BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ret til information under straffesager

25.11.2011 - (KOM(2010)0392 – C7-0189/2010 – 2010/0215(COD)) - ***I

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Birgit Sippel


Procedure : 2010/0215(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A7-0408/2011
Indgivne tekster :
A7-0408/2011
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ret til information under straffesager

(KOM(2010)0392 – C7-0189/2010 – 2010/0215(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2010)0392),

–   der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 82, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7‑0189/2010),

–   der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til de bidrag om udkastet til lov, der er forelagt af det græske parlament, det spanske deputeretkammer, det italienske senat og det portugisiske parlament,

–   der henviser til udtalelse af 8. december 2010[1] fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–   der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget,

–   der henviser til, at Rådets repræsentant med skrivelse af … gav tilsagn om at vedtage Parlamentets forslag, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Retsudvalget (A7-0408/2011),

1.  fastlægger nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  godkender erklæringen, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændring 1:

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG[2]*

til Kommissionens forslag

---------------------------------------------------------

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ret til information under straffesager

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 82, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[3],

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure[4] og

ud fra følgende betragtninger:

(3)         Den Europæiske Union har sat sig som mål at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Ifølge konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999, særlig punkt 33, bør princippet om gensidig anerkendelse være hjørnestenen i det retlige samarbejde på både det civilretlige og det strafferetlige område inden for Den Europæiske Union, idet en øget gensidig anerkendelse af retsafgørelser og domme sammen med den nødvendige indbyrdes tilnærmelse af lovgivningen vil kunne lette samarbejdet mellem myndighederne og fremme den retlige beskyttelse af den enkeltes rettigheder.

(4)         Den 29. november 2000 vedtog Rådet i overensstemmelse med konklusionerne fra Tammerfors et program for foranstaltninger til at gennemføre princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager[5]. Det fastslås i indledningen til programmet for foranstaltninger, at gensidig anerkendelse "ikke kun [skal] gøre det muligt at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne, men også beskyttelsen af personers rettigheder".

(5)         Gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager forudsætter, at medlemsstaterne har tillid til hinandens strafferetlige systemer. Omfanget af den gensidige anerkendelse er i høj grad afhængigt af en række parametre, herunder mekanismerne for beskyttelse af mistænktes og tiltaltes rettigheder og fælles minimumsstandarder, der er nødvendige for at lette anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse.

(6)         Gensidig anerkendelse kan kun fungere effektivt, når der hersker gensidig tillid, således at ikke blot de retslige myndigheder, men alle aktører i strafferetsprocessen opfatter andre medlemsstaters retslige myndigheders afgørelser som svarende til deres egne, hvilket forudsætter ikke blot tillid til, at ens partners regler er tilstrækkelige, men også tillid til, at disse regler anvendes korrekt.

(6a)       Retten til en retfærdig rettergang er fastsat i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (i det følgende benævnt "chartret") og artikel 6 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK). Chartrets artikel 48 sikrer retten til et forsvar.

(6b)       retten til frihed og sikkerhed er fastsat i chartrets artikel 6 og EMRK's artikel 5, og disse rettigheder kan kun gøres til genstand for indskrænkninger, der ikke overskrider dem, der er tilladte i henhold til EMRK, jf. konventionens artikel 5, og som kan udledes af praksis ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (herefter "Menneskerettighedsdomstolen").

(7)         Selv om medlemsstaterne er parter i EMRK ▌, har erfaringerne vist, at dette ikke altid i sig selv giver en tilstrækkelig grad af tillid til andre medlemsstaters strafferetlige systemer.

(8)         Hvis den gensidige tillid skal styrkes, kræver det detaljerede regler om beskyttelse af de processuelle rettigheder og garantier, som er tillagt ved chartret og EMRK ▌.

(9)         Traktatens artikel 82, stk. 2, bestemmer, at der kan fastsættes minimumsregler, der skal finde anvendelse i medlemsstaterne, for at lette den gensidige anerkendelse af domme og retsafgørelser samt det politimæssige og retslige samarbejde i straffesager med en grænseoverskridende dimension. I artikel 82, stk. 2, litra b), nævnes "enkeltpersoners rettigheder inden for strafferetsplejen" blandt de områder, hvor der kan fastsættes minimumsregler.

(10)       Fælles minimumsregler bør føre til øget tillid til alle medlemsstaternes strafferetssystemer, hvilket igen bør føre til et mere effektivt retsligt samarbejde i et klima af gensidig tillid ▌. Der bør gælde sådanne fælles minimumsregler for information under straffesager.

(11)       Den 30. november 2009 vedtog Rådet en køreplan med henblik på at styrke den mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager (herefter "køreplanen")[6]. Med henblik på at behandle spørgsmålene et ad gangen opfordres der i køreplanen til, at der vedtages foranstaltninger vedrørende ret til oversættelse og tolkning, ret til oplysninger om rettigheder og om tiltalen, ret til juridisk rådgivning og retshjælp, og ret til kommunikation med pårørende, arbejdsgivere og konsulære myndigheder samt vedrørende særlig beskyttelse af mistænkte eller tiltalte, som er sårbare. I køreplanen understreges det, at rækkefølgen af rettighederne kun er vejledende, hvilket indebærer, at den kan ændres under hensyn til prioriteringen. Det er hensigten, at køreplanen skal fungere som en helhed. Først når alle komponenter er blevet gennemført, vil nyttevirkningen fuldt ud kunne mærkes.

(12)       Den 11. december 2009[7] så Det Europæiske Råd med tilfredshed på køreplanen og besluttede at lade den indgå i Stockholmprogrammet (punkt 2.4). Det Europæiske Råd betonede, at køreplanen ikke var udtømmende, idet det opfordrede Kommissionen til at undersøge flere aspekter af mistænktes og tiltaltes proceduremæssige minimumsrettigheder og vurdere, om andre spørgsmål, f.eks. uskyldsformodningen, skal behandles for at fremme et bedre samarbejde på dette område.

(13)       Den første foranstaltning i køreplanen er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU af 20. oktober 2010 om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager[8].

(14)       Nærværende direktiv vedrører foranstaltning B i køreplanen. Med henblik på at fremme den gensidige tillid mellem medlemsstater opstiller det de fælles minimumsstandarder, der skal anvendes på den information om rettigheder og om anklagen, der skal gives til personer, der er mistænkt eller tiltalt for at have begået en lovovertrædelse. Direktivet bygger på de rettigheder, der er fastlagt i chartret, særligt artikel 6, 47 og 48, og bygger derved på artikel 5 og 6 i EMRK, således som disse bestemmelser er blevet fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. I sin meddelelse "Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed for EU’s borgere", Handlingsplan om gennemførelse af Stockholmprogrammet[9], tilkendegav Kommissionen, at der ville blive fremsat et forslag om ret til information i 2010.

(14a)     Dette direktiv bør finde anvendelse på mistænkte og tiltalte personer uanset deres retlige status, statsborgerskab eller nationalitet.

(15)       I visse medlemsstater har andre myndigheder end en domstol med kompetence til afgørelse af straffesager kompetence til at pålægge sanktioner for relativt mindre grove lovovertrædelser. Dette kan være tilfældet for f.eks. færdselsforseelser, som begås i stort omfang, og som konstateres efter færdselskontrol. I sådanne situationer ville det ikke være rimeligt at kræve, at den kompetente myndighed sikrer alle de rettigheder, der følger af dette direktiv. Hvis lovgivningen i en medlemsstat fastsætter, at en sådan myndighed kan pålægge sanktioner for mindre grove lovovertrædelser, og der enten er ankeret til eller mulighed for på anden vis at indbringe sagen for en domstol med kompetence til afgørelse af straffesager, bør dette direktiv derfor kun finde anvendelse på sager ved den pågældende domstol efter en sådan anke eller indbringelse.

(16)       Retten til at blive informeret om processuelle rettigheder (som kan udledes af retspraksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol) bør udtrykkeligt fastsættes ved direktivet. ▌

(17)       Den mistænkte eller tiltalte bør ▌informeres straks af de kompetente myndigheder om de rettigheder i den nationale lovgivning, der er væsentlige for at sikre en retfærdig rettergang, enten mundtligt eller skriftligt, som fastsat i dette direktiv. For at åbne mulighed for en praktisk og effektiv udøvelse af disse rettigheder, som den mistænkte eller tiltalte nyder, bør disse oplysninger gives rettidigt under sagens behandling og senest inden politiets eller en anden kompetent myndigheds første officielle afhøring af den mistænkte eller tiltalte.

(18)       Dette direktiv fastsætter minimumsregler om mistænktes og tiltaltes ret til information om deres rettigheder. Dette tilsidesætter ikke den information, der skal gives om andre processuelle rettigheder i henhold til chartret, EMRK, den internationale menneskerettighedskonvention og gældende EU-lovgivning, således som disse er fortolket af de relevante domstole og retsinstanser. Når der er givet oplysning om en bestemt rettighed, bør de kompetente myndigheder naturligvis ikke være nødsaget til at gentage den, medmindre sagens nærmere omstændigheder eller de specifikke bestemmelser i den nationale lovgivning kræver det.

(18a)     Hvis der ved dette direktiv tillægges rettigheder til mistænkte eller tiltalte personer, der anholdes eller tilbageholdes, bør der herved forstås enhver situation, hvor den pågældende person under en straffesag frihedsberøves, jf. artikel 5, stk. 1, litra c), i EMRK som fortolket i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis.

