Procedure : 2012/2145(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0377/2012

Indgivne tekster :

A7-0377/2012

Forhandlinger :

PV 12/12/2012 - 11
CRE 12/12/2012 - 11

Afstemninger :

PV 13/12/2012 - 11.3
CRE 13/12/2012 - 11.3
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2012)0503

BETÆNKNING     
PDF 578kWORD 562k
19. november 2012
PE 494.800v03-00 A7-0377/2012

om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2011 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati

(2012/2145(INI))

Udenrigsudvalget

Ordfører: Leonidas Donskis

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BILAG I
 BILAG II
 UDTALELSE fra Udviklingsudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om årsberetningen om menneskerettighederne og demokrati i verden 2011 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati

(2012/2145(INI))

Europa-Parlamentet,

–    der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne, den europæiske menneskerettighedskonvention, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og andre centrale internationale menneskerettighedstraktater og -instrumenter,

–    der henviser til EU's årsberetning om menneskerettighederne og demokrati i verden i 2011, som vedtoges af Rådet (udenrigsanliggender) den 25. juni 2012;

–    der henviser til sin beslutning af 18. april 2012 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden og EU's menneskerettighedspolitik, herunder virkninger for EU's strategiske menneskerettighedspolitik(1);

–    der henviser til EU's strategiramme og handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati (11855/12), som vedtoges af Rådet (udenrigsanliggender) den 25. juni 2012;

–    der henviser til Rådets afgørelse 2012/440/FUSP af 25. juli 2012 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for menneskerettigheder;

–    der henviser til den fælles meddelelse fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 12. december 2011 med titlen "Menneskerettigheder og demokrati i centrum for EU's optræden udadtil - en mere effektiv tilgang" (COM(2011)0886);

–    der henviser til EU's menneskerettighedsretningslinjer;

–    der henviser til sin beslutning om Tjenesten for EU's Optræden Udadtil af 8. juli 2010(2);

–    der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 65/276 af 3. maj 2011 om Den Europæiske Unions deltagelse i FN's arbejde;

–    der henviser til De Forenede Nationers millenniumerklæring af 8. september (A/Res/55/2) og resolutionerne fra FN's generalforsamling;

–    der henviser til sin beslutning af 17. november 2011 om EU's støtte til Den Internationale Straffedomstol: håndtering af udfordringer og vanskeligheder(3) og til sin beslutning af 19. maj 2010(4) om konferencen til revision af Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol, som blev afholdt i Kampala, Uganda, fra den 31. maj til den 11. juni 2011, samt til de forpligtelser, som EU indgik ved denne lejlighed(5);

–    der henviser til Rådets afgørelse 2011/168/FUSP af 21. marts 2011 om Den Internationale Straffedomstol(6) og om den reviderede handlingsplan af 12. juli 2011 med opfølgning på Rådets afgørelse om Den Internationale Straffedomstol,

–    der henviser til sin beslutning af 14. december 2011 om revision af den europæiske naboskabspolitik(7);

–    der henviser til den fælles meddelelse fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen til Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 8. marts 2011 med titlen "Et partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde" (COM(2011)0200);

–    der henviser til den fælles meddelelse fra Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen af 25. maj 2011 med titlen "En ny tilgang til nabolande i forandring" (COM(2011)0303);

–    der henviser til Rådets (Udenrigsanliggender) konklusioner om den europæiske naboskabspolitik, som vedtoges på det 3101. møde den 20. juni 2011;

–    der henviser til Rådets (Udenrigsanliggender) konklusioner om Den Europæiske Demokratifond, som vedtoges på det 3130. møde den 1. december 2011 og til erklæringen om oprettelse af en Europæisk Demokratifond, som vedtoges af COREPER den 15. december 2011;

–    der henviser til sin henstilling af 29. marts 2012 til Rådet om de nærmere retningslinjer for den mulige oprettelse af en europæisk demokratifond;

–    der henviser til sin beslutning af 7. juli 2011 om eksterne EU-politikker til fremme af demokratisering(8);

–    der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 25. oktober 2011 med titlen "En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar";

–    der henviser til sin henstilling til Rådet af 2. februar 2012 om en konsekvent politik over for regimer, over for hvilke EU anvender restriktive foranstaltninger, når deres ledere udøver deres personlige og kommercielle interesser inden for EU's grænser(9);

–    der henviser til rapporten (A/HRC/17/27) af 16. maj 2011 fra FN's særlige rapportør for fremme og beskyttelse af menings- og ytringsfriheden, som omhandler betydningen af internationale menneskerettighedsnormer og -standarder på området for menings- og ytringsfrihed samt internettet som kommunikationsmedium;

–    der henviser til meddelelsen af 12. december 2011 fra kommissæren for den digitale dagsorden om "no disconnect"-strategien;

–    der henviser til rapporten (A/66/203) af 28. juli 2011 fra FN's særlige rapportør om situationen for menneskerettighedsforkæmpere;

–    der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 21. december 2010 (A/RES/65/206) om et moratorium for anvendelsen af dødsstraf;

–    der henviser til FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf;

–    der henviser til sin beslutning af 11. september 2012 om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger (2012/2033(INI)(10);

–    der henviser til interimsrapporten (A/66/268) fra FN's særlige rapportør om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, isolationsfængsling, herunder psykiatriske klinikker;

–    der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325, 1820, 1888, 1889 og 1960 om kvinder, fred og sikkerhed;

–    der henviser til rapporten om EU-indikatorer for den omfattende strategi for EU's gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolutioner nr. 1325 og 1820 om kvinder, fred og sikkerhed, som vedtoges af Rådet den 13. maj 2011;

–    der henviser til Rådets konklusioner af 1. december 2011 om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik;

–    der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 13. oktober 2011 med titlen "Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring" (COM(2011)0637);

–    der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination af kvinder (CEDAW) og den frivillige protokol hertil;

–    der henviser til konventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, som vedtoges af Europarådets Ministerkomité den 7. april 2011;

–    der henviser til FN's resolutioner om barnets rettigheder, senest resolutionen af 4. april 2012;

–    der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution af 17. juni 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet;

–    der henviser til EU's tiltrædelse den 22. januar 2011 til FN-konventionen om handicappedes rettigheder, der er den første af FN's menneskerettighedskonventioner, som er ratificeret af EU som en "regionalt integrerende organisation";

–    der henviser til udkastet til FN-principper og -retningslinjer for en reel afskaffelse af forskelsbehandling baseret på arbejde og oprindelse, som er offentliggjort af Menneskerettighedsrådet (A/HRC/11/CRP.3);

–    der henviser til bemærkningerne og henstillingerne om kastediskrimination fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, FN's officielle organer og FN's særlige procedurer, navnlig rapporten fra den særlige rapportør for samtidige former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og dermed forbundet intolerance af 24. maj 2011 (A/HRC/17/40);

–    der henviser til Rådets konklusioner af 21. februar 2011 om intolerance, forskelsbehandling og vold på grund af religions- og trosfrihed, og der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 66/167 om bekæmpelse af intolerance, negativ stereotypering og stigmatisering af samt forskelsbehandling af, tilskyndelse til vold eller vold mod personer på grundlag af religion eller tro;

–    der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–    der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og til udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0377/2012),

A.  der henviser til, at traktaterne forpligter Unionen til at lade sin optræden udadtil bygge på principperne om demokrati, retsstat, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for principperne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten;

B.   der henviser til, at retspleje, retsstatsprincippet, ansvarlighed for alle forbrydelser, herunder så alvorlige forbrydelser, at de optager det internationale samfund, retfærdig rettergang og et uafhængigt retsvæsen er forudsætninger for beskyttelse af menneskerettigheder og fundamentet for en varig fred;

C.  der henviser til, at demokrati og retsstatsforhold er den bedste garant for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, alle former for ikke-forskelsbehandling, tolerance over for personer og samfund og lige muligheder for alle

D.  der henviser til, at erfaringerne fra begivenhederne omkring det arabiske forår fortsat bør tilskynde EU til at revidere og sikre sammenhæng i dens politikker vedrørende bl.a. menneskerettighedsforkæmpere, den humanitære folkeret, menneskerettighedsdialoger med tredjelande og civilsamfundet, herunder ikke-statslige organisationer og græsrodsbevægelser, og de sociale medier;

E.   der henviser til, at EU er forpligtet til at hjælpe de lande, som den har indgået internationale aftaler, herunder handelsaftaler, med, med at gennemføre alle disse grundlæggende principper, navnlig ved at sikre en nøje overholdelse af menneskerettigheds- og demokrati-klausulerne i disse aftaler;

