Procedure : 2011/2154(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0121/2012

Indgivne tekster :

A7-0121/2012

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 10/05/2012 - 12.49
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :


BETÆNKNING     
PDF 194kWORD 104k
11. april 2012
PE 475.951v02-00 A7-0121/2012

om beskyttelse af EU's finansielle interesser - Bekæmpelse af svig - Årsberetning 2010

(2011/2154(INI))

Budgetkontroludvalget

Ordfører: Zigmantas Balčytis

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om beskyttelse af EU's finansielle interesser - Bekæmpelse af svig

(2011/2154(INI)) - Årsberetning 2010

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sine beslutninger om tidligere årsberetninger fra Kommissionen og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF);

–   der henviser til beretningen af 29. september 2011 fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen "Beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig – Årsberetning 2010’ (COM(2011)0595) og ledsagende dokumenter (SEC(2011)1107, SEC(2011)1108 og SEC(2011)1109)(1);

–   der henviser til OLAF's 11. driftsrapport – årsberetning 2011(2);

–   der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2010 med de kontrollerede institutioners svar(3);

–   der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Revisionsretten om Kommissionens strategi til bekæmpelse af svig (COM(2011)0376);

–   der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser gennem straffelovgivningen og administrative undersøgelser - En integreret politik til beskyttelse af skatteborgernes penge (COM(2011)0293);

–   der henviser til sin beslutning af 15. september 2011 om EU's bestræbelser med hensyn til bekæmpelse af korruption(4), sin skriftlige erklæring 2/2010 om Unionens bestræbelser for at bekæmpe korruption(5) og meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: "Bekæmpelse af korruption i EU" (COM(2011)0308);

–   der henviser til artikel 325, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(6);

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser(7);

–   der henviser til sin beslutning af 6. april 2011 om beskyttelse af EU's finansielle interesser - Bekæmpelse af svig - Årsberetning for 2009(8);

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48;

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0121/2012);

A. der henviser til, at EU og medlemsstaterne deler ansvaret for at beskytte EU's finansielle interesser og bekæmpe svig, og der henviser til, at et tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne er af afgørende betydning;

B.  der henviser til, at medlemsstaterne har det primære ansvar for gennemførelsen af ca. 80 % af EU's budget samt for opkrævning af egne indtægter, bl.a. i form af moms og told;

C. der henviser til, at de samlede økonomiske konsekvenser af uregelmæssigheder, der er blevet opdaget ved hjælp af kontrolsystemer, i 2010 beløb sig til 2 193 mio. EUR sammenlignet med 1 757 mio. EUR i 2009;

D. der henviser til, at de betalinger, der ligger til grund for regnskabet, ifølge Den Europæiske Revisionsret var behæftet med materielle fejl med en anslået fejlprocent på 3,7 % for EU's budget som helhed; der henviser til, at kontrolsystemerne viste sig kun at være delvist effektive med hensyn til at sikre betalingernes regelmæssighed, og der henviser til, at kilderne til fejl først og fremmest var støtteberettigelse og offentlige indkøb;

E.  der henviser til, at Revisionsretten for langt de fleste tilfældes vedkommende mener, at medlemsstaternes myndigheder var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at opdage og korrigere i det mindste nogle af fejlene inden gennemførelse af betalingerne, og der henviser til, at Revisionsretten mener, at der stadig er plads til forbedring af medlemsstaternes korrektionsmekanismer og revisionsvirksomhed;

I. Generelle betragtninger

1.  understreger, at den globale finanskrise og navnlig krisen i euroområdet, som EU står over for nu, kræver, at der træffes særlige foranstaltninger for at sikre tilstrækkelig beskyttelse af EU's finansielle interesser med hensyn til indtægter, som er direkte forbundet med medlemsstaternes finansielle interesser; mener at det med en mere konsekvent gennemførelse af finanspolitikken vil være muligt at overvinde krisen i Europa, navnlig ved at mindske omfanget af EU's skyggeøkonomi, der er anslået til ca. en femtedel af det officielle BNP(9);

2.  fremhæver muligheden for gennem e-forvaltning at øge gennemsigtighed og bekæmpe svig og korruption og dermed sikre de offentlige midler; understreger, at EU sakker agterud i forhold til sine partnere, der er industrilande, bl.a. på grund af manglende interoperabilitet mellem systemer(10); understreger, at EU, navnlig i krisetider, skal øge indsatsen for at opnå en ny generation af e-forvaltning, som kan skabe større gennemsigtighed i de offentlige finanser;

