette er muligt, og en åben budgetpost for dette bør være til rådighed for projektet; mener, at SMV'er på denne måde kan se mulighederne mere klart, da tidsrammen fra deltagelse i projektet til markedsresultater er afkortet;

37. minder om, at Det Europæiske Forskningsråd har vist sig at være effektivt med hensyn til at fremme videnskabelig ekspertise og at være en styrkende del af ERA; opfordrer til yderligere at forbedre ERA's strukturer og mekanismer og fremme dettes instrumenter; understreger behovet for betydeligt at øge den del af budgettet, der er afsat til stipendier til såvel unge forskere som kvindelige forskere og til forskere fra innovative SMV'er (både forskergrupper og individuelle forskere), og ligeledes fremme Marie Curie-aktioner og -initiativer, og derved styrke mobiliteten (ved indførelse af den frie bevægelighed for viden), karrierefremskridt og samarbejde mellem den akademiske verden, offentlige forskningsinstitutioner og industrien, samt adgang til store forskningsinfrastrukturer; opfordrer også til, at industrien i højere grad involveres i videregående forskningsprogrammer; kræver gennemførelse af de nødvendige foranstaltninger for at sikre rimelige arbejdsvilkår for videnskabsfolk i EU ved at gøre Europa mere attraktivt for forskere på internationalt plan og modvirke, at specialisterne udvandrer og derved opnår ekspertise i Europa;

38. understreger, at forskernes mobilitet i Europa bør prioriteres højt og opfordrer til en styrkelse af foranstaltninger (f.eks. overførsel af pensionsrettigheder og socialsikringsbestemmelser, gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer, foranstaltninger til forening af familie- og arbejdsliv, og forskningskuponer der følger forskere, der flytter til en anden medlemsstat), der vil bidrage til de europæiske forskeres mobilitet, dæmme op for hjerneflugten og gøre udsigten til en forskningskarriere i EU mere attraktiv; opfordrer i givet fald til indførelse af en mobilitetskomponent i stipendier fra Det Europæiske Forskningsråd; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres indsats for at lette hurtig gensidig anerkendelse af akademiske kvalifikationer;

39. mener, at der er yderligere potentiale for at udvide anvendelsesområdet for Det Europæiske Forskningsråds koncept til samarbejds- og multidisciplinære forskningsprojekter under forudsætning af, at de har en bottom-up natur, og at den videnskabelige ekspertise fortsat er et vigtigt udvælgelseskriterium;

40. glæder sig over det løbende fremskridt i retning af en ligelig deltagelse af mænd og kvinder i rammeprogrammet; er enig i, at foranstaltninger til at øge kvinders deltagelse bør styrkes under hele forløbet af projekternes livscyklus, og at Kommissionen skal genaktivere sin tilgang med hensyn til at fremme kvindelige forskere, og at den bør bevæge medlemsstaterne til at tage fat på kønskløfter, idet der lægges vægt på at fjerne kønsspecifikke hindringer; understreger, at målet om 40 % kvinder i programudvalgene og de rådgivende udvalg bør gennemføres; anmoder Kommissionen om i samarbejde med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder at oprette en ligestillingsplan med kønsindikatorer og mål og at overvåge gennemførelsen af denne;

41. understreger i overensstemmelse med ligestillingsaspekterne behovet for, at forskere på alle niveauer får mulighed for at udskyde påbegyndelsen af en tilskudsaftale eller midlertidigt indstille arbejdet på den på grund af barselsorlov, fædreorlov eller forældreorlov, når der er tale om projekter, hvor dette er muligt, samt for at forlænge gyldigheden af en tilskudsaftale af samme årsager i forbindelse med projekter, hvor tid ikke er en afgørende faktor; opfordrer medlemsstaterne til at give forskere disse muligheder;

42. understreger, at fuld gennemførelse af det europæiske forskningsrum kræver lovgivningsmæssige tiltag, som giver alle EU-aktører mulighed for at deltage i de nationale programmer, idet de enkelte staters udskrivning af forskningsmidler skal være åben for alle, og der tages skridt til at harmonisere regler, procedurer, kontrakter og vurderingskriterier;

Niveau 3: Marked og innovation mod fælles mål

43. mener, at dette niveau bør rumme udvikling og skabelse af markedsføring af innovative produkter og tjenesteydelser og skabelse af almene goder; mener, at industrien, især innovative SMV'er, i denne forbindelse spiller en central rolle for udviklingen af nye produkter, tjenesteydelser og processer;

44. opfordrer i betragtning af behovet for at opmuntre unge til at deltage i forsknings- og innovationsaktiviteterne og støtte unge iværksættere, som bidrager til forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter og gør brug af resultaterne til gavn for deres lokale eller regionale samfunds økonomiske og sociale udvikling, Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte Erasmusprogrammet for unge iværksættere, også i forbindelse med den fremtidige flerårige finansielle ramme, og til at øge de midler, der afsættes til dette program;

45. anerkender, at der bør tages særlige hensyn til SMV'ers inddragelse, med henblik på at muliggøre fleksibel og effektiv udnyttelse af nye ideer og muligheder, når de dukker op og åbner nye veje til innovation; understreger, at en sektorspecifik definition af SMV'er er en forudsætning for, at de med succes kan deltage i den fælles strategiske ramme; bemærker desuden, at innovationsaktiviteternes succes også afhænger af ledelsens kvalifikationer og erfaringer;

46. understreger, at det er nødvendigt at forbedre lokale og europæiske SMV'ers adgang til forsknings- og innovationstjenester; mener, at vellykkede programmer som Eurostars har opnået vigtige erfaringer med at reagere på innovative virksomheders behov og derfor bør styrkes; opfordrer til en indsats på alle niveauer med sigte på at skabe innovative løsninger på specifikke behov i den offentlige sektor ved at engagere små virksomheder i idékonkurrencer, som fører til kortsigtede udviklingskontrakter;

47. understreger, at finansieringsordningen på dette niveau finansieres af EU gennem EIT i samarbejde med rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, adgang til udvidelse af kreditværdighed hos EIF, specifikke lån fra EIB (der hovedsagelig dækker projekter under 50 % mio.) og samarbejde med strukturfondene sammen med iværksætterkultur; mener dog, at der mangler et led i finansieringen af EU's innovationspolitik, nemlig de nødvendige finansieringsinstrumenter, der tager hensyn til SMV'ers særlige karakteristika; mener, at ERA efter behørig overvejelse af en konsekvensanalyse kan drage stor nytte af oprettelsen af et EU-program for SMV'er, udformet som en specialiseret del af EIB, der udelukkende skal tage sig af SMV'ers innovative projekter;

48. minder om, at Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi har vist sig at være effektivt og en styrkende del af det europæiske forskningsrum; understreger behovet for VIS'er med et mere snævert fokus og dermed et mere koncentreret netværk med et mindre budget, hvilket også muliggør større SMV-deltagelse på grund af lavere årlige bidragsomkostninger; mener, at disse mindre VIS'er kan oprette et enkelt fokuspunkt i EU som et mødested for forskere fra hele EU for bedre at kunne konkurrere på det globale marked;

49. mener, at visse finansieringsinstrumenter og -foranstaltninger bør overvejes med henblik på at øge SMV'ers deltagelse i programmerne, herunder:

· lavtforrentede lån, der betales tilbage uden administrative omkostninger, hvis projekterne fører til vellykkede resultater

· en indsats for at yde omfattende midler til SMV'er (navnlig i spirings- og opstartsfasen), der vil dække hele innovationscyklen, herunder adgang til forsknings- og udviklingstjenester og rådgivning

· finansieringslånene skal anvendes på en sådan måde, at det er muligt at tildele mindre beløb gennem nationale mellemmænd

· lettere adgang til risiko- og venturekapital

· øget deltagelse af SMV'er i fastsættelse af forskningsdagsordener;

50. opfordrer til, at der testes nye og innovative finansieringsmetoder, såsom EU-projektobligationer og EU-innovationskuponer, der gør det muligt for virksomhederne at anvende ressourcerne direkte ved akkrediterede forskningscentre; mener, at disse kuponer ikke skal være omfattet af omkostningsindberetning, idet deres anvendelse certificeres af de centre, hvor kuponerne indløses; mener, at centrene evt. kan foretage denne godkendelse på nationalt eller regionalt plan med efterfølgende validering af et EU-organ, som f.eks. Det Fælles Forskningscenter; er af den opfattelse, at Forskningscentrets bidrag til innovation under rammeprogrammet bør omfatte øget samarbejde med erhvervslivet;

51. glæder sig over innovationsforskningsordningen for mindre virksomheder, der sigter mod at indkredse teknologirelaterede udfordringer for den offentlige sektor og finansiere forsknings- og udviklingsprojekter med henblik på at udvikle nye løsninger på både gamle og nye problemer.

52. er af den opfattelse, at ikke al innovation er baseret på forskning og ikke al forskning har innovation som mål; mener derfor, at den foreslåede omstrukturering bør dække hele spektret af aktiviteter vedrørende innovation, fra ide til marked, herunder ikke-teknologisk, miljømæssig og social innovation; mener, at dette bør omfatte fremme af innovativ praksis, (såsom prækommercielle offentlige indkøb, priser, politikkerne for intellektuelle ejendomsrettigheder og markedsinitiativer) og lettelse af udbredelsen af disse; minder om, at standardisering bør tages i betragtning i forbindelse med håndteringen af store udfordringer og udformningen af prioriterede områder i den fælles strategiske ramme, men at standardisering ikke bør være et nyt særskilt instrument eller aktivitet;

53. konstaterer det positive resultat af rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) indtil nu, og fremhæver den afgørende betydning af en fortsættelse og yderligere udvidelse af programmet, navnlig for at styrke de innovative SMV'er som drivkraft for den europæiske økonomi;

54. understreger dog, at nogle af CIP-instrumenterne kunne være en naturlig forlængelse af det kommende rammeprogram og skabe kontinuitet for europæiske forsknings- og innovationsprojekter; mener, at den teknologi, der udvikles i projekter under rammeprogrammet, kunne udvides til innovative projekter:

–   udbrede deres anvendelse i forskellige industri- og servicesektorer

–   iværksætte yderligere supplerende anvendelser på beslægtede eller komplementære områder;

55. minder om, at den konkurrencedygtige karakter af forskning, videnskabeligt, teknologisk og innovativt arbejde og bevarelsen af lokal videnskabelig og innovativ kapacitetsopbygning, afhænger af, at der er en vis grad af overlapning og fragmentering, uden hvilket forskningssamarbejdet ville blive undergravet;

56. understreger, at der for bedre at kunne tiltrække private investeringer og sikre, at forskning og udvikling bidrager bedst muligt til at forbedre den europæiske konkurrenceevne, bør træffes passende foranstaltninger inden for rammeprogrammet med henblik på fastlæggelse af et stærkt, effektivt regelsæt til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i en tidlig fase i forskningsprocessen;

