BETÆNKNING om den foreslåede udnævnelse af Henrik Otbo til medlem af Revisionsretten

25.11.2011 - (C7‑0345/2011 – 2011/0810(NLE))

Budgetkontroludvalget
Ordfører: Inés Ayala Sender

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om den foreslåede udnævnelse af Henrik Otbo til medlem af Revisionsretten

(C7‑0345/2011 – 2011/0810(NLE))

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7‑0345/2011),

–   der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 23. november 2011 foretog en høring af den af Rådet foreslåede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 108,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0416/2011),

A. der henviser til, at Henrik Otbo opfylder de i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsatte krav,

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Henrik Otbo til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

BILAG 1: CURRICULUM VITÆ FOR Henrik Otbo

Navn: Henrik Otbo

Født: Den 14. november 1949 i København

Nationalitet: Dansk

Nuværende stilling: Rigsrevisor i Danmark

Uddannelse: Cand.polit. fra Københavns universitet i 1976

Karriere:

1995 -      :  Rigsrevisor

1991-1995:  Underviser i erhvervs- og samfundsbeskrivelse, Handelshøjskolen i København

1989-1995:  Kontorchef i Rigsrevisionen

1988-1991:  Underviser i teoretisk statistik, Københavns Universitet

1988-1989:  Fuldmægtig i Rigsrevisionen

1985-1988:  Kabinetschef for det danske medlem, Den Europæiske Revisionsret

1984-1985:  Attaché for det danske medlem, Den Europæiske Revisionsret

1980-1983:  Underviser i erhvervs- og samfundsbeskrivelse samt i 1983 tillige i teoretisk statistik på Handelshøjskolen i København

1976-1984:  Fuldmægtig i Rigsrevisionen

Formand for INTOSAI’s Professional Standards Committee (PSC) siden 2004. INTOSAI er den internationale sammenslutning af rigsrevisioner. PSC har ansvaret for at udvikle professionelle revisionsstandarder til brug for rigsrevisionerne.

Sprog: Dansk, engelsk, fransk og tysk.

BILAG 2: Henrik OtboS SVAR PÅ SPØRGESKEMAET

Faglig erfaring

1. Hvilke aspekter af Deres faglige erfaring inden for offentlige finanser samt offentlig forvaltning eller forvaltningsrevision vil De fremhæve?

Min uddannelsesmæssige baggrund er en mastergrad i økonomi. Den røde tråd i min karriere er offentlig revision. Jeg blev ansat i Rigsrevisionen i Danmark i mine unge år. Jeg har i løbet af min karriere i mange år også undervist i statistik og samfundsfag på Handelshøjskolen/CBS og Københavns Universitet.

Fra 1984-1988 var jeg så heldig at blive udstationeret til Luxembourg for at arbejde i kabinettet for det danske medlem af Den Europæiske Revisionsret. Her lærte jeg EU-systemet at kende indefra. Jeg oplevede også, hvor vigtigt internationalt samarbejde er.

Da jeg blev forfremmet til kontorchef efter at være kommet tilbage til Rigsrevisionen i Danmark, var et af mine hovedansvarsområder revision af EU-midler. Mit kontor udarbejdede flere særberetninger om brugen af EU-midler i Danmark.

Jeg blev endvidere udnævnt til dansk EU-forbindelsesofficer og til Rigsrevisionens internationale kontaktperson til INTOSAI (Den Internationale Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder) og EUROSAI (Den Europæiske Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder). Disse poster gav mig både et internationalt perspektiv og inspiration til revisionsarbejdet i Rigsrevisionen i Danmark.

Jeg blev udnævnt til rigsrevisor i Danmark i 1995 og beklæder fortsat denne stilling.

Jeg har som rigsrevisor sikret Rigsrevisionens faglige udvikling. Rigsrevisionen har i min tid leveret rettidig og relevant revision af høj kvalitet til statsrevisorerne, Folketinget og forvaltningen.

Jeg har etableret gode arbejdsrelationer med alle Rigsrevisionens interessenter og samtidig opretholdt institutionens uafhængighed. Rigsrevisionen i Danmark har siden 2004 været formand for INTOSAI’s Professional Standards Committee. Komitéen har 68 øverste revisionsmyndigheder som medlemmer. I 2010 leverede komitéen på INTOSAI’s kongres, INCOSAI, et fuldt sæt faglige standarder, som alle øverste revisionsmyndigheder skal implementere.