3.  henleder opmærksomheden på, at elektroniske transaktioner uden kontanter dokumenteres og derfor vanskeliggør deltagelse i skyggeøkonomien yderligere, og at der tilsyneladende er en stor sammenhæng mellem andelen af elektroniske betalinger i et land og landets skyggeøkonomi(11); opfordrer medlemsstaterne til at sænke deres lofter for obligatoriske betalinger uden kontanter;

4.  understreger behovet for pålidelige statistiske data om udbredelsen af svig og korruption, navnlig omfanget af skatte- og toldunddragelse og organiserede kriminelles misbrug af EU-midler; beklager dybt, at Kommissionen trods gentagne anmodninger fra Parlamentet ikke har været i stand til at fremlægge sådanne data;

II. Generelle bemærkninger

5.  minder om, at svig er et eksempel på en forsætlig forseelse og er en kriminel handling, og at en uregelmæssighed er manglende overholdelse af en bestemmelse, og beklager, at Kommissionens beretning ikke behandler svig i enkeltheder og behandler uregelmæssigheder meget generelt; påpeger, at artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vedrører svig, ikke uregelmæssigheder, og kræver, at der skelnes mellem svig og fejl; anmoder om, at problemet med korruption løses sammen med problemet med svig;

6.  bemærker, at de økonomiske konsekvenser af uregelmæssigheder på udgiftsområdet i 2010 steg og beløb sig til 1,8 mia. EUR (eller 1,27 % af bevillingerne), mens det i 2009 beløb sig til 1,4 mia. EUR (eller 1,13 %); bemærker, at de økonomiske konsekvenser på indtægtsområdet også er forøget, nemlig til 393 mio. EUR (eller 1,88 % af de samlede opkrævede traditionelle egne indtægter, brutto) i forhold til 357 mio. EUR (eller 1,84 %) i 2009;

7.  beklager dybt, at store dele af EU-midlerne fortsat anvendes forkert, og opfordrer Kommissionen til at gribe effektivt ind for at inddrive flere fejlagtige betalinger, i højere grad at stille medlemsstaterne til regnskab for beløb fra uregelmæssigheder, der endnu ikke er inddrevet, forbedre forebyggelsen og afsløringen af uregelmæssigheder og tilfælde af svig og straks at suspendere betalinger og anvende effektive sanktioner i tilfælde af misbrug af EU-midler;

8.  bemærker, at antallet af indberettede tilfælde af uregelmæssigheder i 2010 steg for alle sektorer, undtagen førtiltrædelsesmidler og traditionelle egne indtægter, og at stigningen er forbundet med både afslutningen af Samhørighedsfondens gennemførelsesperiode 2000-2006 og forbedringer af systemet til forvaltning af uregelmæssigheder (IMS);

9.  understreger, at selv om IMS er blevet moderniseret og forbedret, og selv om der har været en stigning i omfanget af indberetning fra flertallet af medlemsstater, som har ført til en forbedring af indberetningernes kvalitet og pålidelighed, er der stadig forskelle i medlemsstaternes tilgange til indberetning af uregelmæssigheder, og som følge heraf hersker der tvivl om de nationale indberetningssystemers tilstrækkelighed; opfordrer alle medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre IMS og yderligere forbedre deres indberetning og den hastighed, hvormed indberetningen af uregelmæssighederne sker.

10. er derudover bekymret over, at nogle af medlemsstaterne endnu ikke benytter det elektroniske indberetningssystem fuldt ud; opfordrer disse medlemsstater til at afhjælpe situationen hurtigst muligt;

11. beklager igen, at der hersker alvorlig tvivl om kvaliteten af de oplysninger, som medlemsstaterne fremlægger, og bemærker, at nogle medlemsstater fortsat indberetter et meget lavt antal konstaterede uregelmæssigheder og tilfælde af svig, og opfordrer Kommissionen til at informere Europa-Parlamentet om, hvorvidt de nationale kontrolsystemer i disse medlemsstater er effektive;