57. opfordrer kraftigt til gennemførelsen af uddannelsesprogrammer for alle potentielle deltagere, især om anvendelse af ledelsesregler, og kræver, at Kommissionen udvikler kriterier for udvælgelse, evaluering og bedømmelse af uddannelsesprojekter, idet bl.a. ekspertisetrinnene tages i betragtning; opfordrer kraftigt Kommissionen til tage initiativ til at hjælpe offentlige organer, især de, der virker i underrepræsenterede medlemsstater, til at forbedre deres ledelsessystemer ved at gennemføre vurderinger og fremsætte henstillinger til disse organer med henblik på at forbedre deres ansøgninger om støtte og projektledelse;

58. gentager, at forenkling af forvaltningen af europæisk forskningsstøtte kræver et kvantespring; mener, at et centralt element i forenklingen er at skifte fra den aktuelle kontrolbaserede tilgang til en mere tillidsbaseret og risikotolerant tilgang, der er særlig gavnlig for SMV'er; kræver gennemførelse af alle udpegede forenklingstiltag i den nye fælles strategiske ramme, herunder en øget margin for acceptabel fejlrisiko, en bred accept af sædvanlig regnskabspraksis, brug af faste beløb og enhedstakster (på frivillig basis), forenkling af ansøgnings- og kontraktprocedurerne og bestemmelserne om forhåndsfinansiering og omkostningers støtteberettigelse, betydelig begrænsning af finansiel og videnskabelig indberetningspligt, afkortning af procedureperioden til højst seks måneder og en betydelig afkortning af tidsrummet frem til bevilling af støtten og udbetalingen heraf og mere fleksibilitet for deltagerne med hensyn til, hvordan de organiserer og forvalter deres projekter og vælger deres partnere;

59. er overbevist om, at forenkling bør føre til en nedsættelse af kombinationen af finansieringsrater og beregningsmetoder for indirekte omkostninger i alle finansieringsordninger, uden dog at gå bort fra den differentiering, der anvendes på universiteter, forskningsorganisationer og industri;

60. anbefaler, at der fastsættes et begrænset sæt af fælles (administrative, finansielle og organisatoriske) regler og principper, der er lette at fortolke og som skal gælde for alle F&U&I-programmer og instrumenter i EU;

61. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at lette adgangen til europæiske forskningsprogrammer, f.eks. ved at etablere et enkelt kontaktpunkt, indføre et princip om "et projekt, et dokument" og etablere et forum for udveksling af god praksis; gentager i denne forbindelse behovet for et enkelt lettilgængeligt indgangssted for rådgivning og finansiel støtte til potentielle deltagere; kritiserer den nuværende mangel på gennemsigtighed og information om fremtidige indkaldelser af forslag til forskningsprojekter, der resulterer i, at forskere og institutter er ude af stand til at forberede sig korrekt, og derfor hindrer deres deltagelse;

62. påpeger, at en sammenhængende politik i retning af at skabe et europæisk videnbaseret samfund forudsætter, at forbindelserne må styrkes mellem uddannelse, forskning og innovation; understreger, at den fælles strategiske ramme bør tage fat på og integrere hele videnkæden gennem f.eks. infrastrukturudvikling, standardisering, uddannelsesprogrammer og tiltag til støtte af nøgleteknologier; støtter alt samarbejde mellem universiteter, virksomheder og forskningsinstitutter og mener, at kvalifikationer og teknologioverførsel er et afgørende element; anmoder om, at der stilles praktiske instrumenter til rådighed for at fremme overførslen af teknologi fra forskning til industriel anvendelse, både inden for service- og fremstillingssektoren;

63. opfordrer til en stærkere mellemstatslig deltagelse under de fælles programforanstaltninger, som vil styrke samarbejdet inden for forskning, udvikling og innovation i Europa;

64. anbefaler, idet vigtigheden af fælles teknologiinitiativer og de europæiske teknologiplatforme påpeges, at tilbyde en specifik fælles ramme for alle offentlig-private partnerskaber (OPP'er) med klare, forenklede fælles vilkår, som klart adskiller den private og den offentlige sektors roller; understreger behovet for at træffe effektive foranstaltninger for at forbedre gennemsigtighed og åben adgang til sådanne instrumenter for SMV'er og den offentlige forskningssektor; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en tilbundsgående analyse af det aktuelle tekniske niveau, indvirkning og relevans af de aktuelle gældende forskellige OPP-formater, før man konsoliderer eller støtter oprettelse af flere af disse for at forbedre forvaltningen og dermed sikre en bedre inddragelse af en bredere vifte af interessenter både i forbindelse med fastsættelsen af forskningsdagsordenen og sikring af adgang for nye deltagere; er også overbevist om, at disse instrumenter tydeligt bør drives af offentlige prioriteringsmål (med vægt på samfundsmæssige resultater og resultater for bæredygtighed) og hjælpe egentlige private investeringer;

65. understreger, at den fælles strategiske ramme bør være en attraktiv finansieringsmekanisme for både private og offentlige aktører (herunder ngo'er og civilsamfundsorganisationer); mener, at alle deltagere i F&U&I-projekter og de europæiske teknologiplatforme, der har stor indflydelse, bør spille en rolle i prioriteringsdrøftelsen og have adgang til forskningsinfrastrukturer;

Nogle retningslinjer for det næste rammeprogram

66. støtter, at man bevæger sig mod en "viden- og innovations/resultatbaseret" tilgang og opfordrer til en tillidsbaseret holdning til forskere og en mere risikotolerant holdning til deltagere på alle niveauer af finansieringssystemet, herunder forskningsvurdering og -innovation; kræver en passende finansieringsmodel for akademisk forskning i det næste rammeprogram;

67. mener, at den fælles strategiske ramme ikke kun bør fokusere på forskningsdrevet eller teknologibaseret innovation, men bør støtte forskellige innovationskilder; påpeger, at mange virksomheder - navnlig SMV'er - anvender andre innovationskilder såsom kunder, markeder, brugere og ikke mindst ansatte, og at denne form for innovation ofte er af en mere praktisk natur og fokuseret på at løse specifikke problematiske spørgsmål i forhold til processer, tjenester eller produkter eftersom de foreslåede løsninger ofte findes af de ansatte, som er tættest på produktionsprocessen, markeder og kunder; mener derfor, at EU bør styrke den praksisorienterede, medarbejderdrevne innovation;

68. opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at generalomkostningerne under Horisont 2020 revideres; anmoder derfor Kommissionen om at analysere, hvor stor en procentdel generalomkostningerne udgør i RP7 og udarbejde forslag med henblik på at holde den så lav som muligt;

69. opfordrer til, at samarbejdsforskning (det aktuelle samarbejdsprogram) står i centrum for rammeprogrammerne og derved styrker synergien med henblik på at øge og fremskynde indvirkningen og udbredelsen af forskningsprojekter, der gennemføres i samarbejde med partnere af fremragende global standard, både fra og uden for EU; mener, at finansiering af samarbejdsforskning bør have større tematisk fleksibilitet (bredere temaer) og brugervenlige finansieringsordninger for at tiltrække fremtrædende forskere og opfylde behovet for både brede konsortier og mindre grupper; mener, at hele innovationskæden fra sonderende forskning til omfattende pilotprojekter og demonstrationer bør dækkes med afsatte, øremærkede budgetter til sektorer, som har udviklet en strategisk vision for håndtering af samfundsmæssige udfordringer med langsigtede investeringscyklusser;

70. udtrykker sin skepsis over for, om det er effektivt at bruge midlerne til at skabe ekspertiseforskningsnetværk og organisere konferencer og arrangementer, og kræver en styrkelse af elektroniske netværkstiltag for forskning og udvikling og udbredelse af forskningsresultater via internettet;

71. udtrykker sin skepsis over for, hvorvidt det er muligt ofte kun at finansiere et enkelt forslag pr. udskrivning, hvilket fører til spild af de ressourcer, der er investeret i deres forberedelse og evalueringen af dem, samt manglende finansiering af fremragende idéer; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at finansiere fremragende forslag, som ikke blev udvalgt, gennem et supplerende forskningsbudget, som også involverer medlemsstater og regional- og strukturfonde;

72. opfordrer til konsolidering af tværfaglig og transdisciplinær forskning og anerkendelse af forskningens sociale dimension; minder i denne sammenhæng om, at de store samfundsmæssige udfordringer - bortset fra teknologiske løsninger - bør håndteres ved hjælp af europæisk forskning inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber og social innovation, som fortsat er et centralt aktiv for en vellykket håndtering af disse udfordringer; mener derfor, at både et selvstændigt temaområde, der dækker "samfunds-, økonomi- og humanistisk videnskab" og inddragelse af dette som et øget element i alle foranstaltninger, der er baseret på dagsordener, bør sikres i den fælles strategiske ramme;

73. opfordrer, med henblik på fortsat at vække borgernes og civilsamfundets interesse for og engagement i forskningen, til at fortsætte temaet "forholdet mellem videnskab og samfund" som selvstændigt område og i dets horisontale udbredelse for at dække de store samfundsmæssige udfordringer; mener desuden, at Kommissionen bør støtte yderligere udvikling og større udbredelse af etiske retningslinjer og videreudviklingen af instrumenter til civilsamfundets organisationer;

74. opfordrer til, at forskningsprioriteringer og mål fastsættes på en mere gennemsigtig og deltagende måde gennem en afbalanceret inddragelse af aktører, herunder forskningsverdenen, forskere (også fra mindre forskningsorganisationer), den offentlige sektor, civilsamfundets organisationer og SMV'er; opfordrer til, at der oprettes en særlig platform for dialogen mellem civilsamfundets organisationer og forskere for at diskutere prioriteringen af forskningsområder inden for specifikke sektorer; mener, at man også bør fremme specifikke platforme for tættere interaktion mellem SMV'er og forskere;

75. mener, at ikke kun økonomisk, men også samfundsmæssig, etisk og bæredygtighedsmæssig vurdering og evaluering af de enkelte forskningsprogrammer er en vigtig proces, som skal forbedres og fremmes bredere, både på EU-niveau og i medlemsstaterne; støtter Kommissionens initiativer på dette område, f.eks. udviklingen af principper for ansvarlig forskning og udvikling, og opfordrer til yderligere udbredelse og anvendelse af dem;

76. anmoder om, at balancen bevares mellem bottom-up (såsom den aktuelle FET-open ordning) og top-down ("store samfundsmæssige udfordringer"), og at mindre bottom-up projekter og bottom-up samarbejdsforskning gøres lettere; mener, at lavere indgangskrav for samarbejdsprojekter vil føre til en styrkelse af den forskningsmæssige kapacitet; mener, at strategiske prioriteter skal kombineres med nye problemer; anmoder Kommissionen om at undersøge balancen mellem bottom-up og top-down-projekter og til at overveje det ud fra både et socialt og et økonomisk synspunkt; understreger, at det i forbindelse med opstillingen af forskningsdagsordenen er nødvendigt at samarbejde med forskere, industri og civilsamfundets aktører og søge deres rådgivning;

