Procedure : 2010/2210(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0362/2011

Indgivne tekster :

A7-0362/2011

Forhandlinger :

PV 17/11/2011 - 4
CRE 17/11/2011 - 4

Afstemninger :

PV 17/11/2011 - 6.10
CRE 17/11/2011 - 6.10
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0516

BETÆNKNING     
PDF 256kDOC 141k
18. oktober 2011
PE 464.787v01-00 A7-0362/2011

om bekæmpelse af ulovligt fiskeri på globalt plan – EU's rolle

(2010/2210(INI))

Fiskeriudvalget

Ordfører: Isabella Lövin

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra Udviklingsudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
 BEGRUNDELSE
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om bekæmpelse af ulovligt fiskeri på globalt plan – EU's rolle

(2010/2210(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til FN's havretskonvention af 10. december 1982,

–   der henviser til konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD) og Rio-erklæringen om miljø og udvikling vedtaget på De Forenede Nationers konference om miljø og udvikling i juni 1992,

–   der henviser til aftalen om fremme af fiskerfartøjers overholdelse af internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger på det åbne hav godkendt af FN’s Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) på den 27. samling i FAO-konferencen i november 1993 (”overholdelsesaftalen”),

–   der henviser til aftalen af 1995 om gennemførelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande ("New York-aftalen om fiskebestande" – UNFSA fra august 1995),

–   der henviser til FAO's adfærdskodeks for et ansvarligt fiskeri, vedtaget på FAO-konferencen i oktober 1995,

–   der henviser til konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (”Århuskonventionen”) vedtaget i juni 1998,

–   der henviser til FAO’s internationale handlingsplan, der tager sigte på at forebygge, afværge og eliminere ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IPOA-IUU), som blev godkendt af FAO’s råd i juni 2001,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse fra maj 2002 om en EF-handlingsplan for bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (KOM(2002)0180),

–   der henviser til sluterklæringen fra verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, der blev afholdt i Johannesburg fra 26. august til 4. september 2002,

–   der henviser til sin beslutning af 15. februar 2007 om EF-handlingsplanen for bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri(1),

–   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (”IUU-forordningen”)(2), Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 af 29. september 2008 om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande(3) og Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik(4),

–   der henviser til FAO-aftalen om havnestatsforanstaltninger, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, vedtaget på FAO-konferencens 36. samling, der blev afholdt i Rom i november 2009,

–   der henviser til rapporten fra 2011 fra FN’s Kontor for Bekæmpelse af Narkotika og Kriminalitet (UNODC) om transnational organiseret kriminalitet, der finder sted i fiskeriindustrien,

–   der henviser til Kommissionens rapport fra Det Fælles Forskningscenter, JRC Reference Report "Deterring Illegal Activities in the Fisheries Sector - Genetics, Genomics, Chemistry and Forensics to Fight IUU Fishing and in Support of Fish Product Traceability" udgivet 2011,

–   der henviser til den forestående FN-konference om bæredygtig udvikling (UNCSD), der skal afholdes i juni 2012 i Brasilien,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0362/2011),

A. der henviser til, at 71 % af planeten Jorden er dækket af hav, som indeholder 16 gange så meget carbondioxid som landjorden, og spiller en grundlæggende rolle for hele planetens klima og livsgrundlag samt forsyner en væsentlig del af verdensbefolkningen med føde, udkomme, energi og transportruter,

B.  der henviser til, at ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU) ifølge oplysninger udgør mellem 11 og 26 millioner ton om året, hvilket svarer til mindst 15 % af fangsterne på verdensplan, hvilket gør en økonomisk, social og miljømæssigt bæredygtig forvaltning af udnyttelsen af verdens havressourcer umulig,

C. der henviser til, at den 10. konference mellem parterne i konventionen om den biologiske mangfoldighed afholdt i oktober 2010 i Nagoya indførte den internationale forpligtelse til i hvert fald at halvere tabet af biologisk mangfoldighed inden 2020,

D. der henviser til, at verdenshavene udgør 90 % af jordens levesteder,

E.  der henviser til, at to tredjedele af havene i verden er uden for national jurisdiktion, og der mangler omfattende politikker til forvaltning af de internationale farvande (åbent hav), der for øjeblikket er omfattet af fragmentariske love baseret på principperne fra det 17. århundrede om frihed på havene, idet mange af de miljøprincipper, der længe har været gældende for landjord og luft, er blevet ignoreret,

F.  der henviser til, at et af formålene med FAO's aftale om havnestatsforanstaltninger, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, er at fjerne "bekvemmelighedshavne", der udgør et tilflugtssted for IUU-fartøjer og fungerer som indrejsehavn for handel med ulovlige fangster,

G. der henviser til, at den nye EU-kontrolpakke, der består af forordningen om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, kontrolforordningen og forordningen om fiskeritilladelser, udgør et omfattende sæt instrumenter til at bekæmpe denne svøbe for havene, eftersom den specificerer flag-, kyst-, havne- og markedsstatsansvaret for både EU-medlemsstater og tredjelande;

H. der henviser til, at EU er verdens største importør af fiskeriprodukter og en af verdens store fiskerimagter, og at EU derfor har et stort ansvar med hensyn til at spille en afgørende rolle i bestræbelserne på at mobilisere det internationale samfund i kampen mod IUU-fiskeri;

1.  mener, at IUU-fiskeri er en af de alvorligste farer, der truer verdenshavenes biologiske mangfoldighed;

2.  er overbevist om, at IUU-fiskeri er et betragteligt miljømæssigt og økonomisk problem i hele verden inden for både hav- og ferskvandsfiskeri, idet det undergraver fiskeriforvaltningsbestræbelserne, truer stabiliteten af fiskebestandene og fødevaresikkerheden samt forvrider markedet, hvilket har uoverskuelige sociale og økonomiske følger for samfundet som helhed, herunder for udviklingslandene;

3.   understreger, at IUU-fiskeri og dermed forbundne kommercielle aktiviteter udgør urimelig konkurrence for fiskere og andre, der opererer på en lovlydig måde, og skaber økonomiske vanskeligheder for fiskersamfund, forbrugere og sektoren som helhed;

4.   fremhæver den rolle på verdensplan, som EU har påtaget sig med den nye EU-kontrolpakke, der består af forordningen om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, kontrolforordningen og forordningen om fiskeritilladelse; mener, at den udgør et omfattende sæt instrumenter til at bekæmpe denne svøbe for havene, eftersom den specificerer flag-, kyst-, havne- og markedsstatsansvaret for både EU-medlemsstater og tredjelande samt forpligtelser med hensyn til deres statsborgeres aktiviteter; opfordrer indtrængende til konsekvent anvendelse af disse instrumenter;

5.  understreger nødvendigheden af at øge koordineringen mellem Kommissionen, Fiskerikontrolagenturet og medlemsstaterne for at forbedre indsamlingen og udvekslingen af oplysninger og bidrage til nøje og gennemsigtig overholdelse af EU’s fiskerilovgivning;

6.  mener, at ansvaret for at sikre fartøjernes overholdelse af de relevante regler for forvaltning og andre regler, for oplysninger om fangst og fiskeriaktiviteter og for sikring af sporbarheden, bl.a. gennem godkendelse af fangstattester, skal forblive hos flagstaten, eftersom overdragelsen til en anden stat ville underminere kampen mod IUU-fiskeri;

