HENSTILLING om udkast til Rådets forordning om elektronisk offentliggørelse af Den Europæiske Unions Tidende

30.3.2012 - (10222/5/2011 – C7‑0076/2012 – 2011/0070(APP)) - ***

Retsudvalget
Ordfører: Zbigniew Ziobro

Procedure : 2011/0070(APP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A7-0087/2012
Indgivne tekster :
A7-0087/2012
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om udkast til Rådets forordning om elektronisk offentliggørelse af Den Europæiske Unions Tidende

(10222/5/2011 – C7‑0076/2012 – 2011/0070(APP))

(Særlig lovgivningsprocedure – godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til udkast til Rådets forordning (10222/5/2011),

–   der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 352 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7‑0076/2012),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 81, stk. 1,

–   der henviser til henstilling fra Retsudvalget (A7-0087/2012),

1.  godkender udkastet til Rådets forordning;

2.  minder Rådet om, at hvis kravet om enstemmighed i henhold til artikel 352 i TEUF og de verserende nationale parlamentariske procedurer i Det Forenede Kongerige skulle føre til nogen ændringer i udkastet, vil der skulle anmodes om Europa-Parlamentets godkendelse på ny;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

BEGRUNDELSE

Baggrund for forslaget

Kommissionen forelagde dette forslag den 4. april 2011 med henblik på at forbedre retssikkerheden ved at udvide adgangen til EU-retten og give alle mulighed for at forlade sig på, at den elektroniske udgave af Den Europæiske Unions Tidende (EUT) er den officielle, autentiske, ajourførte og fuldstændige version. Forslaget indeholder derfor en bestemmelse om, at elektronisk offentliggørelse vil udgøre en gyldig offentliggørelse af EUT. Kun i exceptionelle og midlertidige tilfælde med uforudsete afbrydelser af den elektroniske offentliggørelse ville den trykte udgave dog have retskraft.

Baggrunden for denne foreslåede ændring er en dom fra 2007 fra Domstolen, der erklærede, at juridiske rettigheder ikke kan gøres gældende, og forpligtelser kan ikke håndhæves, på grundlag af den elektroniske udgave af EUT[1].

Forslaget omhandler også de tekniske betingelser for, at elektronisk offentliggørelse kan anses for at udgøre gyldig offentliggørelse, og fastlægger Den Europæiske Unions Publikationskontors (OP) kompetence på dette område.

I henhold til artikel 5 i udkastet til forordning træder den i kraft den første dag i den fjerde måned efter dens vedtagelse.

Valg af retsgrundlag

Det retsgrundlag, som Kommissionen foreslår, er artikel 352 i TEUF, den såkaldte "fleksibilitetsbestemmelse", som opfordrer til brug af godkendelsesproceduren, hvor Parlamentet står tilbage med to valgmuligheder: Det kan enten godkende eller forkaste forslaget. Når samtykke er krævet til et forslag til lovgivningsmæssig retsakt, hvilket er tilfældet her, kan det kompetente udvalg dog vælge at forelægge en foreløbig rapport om forslaget for Europa-Parlamentet med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren ved at fastsætte anbefalinger til ændring eller gennemførelse af den foreslåede retsakt (artikel 81, stk. 3).

Forgængeren for den nuværende fleksibilitetsbestemmelse, artikel 308 i TEF, omfattede ikke noget krav om Europa-Parlamentets samtykke. Med dette forslag markeres således den første gang, fleksibilitetsklausulen finder anvendelse med inddragelse af Europa-Parlamentet.

Kommissionen giver ikke nogen begrundelse for anvendelsen af fleksibilitetsbestemmelsen i forslaget, ligesom den heller ikke drøfter brugen af nogen af ​​de nye retsgrundlag, som blev indført med Lissabontraktaten.

Det fremgår af Domstolens faste praksis, at valget af hjemmel for en fællesskabsretsakt skal ske på grundlag af objektive forhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol, herunder især retsaktens formål og indhold[2]. Valget af et ukorrekt retsgrundlag kan derfor begrunde en annullering af den pågældende retsakt.

Drøftelserne om denne sag i Retsudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har derfor fokuseret på spørgsmålet om valg af et korrekt retsgrundlag.

Fleksibilitetsbestemmelsen i artikel 352 i TEUF er et retsgrundlag, der kan anvendes som sidste udvej, hvilket betyder, at det kun kan anvendes i de tilfælde, hvor traktaterne ikke har givet Unionen de fornødne beføjelser til at træffe foranstaltninger inden for rammerne af de politikker, der er fastlagt i traktaterne, med henblik på at nå et af målene i traktaterne.