77. er fortaler for at lade små og mellemstore projekter udgøre tyngden i den fremtidige forskningsstøtte; mener, at universiteter og SMV'er lettere og med en mindre indsats kan forvalte små og mellemstore projekter, og at de også vil gøre det muligt at øge de hidtil utilfredsstillende succesrater i forbindelse med ansøgninger;

78. mener, at man i tilfælde, hvor visse samfundsmæssige behov ikke opfyldes af vores nuværende innovationsmodeller, kan anvende nye offentlige licensordninger og innovationspræmier for at fokusere forskningen om disse områder og sikre, at de offentlige udgifter er effektive; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at iværksætte et pilotinitiativ for incitamentordninger inden for medicinalsektoren;

79. opfordrer til at dække hele forsknings-, udviklings- og innovationskæden på en sammenhængende måde ved at indføre regler for gennemsigtighed og klar koordinering mellem de forskellige generaldirektorater i Kommissionen, som arbejder med finansiering af forskning og udvikling;

80. opfordrer til, at det internationale samarbejde med EU's strategiske partnere, hvor dette er relevant, herunder hurtigt voksende lande som BRIK-landene, intensiveres på gensidigt grundlag med henblik på bedre at kunne takle globale udfordringer; minder om, at forskningsdeltagere fra tredjelande vil blive tilskyndet ved forenklede procedure og betydeligt kortere behandlingstid af ansøgninger; understreger behovet for at forbedre den videnskabelig kapacitet i nabolandene på grundlag af en bedre samordning mellem den fælles strategiske ramme og instrumenterne under den europæiske naboskabspolitik; mener, at effektiv styrkelse af kapacitetsopbygningen og oprettelse af fair og omfattende partnerskaber med udviklingslandene er af afgørende betydning for at øge deres bæredygtige udvikling;

81. mener, at samarbejde med tredjelande på forskningsområder med mulig dobbelt anvendelse bør undgås med lande, som ikke respekterer menneskerettighederne, FN's resolutioner og folkeretten;

82. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0256.

(2)

Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0236.

(3)

Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0401.

(4)

Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0189.

(5)

B7-0343/2011.

(6)

Se Europa-Parlamentets beslutning om kvinder og videnskab, pkt. 2. Vedtagne tekster: P6_TA(2008)0221.


BEGRUNDELSE

1.   Sammenhæng

Kommissionen har taget initiativ til offentliggørelsen af en grønbog, der søger at fastsætte en fælles strategisk ramme for finansiering af forskning og innovation efter 2013, der kombinerer de europæiske programmer - navnlig rammeprogrammet for forskning, Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation - med struktur/samhørighedsfinansiering, der tildeles forskning og innovation.

Et forslag om fælles rammer, der omfatter alle finansieringsordninger og -programmer, uanset ulighederne i forbindelse med finansiering og hvor stærkt de står i europæisk sammenhæng, vil efter min mening give mulighed for at styrke det europæiske forskningsområde og udvikle en tilgang, der effektivt afstemmer denne konsolidering med en klar konvergensstrategi.

I denne betænkning foreslår jeg, at de eksisterende ordninger og programmer omorganiseres med henblik på at takle de udfordringer, som Europa står over for. Jeg mener endvidere, at et nyt agentur bør oprettes for at behandle specifikke sager - en europæisk investeringsbank for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) - og at der skal anvendes projektobligationer for at komplementere den ramme, som Kommissionen foreslår.

Tilgangen der fremlægges i denne betænkning sigter først og fremmest mod stabilitet og konvergens. En fælles strategi har ikke en chance for at lykkes, hvis vi bliver ved med at "flytte målstolperne" i hvert sving. Uanset hvilken strategi vi vælger for at håndtere vores nuværende økonomiske og sociale situation, kan engagementet i forskning, udvikling og innovation ikke betragtes som en sikkerhed så længe adgangen til europæisk finansiering er præget af uligheder og skæv i sig selv..

2.   Strukturen og støtten til denne

Europas samlede investering i forskning, udvikling og innovation har ikke stået i forhold til dettes status som den rigeste region i verden. USA, Japan og selv BRIK-landene har investeret i større omfang. Det samlede antal europæiske investeringer er ganske vist steget de seneste år, men dette har ikke resulteret i et mere samhørigt Europa. De betydelige uligheder blandt medlemsstaterne viser sig hovedsageligt på to måder. For det første er det stadig de lande, der er længst fremme i videnskabelig og teknologisk henseende, der drager størst fordel af de EU-dækkende programmer. Beviserne på dette kan f.eks. ses på "top 50" listen over modtagere af finansiering under FP7, der viser, at både hvad angår akademiske institutioner og industri, er de nye medlemsstater og fjerntliggende økonomier stærkt underrepræsenterede, hvis ikke fuldstændigt udelukkede. For det andet varierer investeringerne enormt fra et land til land. På trods af at Europas erklærede mål er at øge de samlede investeringer til 3 % af BNP senest i 2020, er der på nuværende tidspunkt kun 6 lande, der investerer mere end 2 % af deres BNP i forskning og innovation (Østrig, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland og Sverige); i 10 lande udgør investeringerne mindre en 1 % af BNP, og i 11 andre ligger det mellem 1 % og 2 %. Når kriteriet investering pr. indbygger anvendes, er det landende med de højeste investeringsrater, der ligger højest. Målt efter denne målestok er nogle lande - f.eks. Luxembourg - at finde i toppen af listen, selv om deres investeringer, både i absolutte tal og som procentdel af BNP, ofte er mere beskedne. De nye medlemsstater og fjerntliggende økonomiske områder er også her lavest placeret.

I betragtning af at ulighederne vokser i det aktuelle Europa, må målet være at nærme sig de, der er stærkere stillet, og intensivere samarbejdet. I denne sammenhæng skal samhørighedsfinansiering spille en supplerende rolle inden for de fælles rammer, medens det stadig behandles som en separat enhed.

Den tilgang, der fremlægges i denne betænkning, søger at sikre, at de fælles rammer tager hensyn til, at viden ikke bør betragtes så snævert, det vil sige blot som et potentielt omsætteligt aktiv, og at dennes vigtighed for almenvellet ikke overses. Forudsætningerne bør være, at innovation ikke udelukkende er et resultat af forskning, og heller ikke, at forskning uundgåeligt omdannes til innovation. Det er nødvendigt at skabe et grundlag, på hvilket de tilgængelige midler kan kædes sammen med henblik på dannelse af en ramme for samhørighed i de forhold, der oprettes mellem finansieringskilderne og projekternes art og omfang. Den sociale dimension og indvirkningerne af forskning og innovation bør også tages i betragtning og undersøges, da vi ikke kan effektivt kan gøre en indsats, hvis vi ikke kender de samfund, den rettes mod.

Uanset hvad vi måtte mene om sådanne industrielle projekter er Airbus et projekt, hvor Europa er stærkere på de områder, vi drøfter her. Der er tale om et langsigtet og meget innovativt projekt, der samler flere ressourcer, og for hvilket det er lykkes at etablere sig på verdensplan som en succeshistorie. Kommissionens succes med den foreslåede omarbejdning vil afhænge af, om der er passende projekter til rådighed, af den slags, der er beskrevet ovenstående med andre projekttyper, udtænkt på et andet trin, der maksimerer samarbejdet uden at ignorere eller udviske tydelige lokale eller regionale aspekter.

3.   Post-it-effekten

Spencer Silver udviklede i 1968 en særlig slags genbrugeligt klæbemiddel, der klistrede uden at sætte mærker. Det var præcis disse karakteristika, der var grunden til at produktet var en fiasko. Spencer prøvede i 4 år at bevise fordelene ved sin opfindelse, men uden held. Det var først i 1975, da Art Fry, et medlem af kirkekoret, besluttede at anvende sin vens "umulige" klæbemiddel, da han var træt af, at hans bogmærker faldt ud, hver gang han åbnede sin salmebog på den ønskede side. Spencer Silvers opfindelse blev ikke lanceret som produkt før 1977 og trængte igennem på markedet kun et år efter. I dag ved vi, hvad Post-it-sedler er, og vi er klar over deres succes. Men det tog ti år. Det fremgår tydeligt af Post-it-eksemplet, at finansiering ikke må begrænses til innovation eller projekter, der garanterer en omgående succes.

Det er derfor, det er så vigtigt at skelne klart mellem projekternes art og støtte, om støtten skal kanaliseres gennem netværker, eller projekter, hvis formål er at styrke infrastrukturer med behov for konsolidering, og til hvilke der allerede eksisterer støttesystemer, eller til kapacitetsopbygning eller forskningsprojekter. Det er evnen til at skelne, der gør det muligt for os at sammensætte individuelle dele til at strategisk sammenhængende hele. Ovennævnte eksempel viser ligeledes, at det er nødvendigt at forestille sig en fælles indsats udover kort og mellemlangt sigt.

Fremskridt med ekspertise i enhver forstand - kriteriet afhænger af de pågældende aktører - vil være umuligt med mindre de nødvendige ressourcer afsættes (det er derfor omfanget af investeringer må øges betydeligt) og der tages resolutte skridt til en forenkling af proceduren og skæres ned på omkostningerne til bureaukrati og administrative udgifter. På grund af vedvarende problemer sker det ofte, at det nærmere er forslagenes udmærkede ordlyd, der belønnes, end forslagene selv, der belønnes. De to førnævnte betingelser, må derfor opfyldes for at udvide den geografiske diversitet og antallet af deltagere i europæiske programmer. Endvidere kan der ikke gøres fremskridt i denne retning, hvis ikke der tages hensyn til det store antal videnskabelige discipliner, innovationens varierende art, originalitetsområde og, hvis dette er nødvendigt, risikoen for nederlag, videnskab og innovations sociale rolle og den tid, der gives til den nødvendige konsolidering, afhængig af de berørte projekttyper og -områder.

Endelig er det af afgørende betydning yde midlerne til at skabe en balance mellem projekter, der skal håndtere store samfundsmæssige udfordringer, og bottom-up-projekter, der giver rum til nysgerrighed, der stadig har en afgørende rolle i konsolideringen af videnskabelig aktivitet. Post-it-eksemplet tjener ligeledes til at minde os om, at selv om markedet måske ikke er det endelige mål for vidensproduktionen, kan fremragende markedsmuligheder nogle gang opstå ud af ingenting.

4.   Det Europa vi har

Denne betænkning er et forsøg på at omorganisere de eksisterende ordninger og programmer og foreskrive nye ordninger med henblik på at fremstille en strategi der gavner interessenter generelt. Forskning og innovation bør betragtes som en forudsætning for konsolidering af enhver vækststrategi, der søger at være bæredygtig og inklusiv. Engagement i denne retning er særlig vigtig set i lyset af den nuværende økonomiske og sociale krise.

En styrkelse af konvergens og konsolidering af EU's globale konkurrencedygtighed - der bør baseres på en samarbejdsmodel - er blandt måderne til opnåelse af økonomisk opsving og bibringer en udviklingsmodel på grundlag af bæredygtig vækst og jobskabelse.