12. minder om, at EU-lovgivningen kræver, at medlemsstaterne indberetter alle uregelmæssigheder senest to måneder efter afslutningen af det kvartal, hvor en uregelmæssighed har været genstand for den første administrative eller retlige konstatering, og/eller der er fremkommet nye oplysninger om en indberettet uregelmæssighed; opfordrer medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder en strømlining af nationale administrative procedurer, for at overholde de obligatoriske tidsfrister og reducere tidsintervallet mellem tidspunktet, hvor en uregelmæssighed konstateres, og tidspunktet for indberetning; opfordrer endvidere medlemsstaterne til primært at handle som beskytter af skatteydernes penge i deres bestræbelser på at bekæmpe svig;

13. understreger behovet for pålidelige statistiske data om omfanget af svig og korruption, navnlig vedrørende skatte- og toldunddragelse og kriminelles organiserede aktiviteter, hvor der sker misbrug af EU-midler; beklager, at Kommissionen trods gentagne anmodninger fra Europa-Parlamentet ikke har været i stand til at fremlægge sådanne data;

14. er skuffet over, at Kommissionen ikke er i stand til at vurdere det faktiske omfang af uregelmæssigheder og svig, og at det som følge heraf ikke er muligt hverken at evaluere det overordnede omfang af uregelmæssigheder og svig i hver enkelt medlemsstat eller at identificere og disciplinere de medlemsstater, der har de højeste niveauer af uregelmæssigheder og svig, sådan som det blev forlangt af Europa-Parlamentet tilbage i 2009;

15. fremhæver, at der i de seneste par år er udviklet nye teknikker til måling af korruption og svig, og opfordrer indtrængende Kommissionen til straks at træffe foranstaltninger for at anvende disse nye måleværktøjer og foretage en vurdering af omfanget af korruption og svig i forbindelse med anvendelsen af EU-midler og underslæb med EU-indtægter; dette vil gøre det muligt at evaluere, om beskyttelsen af EU-midler imod misbrug og beskyttelsen af EU-indtægter imod underslæb er tilstrækkelig effektiv;

16. opfordrer til, at Kommissionen påtager sig ansvaret for udvikling af værktøjer til måling af svig og korruption i forbindelse med EU-midler, og at det sker i tæt samarbejde med Europa-Parlamentet, Den Europæiske Revisionsret og andre af EU's revisions- og kontrolorganer;

17. bemærker, at den såkaldte 50/50-regel(12), der finder anvendelse i landbrugssektoren, er et effektivt incitament for medlemsstaterne til at fremskynde og færdiggøre inddrivelsesprocedurerne; opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvorvidt denne tilbagebetalingsmekanisme også kunne anvendes i andre sektorer (samhørighed og førtiltrædelse), og om det på baggrund af denne regel ville være hensigtsmæssigt at halvere tidsfristen for inddrivelse, dvs. til henholdsvis to og fire år;

18. bemærker, at det i Revisionsrettens årsberetning for 2010 fastslås, at betalinger, der er angivet i årsregnskaber for 2010, og som er behæftet med en stor mængde fejl, beløb sig til 3,7 % af alle EU's budgetudgifter, dvs. ca. 4,5 mia. EUR;

19. bemærker, at det i Revisionsrettens beretning yderligere anføres, at medlemsstaternes myndigheder forud for godkendelsen af betalinger havde tilstrækkelige oplysninger til at opdage nogle af fejlene og afhjælpe eller forhindre dem;

III. Indtægter – Egne indtægter

20. minder om, at korrekt opkrævning af moms og told har direkte indflydelse på både medlemsstaternes økonomier og EU-budgettet; understreger, at forbedring af systemerne til opkrævning af indtægter bør være en topprioritet i alle medlemsstaterne, navnlig de medlemsstater, der oplever de største vanskeligheder i det nuværende økonomiske klima;

21. understreger, at der skal lægges mere vægt på effektiv opkrævning af indtægter; fremhæver, at skattesvig medfører enorme tab for EU-budgettet og medlemsstaternes økonomier og dermed forværrer gældskrisen; minder om, at omkostningerne ved den eksisterende skyggeøkonomi bæres af de borgere, hvis indkomst er let at dokumentere og spore;

22. bemærker, at data, som medlemsstaterne har fremlagt om uregelmæssigheder på området for traditionelle egne indtægter, varierer meget, og mener derfor, at klassificeringen af uregelmæssigheder og tilfælde af svig i OWNRES-databasen over egne indtægter ikke er fuldstændig pålidelig; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan denne database kan forbedres for at sikre pålideligheden og sammenligneligheden af de indberettede data;

