om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol mellem Den Europæiske Union og Republikken Guinea-Bissau om de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter

(15178/2011 – C7-0003/2012 – 2011/0257(NLE))

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15178/2011),

–   der henviser til det vedtagne udkast til protokol mellem Den Europæiske Union og Republikken Guinea-Bissau om de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i den nuværende fiskeripartnerskabsaftale mellem de to parter (15179/2011),

–   der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0003/2012),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 7,

–   der henviser til henstilling fra Fiskeriudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og fra Budgetudvalget (A7-0017/2012),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  opfordrer Kommissionen til at sende Parlamentet protokollen og konklusionerne fra møderne i den i aftalens artikel 10 nævnte Blandede Komité samt den i artikel 3 og 9 i den nye protokol nævnte årlige programmering og den tilhørende årlige rapport; opfordrer Kommissionen til at fremme deltagelse af Europa-Parlamentets repræsentanter som observatører i Den Blandede Komités møder; opfordrer Kommissionen til inden den nye protokols udløb at forelægge Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om dens gennemførelse og undlade at pålægge adgangen til dette dokument unødvendige restriktioner;

3.  anmoder Kommissionen og Rådet om inden for rammerne af deres respektive beføjelser straks at underrette Europa-Parlamentet fuldt ud i alle faser af procedurerne vedrørende den nye protokol og dens fornyelse, jf. artikel 13, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 218, stk. 10, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Republikken Guinea-Bissaus regeringer og parlamenter.

Indledning

Den 17. marts 2008 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 241/2008(1) om indgåelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau med en gyldighed på 4 år og med stiltiende forlængelse, medmindre en af parterne opsiger den. Fiskeripartnerskabsaftalen blev ledsaget af en protokol, der fastsatte fiskerimulighederne og den finansielle modydelse for perioden fra 16. juni 2007 til 15. juni 2011.

Forhandlingerne om en ny protokol blev forsinket af samrådene mellem EU og Guinea-Bissau i 2011 i henhold til Cotonouaftalens artikel 96. Da der ikke var lang tid tilbage til at indgå en ny protokol, inden den foregående udløb, besluttede parterne at indgå en protokol for ét år og således give begge parter tid til at vurdere perspektiverne for en fremtidig protokol af længere varighed.

Som følge heraf blev der den 15. juni 2011 paraferet en ny protokol, der dækkede en periode på ét år fra 16. juni 2011. Rådets indgåelse af denne protokol kræver Europa-Parlamentets forudgående godkendelse i henhold til artikel 43, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Denne procedure iværksattes sideløbende med procedurerne for Rådets afgørelse om undertegnelse af protokollen på EU's vegne og om den midlertidige anvendelse af protokollen selv og for Rådets forordning vedrørende fordelingen af fiskerimuligheder blandt EU-medlemsstaterne(2).

For at gøre det muligt for EU-fiskerfartøjer at fortsætte deres fiskeri indtil afslutningen af procedurerne for protokollens indgåelse åbner artikel 14 i den nye protokol mulighed for dennes midlertidige anvendelse fra den 16. juni 2011. I henhold til artikel 14, stk. 3, skal parterne tilstræbe at afslutte forhandlingerne om en fremtidig protokol senest den 15. marts 2012.

Den nye protokol undertegnedes af begge parter den 20. december 2011, og Parlamentet modtog anmodningen om godkendelse den 5. januar 2012.

Den nye protokols indhold

I nedenstående tabel sammenfattes hovedelementerne i den nye protokol samt fordelingen af fiskerimuligheder mellem de berørte medlemsstater, som er genstand for en særlig forordning fra Rådet. Vilkårene fra den udløbne protokol for perioden 2007-2011 fornys og forbliver stort set uændrede.

Dog indeholder den nye protokol supplerende klausuler om suspension og revision af den finansielle modydelse og om suspension af protokollens gennemførelse i tilfælde af overtrædelse af menneskerettighederne og de demokratiske principper på væsentlige og grundlæggende punkter, jf. Cotonouaftalens artikel 9 (se artikel 7 og 11).