I vores Europa er der mange forskelle med hensyn til de forskellige landes videnskabelige og teknologiske kapacitet og industristruktur. Der er dog et fælles element: den største del af europæisk industri og den, der bidrager mest til beskæftigelsen, er de små og mellemstore virksomheder. Der er udarbejdet flere og flere ordninger i overensstemmelse med dette de seneste år med henblik på at sikre et bredere engagement. Dog har det øgede antal ikke den ønskede virkning, og dette er et af det nuværende rammeprograms svagheder. Manglen på engagement skyldes til en hvis grad, at de eksisterende ordninger passer bedre til akademiske institutioner og større firmaer. Det er derfor nødvendigt at sikre, at de eksisterende ordninger og programmer ikke anvender samme metode på projekter, der pr. definition er forskellige. Jeg har med henblik på dette foreslået en model på tre niveauer, der er vist i nedenstående diagram.

For at give et eksempel kan det nævnes, at projektresultater, når det drejer sig om en akademisk institution, måles ud fra antallet af publikationer eller citater, eller fra anerkendelse af kolleger, hvorimod begrebet "resultat" for små eller mellemstore virksomheders vedkommende mere sandsynligt viser sig i evnen til at sætte et produkt eller en tjenesteydelse på markedet.

Kort sagt er formålet med ovenstående model at sætte eksisterende programmer og ordninger i stand til at arbejde mere effektivt sammen med nye ordninger, og rette op på nuværende uligheder, hvad angår adgang og deltagelse.

Samhørighed og forståelse af det europæiske forsknings- og innovationssystem, dækning af ethvert område fra universiteter til markeder, idet der satses på et mere et mere effektivt engagement fra borgernes side og de, der oftest er blevet uden for processen, gennemsigtighed og en klar præcisering af reglerne: dette opsummerer forslagene i denne betænkning.


UDTALELSE fra Budgetudvalget (13.7.2011)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om grønbogen: Fra udfordringer til muligheder: Mod en fælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation

(2011/2107(INI))

Ordfører for udtalelse: Carl Haglund

FORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at målet for den fælles strategiske ramme er at omfatte al relevant EU-finansiering af forskning og innovation, som for indeværende ydes via RP7, CIP og EU-initiativer, såsom Det Europæiske Teknologiske Institut, på grundlag af sammenhængende mål og fælles strategiske målsætninger;

2.  mener, at strukturfondene og Samhørighedsfonden bør supplere, men ikke erstatte, EU's forsknings- og innovationsfonde, og at de, fordi de respektive fondes hovedformål er forskellige, fortsat bør holdes adskilt under den kommende flerårige finansielle ramme; er derudover af den opfattelse, at en vigtig måde at sikre europæisk merværdi på, er at skabe større synergi mellem disse fonde;

3.  udtrykker tilfredshed med Kommissionens forslag om at øge brugen af innovative finansielle instrumenter for at styrke mobiliseringen af EU-budgettet, samtidig med at budget- og dechargemyndighedernes rettigheder respekteres fuldt ud; anmoder Kommissionen om at forbedre rammebetingelserne og adgangen til finansiering for primære målgrupper som små og mellemstore virksomheder (herunder navnlig opstartvirksomheder og virksomheder i den tidlige fase), samt universiteter og forskningscentre; anfører, at enhver aktivitet, der specifikt henvender sig til SMV'er, skal fungere i EIB-regi, forudsat, at dette ikke flytter midler fra finansieringen af RP7; efterlyser yderligere evaluering af de såkaldte "lavt forrentede lån "; giver udtryk for tvivl med hensyn til låneordninger, der giver mulighed for at konvertere lån til tilskud; anmoder Kommissionen og EIB om at gennemføre den finansielle risikodelingsfacilitet som et centralt instrument til finansiering af forsknings- og innovationsprojekter og forbedring af konkurrenceevnen og dermed sikring af langsigtet økonomisk vækst og beskæftigelse i Europa;

4.  understreger, at en »risikohavers« kultur i EU's forskningspolitik forhindrer finansiering af højrisikobetonede forskningsidéer med stort potentiale for epokegørende resultater, og foreslår derfor, at der satses på en tillidsbaseret tilgang med en højere accept af risici og fiasko – herunder anvendelsen af priser, uden at det skal træde i stedet for velstruktureret finansiering – modsat en rent resultatbaseret tilgang, der er i strid med selve den innovative videnskabelige forsknings natur;

5.  er overbevist om, at de tværgående aktiviteter til forenkling af alle forsknings- og innovationsprogrammer, sammen med tiltag, der sikrer fleksibilitet, bør være blandt de højest prioriterede områder i den nye programmeringsperiode; henleder opmærksomheden på de vigtige afgørelser om forenkling, der skal træffes som led i den igangværende revision af finansforordningen, om spørgsmål, der bl.a. omfatter forenkling af bestemmelserne om forhåndsfinansiering, og vedrørende omkostningers støtteberettigelse samt udvidelse af mulighederne for tildeling af forskningspriser; understreger behovet for yderligere forenkling af ansøgningsprocedurer og kontrolmekanismer til gavn for ansøgere om støtte under de europæiske forsknings- og innovationsprogrammer;

6.  anmoder Kommissionen om at bygge "veje til topkvalitet" for alle potentielle forsknings- og innovationsaktører i medlemsstater med en lav grad af deltagelse i RP7, bl.a. ved at fremme en mere effektiv og fleksibel udnyttelse af strukturfondene og Samhørighedsfonden i denne henseende, inklusive måder at maksimere synergier mellem fondene på; understreger vigtigheden af tværnationalt samarbejde via samarbejdsprojekter og understreger behovet for udvikling af målrettede aktioner til fremme af topkvalitet i hele Europa;

7.  gentager med hensyn til den flerårige finansielle ramme efter 2013, at de finansielle midler, der er afsat til store projekter som ITER og Galileo, bør fastsættes for hele programmeringsperioden og øremærkes, med henblik på sikre planlægningsmæssig kontinuitet og organisatorisk stabilitet; mener, at eventuelle budgetoverskridelser skal finansieres under udnyttelse af budgetfleksibiliteten og ikke gennem omfordeling af midler på bekostning af andre programmer, f.eks. på forsknings- og innovationsområdet;

8.  støtter fuldt ud en yderligere kraftig forhøjelse af EU's årlige budgetter for forskning og innovation, da de har vist sig at skaffe betydelig europæisk merværdi, fremme genopretningen efter den økonomiske krise, samt øge konkurrenceevnen; understreger, at Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse, som Rådet har vedtaget, klart fastslår behovet for yderligere midler til forskning og innovation;

9.  understreger vigtigheden af yderligere at fremme komplementariteten mellem EU's og national F&U-finansiering; tilskynder i denne forbindelse til bedre koordinering på EU- og nationalt plan ved en højere grad af fælles programmering, vedtagne fælles standarder samt hurtigere, mere fleksible og enklere instrumenter, der muliggør medfinansiering;

10. opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til uden yderligere forsinkelse at nå til enighed om en specifik køreplan, der sikrer, at man når Europas 2020-mål for F&U på 3 % af bruttonationalproduktet (BNP); tilskynder i denne henseende til en årlig evaluering af gennemførelsen af 3 %-målet inden for rammerne af det europæiske semester og peger på den kraftige økonomiske forpligtelse, som dette mål ville medføre, nemlig et beløb på 130 mia. euro årligt for såvel EU's som de nationale budgetter og dobbelt så meget for den private sektor; understreger i den forbindelse, hvor vigtige offentlig-private partnerskaber er for at kunne skabe det europæiske forskningsrum og "Innovation i EU";

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

13.7.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

26

1

2

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Damien Abad, Alexander Alvaro, Andrea Cozzolino, Göran Färm, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazábal Rubial, Salvador Garriga Polledo, Jens Geier, Ivars Godmanis, Estelle Grelier, Carl Haglund, Lucas Hartong, Jutta Haug, Monika Hohlmeier, Anne E. Jensen, Jan Kozłowski, Alain Lamassoure, Giovanni La Via, Barbara Matera, Claudio Morganti, Miguel Portas, Dominique Riquet, László Surján, Angelika Werthmann

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

François Alfonsi, Maria Da Graça Carvalho, Frédéric Daerden, Roberto Gualtieri, María Muñiz De Urquiza


UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (14.7.2011)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om grønbogen: Fra udfordringer til muligheder: Mod en fælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation

(2011/2107(INI))

Ordfører for udtalelse: Lara Comi

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  opfordrer til, at den fælles strategiske ramme bliver sammenhængende med industripolitikken og bruges til at fremme koordineringen mellem forsknings- og innovationsprogrammer og samhørighedsfondene, uden at det dog går ud over de midler, der er afsat til fondene;

2.  mener med hensyn til forskning og innovation, at EU sakker bagud i forhold til større økonomier som USA og Japan og store vækstøkonomier som Kina; opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå en fælles strategisk ramme, som skal sikre en effektiv anvendelse af EU-finansieringen til forskning og innovation; mener, at der er behov for en mere integreret strategi med henblik på at videreudvikle uddannelse, forskning og innovation samt for at opnå målet om at investere 3 % af BNP i forskning og udvikling;

3.  opfordrer til, at der inden for den fælles strategiske ramme gennemføres en administrativ forenkling via udvikling af mere standardiserede regler for alle deltagere i EU's forsknings- og innovationsprogrammer; er enig med Kommissionen i, at europæiske standarder er et vigtigt skridt i bestræbelserne på at bringe forskningsresultater ud på markedet og for godkendelsen af teknologier, og i at de kun kan udfylde denne vigtige rolle, hvis de kan følge med den teknologiske udvikling og de til stadighed hurtigere produktudviklingscyklusser;

4.  understreger den rolle, som standardiseringen kan spille med hensyn til fremme af forskning og innovation ved at bidrage til konkurrenceevnen og give forbrugerne en større sikkerhed; opfordrer derfor til, at "vigtigheden af standardiseringen" bliver et af kriterierne for programmets evaluering;

5.  mener, at innovation og kreativitet er afgørende for den økonomiske genopretning, og at det er vigtigt ikke at undervurdere vigtigheden af at omdanne Unionens videnskabelige og teknologiske gennembrud til nye varer og tjenesteydelser; forventer, at der afsættes tilstrækkelige midler og foretages nye investeringer for at skabe et ægte indre marked for viden, som kan tiltrække flere innovative virksomheder og iværksættere, skabe nye job med høj merværdi og imødegå de store samfundsmæssige udfordringer;

6.  understreger vigtigheden af at skabe ekspertisenetværk og af at integrere EU-politikkerne med de strategier, medlemsstaterne iværksætter, ved at styrke de regionale og lokale myndigheders rolle; er af den opfattelse, at sammenlægning af de finansielle ressourcer, som medlemsstaterne afsætter til forskning og innovation, vil skabe merværdi i form af resultater, navnlig ved at give nye muligheder for at finansiere store strategiske projekter;