F.   der henviser til, at internetadgang er en væsentlig forudsætning for adgang til information, ytringsfrihed, pressefrihed, forsamlingsfrihed og økonomisk, social, politisk og kulturel udvikling; der henviser til, at EU skal beskytte og fremme menneskerettighederne både offline og online;

G.  der henviser til stigningen i antallet af krænkelser af tanke-, samvittigheds- religions- og trosfriheden i mange lande i verden fra både statslige og ikke-statslige organers side, hvilket fører til forskelsbehandling og intolerance både mod enkeltpersoner og religiøse samfund, herunder mindretal og ikke-troende;

H.  der henviser til, at kvindernes rolle og deres fuldgyldige deltagelse i det politiske, økonomiske og samfundsmæssige liv er af afgørende betydning, navnlig i forbindelse med fredsskabende foranstaltninger efter konflikter, forhandlinger om overgang til demokratiske forhold, konfliktløsning samt forsonings- og stabiliseringsprocesser;

I.    der henviser til, at årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden og EU's politik på dette område ikke blot bør afspejle og fungere som en gennemgang af tidligere resultater og fejl, men også tjene som inspiration for EU's strategi og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati; der henviser til, at hver årsberetning ideelt set, håndgribeligt og regelmæssigt bør bidrage til at forbedre EU's menneskerettighedspolitik i verden;

EU's årsberetning 2011

1.   glæder sig over vedtagelsen af EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i 2011; glæder sig over, at næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant ligeledes kunne fremlægge årsberetningen for Parlamentets plenarforsamling i juni og dermed genoptage normal praksis;

2.   bemærker de positive skridt, der i de seneste år er taget med hensyn til at udvikle årsberetningen, men understreger, at der er mulighed for yderligere forbedringer;

3.   mener, at årsberetningen bør være et vigtigt redskab til at kommunikere den indsats, EU gør på området, og at den bør medvirke til at øge synligheden af EU's aktion; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til i forbindelse med udarbejdelsen af fremtidige årsberetninger aktivt og systematisk at høre Parlamentet og redegøre for, hvordan der er taget hensyn til Parlamentets beslutninger;

Generelle overvejelser

4.   glæder sig over vedtagelsen af EU's strategiske ramme for menneskerettigheder den 25. juni 2012; opfordrer EU's institutioner til at samarbejde om at sikre, at den gennemføres rettidigt og korrekt, for på troværdig, principfast og ufortøvet vis og uden dobbeltmoral at opfylde kravet i EU-traktaten om at forfølge eksterne politikker, som bygger på menneskerettigheder, demokratiske værdier og retsstatsprincippet;

5.   opfordrer Rådet, Kommissionen, Udenrigstjenesten og Parlamentet til at fastholde og leve op til sin rolle som en ledende menneskerettighedsforkæmper i verden ved at arbejde tæt sammen om at gennemføre en sammenhængende, ambitiøs og effektiv menneskerettighedspolitik i verden, som bygger på den strategiske ramme og udnytter udviklingsbistanden og de muligheder, som Demokratifonden giver;

6.   anbefaler, at Rådet og EU-Udenrigstjenesten gennemfører en midtvejsevaluering af den nye menneskerettighedspakke og navnlig af handlingsplanen; kæver, at Parlamentet høres i vid udstrækning og orienteres regelmæssigt, og at civilsamfundet inddrages i denne proces;

7.   glæder sig over mandatet for EU's tematiske særlige repræsentant for menneskerettigheder og den planlagte oprettelse af Rådets arbejdsgruppe om menneskerettigheder i Bruxelles (COHOM); glæder sig til, at de arbejder tæt sammen med Parlamentet, i førstnævnte tilfælde bl.a. i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 36 i TEU;

8.   forventer, at COHOM vil styrke samarbejdet med Rådets arbejdsgruppe om grundlæggende rettigheder (FREMP) for at løse problemet med manglende konsekvens mellem EU's eksterne og interne menneskerettighedspolitik; understreger betydningen af inden for EU at føre en sammenhængende, konsekvent og eksemplarisk politik, som er i overensstemmelse med de grundlæggende værdier og principper, for at øge EU's troværdighed i verden og effektiviteten af EU's menneskerettighedspolitik og for at vise ægte respekt for menneskerettighedernes universelle karakter;

9.   glæder sig over forbedringerne i sammenhængen mellem EU's interne og eksterne politikker som følge af, at EU's udnyttede sin status som juridisk person i medfør af Lissabon-traktaten til at ratificere FN's konvention om handicappedes rettigheder (UNCRPD) i december 2010; opfordrer til en tilsvarende fremgangsmåde i forbindelse med andre internationale menneskerettighedstraktater og -konventioner; opfordrer Rådet og Kommissionen til at agere proaktivt på dette område for at imødegå de negative konsekvenser af medlemsstaternes stykvise undertegning og ratificering af andre centrale eksterne traktater og konventioner;

10. opfordrer indtrængende VP/HR, EU-Udenrigstjenesten, Rådet og Kommissionen til af hensyn til effektiviteten at sikre, at der er sammenhæng og konsekvens mellem de forskellige eksterne finansieringsinstrumenter og eksisterende eller planlagte EU-benchmarkings-, overvågnings- og evalueringsaktiviteter og -metoder i forbindelse med menneskerettigheder og demokrati i tredjelande, herunder afsnittene om menneskerettigheder og demokrati i statusrapporterne om udvidelses- og naboskabspolitikken, vurderingen af "mere for mere"-princippet vedrørende menneskerettigheder og demokrati, som gælder for den europæiske naboskabspolitik, den planlagte inddragelse af menneskerettigheder i konsekvensanalyser, der gennemføres for lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige forslag og for både regionale og bilaterale handels- associerings- og samarbejdsaftaler (Kommissionen planlægger at indføre en menneskerettighedsvurdering i forbindelse med fastsættelsen af vilkårene for udbetaling af EU-bistand (navnlig i forbindelse med budgetstøtte)), en styrkelse af overvågningsmekanismen til undersøgelse af respekten for gennemførelsen af menneskerettighedskonventioner i GSP+-landene, målet om at systematisere opfølgningen på rapporterne fra EU's valgobservationsmissioner og Rådets fremhævelse af benchmarking samt fortsat og systematisk behandling af aspekter vedrørende menneskerettigheder, køn og børn, som påvirkes af væbnede konflikter, i dokumenterne med erfaringerne fra FSFP-missioner;

11. glæder sig over vedtagelsen af landestrategier for menneskerettigheder for individuelle lande med henblik på at gennemføre EU's politikker på den mest hensigtsmæssige og effektive måde; anerkender den vigtige rolle, som lokale EU-delegationer spiller med hensyn til at udvikle og følge op på de landestrategier, som er skræddersyet til særlige omstændigheder, men understreger EU-Udenrigstjenestens koordineringsansvar med hensyn til at sikre en sammenhængende anvendelse af EU's menneskerettighedspolitiske prioriteter, som er fastlagt i den strategiske ramme for menneskerettigheder og i EU's retningslinjer; understreger betydningen af at færdiggøre netværket af fokuspunkter om menneskerettigheder og demokrati i EU's delegationer og FSFP-missioner og -operationer; opfordrer VP/HR og EU-Udenrigstjenesten samt medlemsstaterne til som bedste praksis at vedtage metoden med at arbejde lokalt med menneskerettighederne gennem menneskerettighedsarbejdsgrupper, som er dannet blandt EU's delegationer og EU-medlemsstaternes ambassader; opfordrer ligeledes til regelmæssige kontakter med repræsentanter for civilsamfundet, menneskerettighedsforkæmpere og medlemmer af de nationale parlamenter; støtter EU-Udenrigstjenestens mål om at tilbyde uddannelse i menneskerettigheder og demokrati til EU-Udenrigstjenestens, Kommissionens, EU-delegationens og FSFP-missionernes personale samt EU-agenturer, der har forbindelser med tredjelande, navnlig FRONTEX; opfordrer til, at man er særligt opmærksom på at beskytte menneskerettighedsforkæmpere; mener, at landestrategier for menneskerettigheder bør indarbejdes i EU's FUSP og FSFP og i handels- og udviklingspolitikken, både i de geografiske og tematiske programmer, for at sikre større effektivitet og sammenhæng;