Ordførerens bemærkninger og konklusioner

Guinea-Bissau er et tropisk vestafrikansk land med begrænsede naturressourcer og et indbyggertal på omkring 1,6 mio. Det er et af de mindst udviklede og fattigste lande i verden. Økonomien er i høj grad en landbrugsøkonomi og meget afhængig af eksport af en enkelt afgrøde, nemlig cashewnødder. Landet er i høj grad afhængigt af donorstøtte, som udgjorde 31 % af nationalindkomsten i 2008. EU er den største donor og stod for omkring en tredjedel af den internationale donorstøtte (omkring 100 mio. EUR) i 2008. En potentielt fordelagtig handel med EU inden for fiskeriprodukter forhindres af manglende overholdelse af EU's sundhedsbestemmelser.

Guinea-Bissau har mange fiskeriressourcer, både kystnære og oceaniske arter. Omkring 10-12 000 småfiskere driver fiskeri i kystområderne. Fangsten fra den ikke-industrielle sektor er for nylig blevet vurderet til at udgøre 30-50 000 ton om året, langt mere, end man tidligere har troet, og afhængigheden af fiskeri som fødevarekilde er formentlig meget stor i betragtning af manglen på alternative kilder til animalsk protein.

Ifølge en evalueringsrapport udarbejdet af uafhængige eksperter(3) var der i løbet af 2007 og 2008 årligt omkring 124 industrielle fiskerfartøjer, der drev fiskeri i Guinea-Bissaus fiskerizone. Udover aftalen med EU har Guinea-Bissau bilaterale fiskeriaftaler med Senegal og Kina, som begge blev fornyet i 2010.

Produktionen fra det samlede industrielle fiskeri (inklusive EU's andel) blev vurderet til at være på 53 000 ton i 2008. Samlet set udgøres omkring halvdelen af produktionen af små pelagiske fisk såsom makrel, hestemakrel og sardineller. Omkring 40 % er bundfisk, repræsenteret ved en lang række arter, herunder brasenarter, gryntefisk, trommefisk, malle- og tungearter. Omkring 5 % af fangsten udgøres af cephalopoder, mest i form af tiarmede og ottearmet blæksprutter. Tunarter står for 5 % og rejer og krabber for bare 2 %.

I den foregående protokols gyldighedsperiode blev der afholdt 4 møder i Den Blandede Komité (juli 2008, marts 2010, marts og juni 2011). Der fandt også en aktiv dialog sted mellem parterne gennem regelmæssige kontrolbesøg og under forhandlingsrunderne i oktober 2010 og juni 2011 om fornyelse af protokollen. Gennemførelsesprocessen for det vedtagne politiske grundlag blev svækket af den politiske og økonomiske ustabilitet i den guineanske regering og fiskeriadministrationens strukturelle vanskeligheder. Den Fælles Videnskabelige Komité, omhandlet i aftalens artikel 4, stk. 1, mødtes først for første gang i september 2010. Men på trods af den kun delvise opfyldelse af målene inden for den tidsramme, der var fastsat af parterne, er der blevet gjort store fremskridt i retning af aftalte strategiske mål, især i relation til styrkelse af fiskeriovervågningskontrol og -tilsyn samt inden for den sanitære inspektionskapacitet. Guinea-Bissaus deltagelse i de regionale fiskeriorganisationsorganer (især Den Subregionale Fiskerikommission – CSRP) er også blevet styrket. Der er blevet taget positive skridt i udarbejdelsen og godkendelsen af ny lovgivning, fiskeristatistikker og ressourcestyring, navnlig i de seneste måneder, under hensyntagen til referaterne fra møderne i Den Blandede Komité i marts, juni og september 2011.

I perioden 2007-2009 var mængden af tilgængelige licenser, der blev udnyttet, på 45 % for finnefisk- og blækspruttefiskeri på frysetrawler, 36 % for rejer, 76 % for tunfiskeri på stangfiskerfartøjer og 83 % for tunfiskeri på notfartøjer (ingen flydelinelicenser blev udnyttet), mens navnlig fiskerimulighederne i relation til bundfisk blev dårligt udnyttet. Rapporten konkluderer, at aftalen for EU's vedkommende har været forbundet med et beskedent positivt cost-benefit-forhold på 2,2 (med en årlig udgift for EU på 6,6 mio. EUR i forhold til en anslået årlig gevinst på 14,5 mio. EUR).