23. opfordrer Kommissionen til fortsat at fokusere på gennemførelsen af medlemsstaternes strategier for toldkontrol, navnlig på området import, der er forbundet med høj risiko, og til at forbedre indsatsen for så vidt angår afsløring af uregelmæssigheder og tilfælde af påstået svig på området traditionelle egne indtægter;

24. er bekymret over, at smugleri, navnlig cigaretsmugleri, fortsat er et stort problem for EU og medfører tab af vigtige ressourcer fra de nationale budgetter og EU's budgetter; glæder sig over handlingsplanen, som Kommissionen har udarbejdet for at bekæmpe smugleri af cigaretter og alkohol langs EU's østlige grænse, samt over fornyelsen af toldsamarbejdet med Kina og Rusland i slutningen af 2010 og den strategiske ramme for toldsamarbejde, der er godkendt for begge lande;

25. glæder sig over resultaterne af medlemsstaternes fælles toldsamarbejde Sirocco, der blev iværksat i juni 2010 og koordineret af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og som følge af hvilket ca. 40 mio. cigaretter, 1,2 t håndrullet tobak, 7 000 l alkohol og 8 mio. andre forfalskede produkter er blevet beslaglagt;

26. bemærker, at en stor del af indtægterne kommer fra merværdiafgifter (moms), og at Kommissionen og medlemsstaterne derfor er nødt til at overvåge og reagere effektivt på både eksisterende og nye tendenser inden for svig; glæder sig over Kommissionens grønbog om momssystemets fremtid og opfordrer til, at der udarbejdes konkrete forslag til en reform af momssystemet;

Tab af moms

27. minder om, at en undersøgelse foretaget på vegne af Kommissionen(13) har vist, at den anslåede gennemsnitlige momskløft(14) i EU ligger på omkring 12 %; henleder især opmærksomheden på, at denne momskløft er fastsat på et alarmerende niveau på henholdsvis 30 % og 22 % i Grækenland og Italien – de lande, som oplever den vanskeligste gældskrise, og hvis situation truer den økonomiske stabilitet i hele EU-27.

28. understreger, at momskløften ud over skatteunddragelse og tab på grund af insolvens også skyldes svig, og at tab af moms, som løber op i milliarder af euro, i vid udstrækning søges opvejet ved hjælp af økonomiske stramninger, som berører de borgere, hvis indkomster er lette at spore;

29. påpeger, at momsopkrævningsmodellen ikke er blevet ændret, siden den blev indført; understreger, at modellen er forældet på grund af den betydelige udvikling på det teknologiske og økonomiske område;

Tab af toldafgifter

30. understreger, at indtægter fra told er en vigtig del af EU's traditionelle egne indtægter og en kilde til indtægter for regeringerne i EU's medlemslande, som beholder 25 % til dækning af omkostningerne ved opkrævning; gentager, at effektiv forebyggelse af uregelmæssigheder og svig på dette område medvirker til at beskytte EU's finansielle interesser og har stor betydning for det indre marked, idet den eliminerer urimelige fordele for økonomiske aktører, som undgår afgifter – fordele, som aktører, der opfylder deres forpligtelser i denne sammenhæng, ikke har;

31. understreger, at korrekt toldbehandling har direkte følger for beregningen af moms;

32. minder i denne sammenhæng om, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 13/2011(15) konstaterede, at anvendelsen af toldprocedure 42(16) alene tegnede sig for en ekstrapoleret værdi af tabene på ca. 2 200 mio. EUR(17) i 2009 i de syv medlemsstater, der blev revideret af Revisionsretten, hvilket svarer til 29 % af den teoretiske moms på den afgiftspligtige værdi af samtlige varer, der blev importeret under toldprocedure 42 i de pågældende lande i 2009;

33. minder om, at Revisionsretten fandt alvorlige mangler i kontrollen af forenklede toldprocedurer, der tegner sig for 70 % af alle toldprocedurer; pointerer, at disse procedurer har ført til uberettigede tab i EU's budget og overtrædelser af EU's handelspolitik; understreger, at de identificerede mangler bl.a. bestod i kvalitetsmæssigt dårlige eller dårligt dokumenterede revisioner og begrænset anvendelse af automatiske databehandlingsteknikker til gennemførelse af kontroller under udførelsen af forenklede procedurer;