(19)       Når en mistænkt eller tiltalt anholdes eller tilbageholdes, bør der informeres om de gældende processuelle rettigheder i en skriftlig meddelelse om rettigheder, der bør affattes på en letforståelig måde, for at bistå vedkommende med at forstå sine rettigheder korrekt. En sådan rettighedsmeddelelse bør straks udleveres til hver arrestant, der ved retshåndhævende myndigheders mellemkomst frihedsberøves i forbindelse med en straffesag. Den bør indeholde grundlæggende oplysninger om mulighederne for at anfægte anholdelsens lovlighed, opnå en prøvelse af tilbageholdelsen eller anmode om midlertidig løsladelse, hvis og i det omfang der findes en sådan ret i den nationale lovgivning. For at hjælpe medlemsstaterne med at udforme en sådan meddelelse ▌ indeholder bilag I til direktivet en standardformulering, som medlemsstaterne kan bruge. Standardformuleringen er vejledende og vil eventuelt blive revideret i forbindelse med den rapport om gennemførelsen, Kommissionen skal aflægge i henhold til direktivets artikel 12, og tillige, når alle foranstaltningerne i køreplanen er trådt i kraft. Den endelige meddelelse kan også omfatte andre relevante processuelle rettigheder, der gælder i medlemsstaterne.

(19a)     Medlemsstaterne fastlægger i deres nationale ret de særlige vilkår og regler for underretning til en anden person om anholdelsen eller tilbageholdelsen i den forståelse og jf. køreplanen, at anvendelsen af denne rettighed ikke skal indskrænke det behørige forløb af straffesagen.

(19b)     Dette direktiv berører ikke bestemmelserne i national lovgivning om sikkerheden for personer, der tilbageholdes i fængsels- og detentionsbygninger.

(19c)     Når medlemsstaterne formidler oplysninger i medfør af dette direktiv, bør de sikre, at der om nødvendigt ydes mistænkte eller tiltalte oversættelses- og tolkebistand på et sprog, vedkommende forstår, i overensstemmelse med normerne i direktiv 2010/64/EF.

(19d)     Når den mistænkte eller tiltalte gives oplysninger i henhold til dette direktiv, bør de kompetente myndigheder være særligt opmærksomme på mistænkte eller tiltalte, som ikke kan forstå eller følge indholdet eller betydningen af oplysningerne, f.eks. på grund af deres unge alder, mentale eller fysiske tilstand.

(20)       En person, der tiltales for at have begået en lovovertrædelse, bør have alle de oplysninger om tiltalen, der er nødvendige for, at vedkommende kan forberede sit forsvar, og til at sikre en retfærdig rettergang. I artikel 6, stk. 1, i EMRK anvendes udtrykket "anklage". For at sikre ensartethed i teksten anvendes i dette direktiv udtrykket "tiltale" overalt i teksten for samme begreb.

(21)       Oplysningerne til mistænkte eller tiltalte om den strafbare handling, som vedkommende mistænkes for at have begået, bør gives straks og senest inden politiets eller en anden kompetent myndigheds første officielle afhøring af mistænkte eller tiltalte, og uden at det forringer forløbet af igangværende efterforskninger. Der bør i forhold til den fase, sagen befinder sig i, gives en tilstrækkelig detaljeret beskrivelse af de forhold, den pågældende person mistænkes eller er tiltalt for at have begået, herunder, så vidt som disse forhold er fastslået, tid, sted og den mulige retlige klassificering af den påståede strafbare handling; dette bør ske for at sikre en retfærdig rettergang og muliggøre en effektiv udøvelse af retten til forsvar.

(22)       Når de nærmere enkeltheder i tiltalen i løbet af en straffesag ændres i et sådant omfang, at det i væsentlig grad påvirker mistænktes eller tiltaltes stilling, bør vedkommende underrettes herom, såfremt dette er nødvendigt for at sikre en retfærdig rettergang og i rette tid muliggøre en effektiv udøvelse af retten til forsvar.

(23)       Dokumenter og, hvor det er relevant, fotografier og audio- og videooptagelser, der i henhold til national lovgivning er afgørende for effektivt at kunne anfægte mistænktes eller tiltaltes anholdelse eller tilbageholdelse, bør gøres tilgængelige for vedkommende eller dennes advokat senest før det tidspunkt, hvor en kompetent retslig myndighed skal træffe afgørelse om anholdelsens eller tilbageholdelsens lovlighed, jf. artikel 5, stk. 4, i EMRK, og i rette tid til at muliggøre en effektiv udøvelse af retten til at anfægte lovligheden af en anholdelse eller tilbageholdelse.

(24)       I dette direktivs forstand bør aktindsigt i væsentlige bevismidler, som defineret i national ret, der er for eller imod den mistænkte eller tiltalte, og som er i de kompetente myndigheders besiddelse i forbindelse med den specifikke straffesag, omfatte aktindsigt i materiale som f.eks. dokumenter og, hvor det er relevant, fotografier og audio- og videooptagelser. Sådanne oplysninger kan indgå i sagens akter eller på anden måde være i de kompetente myndigheders besiddelse på en passende måde i overensstemmelse med national lovgivning.

(24a)     Aktindsigt i væsentlige bevismidler, som de kompetente myndigheder besidder og som er for eller imod tiltalte, jf. dette direktiv, kan i overensstemmelse med national lovgivning afslås, hvis det kan medføre alvorlig risiko for en anden persons grundlæggende rettigheder, eller hvis det er strengt nødvendigt for at beskytte vigtige offentlige interesser. Dette skal afvejes mod den mistænktes eller tiltaltes ret til et forsvar, idet der tages hensyn til sagens forskellige faser. Disse indskrænkninger bør fortolkes strengt og i overensstemmelse med princippet om retten til en retfærdig rettergang, som fastsat i EMRK og fortolket i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis.

(24b)     Retten til aktindsigt i materialet i sagen bør ikke indskrænke bestemmelserne i national lovgivning om beskyttelse af beskyttede vidners personoplysninger og opholdssted.

(24c)     Aktindsigt i materiale i sagen, som omhandlet i dette direktiv, bør være gratis. Dette tilsidesætter ikke bestemmelser i medlemsstaternes nationale lovgivning, der kræver betaling af eventuelle gebyrer for kopier, der udtrækkes af sagens akter, eller for omkostningerne ved forsendelse til den pågældende eller vedkommendes advokat.

(24d)     Udlevering af oplysninger i henhold til dette direktiv bør føres til protokols i overensstemmelse med de eksisterende registreringsprocedurer i medlemsstaternes nationale ret uden yderligere forpligtelser til at indføre nye ordninger eller yderligere administrative byrder.

(24e)     Den mistænkte eller tiltalte eller vedkommendes advokat bør have ret til i overensstemmelse med procedurerne i den nationale lovgivning at gøre indsigelse mod de kompetente myndigheders mulige undladelse af eller afslag på at udlevere oplysninger eller videregive visse bevismidler i sagen i overensstemmelse med dette direktiv. Denne ret indebærer ikke en forpligtelse for medlemsstaterne til at sørge for en specifik ankeprocedure, separat ordning eller klageprocedure, hvor en sådan undladelse eller et sådan afslag kan anfægtes.

(24f)      medlemsstaterne bør, uden at dette tilsidesætter retsvæsenets uafhængighed og forskellene i retssystemernes opbygning i EU, sikre eller arbejde for, at de relevante embedsfolk i medlemsstaterne modtager tilstrækkelig uddannelse vedrørende målene for dette direktiv.

(24g)     Medlemsstaterne bør træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv. En praktisk og effektiv gennemførelse af visse af bestemmelserne, f.eks. pligten til at oplyse den mistænkte eller tiltalte om vedkommendes rettigheder i et enkelt og letforståeligt sprog, kan opnås med forskellige midler, herunder ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger såsom passende uddannelse af de kompetente myndigheder eller ved en meddelelse om rettigheder i et enkelt og ikke-teknisk sprog, så den let kan forstås af en lægmand uden kendskab til strafferetspleje.

(25)       Retten til information om rettigheder i forbindelse med anholdelse, der fastsættes i dette direktiv, bør finde tilsvarende anvendelse på personer, der anholdes med henblik på fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, jf. Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne. For at hjælpe medlemsstaterne med at udforme en sådan meddelelse om rettigheder ▌ indeholder bilag II til direktivet en standardformulering, som medlemsstaterne kan bruge. Standardformuleringen er vejledende og vil eventuelt blive revideret i forbindelse med den rapport om gennemførelsen, Kommissionen skal aflægge i henhold til direktivets artikel 12, og tillige, når alle foranstaltningerne i køreplanen er trådt i kraft.

(26)       Bestemmelserne i dette direktiv indeholder mindstekrav. Medlemsstaterne kan udvide rettighederne i dette direktiv for at give et højere beskyttelsesniveau også i situationer, der ikke udtrykkeligt omhandles i dette direktiv. Beskyttelsesniveauet bør aldrig være lavere end de standarder, der er fastsat i EMRK, som denne er fortolket i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis.

(27)       I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, der er anerkendt i chartret. Dette direktiv tilsigter især at fremme retten til frihed, retten til en retfærdig rettergang og retten til et forsvar. Det skal gennemføres i overensstemmelse hermed.

(28)       Medlemsstaterne bør sikre, at dette direktivs bestemmelser, hvor de svarer til de rettigheder, der garanteres ved EMRK, gennemføres i overensstemmelse med rettighederne i EMRK som udviklet i relevant praksis ved Menneskerettighedsdomstolen.

(29)       Målet om at opnå fælles minimumsstandarder kan ikke opfyldes ved, at medlemsstaterne handler alene, hverken på nationalt, regionalt eller lokalt plan, og kan kun nås på EU-plan; Europa-Parlamentet og Rådet kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(30)       ▌I medfør af artikel 1, 2, 3 og 4 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har Det Forenede Kongerige og Irland meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv ▌.

(31)       I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål

Dette direktiv fastsætter regler om mistænktes og tiltaltes ret til information om ▌rettigheder i forbindelse med straffesager, om personers rettigheder i sager vedrørende fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre og om tiltalen i straffesager.