7.  anbefaler, at Det Europæiske Teknologiske Institut integreres fuldt ud i den fælles strategiske ramme for at opfylde målet om at skabe et europæisk ekspertisecenter for erhvervsliv og industri, som kan konkurrere med internationale akademiske aktører om at fostre og fremme innovationsfærdighederne og konkurrenceevnen i EU og samtidig håndtere spørgsmålet om hjerneflugt, tiltrække internationale talenter og sikre investering i den voksende videnøkonomi;

8.  understreger betydningen af at fremme etableringen af offentlig-private partnerskaber; opfordrer til, at teknologiinitiativer forenkles for at undgå, at en stor del af de finansielle ressourcer kanaliseres over i nogle få projekter, og opfordrer også til, at reglerne for statsstøtte forenkles med fuldkommen gennemsigtighed og gennem effektive, ubureaukratiske overvågningsprocedurer, således at innovationen ikke hæmmes af langvarige processer;

9.  opfordrer til, at den offentlige sektors købekraft frigøres med det formål at fremme innovation via offentlige indkøb, herunder prækommercielle indkøb, som giver offentlige myndigheder mulighed for at dele risici og fordele med leverandører, uden at der er brug for statsstøtte; understreger betydningen af at sikre, at udbudsgivende myndigheder iagttager fortrolighed vedrørende de innovative løsninger – navnlig hvad angår ekspertise – som tilbudsgivende selskaber fremlægger; foreslår, at de relevante bestemmelser for statstilskud og offentligt udbud forenkles og gøres mere fleksible; opfordrer til, at der gennem støtte og uddannelse føres en proaktiv politik, der kan garantere juridisk sikkerhed for de offentlige myndigheder og leverandører, der vælger innovative løsninger;

10. opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre en finansiel revision af EU's budgetprioriteringer for de kommende finansielle rammer og til at prioritere projekter, der kan skabe europæisk merværdi, som kan styrke EU's konkurrenceevne og integration inden for forskning, viden og innovation;

11. glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at forbedre rammevilkårene for innovation i erhvervslivet, navnlig hvad angår intellektuelle ejendomsrettigheder og vedtagelsen af EU-patentet og EU-standardiseringslovgivningen; understreger behovet for, at de intellektuelle ejendomsrettigheder sikrer en balance mellem effektiv udnyttelse, teknologioverførsel, adgang til og hurtig udbredelse af videnskabelige resultater; mener, at nye innovative virksomheder bør have støtte til at indgive patentansøgninger, navnlig i forbindelse med indførelsen af EU-patentet;

12. er overbevist om, at de statslige udgifter til forskning og innovation bør revideres kvalitativt i beregningen af de offentlige udgifter i forbindelse med vurderingen af de mellemfristede budgetmål;

13. mener derfor, at Kommissionen og medlemsstaterne skal anerkende SMV'ernes betydning for styrkelsen af innovationen i EU; fremhæver, at der er brug for yderligere foranstaltninger i form af behørig information for at støtte SMV'ers forskningsaktiviteter og fremme deres deltagelse i EU's forsknings- og innovationsprogrammer; er af den opfattelse, at Kommissionen bør forbedre adgangen til finansiering og afsætte en del af forskningsbudgettet til små aktører, små forskningsinstitutioner, små og meget små forskningsvirksomheder og SMV'er, der drives af unge og erhvervskvinder, og dermed belønne etableringen af netværk eller klynger;

14. opfordrer til, at der testes nye og innovative finansieringsmetoder, såsom EU-projektobligationer og EU-innovationskuponer, der gør det muligt for virksomhederne at anvende ressourcerne direkte ved akkrediterede forskningscentre; mener, at disse kuponer ikke skal være omfattet af omkostningsindberetning, idet deres anvendelse certificeres af de centre, hvor kuponerne indløses; mener, at centrene evt. kan foretage denne godkendelse på nationalt eller regionalt plan med efterfølgende validering af et EU-organ som f.eks. Det Fælles Forskningscenter;

15. anbefaler, at projektkapitalfondes og ikke-europæiske enheders deltagelse i projekterne belønnes;

16. understreger behovet for at forenkle procedurerne og sørge for, at ordningen omfatter fleksible mekanismer, der sikrer, at den kan holde trit med globale forandringer og at de politiske prioriteringer ajourføres;

17. anser synergier mellem nationale og regionale forvaltningsorganer, universiteter og forskningsinstitutter, selskaber, SMV'er og civilsamfundet for essentielle for, at forskningen og samfundets behov kan afstemmes effektivt efter hinanden; understreger behovet for at udvikle et system, der aktivt tilskynder til mobilitet for forskere og videnskabsfolk mellem europæiske universiteter og akademiske institutioner, herunder også ved at lette den gensidige anerkendelse af faglige kvalifikationer og garantere overførsel af pensionsrettigheder; understreger, at dette vil stimulere til videndeling og vil være til stor gavn for innovation og skabelsen af en videnbaseret EU-økonomi;

18. opfordrer til at styrke Det Fælles Forskningscenter som værende en intern leverandør af videnskabelige og økonomiske analyser til udviklingspolitik på linje med EU 2020-strategien; er af den opfattelse, at Forskningscentrets bidrag til innovation under rammeprogrammet bør omfatte øget samarbejde med erhvervslivet;

19. er af den opfattelse, at eftersom EU er det største marked i verden, og verdensøkonomien bliver stadig mere videnintensiv, bør de forskellige EU-instrumenter for forskning og innovation konstant tilpasses og imødekomme udviklingen på markedet under hensyntagen til forbrugerperspektivet;

20. foreslår, at Kommissionen fastsætter konkrete kriterier til at måle innovationsresultater og fremskridt i forbindelse med samtlige EU-instrumenter for forskning og innovation; mener, at det er nødvendigt at øge udbredelsen af oplysninger og resultater fra de forskellige finansieringsprogrammer og -projekter for at øge kendskabet til innovationsprocessen og mindske kløften mellem EU's borgere og den videnskabelige og teknologiske udvikling;

21. opfordrer i betragtning af de mange eksisterende instrumenter til en forenkling og rationalisering af reglerne og procedurerne vedrørende ERA;

22. minder om, at målet om at investere 3 % af BNP i forskning og udvikling fastsætter en fordeling på 2 % (privat) og 1 % (offentlige udgifter); bemærker, at der stadig er visse mangler i forbindelse med private investeringer i forskning, og disse kan kun overvindes ved, at lovrammen tilpasses til virksomhederne, herunder SMV'erne; støtter især Kommissionens arbejde med at udvikle en ny nøgleindikator baseret på innovation inden for tjenestelevering, da en sådan indikator vil være mere oplysende end en måling af resultater i forhold til numeriske mål;

23. glæder sig over innovationsforskningsordningen for mindre virksomheder, der sigter mod at indkredse teknologirelaterede udfordringer for den offentlige sektor og finansiere forsknings- og udviklingsprojekter med henblik på at udvikle nye løsninger på både gamle og nye problemer.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

12.7.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

33

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pablo Arias Echeverría, Adam Bielan, Lara Comi, António Fernando Correia De Campos, Jürgen Creutzmann, Christian Engström, Evelyne Gebhardt, Louis Grech, Małgorzata Handzlik, Iliana Ivanova, Philippe Juvin, Eija-Riitta Korhola, Edvard Kožušník, Kurt Lechner, Hans-Peter Mayer, Phil Prendergast, Robert Rochefort, Zuzana Roithová, Heide Rühle, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Catherine Stihler, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Kyriacos Triantaphyllides, Emilie Turunen, Bernadette Vergnaud, Barbara Weiler

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

María Irigoyen Pérez, Morten Løkkegaard, Emma McClarkin, Konstantinos Poupakis, Sylvana Rapti, Olle Schmidt, Wim van de Camp


UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (12.7.2011)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om grønbogen ”Fra udfordringer til muligheder: Mod en fælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation”

(2011/2107(INI))

Ordfører for udtalelse: Hermann Winkler

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at forskning og innovation er livsvigtige drivkræfter for EU med henblik på at fastholde og styrke den konkurrencemæssige position, og understreger samhørighedspolitikkens væsentlige bidrag til udvikling af forskning og innovation i regionerne; fremhæver i denne forbindelse, at den regionale støtte til innovation, forskning og iværksætteraktiviteter med rette har fået større betydning i løbet af de senere årtier; konstaterer, at omkring 86 mia. EUR til samhørighedspolitik – omkring 35 % af hele budgettet til samhørighedspolitik – er blevet øremærket til disse formål, og opfordrer Kommissionen til at undersøge, om innovationsprojekter, der finansieres over strukturfondene, kan sikres samme synlighed som projekter finansieret over rammeprogrammerne; mener, at denne tendens, i overensstemmelse med principperne og målene i EU 2020-strategien og flagskibsinitiativet ”innovation i EU”, under alle omstændigheder bør fastholdes, således at den (også økonomisk og miljømæssigt) bæredygtige udvikling afspejles i allokeringen af midler – idet en stærk og med tilstrækkelige midler udrustet regionalpolitik er en betingelse i denne forbindelse; opfordrer til en klar koordinering mellem eksisterende og nye tiltag under Europa 2020-strategien, der bl.a. fremmer samfundsmæssige innovationer baseret på offentlig-private partnerskaber;

2.  understreger, at der må tilskyndes til øget koordinering og synergi mellem den fremtidige fælles strategiske ramme for regionalpolitik og den fremtidige fælles strategiske ramme for forsknings- og innovationsprogrammer med henblik på at styrke de europæiske innovationscyklusser; opfordrer Kommissionen til at sikre komplementaritet og til at redegøre for, hvorledes dette skal opnås konkret; understreger i denne forbindelse mulighederne for at skabe synergier mellem de to politikker, som gensidigt sikrer gennemførelsen af den respektive anden politik; understreger, at det er en stor udfordring for medlemsstaterne og regionerne at skabe synergieffekter mellem de forskellige finansieringsinstrumenter til forskning og innovation, både inden for den offentlige og den private sektor, og at sikre opfølgende finansiering til at udbrede resultaterne af sådanne projekter og gøre dem synlige; opfordrer medlemsstaterne til at være opmærksomme på gennemførelsen af disse politikker på nationalt og regionalt plan, særligt hvor ansvaret for forskellige EU-midler hører under forskellige nationale myndigheder, med henblik på at skabe bedre komplementaritet mellem de relevante programmer;

3.  påpeger, at det i tider, hvor de finansielle ressourcer er knappe, er af afgørende betydning, at der allokeres midler til klogt udvalgte prioriteter i regionerne for at nå en kritisk masse;

4.  kræver på baggrund af, at samhørighedspolitikken fremover skal sigte mod EU 2020-strategien, at det prioriterede område ”innovation” bliver obligatorisk for både mål 1- og mål 2-regioner, hvilket også må komme til udtryk i bevillingerne på alle niveauer; understreger imidlertid, at der ikke skabes resultater alene ved, at der fastsættes mål for øget forskning, udvikling og innovation, medmindre disse foranstaltninger suppleres af en generel strukturmæssig udvikling i samfundene;