7.  insisterer på, at Kommissionen og medlemsstaternes kontrolmyndigheder udrustes med tilstrækkelige ressourcer (menneskelige, finansielle, teknologiske), der giver dem mulighed for at gennemføre disse bestemmelser fuldt ud;

8.  understreger, at det er nødvendigt for EU’s troværdighed, at Kommissionen og medlemsstaterne identificerer og iværksætter sanktioner imod EU-aktører, der overtræder EU-lovgivningen, og mener i denne forbindelse, at der er et stykke vej endnu, før EU’s interne bekæmpelse af IUU på sit eget territorium er tilfredsstillende;

9.  henstiller til medlemsstaterne og Kommissionen at sikre, at ulovligt fiskeri bekæmpes til havs og i indre farvande, og understreger nødvendigheden af at tage op til fornyet overvejelse, om kontrolmekanismerne og gennemførelsen heraf er tilstrækkelige;

10. opfordrer til, at man bruger revideringen af den fælles fiskeripolitik til at sikre incitamenter, der fremmer lovligt fiskeri til glæde for fiskerne, miljøet, forbrugerne og producenterne i EU;

11. opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2012 til at undersøge, hvorvidt der i EU eksisterer såkaldt fritidsfiskeri i et omfang, der reelt kan betegnes som IUU;

12. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med henblik på at oprette en “europæisk kystvagt” for at styrke den fælles overvågnings- og inspektionskapacitet og effektivt at bekæmpe nuværende og fremtidige farer på havet som f.eks. terrorisme, pirateri, IUU-fiskeri, menneskehandel eller sågar havforurening;

13. opfordrer Kommissionen til at fortsætte dens bestræbelser på at fremme udvekslingen af oplysninger med henblik på at integrere havovervågningen, især oplysninger, der sigter mod at harmonisere kystvagttjenester på europæisk plan;

14. mener, at EU's mål i kampen mod IUU-fiskeri skal bakkes op af de nødvendige ressourcer, først og fremmest økonomiske, for at sikre deres fremme, hvilket betyder, at medlemsstaterne skal tildeles tilstrækkelige midler til, at de kan gennemføre de gældende forordninger; understreger ligeledes, at en hvilken som helst kommende vedtagelse af nye metoder (f.eks. elektroniske sporingssystemer osv.) skal sikre, at de nødvendige finansielle midler til gennemførelse heraf er til rådighed på EU-budgettet;

15. opfordrer Kommissionen til at offentliggøre årlige vurderinger af medlemsstaternes resultater med gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks regler, der påpeger eventuelle svage punkter, der kræver forbedring, og til at bruge alle tilgængelige midler til at sikre deres fulde overholdelse, herunder ved at identificere medlemsstater, der misligholder deres ansvar, med henblik på at skabe en pålidelig og gennemsigtig kontrolordning;

16. glæder sig over Kommissionens beslutning om at indføre en pointbaseret fiskeritilladelse som et yderligere redskab for medlemsstaterne til at identificere uregelmæssigheder på ethvert trin af markedskæden og til at indføre strenge sanktioner i tilfælde af overtrædelser;

17. mener i betragtning af fiskebestandenes høje mobilitet, fiskerflåderne og den kapital, der ligger til grund for flåderne, samt fiskemarkedernes globale karakter, at ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri primært kan bekæmpes effektivt ved internationalt samarbejde, både bilateralt og multilateralt, samt omfattende, nøjagtig og rettidig information om fiskefartøjer, deres aktiviteter og fangster og andre relevante spørgsmål;

18. opfordrer EU til at insistere kraftigt på, at tredjelande effektivt bekæmper IUU-fiskeri, herunder ved at fremme undertegnelse, ratifikation og gennemførelse af FAO’s aftale om havnestatsforanstaltninger, FN’s aftale om fiskebestande, FAO’s overholdelsesaftale og FN’s Havretskonvention samt de forskellige fangstdokumentationsordninger, der allerede er vedtaget af de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO’erne) i forbindelse med handelsaftaler, fiskeripartnerskabsaftaler og EU’s udviklingspolitik;

19. understreger behovet for at sikre, at alle de tredjelande, som EU har indgået en fiskeripartnerskabsaftale med, overholder Den Internationale Arbejderorganisation ILO's regler om de grundlæggende arbejdstagerrettigheder, navnlig dem, der handler om social dumping som følge af IUU-fiskeri;

20. understreger, at tidligere begrænsninger i overvågning af samt kontrol og tilsyn med fiskeriaktiviteter stort set er overvundet ved teknologiske fremskridt, herunder udvikling af rum- og satellitteknologi, og at nøglen til bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri i dag hovedsagelig er op til regeringerne, der skal finde den politiske vilje til at handle effektivt og ansvarligt;

21. opfordrer medlemsstaterne til at forfølge og retsforfølge fartøjer, ejere, firmaer, selskaber eller privatpersoner, der er involveret i IUU-fiskeriaktiviteter, herunder blanding af IUU-fangster med lovlige fangster, som de ville forfølge andre kriminelle, der overtrådte miljøbestemmelser eller økonomiske bestemmelser, med alvorlige sanktioner såsom permanent inddragelse af tilladelser eller nægtelse af adgang til havnefaciliteter, hvis dette er nødvendigt i tilfælde af alvorlige eller gentagne overtrædelser;

22. beklager det faktum, at der er blevet givet EU-støtte til fartøjer, der tidligere er blevet taget i ulovligt fiskeri;

23. opfordrer Kommissionen til at ændre kravene for alle former for økonomisk bistand, således at der anvendes økonomiske sanktioner og afvisning af finansieringsmuligheder for ejerne af fartøjer, der beviseligt har fisket ulovligt;

24. henstiller indtrængende til Kommissionen at tilbageholde støtte fra Den Europæiske Fiskerifond til alle de fartøjer, der er involveret i IUU-aktiviteter;

25. understreger behovet for at sikre større ansvar og oplysningspligt for fiskeriindustrien med henblik på at opnå en bæredygtig brug af havressourcer; mener, at forbedring af gennemsigtigheden i alle aspekter af fiskeriindustrien og dens aktiviteter, herunder vedtagelse af internationale kriterier til etablering af de reelle ejere af fartøjer samt de fiskerirettigheder eller -licenser, de besidder, og betingelser for deres offentliggørelse, samt overvågning af fiskerifartøjer i internationale farvande, er afgørende;

26. mener, at EU skal foregå med et godt eksempel ved at vedtage og fremme en politik med gennemsigtighed i beslutningstagningen inden for forvaltningen af fiskeriet i internationale organer og i de tredjelande, som EU har forbindelser med på fiskeriområdet;

27. mener, at et fiskeri, som overholder de bestemmelser, der er vedtaget på internationalt, regionalt og nationalt plan, og som bygger på en ansvarlig og bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, fremmer økonomisk vækst og jobskabelse i såvel EU som udviklingslandene, mens ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) har dramatiske følger for både økonomi, samfund og miljø, og at konsekvenserne er endnu mere alvorlige for udviklingslandene, fordi det går ud over gennemførelsen af 2015-udviklingsmålene, navnlig mål 1, 7 og 8;