EUT blev oprettet ved en rådsbeslutning i 1958[3] på grundlag af artikel 191 i TEF, hvorved der blev gjort brug af teorien om "implicit kompetence", ifølge hvilken Unionen kan vedtage retsakter, der er nødvendige for dens funktion, og hvor der ikke foreligger noget retsgrundlag for en lovgivningsprocedure. Artikel 191 i TEF anførte blot, at fællesskabslovgivning skulle offentliggøres i en officiel tidende, men gav ikke noget retsgrundlag. Rådets beslutning fra 1958 blev derfor vedtaget ved brug af den fremherskende beslutningsprocedure på det tidspunkt, hvilket betød, at Rådet traf den endelige beslutning. Artikel 191 i TEF svarer til artikel 287 og 297 i TEUF, som fastholder forpligtelsen til at offentliggøre uden at give noget retsgrundlag. En mulig måde at ræsonnere på er derfor, på baggrund af denne præcedens fra 1958, at det nuværende forslag fra Kommissionen bør vedtages på grundlag af teorien om "implicit kompetence", men ved anvendelse af, hvad der i dag er den fremherskende beslutningsprocedure, nemlig den almindelige lovgivningsprocedure.

Da tilstedeværelsen af ​​en implicit kompetence fraviger princippet om kompetencetildeling, skal den vurderes nøje, og EU er derfor kun berettiget til at gøre en implicit kompetence gældende, når dette er nødvendigt for at sikre den praktiske virkning af traktatens bestemmelser. Desuden skal det tætte forhold mellem den implicitte kompetence og den udtrykkelige kompetence, som den supplerer, fremgå af objektive beviser, som Domstolen kan prøve. Traktatbestemmelsen om udtrykkelig kompetence, som den implicitte kompetence er knyttet til, bestemmer, hvilken beslutningsprocedure EU er nødt til at følge i udøvelsen af ​​denne kompetence[4].

Publikationskontoret er et interinstitutionelt organ med hovedansvaret for at offentliggøre EUT. Dens aktiviteter er omfattet af afgørelse 2009/496/EF, Euratom af 26. juni 2009 om organisationen og driften af ​​Kontoret for Den Europæiske Unions Publikationer[5]. Denne afgørelse er imidlertid ikke en retsakt, men en interinstitutionel aftale, som fastlægger de praktiske detaljer og retningslinjer for offentliggørelse i EUT i henhold til forpligtelsen herom i medfør af artikel 287 og 297 i TEUF.

Ordføreren mener, at selv om der foreligger en udtrykkelig kompetence for Unionen til at offentliggøre retsakter i henhold til artikel 287 og 297, er der ingen udtrykkelig hjemmel, der kan bruges i denne sag, der giver mulighed for anvendelse af en specifik beslutningsprocedure. Ovennævnte præcedens om implicit kompetence fra 1958 er desuden blevet forældet som følge af de mange traktatrevisioner og ændringer i beslutningsprocedurerne, der har fundet sted i de mere end 50 år, der er gået siden da. Da offentliggørelse i EUT og Publikationskontorets tilsvarende aktiviteter udgør mål, som skal nås i henhold til traktaterne, er anvendelse af fleksibilitetsbestemmelsen i artikel 352 i TEUF derfor korrekt.

National parlamentarisk kontrol

Elektronisk offentliggørelse af EUT var en af ​​prioriteterne for det ungarske formandskab i januar-juli 2011 med henvisning til betydningen af ​​offentlighedens adgang til EU-lovgivning. På grund af de nationale parlamentariske undersøgelsesforbehold i Rådet blev Rådets formelle anmodning om Europa-Parlamentets godkendelse imidlertid ikke sendt før

den 13. marts 2012.

Ifølge den tyske forfatningsdomstols dom fra 2009[6] om Lissabontraktaten ville den tyske lovgiver (Forbundsdagen og Forbundsrådet) skulle udtale sig om anvendelsen af fleksibilitetsbestemmelsen, hvis det pågældende forslag potentielt kunne udvide EU's beføjelser ud over det, der følger af traktaterne, og den tyske repræsentant i Rådet kan ikke udtrykke formel godkendelse på Tysklands vegne af et forslag fra Kommissionen, der er baseret på artikel 352 i TEUF, så længe disse forfatningsmæssigt krævede forudsætninger ikke er opfyldt.