EU's indsats i FN

12. glæder sig over EU's bestræbelser på at støtte og genoplive menneskerettighedsarbejdet i FN's system, herunder færdiggørelsen af gennemgange af FN's Menneskerettighedsråds arbejde i 2011; understreger, at det fortsat er vigtigt at støtte FN's menneskerettighedshøjkommissærs uafhængighed og den rolle, som FN's tematiske og landespecifikke særlige rapportører om menneskerettigheder spiller, og ser frem til et tæt samarbejde mellem den og EU's nyudnævnte særlige repræsentant for menneskerettigheder; understreger betydningen af, at EU den 22. januar 2011 tiltrådte FN-konventionen om handicappedes rettigheder, der er den første af FN's menneskerettighedskonventioner, som EU har ratificeret som en juridisk person;

13. glæder sig over det lederskab, som EU's medlemsstater udviser med hensyn til at understøtte FN-menneskerettighedssystemets troværdighed ved sammen at udstede en stående invitation til alle FN's særlige rapportører om menneskerettigheder, ved at tage initiativ til FN's Menneskerettighedsråds særlige samling om Libyen, hvor den historiske indstilling om at suspendere Libyen fra Menneskerettighedsrådet blev vedtaget, og ved at stå i spidsen for den indsats, som førte til nedsættelsen af den uafhængige undersøgelseskommission om menneskerettighedssituationen i Syrien;

14. anerkender EU's muligheder for opsøgende arbejde og kreativ koalitionsdannelse som f.eks. indsatsen, som banede vejen for vedtagelsen af Menneskerettighedsrådets skelsættende resolution om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet, der blev støttet af stater fra alle regioner, samt opbygning af konsensus i Genève og New York vedrørende behovet for at bekæmpe religiøs intolerance og beskytte religions- og trosfrihed og samtidig undgå potentielt negative konsekvenser for andre vigtige menneskerettigheder som f.eks. ytringsfriheden;

15. gentager sin modstand mod regionale grupper, som arrangerer valg ved akklamation til Menneskerettighedsrådet;

16. anbefaler at følge op på anbefalingerne i den Universelle Periodiske Bedømmelse ved at indarbejde dem systematisk i EU's menneskerettighedslandestrategier samt menneskerettighedsdialoger og -høringer;

EU's politik vedrørende international strafferet, bekæmpelse af straffrihed og Den Internationale Straffedomstol (ICC)

17. beklager, at der ofte er tale om selektiv justits i nye overgangsdemokratier under dække af retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption; beklager, at selektiv justits blot er blevet et middel til at søge politisk hævn og gøre op med politiske afvigere ved at skræmme og marginalisere oppositionen, mediearbejdere og menneskerettighedsforkæmpere, navnlig forud for et valg; er fortsat bekymret over påstandene om lovovertrædelser og politisk motiverede beskyldninger mod medlemmer af oppositionen i Ukraine og opfordrer de ukrainske myndigheder til at sætte en stopper for den fortsatte chikane af oppositionen, som er en alvorlig hindring for landets bestræbelser på at garantere retsstatsprincippet og de demokratiske værdier;

18. beklager, at der trods mange opfordringer fra internationale organer til de russiske myndigheder ikke er sket fremskridt i efterforskningen af Sergei Magnitskys død; opfordrer derfor Rådet til at indføre og gennemføre et visumforbud i hele EU for de tjenestemænd, som er ansvarlige for Sergei Magnitskys død, og indefryse alle aktiver, som de eller deres nærmeste familie kan være i besiddelse af i EU;

19. er fortsat skuffet over retssagen mod M. Khodorkovskij og P. Lebedev, som internationalt anses som værende af politisk art;

20. markerer 10-års-dagen for ikrafttrædelsen af Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC); anerkender ICC som en mekanisme, der fungerer som "sidste instans", og som i henhold til komplementaritetsprincippet, der er fastsat i Romstatutten, skal sikre retfærdighed for ofre for forbrydelser mod menneskeheden, folkemord og krigsforbrydelser;

21. bekræfter sin stærke opbakning bag ICC i bekæmpelsen af straffrihed i forbindelse med de alvorligste forbrydelser af international betydning; opfordrer EU og medlemsstaterne til at fortsætte deres politiske, diplomatiske, logistiske og finansielle støtte til ICC og andre internationale straffedomstole, herunder de internationale ad hoc-domstole for det tidligere Jugoslavien og Rwanda, Den Særlige Domstol for Sierra Leone, Cambodjas Krigsforbrydertribunal og Det Særlige Tribunal for Libanon;

22. glæder sig over, at der i EU's strategiramme og handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati er indarbejdet en henvisning til behovet for aktivt at bekæmpe straffrihed for alvorlige forbrydelser, ikke mindst gennem opbakning bag ICC og forståelse for, at det er staternes primære ansvar at efterforske alvorlige internationale forbrydelser og fremme og bidrage til at styrke de internationale retssystemers kapacitet til at efterforske og retsforfølge disse forbrydelser;

23. glæder sig over de tilsagn, som er indeholdt i Rådets afgørelse 2011/168/FUSP af 21. marts 2011 om Den Internationale Straffedomstol og i den efterfølgende handlingsplan, der blev vedtaget den 12. juli 2011, og henstiller til EU og medlemsstaterne at sikre, at de gennemføres, gennem effektive og konkrete foranstaltninger med henblik på at fremme Romstatuttens almengyldighed og integritet, støtte ICC's uafhængighed, og at den fungerer effektivt, samt støtte gennemførelsen af komplementaritetsprincippet; opfordrer EU's særlige menneskerettighedsrepræsentant til at gennemføre de aktioner, som vedrører ICC i EU's strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati;

24. anerkender Kommissionens indsats for at udarbejde en "komplementaritetsværktøjskasse", der sigter mod at udvikle den nationale kapacitet og politiske vilje til efterforskning og retsforfølgelse af formodede internationale forbrydelser, og understreger betydningen af grundige høringer af medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og civilsamfundets organisationer for at færdiggøre værktøjskassen;

25. gentager sin henstilling om, at Romstatutten føjes til pakken af internationale traktater om god regeringsførelse, og om, at retsstatsprincippet ratificeres af tredjelande, der optages i den generelle toldpræferenceordning (GSP+); støtter, at der konsekvent medtages en ICC-bestemmelse i EU-aftaler med tredjelande; opfordrer til, at ICC integreres i alle EU's udenrigspolitiske prioriteter, navnlig ved systematisk at tage højde for bekæmpelse af straffrihed og komplementaritetsprincippet;

26. understreger betydningen af en robust indsats fra EU's side for at forudskikke og dermed undgå eller fordømme tilfælde af manglende samarbejde som f.eks. invitationer til personer, som er omfattet af en arrestordre fra ICC, og manglende anholdelse og overgivelse af sådanne personer; opfordrer endnu en gang EU og medlemsstaterne til at imødekomme alle domstolens anmodninger om at yde rettidig bistand og samarbejde for bl.a. at sikre, at åbne arrestordrer gennemføres; bekræfter endvidere behovet for, at EU og medlemsstaterne med bistand fra EU-Udenrigstjenesten udarbejder et sæt interne retningslinjer, hvori der fastlægges en adfærdskodeks for kontakter mellem EU/medlemsstaternes tjenestemænd og personer, der er efterlyst af ICC;

27. giver udtryk for sin dybe bekymring over resultaterne af budgetforhandlingerne i december 2011 i Forsamlingen af Statsparter (ASP) (10. samling fra den 12. til den 21. december 2011), som truede med at underfinansiere domstolen; beklager dybt, at visse europæiske parter til Romstatutten presser på for at vedtage et nulvækstbudget/lavere budget, og at Forsamlingen ikke accepterede at give domstolen tilstrækkelige ressourcer til effektivt at opfylde sit juridiske mandat og sikre retfærdighed på en robust, retfærdig, effektiv og meningsfuld måde; opfordrer medlemsstaterne til at yde robust støtte til domstolen forud for og under den kommende 11. samling i ASP (14.-22. november 2011) og afvise forslaget om en nominel nulvækst i budgettet, hvilket ville underminere domstolens evne til at sikre retfærdighed og reagere på nye situationer;

28. understreger, at EU's støtte til bekæmpelse af straffrihed bør omfatte en række initiativer, herunder bl.a.: en øget indsats for på at fremme en bredere ratificering og gennemførelse af Romstatutten og (APIC) for at gøre domstolen rigtig global og universel, en øget indsats for at sikre fuldt samarbejde med domstolen, bl.a. gennem vedtagelse af relevant national lovgivning om samarbejde og indgåelse af rammeaftaler med ICC om håndhævelse af domstolens domme, beskyttelse og flytning af ofre og vidner mv. for at fremme et hensigtsmæssigt og rettidigt samarbejde med domstolen, samt fast politisk og diplomatisk opbakning, navnlig med hensyn til fuldbyrdelse af åbne arrestordrer;