Ingen af de tunfangster, der er foretaget af EU-fartøjer under fiskeripartnerskabsaftalen, tegner sig for mere end 1 % af den samlede udnyttelse af de pågældende arter. Gulfinnet, bugstribet og storøjet tun udnyttes ifølge Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) inden for bæredygtige grænser, selvom vurderingen for storøjet tun er underlagt en vis grad af usikkerhed på grund af bekymringer vedrørende ikke-anmeldte fangster. Aftalen tegner sig for næsten 100 % af fangsterne af dybhavsrejer, 75 % af fangsterne af andre rejearter, 50-70 % af blækspruttefangsterne og omkring 10 % af de industrielle fangster af bundfisk. Oplysningerne for krebsdyr, der mest består af rejer fanget på lavt vand og dybhavsrejer, tyder på en relativt stabil situation (eller endda en situation i forbedring). For fisk og blæksprutter synes den overordnede situation at være stabil, men de kvantitets- og kvalitetsmæssige oplysninger er utilstrækkelige til, at der kan foretages præcise vurderinger af bestanden af de enkelte arter. Der nævnes også en vis bekymring vedrørende det pågældende fiskeris mere overordnede konsekvenser for økosystemerne og de mulige konsekvenser af bifangst og udsmidning. Rapporten konkluderer imidlertid, at aftalen kan anses for at have haft en betydelig positiv indvirkning på bæredygtigheden af fiskeriet i Guinea-Bissaus eksklusive økonomiske zone, men understreger samtidig, at der er behov for en større indsats for at forbedre de tilgængelige oplysninger med henblik på en bedre risikostyring

Fiskeripartnerskabsaftalen har givet dele af EU-flåden fra meget fiskeriafhængige områder adgang til fiskerimuligheder, støttet deres regionale tilstedeværelse i Vestafrika, skabt beskæftigelse og genereret yderligere forsyninger til EU-markedet. Aftalen anslås at give beskæftigelse til 470 EU-borgere. Fiskeripartnerskabsaftalen står for omkring en fjerdedel af alle overførsler fra EU til Guinea-Bissau og repræsenterer derfor en vigtig ekstra støttesøjle. Den er begyndt at levere vigtige udviklingsmæssige resultater i form af reduceret ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) og øgede samhandelsperspektiver for fiskeriprodukter. Der er særlige synergier med en række regionale udviklingsprogrammer under Den Europæiske Udviklingsfond. Fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Guinea-Bissau er også relevant i forbindelse med en regionalt integreret tilgang i overensstemmelse med EU's integrerede havpolitik og anvendelsen af denne politik i Atlanterhavsregionen.

Fiskeripartnerskabsaftalen har også vist sig at være relevant for behovene i Guinea-Bissau, både som et vigtigt bidrag til den makroøkonomiske og budgetmæssige stabilitet og i relation til den nationale fiskeripolitik, da den giver finansielle midler til gennemførelse af vigtige foranstaltninger til støtte for sektorens økonomiske udvikling og bæredygtighed (i henhold til evalueringsrapporten stod den for et gennemsnit på omkring 7,3 % af de årlige offentlige indtægter og omkring 88 % af de budgetterede fiskeriudgifter). Den har især haft indvirkning på reduktionen af IUU-fiskeriet og medvirket til at bringe sektoren tættere på at opfylde EU's sanitære krav for handel med fiskeriprodukter, to vigtige forudsætninger for udviklingen af en national fiskerisektor. Fiskeripartnerskabsaftalen udgør et vigtigt redskab til at opretholde udviklingsdagsordenen i perioder med økonomisk og budgetmæssig ustabilitet. Den har også gjort det muligt for EU og Guinea-Bissaus myndigheder at opretholde en politisk dialog med henblik på at fremme ansvarligt fiskeri.

Det forekommer at være i begge parters interesse at indgå en ny protokol mellem Guinea-Bissau og Den Europæiske Union. Ordføreren anbefaler derfor Parlamentet at godkende aftalens indgåelse.

Ordføreren understreger behovet for en nøje overvågning af gennemførelsen af foranstaltningerne i Rådets afgørelse af 18. juli 2011(4) om afslutning af konsultationsproceduren med regeringen i Guinea-Bissau i medfør af artikel 96 i Cotonoupartnerskabsaftalen. Ordføreren holder også stejlt på, at overholdelsen af artikel 9 i Cotonouaftalen skal kontrolleres, og at menneskerettighedssituationen i Guinea-Bissau skal overvåges. På grund af fiskeripartnerskabsaftalens store betydning for Guinea-Bissau har de lokale myndigheder et klart incitament til at afholde sig fra krænkelser af menneskerettighederne og de demokratiske principper. Skulle der alligevel ske krænkelser, må Kommissionen straks suspendere udbetalingen af den finansielle modydelse og revidere protokollen.