2. Hvilke tre af de beslutninger, De har været med til at træffe i Deres professionelle liv, anser De for at være de vigtigste?

Jeg har i min tid som rigsrevisor generelt arbejdet for at være med til at udvikle det danske samfund ved at levere korrekt revision. Da Rigsrevisionen har adgang til alle sektorer, har det også været vigtigt for mig at benytte denne adgang til at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed – og fremme bedste praksis – i hele forvaltningen.

Mit fokus på at levere den rigtige revision på det rigtige tidspunkt har været forbundet med beslutninger på tre væsentlige områder:

1.  Styrkelse af dialogen:

· med statsrevisorerne for at sikre, at Rigsrevisionen opfylder statsrevisorernes krav og forventninger og leverer revision af høj kvalitet. Dette har jeg f.eks. gjort ved at arrangere årlige besøg i Rigsrevisionen for statsrevisorerne, ved at involvere dem i planlægningen af revisionen og ved at udsende memoranda om igangværende revisioner

· med forvaltningen ved at udveksle viden, udveksle risikovurderinger og komme med anbefalinger for at sikre, at revisionerne skaber værdi i forhold til forvaltningen. Som eksempel kan nævnes, at Rigsrevisionen har arrangeret nationale konferencer om offentlig revision. Emnet for den seneste konference her i oktober var, hvordan revision i den offentlige sektor skaber værdi.

2.  Udvikling af kompetencer og revisionsstandarder for offentlige revisorer – både på nationalt og internationalt plan. Rigsrevisionen i Danmark har sammen med andre offentlige revisorer etableret en certificeringsordning for offentlige revisorer. Ordningen skaber fælles rammer for alle offentlige revisorer og giver grundlag for revisioner af høj kvalitet. Jeg vil også igen henvise til formandskabet for INTOSAI’s Professional Standards Committee. Dette arbejde har givet alle INTOSAI’s medlemmer et fuldt sæt faglige standarder særligt for offentlige revisorer.

3.  Gennemførelse af kundeundersøgelser for Rigsrevisionen i 1999, 2001 og 2009 og et peer review i 2006 for at sikre, at Rigsrevisionen leverer relevante revisioner.

Uafhængighed

3. I henhold til traktaten udfører Revisionsrettens medlemmer deres hverv i "fuldkommen uafhængighed". Hvordan vil De varetage denne pligt i forbindelse med Deres kommende hverv?

Reglerne i traktaten om uafhængighed ligner dem, der gælder for min stilling som rigsrevisor i Danmark, så jeg er vant til at anvende sådanne regler.

For det første er det i Danmark kun statsrevisorerne, der har ret til at anmode rigsrevisor om at foretage revisioner. Det har dog i løbet af mine 16 år i tjenesten været min erfaring, at mange andre berørte parter har gode idéer om Rigsrevisionens arbejdsplaner.

For det andet interesserer medierne sig i stigende grad for revisionsarbejdet. Det har været noget af en balancegang at være åben i forhold til pressen, men samtidig sikre, at revisorerne kan arbejde uforstyrret.

For det tredje er det min erfaring, at kritisk forvaltningsrevision i forbindelse med centrale spørgsmål kan føre til vanskelige diskussioner med og kritiske svar fra de involverede institutioner.

Jeg tror, at disse tre dilemmaer altid vil være til stede, og at det er vigtig at finde den rigtige balance i den enkelte situation.

Jeg vil derfor med henblik på at sikre fuldkommen uafhængighed naturligvis ikke anmode om eller tage imod instrukser fra andre, det være sig fra regeringen eller fra andre organer. Jeg vil behandle hver enkelt revision på en professionel måde i overensstemmelse med internationale revisionsstandarder. Desuden vil jeg følge bestemmelserne i traktaten og i Rettens forretningsorden, adfærdskodeks og etiske retningslinjer.

Min uafhængighed vil dog ikke forhindre mig i at gå i dialog med Rettens relevante interessenter. Retten har en vigtig rolle at spille med at levere relevante revisionsresultater og kommunikere dem på en klar måde.

4. Har De fået meddelt decharge for de forvaltningsopgaver, De tidligere har varetaget, hvis disse har været underkastet en sådan procedure?

Der gælder ikke en sådan procedure i Danmark.