Artikel 2Anvendelsesområde

1.        Direktivet finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor en person af de kompetente myndigheder i en medlemsstat ▌bliver gjort opmærksom på, at vedkommende er mistænkt eller tiltalt for at have begået en lovovertrædelse, indtil sagen afsluttes, dvs. indtil spørgsmålet om, hvorvidt den mistænkte eller tiltalte har begået lovovertrædelsen, endeligt er afgjort, herunder efter omstændighederne indtil der er idømt straf, og en eventuel appelsag er afgjort.

2.        Hvis lovgivningen i en medlemsstat fastsætter, at andre myndigheder end en domstol med kompetence til afgørelse af straffesager kan pålægge sanktioner for mindre grove lovovertrædelser, og pålægningen af sanktioner kan ankes til en sådan domstol, finder dette direktiv kun anvendelse på retssager ved den pågældende domstol efter en sådan anke.

Artikel 3Retten til information om rettigheder

1.        Medlemsstaterne sikrer, at enhver, som er mistænkt eller tiltalt for at have begået en lovovertrædelse, straks ▌informeres om mindst følgende processuelle rettigheder, således som de finder anvendelse i henhold til den respektive nationale lovgivning, med henblik på at muliggøre en effektiv anvendelse heraf:

-         retten til at få adgang til en advokat ▌

-         eventuelle rettigheder til gratis juridisk rådgivning og betingelserne for at gøre brug heraf

-         retten til at blive informeret om tiltalen, jf. artikel 6

-         retten til tolkning og oversættelse

-         retten til ikke at udtale sig.

2.        Informationerne gives enten mundtligt eller skriftligt og i et enkelt og letforståeligt sprog, og der tages hensyn til sårbare mistænkte eller tiltalte personers særlige behov.

Artikel 4Retten til at få skriftlig information om rettigheder i forbindelse med anholdelse

1.        Medlemsstaterne sikrer, at en person, der anholdes eller tilbageholdes, straks modtager en skriftlig meddelelse om rettigheder. Den pågældende skal have lejlighed til at læse meddelelsen om rettigheder og skal have lov til at beholde den hos sig i al den tid, vedkommende er frihedsberøvet.

1a.      Ud over de oplysninger, der skal gives i medfør af artikel 3, indeholder den i stk. 1 nævnte meddelelse information om følgende rettigheder, således som de finder anvendelse i henhold til national lovgivning:

-         retten til aktindsigt i materiale i sagen

-         retten til, at konsulære myndigheder og én person underrettes

-         retten til at få adgang til akut lægehjælp

-         antallet af dage, den pågældende vil kunne være frihedsberøvet, inden vedkommende stedes for en domstol.

Meddelelsen indeholder også grundlæggende oplysninger om mulighederne for i henhold til national lovgivning at gøre indsigelse mod anholdelsens lovlighed, opnå en prøvelse af tilbageholdelsen eller anmode om midlertidig løsladelse.

2.        Meddelelsen om rettigheder skal affattes i et enkelt og letforståeligt sprog ▌. Bilag I til direktivet indeholder en vejledende standardformulering til en sådan meddelelse.

3.        Medlemsstaterne sikrer, at den mistænkte eller tiltalte modtager meddelelsen om rettigheder skriftligt på et sprog, vedkommende forstår ▌. Hvis meddelelsen om rettigheder ikke foreligger på det relevante sprog, skal den mistænkte eller tiltalte informeres om sine rettigheder mundtligt på et sprog, vedkommende forstår. I så faldt skal den pågældende have udleveret en meddelelse om rettigheder på et sprog, vedkommende forstår, uden unødigt ophold.

Artikel 5Retten til skriftlig information om rettigheder under sager angående en europæisk arrestordre

Medlemsstaterne sikrer, at enhver, der anholdes med henblik på fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, straks modtager en relevant meddelelse om rettigheder indeholdende information om den pågældendes rettigheder i henhold til national lovgivning om gennemførelse af rammeafgørelse 2002/584/RIA i den fuldbyrdende medlemsstat. Bilag II til direktivet indeholder en vejledende standardformulering til en sådan meddelelse. Meddelelsen om rettigheder skal affattes i et enkelt og letforståeligt sprog.

Artikel 6Retten til information om

tiltalen

1.        Medlemsstaterne sikrer, at en mistænkt eller tiltalt modtager ▌information om den lovovertrædelse, vedkommende mistænkes for at have begået. Denne information gives straks og i en tilstrækkelig detaljeret form til at sikre en retfærdig rettergang og effektivt udøve den pågældendes ret til et forsvar.

2.        Medlemsstaterne sikrer, at en person, der anholdes eller tilbageholdes, informeres om grundene til anholdelsen eller tilbageholdelsen, herunder den lovovertrædelse, vedkommende mistænkes for at have begået.

3.        Medlemsstaterne sikrer, at der, senest når grundlaget for tiltalen forelægges for en domstol, gives detaljeret information om tiltalen, herunder lovovertrædelsens art og den juridiske kvalificering af den, og karakteren af tiltaltes deltagelse.

3a.      Medlemsstaterne sikrer, at en mistænkt eller tiltalt straks informeres om ændringer i de oplysninger, der gives i medfør af denne artikel, hvis dette er nødvendigt for at sikre en retfærdig rettergang.

Artikel 7Adgang til aktindsigt i

materiale i sagen

1.        Når en person anholdes og tilbageholdes på et hvilket som helst tidspunkt under straffesagen, sikrer medlemsstaterne, at ▌dokumenter vedrørende den konkrete sag, som de kompetente myndigheder ligger inde med, og som er væsentlige for effektivt i henhold til den nationale lovgivning at kunne anfægte, om anholdelsen eller tilbageholdelsen er lovlig, stilles til rådighed for den anholdte eller hans advokat.

2.        Medlemsstaterne sikrer, at der mindst gives adgang til aktindsigt i alle væsentlige bevismidler, som de kompetente myndigheder ligger inde med for eller imod den mistænkte eller tiltalte, for den pågældende eller dennes advokat med henblik på at sikre en retfærdig rettergang og forberedelse af forsvaret.

3.        Med forbehold af stk. 1 skal adgangen til aktindsigt i det i stk. 2 nævnte materiale gives i tide til, at det reelt bliver muligt at udøve retten til et forsvar og senest, når grundlaget for tiltalen forelægges for en domstol til pådømmelse. Kommer de kompetente myndigheder i besiddelse af yderligere væsentlige bevismidler, gives der adgang til aktindsigt heri i tide til, at det kan tages i betragtning.

3a.      Som undtagelse fra stk. 2 og 3 kan aktindsigt i visse bevismidler, forudsat at dette ikke hindrer retten til en retfærdig rettergang, afslås, hvis det kan medføre alvorlig risiko for en anden persons liv eller grundlæggende rettigheder, eller hvis det er strengt nødvendigt for at beskytte en vigtig offentlig interesse, f.eks. såfremt det kan hindre en igangværende efterforskning, eller såfremt det kan være til alvorlig skade for den nationale sikkerhed i den medlemsstat, hvor retssagen finder sted. Medlemsstaterne sikrer, at afgørelsen om ikke at give aktindsigt i visse bevismidler i medfør af dette stykke i overensstemmelse med procedurerne i national lovgivning træffes af en retslig myndighed eller i det mindste kan prøves ved en domstol.

3b.      Aktindsigten som omhandlet i denne artikel skal gives gratis.

Artikel 8Kontrol og retsmidler

1.        Medlemsstaterne sikrer, at når den mistænkte eller tiltalte informeres i overensstemmelse med direktivets artikel 3, 4, 5 og 6 føres dette til protokols i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats lovgivning.

2.        Medlemsstaterne sikrer, at mistænkte eller tiltalte eller dennes advokat har ret til i overensstemmelse med procedurerne i den nationale lovgivning at gøre indsigelse mod de kompetente myndigheders mulige undladelse af eller afslag på at fremskaffe information i overensstemmelse med dette direktiv.

Artikel 9Uddannelse

Med forbehold af retsvæsenets uafhængighed og forskelle i opbygningen af retssystemerne i Unionen anmoder medlemsstaterne de ansvarlige for uddannelse af dommere, anklagere, politi og andet personale i retsvæsenet, der er involveret i straffesager, til at tilbyde passende uddannelse vedrørende målene for dette direktiv.

Artikel 10Bestemmelse om opretholdelse af standarderne

Intet i dette direktiv kan fortolkes som en begrænsning eller fravigelse af rettigheder eller proceduremæssige garantier, som er sikret i henhold til chartret, EMRK ▌og andre relevante folkeretlige regler eller ▌lovgivningen i en medlemsstat, og som yder et højere beskyttelsesniveau.

Artikel 11

Gennemførelse

1.        Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest …. *

2.        Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

3.        Disse foranstaltninger skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Metoderne til at lave en sådan henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 12Rapportering

Kommissionen aflægger senest den …[10]** rapport til Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af, i hvilket omfang medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme dette direktiv, om nødvendigt ledsaget af lovgivningsforslag.

Artikel 13Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 14

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i ▌, den

På Europa-Parlamentets vegne                                                        På Rådets vegne

Formand                                                                                                 Formand

BILAG I

 

Vejledende standardformulering til meddelelsen om rettigheder ▌:

Det eneste formål med denne standardformulering er at give et eksempel på en meddelelse om rettigheder som hjælp til de nationale myndigheder, når der skal udarbejdes en sådan meddelelse om rettigheder nationalt. Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at anvende denne model. Når de udarbejder meddelelsen, kan de ændre denne model for at tilpasse den til de nationale regler og tilføje yderligere nyttig information[11].

Du har følgende rettigheder:

A.         RET TIL AT FÅ ADVOKATBISTAND / RETSHJÆLP

Du har ret til at tale fortroligt med en advokat. En advokat er uafhængig af politiet. Hvis du har brug for hjælp med at få kontakt med en advokat, skal politiet hjælpe dig. I visse tilfælde kan bistanden være gratis. Bed politiet om flere oplysninger.