28. fremhæver fiskeriets grænseoverskridende karakter og påpeger, at det for at bekæmpe IUU-fiskeri er nødvendigt at samarbejde på såvel bilateralt som multilateralt plan for at sikre en gennemsigtig, ikke-diskriminerende og retfærdig gennemførelse af foranstaltningerne til bekæmpelse af IUU-fiskeri under hensyntagen til udviklingslandenes, navnlig de små østaters, finansielle, tekniske og menneskelige ressourcer;

29. anmoder Kommissionen om at koordinere sine politikker og gøre fattigdomsbekæmpende udviklingspolitik til en integreret del af EU's politik til bekæmpelse af IUU-fiskeri, sammen med miljømæssige og kommercielle aspekter;

30. understreger, at der er direkte tilknytning mellem IUU-fiskeri og en stats forvaltningsniveau, og kræver, at enhver ekstern hjælpeforanstaltning ledsages af en fast politisk vilje hos modtagerstaten til at forbyde IUU-fiskeri i sine farvande og mere generelt til at forbedre forvaltningen i fiskerisektoren;

31. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvide deres programmer af finansiel, teknologisk og teknisk støtte, herunder statslig udviklingsbistand til og fiskeripartnerskabsaftaler om programmer for tilsyn med, kontrol med og overvågning af udviklingslandes farvande, idet regionale programmer prioriteres højere end bilaterale programmer; opfordrer endvidere til tættere samarbejde mellem alle bidragydere, europæiske og andre, med hensyn til finansieringen af sådanne programmer;

32. mener endvidere, at EU aktivt bør bruge samarbejdet i Fiskeri Partnerskabsaftalerne (FPA) til bedre at bekæmpe IUU;

33. anmoder Kommissionen om i det nødvendige omfang at øge finansieringsrammen for fiskerisektoren i de aftaler, den indgår med udviklingslandene, således at sidstnævnte kan konsolidere deres institutionelle, menneskelige og tekniske kapacitet til at bekæmpe IUU-fiskeri og dermed i højere grad respektere de internationale og regionale fiskeriforvaltningsorganisationers bestemmelser og EU-lovgivningen;

34. understreger behovet for at inddrage civilsamfundet og ansvarliggøre virksomhederne i fiskerisektoren, så de kontrollerer, at der anvendes lovlige fangstmetoder, og samarbejder med myndighederne om at bekæmpe IUU-fiskeri som en del af virksomhedernes samfunds- og miljømæssige ansvar.

35. opfordrer Kommissionen til at føje FAO-aftalen om havnestatsforanstaltninger, FN’s aftale om fiskebestande og FAO-overholdelsesaftalen til listen over instrumenter, der skal gennemføres for lande, for at de kan komme i betragtning for den generelle præferenceordning plus, som for øjeblikket er ved at blive revideret; opfordrer til inddragelse af eksportlicenser for alle lande, som markedsfører produkter, som er opnået ved IUU-fiskeri; mener, at EU bør samarbejde med sådanne lande med henblik på at forbyde markedsføringen af disse produkter;

36. minder om, at spørgsmålet om IUU-fiskeri ikke kan adskilles fra spørgsmålet om økonomiske partnerskabsaftaler i forbindelse med handel, som er underlagt WTO-bestemmelserne; understreger problemet med undtagelser fra oprindelsesreglerne for nogle forarbejdede fiskeprodukter og navnlig sagen om Papua New Guinea, som forhindrer sporbarheden af sådanne produkter og baner vejen for IUU-fiskeri;

37. mener, at EU bør stræbe efter at nå følgende mål i de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, som det er medlem af:

•  for alle fiskeriaktiviteter, der er omfattet af RFFO (regionale fiskeriforvaltningsorganisationer): oprettelse af registre over fiskerfartøjer, herunder støttefartøjer, der har tilladelse til at fiske, samt lister over fartøjer, der er identificeret som IUU (på den sorte liste), der skal ajourføres regelmæssigt, offentliggøres bredt og koordineres mellem RFFO’er;

•  styrkelse af RFFO’ernes tilsynsudvalg, idet disse skal undersøge de kontraherende parters resultater og, hvor det er nødvendigt, pålægge effektive sanktioner;

•  forlængelse af listen over specifikke foranstaltninger, der skal træffes af de kontraherende parter såsom flag-, kyst-, havne- og markedsstater og stater, hvor den egentlige ejer befinder sig, inden for de enkelte RFFO’er;

•   indførelse af passende inspektioner til havs samt observationsprogrammer;

•   forbud mod omladninger på havet;

•   udvikling af fangstdokumentationsordninger begyndende med de store arter i de enkelte RFFO;

•   tvungen anvendelse af elektroniske værktøjer, herunder fartøjsovervågningssystemer, elektroniske logbøger og andet sporingsudstyr, hvis det er relevant;

•   obligatoriske og regelmæssige evalueringer af resultaterne af de enkelte RFFO’er med krav om, at der reageres på henstillingerne;

•   erklæring om finansielle interesser med hensyn til fiskeri for delegationsledere til RFFO'er i de tilfælde, hvor disse ville kunne føre til en interessekonflikt;

38. slår til lyd for en hurtig udvidelse af netværker af RFFO’er til dækning af alt fiskeri på åbent hav og alle områder, enten gennem oprettelse af nye RFFO’er eller ved at udvide de eksisterendes mandat; mener, at et kraftigt øget samarbejde mellem RFFO’er, hvad angår udveksling af informationer, sanktioner imod fartøjer og CPC’er (kontraherende parter), er nødvendigt på baggrund af IUU-fiskeriets globale karakter;

39. mener, at retten til at fiske i højsøområder skal gøres betinget, så vidt muligt under international lovgivning, af en stats tilslutning til de relevante internationale organer og fuld gennemførelse af alle forvaltningsforanstaltninger, som disse vedtager;

40. bemærker, at FAO er den primære kilde til videnskabelig ekspertise og anbefalinger, når globalt fiskeri og spørgsmål om akvakultur undersøges, da udviklingen og forvaltningen af fiskeriet samles bedre med bevarelsen af biodiversitet og beskyttelsen af miljøet;

41. støtter fuldt ud det nuværende FAO-initiativ med at udvikle et globalt register over fiskerfartøjer, der bør være obligatorisk og omfatte fartøjer på over 10 BRT, snarest muligt;

42. tilskynder til hurtig udvikling af en ordning for evaluering af flagstaternes præstationer, som i øjeblikket er i gang i FAO som et middel til at lægge pres på stater, der ikke overholder deres internationale juridiske forpligtelser; opfordrer indtrængende til, at der findes en effektiv mekanisme for iværksættelse af sanktioner imod stater, der ikke sikrer, at de fartøjer, der fører deres flag, ikke støtter eller deltager i IUU-fiskeri og overholder al relevant lovgivning; opfordrer medlemsstaterne til på retfærdig og gennemsigtig vis at håndhæve markedsinstrumenterne for at stoppe ulovligt fiskeri uden at diskriminere andre lande; støtter FAO's beslutning om at oprette internationale høringer om flagstaternes præstation med hensyn til deres forpligtelser i henhold til international ret;