5. Har De forretningsmæssige eller økonomiske besiddelser eller andre forpligtelser, som kunne være uforenelige med Deres fremtidige hverv? Er De villig til at oplyse Rettens formand om alle Deres finansielle interesser og andre forpligtelser og offentliggøre disse oplysninger? Er De villig til at gøre nærmere rede for eventuelle verserende retssager, De måtte være involveret i?

Jeg har ikke nogen forretningsmæssige besiddelser, som kunne være uforenelige med mit hverv. Jeg er fuldt ud villig til at oplyse Rettens formand om alle mine finansielle interesser og andre forpligtelser og offentliggøre disse oplysninger. Jeg er ikke involveret i nogen verserende retssager.

6. Er De indstillet på at træde tilbage fra en post, De er valgt til, eller at opgive et hverv, som indebærer forpligtelser i et politisk parti, efter udnævnelsen til medlem af Retten?

Jeg er ikke valgt til nogen post eller noget hverv, som indebærer forpligtelser i et politisk parti.

7. Hvordan vil De behandle tilfælde af betydelige uregelmæssigheder eller endog bedrageri- og/eller korruptionssager, hvor personer fra Deres hjemland er involveret?

Jeg vil behandle sådanne sager ved at anvende Rettens procedurer for den pågældende type sager. Dette vil sikre, at sådanne sager behandles ens og korrekt, uanset hvor de pågældende personer kommer fra. Der er pligt til at overgive sagen til OLAF, hvis der er mistanke om eller tegn på bedrageri og/eller korruption.

Jeg har kun skullet behandle meget få tilfælde af bedrageri i Danmark. Men i hvert eneste tilfælde har Rigsrevisionen taget sagen meget alvorligt og arbejdet tæt sammen med de berørte myndigheder.

Jeg finder det meget vigtigt, at Rettens arbejde er med til at skabe et gennemsigtigt og ansvarligt EU. Gennem et tæt samarbejde med OLAF om forebyggelse af uregelmæssigheder og bedrageri er Retten med til at fokusere på en forsvarlig økonomisk forvaltning af EU-midler.

Varetagelse af opgaver

8. Hvad kendetegner efter Deres opfattelse en kultur for forsvarlig økonomisk forvaltning i enhver offentlig tjeneste?

Forsvarlig økonomisk forvaltning bygger på principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Det betyder, at institutionerne skal opstille målsætninger, benytte relevante resultatindikatorer og etablere passende interne kontrol- og revisionssystemer med henblik på at sikre en høj grad af gennemførelse og efterlevelse. Det er af afgørende betydning for en kultur for forsvarlig økonomisk forvaltning, at den øverste ledelse fokuserer på at forvalte og følge op på målsætningerne.

Institutioner med en kultur for forsvarlig økonomisk forvaltning betragtes som ansvarlige og gennemsigtige, idet de klart viser deres effektivitet over for deres "ejere" og den europæiske offentlighed i almindelighed.

9. I henhold til traktaten bistår Retten Parlamentet med udøvelsen af dets kontrolbeføjelser i forbindelse med gennemførelsen af budgettet. Hvordan vil De beskrive Deres indberetningspligt til Europa-Parlamentet og navnlig dettes Budgetkontroludvalg?

Det er helt afgørende, at Parlamentet fører kontrol med Kommissionens gennemførelse af budgettet. Det giver EU’s borgere sikkerhed for, at de penge, de betaler, bliver brugt fornuftigt, efter hensigten, lovligt og i overensstemmelse med reglerne og så effektivt som muligt. Denne proces styrker i mine øjne den demokratiske dialog og er på langt sigt også med til at skabe større tillid hos borgerne og dermed større samhørighed i EU. Retten har en vigtig rolle i den forbindelse, da den er en af de vigtigste kilder til oplysninger om, hvordan budgetmyndighedernes intentioner bliver ført ud i livet. Oplysningerne meddeles i årsberetningen, som først og fremmest beskæftiger sig med finansiel revision og overensstemmelsesrevision, og i særberetningerne, som hovedsageligt handler om forvaltningsrevisioner. Rettens ansvar rækker dog videre end til at sende beretninger til Parlamentet, da den har pligt til at bistå Budgetkontroludvalget så vidt muligt.

Jeg betragter Parlament og navnlig Budgetkontroludvalget som Rettens vigtigste kunde, og jeg mener derfor, at der skal være nære forbindelser mellem Budgetkontroludvalget og Retten med henblik på at gøre Parlamentets kontrol med EU’s finanser så effektiv som muligt. Retten og Budgetkontroludvalget er nødt til at føre en vedvarende og effektiv dialog, og Retten skal være lydhør over for Parlamentets ønsker og forventninger, samtidig med at den sikrer sin uafhængighed.