B.         INFORMATION OM TILTALEN

Du har ret til at få at vide, hvorfor du er blevet anholdt/tilbageholdt, og hvad du mistænkes for at have gjort.

C.         TOLKNING OG OVERSÆTTELSE

Hvis du ikke taler eller forstår sproget, har du ret til tolkebistand. Tolkebistand er gratis. Tolken kan hjælpe dig, når du skal tale med din advokat, og tolken har tavshedspligt om indholdet af samtalen. Du har ret til at få en oversættelse af i det mindste relevante passager af væsentlige dokumenter, herunder alle kendelser afsagt af en domstol, der giver tilladelse til din anholdelse eller til fortsat varetægtsfængsling, alle anklageskrifter og alle domme. Du kan under visse omstændigheder få en mundtlig oversættelse eller et mundtligt sammendrag.

D.         RET TIL IKKE AT UDTALE SIG

Når du bliver udspurgt af politiet eller retslige myndigheder, er du ikke forpligtet til at besvare spørgsmål om den påståede lovovertrædelse. Din advokat kan hjælpe dig med at træffe afgørelse herom.

E.         AKTINDSIGT

Når du bliver anholdt, har du (eller din advokat) ret til aktindsigt i væsentlige dokumenter, som du skal bruge for at gøre indsigelse mod anholdelsen eller tilbageholdelsen. Hvis din sag går til domstolen, har du (eller din advokat) ret til aktindsigt i væsentlige bevismidler for eller imod dig.

F.         UNDERRETNING AF ANDRE OM DIN TILBAGEHOLDELSE / UNDERRETNING AF DIT HJEMLANDS KONSULAT ELLER AMBASSADE

Når du bliver anholdt, oplys da politiet om, hvorvidt du ønsker, at nogen underrettes om tilbageholdelsen, f.eks. et familiemedlem eller din arbejdsgiver. I visse tilfælde kan retten til at informere andre om din tilbageholdelse være midlertidigt begrænset. Politiet kan oplyse dig herom.

Hvis du er udlænding, oplys da politiet om, hvorvidt du ønsker, at dit hjemlands konsulære myndighed eller ambassade underrettes om tilbageholdelsen. Oplys også politiet om, hvorvidt du ønsker at kontakte en repræsentant for dit hjemlands konsulære myndighed eller ambassade.

G.         AKUT LÆGEHJÆLP

Når du bliver anholdt, har du ret til akut lægehjælp. Oplys politiet om, hvorvidt du har behov for akut lægehjælp.

H.         HVOR LÆNGE KAN DU FRIHEDSBERØVES?

Efter anholdelsen kan du frihedsberøves/tilbageholdes i højst ... [det relevante antal timer/dage indsættes]. Ved afslutningen af dette tidsrum skal du enten løslades eller høres af en dommer, der beslutter, om du fortsat skal tilbageholdes. Bed din advokat eller dommeren om oplysninger om mulighederne for at gøre indsigelse mod anholdelsen, opnå en prøvelse af tilbageholdelsen eller anmode om midlertidig løsladelse.

BILAG II

 

Vejledende standardformulering til meddelelsen om rettigheder til personer, der anholdes på grundlag af en europæisk arrestordre

Det eneste formål med denne standardformulering er at give et eksempel på en meddelelse om rettigheder som hjælp til de nationale myndigheder, når der skal udarbejdes en sådan meddelelse om rettigheder nationalt. Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at anvende denne model. Når de udarbejder meddelelsen, kan de ændre denne model for at tilpasse den til de nationale regler og tilføje yderligere nyttig information.

Du er blevet anholdt på grundlag af en europæisk arrestordre. Du har følgende rettigheder.

A.         INFORMATION OM DEN EUROPÆISKE ARRESTORDRE

Du har ret til at blive informeret om indholdet af den europæiske arrestordre, på grundlag af hvilken du er blevet anholdt.

B.         ADVOKATBISTAND

Du har ret til at tale fortroligt med en advokat. En advokat er uafhængig af politiet. Hvis du har brug for hjælp med at få kontakt med en advokat, skal politiet hjælpe dig. I visse tilfælde kan bistanden være gratis. Bed politiet om flere oplysninger.

C.         TOLKNING OG OVERSÆTTELSE

Hvis du ikke taler eller forstår sproget, har du ret til tolkebistand. Tolkebistand er gratis. Tolken kan hjælpe dig, når du skal tale med din advokat, og tolken har tavshedspligt om indholdet af samtalen. Du har ret til at få en oversættelse af den europæiske arrestordre på et sprog, du forstår. Du kan under visse omstændigheder få en mundtlig oversættelse eller et mundtligt sammendrag.

D.         MULIGHED FOR SAMTYKKE

Du kan samtykke i eller afvise at blive overgivet til den stat, der eftersøger dig. Dit samtykke vil indebære, at sagen kan behandles hurtigere. [Mulig tilføjelse i visse medlemsstater: Det kan være vanskeligt eller ligefrem umuligt at ændre denne beslutning senere.] Anmod myndighederne eller din advokat om flere oplysninger.

E.         HØRING

Hvis du ikke samtykker i din overgivelse, har du ret til at blive hørt af en retslig myndighed.

_______________

  • [1]  EUT C 54 af 19.2.2011, s. 48.
  • [2] *                 Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; udgået tekst er markeret med symbolet ▌.
  • [3]                  EUT C 54 af 19.2.2011, s. 48.
  • [4]                  Europa-Parlamentets holdning af …
  • [5]                  EUT C 12 af 15.1.2001, s. 10.
  • [6]                  EUT C 295 af 4.12.2009, s. 1.
  • [7]                  EUT C 115 af 4.5.2010, s. 1.
  • [8]                  EUT L 280 af 26.10.2010.
  • [9]                  KOM(2010)0171 af 20.4.2010.
  • [10] **            36 måneder efter dette direktivs offentliggørelse i EUT.
  • [11]                  Meddelelsen om rettigheder udleveres ved anholdelse/tilbageholdelse, jf. artikel 4, stk. 1, litra a). Dette forhindrer dog ikke medlemsstaterne i at give mistænkte og tiltalte personer skriftlig information i andre situationer under en straffesag.

BEGRUNDELSE

En sikring af fælles minimumsstandarder i straffesager vil både give EU-borgerne en bedre beskyttelse af deres grundlæggende rettigheder og udgøre en hjælp til at overvinde de vanskeligheder, som består ved gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse i straffesager på grund af manglende tillid mellem de retslige myndigheder.

Eftersom det ikke lykkedes at vedtage en horisontal retsakt om proceduremæssige rettigheder i straffesager (et forslag fra Kommissionen fra 2004 om en rammeafgørelse), valgte Rådet at gå gradvist til værks og vedtog den 30. november 2009 en køreplan for proceduremæssige rettigheder, idet det opfordrede Kommissionen til at fremlægge en række lovgivningsmæssige forslag svarende til de i køreplanen anførte foranstaltninger. Det forslag til direktiv om ret til information under straffesager, som Kommissionen fremlagde i juli 2010, udgør andet skridt i den oversigt over foranstaltninger, som indgår i køreplanen for proceduremæssige rettigheder. Forslaget tager sigte på at opstille fælles minimumsstandarder med hensyn til retten til information under straffesager i hele Den Europæiske Union. Den første etape, vedrørende retten til tolkning og oversættelse, er et direktiv, der er vedtaget den 8. oktober 2010.

I henhold til forslaget skal direktivet finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor en person af de kompetente myndigheder i en medlemsstat ved en officiel meddelelse eller på anden måde bliver gjort opmærksom på, at han er mistænkt eller tiltalt for at have begået en lovovertrædelse, og indtil sagens afslutning (inkl. en eventuel appel). Sager i forbindelse med en europæisk arrestordre falder også inden for anvendelsesområdet, mens direktivet i henhold til forslagets betragtning 15 ikke finder anvendelse på sager, der behandles af forvaltningsmyndigheder angående tilsidesættelse af konkurrencelovgivningen, uanset om det er national lovgivning eller EU-lovgivning, medmindre sagen er indbragt for en domstol, der har kompetence i straffesager.

Forslaget har som hovedformål at fastslå, at mistænkte og anklagede personer har ret til at blive informeret om deres rettigheder. Denne information skal, mundtligt eller skriftligt, gives i et enkelt og letforståeligt sprog på et sprog, som den mistænkte eller anklagede kan forstå. Der fastsættes særlige bestemmelser for børn og synshæmmede, blinde og personer, der ikke kan læse. Informationen skal anføres i en såkaldt "Meddelelse om rettigheder”.

I henhold til forslaget skal der gives særlig information i sager, hvor en person frihedsberøves af medlemsstaternes kompetente myndigheder under en straffesag på grundlag af en mistanke om, at de har begået en lovovertrædelse (f.eks. fordi de anholdes af politiet og varetægtsfængsles i henhold til en dommerkendelse). Kun i sådanne sager er medlemsstaterne forpligtet til skriftligt at informere om de processuelle rettigheder.

Foruden en generel ret til at blive informeret om processuelle rettigheder tilsigter forslaget at fastlægge yderligere to særlige rettigheder, nemlig ret til at blive informeret om tiltalen og ret til aktindsigt i sagsakterne. Denne sidste rettighed er imidlertid begrænset, eftersom der i forslaget står, at aktindsigt i visse dokumenter blandt sagens akter kan afslås, hvis dette kan medføre alvorlig risiko for andres liv eller være til alvorlig skade for sikkerheden internt i medlemsstaten, hvor retssagen finder sted.

For at sikre, at retten til at blive informeret rent faktisk overholdes, fastlægger forslaget en procedure til afgørelse af, om en mistænkt eller anklaget er blevet informeret, samt en effektiv modforanstaltning, såfremt dette ikke er tilfældet.