Ordføreren er bekymret over det forhold, at Kommissionen gentagne gange har tilladt, at processen med at anmode Europa-Parlamentet om at godkende en protokol til en fiskeripartnerskabsaftale er blevet forsinket, således at Parlamentet ikke har kunnet træffe en afgørelse, før halvdelen af protokollens gyldighedsperiode var gået. Det viser en bekymrende mangel på respekt for Parlamentets rolle i processen

Endvidere bør bekymringerne og henstillingerne i evalueringsrapporten tages behørigt i betragtning under de igangværende forhandlinger om en ny protokol, navnlig med hensyn til aftalens effektivitet, partnerskabskomponentens gennemførelsesgrad og behovet for bedre kontrol med ressourcer ved hjælp af den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning, herunder ved at fremskynde Den Fælles Videnskabelige Komités arbejdsprogram.

(1) EUT L 75 af 18.3.2008, s. 49. (2) Jf. COM(2011)602 og 604. (3) Efterfølgende evaluering af protokollen af 2007-2011 og forhåndsevaluering af den fremtidige protokol, september 2010. (4) Rådets afgørelse 2011/492/EU (EUT L 203 af 6.8.2011, s. 2).

PA_Leg_Consent

KORT BEGRUNDELSE

Guinea-Bissau er et af de mindst udviklede lande – ca. to tredjedele af husholdningerne lever under fattigdomsgrænsen. Det er også et stærkt gældstynget udviklingsland, og landet er stærkt afhængig af donorstøtte, som tegner sig for ca. 31 % af statens indtægter.

Guinea-Bissau er dog meget rig på fiskeressourcer. De kommercielle bestande omfatter demersale fiskearter, små pelagiske fisk, vandrende store pelagiske fisk, rejer og blæksprutte. Ca. 12 000 kystfiskere, hvoraf mange er af udenlandsk oprindelse, driver fiskeri i kystfarvandene; mange flere driver subsistensfiskeri, og fødevareafhængigheden af fiskeriet er stor på grund af manglen på alternative kilder til animalsk protein.

Den protokol, der er knyttet til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Republikken Guinea-Bissau, udløb den 15. juni 2011. Den nye protokol gælder for en etårig periode fra den 16. juni 2011 og er blevet anvendt midlertidigt siden dette tidspunkt.

I henhold til artikel 43, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kan Europa-Parlamentet enten godkende eller nægte at godkende indgåelsen af denne protokol.

Den nye protokol ændrer ikke fiskerimulighederne i den tidligere protokol, og den finansielle modydelse er også bevaret på samme niveau.

Den finansielle modydelse beløber sig til 7 500 000 EUR i denne protokols etårige løbetid. Dette beløb er sammensat således:

· 4 550 000 EUR svarende til højst 37 fiskeritilladelser til tunfiskerfartøjer og en årlig referencetonnage på 8 800 bruttoregisterton (BRT) for trawlere

· 2 450 000 EUR svarende til den supplerende beløbsramme, som EU har afsat til støtte for sektorpolitikken for fiskeri i Republikken Guinea-Bissau, og

· 500 000 EUR til indførelse af en dyre- og plantesundhedsordning for fiskevarer. De to parter kan dog beslutte at anvende en del af dette specifikke bidrag til at styrke ordningen for overvågning og kontrol i Guinea-Bissaus fiskerizoner.

Beløbet til gennemførelse af Guinea-Bissaus fiskeripolitik udgør 35 % af protokollens samlede finansielle modydelse. Guinea-Bissau er ansvarlig for forvaltningen af dette beløb ud fra de to parters identifikation af de mål, der skal nås, og ud fra den årlige og flerårige programmering i forbindelse hermed, især hvad angår god forvaltning af fiskeressourcerne, styrkelse af den videnskabelige forskning, udvidelse af de kompetente guinea-bissauiske myndigheders kontrolkapacitet og forbedring af produktionsbetingelserne for fiskevarer.

Protokollen omfatter foranstaltninger med henblik på at fremme EU-aktørers økonomiske integration i fiskerierhvervet i Guinea-Bissau, navnlig i form af fællesforetagender mellem EU-aktører og aktører fra Guinea-Bissau.