43. opfordrer til vedtagelse af hasteforanstaltninger med henblik på at sætte en stopper for brugen af "bekvemmelighedsflag", der er en praksis, som giver fiskerifartøjer mulighed for at operere ulovligt, uden at der gribes ind, med store omkostninger for det marine økosystem, fiskebestande, kystsamfund, fødevaresikkerhed, navnlig i udviklingslandene, og den legitime, lovlydige fiskeindustri;

44. understreger behovet for at sikre, at EU's interesser ikke indblandes i sådanne former for fiskepirateri og opfordrer derfor medlemsstaterne til at sikre, at deres statsborger ikke understøtter eller deltager i IUU-fiskeri;

45. støtter Kommissionens bestræbelser på at etablere et offentligt register over skibsejere, hvor det er bevist, at de har deltaget i IUU-fiskeri; mener, at dette register bør være i overensstemmelse med det, der administreres af kontrolagenturet i Vigo;

46. mener, at der hurtigst muligt bør foretages uafhængige evalueringer af både flagstaters og RFFO’ers præstationer af en organisation, der er integreret i FN-systemet;

47. anerkender manglen på internationalt samarbejde i forbindelse med forvaltningen af de negative konsekvenser af andre menneskelige aktiviteter end fiskeri, der påvirker havmiljøet, og opfordrer Kommissionen til at slå til lyd for oprettelsen af et globalt organ til udfyldelse af dette tomrum, om muligt i FN's regi;

48. understreger, at ideen med markedsstatsansvar skal udvikles på mere fuldstændig vis som et middel til at lukke markederne for produkter af ulovligt, urapporteret og uregistreret fiskeri; mener, at EU omgående med andre større markedsstater, herunder – men ikke udelukkende – USA, Japan og Kina, må drøfte, hvordan det vil være muligt at samarbejde indbyrdes og så hurtigt som muligt udvikle internationale juridiske instrumenter, der kan sætte en stopper for, retsforfølge og straffe handel med fisk fra ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens (WTO) regler og inden for rammerne af FN-systemet;

49. understreger, at vedligeholdelsen og udviklingen af den europæiske fiskerisektor til dels afhænger af streng IUU-overvågning af fiskeprodukter, der handles med på europæiske og globale markeder; understreger denne sektors betydning for den regionale planlægning, fødevaresikkerhed og bevarelse af job og ressourcer i fællesskabets farvande;

50. er af den opfattelse, at EU allerede har instrumenter, med hvilke den kan hæmme ulovligt fiskeri, og er overbevist om, at eftersom EU er et af de største markeder for fisk i verden, vil den afskrækkende effekt have ubestridelige, praktiske konsekvenser, hvis den bruger disse instrumenter korrekt; opfordrer derfor til, at der ikke udstedes EU-eksportcertifikater, eller at disse fratages de stater eller kontraherende parter, der ikke samarbejder med RFMO'er med hensyn til etableringen af instrumenter som f.eks. fangstdokumentationssystemer eller havnestatsforanstaltninger;

51. understreger, at et af de bedste våben i kampen mod IUU-fiskeri er det kommercielle våben; beklager derfor endnu en gang manglen på samarbejde mellem GD MARE og GD TRADE, idet førstnævnte sætter flere og flere mål for sig selv med henblik på at bekæmpe IUU-fiskeri, mens sidstnævntes eneste mål synes at være at gøre Fællesskabets markeder mere og mere åbne over for import, uanset oprindelse, og uanset hvilke garantier om kontrol der er etableret, indrømme toldpræferencer og afvigelser fra oprindelsesregler, der udelukkende har til formål at overlade europæiske markeder til flåder og lande, hvor det er blevet identificeret, at de om ikke andet så tolererer IUU-fiskeri;

52. mener i denne forbindelse, at markedet, herunder særligt importører, i højere grad skal drages til ansvar for deres handlinger, eftersom markedet måske er den væsentligste årsag til IUU;

53. understreger betydningen af forbrugernes ret til altid at vide med sikkerhed, at de produkter, som de køber, er fisket på lovlig vis;

54. opfordrer både Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre deres oplysning af forbrugerne om forskellige mærkningsordninger, f.eks. Marine Stewardship Council (MSC) – ordningen, der skaber gennemsigtighed og giver forbrugerne garanti for, at de køber bæredygtig og legalt fanget fisk;

55. udtrykker sin fulde støtte til de nye retningslinjer, der er vedtaget i FAO’s fiskeriudvalg (COFI) i februar 2011 med det formål at harmonisere varemærkningssystemet for fiskeprodukter med henblik på at bekæmpe ulovligt fiskeri; mener, at mærkningens karakteristika bør omfatte tydelige angivelser af den kommercielle og videnskabelige kategorisering af de pågældende fisk og vigtigst af alt oprindelseszonen;

56. tilskynder Kommissionen til at søge at udvikle en global dokumentationsordning for fangster;

57. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte udvikling og anvendelse af teknikker til at sikre fuldstændig, effektiv sporbarhed af fiskeprodukter gennem forsyningskæden, herunder satellitopsporing af fiskefartøjer og støttefartøjer og elektroniske mærker til opsporing af fisk, samt oprettelse af globale fiske-DNA- og andre genetiske databaser til identifikation af fiskeprodukterne og deres geografiske oprindelse som beskrevet i Kommissionens rapport fra Det Fælles Forskningscenter (JRC) om afskrækkelse fra ulovlige aktiviteter i fiskerisektoren (”Deterring Illegal Activities in the Fisheries Sector – Genetics, Genomics, Chemistry and Forensics to Fight IUU Fishing and in Support of Fish Product Traceability);

58. opfordrer Kommissionen og Rådet til at øge ressourcerne, der tildeles kampen mod korruption og organiseret kriminalitet på alle niveauer;

59. bifalder den nylige rapport fra FN’s Kontor for Bekæmpelse af Narkotika og Kriminalitet (UNODC) om transnational organiseret kriminalitet og dens redegørelse for, hvordan organiserede kriminelle grupper skaffer sig mere indflydelse inden for fiskeriindustrien, herunder både aktiviteter i tidligere led (forsyning af fartøjer og besætning, påfyldning af brændstof m.m.) og aktiviteter i senere led (markedsføring, transport);

60. er foruroliget over sådanne kriminelle aktiviteter som udnyttelse af mennesker, menneskehandel, hvidvaskning af penge, korruption, transaktioner med stjålne varer, skatteunddragelse og toldsvindel, der udfoldes af personer, der er involveret i IUU-fiskeri, som bør betragtes som en form for organiseret transnational kriminalitet; understreger nødvendigheden af en mere omfattende og integreret tilgang til bekæmpelse af IUU-fiskeri, herunder kontrol med handel og import;

61. støtter fuldt ud henstillingerne i FN’s Kontor for Bekæmpelse af Narkotika og Kriminalitet, herunder udvidelsen af det internationale samarbejde om efterforskning af kriminelle aktiviteter på havet, forbedring af gennemsigtigheden omkring ejerskab af fiskerfartøjer og aktiviteter og opfordring til at afstå fra både salg og drift af fiskerfartøjer ved virksomheder, hvor det ikke er muligt at opspore ejerne;