Andre bestemmelser vedrører uddannelse og bestemmelse om opretholdelse af standarderne.

Forslaget omfatter 2 bilag. Bilag I indeholder en vejledende standardformulering til meddelelsen om rettigheder, som skal gives til mistænkte eller tiltalte, der tilbageholdes, mens bilag II omfatter en vejledende standardformulering til meddelelsen om rettigheder til personer, der anholdes på grundlag af en europæisk arrestordre.

Eftersom der er tale om “vejledende” standardformuleringer, kan medlemsstaterne selv bestemme, om de vil anvende dem. Det skal bemærkes, at de to bilag omfatter specifikationer, som går langt videre end det, forslaget omfatter.

Ordførerens holdning

EU-borgerne har ret til at rejse, studere og arbejde inden for EU's område. Disse frihedsrettigheder begrænses imidlertid af medlemsstaternes 27 forskellige retssystemer. EU sigter derfor mod at få etableret et fælles civilretligt område med fælles regler og et intensivt samarbejde. Mens de nuværende lovgivningsmæssige rammer på det retslige område hovedsagelig fokuserer på et forstærket samarbejde mellem medlemsstaternes retslige myndigheder, koncentrerer dette direktiv sig om EU-borgerne og de rettigheder, de nyder, såfremt de bliver indblandet i straffesager. Sker dette i en persons hjemland eller i en anden EU-medlemsstat, skal det finde sted ved en retfærdig rettergang i overensstemmelse med ECHR's retspraksis. Dette betyder overholdelse af grundlæggende processuelle rettigheder, såsom retten til advokatbistand eller tolkning og oversættelse, såfremt dette måtte være nødvendigt.

Man må først og fremmest kende sine rettigheder, hvis man skal kunne få dem overholdt. Undlader de offentlige myndigheder at overholde disse rettigheder, kan retfærdigheden i en straffesag blive sat over styr og føre til justitsmord. Ordføreren udtrykker derfor tilfredshed med målet for Kommissionens forslag, som er at opstille fælles minimumsstandarder med hensyn til retten til information under straffesager i hele EU. Vedtages og gennemføres disse korrekt, udgør de en forbedring af mistænktes og tiltaltes rettigheder, eftersom det sikres at de bliver informeret om deres rettigheder.

I denne betænkning ændres kommissionsforslaget for at sikre, at direktivet dækker alle tilfælde af begrænsninger af den personlige frihed, uanset hvilken begrundelse, den enkelte medlemsstater vælger at anvende for de procedurer, som de anvender ved frihedsberøvelsen. Ingen ved på forhånd, hvor længe en mistænkt vil blive varetægtsfængslet af politiet, eller i hvor lang tid frihedsberøvelsen vil vare. Selvom de forskellige rettigheder, der omtales i meddelelsen om rettigheder, ikke altid gælder, har den mistænkte eller tiltalte ikke desto mindre ret til øjeblikkeligt at blive informeret skriftligt om sine processuelle rettigheder.

Direktivets artikel 3, som fastsætter de processuelle rettigheder, som alle tiltalte og mistænkte i straffesager som minimum skal informeres om, bør udvides med følgende rettigheder:

- Ret til tolkning og oversættelse

- Ret til at få adgang til en advokat

- Betingelserne for at få adgang til gratis advokatbistand

- Ret til at blive informeret om anklagen

- Ret til aktindsigt i bevismaterialet i sagen

- Ret til ikke at udtale sig.

Meddelelsen om rettigheder bør herudover omfatte følgende information af de i direktivet omtalte tilbageholdte personer:

a) antallet af timer/dage, den pågældende vil kunne blive frihedsberøvet, inden han eller hun vil blive ført for en domstol

b) mulighederne for at anke anholdelsen og få tilbageholdelsen taget op til fornyet behandling

c) den maksimale tidsfrist for den tilladte varetægtsfængsling i den pågældendes sag.

Denne skal altid have lejlighed til at læse meddelelsen om rettigheder og skal have lov til at beholde den hos sig i al den tid, frihedsberøvelsen varer.

Det er vigtigt for medlemsstaterne at sikre, at en mistænkt eller tiltalt modtager tilstrækkelig information om tiltalen til at sikre en retfærdig rettergang og mulighederne for effektivt at udøve sin ret til at forsvare sig. I betragtning af de meget forskellige processuelle regler og de forskellige betydning af udtrykket ”sigtelse” inden for medlemsstaterne, forekommer udtrykket ”tiltale” at være mere hensigtsmæssigt. Medlemsstaterne skal ligeledes sikre, at en person, der rejses tiltale imod, modtager tilstrækkelig information om indholdet af og årsagen til tiltalen så hurtigt, som den pågældende i henhold til national lovgivning har ret til at tage skridt til at forsvare sig. En anholdt skal ligeledes, så snart personen frihedsberøves, modtage information om grundene til anholdelsen, herunder om den lovovertrædelse, han eller hun mistænkes for at have begået, jf. artikel 4 i dette direktiv.

Hertil kommer, at begrebet ”sagsakter”, der anvendes i kommissionsforslagets artikel 7, ikke anerkendes i alle medlemsstaterne, og bedre kan udtrykkes ved at anvende udtrykket ”bevismaterialet i sagen”, som gør begrebet bredere. Medlemsstaterne skal altid sikre, at en mistænkt eller tiltalt eller dennes advokat får fuld adgang til det bevismateriale i sagen, som de kompetente myndigheder ligger inde med, senest når efterforskningen af lovovertrædelsen er afsluttet. Den mistænkte eller tiltalte eller dennes advokat kan anmode om en oversigt over det bevismateriale i sagen, som de kompetente myndigheder ligger inde med.

Eftersom det ville være forvirrende med flere meddelelser om rettigheder til brug i forskellige situationer, bør de dækkes af en standardformulering af meddelelse om rettigheder. Det bør være obligatorisk for medlemsstaterne at anvende den i bilag I til dette direktiv anførte standardformulering, og meddelelsen bør mindst omfatte de i dette direktiv fastsatte rettigheder. Direktivet omfatter et andet bilag med en særskilt meddelelse om rettigheder ved en europæisk arrestordre, eftersom gennemførelse af den ikke i alle medlemsstater anses for at være en straffesag. Denne skelnen foretages ligeledes i forbindelse med foranstaltning A og ligger i forlængelse af køreplanen.

Dette direktiv er kun andet skridt i en række foranstaltninger omhandlet i køreplanen om proceduremæssige rettigheder og ses som led i en omfattende lovgivningspakke, der skal fremlægges af Kommissionen inden for de kommende år, og hvormed der vil blive indført et sæt minimumsregler for processuelle rettigheder i straffesager i Den Europæiske Union. Det vil derfor være særdeles glædeligt, hvis Kommissionen ved køreplanens afslutning fremlægger en standardformulering for meddelelse om rettigheder i overensstemmelse med de processuelle rettigheder, som forventes vedtaget inden for de kommende år.

UDTALELSE fra Retsudvalget (27.1.2011)

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ret til information under straffesager
(KOM(2010)0392 – C7-0189/2010 – 2010/0215(COD))

Ordfører for udtalelse: Jan Philipp Albrecht

KORT BEGRUNDELSE

Indledning

Den europæiske menneskerettighedskonvention og EU's charter om grundlæggende rettigheder værner om grundlæggende rettigheder til et forsvar, såsom retten til at have adgang til en advokat, retten til tolkning og oversættelse, retten til at blive informeret om tiltalen, retten til en regelmæssig prøvelse af lovligheden af tilbageholdelsen og retten til at blive stillet for en domstol, men indeholder kun begrænsede oplysninger om, hvorledes disse rettigheder skal beskyttes i praksis.

Det forslag, der for øjeblikket behandles i udvalget har til formål at forbedre rettighederne for mistænkte eller tiltalte, for så vidt angår oplysninger om rettigheder og oplysninger om tiltalen. Det omfatter endvidere den situation, hvor en person er anholdt i henhold til en europæisk arrestordre med henblik på retsforfølgning eller fuldbyrdelse af en dom. Fælles minimumsstandarder for disse rettigheder vil lette anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse og derved forbedre det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne.

Forslaget er anden etape i en række foranstaltninger, som er fastsat i køreplanen om proceduremæssige rettigheder[1], der endvidere omfatter ret til oversætter- og tolkebistand i straffesager[2], ret til juridisk rådgivning og retshjælp, ret til kommunikation med pårørende, arbejdsgivere og konsulære myndigheder og særlig beskyttelse af mistænkte eller tiltalte, som er sårbare, samt en grønbog om varetægtsfængsling.

Kernen i forslaget er at sikre, at den mistænkte eller tiltalte i det mindste er underrettet om tiltalen og sine rettigheder skriftligt i et enkelt og tilgængeligt sprog. Forslaget indeholder to bilag. Det første indeholder en standardformulering til meddelelsen om rettigheder, der skal udleveres i forbindelse med anholdelse. Det andet indeholder en standardformulering til meddelelsen om rettigheder i det særlige tilfælde, hvor en person er blevet anholdt på grundlag af en europæisk arrestordre.

Den rådgivende ordførers holdning

Ordføreren glæder sig over Kommissionens forslag som et yderligere skridt mod at styrke proceduremæssige rettigheder i straffesager i medlemsstaterne og fastsætte et passende grundlag for gensidig anerkendelse af retsafgørelser i straffesager.

Han finder det dog beklageligt, at der i køreplanen for at styrke proceduremæssige rettigheder er blevet valgt en fragmenteret tilgang til håndhævelsen af, hvad der efter hans mening er rettigheder, der ikke kan adskilles fra hinanden. Det er særligt uheldigt, at retten til information blev præsenteret som den anden foranstaltning i køreplanen, hvilket i praksis har ført til et forslag fra Kommissionen, der indeholder "en halv meddelelse om rettigheder ", idet den delvis udelader de andre rettigheder, nemlig retten til advokatbistand, ret til kommunikation med pårørende, arbejdsgivere og konsulære myndigheder samt rettigheder for mistænkte eller tiltalte, som er sårbare. Ved de foreslåede ændringsforslag forsøges at rette op på denne uoverensstemmelse.