I den efterfølgende vurdering af fiskeripartnerskabsaftalen fastslås det, at aftalen for EU's vedkommende har haft et lettere positivt cost-benefit-forhold på 2,2 (årlige udgifter for Kommissionen plus EU-flåden på 6,6 mio. sammenlignet med et årligt udbytte på 14,5 mio. EUR). De samlede finansielle modydelser i henhold til denne aftale har dog tegnet sig for ca. 7,3 % af Guinea-Bissaus statsbudget i gennemsnit pr. år, og det sektorbestemte støtteelement har dækket ca. 88 % af udgifterne til fiskeripolitikken på budgettet og dermed ydet et vigtigt bidrag til landets økonomiske stabilitet.

Traditionelle problemer som f.eks. ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri på grund af utilstrækkelig overvågning og kontrol består fortsat. Der er også problemer med hensyn til øgede genudsætninger af undermålerarter omfattet af aftalen og af ikkekommercielle arter, selv om fiskeriinspektørerne ikke indsamler data om genudsætning. Desuden er der problemer med hensyn til manglende overholdelse af rapporteringskrav for EU-fartøjer, og disse problemer skal der tages hånd om. Manglende overholdelse af EU's sundhedsbestemmelser lægger også hindringer i vejen for en potentielt fordelagtig handel med EU med fiskerivarer, og der er ingen landinger og kun få inspektionsbesøg på fartøjer. Aftalen har kun medført, at 148 statsborgere fra Guinea-Bissau har fået beskæftigelse på EU-fartøjer.

Trods disse begrænsninger, som et ustabilt politisk og finansielt miljø og de strukturelle vanskeligheder i fiskeriforvaltningen yderligere har forstærket, er der ved den efterfølgende vurdering af fiskeripartnerskabsaftalen konstateret betydelige forbedringer med hensyn til vedtagne strategiske mål som f.eks. en styrkelse af kapaciteten inden for fiskerikontrol og -overvågning og sundhedskontrol, og der har været positive skridt, når det gælder udarbejdelsen af ny lovgivning, fiskeristatistikker og ressourceforvaltning. Budgetstøtte fra fiskeripartnerskabsaftalen med EU har spillet en vigtig rolle i disse forbedringer. Aftalen er desuden i overensstemmelse med EU's nationale og regionale udviklingsstrategier, da den har specifikke synergier med en række regionale udviklingsprogrammer under EUF. Aftalen har også gjort det muligt for myndighederne i EU og Guinea-Bissau at opretholde en politisk dialog.

Ordføreren mener, at protokollen kan bidrage til at forbedre forvaltningen og bevarelsen af fiskeressourcerne i kraft af den finansielle støtte til gennemførelsen af programmer, som Guinea-Bissau vedtager på nationalt niveau.

Ordføreren glæder sig over, at denne protokol indfører nye bestemmelser om, at betalingen af det finansielle bidrag kan suspenderes i tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne og de demokratiske principper. Protokollen kan også suspenderes, hvis Guinea-Bissau ikke opfylder sin forpligtelse til at skabe et ansvarligt og bæredygtigt fiskeri.

Som konklusion mener ordføreren, at det er i begge parters interesse at indgå en ny protokol, der vil forlænge partnerskabet mellem Guinea-Bissau og EU.

******

Udviklingsudvalget opfordrer Fiskeriudvalget, som er korresponderende udvalg, til at foreslå, at Parlamentet godkender indgåelsen af protokollen.

Udviklingsudvalget mener, at Kommissionen bør tage behørigt hensyn til følgende spørgsmål ved gennemførelsen af aftalen:

a)   procedurerne for opgørelse og rapportering af de samlede fangster bør gøres mere gennemsigtige, ligesom der bør gøres mere for at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU), navnlig gennem en forbedring af infrastrukturerne til overvågning af og kontrol med fiskeriaktiviteterne i Republikken Guinea-Bissaus eksklusive økonomiske zone, hvorved det sikres, at der drives ansvarligt og bæredygtigt fiskeri;

b)   EU-fiskerfartøjers adgang til overskydende fiskeressourcer bør begrænses i overensstemmelse med det maksimalt bæredygtige udbytte, efter at de lokale befolkningers ernæringsbehov er blevet opfyldt;

c)   problemet med de stadig mere omfattende udsætninger af bugstribet bonit, der ikke opfylder mindstemålene, af ikkekommercielle arter, hajer og rokker og bifangster af skildpadder bør tackles, og de meget store bifangster og udsætninger inden for rejefiskeriet med trawl bør straks stoppes ved anvendelse af selektivt udstyr, der forhindrer bifangster;