62. bemærker, at FN’s konvention om grænseoverskridende organiseret kriminalitet er en af de traktater, der er ratificeret af flest lande, hvilket forpligter dens kontraherende parter til at samarbejde indbyrdes, hvad angår efterforskning, retsforfølgning, retssager og sager med transnational organiseret kriminalitet, hvilket skaber væsentlige synergier i bekæmpelsen af IUU-fiskeri;

63. mener, at IUU-fiskeri bør gøres til et af de prioriterede områder for Interpol, idet der stilles midler og efterforskningsbeføjelser til rådighed for organisationen til at overvåge og bekæmpe transnationale kriminelle aspekter ved IUU-fiskeri;

64. anmoder Kommissionen om at undersøge den amerikanske Lacey Act og overveje, om visse elementer af denne kan være nyttige i en europæisk kontekst, navnlig det ansvar den pålægger forhandlere i forbindelse med lovligheden af fisk;

65. opfordrer Kommissionen til at inkludere ovenstående principper, hvor det er relevant, i bestemmelserne i dens bilaterale fiskeriaftaler;

66. insisterer på, at EU foreslår, at spørgsmålet om forvaltningen af de internationale have gøres til en prioritet på det næste verdenstopmøde om en bæredygtig udvikling i Brasilien i 2012 på trediveårsdagen for FN’s havretskonvention;

67. påpeger, at kampen mod ulovlig handel på verdensplan er afgørende for en global, bæredygtig udvikling og derfor skal udgøre en væsentlig og udtrykkelig del af fiskeripartnerskabsaftaler, handelspolitiske tilsagn, målene for Fællesskabets samarbejdspolitik og EU's udenrigspolitiske prioriteter;

68. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes parlamenter, sekretariaterne for RFMO'er, som EU er en kontraherende part med, og FAO's fiskeriudvalg.

(1)

EUT C 287E af 29.11.2007, s. 502.

(2)

EFT L 286 af 29.10.2008, s. 1.

(3)

EUT L286 af 29.10.2008, s. 33.

(4)

EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.


UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (15.6.2011)

til Fiskeriudvalget

om bekæmpelse af ulovligt fiskeri på globalt plan - EU's rolle

(2010/2210(INI))

Ordfører for udtalelse: Maurice Ponga

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Fiskeriudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.   mener, at et fiskeri, som overholder de bestemmelser, der er vedtaget på internationalt, regionalt og nationalt plan, og som bygger på en ansvarlig og bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, fremmer økonomisk vækst og jobskabelse i såvel EU som udviklingslandene, mens ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) har dramatiske følger for både økonomi, samfund og miljø, og at konsekvenserne er endnu mere alvorlige for udviklingslandene, fordi det går ud over gennemførelsen af 2015-udviklingsmålene, navnlig mål 1, 7 og 8;

2.   fremhæver fiskeriets grænseoverskridende karakter og påpeger, at det for at bekæmpe IUU-fiskeri er nødvendigt at samarbejde på såvel bilateralt som multilateralt plan for at sikre en gennemsigtig, ikke-diskriminerende og retfærdig gennemførelse af foranstaltningerne til bekæmpelse af IUU-fiskeri under hensyntagen til udviklingslandenes, navnlig de små østaters, finansielle, tekniske og menneskelige ressourcer;

3.   glæder sig i denne forbindelse over FAO's vedtagelse i november 2009 af en aftale om foranstaltninger, som havnestater kan gribe til for at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri, og opfordrer derfor hele det internationale samfund til snarest muligt at ratificere denne aftale;

4.   anmoder Kommissionen om at koordinere sine politikker og gøre fattigdomsbekæmpende udviklingspolitik til en integreret del af EU's politik til bekæmpelse af IUU-fiskeri, sammen med miljømæssige og kommercielle aspekter;

5.   understreger, at der er direkte tilknytning mellem IUU-fiskeri og en stats forvaltningsniveau, og kræver, at enhver ekstern hjælpeforanstaltning ledsages af en fast politisk vilje hos modtagerstaten til at forbyde IUU-fiskeri i sine farvande og mere generelt til at forbedre forvaltningen i fiskerisektoren;

6.   anmoder Kommissionen om i det nødvendige omfang at øge finansieringsrammen for fiskerisektoren i de aftaler, den indgår med udviklingslandene, således at sidstnævnte kan konsolidere deres institutionelle, menneskelige og tekniske kapacitet til at bekæmpe IUU-fiskeri og dermed i højere grad respektere de internationale og regionale fiskeriforvaltningsorganisationers bestemmelser og EU-lovgivningen;

7.   understreger behovet for at inddrage civilsamfundet og ansvarliggøre virksomhederne i fiskerisektoren, så de kontrollerer, at der anvendes lovlige fangstmetoder, og samarbejder med myndighederne om at bekæmpe IUU-fiskeri som en del af virksomhedernes samfunds- og miljømæssige ansvar.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

14.6.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Michael Cashman, Ricardo Cortés Lastra, Leonidas Donskis, Charles Goerens, Catherine Grèze, András Gyürk, Filip Kaczmarek, Franziska Keller, Miguel Angel Martínez Martínez, Norbert Neuser, Maurice Ponga, Birgit Schnieber-Jastram, Michèle Striffler, Alf Svensson, Eleni Theocharous, Ivo Vajgl, Iva Zanicchi

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Kriton Arsenis, Isabella Lövin, Csaba Őry


UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (25.5.2011)

til Fiskeriudvalget

om bekæmpelse af ulovligt fiskeri på globalt plan - EU's rolle

(2010/2210(INI))

Ordfører for udtalelse: Anna Rosbach

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Fiskeriudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger behovet for en øjeblikkelig og effektiv indsats med henblik på bekæmpelse af problemerne i forbindelse med ulovligt fiskeri og gentager, at dette er et globalt problem;

2.  understreger, at ulovligt fiskeri er en form for grænseoverskridende organiseret kriminalitet, og at det fortsat er en af de største trusler mod bevaring og bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne;

3.   understreger, at økologisk bæredygtighed en væsentlig forudsætning for fiskeriaktiviteternes økonomiske og sociale rentabilitet på langt sigt, og kræver omfattende, effektive og gennemsigtige foranstaltninger til forebyggelse og eliminering af samt afskrækkelse fra ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri), herunder foranstaltninger iværksat af flagstater, kyststater og havnestater, samt markedsrelaterede foranstaltninger og foranstaltninger, der skal sikre, at EU-fiskere hverken støtter eller udøver IUU-fiskeri;

4.  understreger betydningen af forbrugernes ret til altid at vide med sikkerhed, at de produkter, som de køber, er fisket på lovlig vis;

5.  understreger, at overfiskning, forværret af ulovligt fiskeri, udgør en alvorlig trussel mod biodiversiteten og et bæredygtigt havmiljø, samt henviser til de sociale og økonomiske følger af udryddelsen af fiskebestandene samt den potentielle trussel mod fødevaresikkerheden;

6.  understreger, at ulovligt fiskeri bidrager til overudnyttelse af fiskebestande, forvolder skade på havets økosystemer, udgør en form for unfair konkurrence mod ærlige fiskere, medfører indkomsttab inden for sektoren og truer kystsamfundenes overlevelse, især i udviklingslande;