Hvad angår meddelelsen om rettigheder vedrørende den europæiske arrestordre, foreslår ordføreren en afklaring af vildledende formuleringer, som forleder den eftersøgte person til at tro, at direkte samtykke til overgivelse er en ret, mens det faktisk fører til, at personen giver afkald på anvendelse af specialitetsreglen i overensstemmelse med artikel 13 i rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre, således at den udstedende judicielle myndighed kan indlede retsforfølgning for andre lovovertrædelser end dem, der er indeholdt i den europæiske arrestordre.

Som helhed mener ordføreren, at Kommissionens forslag er stærkt og fortjener støtte. Desværre vil Rådets holdning, som den fremgår af dets generelle indstilling indeholdt i dokumentnummer 17503/10, alvorligt svække forslaget ved at indføje adskillige henvisninger til national ret og tilføje flere betingelser for at udlevere meddelelsen om rettigheder.

ÆNDRINGSFORSLAG

Retsudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1

Forslag til direktiv

Betragtning 14 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(14a) Dette direktiv finder anvendelse på mistænkte og tiltalte personer på EU's område, uanset deres retlige status, statsborgerskab eller nationalitet.

Ændringsforslag  2

Forslag til direktiv

Betragtning 23

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(23) De relevante medarbejdere i medlemsstaterne bør have tilstrækkelig uddannelse i mistænktes og tiltaltes processuelle rettigheder.

(23) De relevante medarbejdere i medlemsstaterne bør have passende og effektiv uddannelse i mistænktes og tiltaltes processuelle rettigheder.

Ændringsforslag  3

Forslag til direktiv

Betragtning 24 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(24a) I henhold til retspraksis vedrørende artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMRK) bør medlemsstaterne sikre, at en persons sundhed og trivsel er tilstrækkeligt sikret, bl.a. ved at give lægebehandling til en person, der er frataget sin frihed. Oplysninger om medlemsstaternes forpligtelser i henhold til artikel 3 i EMRK bør gives ved anholdelsen.

Begrundelse

Retten til lægebehandling blev fastslået af Menneskerettighedsdomstolen den 17. september 2009 i sagen Enea mod Italien, sag nr. 74912/01, præmis 57-58.

Ændringsforslag  4

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Direktivet finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor en person af de kompetente myndigheder i en medlemsstat ved en officiel meddelelse eller på anden måde bliver gjort opmærksom på, at han er mistænkt eller tiltalt for at have begået en lovovertrædelse, indtil sagen afsluttes, dvs. indtil spørgsmålet om, hvorvidt den mistænkte eller tiltalte har begået lovovertrædelsen, endeligt er afgjort, herunder efter omstændighederne indtil der er idømt straf, og en eventuel appelsag er afgjort.

1. Direktivet finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor en person af de kompetente myndigheder i en medlemsstat ved en officiel meddelelse eller på anden måde bliver gjort opmærksom på, at han eller hun er mistænkt eller tiltalt for at have begået en lovovertrædelse, indtil sagen afsluttes, dvs. indtil spørgsmålet om, hvorvidt den mistænkte eller tiltalte har begået lovovertrædelsen, endeligt er afgjort, herunder efter omstændighederne indtil der er idømt straf, og en eventuel appelsag er afgjort.

(Bemærkning: Ændringen fra "han" til "han eller hun" og fra "hans" til "hans eller hendes" bør foretages i hele teksten.)

Ændringsforslag  5

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. I dette direktiv skal udtrykket "kompetente myndigheder "omfatte, men ikke være begrænset til, politi- og efterforskningsmyndigheder, anklagemyndigheder og dommere.

Ændringsforslag  6

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne sikrer, at enhver, som er mistænkt eller tiltalt for at have begået en lovovertrædelse, straks og i et enkelt og letforståeligt sprog informeres om sine processuelle rettigheder.

1. De kompetente myndigheder sikrer, at enhver, som er mistænkt eller tiltalt for at have begået en lovovertrædelse straks, og under alle omstændigheder inden der foretages en afhøring, i det mindste er informeret skriftligt i et enkelt og letforståeligt sprog om sine processuelle rettigheder.

Ændringsforslag  7

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. De kompetente myndigheder træffer foranstaltninger med henblik på at sikre, at den mistænkte eller tiltalte person forstår de oplysninger, der gives. Hvis der er en mulighed for, at den mistænkte eller tiltalte er sårbar på grund af alder, sprog, manglende evne til at handle eller andre grunde, skal de kompetente myndigheder træffe yderligere foranstaltninger med henblik på at sikre, at disse personer forstår deres rettigheder. Hvor en sådan forståelse kræver bistand fra en kvalificeret tolk i overensstemmelse med direktiv 2010/64/EU eller fra en ansvarlig voksen i tilfælde af et barn eller en person med funktionsnedsættelse, skal den kompetente myndighed også oplyse disse om de relevante rettigheder, således at de kan forklare dem til den mistænkte eller tiltalte. Den mistænkte eller tiltalte skal skriftligt bekræfte, at vedkommende har forstået sine rettigheder.

Ændringsforslag  8

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Informationen i stk. 1 skal mindst omfatte følgende oplysninger:

2. Informationen i stk. 1 skal mindst omfatte følgende oplysninger:

– retten til at få adgang til en advokat, om nødvendigt gratis

– retten til at få adgang til en advokat, om nødvendigt gratis

– retten til at blive informeret om tiltalen og efter omstændighederne at få aktindsigt i sagsakterne

– retten til at blive informeret om tiltalen og efter omstændighederne at få aktindsigt i bevismaterialet i sagen

– retten til tolkning og oversættelse

– retten til tolkning og oversættelse

– retten til uden ophold at blive stillet for en domstol, hvis den mistænkte eller tiltalte anholdes.

– retten til uden ophold at blive stillet for en domstol, hvis den mistænkte eller tiltalte anholdes

 

– retten til ikke at udtale sig og eventuelle konsekvenser af udøvelsen af denne ret i henhold til national lovgivning.

Ændringsforslag  9

Forslag til direktiv

Artikel 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Retten til at få skriftlig information om rettigheder i forbindelse med anholdelse

Retten til at få skriftlig information om rettigheder i forbindelse med anholdelse eller tilbageholdelse

1. Når en person anholdes af de kompetente myndigheder i en medlemsstat i forbindelse med en straffesag, skal den pågældende straks informeres skriftligt om sine processuelle rettigheder (meddelelse om rettigheder). Han skal have lejlighed til at læse meddelelsen om rettigheder og skal have lov til at beholde den hos sig i al den tid, han er frihedsberøvet.

1. Når en person anholdes eller tilbageholdes af de kompetente myndigheder i en medlemsstat i forbindelse med en straffesag, skal den pågældende straks informeres skriftligt om sine processuelle rettigheder (meddelelse om rettigheder). Han eller hun skal have lejlighed til at læse meddelelsen om rettigheder og skal have lov til at beholde den hos sig i al den tid, han eller hun er frihedsberøvet.

2. Meddelelsen om rettigheder skal affattes i et enkelt sprog og mindst indeholde de rettigheder, der er nævnt i artikel 3, stk. 2 og 3. Bilag I til direktivet indeholder en vejledende standardformulering til en sådan meddelelse.

2. Meddelelsen om rettigheder skal affattes i et enkelt sprog og mindst indeholde de rettigheder, der er nævnt i artikel 3, stk. 2 og 2a. Meddelelsen om rettigheder skal mindst omfatte de i bilag I til direktivet anførte elementer.

 

2a. Udover de i henhold til artikel 3 omtalte oplysninger informeres en person, der er blevet anholdt eller tilbageholdt, om

 

(a) antallet af timer eller dage, den pågældende vil kunne være frihedsberøvet, inden han eller hun stilles for en retslig myndighed;

 

(b) proceduren til prøvelse af lovligheden af anholdelsen og til at få tilbageholdelsen taget op til fornyet behandling;

 

(c) den maksimale varighed af varetægtsfængslingen i den pågældendes tilfælde;

 

(d) retten til at kontakte familie, venner og konsulatsembedsmænd;

 

(e) retten til lægebehandling

 

(f) og i givet fald retten til at ansøge om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling.

3. Medlemsstaterne sikrer, at den mistænkte eller tiltalte modtager meddelelsen om rettigheder på et sprog, han forstår, når den pågældende ikke taler eller forstår sproget, sagen behandles på. Medlemsstaterne sikrer, at der findes en ordning, hvorved informationen kan formidles til en mistænkt eller tiltalt, der er synshæmmet eller ikke kan læse. Hvis den mistænkte eller tiltalte er et barn, skal informationen i meddelelsen om rettigheder tillige gives mundtligt på en måde, der er tilpasset barnets alder, modenhed og intellektuelle og følelsesmæssige evner.

3. Medlemsstaterne sikrer, at den mistænkte eller tiltalte modtager meddelelsen om rettigheder på et sprog, den pågældende forstår, når denne ikke taler eller forstår det sprog, sagen behandles på. Medlemsstaterne sikrer, at der findes en ordning, hvorved informationen kan formidles til en mistænkt eller tiltalt, der er synshæmmet eller ikke kan læse. Hvis den mistænkte eller tiltalte er en person, der er sårbar på grund af alder, funktionsnedsættelse eller andre grunde, skal informationen i meddelelsen om rettigheder tillige gives mundtligt på en måde, der er tilpasset personens alder, modenhed og intellektuelle og følelsesmæssige evner.