IV. Udgifter

Landbruget

34. bemærker, at der i 2010 var en stigning i antallet af indberetninger af uregelmæssigheder og tilfælde af mistanke om svig, og at den finansielle virkning heraf steg fra 13 mio. EUR i 2009 til 69 mio. EUR i 2010;

35. beklager, at situationen med hensyn til inddrevne midler generelt stadig ikke er tilfredsstillende, idet medlemsstaterne i løbet af regnskabsåret 2010 inddrev 175 mio. EUR, hvilket udgør 42 % af Den Europæiske Garantifond for Landbrugets (EGFL) gæld fra 2007 og frem, mens det samlede beløb, der stadig ikke var inddrevet ved udgangen af regnskabsåret 2010, var på 1,2 mia. EUR, og idet medlemsstaterne under 50/50-reglen kun har overført 300 mio. EUR fra deres nationale budgetter til EU's budget; beklager, at Kommissionen ikke har taget Europa-Parlamentets anmodning i betragtning og ikke har givet Europa-Parlamentet oplysninger om de fremskridt, der er gjort på dette område, i beretningen om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser for 2010; gentager sin opfordring til Kommissionen om at træffe de nødvendige foranstaltninger for at iværksætte et effektivt system til at inddrive midler og om at holde Europa-Parlamentet informeret;

36. beklager, at nogle medlemsstater i 2010 ikke overholdt fristerne for indberetning af uregelmæssigheder; er enig med Kommissionen i, at alle medlemsstater skal forbedre de fremsendte indberetninger; minder om, at Finland, Østrig og Nederlandene har forpligtet sig til at overholde indberetningskravene, og opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe oplysninger om disse medlemsstaters fremskridt i 2011 i sin årsberetning om beskyttelse af EU's finansielle interesser og bekæmpelse af svig;

37. er bekymret over, at Italien og medlemsstaterne i EU-12 i 2010 har kategoriseret over 90 % af de indberettede tilfælde af uregelmæssigheder som "formodede tilfælde af svig"; opfordrer medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder at arbejde tæt sammen med de europæiske institutioner, for at bekæmpe alle årsager til svig i forbindelse med EU-midler;

38. er bekymret over det mistænkeligt lave antal tilfælde af mistanke om svig indberettet af Frankrig, Tyskland, Spanien og Det Forenede Kongerige, navnlig i betragtning af landenes størrelse og den økonomiske støtte, de har modtaget, som beskrevet i Kommissionens beretning om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser; mener, at dette giver anledning til begrundet tvivl om, hvorvidt principperne for indberetning overholdes; opfordrer indtrængende Kommissionen til at medtage detaljerede oplysninger om den anvendte indberetningsmetode og evnen til at påvise svig i disse medlemsstater; opfordrer endnu en gang Kommissionen til nøje at overvåge effektiviteten af overvågnings- og kontrolsystemerne i medlemsstaterne og til at sikre, at oplysninger om omfanget af uregelmæssigheder i medlemsstaterne afspejler den faktiske situation; opfordrer Kommissionen til i beretningen om beskyttelse af EU's finansielle interesser at oplyse om trufne foranstaltningerne på dette område i 2011;

Samhørighedspolitikken

39. gør opmærksom på, at ca. 70 % af alle tilfælde af indberetninger om uregelmæssigheder ifølge data i årsberetningen for 2010 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser vedrørte samhørighedspolitikken, og at området samhørighedspolitik i 2010 havde den højeste sats for geninddrivelse af udgifter (over 60 %); understreger, at det ifølge de oplyste data ikke er muligt objektivt at vurdere det faktiske antal af uregelmæssigheder og tilfælde af svig på dette område, fordi det store antal uregelmæssigheder og (eller) tilfælde af svig, som er indberettet, kan være knyttet til indførelsen af systemet til forvaltning af uregelmæssigheder (IMS) i 2009;

40. glæder sig over fremskridtet i 2010 med hensyn til de beløb, der blev inddrevet for programmeringsperioden 2000-2006, som udgjorde 70 % eller 2,9 mia. EUR af fejlagtigt udbetalte midler, sammenlignet med 50 % i 2009;

41. bemærker, at Danmark, Frankrig, Malta, Nederlandene, Sverige og Slovenien i 2010 ikke indberettede tilfælde af uregelmæssigheder på dette område, hvilket giver anledning til tvivl om, hvorvidt IMS anvendes korrekt; er bekymret over den lave grad af inddrivelse i Ungarn, Tjekkiet og Slovenien (omkring og under 20 %); opfordrer Kommissionen til at gøre noget ved dette, undersøge årsagerne og informere Europa-Parlamentet om de opnåede fremskridt i næste års beretning om beskyttelsen af EU's finansielle interesser;