Den tyske delegation i Rådet tog således et parlamentarisk undersøgelsesforbehold, og proceduren blev derfor suspenderet, indtil ophævelsen af ​​dette forbehold efter afslutning af de interne procedurer i Tyskland. Lignende forbehold blev også fremsat i Rådet af delegationerne fra Tjekkiet og Det Forenede Kongerige. Tysklands og Tjekkiets forbehold blev løftet ved udgangen af 2011, men Det Forenede Kongerige har – på tidspunktet for denne henstilling – endnu ikke løftet sit forbehold. Det Forenede Kongerige har dog erklæret, at det kan acceptere indholdet af forslaget, med forbehold af udfaldet af de nationale parlamentariske procedurer, og har i mellemtiden givet sit samtykke til anmodningen om Europa-Parlamentets godkendelse.

Begrundelse for meddelelse af samtykke

Ordføreren mener, at Rådets tekst indeholder en velkommen reform af den måde, hvorpå EUT offentliggøres, da den giver mulighed for øget retssikkerhed og bedre adgang for borgerne til EU-retsakter. I øjeblikket benytter næsten alle kun den elektroniske udgave af EU-retsakter. Det faktum, at elektroniske udgaver af retsakter ikke er juridisk bindende, er uacceptabelt i sig selv og skaber usikkerhed om det præcise indhold af de EU-retsakter, der i øjeblikket findes i EUR-Lex-databasen. Desuden er anvendelse af papirudgaverne af Den Europæiske Unions Tidende en tidskrævende, bekostelig proces, som kun meget få gør brug af. Reformen vil således øge retssikkerheden og mindske adgangsomkostningerne for borgere og virksomheder. Alle sådanne reformer bør være meget velkomne i EU.

De foreslåede ændringer, der skal foretages, er af rent teknisk karakter og indeholder ikke nogen mulige politiske valg, som ​​Europa-Parlamentet i sin rolle som medlovgiver bør udtale sig om. Der bør derfor meddeles samtykke til dette forslag til Rådets forordning, således at den kan træde i kraft så hurtigt som muligt.

  • [1]  Dom af 11. december 2007, sag C-161/06, Skoma-Lux sro mod Celní ředitelství Olomouc, Sml. 2007 I, s. 10841, præmis 48.
  • [2]  Sag 45/86, Kommissionen mod Rådet (generelle toldpræferencer), Sml. 1987, s. 1493, præmis 5; sag C-440/05, Kommissionen mod Rådet, Sml. 2007 I, s. 9097; sag C-411/06, Kommissionen mod Parlamentet og Rådet (8. september 2009) (EUT C 267 af 7.11.2009, s. 8).
  • [3]  Beslutning om oprettelse af "De Europæiske Fællesskabers Tidende" (EFT 17 af 6.10.1958, s. 390). Dette er beslutningens fulde ordlyd:
    "RÅDET FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB HAR
    under henvisning til artikel 191 i traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab,
    under henvisning til forslag fra formanden for Parlamentet samt formændene for Den høje Myndighed, for Kommissionen for Det europæiske økonomiske Fællesskab og for Kommissionen for Det europæiske Atomenergifællesskab, og
    ud fra følgende betragtning:
    Det er hensigtsmæssigt, at Det europæiske økonomiske Fællesskab, Det europæiske Kul- og Stålfællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab har en fælles Tidende,
    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
    Som »Fællesskabets officielle Tidende«, der er omtalt i artikel 191 i traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, oprettes »De Europæiske Fællesskabers Tidende«.
    Udfærdiget i Bruxelles, den 15. september 1958.
    På Rådets vegne
    ERHARD
    Formand"
  • [4]  See Lenaerts & Van Nuffel, European Union Law, 3. udgave, Sweet & Maxwell 2011, s. 120-121.
  • [5]  Europa-Parlamentets, Rådets, Kommissionens, Domstolens, Revisionsrettens, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs og Regionsudvalgets afgørelse 2009/496/EF, Euratom af 26. juni 2009 om organisationen og driften af Kontoret for Den Europæiske Unions Publikationer (EUT L 168 af 30.6.2009, s. 41).
  • [6]  Dom af 30. juni 2009; kan læses på engelsk på: http://www.bundesverfassungsgericht.de/entscheidungen/es20090630_2bve000208en.html

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

27.3.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

0

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Luigi Berlinguer, Sebastian Valentin Bodu, Françoise Castex, Christian Engström, Marielle Gallo, Giuseppe Gargani, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Sajjad Karim, Klaus-Heiner Lehne, Antonio Masip Hidalgo, Jiří Maštálka, Alajos Mészáros, Bernhard Rapkay, Evelyn Regner, Francesco Enrico Speroni, Alexandra Thein, Cecilia Wikström, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Piotr Borys, Eva Lichtenberger, Dagmar Roth-Behrendt