29. understreger i forlængelse af det arabiske forår betydningen af at udvikle en sammenhængende og nuanceret EU-politik om retlige overgangsordninger som et supplement til styrkelsen af retsvæsenets uafhængighed, herunder tilknytningen til ICC som sidsteinstansret, for at hjælpe lande, der befinder sig i en overgangsfase, med at behandle fortidens menneskerettighedskrænkelser, bekæmpe straffrihed og forhindre en gentagelse af menneskerettighedskrænkelser;

30. understreger, at den digitale indsamling af beviser og udbredelse af billeder af krænkelser af menneskerettighederne kan bidrage til den globale bekæmpelse af straffrihed; mener, at der er behov for bistand til i henhold til international(straffe)ret at gøre det muligt at anvende dette materiale som bevis i retssager;

EU's indsats inden for humanitær folkeret

31. glæder sig over, at der for første gang er indarbejdet et særligt afsnit om humanitær folkeret i årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati for 2011 med en beskrivelse af EU's bestræbelser på at sikre ansvarlighed ved at dokumentere eventuelle overtrædelser af den humanitære folkeret og støtte ansvarlighedsmekanismer samt EU's løfte om at bekæmpe tvungne forsvindinger, yde fortsat støtte til ICC, arbejde hen imod yderligere deltagelse i de vigtigste instrumenter inden for humanitær folkeret, fremme respekten for grundlæggende proceduremæssige garantier for alle personer, som tilbageholdes i væbnede konflikter, og støtte til internationale instrumenter, der søger at håndtere den humanitære risiko ved eksplosive krigsefterladenskaber, klyngeammunition, improviserede eksplosive anordninger og personelminer;

32. beklager imidlertid, at den generelle viden om og gennemførelse af EU's retningslinjer om fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret fortsat er markant mindre end andre retningslinjer; opfordrer EU til at give gennemførelsen af disse retningslinjer mere politisk opmærksomhed og flere ressourcer, navnlig ved at sikre, at den humanitære folkeret indarbejdes i krisestyringsoperationer og gennem proaktiv bekæmpelse af straffrihed og sikring af individuelt ansvar;

33. understreger endvidere behovet for at sikre, at spørgsmålet om bekæmpelse af straffrihed for forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og folkedrab rejses mere systematisk i EU's bilaterale relationer med relevante lande, bl.a. ved at omtale i offentlige erklæringer, og for, at EU mere konsekvent beskæftiger sig med straffrihed på multilateralt plan, f.eks. i FN's Generalforsamling og Menneskerettighedsrådet;

34. gentager sin opbakning bag princippet om "beskyttelsesansvar" og understreger betydningen af, at det internationale samfund, herunder EU, påtager sig ansvaret for at gribe ind over for grove menneskerettighedskrænkelser i tredjelande, når regeringerne i disse lande er ude af stand eller uvillige til at beskytte deres egne borgere; understreger, at en sådan indsats fra det internationale samfunds side indebærer en humanitær intervention og et passende diplomatisk pres, og - men kun som sidste udvej - kollektiv magtanvendelse i FN-regi eller med FN-godkendelse; opfordrer EU til at deltage aktivt og fremme den presserende reform og udvidelse af FN's Sikkerhedsråd for at undgå obstruktion af beskyttelsesansvaret;

35. giver i den forbindelse udtryk for sin anerkendelse af EU's og flere medlemsstaters indsats, da de gik i spidsen for forebyggelsen af yderligere vold mod civile i Libyen i løbet af 2011, men beklager den manglende samlede indsats på EU-plan;

36. er dybt bekymret over menneskerettighedssituationen i Libyen, navnlig over vilkårene og behandlingen af personer, som holdes fængslet af forskellige militser, uden at den midlertidige regering har nogen effektiv og egentlig kontrol med disse brigader, og kræver øget opmærksomhed og varig bistand fra det internationale samfund, som FN's højkommissær for menneskerettigheder erklærede det i FN's Sikkerhedsråd den 25. januar 2012;

37. glæder sig over EU's og det internationale samfunds bestræbelser i Syrien i 2011, men beklager, at disse bestræbelser ikke har givet sig udslag i en forbedring af situationen i landet; giver udtryk for sin dybe bekymring over situationen i Syrien, navnlig med hensyn til katastrofesituationen omkring menneskerettighederne og den humanitære folkeret; fordømmer på det kraftigste det syriske styres udbredte brutale undertrykkelse og systematiske overtrædelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder mod befolkningen, herunder kvinder og børn; opfordrer de syriske myndigheder til straks at sætte en stopper for menneskerettighedskrænkelser og opfylde deres forpligtelser i henhold til den internationale menneskerettighedslovgivning og give mulighed for en fredelig og demokratisk overgang; bekræfter sin støtte til FN's og Den Arabiske Ligas særlig udsending og opfordrer FN's Sikkerhedsråd til at foretage det fornødne for at standse massakrerne over for civilbefolkningen og for at indklage de ansvarlige for de grove krigsforbrydelser og menneskerettighedskrænkelser i Syrien for Den International Straffedomstol;

38. glæder sig over initiativet "EU Aid Volunteers", der i den indledende programperiode 2014-2010 vil give omkring 10 000 europæere mulighed for at deltage i humanitære operationer i hele verden, hvor der er mest behov for bistand, og vise europæisk solidaritet ved at yde praktisk bistand til samfund, som er ramt af naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer;

39. anfører, at private militær- og sikkerhedsselskaber bør holdes ansvarlige for alle krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret fra deres personales side; opfordrer EU og medlemsstaterne til på baggrund af den udbredte anvendelse af private militær- og sikkerhedsselskaber at optrappe bestræbelserne på at finde en troværdig lovgivningsmæssig løsning med hensyn til at undgå juridiske smuthuller med hensyn til ansvarlighed;

Den europæiske naboskabspolitik og det arabiske forår

40. understreger betydningen af opstandene i 2011 i den arabiske verden, både som udtryk for ønsket om frihed, retfærdighed og værdighed og som en stor udfordring for EU's politik i og uden for regionen; anerkender, at EU har optrappet sit politiske engagement i både de østlige og sydlige nabolande, men understreger behovet for at tage ved lære af fortidens politiske fejltrin og udarbejde en ny politik, som omfatter respekt for menneskerettighederne og støtte til de demokratiske værdier;

41. glæder sig over, at der nu lægges vægt på gensidig ansvarlighed og en fælles opbakning om de universelle værdier menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet i EU's politik over for de sydlige nabolande; opfordrer til konsekvens i EU's menneskerettighedspolitik over for de sydlige og østlige nabolande; understreger behovet for i øst at undgå de samme politiske fejl, som blev begået over for de sydlige lande forud for det arabiske forår i 2011;

42. understreger, at kvindernes rolle og deres fuldgyldige deltagelse i den politiske og økonomiske beslutningstagning er af afgørende betydning, navnlig i forbindelse med fredsskabende foranstaltninger efter konflikter, forhandlinger om overgang til demokratiske forhold, konfliktløsning, forsonings- og stabiliseringsprocesser, for at nå målet om at skabe mere opmærksomhed omkring og sætte mere fokus på at fjerne forskelsbehandlingen af kvinder i de demokratiseringsprocesser, der for øjeblikket finder sted i mange tredjelande;

43. gentager sin overbevisning om, at "mere for mere"-tilgangen bør baseres på klart definerede kriterier med specifikke, målbare, opnåelige og gennemsigtige tidsbegrænsede benchmarks; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til systematisk at anvende denne tilgang i statusrapporterne om naboskabspolitikken;

44. glæder sig over, at EU er blevet mere opsøgende over for civilsamfundet og understreger behovet for, at civilsamfundet bidrager mere systematisk og regelmæssigt til udarbejdelsen af de landestrategier og -vurderinger for menneskerettigheder, der er en forudsætning for en korrekt gennemførelse af den nye "mere for mere"-tilgang i EU's politik;

45. glæder sig også over de aktiviteter, der er gennemført i henhold til østpartnerskabsinitiativet for at fremme menneskerettigheder, demokrati, grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet i partnerlandene; opfordrer EU til at anvende de erfaringer, som dens egne medlemsstater har med at skifte fra et autoritært til et demokratisk styre, og overføre erfaringerne herfra til konkrete resultatorienterede programmer i østpartnerskabslandene; opfordrer EU til at indtage en mere aktiv og sammenhængende holdning og samtidig fremme menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet i partnerlandene;

46. beklager imidlertid, at østpartnerskabspolitikken til tider stadig fortolkes forkert og ofte udvikler sig til en dobbeltmoralsk politik med laden-stå-til og syndsforladelse over for de østlige partnerskabslande;