42. understreger, at analysen af de kategorier af uregelmæssigheder, der oftest indberettes, ifølge data i beretningen om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser for 2010 viser, at uregelmæssigheder oftest identificeres i projektcyklussens gennemførelsesfase, og at den største finansielle virkning forekommer i udvælgelses- og indkøbsfasen; understreger, at et gennemsigtigt, klart og fleksibelt offentligt indkøbssystem, hvorunder man mere aktivt benytter det elektroniske offentlige indkøbssystem, og en fastsættelse af generelle indkøbsprincipper på EU-niveau ville gøre det muligt at sikre en mere effektiv brug af medlemsstaternes og EU's midler; forventer, at Kommissionen effektivt gennemfører en reform af det offentlige indkøbssystem;

Førtiltrædelsesmidler

43. er bekymret over, at førtiltrædelsesmidlerne viser de laveste niveauer for inddrivelse af udgifter, idet at dette niveau i 2010 lå på knapt 10 % sammenlignet med 27 %; noterer sig med bekymring, at niveauet for inddrivelse af beløb fra perioden 2002-2006 stadig er lavt (ca. 30 %), navnlig i Bulgarien, Tyrkiet, Litauen og Letland, og opfordrer Kommissionen til at gribe ind for at sikre, at modtagerlandene forklarer årsagerne til det lave inddrivelsesniveau, forbedrer deres resultater og opdaterer de manglende oplysninger om fuldførte inddrivelsesprocedurer;

44. bemærker, at det højeste antal uregelmæssigheder og tilfælde af svig ligesom i 2009 vedrørte brugen af midler fra Sapard i Rumænien og Bulgarien; glæder sig over, at Bulgarien har gjort store fremskridt med hensyn til at styrke de nationale kontrolsystemer, hvilket viste sig ved, at en stor andel af tilfælde af uregelmæssigheder og mistanke om svig i 2010 blev opdaget ikke af eksterne, men af indenlandske og nationale kontrollanter og inspektører; beklager, at hovedparten af uregelmæssighederne og tilfældene af mistanke om svig i Rumænien stadig konstateres efter inspektioner gennemført af EU-tjenester eller inspektioner gennemført på deres anmodning; opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med de rumænske myndigheder for at forbedre situationen;

45. glæder sig over Kommissionens målsætning om at støtte de nye modtagerlande (Tyrkiet, Kroatien, Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Montenegro) i deres bestræbelser på at gennemføre IMS;

V. OLAF

46. gentager, at det er nødvendigt at fortsætte med at styrke OLAF’s uafhængighed og effektivitet;

47. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre effektiv gennemførelse af de afgivne henstillinger, når sagerne er blevet undersøgt af OLAF;

VI. Offentlige indkøb, større gennemsigtighed og bekæmpelse af korruption

48. opfordrer Kommissionen, de relevante EU-agenturer og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger og tildele midler med henblik på at sikre, at EU-fonde ikke udsættes for korruption, til at indføre afskrækkende sanktioner i tilfælde af opdagelse af korruption og svig og optrappe konfiskeringen af udbyttet af kriminelle aktiviteter vedrørende svig, skatteunddragelse og hvidvaskning af penge;

49. understreger, at der i Kommissionens meddelelse fra 2011 "Bekæmpelse af korruption i EU" anslås at være et tab på 120 mia. EUR om året som følge af korruption i EU, hvilket har negative økonomiske konsekvenser, reducerer de offentlige finanser og underminerer tilliden til demokratiske institutioner; fremhæver endvidere, at det i Parlamentets beslutning fra 2011 om EU's bestræbelser med hensyn til bekæmpelse af korruption fastslås, at korruption fører til misbrug af offentlige midler generelt og af EU-midler, som kommer fra skatteborgerne, og forvrider markedet, og opfordrer - som i den skriftlige erklæring 2/2010 - Kommissionen og de relevante EU-organer til at sikre, at EU-midler ikke gøres til genstand for korruption;

50. bifalder Parlamentets beslutning om at oprette et særligt udvalg om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge;