10. Hvilken form for merværdi mener De, resultatrevision kan tilføre, og hvordan bør resultaterne indarbejdes i forvaltningen?

Det er min overbevisning, at både finansiel revision og resultatrevision bør tilføre forvaltningen merværdi.

Resultatrevision har imidlertid til formål at sikre, at man får noget for pengene, og bør i EU-sammenhæng forbedre EU’s økonomiske forvaltning. Resultatrevisionen bør sikre, at budgettet gennemføres i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Det er vigtigt for alle EU-borgere, at EU’s midler anvendes korrekt, og Retten har derfor en vigtig rolle med at levere relevante resultatrevisioner af EU-midler.

Ved at levere rettidige og relevante resultatrevisioner af høj kvalitet fokuserer Retten på en forsvarlig økonomisk forvaltning af EU’s midler. Formålet med sådanne revisioner er selvfølgelig at opnå bedre resultater for pengene. Desværre er det ikke alle EU’s aktiviteter, der har tilstrækkelige målsætninger og de nødvendige indikatorer til, at Retten kan revidere den opnåede effektivitet. Retten kan i sådanne tilfælde være nødt til at revidere systemerne til økonomisk forvaltning, kombineret med illustrative eksempler på tvivlsom effektivitet og produktivitet.

Både Rettens finansielle revision og dens resultatrevision bør give Europa-Parlamentet et solidt grundlag for dets kommende beslutninger om brug af EU-midler.

11. Hvordan ville samarbejdet mellem Revisionsretten, de nationale revisionsmyndigheder og Parlamentet (Budgetkontroludvalget) om revision af EU's budget kunne forbedres?

Min erfaring fra samarbejdet med de danske statsrevisorer har lært mig, hvor vigtigt det er at føre en vedvarende dialog med henblik på at kunne opfylde forventningerne. Jeg vil derfor gøre mit bedste for at støtte og styrke dialogen mellem Budgetkontroludvalget og Retten.

Retten og de øverste revisionsmyndigheder i EU har allerede i årevis haft et velfungerende samarbejde. Vi arbejder sammen i gensidig respekt og på lige fod. Jeg synes dog, at der er behov for at udvikle samarbejdet om både finansiel revision og forvaltningsrevision. Hvis Retten i højere grad baserer sit arbejde på resultaterne af de øverste nationale revisionsmyndigheders revision, vil Retten kunne bruge ressourcer på anden relevant revision.

Og jeg tror, at der er behov for en sådan udvikling. Det vil i de kommende år blive endnu vigtigere, at Retten skaber merværdi ved at tilvejebringe klare revisionsresultater, der giver de europæiske beslutningstagere et solidt grundlag. EU-medlemsstaterne – både i og uden for eurozonen – kæmper med en hård finanskrise. Retten og de øverste nationale revisionsmyndigheder bør benytte denne lejlighed til at slå revisionskræfterne sammen. Det glæder mig derfor, at det på EU-kontaktudvalgets møde for nylig blev besluttet at udvide samarbejdet og derved yde vores bidrag til at overvinde krisen.

Jeg mener, at Retten har en vigtig rolle i dette samarbejde, og at Retten er det logiske forbindelsesled mellem de øverste revisionsmyndigheder i EU og Europa-Parlamentet.

Andre spørgsmål

Ville De trække Deres kandidatur tilbage, hvis Parlamentet afgav en negativ udtalelse om Deres udnævnelse til medlem af Retten?

Ja, jeg kan ikke se, hvordan jeg skulle kunne arbejde effektivt for at bistå Parlamentet uden at have dets tillid.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	23.11.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	22 1 1
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Jean-Pierre Audy, Inés Ayala Sender, Andrea Cozzolino, Tamás Deutsch, Jens Geier, Ingeborg Gräßle, Iliana Ivanova, Monica Luisa Macovei, Jan Mulder, Jan Olbrycht, Crescenzio Rivellini, Georgios Stavrakakis, Søren Bo Søndergaard
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Zuzana Brzobohatá, Edit Herczog, Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, Czesław Adam Siekierski, Derek Vaughan
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	George Sabin Cutaş, Leonidas Donskis, Pat the Cope Gallagher, Cristina Gutiérrez-Cortines, Marian Harkin, Sampo Terho