47. er fortsat meget bekymret over manglen på demokrati, retsstatsprincippet, grundlæggende frihedsrettigheder og respekt for menneskerettighederne i Belarus, som er det eneste land i det europæiske naboskab, som ikke deltager fuldt ud i det østlige partnerskab og arbejdet i Den Parlamentariske Euronest-Forsamling, navnlig i kølvandet på præsidentvalget i december 2010 og de efterfølgende voldsomme overgreb på demonstranter og den politiske opposition, herunder retssager mod aktivister i 2011, som ikke levede op til de internationale standarder og udmøntede sig i uforholdsmæssigt hårde straffe; udtrykker sin anerkendelse af EU's enige reaktion på udvisningen af EU's diplomater fra Belarus i februar 2012; opfordrer Unionen og samtlige medlemsstater til at fortsætte deres sammenhængende og konsekvente politik over for Belarus og opretholde presset på det politiske styre, bl.a. gennem sanktioner over for politikere og embedsmænd, og samtidig inddrage civilsamfundet gennem værktøjer som lempelse af visumreglerne og øgede undervisnings-, efteruddannelses- og andre udvekslingsmuligheder; giver udtryk for dyb bekymring over, at Ales Bialetski har siddet fængslet siden den 4. august 2011; beklager, at polske og litauiske embedsmænd bidrog til anholdelsen af Ales Bialetski ved at fremsende bankoplysninger, og kræver, at der gøres alt på samtlige EU-planer for at undgå en gentagelse af sådanne fejl;

48. opfordrer EU til at anvende samme konsekvente tilgang til menneskerettighedskrænkelser i alle tredjelande, både partnerlande og lande, som EU har et mindre udviklet forhold til; fastholder, at EU skal tage til orde og påpege og fordømme menneskerettighedskrænkelser, uanset hvornår og hvor de foregår, og uanset hvor strategisk et partnerskab der er indgået med det pågældende land; understreger, at EU bør anvende finansiel bistand og økonomiske forbindelser som en løftestangsmekanisme til at sikre, at alle dens partnere bakker op om de universelle menneskerettighedsværdier;

EU's politik til støtte for demokratisering og valg

49. understreger menneskerettighederne og demokratiet gensidigt styrker hinanden, da det er gennem respekt for menneskerettighederne, at samfund skaber det frie politiske rum, der er nødvendig til fredelig demokratisk kappestrid; glæder sig i denne henseende over EU's øgede fokus på fremme af demokrati som illustreret af den nyligt vedtagne europæiske demokratifond;

50. understreger, at der er behov for en mere langsigtet tilgang, som omfatter hele valgcyklussen, for at kunne følge op på rapporterne og henstillingerne fra EU's valgobservatørmissioner; understreger betydningen af, at der udarbejdes henstillinger, der er realistiske og gennemførlige, og af at sikre, at disse henstillinger overvåges af EU-delegationerne og bliver en del af deres politiske dialog og bistand; mener, at Europa-Parlamentets faste delegationer og paritetiske parlamentariske forsamlinger også bør spille en større rolle i opfølgningen af henstillingerne fra valgobservationsmissioner og analysere fremskridt med hensyn til menneskerettigheder og demokrati; opfordrer EU's valgobservationsmissioner til at styrke samordningen med andre internationale valgobservationsmissioner for at styrke sammenhængen i EU's indsats på dette område; understreger, at EU bliver nødt til at investere i at uddanne lokale observatører for at opbygge en bæredygtig og uafhængig valgproces i tredjelande; understreger, at overgang til demokrati samt forbedring af respekten for menneskerettighederne nødvendiggør langsigtede strategier, som muligvis ikke giver synlige resultater på kort sigt; opfordrer derfor Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at overvåge mere end blot én valgcyklus ved at sende EU-valgobservationsmissioner til lande, der bevæger sig fra autoritært styre til demokratisk styre, eller lande, der oplever alvorlige tilbagefald i udviklingen i retning af demokrati;

51. gentager sin opfordring til Rådet og Kommissionen til at udvikle en konsekvent og langsigtet strategi for hver enkelt af EU's valgobservationsmissioner, efterfulgt af en vurdering af demokratiske fremskridt to år efter missionen med behørig inddragelse af den relevante chefobservatør for valgobservationsmissionen, der skal forelægges i Parlamentets årlige drøftelse af menneskerettigheder med VP/HR; minder om, at VP/HR har givet tilsagn om i forbindelse med valgobservationer at fokusere på kvinders, nationale mindretals og handicappedes deltagelse, både som kandidater og som vælgere;

52. understreger, at EU skal samarbejde med politiske partier om at dele værktøjer og teknikker, som interesserede parter kan anvende til at udvikle en stærkere bånd til offentligheden, gennemføre konkurrencebetonede valgkampagner og fungere mere effektivt som lovgivere; understreger endvidere, at demokratisering er en proces, som skal inddrage borgere, græsrodsbevægelser og civilsamfundet; mener derfor, at EU bør derfor finansiere programmer, som fremmer aktivt medborgerskab, uddannelse af vælgerne, tilrettelæggelse af fortalervirksomhed, presse- og ytringsfrihed og generelt at sikre et politisk tilsyn og hjælpe borgerne med at udøve deres rettigheder;

53. mener, at kvinders lige deltagelse i politik og forvaltning er vigtig for at opbygge og bevare demokratiet; understreger derfor, at EU-programmer inden for menneskerettigheder og demokratisering bør prioritere inddragelse og opbygning af kvinders kapacitet inden for lovgivning, politiske partier og civilsamfundet som ledere, forkæmpere og informerede borgere; mener, at EU fortsat skal støtte og tilskynde kvinder i og til at stille op til politiske poster og deltage meningsfuldt i alle dele af det civile og politiske liv; påpeger, at kvinders fuldgyldige deltagelse i politik ikke er begrænset til statistiske mål med hensyn til antallet af kandidater og folkevalgte, og at sikring af ligestilling mellem kvinder og mænd kræver, at der i den politiske beslutningsproces tages hensyn til problematikker omkring kvinders rettigheder, og at kvinder frit og effektivt kan deltage i alle aspekter af det offentlige, politiske og økonomiske liv;

54. erindrer om, at opbygningen af et legitimt, demokratisk grundlag, et velfungerende civilsamfund og etableringen af et demokratisk, rettighedsbaseret samfund er en lang proces, der skal påbegyndes nedefra og kræver national, regional, lokal og international opbakning;

55. glæder sig over oprettelsen af Direktoratet for Demokratistøtte i Europa-Parlamentet og udvidelsen af mandatet for Valgkoordineringsgruppen (GCE), som er blevet til gruppen for demokratistøtte og valgkoordination (GSDCE); forventer, at Parlamentets, herunder de politiske gruppers, støtteaktiviteter til fordel for demokratiet styrkes yderligere, navnlig gennem Kontoret for Fremme af Parlamentarisk Demokrati og Enheden for Valgobservation;

Dialoger og samråd om menneskerettigheder med tredjelande

56. anerkender det potentiale, der ligger i en omfattende menneskerettighedsdialog med tredjelande, navnlig hvis de kombineres effektivt med gennemførelsen af menneskerettighedslandestrategier; understreger imidlertid, at dialogerne ikke må udnyttes til at marginalisere menneskerettighedsdrøftelserne under den politiske dialog på et højere plan som f.eks. topmøder; slår ligeledes til lyd for, at overvejelser om menneskerettighederne kommer til at spille en central rolle i forbindelserne med tredjelande;

57. understreger betydningen af, at EU anvender disse dialoger til at behandle individuelle sager, der vækker bekymring, navnlig vedrørende samvittighedsfanger, som er fængslet for på fredelig vis at have udøvet retten til ytrings-, forsamlings-, religions- og trosfrihed, og opfordrer EU til effektivt at følge op på disse sager med de pågældende lande;

58. giver imidlertid udtryk for sin bekymring over, at der stadig ikke gøres fremskridt i en række menneskerettighedsdialoger, samt at der ikke findes gennemsigtige benchmarks til at foretage en reel vurdering af forbedringer eller forværringer på menneskerettighedsområdet; bemærker, at EU fortsat har vanskeligheder med at forhandle sig frem til bedre vilkår for menneskerettighedsdialogerne med navnlig Kina og Rusland; opfordrer EU's nyudnævnte særlige repræsentant for menneskerettigheder til at gå i spidsen under disse og andre menneskerettighedsdialoger og anvende en ny resultatorienteret tilgang gennem et løbende samarbejde med Parlamentet;