4. Hvis meddelelsen om rettigheder ikke foreligger på det relevante sprog, skal den mistænkte eller tiltalte informeres om sine rettigheder mundtligt på et sprog, han forstår. I så faldt skal den pågældende have udleveret en meddelelse om rettigheder på et sprog, han forstår, uden unødigt ophold.

4. Hvis meddelelsen om rettigheder ikke foreligger på det relevante sprog, skal den mistænkte eller tiltalte informeres om sine rettigheder mundtligt af en kvalificeret tolk på et sprog, han eller hun forstår, i overensstemmelse med direktiv 2010/64/EU. I så fald skal den pågældende hurtigst muligt have udleveret en meddelelse om rettigheder på et sprog, han eller hun forstår.

Ændringsforslag  10

Forslag til direktiv

Artikel 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne sikrer, at enhver, der er genstand for en sag vedrørende fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, modtager en relevant meddelelse om rettigheder, hvoraf den pågældendes rettigheder i henhold til rammeafgørelse 2002/584/RIA fremgår. Bilag II til direktivet indeholder en vejledende standardformulering til en sådan meddelelse.

Medlemsstaterne sikrer, at enhver, der er genstand for en sag vedrørende fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, modtager en relevant meddelelse om rettigheder, hvoraf alle den pågældendes rettigheder i henhold til rammeafgørelse 2002/584/RIA fremgår. Meddelelsen om rettigheder skal affattes i et enkelt sprog og mindst indeholde de i bilag II til dette direktiv anførte elementer.

Begrundelse

Indholdet af bilaget bør være bindende og afspejle dette direktivs rækkevidde. Alle rettigheder for eftersøgte personer omfattet af rammeafgørelsen 2002/584/RIA bør indgå i den relevante meddelelse om rettigheder.

Ændringsforslag  11

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Informationen i henhold til stk. 1 skal gives straks, være detaljeret og gives på et sprog, den mistænkte eller tiltalte forstår. Hvis den pågældende er et barn, skal information om tiltalen gives på en måde, der er tilpasset barnets alder, modenhed og intellektuelle og følelsesmæssige evner.

2. Informationen i henhold til stk. 1 skal gives straks, være detaljeret og gives på et sprog, den mistænkte eller tiltalte forstår. Hvis den pågældende er en person, der er sårbar på grund af alder, funktionsnedsættelse eller andre grunde, skal information om tiltalen gives på en måde, der er tilpasset den pågældendes alder, modenhed og intellektuelle og følelsesmæssige evner.

Begrundelse

Der bør tages hensyn til alle former for sårbarhed, herunder mental funktionsnedsættelse.

Ændringsforslag  12

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a. Informationen i henhold til denne artikel skal gives mundtligt og så hurtigt, som det er praktisk muligt, også skriftligt.

Ændringsforslag  13

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 3 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3b. Pligten til at give oplysninger i henhold til denne artikel påhviler under hele sagsforløbet, når der fremkommer nye oplysninger.

Ændringsforslag  14

Forslag til direktiv

Artikel 7 – overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Adgang til aktindsigt i sagens akter

Adgang til aktindsigt i bevismateriale i sagen

Begrundelse

Der ikke er nogen fælles forståelse blandt medlemsstaterne af begrebet "sagens akter".

Ændringsforslag  15

Forslag til direktiv

Artikel 7 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Når en mistænkt eller tiltalt anholdes på et hvilket som helst tidspunkt under straffesagen, sikrer medlemsstaterne, at han eller hans advokat får aktindsigt i de dokumenter blandt sagens akter, der er relevante for at afgøre, om anholdelsen eller tilbageholdelsen er lovlig.

1. Når en mistænkt eller tiltalt anholdes på et hvilket som helst tidspunkt under straffesagen, sikrer medlemsstaterne, at den pågældende eller dennes advokat får aktindsigt i de dokumenter blandt sagens akter, der er relevante for at afgøre, om anholdelsen eller tilbageholdelsen er lovlig. Aktindsigt i visse dokumenter kan begrænses, hvis det er i efterforskningens interesse.

Ændringsforslag  16

Forslag til direktiv

Artikel 7 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Når en mistænkt eller tiltalt anholdes på et hvilket som helst tidspunkt under straffesagen, sikrer medlemsstaterne, at han eller hans advokat får aktindsigt i de dokumenter blandt sagens akter, der er relevante for at afgøre, om anholdelsen eller tilbageholdelsen er lovlig.

1. Når en mistænkt eller tiltalt anholdes eller tilbageholdes på et hvilket som helst tidspunkt under straffesagen, sikrer medlemsstaterne, at den pågældende eller dennes advokat får aktindsigt i de dokumenter, der er relevante for at afgøre, om anholdelsen eller tilbageholdelsen er lovlig.

Ændringsforslag  17

Forslag til direktiv

Artikel 7 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Medlemsstaterne sikrer, at en tiltalt eller dennes advokat får aktindsigt i sagens akter, så snart efterforskningen af lovovertrædelsen er afsluttet. Aktindsigt i visse dokumenter blandt sagens akter kan afslås af den kompetente retlige myndighed, hvis aktindsigt i de pågældende dokumenter kan medføre alvorlig risiko for andres liv eller være til alvorlig skade for sikkerheden internt i medlemsstaten, hvor retssagen finder sted. Når hensynet til en retfærdig rettergang tilsiger det, kan den tiltalte eller hans advokat anmode om en oversigt over dokumenterne i sagen.

2. Medlemsstaterne sikrer, at en tiltalt eller dennes advokat får aktindsigt i bevismaterialet i sagen, så snart efterforskningen af lovovertrædelsen er afsluttet. Aktindsigt i visse dokumenter kan afslås af den kompetente retlige myndighed, hvis aktindsigt i de pågældende dokumenter kan medføre alvorlig risiko for andres liv eller være til alvorlig skade for sikkerheden internt i medlemsstaten, hvor retssagen finder sted. Når hensynet til en retfærdig rettergang tilsiger det, kan den tiltalte eller dennes advokat anmode om en oversigt over bevismaterialet i sagen.

Ændringsforslag  18

Forslag til direktiv

Artikel 7 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Medlemsstaterne sikrer, at enhver begrænsning af retten til aktindsigt i bevismaterialet i sagen fastsat i stk. 2 ikke på nogen måde berører den tiltaltes effektive udøvelse af sin ret til et forsvar.

Ændringsforslag  19

Forslag til direktiv

Artikel 7 – stk. 2 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2b. Medlemsstaterne sikrer, at der er et effektivt retsmiddel til rådighed til at indbringe en afgørelse, der ikke tillader adgang til visse dokumenter i bevismaterialet i sagen, for en uafhængig domstol.

Ændringsforslag  20

Forslag til direktiv

Artikel 7 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Der skal indrømmes aktindsigt i sagens akter i så god tid, at den mistænkte eller tiltalte kan forberede sit forsvar eller få prøvet afgørelser truffet forud for retssagen. Der skal gives gratis aktindsigt.

3. Der skal indrømmes aktindsigt i bevismaterialet i sagen i så god tid, at den mistænkte eller tiltalte kan forberede sit forsvar eller få prøvet afgørelser truffet forud for retssagen. Der skal gives gratis aktindsigt.

Ændringsforslag  21

Forslag til direktiv

Artikel 7 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Såfremt en mistænkt eller tiltalt eller dennes advokat har fået adgang til bevismaterialet i sagen, skal de efter anmodning have udleveret kopier heraf. Medlemsstaterne kan tillade, at der opkræves et gebyr for kopier eller fremsendelsen af bevismaterialet. Modtagere af retshjælp skal ikke betale sådanne gebyrer.

Ændringsforslag  22

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. -1 (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

-1. Medlemsstaterne sikrer, at den mistænkte eller tiltalte i overensstemmelse med procedurerne i den nationale lovgivning har ret til at gøre indsigelse mod de kompetente myndigheders mulige undladelse af eller afslag på at give oplysninger i overensstemmelse med dette direktiv.

Begrundelse

Tydeliggørelse af teksten om retsmidler.

Ændringsforslag  23

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne sikrer, at der findes en procedure, så det kan konstateres, om en mistænkt eller tiltalt har modtaget al den information, der er relevant for ham, jf. artikel 3-7.

1. Medlemsstaterne sikrer, at der findes en procedure, så det kan konstateres, om en mistænkt eller tiltalt har modtaget al den information, der er relevant for vedkommende i henhold til dette direktiv.

Ændringsforslag  24

Forslag til direktiv

Bilag I– Titel

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Vejledende standardformulering til meddelelsen om rettigheder til mistænkte og tiltalte i forbindelse med anholdelse

Standardformulering til meddelelsen om rettigheder til mistænkte og tiltalte i forbindelse med anholdelse

Begrundelse

Bilaget bør være bindende.

Ændringsforslag  25

Forslag til direktiv

Bilag I – tabel – nr. B

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

B. Ret til at få advokatbistand

B. Ret til at få advokatbistand. Hvis du ikke kan betale for en advokat, skal politiet give dig oplysninger om, hvorledes du kan få retshjælp.

Ændringsforslag  26

Forslag til direktiv

Bilag I – tabel – nr. C a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Ca. Ret til ikke at udtale sig under afhøring.

Ændringsforslag  27

Forslag til direktiv

Bilag I – tabel – nr. C b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Cb. Ret til at kontakte familie, venner og konsulatsembedsmænd.

Ændringsforslag  28

Forslag til direktiv

Bilag I – tabel – nr. D

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

D. Ret til at få at vide, hvor længe du kan tilbageholdes

D. Ret til at få at vide, hvor længe du kan tilbageholdes, og ret til regelmæssig prøvelse af din tilbageholdelse og ret til midlertidig løsladelse.

Ændringsforslag  29

Forslag til direktiv

Bilag I – tabel – nr. D a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Da. Ret til lægebehandling

Begrundelse

Retten til lægebehandling blev fastslået af Menneskerettighedsdomstolen den 17. september 2009 i sagen Enea mod Italien, sag nr. 74912/01, præmis 57-58.