5.  opfordrer Kommissionen til alternativt at stille forslag om yderligere incitamenter til anvendelse af strukturfondsmidler inden for innovation;

6.  går ind for en bottom-up-tilgang til innovation og understreger behovet for aktiv deltagelse og involvering af alle lokale og regionale aktører i udformningen og gennemførelsen af deres regionale innovationsstrategier;

7.  opfordrer regionerne til at udvikle skræddersyede innovationsstrategier, som er baseret på regionale kompetencer, nuværende styrker og aktiver; anbefaler, at regionerne angiver, hvordan potentielle synergieffekter mellem hjælp fra strukturfondene og de fremtidige forsknings- og innovationsprogrammer kan bringes i praktisk anvendelse med henblik på at skabe stærke, konkurrencedygtige internationale klynger og regionale ekspertisecentre og at komme på niveau med andre regioner og dermed styrke den regionale økonomi;

8.  påpeger dog, at man ud over de enkelte regioners interesse i økonomisk vækst bør betragte EU som helhed som et innovativt område, hvor der bør skabes øget komplementaritet mellem regionerne, idet målet hermed er at forbedre den internationale konkurrenceevne; opfordrer i den henseende til bedre forbindelse og koordinering, ikke blot mellem regionale aktører og myndigheder, men også mellem medlemsstaterne og EU; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens hjælp, som kan give regionerne værdifuld støtte og kan sikre, at strategierne er af høj kvalitet, uden at nærhedsprincippet drages i tvivl; understreger i denne forbindelse, at territorialt samarbejde og finansieringen af dette bør udbygges yderligere;

9.  opfordrer til større regeringsdeltagelse i tiltag under det fælles forskningsprogram og Interreg III B-programmet med henblik på at styrke samarbejdet inden for forskning, udvikling og samarbejde i hele Europa og at styrke og forbedre nye medlemsstaters deltagelse i alle EU-forskningsprogrammer;

10. mener, at de lokale og regionale myndigheder skal tilskyndes til at være innovative, navnlig gennem fortsættelse og styrkelse af tiltag som videnbaserede regioner, levende laboratorier og intelligente byer, inden for hvilken ramme den territoriale dimension af forskning og udvikling fremmes;

11. understreger, at det er et grundlæggende krav for en sådan synergiskabende, integreret strategi, at alle implicerede myndigheder er opmærksomme på alle finansieringsmuligheder; påpeger, at opmærksomhedsskabelse i denne henseende også finansieres gennem strukturfondene;

12. erindrer om, at innovation er et bredt begreb, som navnlig er efterspørgsels- og brugerbaseret, da det stammer fra interaktion med markedet; er opmærksom på den kløft, der findes mellem ny viden inden for forskning og det at anvende den i praksis; anbefaler derfor som et nødvendigt supplement til forskning på højt plan, at regionalstøtten fokuserer ikke blot på at nå et højt niveau på regionalt plan, navnlig på universiteter og forskningscentre, men også på fremme af anvendelse for at tilskynde virksomhederne til at udvikle innovative metoder, gøre innovationerne salgbare og fremme overførsel af teknologi og udveksling af knowhow til fordel for samfundet;

13. understreger behovet for at skabe begrebet om udvikling af ekspertise, som skal omfatte forbedring af de regionale netværk, der forbinder forskningsinstitutter, universiteter, SMV'er og andre relevante aktører, med henblik på at skabe klynger, regionale teknologiplatforme og ekspertisecentre for dermed at hjælpe sådanne netværk til at deltage i EU's samarbejdsprojekter og programmer for forskning og innovation;

14. ønsker en handlingsplan for udvikling af ekspertise og for etablering af forskningsinfrastrukturer under Samhørighedsfonden og EFRU, for dermed at fremme de berørte landes deltagelse i det næste fælles rammeprogram for forskning og innovation;

15. understreger, at SMV'erne er vigtige for den regionale udvikling i EU og for den industrielle konkurrenceevne i Unionen som helhed, og at de er hovedkilden til beskæftigelse i EU; mener i betragtning af nødvendigheden af at sikre, at SMV’erne i højere grad nyder godt af støtten til forskning og udvikling, at regionalstøtten til innovation bør fokusere på SMV’erne, at de administrative byrder på modtagerne bør mindskes, og at finansieringsprogrammerne bør gøres mere fleksible; understreger i denne forbindelse samhørighedspolitikkens merværdi for så vidt angår at gøre regionalt orienterede SMV'er inden for traditionelle forretningsområder mere innovative ved at tilbyde øget adgang til forskning rettet mod praktisk anvendelse, overførsel af teknologi og innovation, udvikling af færdigheder, tilskyndelse til innovationskultur og navnlig internalisering eller fremme af iværksætterånd af forskellig art gennem bredere rådgivning og let tilgængelig bistand, inklusive "one-stop shop"-tiltag for at tilskynde SMV’erne til at overveje nye muligheder og til at gøre bedre brug af de regionale ressourcer, de har til rådighed; understreger i denne forbindelse den mulige merværdi af øget SMV-deltagelse i videns- og innovationsfællesskaberne (”VIF'erne”);

16. understreger, at der for at skabe større samhørighed og gøre Europas økonomi mere konkurrencedygtig bør træffes foranstaltninger - bl.a. med henblik på at forenkle deltagelsesprocedurerne og øge kendskabet - for at forbedre SMV'ernes adgang til forskning og innovation, inklusive SMV'er i underudviklede og fjerntliggende områder samt landdistrikter;

17. anerkender gyldigheden af både den centraliserede tilgang med RP7 og CIP og den decentraliserede tilgang med strukturfondene; understreger imidlertid behovet for at harmonisere regler, processer og metoder mest muligt, samtidig med at der sikres den nødvendige fleksibilitet, uanset forskellene i de administrative systemer; understreger, at finansieringen af forskning og innovation både på nationalt plan og på EU-plan må gøres mere effektiv, og at det bør være en forpligtelse til at optimere den med henblik på at udvikle en strategisk EU-forsknings- og innovationsdagsorden; mener, at de omfattende administrative krav udgør en alvorlig hindring for opfyldelse af samhørighedspolitikkens mål og opfordrer derfor til effektive foranstaltninger med sigte på at forenkle sagsbehandlingen og tilsynssystemerne;

18. glæder sig over Kommissionens og EIB's ambitioner om at gøre yderligere brug af moderne finansieringsinstrumenter, herunder revolverende fonde - ud over risikodelingsfaciliteterne - med henblik på at tiltrække flere private investorer og anvende tilgængelig offentlig finansiering mere effektivt; anbefaler udtrykkeligt, at de regionale aktører gør brug af disse muligheder;

19. opfordrer Kommissionen til at styrke synergien mellem de forskellige instrumenter og fonde, at tilskynde til multifinansieringstilgang, undersøge nye muligheder for blandet finansiering og udbygge krydsfinansieringen fra strukturfondene.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

12.7.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

41

2

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

François Alfonsi, Charalampos Angourakis, Catherine Bearder, Victor Boştinaru, Zuzana Brzobohatá, John Bufton, Alain Cadec, Francesco De Angelis, Tamás Deutsch, Rosa Estaràs Ferragut, Elie Hoarau, Brice Hortefeux, Danuta Maria Hübner, María Irigoyen Pérez, Seán Kelly, Mojca Kleva, Petru Constantin Luhan, Riikka Manner, Iosif Matula, Erminia Mazzoni, Miroslav Mikolášik, Franz Obermayr, Jan Olbrycht, Markus Pieper, Monika Smolková, Georgios Stavrakakis, Nuno Teixeira, Michael Theurer, Michail Tremopoulos, Lambert van Nistelrooij, Oldřich Vlasák, Kerstin Westphal, Hermann Winkler, Joachim Zeller, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Andrea Cozzolino, Karima Delli, Ivars Godmanis, Karin Kadenbach, Marek Henryk Migalski, Vilja Savisaar-Toomast, Elisabeth Schroedter, Derek Vaughan

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Norica Nicolai


UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (15.7.2011)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om grønbogen: Fra udfordringer til muligheder: Mod en fælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation

(KOM(2011)0048)

Ordfører: Giovanni La Via

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger den rolle, som forskning og udvikling spiller som en nøglefaktor for social og økonomisk velstand i Europa med henblik på at styrke territorial samhørighed; finder, at finansiering af forskning og teknologisk udvikling bør gøres mere effektiv på nationalt plan og EU-plan, navnlig i landbrugssektoren, som har strategisk betydning i socioøkonomisk samt i miljø- og fødevaresikkerhedsmæssig henseende;

2.  deler for så vidt angår Europa 2020-strategien troen på behovet for at nå dens mål om intelligent og bæredygtig vækst samt målet om at øge midlerne til F&U og nå op på 3 % af BNP inden 2020;

3.  mener, at landbruget står over for særlige udfordringer i de kommende årtier: opfyldelse af behovene for fødevarer hos en voksende befolkning med mere ressourceeffektive og miljømæssigt bæredygtige metoder som svar på en stigende knaphed (vand, energi, udpining af jorden osv.) under hensyntagen til behovet for at afbøde og foretage tilpasninger til klimaændringerne (tørke, oversvømmelser, øget saltholdighed); er af den opfattelse, at disse udfordringer betyder, at landbruget fremover i stadig højere grad vil komme til at lide under udviklinger såsom et væsentligt faldende antal landbrugere og aftagende afgrødemangfoldighed; påpeger, at det lokale og regionale niveau er det rette niveau til udvikling af sådanne synergier mellem politikker for forskning og teknologisk udvikling og samhørighedspolitik, som vil få indvirkning på økonomiske og industrielle aktiviteter og sociale praksisser; understreger betydningen af forskning og økoinnovation med henblik på at gøre landbruget mere bæredygtigt og miljøvenligt og mere konkurrencedygtigt på verdensplan;

4.  efterlyser mere forskning for at øge intelligent anvendelse af biologiske (animalsk og vegetabilsk produktion, dyrs og planters sundhed og rå- og hjælpestoffer i landbruget, adgang til biomasse, skovforvaltning, affald) og fysiske (arealanvendelse, jordbundens integritet, adgang til vand, klimaændringer) ressourcer og udvikling af økonomisk og miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter; mener, at Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne kan spille en central rolle i udviklingen af forskning og uddannelse på landbrugsområdet; kræver, at finansieringen af denne fond bevares på mindst samme niveau som i øjeblikket;

5.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at øge investeringerne i uafhængig bioteknisk og bioteknologisk forskning for at imødegå udfordringen med at skabe global fødevaresikkerhed;