51. glæder sig over, at Malta ratificerede konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser den 20. januar 2011; beklager, at Tjekkiet endnu ikke har ratificeret konventionen, og opfordrer denne medlemsstat til at afhjælpe den situation hurtigst muligt; opfordrer endvidere Estland til at ratificere protokollen af 29. november 1996 om præjudiciel fortolkning ved De Europæiske Fællesskabers Domstol af konventionen;

52. minder om, at Hercule II-programmet er det finansielle instrument, som forvaltes af Kommissionen (OLAF) på området beskyttelse af EU's finansielle interesser og forebyggelse af dermed forbundne kriminelle aktiviteter, herunder cigaretsmugleri; bemærker, at midtvejsevalueringen af Hercule II-programmet bekræftede, at det har en merværdi; mener, at efterfølgeren til dette instrument, Hercule III-programmet, skal fortsætte arbejdet med at forbedre medlemsstaternes tekniske udstyr, finansiere adgang til databaser, der er af afgørende betydning for de undersøgelser, som medlemsstaternes myndigheder og OLAF skal foretage, og bekæmpe cigaretsmugleri og -forfalskning i overensstemmelse med de retligt bindende aftaler med tobaksproducenter;

53. gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at udforme, gennemføre og med jævne mellemrum vurdere ensartede indkøbssystemer for at forhindre svig og korruption, om at definere og implementere både klare betingelser for deltagelse i offentlige indkøb og de kriterier, på grundlag af hvilke beslutninger om offentlige indkøb træffes, samt om at vedtage og gennemføre systemer til gennemgang af beslutninger om offentlige indkøb på nationalt plan, sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med offentlige finanser og indføre og gennemføre risikostyringssystemer og interne kontrolsystemer;

54. bifalder lanceringen i januar 2011 af Kommissionens "Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige indkøb – Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige indkøb"; bemærker, at evalueringsrapporten om denne høring blev vedtaget i slutningen af juni 2011, og at Kommissionen i december 2011 vedtog sine forslag om gennemførelse af reformer af de grundlæggende regler for offentlige indkøb (direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF);

VII. Opfølgning

55. anmoder Kommissionen om at informere Parlamentet om, hvilke øvrige indikatorer, kilder eller metoder – ud over oplysninger fra en whistleblower eller informant – der kan anvendes for at fastslå, på hvilke områder af EU's udgifter og EU's indtægter der er et stigende antal tilfælde af svig;

56. opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvorvidt de undersøgte tilfælde af svig, der er anmeldt af en whistleblower eller informant, hører under de områder, hvor der antages at være mulighed for et højt antal tilfælde af svig på grundlag af uafhængige kriterier eller indikatorer; og, hvis det ikke er tilfældet, opfordrer Kommissionen til at vurdere andre metoder til indledning af undersøgelser på områder, hvor formodede tilfælde af svig holdes skjult i henhold til "lovene om kriminel tavshed", som forhindrer, at oplysninger lækkes via whistleblowers eller informanters;

57. understreger – under henvisning til den situation, der har gentaget sig i mange år, nemlig at medlemsstater ikke fremsender data rettidigt, eller at de fremsendte data ikke er præcise og ikke kan sammenlignes, hvilket gør det umuligt at evaluere det sande omfang af svig i EU's medlemsstater objektivt, og under henvisning til, at Europa-Parlamentet, Kommissionen og OLAF ikke er i stand til at udføre deres funktioner for så vidt angår vurdering af situationen og fremsættelse af yderligere forslag – at en sådan situation ikke må tolereres, og opfordrer Kommissionen til at påtage sig det fulde ansvar for at inddrive uberettiget udbetalte midler fra medlemslandene og indsamle de nødvendige homogene og sammenlignelige data samt fastlægge principper for indberetning i alle medlemsstaterne;

o

o   o

58. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Revisionsret, OLAF's Overvågningsudvalg og OLAF.

(1)

   http://ec.europa.eu/anti_fraud/documents/reports-commission/2010_da.pdf.

(2)

    http://ec.europa.eu/anti_fraud/documents/reports-olaf/rep_olaf_2010_en.pdf.

(3)

       EUT C 326 af 10.11.2011, s. 1.

(4)

   Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0388.

(5)

   P7_DCL(2010)0002.

(6)

   EUT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(7)

      EUT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

(8)

      Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0142.

(9)

      "Size and Delevopment of the Shadow Economy of 31 European and 5 other OECD Countries from 2003 to 2011" af Friedrich Schneider, se: http://www.econ.jku.at/members/Schneider/files/publications/2011/ShadEcon31.pdf.