Ændringsforslag  30

Forslag til direktiv

Bilag I – afsnit C – led 5 (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– Du kan ikke tvinges til at underskrive dokumenter på et sprog, som du ikke forstår. Hvis du nægter at gøre det, vil det ikke blive brugt imod dig.

Ændringsforslag  31

Forslag til direktiv

Bilag I – afsnit C a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Ca. Retten til ikke at udtale sig

 

– Du har ret til ikke at udtale dig, når du bliver udspurgt af politiet.

 

[– Hvis du vælger at gøre brug af denne ret, kan det have følgende konsekvenser: [...] ]

Begrundelse

Dette kompromis er nødvendigt for at afspejle henvisningen til national lovgivning. De kantede parenteser angiver en plads, der i givet fald skal anvendes og udfyldes af medlemsstaterne i overensstemmelse med national lovgivning.

Ændringsforslag  32

Forslag til direktiv

Bilag I – afsnit C b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Cb. Kontakt med venner, familie og konsulære myndigheder

 

Du har ret til at kontakte dine venner og familie.

 

Politiet skal hjælpe dig med at kontakte venner, familie og i givet fald dit lands konsulære myndighed eller ambassade. De skal gøre dette hurtigst muligt efter, at du er blevet tilbageholdt.

 

[– Der vil blive taget kontakt på dine vegne, hvis [...] ]

 

Personale fra ambassaden eller den konsulære myndighed kan besøge dig og sørge for en advokat til at hjælpe dig.

Begrundelse

Dette kompromis er nødvendigt for at afspejle henvisningen til national lovgivning. De kantede parenteser angiver en plads, der i givet fald skal anvendes og udfyldes af medlemsstaterne i overensstemmelse med national lovgivning.

Ændringsforslag  33

Forslag til direktiv

Bilag II – tabel – punkt B

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

C. Ret til at få advokatbistand

B. Ret til at få advokatbistand. Hvis du ikke kan betale for en advokat, skal politiet give dig oplysninger om, hvorledes du kan få retshjælp.

Ændringsforslag  34

Forslag til direktiv

Bilag II – tabel – nr. C a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Ca. Ret til at kontakte familie, venner og konsulatsembedsmænd

Ændringsforslag  35

Forslag til direktiv

Bilag II – tabel – punkt D

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

D. Ret til at blive informeret om din ret til at samtykke i overgivelse

D. Ret til at beslutte, om du vil give samtykke til overgivelse til et andet land

Ændringsforslag  36

Forslag til direktiv

Bilag II – tabel – punkt E

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

E. Ret til at blive hørt, hvis du ikke er enig i overgivelsen

(Vedrører ikke den danske tekst)

Ændringsforslag  37

Forslag til direktiv

Bilag II – tabel – nr. E a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Ea. Ret til løbende oplysninger og regelmæssig prøvelse af din frihedsberøvelse

Ændringsforslag  38

Forslag til direktiv

Bilag II – tabel – nr. F a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Fa. Ret til lægebehandling

Begrundelse

Retten til lægebehandling blev fastslået af Menneskerettighedsdomstolen den 17. september 2009 i sagen Enea mod Italien, sag nr. 74912/01, præmis 57-58.

Ændringsforslag  39

Forslag til direktiv

Bilag II – afsnit C – led 5 (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– Du kan ikke tvinges til at underskrive dokumenter på et sprog, som du ikke forstår. Hvis du nægter at gøre det, vil det ikke blive brugt imod dig.

Ændringsforslag  40

Forslag til direktiv

Bilag II – afsnit C a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Ca. Kontakt med venner, familie og konsulære myndigheder

 

– Du har ret til at kontakte dine venner og familie.

 

– Politiet skal hjælpe dig med at kontakte venner, familie og i givet fald dit lands konsulære myndighed eller ambassade. De skal gøre dette hurtigst muligt efter, at du er blevet tilbageholdt.

 

[– Kontakt vil blive oprettet på dine vegne, hvis [...] ]

 

– Personale fra ambassaden eller den konsulære myndighed kan besøge dig og sørge for en advokat til at bistå dig.

Begrundelse

Dette kompromis er nødvendigt for at afspejle henvisningen til national lovgivning. De kantede parenteser angiver en plads, der i givet fald skal anvendes og udfyldes af medlemsstaterne i overensstemmelse med national lovgivning.

Ændringsforslag  41

Forslag til direktiv

Bilag II – afsnit D

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

D. Din ret til at samtykke i overgivelse

D. Overgivelse

– Du har ret til at samtykke i overgivelse på grundlag af en europæisk arrestordre. Dette vil normalt betyde, at sagen kan behandles hurtigere.

– Du kan give samtykke til overgivelse på grundlag af en europæisk arrestordre til det land, som har anmodet om din overgivelse. Du er ikke forpligtet til at give samtykke til overgivelsen.

– Hvis du samtykker i overgivelse, kan det være svært at ændre denne beslutning senere. Du bør tale med en advokat, inden du beslutter, om du vil samtykke i overgivelse.

– Hvis du samtykker i overgivelse, kan det være svært at ændre denne beslutning senere.

 

– Du bør tale med en advokat, inden du beslutter, om du vil samtykke i overgivelse. Der er særlige grunde du kan påberåbe dig for at forhindre overgivelse. En advokat kan hjælpe dig med at afgøre, om de gælder i dit tilfælde.

Ændringsforslag  42

Forslag til direktiv

Bilag II – afsnit E

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

– Hvis du ikke samtykker i at blive overgivet til den medlemsstat, der eftersøger dig, har du ret til at blive stillet for en dommer og forklare, hvorfor du ikke vil give dit samtykke.

– Hvis du ikke giver samtykke til overgivelse har du ret til at blive stillet for en dommer til en høring og forklare, hvorfor du ikke vil give dit samtykke.

 

– Dommeren vil træffe afgørelse om, hvorvidt den europæiske arrestordre er blevet udstedt korrekt, lovligt og hensigtsmæssigt, og om du bør sendes til det land, som har anmodet om din overgivelse.

 

– Du har ret til at lade dig repræsentere af en advokat ved denne høring.

 

–Hvis du ikke kan betale for en advokat, skal du modtage oplysninger om, hvordan du får juridisk bistand.

Ændringsforslag  43

Forslag til direktiv

Bilag II – Titel E a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Ea. Ret til løbende oplysninger og regelmæssig prøvelse af din frihedsberøvelse

 

- Du har ret til løbende oplysninger om grundene til din frihedsberøvelse og til regelmæssig prøvelse af disse grunde.

 

–Hvis du ikke løslades, skal du stilles for en domstol inden [X] timer efter, at du er blevet frihedsberøvet.

PROCEDURE

Titel

Ret til information under straffesager

Referencer

KOM(2010)0392 – C7-0189/2010 – 2010/0215(COD)

Korresponderende udvalg

LIBE

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI

7.9.2010

 

 

 

Rådgivende ordfører

       Dato for valg

Jan Philipp Albrecht

27.10.2010

 

 

Behandling i udvalg

1.12.2010

 

 

 

Dato for vedtagelse

27.1.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

22

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Raffaele Baldassarre, Sebastian Valentin Bodu, Françoise Castex, Christian Engström, Marielle Gallo, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Klaus-Heiner Lehne, Alajos Mészáros, Bernhard Rapkay, Evelyn Regner, Francesco Enrico Speroni, Dimitar Stoyanov, Diana Wallis, Cecilia Wikström, Zbigniew Ziobro, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Piotr Borys, Vytautas Landsbergis, Kurt Lechner, Eva Lichtenberger, Toine Manders, Arlene McCarthy

  • [1]  Det Europæiske Råds konklusioner, 10. og 11. december 2009. Rådets resolution af 30. november 2009 om en køreplan med henblik på at styrke mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager, 2009/C 295/1, EUT C 295 af 4.12.2009.
  • [2]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU af 20. oktober 2010 om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager, EUT L 280 af 26.10.2010.

PROCEDURE

Titel

Ret til information under straffesager

Referencer

KOM(2010)0392 – C7-0189/2010 – 2010/0215(COD)

Dato for høring af EP

20.7.2010

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

LIBE

7.9.2010

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI

7.9.2010

 

 

 

Ordfører

       Dato for valg

Birgit Sippel

26.10.2010

 

 

 

Behandling i udvalg

13.9.2010

9.12.2010

17.3.2011

2.5.2011

 

23.11.2011

 

 

 

Dato for vedtagelse

23.11.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

48

0

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jan Philipp Albrecht, Alexander Alvaro, Roberta Angelilli, Vilija Blinkevičiūtė, Mario Borghezio, Emine Bozkurt, Simon Busuttil, Philip Claeys, Carlos Coelho, Tanja Fajon, Kinga Gál, Nathalie Griesbeck, Sylvie Guillaume, Anna Hedh, Salvatore Iacolino, Lívia Járóka, Timothy Kirkhope, Monica Luisa Macovei, Véronique Mathieu, Georgios Papanikolaou, Carmen Romero López, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Csaba Sógor, Renate Sommer, Rui Tavares, Valdemar Tomaševski, Kyriacos Triantaphyllides, Wim van de Camp, Axel Voss, Manfred Weber, Tatjana Ždanoka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Elena Oana Antonescu, Michael Cashman, Anna Maria Corazza Bildt, Cornelis de Jong, Leonidas Donskis, Evelyne Gebhardt, Franziska Keller, Marian-Jean Marinescu, Joanna Senyszyn, Cecilia Wikström, Glenis Willmott

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Sergio Gaetano Cofferati, Ismail Ertug, Esther Herranz García, Kent Johansson, Marit Paulsen, Ivo Vajgl, Andrea Zanoni

Dato for indgivelse

25.11.2011