6.  mener, at forskning og innovation inden for plante- og dyresundhed bør tage hensyn til den mulige spredning af sygdomme og andre væksthæmmende faktorer, herunder faktorer, som har tilknytning til klimaændringerne; for landbruget og dertil knyttede industrier vil øget viden inden for bæredygtig forvaltning, produktion og anvendelse af de biologiske ressourcer (mikroorganismer, planter og dyr) være udgangspunkt for sikrere, mere miljøeffektive og konkurrencedygtige produkter og tjenesteydelser; påpeger, at EU bliver nødt til at udnytte alle disponible innovationer, hvis det skal forblive konkurrencedygtigt på verdensmarkedet;

7.  konstaterer med bekymring, at vækstrytmen inden for landbrugsproduktion er faldende, hvilket skal ses på baggrund af langsommere fremskridt inden for forskning og innovation på landbrugsområdet;

8.  erkender, at forskning og innovation spiller en central rolle, både for målsætningen om at nedbringe CO2- emissioner inden for landbruget og for udviklingen af vedvarende energikilder og forøgelsen af bioenergiproduktions effektivitet med henblik på at begrænse virkningerne for landbrugsfødevaresektoren;

9.  anser det for afgørende, at investeringer i forskning kombineres med investeringer i personers kvalifikationer med henblik på at fremme moderne landbrug og diversificering af aktiviteter i landdistrikterne; uddannelse, erhvervsuddannelse og konsulenttjenester er vigtige bestanddele og drivkraften bag videnbaseret vækst i virksomheder i landdistrikterne; det er derfor nødvendigt, at konsulent- og uddannelsestjenester koncentreres om innovationsindsatsen på hvert niveau (produktinnovation, procesinnovation og ledelsesmæssig innovation); understreger frem for alt behovet for at bistå unge landbrugere med at udvikle de færdigheder, der kræves til at drive og forvalte landbrugsbedrifter;

10.  påpeger, at landbrug er en tværfaglig aktivitet og har størst gavn af tværfaglig forskning; landbrugsvirksomhed kombinerer forskningsresultater fra flere forskningsområder, f.eks. teknologi og biovidenskab, og afhænger i udstrakt grad af offentlige politikker; mener endvidere, at det er meget vigtigt at prioritere overførsel af viden og erfaringer blandt europæiske landbrugere gennem finansiering af studiebesøgsprogrammer for unge landbrugere;

11.  henstiller, at hindringerne for overførsel af forskningsresultater fra laboratoriet og videre gennem udvikling, markedsføring og anvendelse i landbrugsfødevare- og agroindustrien identificeres og fjernes for at forbedre landbrugssektorens konkurrenceevne;

12.  mener, at forskning og teknologisk innovation må sigte mod at nå frem til afbalancerede former for støtte til alle aktørerne i landbrugsfødevareproduktionskæden;

13.  minder om, at de eksisterende og fremtidige offentlige politikker bør bidrage til innovation; der bør fastlægges en dristigere tilgang med vægt på kritiske mål og en betydelig forenkling af forvaltningen; eventuelle ændringer i det administrative og finansielle system bør støtte tværfaglig finansiering af innovation på tværs af politikområder og fonde.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

12.7.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

36

3

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Richard Ashworth, Liam Aylward, José Bové, Luis Manuel Capoulas Santos, Vasilica Viorica Dăncilă, Paolo De Castro, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Lorenzo Fontana, Iratxe García Pérez, Béla Glattfelder, Sergio Gutiérrez Prieto, Martin Häusling, Esther Herranz García, Peter Jahr, Elisabeth Jeggle, Jarosław Kalinowski, Elisabeth Köstinger, Agnès Le Brun, George Lyon, Gabriel Mato Adrover, Mairead McGuinness, Mariya Nedelcheva, James Nicholson, Georgios Papastamkos, Marit Paulsen, Britta Reimers, Ulrike Rodust, Alfreds Rubiks, Giancarlo Scottà, Czesław Adam Siekierski, Sergio Paolo Francesco Silvestris, Alyn Smith, Marc Tarabella

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Luís Paulo Alves, Salvatore Caronna, Spyros Danellis, Giovanni La Via, Maria do Céu Patrão Neves

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Oreste Rossi


UDTALELSE fra Fiskeriudvalget (13.7.2011)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om grønbog – fra udfordringer til muligheder: Mod en fælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation

(2011/2107(INI))

Ordfører for udtalelse: Jarosław Leszek Wałęsa

FORSLAG

Fiskeriudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at 70 millioner af EU's befolkning er afhængige af fiskerisektoren; opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne til at tilskynde til forsknings- og udviklingsaktiviteter med henblik på at udvikle en mere konkurrencedygtig, bæredygtig og moderne fiskerisektor; pointerer, at konsoliderede fællesskabspolitikker, som de findes inden for landbrug og fiskeri, der udgør grundstenen i EU’s økonomi, navnlig i EU's randområder, kræver hensigtsmæssig og målrettet videnskabelig underbygning; understreger, at traditionelle metoder til løsning af sektorspecifikke problemstillinger såsom miljøkonsekvenser, tilvejebringelse af foder, sundhedskontrol samt integration i kystzoner for længst er ophørt med at være de primære og vigtigste løsningskilder; anbefaler, at der inden for den finansielle ramme findes midler fra Den Europæiske Fiskerifond til faciliteter og videnskabeligt forskningsudstyr på fiskeriområdet;

2.  mener, at det er af afgørende betydning, at et af grønbogens formål opfyldes, nemlig at det kommende EU-budget skal fokusere på instrumenter med merværdi og gøres mere resultatorienteret; er af den opfattelse, at der, selv om høj kvalitet er et grundlæggende kriterium inden for forskning, findes sektorer som eksempelvis fiskeri, hvor anvendt forskning er uundgåelig med henblik på at definere og anvende forvaltningsforanstaltninger; påpeger, at formålet med den nye fælles fiskeripolitik, som bygger på økosystemtilgangen og maksimal bæredygtig udbytte forudsætter tværfaglig og lokal viden sammen med en tilsvarende evaluering, der gør det muligt at drage hurtige konklusioner, som har afgørende betydning for utallige forretningsmæssige beslutninger, job og foranstaltninger vedrørende havets økosystem;

3.  håber i denne forbindelse, at grønbogen vil markere en ændring i den eksisterende videnskabelige politik i forhold til fiskeriet, da den rene jagt på høj kvalitet i denne sektor har resulteret i, at vigtige områder er blevet opgivet, herunder viden om arter og deres adfærd set i forhold til udnyttelsen af bestandene og til forvaltningsforanstaltningerne og i, at mange videnskabsfolk har opgivet den anvendte forskning inden for fiskeri, og at mange unge forskere har afvist dette område, hvilket forårsager alvorlig mangel på specialiserede medarbejdere på et tidspunkt, hvor der er størst behov for dem som følge af bestandenes forfatning;

4.  mener, at øremærkede bevillinger til indkaldelse af forslag inden for det nye rammeprogram og foranstaltninger, der følger af dette, ville kunne bidrage til at overvinde en stor andel af svaghederne og manglerne i sektoren, og ydermere ville kunne styrke fiskeri- og akvakulturforskernes position; understreger endvidere, at opbygningen af et stærkt forsknings- og innovationsfundament på såvel europæisk plan samt i medlemslandene ville bidrage til yderligere at stimulere og udvikle en bæredygtig fiskeri- og akvakultursektor og gøre denne mere konkurrencedygtig, stabil og bedre rustet til at imødekomme miljøudfordringer, hvilket ville sikre den europæiske fiskerisektors uafhængighed af resten af verden og garantere levedygtigheden for havets økosystemer samt fiskerisektorens velbefindende;

5.  understreger, at der findes store huller i vores viden om havets økosystemer, fiskeressourcer og pålidelige videnskabelige data om såvel målarter og ikke-målarter, herunder dybhavsarter, hvilket gør det nødvendigt at intensivere en multidimensionel forskningsindsats på tværs af sektorer på dette område for at kunne forvalte fiskeriet ordentligt, i særdeleshed ved at anvende økosystemtilgangen; pointerer, at samarbejde og koordination mellem EU's forskningsgrupper og -institutioner samt samarbejde mellem EU’s forskningsgrupper og deres modparter uden for EU er af afgørende betydning for at opnå dette; mener ydermere, at deling af bedste praksis og viden er en nødvendighed for at fremme samarbejdet mellem fiskeriområder; opfordrer den pågældende erhvervssektor til at implementere forskningsresultaterne på korrekt og effektiv vis; mener, at både de interessenter, der er direkte involveret, og offentligheden i almindelighed bør være bedre informeret om de forskningsprogrammer, der lanceres, og resultaterne derfra;

6.   glæder sig over, at det i grønbogen understreges, at der er behov for forskning, som vil forbedre innovations- og konkurrenceevnen, hvilket, hvis den koordineres med de foranstaltninger, der er omfattet af Den Europæiske Fiskerifond, kan åbne op for nye muligheder for, at fiskerivirksomheder kan investere i udviklingen af nye og mere bæredygtige fiskerimetoder, herunder nyt udstyr, mindre forurenende, sikrere og mere komfortable fartøjer samt foranstaltninger med henblik på at forbedre anvendelsen og værdien af fiskeprodukter;

7.   mener, at der er behov for en mere effektiv samordning mellem rammeprogrammerne for forskning og Den Europæiske Fiskerifonds instrumenter samt med andre europæiske programmer;

8.  er af den opfattelse, at det vil være afgørende for EU’s konkurrencedygtighed at øge virksomhedernes deltagelse i det næste rammeprogram; mener, at iværksættere og i særdeleshed ejere af mikrovirksomheder og små virksomheder f.eks. inden for det ikke-industrielle kystfiskeri således kunne stimuleres til at deltage i EU-programmer, ved at der oprettes et mere forenklet, mindre bureaukratisk, mere gennemsigtigt og let tilgængeligt system; antager, at forskellige interessenter, herunder ikke-statslige organisationer, fiskeriorganisationer samt regionale rådgivende råd, ligeledes skal have mulighed for at indgive ansøgninger i forbindelse med små, praktisk orienterede projekter;

9.  bemærker, at rammeforskningsprogrammer primært sigter mod grundforskning, der forudsætter forskningsprogrammer med øremærkede tilstrækkelige bevillinger til forskning inden for fiskeri og akvakultur; en sådan forskning skal understøtte sektoren og forbedre miljø- og hygiejnesituationen for de fiskeriprodukter, der indgår i fødekæden;

10. påpeger, at formålet med reformen af den fælles fiskeripolitik er at sikre et bæredygtigt fiskeri, og at der derfor er behov for finansiering af forskning inden for udvikling af nye teknologier, som eksempelvis rettes mod at gøre fiskerifartøjer mere selektive eller reducere deres motorers brændstofforbrug;

11. er af den opfattelse, at de nuværende finansieringsinstrumenter for forskning og innovation i EU ikke i tilstrækkeligt omfang er tilpasset forskningsbehovet inden for fiskeri- og akvakultursektoren; understreger, at det er nødvendigt for fuldt ud at kunne håndtere udfordringerne og behovene i sektoren, at disse instrumenter tilpasses på en sådan måde, at der tages højde for de særlige forhold, navnlig inden for anvendt forskning;