59. understreger, at de kinesiske myndigheder har taget visse skridt i den rigtige retning, men at menneskerettighedssituationen fortsat forringes og er kendetegnet af øget uro i samfundet og strammere kontrol og undertrykkelse af menneskerettighedsforkæmpere, advokater, bloggere og samfundsaktivister samt af målrettede politikker, som har til formål at marginalisere tibetanere og deres kulturelle identitet; opfordrer de kinesiske myndigheder til at indgå i et seriøst samarbejde med den tibetanske befolkning for at vurdere de underliggende årsager til tibetanske munkes og nonners selvafbrændinger og ophøre med at chikanere og true tibetanere, som udøver deres ret til ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed, sætter en stopper for al unødvendig og overdreven magtanvendelse over for demonstranter, undersøger alle tilfælde af menneskerettighedskrænkelser og givet uafhængige observatører adgang til de områder, hvor der protesteres;

60. gentager, at der er behov for at udpege en særlig EU-repræsentant for Tibet, som skal være ansvarlig for beskyttelse af menneskerettighederne og blandt andre aktuelle emner retten til frit at praktisere sin religion og kultur i Kina;

61. er fortsat skuffet over, at Parlamentet ikke er blevet systematisk inddraget i vurderingerne af menneskerettighedsdialogerne, bl.a. dem med Rusland og Kina; opfordrer til, at Parlamentets adgang til disse vurderinger formaliseres, og minder om, at det i EU's retningslinjer om menneskerettighedsdialoger fastsættes, at civilsamfundet skal inddrages i vurderingerne;

62. gentager, at situationen omkring og fremme af kvindernes rettigheder, ligestilling og bekæmpelse af vold mod kvinder systematisk skal behandles under alle EU's menneskerettighedsdialoger med tredjelande, som der er indgået associerings- og samarbejdsaftaler med;

EU-sanktioner og menneskerettigheds- og demokratiklausuler i EU-aftaler

63. glæder sig over forpligtelsen i EU's menneskerettighedshandlingsplan til at udvikle en metode til at forbedre analysen af menneskerettighedssituationen i tredjelande i forbindelse med indledning eller afslutning af forhandlinger om handels- og/eller investeringsaftaler; opfordrer EU til at sikre, at tildeling af GSP+-status gøres afhængig af landets ratificering og gennemførelse af vigtige internationale menneskerettighedsinstrumenter med mulighed for en regelmæssig evaluering af sådanne forpligtelser, idet opmærksomheden navnlig skal være rettet mod overholdelse af ytrings-, forsamlings- og foreningsfriheden, religions- og trosfriheden samt mindretals, kvinders og børns rettigheder; understreger navnlig behovet for åbenhed i forbindelse med forsvar for indvandreres menneskerettigheder;

64. glæder sig over EU's indsats for at indarbejde en menneskerettigheds- og demokratiklausul i alle EU's politiske rammeaftaler, men gentager sin opfordring til, at alle aftalemæssige forbindelser med tredjelande, såvel industrialiserede lande som udviklingslande, herunder i form af sektoraftaler, aftaler om handel og teknisk eller finansiel bistand, uden undtagelse indbefatter klart formulerede bestemmelser om konditionalitet og klausuler om menneskerettigheder og demokrati; mener, at den aktuelle grænse i den generelle præferenceordning (GSP), som kan udløse menneskerettighedsklausulerne, er høj, men bør tilpasses de enkelte berørte lande; bemærker, at det i det nye forslag til reform af den generelle præferenceordning fra 2011 foreslås, at høringsproceduren skal udvides, og at efterforskninger af menneskerettighedsovertrædelser i GSP-udvalget bør lettes; udtrykker i denne henseende dyb bekymring om den forringede menneskerettighedssituation i Cambodja, hvor jordopkøb fører til stigende fattigdom og til overtrædelse af de menneskerettighedsklausuler, der indgår i aftalerne mellem EU og Cambodja; advarer om, at den manglende konsekvens i gennemførelsen af menneskerettighedsklausulen kan underminere troværdigheden og effektiviteten af EU's konditionalitetspolitik;

65. glæder sig over de foranstaltninger, som er truffet, og de planer, som er udviklet, i 2011 af EU's institutioner og medlemsstater, som har til formål at føre en mere sammenhængende og koordineret politik med hensyn til virksomhedernes sociale ansvar, bl.a. for fremme af menneskerettighederne i verden og gennemførelsen af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder fra 2011;

66. understreger betydningen af at forankre princippet om virksomhedernes sociale ansvar i frihandelsaftaler mellem EU og tredjelande eller udviklingslande med henblik på at fremme menneskerettigheder samt sociale og miljømæssige standarder; foreslår. at der ud over sociale og miljømæssige kapitler indføjes et omfattende kapitel om menneskerettigheder i alle fremtidige frihandelsaftaler; opfordrer ligeledes Kommissionen til at anvende frihandelsaftaler til at fremme de fire centrale arbejdsstandarder som foreningsfrihed og retten til kollektive overenskomstforhandlinger, afskaffelse af alle former for tvangsarbejde, afskaffelse af børnearbejde og afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse; understreger, at overvågnings- og håndhævelsesmekanismerne for GSP+-ordningen bør styrkes yderligere;

67. gentager, at en konsekvent anvendelse af aftalernes menneskerettighedsklausuler er afgørende for forbindelserne mellem EU og medlemsstaterne på den ene side og tredjelande på den anden; understreger betydningen af at undersøge, hvordan medlemsstaterne har samarbejdet med undertrykkelsessystemer i terrorbekæmpelsens navn; understreger i denne henseende behovet for, at der i den netop reviderede europæiske naboskabspolitik fokuseres på at yde støtte til reformen af sikkerhedssektoren og navnlig sikre en klar adskillelse af efterretnings- og retshåndhævelsesfunktioner; opfordrer VP/HR, den særlige EU-repræsentant for menneskerettigheder, EU-Udenrigstjenesten, Rådet og Kommissionen til at intensivere deres samarbejde med Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og andre af Europarådets relevante mekanismer i planlægningen og gennemførelsen af bistandsprojekter om terrorbekæmpelse i tredjelande og i alle former for terrorbekæmpelsesdialoger med tredjelande;

68. understreger betydningen af at fortsætte arbejdet med den verdensomspændende praksis med hemmelige tilbageholdelser i forbindelse med terrorbekæmpelse; insisterer på, at terrorbekæmpelse under ingen omstændigheder kan retfærdiggøre krænkelser af menneskerettighederne i hverken tredjelande eller i EU; henviser i den forbindelse til vedtagelsen af Europa-Parlamentets beslutning af 11. september 2012 om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger: opfølgning på TDIP-Udvalgets betænkning og anmoder medlemsstaterne om at gennemføre disse henstillinger;

69. fastholder, at det er vigtigt, at EU overholder og gennemfører sine egne internationale forpligtelser og politikker og udenrigspolitiske instrumenter, såsom retningslinjerne om tortur og dialogerne om menneskerettighederne, så EU fremstår som mere troværdig i sit krav om en nøje gennemførelse af menneskerettighedsklausulerne i associeringsaftaler, og tilskynder sine vigtigste allierede til at overholde deres egen nationale lovgivning og folkeretten;

70. anbefaler for at forbedre troværdigheden af menneskerettighedsklausulen og forudsigeligheden i EU's indsats, at klausulen videreudvikles, så den kommer til at omfatte politiske og retlige proceduremæssige mekanismer, der skal anvendes, hvis der anmodes om suspendering af det bilaterale samarbejde på grund af gentagne og/eller systematiske krænkelser af menneskerettighederne i strid med folkeretten;

71. opfordrer EU til at sikre, at alle handelsaftaler, der indgås med tredjelande, indeholder klausuler, som fremmer den sociale samhørighed og sikrer overholdelsen af sociale, miljømæssige og arbejdsmarkedsmæssige standarder samt en forsvarlig forvaltning af naturressourcerne, navnlig jord og vand; bemærker, at EU ved at udvikle en overvågningsmekanisme for menneskerettigheder, som skal indgå som en del af nye partnerskabs- og samarbejdsaftaler og andre handelsaftaler med en række lande; understreger, at disse overvågningsmekanismer ikke er ambitiøse nok og ikke klart definerede, hvilket virker hindrende for opfyldelsen af pligten i EU-traktaten til at fremme menneskerettigheder og demokrati i verden; er navnlig bekymret over partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Usbekistan og den kommende partnerskabs- og samarbejdsaftale med Turkmenistan;