d)   den i protokollen nævnte Blandede Komité bør sikre, at der ikke hersker nogen tvivl om hele ordningens uangribelighed for så vidt angår korruption;

e)   Den Blandede Komité bør også søge at træffe foranstaltninger til at fremme flere landinger i Guinea-Bissau og styrke den lokale beskæftigelse og andre økonomiske aktiviteter og partnerskaber i fiskerisektoren;

f)    den lokale regerings ansvar bør styrkes, således at den bl.a. sikrer dels en forbedring af de lokale fiskeres levevilkår, udvikling af lokale, bæredygtige og ikke-industrielle fiskeriaktiviteter og fiskeforarbejdningsindustrier og dels overholdelse af sundheds- og miljønormer;

g)   både ånd og bogstav i eksklusivitetsklausulen bør overholdes; EU-fartøjer, der skifter flag for at unddrage sig deres forpligtelser eller opnå yderligere fiskerimuligheder, bør ikke på ny kunne optages i EU-fartøjsregistret;

h)   en rapport om gennemførelsen af protokollen – og navnlig om de i artikel 9 heri nævnte årlige retningslinjer og mål – bør udarbejdes og forelægges Parlamentet og Rådet med henblik på at fremme gennemsigtigheden og sikre, at den beløbsramme, der er afsat til støtte for sektorpolitikken for fiskeri, rent faktisk anvendes til dette formål.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

PA_Leg_Consent

KORT BEGRUNDELSE

Den nye protokol dækker en periode på ét år fra den 16. juni 2011. Den viderefører vilkårene i den foregående protokol og indeholder desuden en suspensionsklausul, som åbner mulighed for at suspendere protokollen, hvis menneskerettighederne og de demokratiske principper ikke overholdes.

I henhold til artikel 43, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kan Europa-Parlamentet enten godkende eller nægte at godkende aftalen.

Den nye protokol er i tråd med parternes ønske om at styrke partnerskabet og samarbejdet inden for fiskeriet med alle disponible finansielle instrumenter. I den forbindelse skal det nævnes, at det er nødvendigt at skabe de rette rammer for fremme af investeringer.

Protokollens samlede finansielle modydelse på 7 500 000 EUR for hele perioden er baseret på: a) højst 27 fiskeritilladelser til tunfiskerfartøjer og 8 800 BRT for trawlere mod en finansiel modydelse på 4 550 000 EUR samt støtte til udvikling af Republikken Guinea-Bissaus fiskeripolitik på 2 950 000 EUR. Med en sådan støtte kan den nationale fiskeripolitiks mål nås.

Aftalens indhold er som følger:

Efter en fælles vurdering af bestandene kan der gives mulighed for at justere fangstkvoterne, såfremt visse betingelser opfyldes.

EU's modydelse vil bestå af følgende elementer:

- et årligt beløb på 4 550 000 EUR for fiskerimuligheder på 70 000 ton om året (65 EUR/t)

- et årligt beløb på 2 950 000 EUR til støtte til og gennemførelse af Republikken Guinea-Bissaus fiskeripolitik.

Det beløber sig til 7 500 000 EUR om året, ekskl. administrative udgifter.

Medregnes de administrative udgifter, vil beløbet blive på i alt 7 659 800 EUR for protokollen som helhed.

Budgetudvalget mener derfor, at der bør tages hensyn til følgende aspekter ved gennemførelsen af aftalen:

· Det bør hvert år vurderes, om de medlemsstater, hvis fartøjer er omfattet af protokollen til aftalen, har opfyldt fangstrapporteringskravene. Hvis dette ikke er tilfældet, bør Kommissionen afvise disse landes ansøgninger om fiskeritilladelse for det efterfølgende år.

· Der bør hvert år aflægges rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af det flerårige sektorprogram, der er beskrevet i protokollens artikel 7, samt om medlemsstaternes opfyldelse af rapporteringskravene.

· Inden protokollens udløb eller inden indledningen af forhandlinger om en eventuel fornyelse af protokollen bør der forelægges en efterfølgende evaluering af protokollen, herunder en cost-benefit-analyse, for Europa-Parlamentet og Rådet.

******

Budgetudvalget opfordrer Fiskeriudvalget, som er korresponderende udvalg, til at foreslå Parlamentet at give sin godkendelse.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET