Procedure : 2011/2113(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0104/2012

Indgivne tekster :

A7-0104/2012

Forhandlinger :

PV 09/05/2012 - 20
CRE 09/05/2012 - 20

Afstemninger :

PV 10/05/2012 - 12.54
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :


BETÆNKNING     
PDF 383kWORD 168k
4. april 2012
PE 478.639v01-00 A7-0104/2012

om handel som middel til forandring:EU's handels- og investeringsstrategi for det sydlige Middelhavsområde efter de arabiske forårsrevolutioner

(2011/2113(INI))

Udvalget om International Handel

Ordfører: Niccolò Rinaldi

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udenrigsudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om handel som middel til forandring: EU's handels- og investeringsstrategi for det sydlige Middelhavsområde efter de arabiske forårsrevolutioner

(2011/2113(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til Barcelonaerklæringen af 28. november 1995, hvormed der etableredes et partnerskab mellem Den Europæiske Union og landene i det sydlige Middelhavsområde, og til det arbejdsprogram, der vedtoges på denne konference,

- der henviser til sine beslutninger af 27. oktober 2006 om nyt skub i Barcelona-processen(1), og af 25. november 2009 om Euro-Middelhavspartnerskabet inden for økonomi og handel med henblik på den ottende konference mellem Euromedhandelsministrene(2),

- der henviser til fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant til Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 8. marts 2011 om et partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde (COM(2011)0200),

- der henviser til fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant til Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 25. maj 2011 om en ny reaktion på et naboskab i forandring (COM(2011)0303),

- der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 24. maj 2011 om en dialog om migration, mobilitet og sikkerhed med landene i det sydlige Middelhavsområde" (COM(2011)0292),

- der henviser til Euromedkøreplanen for handel for årene indtil 2010 og fremover, som vedtaget på Middelhavsunionens ottende handelsministermøde i 2009,

- der henviser til konklusionerne fra de Euro-Middelhavsministerkonferencer og sektorspecifikke ministerkonferencer, der er afholdt, siden Barcelonaprocessen blev indledt, navnlig konklusionerne fra Middelhavsunionens niende konference for handelsministrene, der afholdtes den 11. november 2010,

- der henviser til associeringsaftalerne for Euro-Middelhavsområdet mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater og Tunesien(3), Israel(4), Marokko(5), Jordan(6), Egypten(7), Libanon(8) og Algeriet(9) og Euro-Middelhavs-interimsassocieringsaftalen om handel og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og PLO til fordel for den Palæstinensiske Myndighed(10);

- der henviser til afgørelse nr. 1/95 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet den 22. december 1995 om iværksættelse af slutfasen af toldunionen (96/142/EF) (11),

- der henviser til frihandelsaftalen, kaldet Agadiraftalen, der undertegnedes den 25. februar 2004 af Jordan, Egypten, Tunesien og Marokko,

- der henviser til konsekvensanalysen af bæredygtigheden af Euro-Middelhavs-frihandelsområdet, der er udarbejdet af institut for udviklingspolitik og -forvaltning på universitetet i Manchester,

- der henviser til det regionale strategidokument (2007-2013) og det regionale indikativprogram for Euro-Middelhavs-partnerskabet (2007-2013) og de deri fastsatte mål(12) samt Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 29. juli 2011 vedrørende anden del af det årlige handlingsprogram for 2011 til gavn for Middelhavsområdet, der finansieres under artikel 19.080101 i Den Europæiske Unions almindelige budget(13),

- der henviser til arbejdet i Euro-Middelhavs-faciliteten for investeringer og partnerskab, navnlig ministermødet, der fandt sted i Bruxelles den 12. juli 2011 og dets årsrapport for 2010 offentliggjort den 8. august 2011,

- der henviser til Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udviklings styrelsesråds afgørelse af 5. oktober 2011 om at afsætte midler til lande i det sydlige og østlige Middelhavsområde,

- der henviser til det arbejde, som Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen udfører,

- der henviser til arbejdet i Middelhavsunionen,

- der henviser til Rådets afgørelse af 14. december 2011 om vedtagelse af mandater om vidtgående og brede frihandelsdirektiver for Egypten, Jordan, Marokko og Tunesien,

- der henviser til sin beslutning af 6. april 2011 om den fremtidige europæiske politik for internationale investeringer(14), af 7. april 2011 om revisionen af den europæiske naboskabspolitik – den sydlige dimension(15), og af 14. december 2011 om revisionen af den europæiske naboskabspolitik(16),

- der henviser til alle de beslutninger, som Europa-Parlamentet har vedtaget i forbindelse med det arabiske forår, om retten til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed som grundlæggende og universelle værdier, der er nødvendige for en demokratisk og økonomisk udvikling,

- der henviser til forretningsordenens artikel 48,

- der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0104/2012),

A. der henviser til, at det arabiske forår er den største politiske forandring i det europæiske naboskab siden Berlinmurens fald og har givet EU mulighed for at matche sine kommercielle og udenrigspolitiske interesser med sine kerneværdier for menneskerettigheder, demokrati og et frit samfund; der henviser til, at EU i henhold til artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Union skal udvikle særlige forbindelser med sine nabolande med det formål at skabe et område med velstand og godt naboskab, der bygger på Unionens værdier og er kendetegnet ved tætte og fredelige forbindelser baseret på samarbejde, hvilket er den eneste nøgle til permanent stabilitet, sikkerhed og økonomisk udvikling og fremgang i Europa;

B. der henviser til, at EU har enekompetence på det handels- og investeringspolitiske område, og at dette forhold giver EU mulighed for effektivt at reagere på omvæltningerne og bidrage til de økonomiske og sociale fremskridt i de sydlige Middelhavslande;

C. der henviser til, at Lissabontraktaten definerer international handel som en af de tre grene i EU's optræden udadtil og kræver sammenhæng med dens øvrige politikker: udenrigshandel og international udvikling; der henviser til, at handel altid har været en grundpille i naboskabspolitikken, og dette er blevet understreget i Kommissionens meddelelse om "En ny tilgang til nabolande i forandring og "Et partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde";

D. der henviser til, at der er en opfattelse i civilsamfundene i landene i det sydlige Middelhavsområde om, at EU bør yde en mere proaktiv hjælp i forbindelse med de politiske og økonomiske forandringer i disse lande;

E. der henviser til, at den økonomiske og politiske genopbygning i kølvandet på det arabiske forår ikke overvåges af regionale institutioner, der spiller samme type rolle, som Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) gør i Central- og Østeuropa og Centralasien;

F. der henviser til, at der ikke findes nogen finansieringsinstitutioner specifikt for Euro-Middelhavsområdet, men at de erfaringer, som Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) har gjort sig i forbindelse med overgangen i Central- og Østeuropa i de seneste år, burde give den mulighed for at spille en positiv rolle i de sydlige Middelhavslande; noterer med beklagelse, at der er adskillige EU-medlemsstater, som endnu ikke har ratificeret ændringerne af EBRD-aftalen, der vil hjælpe banken til at blive fuldt funktionsdygtigt i Middelhavsområdet;

G. der henviser til, at økonomierne i landene i det sydlige Middelhav indtil videre er blevet styret af udemokratiske ledere og til gavn for et fåtal, ofte uden at der er blevet taget højde for de mest sårbares behov; der henviser til det faktum, at mange diktatorer nu er blevet afsat, hvilket nu medfører nye muligheder for at åbne op for regionens økonomier og skabe en ægte markedsøkonomi,

H. der henviser til, at EU allerede har indgået toldunion med Tyrkiet, og at der eksisterer frihandelsaftaler med landene i det sydlige Middelhav, undtagen Syrien, som ikke undertegnede den endeligt forhandlede pakke, og Libyen, hvor man afbrød forhandlingerne i februar, da der udbrød borgerkrig;

I. der henviser til, at medlemskab af Verdenshandelsorganisationen (WTO) ikke er en forudsætning for at indgå i handelsforhandlinger, hvilket fremgår af handelsbestemmelserne i associeringsaftalerne med Libanon og Algeriet, interimsaftalen med de palæstinensiske områder, de afbrudte forhandlinger med Libyen og den ikke-ratificerede aftale med Syrien;

J. der henviser til, at Euro-Middelhavs-frihandelsområdet, der er det mest ambitiøse økonomiske projekt under Barcelonaerklæringen, ikke som planlagt blev realiseret i 2010 på grund af konflikter i regionen og manglende engagement internt i regionen (syd-syd);

K. der henviser til, at den økonomiske krise i 2008 direkte har påvirket de vigtigste økonomiske drivkræfter i landene i det sydlige Middelhav, og at den sociale og politiske uro, der har været i Tunesien, Egypten, Syrien og Libyen under det arabiske forår, yderligere har forværret den økonomiske afmatning i disse lande; der henviser til, at ikke alle landene i det sydlige Middelhav har oplevet det arabiske forår på samme måde, eftersom det stadig er de gamle regimer, der sidder ved magten i nogle lande, mens andre i længere tid har haft social uro, som svækker deres økonomier yderligere;

L. der henviser til, at det arabiske forår har afdækket strukturelle og systemiske handels- og skattemæssige svagheder i regionen, navnlig en tilbøjelighed til kraftige prisstigninger på råvaremarkederne, og at enhver ny handelsstrategi for Middelhavsområdet skal finde løsninger på disse mangler, øge fødevaresikkerheden og sætte en stopper for finansiel spekulation i fødevarer, hvis man skal gøre sig håb om, at strategien kan indfri borgernes forhåbninger,

M. der henviser til, at vedvarende arbejdsløshed, især blandt unge, og mangel på handelsmæssig spredning stadig er bekymrende; der henviser til, at omfanget af den langfristede strukturelle arbejdsløshed og det uformelle arbejde, herunder børnearbejde, fortsat er stort i de fleste lande i det sydlige Middelhav og er blevet yderligere forværret i de lande, som har oplevet alvorlig social uro under det arabiske forår; der henviser til, at Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) anslår, at regionen er nødt til at skabe ca. 25 mio. nye job i det næste årti for at opretholde det nuværende beskæftigelsesniveau,

N. der henviser til, at unge (i alderen 10-19) udgør 20 % af befolkningen, og at arbejdsløshedsprocenten for personer mellem 15 og 24 ligger på ca. 25-30 %, samtidig med at kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet stadig er meget lav; der henviser til, at arbejdsløsheden er særlig høj blandt universitetskandidater, hvilket fører til hjerneflugt og spild af menneskelige ressourcer,

O. der henviser til, at det er i Den Europæiske Unions største interesse at sigte højt, hvad angår økonomisk samarbejde, og vedtage en strategi, som er gensidigt fordelagtig, ansvarlig og fleksibel, og som bygger på støtte til overgang til demokrati og beskyttelse af menneskerettighederne;

Generelle overvejelser

1. mener, at det arabiske forår er uden historisk sidestykke og blev skubbet i gang af folkenes ønske om frihed, demokratiske rettigheder og forbedret levestandard; giver udtryk for sin dybfølte sorg over dem, der mistede livet i kampen for at omstyrte korrupte diktaturer;

2. er bevidst om, at der som resultat af disse ofre er en enorm forventning i samfundene i landene i det sydlige Middelhav om, at EU vil yde en meget større og mere fair støtte til demokratiske reformer og en sund økonomisk udvikling til gavn for alle;

3. bemærker, at resultaterne af revolutionerne under det arabiske forår endnu ikke er fuldt konsoliderede, og at EU skal handle hurtigt for at gennemføre sin "handel som middel til forandring"-dagsorden, eftersom handel, ud over de umiddelbare økonomiske fordele, er et effektivt middel til at konsolidere demokrati og fremme stabilitet, da handel hjælper til at forhindre korruption, gøre det lettere at nå en mere retfærdig fordeling af velstand og give befolkningen som helhed beføjelser; opfordrer de nationale overgangsmyndigheder til at gennemføre en fredelig overgang til et ægte demokrati; opfordrer indtrængende de nationale myndigheder til at respektere deres folks ret til at demonstrere fredeligt, og opfordrer dem til at afholde sig fra enhver form for voldelig undertrykkelse;

4. glæder sig i denne forbindelse over iværksættelsen af Taskforcen EU-Tunesien – den første taskforce, der er blevet nedsat sammen med et land beliggende i det sydlige Middelhavsområde – med henblik på at sikre en bedre koordinering af EU-støtte og international støtte til landets politiske omstilling; glæder sig over, at Europa-Parlamentet deltog i det første møde; anmoder næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant og Kommissionen om fortsat at inddrage Europa-Parlamentet i dette og fremtidige initiativer; glæder sig over, at der i Parlamentet er blevet nedsat en overvågningsgruppe for det sydlige Middelhavsområde med henblik på at overvåge EU's reaktion på krisen i Middelhavslandene;

5. glæder sig over det retfærdige og åbne valg, der for nylig blev afholdt i Tunesien, og som – sammen med økonomiske, lovgivningsmæssige og sociale reformer – sætter et godt eksempel for andre lande i regionen; understreger den store betydning, som frie og retfærdige valg har for at kunne sikre disse landes sammenhængskraft gennem oprettelse af demokratiske og pluralistiske institutioner og for dermed at lægge fundamentet for en øget stabilitet og moderniserede socioøkonomiske strukturer, der i sig selv er en nødvendig forudsætning for at kunne tiltrække internationale investeringer og skabe bæredygtig vækst; understreger behovet for, at demokratiske forandringer ledsages af økonomiske, lovgivningsmæssige og sociale reformer med henblik på at åbne og modernisere disse landes socioøkonomiske strukturer;

6. mener, at den offentlige udlandsgæld, som landene i Nordafrika og Mellemøsten har, er af odiøs karakter, i betragtning af at gælden blev opbygget af diktaturer, primært gennem den politiske og økonomiske elites personlige berigelse og køb af våben, der ofte er blevet anvendt til undertrykkelse af deres egne befolkninger; opfordrer derfor til at genoverveje eftergivelse af denne gæld og især den gæld, som relaterer til militærudgifter;

7. beklager europæiske virksomheders rolle i forbindelse med eksport af våben og produkter med dobbelt anvendelse til undertrykkende regimer og i forbindelse med teknologiske afbrydelser, der er organiseret af diktaturer; opfordrer Kommissionen til at opstille retningslinjer, således at EU-virksomheder i sådanne situationer handler på en måde, der er i overensstemmelse med Unionens grundlæggende principper;

8. understreger, at handels- og investeringspolitikken er EU's enekompetence og skal levere innovative og konkrete instrumenter med sigte på at nå Unionens udenrigspolitiske mål om demokrati, fremgang, stabilitet og fred i regionen;

9. anerkender, at EU er nødt til at vedtage en koordineret politik med hensyn til de sydlige Middelhavslande, men advarer mod en "one size fits all"-tilgang til det arabiske forår, eftersom de sydlige Middelhavslande, selv om de har mange indbyrdes ligheder, har været underlagt forskellige former for undertrykkende regeringer, varierer med hensyn til niveauet af deres økonomiske udvikling og står over for forskellige sociale og demografiske udfordringer;

10. understreger, at en af Europa-Parlamentets primære funktioner er at styrke den politiske dialog, den gensidige forståelse og tilliden mellem Europa og tredjelande, herunder de sydlige Middelhavslande, hvor Parlamentet bør fokusere på at udbrede og fremme demokratiske reformer, fuldgyldige frihedsrettigheder og retsstatsprincippet; understreger, at disse vigtige opgaver, baseret på direkte relationer, også kan være en metode til vurdering af, om kommende kriterier opfyldes (set i lyset af det skete og de fremskridt, der er gjort), og til at foretage de nødvendige justeringer i associeringsaftaler, især inden for handel, investering og finanser;

11. er klar over, at EU i de seneste 10 år har fremmet en dybere og mere omfattende tilgang til frihandelsaftaler med ledere i størstedelen af de sydlige Middelhavslande, uanset forhandlingspartnernes åbenbare mangel på demokratisk legitimitet; understreger den umiddelbare bekymring for stabiliseringen af den demokratiske proces i forbindelse med opbygningen af nye sociale og politiske institutioner, som derefter kan fungere som legitimerede og informerede partnere i forhandlinger om handelsaftaler;

12. påpeger, at EU er verdens største forbrugermarked, som der kun skal gives adgang til, hvis partnerlandene seriøst forpligter sig til bilateral åbning af markederne, hvis de økonomiske reformer kommer hele befolkningen i partnerlandet, herunder de mest sårbare, til gode, og hvis passende politiske, sociale og miljømæssige forpligtelser gennemføres og opfyldes;

13. gør opmærksom på, at mange af de sydlige Middelhavslande har et stort økonomisk potentiale, med store mængder iboende aktiver og naturressourcer, som, hvis de håndteres korrekt, giver mulighed for økonomisk vækst og udvikling på begge sider af Middelhavet; mener, at der derfor bør træffes de nødvendige foranstaltninger og mekanismer for at garantere nogle tilsvarende sociale, miljømæssige og plantemæssige standarder;

14. glæder sig over den af Kommissionen påtænkte skræddersyede "bottom up"-tilgang, der er baseret på konditionalitet og stærkere differentiering inden for rammerne af den nylige ENP-revision, og princippet om "mere for mere", der sikrer en mere målrettet bistand til hvert enkelt EU-naboland og garanterer, at finansieringen svarer til de politiske ambitioner, og mener, at fremskridt med hensyn til demokratiske reformer og individuelle frihedsrettigheder bør modsvares af en lignende proces på det økonomiske og handelsmæssige område med ledsagende frihedsrettigheder til at starte og drive virksomhed med henblik på at afvikle de oligarkier, som traditionelt har domineret landene i det sydlige Middelhav;

Brede og vidtrækkende frihandelsaftaler og andre handelsinstrumenter

15. bemærker, at EU allerede har indgået præferencehandelsaftaler med mange lande i det sydlige Middelhav via associeringsaftalerne; understreger ikke desto mindre, at ingen af disse processer er blevet helt afsluttet, og er overbevist om, at der stadig findes et stort potentiale for en uddybning af de økonomiske forbindelser, navnlig på det lovgivningsmæssige område, med det langsigtede mål om integrering med EU's indre marked;

16. glæder sig derfor over, at Rådet har givet bemyndigelse til at åbne forhandlinger om brede og vidtrækkende frihandelsaftaler med Egypten, Jordan, Marokko og Tunesien, så snart de nødvendige forberedelser er gennemført; mener, at den efterfølgende fastlæggelse af anvendelsesområde bør trække på erfaringerne fra forberedelsesfasen med de østlige partnerlande og samtidig anerkende den store politiske betydning af at undgå unødige forsinkelser for de partnere, der er klar til at indlede forhandlinger; finder det nødvendigt at inddrage og høre alle sociale kræfter, især ngo'er og fagforeninger, fra begyndelsen af handelsforhandlingerne;

17. er bekymret over, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EEAS) endnu ikke har offentliggjort detaljer vedrørende kriterierne for "mere for mere", som, sammen med fastlæggelsen af anvendelsesområdet, skal bedømme, om et land er støtteberettiget og klart til at indgå en bred og vidtrækkende frihandelsaftale; opfordrer derfor EEAS til at opstille disse kriterier, så processen bliver gennemsigtig og partnerlandene på forhånd ved, hvor der skal foretages justeringer; insisterer på, at respekten for demokratiske institutioner og grundlæggende rettigheder, herunder ytringsfrihed, foreningsfrihed, beskyttelse af religiøse mindretal og overholdelse af international arbejdsmarkedsret, ILO-konventioner, FN's konvention om barnets rettigheder og initiativer, som tilskynder til afskaffelse af dødsstraf, skal indgå centralt i denne proces, og mener, at den skal kunne reagere på væsentlige forbedringer eller forringelser i partnerlandene i forberedelsesfasen og under selve forhandlingerne; insisterer på, at der i forbindelse med fastsættelsen af anvendelsesområdet bør fastsættes en passende grad af økonomisk åbning og et mål for, hvordan de forskellige samfundslag nyder godt af handel og direkte udenlandske investeringer;

18. minder om, at frihandelsaftaler ikke er et mål i sig selv, og at de bør være til gavn for det enkelte land; fastholder, at handelsbestemmelserne bør understøttes af styrkede menneskerettighedsklausuler indeholdende forbedrede bestemmelser for overvågning og gennemførelse samt et ambitiøst kapitel om bæredygtig udvikling med en central rolle for civilsamfundet, herunder bestemmelser om virksomhedernes sociale ansvar (CSR), som skal styrke det fælles ejerskab over processen;

19. glæder sig over, at der fokuseres på handelshindringer "bag grænserne" og tilpasning til EU-retten, men bemærker, at der stadig er plads til yderligere forhandlinger om tarifnedsættelser for visse landes vedkommende; understreger, at EU for at brede og vidtrækkende frihandelsaftaler skal være virkelig værdifulde for landene i de sydlige Middelhavslande skal være klar til at gøre en yderligere indsats på følsomme områder, såsom inden for landbrug og modus IV-tjenester; bemærker i den sammenhæng, at EU faktisk har et betydeligt handelsoverskud på landbrugsområdet i forhold til disse lande;

20. anmoder Kommissionen om specifikt at støtte og fremme Fair Trade og økologiske landbrugsinitiativer, navnlig til støtte for husmandsbrug, producenter og andelsforetagender, som en måde at integrere bæredygtige landbrugspraksisser og udvikling af landdistrikterne på, og samtidig udvikle forsyningskæden med henblik på at overbevise europæiske forbrugere om produkternes kvalitet, sporbarhed og sociale og miljømæssige egenskaber;

21. understreger, at landbruget, som beskæftiger mere end en tredjedel af den aktive befolkning i det sydlige Middelhavsområde, og udviklingen af landdistrikterne har afgørende betydning for stabiliseringsprocessen, fordi dette især under forhold med forøget volatilitet på verdensmarkederne bidrager til at forbedre fødevaresikkerheden, fremme en mere ligelig indkomstskabelse og -fordeling, fremme jobskabelsen samt integrationen af kvinder og husmandsbrug i økonomien;

22. glæder sig derfor over Kommissionens planer om at støtte udviklingen af landdistrikterne ved hjælp af programmet "europæisk naboskabsfacilitet vedrørende landbrug og udvikling af landdistrikterne", som vil integrere investeringsstøtte og udvikle den administrative kapacitet ved at tage udgangspunkt i EU's bedste praksis for udvikling af landdistrikter med henblik på at fremme moderniseringen af landbrugsproduktionen i overensstemmelse med EU's kvalitets- og fødevaresikkerhedsstandarder;

23. glæder sig også over Kommissionens tilsagn i den fælles meddelelse af 25. maj 2011 (COM(2011)0303) om at finansiere pilotprogrammer til udvikling af landbruget og landdistrikterne og til støtte for regional udvikling med udgangspunkt i EU's omfattende erfaring på disse områder og gennem en optimal udnyttelse af et tæt samarbejde med De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), Verdensbanken og evt. EIB;

24. opfordrer EU til at støtte både udviklingen af en sund landbrugsproduktion og udviklingen af landdistrikterne i regionen for at bekæmpe fattigdommen, som er en konstant plage i landdistrikterne, og styrke stabiliseringsprocessen; understreger i den forbindelse betydningen af institutionelle og infrastrukturelle forbedringer (på områder som kunstvanding, håndtering, oplagring, emballering, transport, markedsføringssystemer og adgang til tjenesteydelser) ud over de teknologiske forbedringer samt betydningen af uddannelses- og undervisningsprogrammer især for kvinder og i situationer, hvor producenterne er dårligt organiseret og civilsamfundet er svagt, i betragtning af, at disse faktorer også hæmmer udviklingen af en effektiv landbrugsproduktionssektor; understreger den rolle, som konsulenttjenester spiller i forbindelse med formidling af viden; understreger, at den globale bekymring over miljø- og klimaændringer bør være en afgørende bevæggrund til at fremme bæredygtig anvendelse af naturressourcer og energi og kompatible produktionsmetoder; understreger, at diversificering af produktionen med henblik på at øge modstandskraften i tilfælde af markedssvingninger og miljøkriser bør fremmes i betragtning af en stigende global fødevareefterspørgsel;

25. kræver i øvrigt for at undgå social og miljømæssig dumping mellem de berørte lande og mellem disse lande og EU, at de foranstaltninger, Kommissionen foreslår, giver mulighed for at styrke iværksættelsen af nyskabende foranstaltninger til fremme af lokal knowhow, uddannelse i producentorganisation og udvikling af de lokale og regionale markeder i forbindelse med udvekslingen af bedste praksis mellem landene og med EU, således som det tidligere har været tilfældet i forbindelse med førtiltrædelsesprocedurerne og forbindelserne med EU's nabolande;

26. henleder opmærksomheden på det potentielle bidrag, som en større integration mellem landene i Nordafrika og landene Syd for Sahara kan yde, og understreger, at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger på globalt plan for at undgå den form for ensidige foranstaltninger, der ofte træffes som reaktion på fødevarekriser og ekstreme vejrsituationer.

27. understreger, at direkte udenlandske investeringer er særligt vigtige for den økonomiske udvikling i landene i det sydlige Middelhav, da investeringerne enten er utilstrækkelige eller i alt for høj grad rettet mod industrier, der udvinder råmaterialer; beder Kommissionen sikre, at de brede og vidtrækkende frihandelsaftaler samt investeringsbestræbelserne i regionen koordineres med henblik på at støtte økonomisk diversificering;

28. bemærker dog, at tidligere forsøg på at forhandle sektorbestemte ordninger via associeringsaftalerne ikke har været særligt vellykkede; beder Kommissionen om at skabe incitamenter for landene i det sydlige Middelhav til at forhandle om investeringer og andre såkaldte "Singaporeemner", såsom tjenester, der vedrører brede og vidtrækkende frihandelsaftaler; mener, at Kommissionen, i givet fald, bør anvende asymmetrisk gennemførelse og være fleksibel med hensyn til de berørte landes følsomme sektorer;

29. fremhæver betydningen af at supplere åbningen af handel med mere omfattende teknisk støtte til partnerlandene og deres virksomheder, så de kan få mest muligt ud af de tilbudte muligheder; anerkender, at EU allerede tilbyder denne bistand, men mener, at disse programmer i højere grad skal målrettes mod SMV'er gennem en udvidelse af Aid for Trade-initiativet;

30. anmoder Kommissionen om at benytte brede og vidtrækkende frihandelsaftaler til tilpasning af standarder på det lovgivningsmæssige område, navnlig vedrørende tekniske standarder og forskrifter, sanitære og plantemæssige foranstaltninger, gennemsigtighedsregler for offentlige indkøb, forbrugerbeskyttelsespolitik, regler for beskyttelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder, handels-/toldlettelser og fjernelse af ikke-toldmæssige handelshindringer; påpeger, at der ikke lægges tilstrækkelig vægt på et sådant samarbejde i associeringsaftalerne, og at EU's engagement i dette bør øges;

31. glæder sig, hvad dette angår, over de ekstra ressourcer, der er øremærkede til teknisk samarbejde, og insisterer på, at de skal stilles til rådighed så hurtigt som muligt for Kommissionens Generaldirektorat for Udvikling og Samarbejde (GD DEVCO) og decentraliseres til de lokale EU-delegationer;

32. anerkender, at frihandelsaftaler bør være hovedmålet, men er klar over, at Kommissionen i mellemtiden gennemfører sektorbestemte forhandlinger i henhold til de eksisterende associeringsaftaler, herunder ordninger om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industriprodukter, landbrugs- og fiskeriaftaler, tjenesteydelses- og investeringsaftaler og ordninger til bilæggelse af tvister; opfordrer Kommissionen til ligeledes at overveje en opdatering af de eksisterende sektoraftaler med lande, hvor tilbuddene kan forbedres, men hvor der ikke umiddelbart er mulighed for en frihandelsaftale; anmoder Kommissionen om nøjere at overveje, hvornår og hvordan disse processer skal integreres i de fremtidige frihandelsaftaler, og sikre, at et mistet medlemskab af EU's generelle præferenceordning i 2014 ikke vil medføre en negativ indvirkning for de sydlige Middelhavslande for så vidt angår adgangen til EU's marked;

33. kræver, at Kommissionen også udarbejder en strategi for de "mere for mere"-partnere, som der enten ikke er indgået en forhåndsaftale med, eller som ikke direkte er mål for frihandelsaftaler, særligt lande som Libyen og Libanon, som endnu ikke er medlemmer af Verdenshandelsorganisationen; understreger, at selv om den tekniske bistand, som skal hjælpe disse lande med at opnå medlemskab af Verdenshandelsorganisationen, bør fortsætte ufortrødent, er dette ikke i sig selv tilstrækkeligt og bør, i det relevante omfang, suppleres med ordninger, der er forenelige med Verdenshandelsorganisationen, og som vil være gavnlige på kortere sigt;

Styrkelse af SMV'er som et redskab til økonomisk demokratisering

34. er overbevist om, at en vellykket handelsmæssig strategi for regionen vil styrke SMV'erne, der repræsenterer op mod 30 % af beskæftigelsen i nogle lande; anerkender betydningen af mikrovirksomheder, der udgør 98,1 % af SMV'erne i Egypten, 97,8 % i Marokko, 89,1 % i Jordan, men blot 9,2 % i Tunesien;

35. er bekymret over det store antal ikke-registrerede SMV'er, der er aktive på det "sorte marked", og over, at procentdelen af uformel beskæftigelse (undtagen landbrug) i visse sydlige Middelhavslande er så høj som 70 %; er overbevist om, at EU's handelsstrategi bør motivere ikke-registrerede virksomheder til at lovliggøre sig, hvis regionen skal opleve virkelig økonomisk vækst; opfordrer indtrængende Kommissionen til at understøtte administrative kapacitetsopbyggende programmer, især med hensyn til virksomhedsregistrering, beskæftigelse og sociale anliggender, og rette særlig opmærksomhed mod opbygningen af kapacitet på det retslige område, eftersom dette vil sikre en bedre forberedelse i forhold til at gennemføre de nødvendige reformer;

36. beklager, at SMV'er og kooperativer har meget begrænset adgang til investeringer, og insisterer på behovet for at give behørig adgang til finansiering via pålidelige, tilgængelige og brugervenlige mikrokredit- og modgarantiordninger ydet af Den Europæiske Investeringsbank (EIB); mener, at sådanne ordninger vil give støttemodtagerne mulighed for at innovere og omstrukturere på en måde, som sætter dem i stand til at udnytte potentialet i EU's indre marked;

37. fremhæver vigtigheden af at fremme iværksætteri ved at træffe de nødvendige foranstaltninger til at skabe et miljø, som tilskynder samfundet til at engagere sig i sådanne aktiviteter;

38. anerkender den rolle, som EIB via FEMIP (Euro-Middelhavs-faciliteten for investeringer og partnerskab) spiller med hensyn til at hjælpe SMV'er i det sydlige Middelhav; glæder sig over beslutningen om at hæve loftet for aktiviteterne i regionen med 1 mia. EUR, som vil bringe disse aktiviteter i regionen op på 6 mia. EUR for de kommende tre år; bekræfter igen, at EIB specifikt bør målrette sine investeringsprojekter mod SMV'er og udviklingen af infrastrukturprojekter, navnlig energiinfrastruktur, i betragtning af regionens potentiale og den støtte, som EU kan bidrage med til dens udvikling og udnyttelse; insisterer på, at EIB skal øge sin administrative kapacitet med henblik på at kontrollere sine formidlende partnerbanker, der distribuerer "globale lån" efter kriterierne i EU's mål for foranstaltninger udadtil, og således gøre den fuldt ansvarlig over for offentligheden med hensyn til dens transaktioner;

39. glæder sig over, at Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) er begyndt at involvere sig i Middelhavsområdet, og de ekstra midler, der er garanteret af EU og diverse individuelle medlemsstater, til bankens aktiviteter; opfordrer indtrængende Rådet og Europa-Parlamentet til hurtigt at vedtage ændringerne af EBRD-aftalen, der vil hjælpe banken til at blive fuld funktionsdygtig i Middelhavsområdet; mener, at der bør stilles flere bevillinger til rådighed for EBRD's investeringer i regionen, og at SMV'er bør være hovedmodtagere af disse investeringer; opfordrer de sydlige Middelhavslande til at bevise deres engagement ved at anvende principperne for demokrati, pluralisme og markedsøkonomi, så de kan få adgang til investeringer i henhold til bankens vedtægter;

40. er overbevist om, at fleksibel bevægelighed for forretningsfolk over grænserne er vigtig for et frihandelsområdes gode funktion; er af den opfattelse, at EU bør skabe større sammenhæng mellem Unionens indvandrings- og handelspolitik.

41. noterer sig, at mange forretningsfolk fra de sydlige Middelhavslande, som skal deltage i møder, uddannelse eller har andre forretningsmæssige ærinder i EU, stadig oplever problemer med at opnå visum; glæder sig i lyset heraf over, at Kommissionen i sin nylige meddelelse om "En dialog om migration, mobilitet og sikkerhed med landene i det sydlige Middelhavsområde" påtænker at indgå visumlempelsesaftaler med henblik på at fremme mobiliteten for bl.a. forretningsfolk; mener, at procedurerne vedrørende "integritet" og "pålidelighed" for visa bør forenkles, og beder Kommissionen forhandle sådanne aftaler samtidig med handelsforhandlingerne for at sikre, at gennemførelsen af dem ikke bliver for bureaukratisk for SMV'erne;

Styrkelse af Agadirprocessen

42. beklager, at et Euro-Middelhavsfrihandelsområde ikke blev oprettet før 2010 og håber, at alle partnere vil bruge den mulighed, som det arabiske forår har skabt, til at fremme de nødvendige reformer for at danne et velfungerende og fuldt udviklet frihandelsområde, uden at det medfører konkurrenceforvridning i forhold til EU-producenter;

43. foreslår, at der i forbindelse med indførelsen af en frihandelspolitik gennemføres regelmæssige undersøgelser af virkningen heraf i form af en aktiv og løbende overvågning af denne politiks indvirkning på EU's sydlige Middelhavslande med henblik på at skabe positive resultater for borgerne, økonomien og produktionssystemerne i de forskellige lande;

44. understreger, at man bør glæde sig over landespecifikke handelsstrategier, men at sådanne aftaler ikke bør være til skade for regional integration; beklager, at syd-syd-handelen stadig er meget begrænset, og bemærker i den forbindelse, at kun 6 % af importen til lande i det sydlige Middelhavsområde havde oprindelse i andre lande i det sydlige Middelhavsområde i 2009, sammenlignet med 40 % fra EU; opfordrer de nye demokratisk valgte regeringer til at være mere åbne end deres forgængere over for handel med nabolandene;

45. erkender, at Agadirgruppen er det eneste eksempel på en samlet indsats for syd-syd-handelen, og opfordrer underskriverne til at udvide rækkevidden og medlemskredsen af dette handelssamarbejde; beder Kommissionen fortsætte sin støtte til gruppen, så den kan udgøre hjørnestenen i opbygningen af EU's fremtidige handelsstrategi;

46. beder desuden Kommissionen om at inkludere en vis fleksibilitet i de brede og vidtrækkende frihandelsaftaler, som vil muliggøre sammenfletning af enkeltaftaler med Agadiraftalen, så der dannes et indre Euro-Middelhavsfrihandelsområde;

47. bemærker med tilfredshed den forestående iværksættelse af den handels- og investeringsfremmende mekanisme, der skal være den database, der gør det muligt for økonomiske aktører at opnå opdaterede oplysninger om handels- og investeringsvilkår i regionen; insisterer på, at denne mekanisme bør fremmes aktivt over for virksomhederne i de sydlige Middelhavslande og udvikles til et funktionelt instrument for det mellemregionale erhvervsliv og ikke blot til at fungere som et informationsværktøj;

48. glæder sig over den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse, som bør omfatte fuld efterlevelse af den tekniske aftale mellem EU og Israel om produkter fra bosættelserne; anmoder Kommissionen om at fremskynde fastsættelsen af nye oprindelsesregler i henhold til pan-Euro-Med-konventionen senest ved udgangen af 2013, hvor de sydlige Middelhavslande mister GSP-præferencerne og de gunstige oprindelsesregler under denne ordning;

Fremme af viden og direkte kontakter

49. opfordrer medlemsstaterne til at spille en større rolle i EU's strategi for det sydlige naboskab ved at tilvejebringe omfattende stipendieprogram for studerende fra de sydlige Middelhavslande af begge køn og med alle socioøkonomiske og etniske baggrunde, navnlig inden for økonomi, erhvervsliv, it, kommunikation og handel; opfordrer Kommissionen og næstformanden/den højtstående repræsentant til straks at foreslå oprettelse af Euromed-Erasmus- og Da Vinci-programmer; er af den opfattelse, at andre aktører i regionen, såsom Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC), har været mere effektive til at yde støtte til de sydlige Middelhavslande; mener, at disse udvekslinger kan skabe varige forbindelser til fremtidige forretningspartnere i de sydlige Middelhavslande;

50. minder om den rolle, som kunstnere, kulturelle aktører og bloggere har spillet med hensyn til at give visse arabiske civilsamfund mulighed for at frigøre sig fra diktaturer og bane vejen for demokrati; opfordrer EU til at sikre integrering af dimensionen om kulturelt samarbejde i sin handelspolitik, herunder fælles initiativer inden for kunst, uddannelse, medier, internet og andre vigtige sektorer med henblik på at fremme menneskerettigheder og demokrati;

51. opfordrer til snarlig oprettelse af EU-handelskamre for partnerlande, som kan fungere som kanaler til fremme af fælles handelsaktiviteter og gensidige udvekslinger mellem økonomiske partnere, herunder seminarer og messer; beklager, at der ikke findes bilaterale EU-handelskamre i regionen ud over handelskammeret for EU og Israel;

Maksimering af EU-indsatsens virkning

52. fastholder, at Kommissionens handelsinitiativer skal understøttes af en kraftigere tilstedeværelse af lokale EU-embedsmænd på handelsområdet; beklager det faktum, at EU-delegationen kun har én handelsembedsmand i Tunesien og overhovedet ikke er til stede i Jordan, selv om der gennemføres procedurer for undersøgelse af rækkevidden for vidtgående og brede frihandelsaftaler i disse lande;

53. finder det endvidere afgørende, at EU fuldt ud koordinerer sin handel, sine investeringer og sine finansielle støtteaktiviteter i regionen med henblik på at give indsatsen maksimal positiv indvirkning; er bekymret for, at det betydelige antal aktører både internt i EU og i partnerlandene selv samt andre eksterne aktører kunne betyde, at kritiske bestræbelser vil være spildte eller "overlappende" på grund af manglende koordinering;

54. understreger behovet for tættere koordinering i regionen mellem finansieringsinstrumenter inden for den europæiske naboskabspolitik, såsom naboskabsinvesteringsfaciliteten, og de forskellige EU-, internationale og regionale finansieringsinstitutioner, herunder EIB, EBRD og Verdensbanken, med henblik på at garantere maksimal effektivitet og sammenhæng; beder Kommissionen føre an i koordineringen af disse bestræbelser;

55. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EIB, EBRD, stats- og regeringschefer, regeringer og parlamenter i medlemsstaterne og landene i det sydlige Middelhavsområde og til Middelhavsunionen.

(1)

EUT C 272E af 9.11.2006, s. 570.

(2)

Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0178.

(3)

EFT L 97 af 30.3.1998, s.2.

(4)

EFT L 147 af 21.6.2000, s.3.

(5)

EFT L 70 af 18.3.2000, s.2.

(6)

EFT L 129 af 15.5.2002, s.3.

(7)

EUT L 304 af 30.9.2004, s. 39.

(8)

EUT L 143 af 30.5.2006, s. 2.

(9)

EUT L 265 af 10.10.2005, s. 2.

(10)

EFT L 187 af 16.7.1997, s. 3.

(11)

EFT L 35 af 13.2.1996, s. 1.

(12)

C(2007)672.

(13)

C(2011)5381.

(14)

Vedtagne tekster af denne dato, P7_TA(2011)0141.

(15)

Vedtagne tekster af denne dato, P7_TA(2011)0154.

(16)

Vedtagne tekster af denne dato, P7_TA(2011)0576.


BEGRUNDELSE

1. Handel og investeringer: en eksklusiv kompetence og mulighed

Det arabiske forår er den største politiske forandring i det europæiske naboskab siden Berlinmurens fald, og det har givet EU mulighed for at tilpasse sine udenrigspolitiske og handelsmæssige interesser i forhold til sine kerneværdier – menneskerettigheder, demokrati og et frit samfund. Glædeligvis er det i mange lande snart ikke længere nødvendigt at indgå aftaler med diktatorer og oligarker. Desværre har EU og Unionens medlemsstater ofte undladt at udnytte sådanne muligheder, og deres politiske reaktioner har været inkonsekvente, langsomme og endda til tider stået i modsætning til folkets demokratiske aspirationer.

I forbindelse med de interne magtkampe i Libyen viste den mellemstatslige beslutningsproces sig at være en af de centrale svagheder i EU's udenrigspolitiske ageren. Ordføreren skal imidlertid kraftigt understrege, at EU har enekompetence på det handels- og investeringspolitiske område, og at netop dette forhold giver EU mulighed for effektivt at reagere på omvæltningerne og bidrage til de økonomiske fremskridt i de sydlige Middelhavslande. Handel har altid været en grundpille i naboskabspolitikken, og ordføreren glæder sig over, at dette er blevet understreget i Kommissionens meddelelse om "En ny tilgang til nabolande i forandring" og "Et partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde".

2. Mere for mere

Ordføreren glæder sig over Kommissionens "mere for mere"-princip og mener, at fremskridt med hensyn til demokratiske reformer og individuelle frihedsrettigheder bør modsvares af en lignende "befrielse" på det økonomiske og handelsmæssige område med henblik på at afvikle de traditionelt herskende oligarkier.

EU er verdens største forbrugermarked, hvortil adgangen bør gøres betinget af, at:

· partnerregeringerne har en oprigtig hensigt om at sikre en gensidig åbning af markederne

· de økonomiske reformer kommer hele befolkningen i partnerlandet til gode og ikke kun et udvalgt fåtal

· partnerlandene påtager sig og opfylder passende politiske, sociale og miljømæssige forpligtelser.

3. Mere til civilsamfundet

Under sine møder med personer fra civilsamfundet i flere sydlige Middelhavslande blev ordføreren mødt med en opfattelse af, at EU ikke støtter reformprocessen tilstrækkeligt aktivt. Idet eftervirkningerne af det arabiske forår ikke overvåges som led i en struktureret, international institutionel ramme (såsom Europarådet eller Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) for Central- og Østeuropa), har EU et større ansvar og bedre mulighed for at gå i spidsen for regionens overgang til demokrati og økonomisk integration understøttet af et frit og retfærdigt marked, navnlig idet Kinas og USA's økonomiske tilstedeværelse i regionen er forholdsvis beskeden.

FORSLAG

1. EIB- og EBRD-investeringer

Ordføreren anerkender den rolle, som Den Europæiske Investeringsbank, via Euro-Middelhavs-faciliteten for investeringer og partnerskab (FEMIP), spiller i forbindelse med at bistå små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i det sydlige Middelhavsområde. Imidlertid mener ordføreren, at EIB bør have et bredere mandat til at investere yderligere i især små og mellemstore virksomheder. Disse virksomheder skal have de nødvendige midler til at kunne forny sig og foretage de omstruktureringer, der kan sætte dem i stand til at udnytte potentialet i EU's indre marked. EU bør gennem sine finansielle institutioner yde flere mikrokreditter i regionen og undersøge de politiske muligheder, såsom tildeling af modgarantier. Ordføreren glæder sig endvidere meget over den seneste udvidelse af EBRD's mandat og håber, at bankens erfaringer fra Østeuropa vil bære frugt i de sydlige nabolande. Der er dog to vigtige forhold, som skal overvejes: Der bør være en tættere koordinering blandt de forskellige finansielle institutioner, der investerer i regionen (herunder globale institutioner som Verdensbanken), og enhver investeringsstrategi for regionen bør først og fremmest være koncentreret om små og mellemstore virksomheder.

2. Gennemførelse af Euromedfrihandelsområdet

Euro-Middelhavs-frihandelsområdet er nok det mest ambitiøse økonomiske projekt under Barcelonaerklæringen, der dog ikke som planlagt blev realiseret i 2010.

Ordføreren mener, at der bør gøres en større indsats for de lande, der er rede til at gennemføre omfattende reformer, og glæder sig over Rådets vedtagelse af udkast til direktiver til forhandling af vidtgående og brede frihandelsaftaler med Tunesien, Egypten, Marokko og Jordan. Disse aftaler skal sigte mod en væsentlig tilpasning til EU-retten gennem en afvikling af de resterende toldbarrierer for varer og landbrugsprodukter, håndtering af ikke-toldmæssige hindringer og en udvidelse af handelsaftalerne til andre områder, såsom investering, offentlige indkøb og tjenesteydelser. Denne indsats bør understøttes af en mere effektiv teknisk bistand til partnerlandene, så de bedre kan udnytte de muligheder, der ligger i vidtgående og brede frihandelsaftaler. Øget "Aid for Trade"-støtte kunne overvejes i denne forbindelse.

Der bør tages hånd om en række spørgsmål i forbindelse med disse forhandlinger:

· EU skal være parat til at give indrømmelser på følsomme områder, såsom landbrug og modus IV-tjenester, så disse aftaler for alvor bliver til gavn for de sydlige Middelhavslande. Det skal bemærkes, at EU faktisk har et betydeligt overskud på handelen med landbrugsvarer over for disse lande.

· Kommissionen skal overveje mulighederne for at motivere sine partnere til at forhandle om de såkaldte "Singaporeemner", som tjenesteydelser og investeringer. Investeringer er særlig vigtige, da omfanget af udenlandske direkte investeringer i de sydlige Middelhavslande er utilstrækkeligt, hvilket i væsentlig grad begrænser deres økonomiske udvikling. Tidligere forsøg på at forhandle sektoraftaler under associeringsaftalerne er ikke lykkedes, og redskaber, såsom asymmetrisk gennemførelse, bør benyttes efter behov.

· Handelspolitik bør ikke behandles særskilt, og det er afgørende for aftalernes legitimitet, at de indeholder klausuler, der styrker menneskerettighederne, og et ambitiøst kapitel om bæredygtig udvikling, herunder bestemmelser om virksomhedernes sociale ansvar. Derfor overrasker det ordføreren, at de politiske kriterier, som et land skal opfylde for at kunne indlede forhandlinger om en frihandelsaftale, ikke blev fastlagt på forhånd. Han er af den opfattelse, at der for hvert land bør foretages en analyse af, hvordan samhandelen ventes at komme den brede befolkning til gode.

Idet Kommissionen erkender, at vidtgående og brede frihandelsaftaler er langfristede mål, vil den fortsætte sektorforhandlinger under associeringsaftalerne, herunder aftaler om overensstemmelsesvurderinger og godkendelse af industriprodukter, landbrugs- og fiskeriaftaler, tvistbilæggelsesordninger og om tjenesteydelser og investeringer. Disse forhandlinger giver landene udsigt til kortsigtede fordele, om end det bør overvejes nærmere, hvornår og hvordan disse processer skal integreres i de kommende vidtgående og brede frihandelsområder. Der er risiko for, at overlappende forhandlinger kan overbelaste vores forhandlingspartnere, hvoraf nogle ikke har et velfungerende regeringsapparat og allerede er overbebyrdede af indenlandske spørgsmål.

Der bør også ses på foranstaltninger til de lande, med hvilke der ikke forhandles om en frihandelsaftale, og som endnu ikke er medlemmer af Verdenshandelsorganisationen, såsom Libyen og Libanon. De bør fortsat få teknisk bistand med henblik på at fremme deres muligheder for optagelse i Verdenshandelsorganisationen. Det er dog ikke nok blot at hjælpe dem med deres ansøgninger til Verdenshandelsorganisationen, hvilket dårligt tæller som "handel som middel til forandring". I denne sammenhæng bør det overvejes at indgå forhandlinger om aftaler, der er forenelige med Verdenshandelsorganisationen, og som vil medføre fordele på kort sigt. Handelsbestemmelserne i associeringsaftalerne med Libanon og Algeriet, interimsaftalen med de palæstinensiske områder, de suspenderede forhandlinger med Libyen og den ikke-ratificerede aftale med Syrien viser, at der kan opnås fremskridt i bilaterale forhandlinger med lande, som ikke er medlem af Verdenshandelsorganisationen.

Endelig ser ordføreren gerne, at der fastsættes nye oprindelsesregler i henhold til pan-Euro-Med-konventionen senest inden udgangen af 2013, når den generelle præferenceordning og dermed ordningens gunstige oprindelsesregler for de sydlige Middelhavslande falder bort.

3. Styrkelse af SMV'er som et redskab til økonomisk demokratisering

Hele 25 % af regionens arbejdsstyrke er ansat i små og mellemstore virksomheder. Der skal imidlertid gøres en større indsats over for de mange ikke-registrerede SMV'er, der opererer på det "sorte marked". Undersøgelser har vist, at procentdelen af uformel beskæftigelse (ekskl. landbrug) i visse sydlige Middelhavslande er 70 %. Dette udspringer af en dybtliggende mistillid til de officielle myndigheder i en række lande, men hvis regionen skal opleve væsentlig økonomisk vækst, bør EU's handelsstrategi også tilskynde uregistrerede virksomheder til at opnå lovlig status.

Et fungerende frihandelsområde forudsætter fleksibel bevægelighed for forretningsfolk, og ordføreren er af den opfattelse, at EU bør skabe større sammenhæng mellem Unionens indvandrings- og handelspolitik. Mange sydlige Middelhavslandes forretningsfolk, som skal deltage i møder, uddannelse eller har andre forretningsmæssige ærinder i EU, oplever stadig problemer med at opnå visum. Kommissionen påtænker i sin nylige meddelelse om "En dialog om migration, mobilitet og sikkerhed med landene i det sydlige Middelhavsområde" at indgå visumlempelsesaftaler med henblik på at fremme mobiliteten for blandt andre forretningsfolk. Det er afgørende, at visumlempelsesaftalerne forhandles sideløbende med handelsaftalerne, og at gennemførelsen heraf ikke skaber for meget bureaukrati for SMV'er.

Det er også vigtigt at tackle de vedholdende problemer med nepotisme og korruption. Eksempelvis bør der i forbindelse med offentlige indkøb sikres gennemsigtighed og gensidig markedsadgang på grundlag af national behandling. Dette vil medføre øget tillid, lette SMV'ernes adgang til markederne for offentlige indkøb og endvidere fremme investeringerne.

4. Styrkelse af Agadirprocessen

Man må ikke glemme betydningen af regional integration, især fordi syd-syd-handelen stadig er meget begrænset. I 2009, et år før Euro-Middelhavs-frihandelsområdet efter planen skulle træde i kraft, gik over 50 % af regionens eksport til EU, mens 40 % af importen kom fra EU. Til sammenligning kom kun 6 % af importen fra andre sydlige Middelhavslande. Fjernelsen af hovedparten af regionens diktaturer bør sætte skub i syd-syd-integrationen.

Agadirgruppen er fortsat det eneste eksempel på en fælles indsats for syd-syd-handelen, hvis der ses bort fra Tyrkiet og Israel. Om end det er et vigtigt skridt, er Agadiraftalen stadig meget begrænset både med hensyn til antallet af medlemmer og anvendelsesområde. Den er dog stadig en grundpille, hvorpå EU kan bygge sin fremtidige handelsstrategi over for regionen.

Ordføreren ser endvidere frem til gennemførelsen af den handels- og investeringsfremmende mekanisme, der foreslås i "Euro-Mediterranean Trade Roadmap till 2010 and Beyond". Han ser dog gerne, at denne mekanisme også bliver en katalysator for den mellemregionale handel og ikke kun et informationscenter.

5. Fremme af viden og direkte kontakter

EU bør motivere medlemsstaterne til at tilvejebringe et omfattende stipendieprogram for de sydlige Middelhavslandes studerende, navnlig inden for økonomi, erhvervsliv og handel. Denne form for støtte har bl.a. landene i Golfstaternes Samarbejdsråd ydet mere effektivt til regionen, og den er helt afgørende for at kunne etablere varige forbindelser med fremtidige samarbejdspartnere i det sydlige Middelhavsområde. EU bør hurtigt sikre, at der tilbydes flere stipendier til forretningsfolk fra små og mellemstore virksomheder samt kommende ledere fra regionerne.

Der bør desuden oprettes EU-handelskamre med partnerlandene med henblik på at fremme fælles handelsaktiviteter og gensidige udvekslinger mellem økonomiske partnere. Ud over EU-Israel-handelskammeret, som er en bemærkelsesværdig undtagelse, findes der ingen bilaterale handelskamre i regionen.

Ordføreren ser også gerne, at der gøres en større fælles indsats for at lave udvekslingsarrangementer mellem det europæiske og det sydlige Middelhavsområdes erhvervsliv.

6. Maksimering af EU-indsatsens virkning

Disse foranstaltninger bør også omfatte et øget antal EU-embedsmænd på handelsområdet i regionen. Det er ubegribeligt, at EU-delegationen kun har én landeansvarlig for handelen i Tunesien, mens GD Handel slet ingen repræsentation har i Jordan. Dette til trods for, at Rådet har godkendt forhandlingsdirektiver for en vidtgående og bred frihandelsaftale med begge lande.

Derudover er det afgørende, at EU fuldt ud koordinerer sin handel, sine investeringer og sine finansielle støtteaktiviteter i regionen med henblik på at give indsatsen maksimal positiv virkning. I lyset af det store antal af aktører internt i EU, herunder Kommissionens forskellige generaldirektorater, medlemsstaterne og EIB og eksterne aktører, såsom partnerlandene selv, EBRD, Verdensbanken, Den Internationale Valutafond, Den Islamiske Udviklingsbank, Den Afrikanske Udviklingsbank og tilmed G8, er det yderst vigtigt, at der er en synergi i foranstaltningerne for at undgå "overlappende" aktiviteter.

STRUKTURELLE OG SYSTEMISKE SVAGHEDER

Det arabiske forår har afdækket regionens strukturelle og systemiske svagheder på handelsområdet. Alle nye strategier for Middelhavsområdet skal håndtere disse mangler, hvis de skal gøre sig håb om at opfylde borgernes forhåbninger.

De fleste sydlige Middelhavslandes eksportprofil er kendetegnet ved stor eksport fra lande, der er rige på energikilder, og ensartethed mellem landenes fabrikationsaktiviteter, således at de udligner hinandens sammenlignelige fordele og samtidig gør handel med naboerne mindre attraktiv. Der er dog forskelle i deres økonomiske profiler. Eksempelvis har de ikke alle de samme olie- og energireserver, hvor lande som Egypten importerer de fleste af deres ressourcer, herunder fødevarer, hvilket gør dem meget sårbare over for knaster på råvaremarkederne.

Der er også uligheder i graden af fremskridt i handelsforbindelserne med EU. Selv i den måde, hvorpå de sydlige Middelhavslande har gennemført deres nuværende frihandelsaftaler, og effektiviteten af dem samt deres overholdelse af deres planer for toldafvikling er der store forskelle. Den nye Euro-Middelhavs-strategi bør klart understøtte handelsmæssig diversificering i regionen, mens man samtidig ser på, hvordan man kan begrænse eksponeringen mod volatilitet på markedet via strukturelle investeringer i oplagring og reserver.

Langfristet strukturel arbejdsløshed i de sydlige Middelhavslande er også et spørgsmål, der skal løses. Ungdomsarbejdsløsheden i Nordafrika for aldersgruppen 15-24 år ligger lige omkring 25-30 %. Kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet er stadig meget lav, mens arbejdsløsheden blandt universitetskandidater forbliver særligt plagsom. Tallene for Tunesien viser en procentdel af unge arbejdsløse kandidater på 45 %. Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) anslår, at der skal skabes 25 mio. nye job i det næste årti, hvis regionens nuværende beskæftigelsesgrad skal opretholdes. Udfordringen er afskrækkende.

KONKLUSION

Det arabiske forår giver EU en unik mulighed for at indlede et seriøst engagement og vise politisk lederskab. Det kræver ikke, at man genopfinder den dybe tallerken, men at der gøres en mere målrettet indsats for at fremme en handelsliberalisering og skabe investeringsmuligheder. Denne strategi bør gennemføres i fuld overensstemmelse med andre politikområder for at skabe uddannelsesmuligheder for forretningsfolk, fremme deltagelsen i EU-programmer og lette visumadgangen.


UDTALELSE fra Udenrigsudvalget (17.2.2012)

til Udvalget om International Handel

om handel som middel til forandring: EU's handels- og investeringsstrategi for det sydlige Middelhavsområde efter de arabiske forårsrevolutioner

(2011/2113(INI))

Ordfører for udtalelse: Godelieve Quisthoudt-Rowohl

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at EU i henhold til artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Union skal udvikle "særlige forbindelser med sine nabolande med henblik på at skabe et område med velstand og godt naboskab, der bygger på Unionens værdier og er kendetegnet ved tætte og fredelige forbindelser baseret på samarbejde";

B.  der henviser til, at det er i Den Europæiske Unions største interesse at sigte højt, hvad angår økonomisk samarbejde, og vedtage en strategi, som er gensidigt fordelagtig, ansvarlig og fleksibel, og som bygger på støtte til overgang til demokrati og beskyttelse af menneskerettighederne;

C. der henviser til alle de beslutninger, som Europa-Parlamentet har vedtaget i forbindelse med det arabiske forår, om retten til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed som grundlæggende og universelle værdier, der er nødvendige for en demokratisk og økonomisk udvikling;

D. der henviser til, at der - med henblik på at forbedre betingelserne for vækst og udvikling på det økonomiske, sociale og handelsmæssige område samt inden for infrastruktur i det sydlige Middelhavsområde - er behov for at fremme en positiv regional integrationsproces;

1.  gentager sin fulde opbakning til de legitime demokratiske forhåbninger, som befolkningen i en række af EU's nabolande i det sydlige Middelhavsområde giver udtryk for; opfordrer de nationale myndigheder til at gennemføre en fredelig overgang til et ægte demokrati; opfordrer indtrængende de nationale myndigheder til at respektere deres folks ret til at demonstrere fredeligt, og opfordrer dem til at afholde sig fra enhver form for voldelig undertrykkelse;

2.  erindrer om den store betydning, som tolerance og økonomisk udvikling har, da de er afgørende for politisk og social stabilitet på lang sigt samt for at forbedre levestandarden i de berørte lande, og opfordrer de lande, der undergår en politisk omstilling til demokrati, til at sikre, at alle grundlæggende rettigheder - herunder ytringsfrihed, foreningsfrihed samt retten til at deltage i fredelige forsamlinger, til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed - bliver respekteret for samtlige borgere, både mænd og kvinder, herunder medlemmerne af det koptiske kristne trossamfund; understreger, at fri adgang til information og kommunikation og ucensureret adgang til internettet (internetfrihed) er universelle rettigheder og absolut nødvendige for at sikre åbenhed og ansvarlighed i det offentlige liv;

3.  glæder sig over den skræddersyede tilgang til de partnerlande, der er omhandlet i den fælles meddelelse fra Kommissionen og næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant "En ny tilgang til nabolande i forandring"; opfordrer - på et tidspunkt hvor Kommissionen lige har indledt forhandlinger med Egypten, Jordan, Marokko og Tunesien om oprettelse af vidtgående og omfattende frihandelsområder - EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til så hurtigt som muligt at give flere oplysninger om, hvordan principper som for eksempel gensidig ansvarlighed og konditionaliteter ("flere midler for flere reformer") gennemføres i praksis, og anmoder om, at Parlamentet bliver inddraget fuldt ud i vurderingen af, om de fastsatte betingelser opfyldes; insisterer på, at EU's handels- og investeringspolitik for det sydlige Middelhavsområde går hånd i hånd med en effektiv gennemførelse af klausulerne om respekt for menneskerettighederne;

4.  glæder sig i denne forbindelse over iværksættelsen af Taskforcen EU-Tunesien - den første taskforce, der er blevet nedsat sammen med et land beliggende i det sydlige Middelhavsområde - med henblik på at sikre en bedre koordinering af EU-støtte og international støtte til landets politiske omstilling; glæder sig over, at Europa-Parlamentet deltog i det første møde; anmoder næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant og Kommissionen om fortsat at inddrage Europa-Parlamentet i dette og fremtidige initiativer; glæder sig over, at der i Parlamentet er blevet nedsat en overvågningsgruppe for det sydlige Middelhavsområde til at overvåge EU's reaktion på krisen i Middelhavslandene;

5.  opfordrer til, at der indgås ambitiøse, afbalancerede og gensidigt fordelagtige handelsaftaler om varer og tjenesteydelser, efter forudgående undersøgelser af virkningen heraf;

6.  anmoder indtrængende Kommissionen om at vedtage en strategi, der kan styrke Kommissionens rolle som investor under hensyntagen til de investeringsprogrammer, der allerede anvendes i regionen, ved at udarbejde specifikke retningslinjer for ansvarlig investering med henblik på at mindske sociale uligheder og regionale mangler samt fremme risikospredning i de lokale økonomier; understreger, at EU bør prioritere bekæmpelse af korruption på alle niveauer højt i forbindelse med udviklingen af handelsmæssige og finansielle forbindelser til sine sydlige partnere, og ligeledes prioritere at fremme et investeringsvenligt klima med sikkerhed og retlig stabilitet som de centrale elementer, og understreger betydningen af og behovet for at skabe større synergi med andre nationale og internationale finansieringsinstitutter; glæder sig over det arbejde, som er blevet foretaget på dette område af Den Europæiske Investeringsbank (navnlig gennem Euro-Middelhavs-faciliteten for investeringer og partnerskab), Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), programmer, som varetages af nationale organer i medlemsstaterne, samt Deauvillepartnerskabet;

7.  understreger den vigtige rolle, som de sydlige nabolande spiller for energiforsyningen til flere medlemsstater, og fremhæver det store potentiale, der findes for samarbejde på energiområdet; bemærker, at det er nødvendigt at fremme forbindelserne mellem gas- og elektricitetssektorerne i Euro-Middelhavsområdet;

8.  glæder sig over det retfærdige og åbne valg, der for nylig blev afholdt i Tunesien, og som - sammen med økonomiske, lovgivningsmæssige og sociale reformer - sætter et godt eksempel for andre lande i regionen; understreger den store betydning, som frie og retfærdige valg har for at kunne sikre disse landes sammenhængskraft gennem oprettelse af demokratiske og pluralistiske institutioner og for dermed at lægge fundamentet for en øget stabilitet og moderniserede socioøkonomiske strukturer, der i sig selv er en nødvendig forudsætning for at kunne tiltrække internationale investeringer og skabe bæredygtig vækst; understreger behovet for, at demokratiske forandringer ledsages af økonomiske, lovgivningsmæssige og sociale reformer med henblik på at åbne og modernisere disse landes socioøkonomiske strukturer;

9.  foreslår, at der i forbindelse med indførelsen af en frihandelspolitik gennemføres regelmæssige undersøgelser af virkningen heraf i form af en aktiv og løbende overvågning af denne politiks indvirkning på EU's sydlige Middelhavslande med henblik på at skabe positive resultater for borgerne, økonomien og produktionssystemerne i de forskellige lande.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

6.2.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

40

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Frieda Brepoels, Elmar Brok, Jerzy Buzek, Arnaud Danjean, Michael Gahler, Marietta Giannakou, Ioannis Kasoulides, Tunne Kelam, Nicole Kiil-Nielsen, Evgeni Kirilov, Wolfgang Kreissl-Dörfler, Eduard Kukan, Vytautas Landsbergis, Krzysztof Lisek, Ulrike Lunacek, Barry Madlener, Kyriakos Mavronikolas, Francisco José Millán Mon, Alexander Mirsky, María Muñiz De Urquiza, Ria Oomen-Ruijten, Pier Antonio Panzeri, Ioan Mircea Paşcu, Alojz Peterle, Cristian Dan Preda, Libor Rouček, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jacek Saryusz-Wolski, Charles Tannock, Sir Graham Watson, Boris Zala

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Elena Băsescu, Tanja Fajon, Elisabeth Jeggle, Doris Pack, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Marietje Schaake, Indrek Tarand, Traian Ungureanu, Ivo Vajgl

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Marije Cornelissen, Rui Tavares


UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (5.3.2012)

til Udvalget om International Handel

om handel som middel til forandring: EU's handels- og investeringsstrategi for det sydlige Middelhavsområde efter de arabiske forårsrevolutioner

(2011/2113(INI))

Ordfører for udtalelse: Spyros Danellis

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  henviser til, at det endnu er uvist, hvilke resultater de igangværende omvæltninger i det sydlige Middelhavsområde, der er blevet udløst af ”det arabiske forår”, vil føre til for de involverede lande, og hvilke virkninger det vil få for regionen som helhed og for EU; understreger, at fremme af og støtte til en bæredygtig og inklusiv vækst i regionen og således en stigning i velstanden og levestandarden vil være af afgørende betydning for at sikre demokrati og retsstatsprincippet og tilvejebringe politisk stabilitet; påpeger, at landbruget, som beskæftiger mere end en tredjedel af den aktive befolkning i det sydlige Middelhavsområde, og udviklingen af landdistrikterne har afgørende betydning for stabiliseringsprocessen, fordi de i en tid med stor volatilitet på verdensmarkederne bidrager til at forbedre fødevareforsyningssikkerheden og fremme en mere ligelig indkomstskabelse og -fordeling, jobskabelse og integration af kvinder og mindre landbrugere i økonomien;

2.  glæder sig derfor over Kommissionens planer om at støtte udviklingen af landdistrikterne ved hjælp af programmet "europæisk naboskabsfacilitet vedrørende landbrug og udvikling af landdistrikterne", som vil integrere investeringsstøtte og udvikle den administrative kapacitet ved at tage udgangspunkt i EU's bedste praksis for udvikling af landdistrikter med henblik på at fremme moderniseringen af landbrugsproduktionen i overensstemmelse med EU's kvalitets- og fødevaresikkerhedsstandarder;

3.  glæder sig også over Kommissionens tilsagn i den fælles meddelelse af 25. maj 2011 (COM(2011)0303) om at finansiere pilotprogrammer til udvikling af landbruget og landdistrikterne og til støtte for regional udvikling med udgangspunkt i EU's omfattende erfaring på disse områder og gennem en optimal udnyttelse af et tæt samarbejde med FAO, Verdensbanken og evt. EIB;

4.  opfordrer EU til at støtte både udviklingen af en sund landbrugsproduktion og udviklingen af landdistrikterne i regionen for at bekæmpe fattigdommen, som er en konstant plage i landdistrikterne, og styrke stabiliseringsprocessen; understreger i den forbindelse betydningen af institutionelle og infrastrukturelle forbedringer (f.eks. kunstvanding, håndtering, oplagring, emballering, transport, markedsføring og adgang til tjenesteydelser) ud over de teknologiske forbedringer samt betydningen af uddannelses- og undervisningsprogrammer især for kvinder, uden at glemme de situationer, hvor producenternes organisering er ringe, og hvor ved civilsamfundet er svagt, hvilket også hæmmer udviklingen af en effektiv landbrugsproduktionssektor; understreger den rolle, som konsulenttjenester spiller i forbindelse med formidling af viden; understreger, at den globale bekymring over miljø- og klimaændringer bør føre til, at støtten kanaliseres i retning af fremme af bæredygtig anvendelse af naturressourcer og energi og kompatible produktionsmetoder; understreger, at diversificering af produktionen med henblik på at øge modstandskraften i tilfælde af markedssvingninger og miljøkriser bør fremmes i betragtning af en stigende global fødevareefterspørgsel;

5.  opfordrer desuden Kommissionen til at gøre en indsats for at hjælpe landene i det sydlige Middelhavsområde med at tilnærme deres lovgivning på områder, der er særligt vigtige for EU og for regionen – bl.a. på områder som konkurrence, investering og handelsrelaterede standarder og procedurer – samt tilpasse produktionen til EU’s standarder for kvalitet og fødevaresikkerhed, miljøbeskyttelse og dyrevelfærd i overensstemmelse med gensidighedsprincippet; mener, at denne udvikling vil kunne styrke disse landes eksportpotentiale til EU; understreger imidlertid, at det samtidig er absolut nødvendigt at beskytte følsomme sektorer i EU's landbrug, navnlig i Middelhavsområdet, mod konsekvenserne af en fuldstændig liberalisering af markederne; påpeger, at handelen skal udformes på en afbalanceret måde for at undgå, at den ene part får alle fordelene;

6.  opfordrer i øvrigt for ikke at fremkalde social og miljømæssig dumping mellem de berørte lande og mellem disse lande og EU, at de foranstaltninger, Kommissionen foreslår, giver mulighed for at styrke iværksættelsen af nyskabende foranstaltninger til fremme af lokal knowhow, uddannelse i producentorganisation og udvikling af de lokale og regionale markeder i forbindelse med udvekslingen af god praksis mellem landene og med EU, således som det tidligere har været tilfældet i forbindelse med førtiltrædelsesprocedurerne og forbindelserne med EU's nabolande;

7.  henleder opmærksomheden på den rolle, som en større integration mellem landene i Nordafrika og landene Syd for Sahara kan spille i denne forbindelse, og understreger, at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger på globalt plan for at undgå den form for ensidige foranstaltninger, der ofte træffes som reaktion på fødevarekriser og ekstreme vejrsituationer.

8.  anmoder Kommissionen om at støtte programmer, som navnlig fokuserer på unge og kvinder, som er beskæftiget inden for landbruget, og gør opmærksom på, at det er nødvendigt på europæisk plan at tage skridt til især at gøre unge interesseret i at arbejde inden for landbruget;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

29.2.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

25

1

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

John Stuart Agnew, Liam Aylward, Vasilica Viorica Dăncilă, Michel Dantin, Paolo De Castro, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Iratxe García Pérez, Béla Glattfelder, Sergio Gutiérrez Prieto, Martin Häusling, Esther Herranz García, Peter Jahr, Elisabeth Jeggle, Elisabeth Köstinger, George Lyon, Mairead McGuinness, Krisztina Morvai, Mariya Nedelcheva, James Nicholson, Rareş-Lucian Niculescu, Britta Reimers, Alfreds Rubiks, Giancarlo Scottà, Czesław Adam Siekierski, Sergio Paolo Francesco Silvestris, Csaba Sándor Tabajdi, Janusz Wojciechowski

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Luís Paulo Alves, Sylvie Goulard, Christa Klaß, Anthea McIntyre


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

27.3.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

25

5

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

William (The Earl of) Dartmouth, Damien Abad, Laima Liucija Andrikienė, Maria Badia i Cutchet, David Campbell Bannerman, Daniel Caspary, Marielle de Sarnez, Yannick Jadot, Metin Kazak, Bernd Lange, David Martin, Vital Moreira, Paul Murphy, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Niccolò Rinaldi, Helmut Scholz, Peter Šťastný, Robert Sturdy, Gianluca Susta, Keith Taylor, Iuliu Winkler, Jan Zahradil, Paweł Zalewski

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Josefa Andrés Barea, Catherine Bearder, George Sabin Cutaş, Mário David, Elisabeth Köstinger, Jörg Leichtfried, Jarosław Leszek Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Gabriel Mato Adrover

Seneste opdatering: 26. april 2012Juridisk meddelelse