12. mener, at der også skal tilskyndes til udvikling af fiskerflåderne med henblik på at etablere et bæredygtigt fiskeri og gunstige betingelser for småfiskeri, hvilket er årsagen til, at den nye finansielle ramme skal fokusere på forskning og innovation på dette område;

13. bemærker, at anvendelsen af strukturfonde til investering i forskningsinfrastrukturer bidrager til at bygge bro over det videnskabelige videnshul mellem medlemsstaterne og til at forbedre visse medlemsstaters og regioners deltagelse i fælles forskningsprogrammer;

14. bemærker, at bæredygtigheden af den primære fødevareproduktion og andre marine aktiviteter i fælles farvande afhænger af en samordnet tilgang mellem nabolande; understreger behovet for at forbedre den videnskabelig kapacitet i nabolandene på grundlag af en bedre samordning mellem den fælles strategiske ramme og instrumenterne under den europæiske naboskabspolitik.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

12.7.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

0

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Josefa Andrés Barea, Antonello Antinoro, Kriton Arsenis, Alain Cadec, João Ferreira, Carmen Fraga Estévez, Marek Józef Gróbarczyk, Carl Haglund, Iliana Malinova Iotova, Werner Kuhn, Isabella Lövin, Gabriel Mato Adrover, Guido Milana, Maria do Céu Patrão Neves, Crescenzio Rivellini, Ulrike Rodust, Struan Stevenson, Jarosław Leszek Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Chris Davies, Estelle Grelier, Raül Romeva i Rueda, Nikolaos Salavrakos, Antolín Sánchez Presedo, Ioannis A. Tsoukalas


UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (18.7.2011)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om grønbogen "Fra udfordringer til muligheder: mod en fælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation"

(2011/2107(INI))

Ordfører for udtalelse: Britta Thomsen

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at over 60 % af de studerende, der afslutter universitetsuddannelser, er kvinder, men at hovedparten af ledende stillinger på universiteterne (f.eks. ph.d.-stillinger og professorater) stadig er besat af mænd,

B.  der henviser til, at siden oprettelsen af Det Europæiske Forskningsråd i 2007 er 1 700 projekter blevet udvalgt til at modtage omkring 2,5 mia. EUR i tilskud fra Det Europæiske Forskningsråd, og at næsten 90 % er tildelt mandlige ansøgere,

C. der henviser til, at der ser ud til at være et yderst problematisk "glasloft" for kvindelige forskere, hvilket betyder, at andelen af ​​kvindelige forskere falder i takt med anciennitet,

D. der henviser til, at kvindelige iværksættere er en vigtig kilde til at øge kvinders beskæftigelsesfrekvens, som er et af formålene med Europa 2020-strategien, og at kvindelige iværksættere sikrer et dynamisk erhvervsliv og innovation og tilbyder et potentiale, som langt fra er udnyttet i Den Europæiske Union,

E.  der henviser til, at målet for kvinders deltagelse i forskningen var 40 % i FP7, og tallet i midtvejsevalueringen kun var skuffende 25,5 %; der imidlertid henviser til, at dette er en lille forbedring i forhold til kvindelige forskeres deltagelsesprocent under FP6,

F.  der henviser til, at den offentlige høring om grønbogen om en fælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation fastslog, at kønsbalance bør integreres fuldt ud i alle aspekter af den fælles strategiske ramme,

1.  minder Kommissionen om, at den efterfølgende evaluering af RP6 anbefalede en ligestillingsplan; opfordrer til, at en ligestillingsplan udarbejdes som led i den fælles strategiske ramme;

2.  kritiserer, at grønbogen "Fra udfordringer til muligheder: mod en fælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation" er kønsblind, og at der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til ligestillingsaspektet;

3.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre gender mainstreaming i den fælles strategiske ramme – herunder i alle programmer som indgår i den fælles strategiske ramme – ved at fastsætte kønsindikatorer for kvinders deltagelse i EU-finansieret forskning og ved at indsamle kønsopdelte data på repræsentationen af kvinder og mænd samt i forhold til fordelingen af finansielle midler;

4.  opfordrer Kommissionen til at styrke det internationale samarbejde og fremme kvinders rolle i denne sammenhæng;

5.  opfordrer universiteter og forskningsinstitutioner til at gennemføre ligestillingsstrategier og fremme kvinders deltagelse i videnskabelige discipliner;

6.  opfordrer Kommissionen til at fremme kvalifikationsbaserede kriterier, hvorigennem kvinder kan forfølge en karriere på FUI-området på lige fod med mænd, og til at udarbejde metoder for positiv diskrimination af forskningsprojekter, hvor kvindelige forskere udgør 40 % af det samlede antal, hvilket også bør være målsætningen for kvindelig repræsentation i den fælles strategiske ramme;

7.  opfordrer Kommissionen til at oprette et tværgående udvalg til at overvåge og rådgive om andelen af kvindelige forskere som led i den fælles strategiske ramme;

8.  bemærker, at der inden for forskningsområder som naturvidenskab fortsat er væsentlige kønsstereotyper i mange medlemsstaters uddannelsessystemer(1);

9.  finder det nødvendigt at revidere kriterierne for forfremmelse til ledende forskerstillinger (f.eks. professorater) med henblik på at inddrage et stærkt kønsperspektiv og afhjælpe manglen på kvinder i disse stillinger;

10. opfordrer Kommissionen til at skabe klare forbindelser mellem den fælles strategiske ramme og Ligestillingsinstituttet i Vilnius for at skabe en vidensbase for ligestillingsaspekterne og sikre massiv deltagelse af kvindelige forskere i den fælles strategiske ramme; opfordrer Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder til at analysere den såkaldte "utætte rørledning", da mange unge kvindelige forskere opgiver deres videnskabelige karriere(2);

11. opfordrer til fremme af immaterielle aktiver og sociale regnskaber med henblik på at skabe en virksomhedskultur;

12. opfordrer Kommissionen til at gøre en særlig indsats for at øge antallet af kvindelige iværksættere i rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation samt støtte deres adgang til tilstrækkelig finansiering; glæder sig over Kommissionens initiativ til at fremme kvindelige iværksættere ved at oprette netværk for kvindelige arbejdsgivere, men understreger, at tilstrækkelige finansielle ressourcer og en række ambitiøse tiltag er nødvendige til dette formål;

13. understreger, at kvindelige forskeres mobilitet er en vigtig forudsætning for, at de kan fremme deres karriere, og anbefaler, at der i det næste rammeprogram indarbejdes passende foranstaltninger til at sikre, at kvindelige forskere kan flytte mellem EU's medlemsstater og samtidig forene familie- og arbejdsliv;

14. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre situationen for kvindelige forskere og iværksættere ved at give dem bedre børnepasningsfaciliteter, socialsikringsbestemmelser og barselsorlov; understreger, at ansvaret for forening af familie- og arbejdsliv påhviler både mænd og kvinder;

15. understreger i overensstemmelse med ligestillingsaspekterne behovet for, at forskere på alle niveauer får mulighed for at udskyde påbegyndelsen af en tilskudsaftale eller midlertidigt indstille arbejdet på den på grund af barselsorlov, fædreorlov eller forældreorlov for projekter, hvor dette er muligt, samt for at forlænge gyldigheden af en tilskudsaftale af samme årsager i forbindelse med projekter, hvor tid ikke er en afgørende faktor; opfordrer medlemsstaterne til at give forskere disse muligheder;

16. insisterer på, at strukturfondene og samhørighedspolitikken anvendes i synergi med den fælles strategiske ramme til at finansiere initiativer, der sigter mod at sikre lige muligheder og øge kvinders beskæftigelse inden for teknologi og innovation og at uddanne kvindelige forskere;

17. understreger vigtigheden af at fremme forskningsområder, hvor begge køn er repræsenteret; opfordrer universiteterne, EU-institutionerne og medlemsstaterne til at fremme videnskab som et interessant område for begge køn lige fra uddannelsens tidligste trin ved at fremme kvindelige forskere som rollemodeller og gennemføre informationskampagner om muligheden for at blive forsker samt de muligheder, der findes på forskningsområdet;

18. understreger vigtigheden af, at kvinder er repræsenteret i ledende stillinger i forskningsinstitutioner samt i konkrete forskningsprojekter;

19. opfordrer universiteterne til at udpege mindst én kvindelig professor til de besluttende organer, især ansættelsesudvalgene;

20. bifalder og støtter de platforme, hvorpå kvindelige forskere kan indhente og udveksle oplysninger om deltagelse i programmer, tilskud og internationale projekter, og som giver kvinder adgang til videnskabelige netværk, hvor de kan etablere nye kontakter; anmoder derfor Kommissionen om at samarbejde med sociale netværk og støtte dem i deres aktiviteter.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

13.7.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

30

0

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Regina Bastos, Edit Bauer, Marije Cornelissen, Silvia Costa, Edite Estrela, Ilda Figueiredo, Zita Gurmai, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Nicole Kiil-Nielsen, Astrid Lulling, Barbara Matera, Angelika Niebler, Siiri Oviir, Antonyia Parvanova, Nicole Sinclaire, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Eva-Britt Svensson, Britta Thomsen, Marina Yannakoudakis, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Izaskun Bilbao Barandica, Vilija Blinkevičiūtė, Christa Klaß, Mojca Kleva, Mariya Nedelcheva, Norica Nicolai, Chrysoula Paliadeli, Antigoni Papadopoulou, Sirpa Pietikäinen, Angelika Werthmann

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Jacek Włosowicz

(1)

Se Europa-Parlamentets beslutning om kvinder og videnskab, pkt. 2. Vedtagne tekster: P6_TA(2008)0221.

(2)

Se beretning om ligestilling mellem mænd og kvinder 2010 (KOM(2009)0694).


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

31.8.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

46

0

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jean-Pierre Audy, Jan Březina, Maria Da Graça Carvalho, Giles Chichester, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Lena Ek, Ioan Enciu, Vicky Ford, Gaston Franco, Norbert Glante, Fiona Hall, Jacky Hénin, Edit Herczog, Romana Jordan Cizelj, Krišjānis Kariņš, Lena Kolarska-Bobińska, Philippe Lamberts, Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz, Marisa Matias, Judith A. Merkies, Angelika Niebler, Jaroslav Paška, Aldo Patriciello, Miloslav Ransdorf, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Michèle Rivasi, Paul Rübig, Konrad Szymański, Michael Theurer, Britta Thomsen, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Claude Turmes, Niki Tzavela, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Alejo Vidal-Quadras, Henri Weber

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Francesco De Angelis, Satu Hassi, Jiří Havel, Marian-Jean Marinescu, Alajos Mészáros, Vladko Todorov Panayotov, Mario Pirillo, Silvia-Adriana Ţicău, Lambert van Nistelrooij, Hermann Winkler

Seneste opdatering: 16. september 2011Juridisk meddelelse