7.  understreger endvidere, at ulovligt fiskeri er et globalt problem, der kræver internationalt samarbejde og bør imødegås, både når tredjelandes fiskerflåder er involveret, og når medlemsstaterne fisker ulovligt; understreger i denne forbindelse nødvendigheden af rettidige, detaljerede og nøjagtige data vedrørende fiskerfartøjer, især de fartøjer der er kendt for at drive IUU-fiskeri;

8.  anfører, at EU's troværdighed på globalt plan med hensyn til bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) afhænger af den ildhu, hvormed den bekæmper sine egne fiskerfartøjers IUU-fiskeri og salget af IUU-fisk på dets egne markeder;

9.  opfordrer til iværksættelse af hasteforanstaltninger, der sætter en stopper for anvendelsen af "bekvemmelighedsflag", som er en praksis, der giver fiskerfartøjer mulighed for straffrit at operere ulovligt, hvilket i høj grad sker på bekostning af havmiljøet, fiskebestandene, kystsamfund og fødevaresikkerheden, især i udviklingslandene, og den legitime fiskeindustri, og understreger nødvendigheden af at sikre, at EU ikke er involveret i sådanne former for fiskepirateri;

10. opfordrer Kommissionen til at vurdere, om importen af produkter fra lande, der ikke garanterer håndhævelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt fiskeri, kan suspenderes eller forbydes i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens regler;

11. opfordrer medlemsstaterne til at sikre ekstra beskyttelse i yngleperioden og på eksisterende ynglepladser;

12. opfordrer medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige ressourcer (menneskelige, økonomiske, logistiske) til fuldt ud at gennemføre Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, og opfordrer Kommissionen til at indlede traktatbrudsprocedure, hvis medlemsstaterne undlader at efterkomme denne opfordring;

13. henstiller til medlemsstaterne og Kommissionen at sikre, at ulovligt fiskeri bekæmpes til havs og i indre farvande, og understreger nødvendigheden af at tage op til fornyet overvejelse, om kontrolmekanismerne og gennemførelsen heraf er tilstrækkelige;

14. understreger, at bekæmpelsen af ulovligt fiskeri er en forudsætning for at kunne beskytte havets økosystemer og altafgørende for udviklingen af reelt bæredygtige former for fiskeri;

15. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indføre en nultolerance-politik mod ulovligt fiskeri ved at sikre fuld sporbarhed for alle fiskeprodukter, der indføres i EU, især med etablering af en global DNA-database for fiskebestande for at finde frem til, hvor fisk kommer fra, og for at kunne bistå anklagemyndigheder, samt ved at sikre, at fangster hidrørende fra ulovligt fiskeri hverken sælges i eller importeres af medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at drøfte med andre vigtige afsætningsstater (herunder USA, Japan og Kina), hvorledes disse kan forbyde import af ulovlige fisk og gennemføre foranstaltninger, der med hensyn til målsætning og fremgangsmåde svarer til EU's IUU-forordning;

16. anfører, at bekæmpelse af ulovligt fiskeri i vid udstrækning er et spørgsmål om politisk vilje, og opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre en større indsats for at bekæmpe ulovligt fiskeri for at sikre, at EU's IUU-forordning overholdes, og til med alle til rådighed stående midler at tilskynde til øget opmærksomhed og en større indsats på internationalt plan, som f.eks. i Verdenshandelsorganisationen og i andre fora, især ved at øge samarbejdet med internationale partnere for at forbedre overvågning af og kontrol med IUU-aktiviteter;

17. understreger betydningen af at øge gennemsigtigheden med hensyn til IUU-fiskeri og opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at øge deres bestræbelser på at offentliggøre information vedrørende IUU-fiskeri og på at indføre systemer til udveksling af oplysninger med alle de lande og internationale organisationer, der måtte være berørt heraf;

18. understreger nødvendigheden af at fremme samarbejdet mellem EU's medlemsstater og tredjelande for at bekæmpe IUU-fiskeri og sikre, at udviklingslandene har kapacitet til at opfylde fællesskabslovgivningen;

19. henstiller indtrængende til Kommissionen at tilbageholde støtte fra Den Europæiske Fiskerifond til alle de fartøjer, der er involveret i IUU-aktiviteter;

20. glæder sig over Kommissionens beslutning om at indføre en pointbaseret fiskeritilladelse som et yderligere redskab for medlemsstaterne til at identificere uregelmæssigheder på ethvert trin af markedskæden og til at indføre strenge sanktioner i tilfælde af overtrædelser;

21. opfordrer Kommissionen til at styrke fiskeripartnerskabsaftaler med udviklingslande med særlig vægt på deres overvågnings- og kontrolkapacitet.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

24.5.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

52

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

János Áder, Elena Oana Antonescu, Kriton Arsenis, Sophie Auconie, Pilar Ayuso, Paolo Bartolozzi, Sergio Berlato, Nessa Childers, Chris Davies, Esther de Lange, Anne Delvaux, Bas Eickhout, Edite Estrela, Jill Evans, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Nick Griffin, Françoise Grossetête, Jolanta Emilia Hibner, Dan Jørgensen, Christa Klaß, Holger Krahmer, Jo Leinen, Corinne Lepage, Kartika Tamara Liotard, Linda McAvan, Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė, Gilles Pargneaux, Andres Perello Rodriguez, Mario Pirillo, Vittorio Prodi, Anna Rosbach, Oreste Rossi, Dagmar Roth-Behrendt, Daciana Octavia Sârbu, Carl Schlyter, Horst Schnellhardt, Richard Seeber, Theodoros Skylakakis, Bogusław Sonik, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Salvatore Tatarella, Åsa Westlund, Sabine Wils, Marina Yannakoudakis

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Inés Ayala Sender, Matthias Groote, Riikka Manner, Marisa Matias, Judith A. Merkies, Michail Tremopoulos, Anna Záborská


BEGRUNDELSE

FAO vedtog i 2001 en handlingsplan til bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU), som siden har været en erklæret prioritet for det internationale samfund.

IUU-fiskeri undergraver bestræbelserne på at bevare og forvalte fiskebestande i alt fiskeri. Når nationale og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer konfronteres med IUU-fiskeri, kan det mislykkes for dem at nå målene for forvaltning. Denne situation fører til tab af både kort- og langsigtede sociale og økonomiske muligheder og influerer negativt på fødevaresikkerheden og miljøbeskyttelsen. Ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri kan føre til, at fiskeri bryder sammen, eller i alvorlig grad hindre bestræbelser på at genoprette bestande, der allerede er blevet overfisket. De eksisterende internationale instrumenter, der skal bekæmpe IUU-fiskeri, har ikke været effektive på grund af manglende politisk vilje, prioritering, kapacitet og ressourcer til at ratificere eller tiltræde dem samt gennemføre dem. (FAO-handlingsplanen fra 2001, første afsnit)

Der er gjort visse fremskridt på specifikke fiskeriområder eller af visse lande. Ikke desto mindre er denne udtalelse mange steder ligeså sand nu, som den gang den blev skrevet, hvilket tyder på, at der stadig er meget, der skal gøres.