72. bekræfter sin opfordring til, at EU vedtager en mere konsekvent og effektiv politik for EU-sanktioner og restriktive foranstaltninger og fastlægger klare kriterier for, hvornår de skal anvendes, og hvilken type sanktioner der skal anvendes, og omfatter gennemskuelige benchmarks for ophævelse af dem; opfordrer Rådet til at forhindre dobbeltmoral, når der træffes afgørelser om restriktive foranstaltninger eller sanktioner, og at disse anvendes uanset politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser;

73. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i internationalt regi at behandle spørgsmålet om vold mod kvinder og kønsaspektet i forbindelse med krænkelser af menneskerettighederne, især i forbindelse med de bilaterale associeringsaftaler og internationale handelsaftaler, der er gældende eller under forhandling;

Ytringsfrihed (sociale medier/digitale frihedsrettigheder)

74. konstaterer, at det arabiske forår har vist, hvordan den nye globale informations- og kommunikationsarkitektur ikke blot skaber nye kanaler for ytringsfrihed, men også giver mulighed for nye former for politisk mobilisering, som omgår traditionelle metoder; påpeger i denne forbindelse, at landdistrikter ofte har en utilstrækkelig tilkobling til de moderne kommunikationsteknologier; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at udnytte de muligheder, som de nye teknologier skaber i EU's udenrigspolitik og understreger samtidig, at det kun er organiserede grupper, der har et klart og sammenhængende program, som kan modtage finansiel bistand; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at behandle risikoen ved internetcensur og -undertrykkelse; glæder sig over lanceringen i december 2011 af "No Disconnect"-strategien med henblik på at udvikle værktøjer, der i relevante tilfælde sætter EU i stand til at hjælpe civilsamfundsorganisationer eller borgere med at omgå vilkårlige afbrydelser af adgangen til elektroniske kommunikationsteknologier, herunder internettet;

75. anerkender, at den øgede afhængighed af informations- og kommunikationsteknologiinfrastrukturen sandsynligvis vil skabe nye sårbare områder og sikkerhedsproblemer internationalt; minder imidlertid om, at mange af de decentrale kendetegn, som gør internettet til et cybersikkerhedsmæssigt problem, også er grunden til, at det er et stærkt værktøj for menneskerettighedsforkæmpere, som lever under undertrykkende regimer; understreger derfor betydningen af en omfattende strategi for digital frihed med en klar menneskerettighedsdimension, herunder en analyse af konsekvenserne for menneskerettighederne, i udviklingen af politikker og programmer vedrørende cybersikkerhed, bekæmpelse af internetkriminalitet, forvaltning af internettet samt andre EU-politikker på dette område; opfordrer i denne henseende Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til proaktivt at inddrage internetsikkerhedsaspektet i alle sine forbindelser med tredjelande;

76. understreger, at undertrykkelsen af og kontrollen med borgere og virksomheder omfatter en stadig større teknologisk bestanddel i form af blokering af indhold og overvågning og identifikation af menneskerettighedsforkæmpere, journalister, aktivister og systemkritikere samt kriminalisering af legitime ytringer på internettet samt indførelse af restriktiv lovgivning for at begrunde sådanne foranstaltninger; understreger, at fremme og beskyttelse af de digitale friheder bør integreres i alle EU's eksterne aktioner og EU's finansiering og bistandspolitikker og -instrumenter og revideres hvert år for at sikre ansvarlighed og kontinuitet; opfordrer Kommissionen og Rådet til udtrykkeligt at anerkende digitale friheder som grundlæggende rettigheder og som nødvendige forudsætninger for at benytte sig af universelle menneskerettigheder, som f.eks. ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og adgang til information, samt sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i det offentlige liv;

77. glæder sig over tilsagnet i EU's menneskerettighedshandlingsplan om at udvikle nye offentlige retningslinjer om ytringsfrihed på og uden for internettet, herunder beskyttelse af bloggere og journalister, menneskerettighedsforkæmpere og oppositionspartier;

78. understreger betydningen af at støtte en uafhængig, fri presse og uafhængige, frie medier, som er vigtige aktører, når det gælder bevarelse af retsstaten og bekæmpelse af korruption;

79. henviser med bekymring til den stigende tendens til angreb på og trusler mod journalister og mediearbejdere i verden; opfordrer til en optrapning af EU's bestræbelser på at øge deres sikkerhed i dialoger med Unionens partnere og andre lande;

80. er alvorligt bekymret over udviklingstendenser, som begrænser ytrings- og forsamlingsfriheden på grundlag af misforståelser omkring homoseksualitet og transseksualitet; minder om, at disse love og forslag ikke stemmer overens med den internationale traktat om borgerrettigheder og politiske rettigheder, som udelukker diskriminerende love og praksis baseret på seksuel orientering; opfordrer VP/HR og den særlige EU-repræsentant for menneskerettigheder til systematisk at gøre opmærksom på disse forhold;

81. beklager, at teknologier og tjenesteydelser, der er fremstillet i EU, i tredjelande anvendes til at krænke menneskerettighederne gennem censur af information, masseovervågning og sporing af borgere og deres aktiviteter på (mobil)telefonnet og internettet; er bekymret over beretninger om, at visse EU-virksomheder samarbejder med autoritære regimer ved at give dem fri og ubegrænset adgang til deres netværk og databaser under påskud af at følge den lokale lovgivning, som det var tilfældet med det svensk-finske TeliaSonera i flere lande i det tidligere Sovjetunionen; er overbevist om, at europæiske virksomheder, deres datterselskaber og deres underleverandører bør spille en afgørende rolle med hensyn til at fremme og udbrede sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder i verden, hvorfor deres adfærd bør være i overensstemmelse med de europæiske værdier, og hvorfor de aldrig må sætte menneskerettighederne på spil i bestræbelserne på at udvide deres markedsandele i udlandet;

82. glæder sig over Rådets beslutninger om at forbyde eksport af visse informationsteknologier og tjenester til Syrien og Iran og opfordrer indtrængende EU til at overveje at lade disse sager danne præcedens for fremtidige restriktive foranstaltninger over for andre undertrykkende regimer; er stor fortaler for forslaget om at inddrage menneskerettighedskrænkelser i EU's eksportkontrolordning vedrørende produkter med dobbelt anvendelse som begrundelse for, at de varer, som ikke er på listen, kan være underlagt eksportrestriktioner i medlemsstaterne; henviser i en forbindelse til sin holdning med henblik på vedtagelse af forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse;

EU-støtte til civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere

83. understreger, at udviklingen af et stærkt og levende civilsamfund er en vigtig faktor, som muliggør demokratiske fremskridt og bedre beskyttelse af menneskerettighederne; understreger, at mobiliseringen af civilsamfundet er grundlaget for at kunne skabe de historiske forandringer, som det arabiske forår førte med sig;

84. ankerkender EU's bestræbelser på at øge støtten til civilsamfundets organisationer; sætter navnlig pris på EU's evne til at engagere sig direkte med civilsamfundet gennem det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR), faciliteten for civilsamfundet og den europæiske demokratifond (EED); beklager imidlertid, at EU ikke har en stærkere systematisk politik til at overtale partnerlandene til at afskaffe uretmæssige juridiske og administrative restriktioner, der begrænser den universelle forsamlings- og foreningsrettighed; opfordrer til, at der udvikles sådanne politiske retningslinjer;

85. bekræfter sin støtte til gennemførelsen af begrebet demokratisk ejerskab i EU's udviklingssamarbejde og mener, at civilsamfundet spiller en afgørende rolle i denne forbindelse; understreger behovet for, at alle EU-ansatte arbejder tæt sammen med civilsamfundet i de lande, de er udsendt til; påpeger, at et tættere samarbejde med civilsamfundet i høj grad vil bidrage til udarbejdelsen af mulige og realistiske landestrategier for menneskerettigheder, som er skræddersyet til disse landes prioriteter;

86. beklager, at forfølgelse og marginalisering af menneskerettighedsforkæmpere fortsat er udbredt i hele verden; henviser til begrænsningerne i det demokratiske rum;

87. glæder sig over, at EU i november 2011 sammen med det tredje udvalg i FN's Generalforsamling udarbejdede en resolution om menneskerettighedsforkæmpere, og over den offentlige støtte, som EU har givet FN's særlige rapportør om menneskerettighedsforkæmpere og relevante regionale mekanismer til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere;

88. støtter planen om at oprette et frivilligt europæisk initiativ, der skal give midlertidigt ophold til menneskerettighedsforkæmpere, som har behov for omgående at forlade deres oprindelseslande, under EIDHR; understreger, at dette initiativ bør gennemføres på en sådan måde, at det supplerer de allerede eksisterende opholdsordninger;