(10)

        Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En digital dagsorden for Europa (COM(2010)0245).

(11)

        The Shadow Economy in Europe, 2010: Using Electronic Payment Systems to Combat the Shadow Economy af Friedrich Schneider, A.T. Kearney, 2010.

(12)

        På baggrund af denne regel kan Kommissionen fra medlemsstaternes budgetter inddrive 50 % af uregelmæssige betalinger, som ikke var blevet inddrevet inden for en fireårig periode, eller, hvis der er anlagt sag angående inddrivelse af betalinger, inden for en otteårig periode. Denne regel anvendes for at sikre en fremskyndet inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb.

(13)

        Undersøgelse med henblik på at kvantificere og analysere momskløften i EU-25, foretaget af Reckon LLP på vegne af Kommissionen.

(14)

        Forskellen mellem de faktiske momsindtægter og de indtægter, som medlemsstaterne teoretisk burde opnå på grundlag af deres økonomier.

(15)

        Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 13/2011 "Forebygges og afsløres momsunddragelse ved kontrollen af toldprocedure 42?".

(16)

        Ordning anvendt af en importør for at opnå momsfritagelse, når importerede varer skal transporteres til en anden medlemsstat, og der skal betales moms i bestemmelsesmedlemsstaten.

(17)

        Heraf 1 800 mio. EUR i de syv udvalgte medlemsstater og 400 mio. EUR i de 21 bestemmelsesmedlemsstater for de importerede varer i stikprøven.


BEGRUNDELSE

Som i de foregående år indeholder årsberetningen for 2010 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser - Bekæmpelse af svig (i det følgende benævnt beretningen for 2010) de seneste oplysninger om uregelmæssigheder og tilfælde af mistanke om svig, som medlemsstaterne har indberettet. I beretningen undersøges et særligt emne, som på forhånd er aftalt mellem Kommissionen og medlemsstaterne, nemlig risikoen for dobbeltfinansiering i samhørighedspolitikken.

I 2010 steg antallet af indberetninger af uregelmæssigheder i alle sektorer undtagen førtiltrædelsesmidler og de traditionelle egne indtægter. Afslutningen af gennemførelsesperioden for Samhørighedsfonden 2000-2006 og forbedringer i systemet til forvaltning af uregelmæssigheder (IMS) kan have haft en indflydelse på denne stigning. IMS, der blev indført i 2009, og som blev etableret og overvåges af OLAF, anvendes endnu ikke af alle medlemsstaterne. I 2010 opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at tage alle nødvendige skridt og også til at gøre brug af sin ret til at tage initiativ til lovgivning med henblik på at få medlemsstaterne til at opfylde deres indberetningspligt og gøre det muligt at indhente data om omfanget af uregelmæssigheder og svig i medlemsstaterne, som er pålidelige og sammenlignelige. I beretningen for 2010 anerkendte Kommissionen selv, at "[d]ataene i denne beretning skal fortolkes med forsigtighed. Da der ikke findes oplysninger om uregelmæssighedernes faktiske niveau, hverken konstaterede eller anslåede, angives omfanget ikke". Efter ordførerens opfattelse er denne situation utilfredsstillende, fordi dette, hvis Kommissionens årlige beretninger er baseret på upræcise og usammenlignelige data, sætter spørgsmålstegn ved deres formål generelt. Kommissionen skal påtage sig det fulde ansvar for at kræve, at medlemsstaterne rettidigt stiller alle nødvendige data til rådighed, og for at gøre det muligt at fastslå det faktiske omfang af svig i medlemsstaterne.


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

27.3.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marta Andreasen, Jean-Pierre Audy, Inés Ayala Sender, Andrea Češková, Ryszard Czarnecki, Tamás Deutsch, Martin Ehrenhauser, Jens Geier, Gerben-Jan Gerbrandy, Ingeborg Gräßle, Bogusław Liberadzki, Monica Luisa Macovei, Jan Mulder, Eva Ortiz Vilella, Aldo Patriciello, Crescenzio Rivellini, Bart Staes, Georgios Stavrakakis, Søren Bo Søndergaard, Michael Theurer

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Zuzana Brzobohatá, Edit Herczog, Véronique Mathieu, Olle Schmidt, Derek Vaughan

Seneste opdatering: 26. april 2012Juridisk meddelelse