På grund af IUU-fiskeriets karakter er det umuligt præcist at vurdere omfanget af dette fiskeri, men man ved, at det er meget omfattende. Af en nylig undersøgelse(1) fremgik det, at IUU-fiskeriet omfattede mellem 11 og 26 millioner ton om året. Selv den lave ende af dette spektrum svarer til 15 % af de samlede havfangster.

Den Europæiske Union (EU) har et særligt ansvar, når det drejer sig om bekæmpelse af IUU-fiskeri, eftersom det udgør verdens største marked for fisk og er en af de største fiskerimagter.

De nylige IUU- og kontrolforordninger (henholdsvis Rådets forordning 1005/2008 og forordning 1224/2009) giver EU stærke og slagkraftige redskaber til at bekæmpe IUU-fiskeriet ved at definere forpligtelser og muligheder for både medlemsstater og tredjelande som flag-, kyst-, havne- og markedsstater. Det er dog klart, at de ikke alene kan udrydde IUU-fiskeriet. Siden langt størsteparten af verdenshavene er uden for områder med national jurisdiktion – ca. to tredjedele – er det tydeligt, at nationale bestræbelser og regionalt samarbejde ikke er tilstrækkeligt. Slaget kan kun vindes af verdenssamfundet, hvis der handles i samarbejde.

De to arbejdsdokumenter har givet baggrundsinformation om visse initiativer, der er taget af det internationale samfund i De Forenede Nationer (FN) og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO’er). Denne betænkning fremsætter specifikke forslag til, hvad EU bør fremme og foreslå i de relevante fora.

Det overordnede spørgsmål om gennemsigtighed

IUU-fiskeri bliver lettere på grund af manglende adgang til information, der gemmer sig bag skalkeskjul som "fortrolighed" eller "privat karakter". Et tilbagevendende spørgsmål i mange analyser af IUU-fiskeri er mangel på gennemsigtighed, hvad angår fartøjernes navne og ejernes identitet. Dette er en hjælp for de skrupelløse aktører, der forsøger at unddrage sig opmærksomhed. Denne uklarhed manifesterer sig på mange måder, i stor og lille målestok, fra besætningsmedlemmer, der skjuler navnet på et fartøj for at undgå at blive identificeret på havet, til netværk af tomme selskaber i visse lande, der skjuler navnet på fartøjets ejer, og flagstater, der ikke overholder bestemmelserne og nægter at opfylde deres forpligtelser. En lang række foranstaltninger er nødvendige for at forbedre gennemsigtigheden.

EU bør stå frem som et godt eksempel

Med sin nye lovgivning har EU på papiret væbnet sig med effektive redskaber til at bekæmpe IUU-fiskeriet. Hvis EU skal overtale andre stater til også at skride til handling, må EU selv være hævet over kritik. Det bør ikke alene anføre ikke-EU-fartøjer på IUU-listen eller registrere tredjelande som ikke-samarbejdsvillige stater. Det må ikke tøve med at anføre EU-fartøjer på listen eller iværksætte sanktioner imod medlemsstater, der ikke håndhæver den fælles fiskeripolitiks regler, selv hvis det er politisk vanskeligt at hænge en medlemsstat ud for ikke at leve op til sit ansvar. Kommissionen og medlemsstaterne skal også have tildelt tilstrækkelige midler til fuldt ud at gennemføre disse forordninger.

Fra 2003 til 2006 offentliggjorde Kommissionen resultattavler over medlemsstaternes præstationer i forbindelse med gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks regler. Dette initiativ burde tages op igen i gennemsigtighedens interesse og af hensyn til skabelsen af lige vilkår.

EU finansierer fra forskellige budgetposter en række overvågningsprogrammer i udviklingslande. Disse bestræbelser burde udvides og koordineres med lignende projekter af medlemsstaterne. De fleste internationale instrumenter, såsom aftalen om havnestatsforanstaltninger, FN’s aftale om fiskebestande og FAO’s overholdelsesaftale, indeholder bestemmelser om finansiering til udviklingslande, og EU kunne arbejde gennem disse.

Et enkelt men vigtigt skridt, som EU kunne tage ensidigt for at forbedre gennemsigtigheden, er at gøre navnene på EU-fiskerfartøjers ejere samt de tilladelser, de har, offentligt tilgængelige.

Initiativer i internationale organisationer

De eksisterende RFFO’er (regionale fiskeriforvaltningsorganisationer) varierer kraftigt, hvad angår deres tilgang til ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og de juridiske foranstaltninger, herunder de sanktioner, som de iværksætter for at bekæmpe det. Der er meget, EU kan sætte ind på, som ville reducere IUU-fiskeriet både direkte og indirekte:

· yderligere RFFO’er eller udvidelse af de eksisterendes mandater til at dække områder og arter, der i øjeblikket ikke reguleres;

· registre over fiskerfartøjer, herunder støttefartøjer, der har tilladelse til at fiske, samt lister over fartøjer, der er identificeret som IUU (på den sorte liste) for alle fiskeriaktiviteter, der falder ind under RFFO, der skal ajourføres regelmæssigt, offentliggøres bredt og koordineres mellem RFFO’er;

· styrkelse af tilsynsudvalgene, idet disse skal undersøge de kontraherende parters resultater og, hvor det er nødvendigt, pålægge effektive sanktioner;

· udvidede flag-, kyst-, havne- og markedsstatsforanstaltninger inden for de enkelte RFFO'er;

· inspektioner til havs samt observationsprogrammer;

· forbud mod omladninger på havet;

· fangstdokumentationsordninger begyndende med de store arter i de enkelte RFFO’er;

· obligatoriske og regelmæssige evalueringer af de enkelte RFFO’ers præstationer foretaget af et uafhængigt organ såsom FN med krav om, at der reageres på henstillingerne;

I sidste instans er det nødvendigt at gennemføre (eller i det mindste koordinere) de fleste af disse ideer imellem RFFO’er på baggrund af fiskeriets globale karakter. Mens der arbejdes inden for RFFO’er, kunne EU samtidig understøtte igangværende globale initiativer (f.eks. FAO-initiativer) såvel som foreslå nye:

· både finansielt og politisk fremme den globale registrering af fiskerfartøjer, som snarest muligt bør blive obligatorisk og omfatte alle fartøjer (herunder støttefartøjer) over 10 BRT eller 12 m;

· tilskynde til hurtig udvikling af en ordning for evaluering af flagstatspræstationer;

· tilskynde til, at stater ratificerer eller tiltræder internationale juridiske instrumenter på fiskeriområdet (overholdelsesaftalen, aftalen om havnestatsforanstaltninger, FN's aftale om fiskebestande) såsom ved at føje dem til listen over instrumenter, der skal implementeres af lande, der ønsker at komme i betragtning for den generelle præferenceordning plus(2) (der for øjeblikket er til revision)

· en global database over genetisk materiale fra fiskebestande, der gør det muligt at identificere arter og bestande, som fiskeprodukter udvindes af.

Samarbejde mellem markedsstater

EU’s IUU-forordning er et fremragende initiativ, men hvis det skal være så effektivt som muligt, skal det understøttes af andre store fiskemarkeder og – i sidste instans – af det internationale samfund som helhed. Hvis det kun er EU, der afviser IUU-fisk, vil der uundgåeligt blive fundet andre markeder. Det er af allerstørste betydning, at blandt andet USA, Japan og Kina også arbejder for at standse import af IUU-fisk. Kommissionen bør indlede et kraftigt diplomatisk initiativ over for de største markedsstater for at drøfte foranstaltninger, som de kan træffe for deres egne markeder, såvel som hvilke foranstaltninger, der eventuelt vil kunne træffes på multilateralt og globalt plan.

En anden beslægtet mulighed for at forbedre sporbarheden ville være en betragtelig udvidelse af brugen af fangstcertifikater til fisk, der kommer i international handel. To RFFO’er har allerede vedtaget sådanne ordninger, og EU bør fremme certifikater som et generelt redskab til at bekæmpe handel med IUU-fisk. Det ultimative mål bør være at udvikle en global fangstcertifikatordning, idet man undgår at skabe en ikke-toldmæssig handelshindring. Det er vanskeligt at se, hvordan lande vil kunne argumentere til fordel for handel med IUU-fisk, men der lød kraftige protester i EU imod IUU-forordningen, da den først blev foreslået.

Organiseret kriminalitet forbundet med IUU-fiskeri

De fleste af de ovennævnte forslag er standardaspekter ved god fiskeriforvaltning, der er blevet drøftet gennem adskillige år, og – i det mindste nogle steder – allerede er blevet gennemført under en eller anden form. Et relativt nyt element er, at kriminelle gruppers involvering i IUU-fiskeri i realiteten forekommer. Denne indblanding kunne omfatte klassiske kriminelle banders deltagelse i fiskeriaktiviteterne, men der er oftere tale om anvendelse af nogle af deres teknikker til understøttelse af fiskeriet, såsom menneskehandel, slavearbejde, skatteunddragelse, hvidvaskning af penge, toldsvindel, korruption, handel med stjålne varer etc.

En ny rapport fra FN’s Kontor for Bekæmpelse af Narkotika og Kriminalitet(3) undersøger, i hvilket omfang den globale fiskeriindustri er sårbar over for sådanne aktiviteter, og tegner et meget dystert billede af udbredelsen af organiserede kriminelle elementer til fiskeriaktiviteter i EU og verden over.

Disse kriminelle elementer kan være yderst organiserede, bruge avancerede teknikker såsom finans- og skattely til at skjule ejeres identitet såvel som brugen af flagregistre, de er ude af stand til eller uvillige til at udøve deres ansvar med at håndhæve lovgivningen. De kan være store og komplekse i visse situationer, bruge flåder af fiskerfartøjer, der deler de samme forsyningsnetværk og distributions- og markedsføringskanaler, idet den illegale fangst ofte ”hvidvaskes” med fisk fanget på legal vis. Fiskerfartøjer bruges også undertiden til smugling af narkotika, våben og endda terrorister. Forbindelserne mellem fiskeri og kriminelle grupper er voksende og bliver stadig mere forgrenet.

Rapporten indeholder en række henstillinger, der fortjener støtte fra EU, hvoraf nogle er sammenfaldende med nogle af de ovennævnte ideer:

· forbedring af kapaciteten til at foretage efterforskning af organiserede kriminelle aktiviteter på havet, herunder ved at udvide koordinationen mellem de mange forskellige agenturer for håndhævelse af lovgivningen, der er involveret (toldvæsen, finansiel kriminalitet, narkohandel osv.);

· forbedre gennemsigtigheden og sporbarheden af fisk for at afdække kriminelle aktiviteter og reducere deres gevinst;

· overvåge eller helst forbyde salg af brugte fiskerfartøjer til virksomheder med ejere, der ikke er sporbare, registreret under flag, hvis stater ikke overholder bestemmelserne;

· forbedre overvågningen af fiskerfartøjers aktiviteter og deres udvekslinger med handelsfartøjer;

At behandle IUU-fiskeri som isolerede tilfælde, der skyldes mislykket håndhævelse af fiskeribestemmelser, er kort sagt for simpel en tilgang nu om dage. Landene må tilpasse deres juridiske og forvaltningsmæssige ressourcer til denne nye virkelighed og fuldt ud drage fordele af de instrumenter, der allerede er til rådighed inden for andre typer af kriminelle aktiviteter, for at bekæmpe IUU-fiskeriet, når kriminelle grupper er indblandet, herunder aktiviteter i tidlige og senere led knyttet til fiskeri.

FN’s konvention om grænseoverskridende organiseret kriminalitet har 159 kontraherende parter, hvilket betyder, at de har en forpligtelse til at handle og samarbejde for at bekæmpe IUU-fiskeri, når organiserede kriminelle elementer er indblandet.

Konklusioner

Fiskeri er en global industri, ligeså vel som IUU – uundgåeligt – er det. Som det klart fremgår af ovenstående, er et globalt samarbejde nødvendigt for at bekæmpe IUU-fiskeri.

Verdenshavene er menneskehedens fælles arv, og bevarelsen heraf er et fælles ansvar, der påhviler hele menneskeheden.

Den logiske følge er, at et system med global styring af havene er væsentligt for forvaltningen af fiskeriet, især på åbent hav. Den nuværende tilgang er klart forkert.

Der skal forhandles internationale aftaler på plads for at sikre, at retten til fisk afhænger af nogle minimumskrav, hvad angår gennemsigtighed af ejerskabsforhold, aktiviteter og fangster, sporbarheden af produktet osv., og at stater, der ikke lever op til deres ansvar, mister deres fiskerirettigheder.

Som en sidste kommentar bør det nævnes, at det for mange af de ovenstående henstillingers vedkommende gælder, at det ville kræve betragtelige midler at gennemføre dem. Mange udviklingslande ville have vanskeligt ved at finde disse midler, så der må findes en måde, hvorpå der kan ydes bistand. Dette er en almindelig situation i vore dage. En sådan bistand bør dog ikke være betingelsesløs. Hvis de lande, der modtager bistand, misligholder deres forpligtelser, skal det medføre de samme følger som for andre lande, såsom forbud mod eksport.

(1)

Agnew DJ, Pearce J, Pramod G, Peatman T, Watson R, et al. (2009) Estimating the Worldwide Extent of Illegal Fishing. PLoS ONE 4(2): e4570. doi:10.1371/journal.pone.0004570.

(2)

http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2008/october/tradoc_139963.pdf.

(3)

UNDOC. 2011. Transnational Organized Crime in the Fishing Industry. Available at http://www.unodc.org/documents/human-trafficking/Issue_Paper_-_TOC_in_the_Fishing_Industry.pdf


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

11.10.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Josefa Andrés Barea, Antonello Antinoro, Kriton Arsenis, Alain Cadec, Jorgo Chatzimarkakis, Carmen Fraga Estévez, Pat the Cope Gallagher, Carl Haglund, Ian Hudghton, Werner Kuhn, Isabella Lövin, Gabriel Mato Adrover, Guido Milana, Maria do Céu Patrão Neves, Crescenzio Rivellini, Ulrike Rodust, Struan Stevenson, Catherine Trautmann

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Ole Christensen, Chris Davies, Ioannis A. Tsoukalas

Seneste opdatering: 3. november 2011Juridisk meddelelse