89. bemærker, at det er de menneskerettighedsforkæmpere, som arbejder i fjerntliggende områder og konfliktramte områder, som er mest udsatte for trusler og farer og i mindst kontakt med EU-ansatte; opfordrer indtrængende alle EU-delegationer til at udvikle lokale menneskerettighedsstrategier for at bevare en løbende kontakt med menneskerettighedsforkæmpere i marken og give dem den nødvendige bistand og beskyttelse, som krævet i EU's retningslinjer om menneskerettighedsforkæmpere;

90. understreger betydningen af, at EU indtager en proaktiv rolle (indgriben til fordel for og støtte til menneskerettighedsforkæmpere, som udsættes for trusler, observering af retssager mod menneskerettighedsforkæmpere, hurtige, udtrykkelige og synlige reaktioner på begrænsninger for ytringsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed) og systematisk giver menneskerettighedsforkæmpere og/eller deres familier oplysninger om de foranstaltninger, som træffes for dem, som beskrevet i EU's retningslinjer om menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer i denne forbindelse til at styrke EIDHR-mekanismen, som har til formål at sørge for hastebeskyttelsesforanstaltninger for de menneskerettighedsforkæmpere, som er i fare eller udsat for en risiko;

91. beklager, at dets opfordring til at øge synligheden af den årlige Sakharovpris ikke har haft nogen virkning, idet der blot er en henvisning til Sakharovprisen i afsnittet om Europa-Parlamentet i årsberetningen; understreger endnu en gang, at EU-Udenrigstjenesten er nødt til at følge ordentligt op på kandidaternes og prismodtagernes velbefindende og på situationen i deres lande; gentager sin opfordring til EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at opretholde en løbende kontakt med Sakharovpris-kandidater og -modtagerne for at sikre en fortsat dialog og overvågning af menneskerettighedssituationen i de respektive lande og for at tilbyde de forfulgte beskyttelse; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at indarbejde Sakharovprisen i afsnittet om menneskerettighedsforkæmpere i årsberetningen om menneskerettigheder;

92. opfordrer Kommissionen og Rådet til at støtte, uddanne og styrke menneskerettighedsforkæmpere, civilsamfundsaktivister og uafhængige journalister og garantere deres sikkerhed og frihed på internettet samt til at gøre de grundlæggende rettigheder ytringsfrihed og forsamlings- og foreningsfrihed gældende på internettet;

EU's indsats mod dødsstraf

93. bekræfter sin faste modstand mod dødsstraf i alle tilfælde og under alle omstændigheder og støtter stærkt EU's bestræbelser på at få vedtaget en stærk resolution om et moratorium for anvendelse af dødsstraf på FN's Generalforsamlings 67. samling, også med henblik på at accelerere optakten til verdenskongressen mod dødsstraf; understreger, at EU er den førende aktør og største bidragyder til bekæmpelsen af dødsstraf;

94. opfordrer medlemsstaterne fra at afstå fra at markedsføre eller føre kampagne for udstyr, der er forbudt i henhold til forordning (EF) nr. 1236/2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf; opfordrer til en regelmæssig og ajourført kontrol med eksporten af varer, der er fremstillet af medicinalvirksomheder i EU, og som kan anvendes i forbindelse med henrettelser i medlemsstaterne; glæder sig over Kommissionens beslutning i 2011 om at ændre forordning (EF) nr. 1236/2005 og dermed skærpe eksportkontrollen med visse lægemidler, der kan anvendes til henrettelser; glæder sig over de proaktive skridt, som visse medicinalvirksomheder i EU har taget for at standse eksporten til tredjelande, hvor der er en forudsigelig risiko for, at sådanne lægemidler anvendes til henrettelser; opfordrer indtrængende til, at flere medicinalvirksomheder i EU tager tilsvarende skridt; opfordrer Kommissionen til at indarbejde en "catch all"-bestemmelse i forordning (EF) nr. 1236/2005, som bl.a. stiller krav om forudgående eksporttilladelse for alle lægemidler, der kan anvendes til tortur eller henrettelser;

95. glæder sig over menneskerettighedsorganisationernes vurdering af, at dødsstraffens anvendelse i 2011 generelt bekræfter den globale tendens i retning af afskaffelse; beklager imidlertid den store stigning i henrettelser i Iran, Irak og Saudi-Arabien; udtrykker stor skuffelse over Kinas afvisning af at give troværdige oplysninger om landets brug af dødsstraf og henrettelser, som ifølge Amnesty International løber op i flere tusinde; glæder sig over afskaffelsen af dødsstraffen i staten Illinois i USA, men beklager, at USA fortsat henretter mennesker, selv om det er det eneste G8-land, der praktiserer dette i 2011; minder med bekymring om, at Belarus er det eneste europæiske land, der fortsat anvender dødsstraf; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til altid at prioritere dette spørgsmål op under dialogerne med disse lande;

Tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf

96. glæder sig over vedtagelsen af de opdaterede retningslinjer for en EU-politik over for tredjelande med hensyn til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf; minder imidlertid om, at problemerne med bevidstgørelse og gennemførelse skal løses for at opnå reelle fremskridt i EU's politik;

97. glæder sig over udvidelsen i de opdaterede retningslinjer af de grupper, der kræver særlig beskyttelse, til personer, der oplever forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet samt tilsagnet om at tilskynde tredjelande til at sørge for en national procedure for klager og rapporter, der integrerer køns- og børneaspektet; beklager imidlertid, at EU's koordinerede indsats til bekæmpelse af tortur ikke tager højde for kønsaspektet på en mere omfattende måde, hvilket navnlig skyldes mangel på tilstrækkelige oplysninger om alle former for tortur og mishandling;

98. understreger betydningen af at knytte EU's retningslinjer sammen med gennemførelsesmetoderne i den valgfrie protokol i FN's konvention mod tortur (OPCAT) og særligt rette opmærksomheden mod de nationale forebyggende mekanismer;

99. påpeger, at FN definerer slaveri som "den stilling hvori eller de vilkår hvorunder en person befinder sig, over hvem alle eller enkelte af de med ejendomsretten forbundne beføjelser udøves"; beklager, at der fortsat forekommer moderne former for slaveri, bl.a. i EU; opfordrer følgelig Kommissionen til at føre en strammere politik på dette område, navnlig hvad angår arbejdstagere i husholdninger, som tilhører den faggruppe, der er hårdest ramt af disse former for slaveri;

100.  beklager, at det politiske misbrug af psykiatrien stadig er et smerteligt problem i en række lande, som tidligere har anvendt voldelige psykiatriske metoder til støtte for antidemokratiske regimer, der forsøger at skræmme og standse systemkritiske samfundsgrupper og personer; understreger med bekymring, at denne tendens går hånd i hånd med vage og ikke-håndgribelige torturformer, herunder psykisk terror og nedværdigende fængselsforhold;

101.  gør opmærksom på betydningen af rapporten af 5. august 2011 (A/66/268) fra FN's særlige rapportør om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf med fokus på konsekvenserne af isolationsfængsling, herunder brug af denne metode på psykiatriske klinikker; er alvorligt bekymret over beviser fra forskellige lande på, at psykiatriske hospitaler anvendes som forvaringsanstalter; opfordrer VP/HR, den særlige EU-repræsentant for menneskerettigheder, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at være tilstrækkeligt opmærksom på dette problem;

102.  giver udtryk for bekymring over den fremtidige drift af rehabiliteringscentre for torturofre; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionens tjenestegrene til at arbejde på tværs af grænsen mellem eksterne og interne politikker for at sikre, at skillelinjen mellem de administrative kompetencer ikke udgør en risiko for EU's støtte til rehabiliteringscentre, både i og uden for Unionen;

103.  beklager, at menneskerettighedskrænkelser fortsat er et alvorligt problem i de besatte dele af Cypern; konstaterer, at der tyrkiske militær stadig nægter tusinder af flygtninge, som har været tvunget til at forlade deres hjem og ejendomme, retten til at bo i deres hjemland; beklager endvidere, at familier og slægtninge til forsvundne personer stadig ikke har ret til at få afklaret deres kæres skæbne, eftersom Tyrkiet ikke giver adgang til militære områder eller arkiverne med efterforskningsresultaterne fra Komitéen for Forsvundne Personer på Cypern;

Forskelsbehandling

104.  fastholder, at den politiske dialog om menneskerettigheder mellem EU og tredjelande skal omfatte en mere inklusiv og bredere definition af ikke-forskelsbehandling, bl.a. baseret på religion eller tro, køn, racemæssig eller etnisk oprindelse, alder, invaliditet, seksuel orientering og kønsidentitet;

105.  understreger, at Rådet, for at EU's udenrigspolitik skal være troværdig og sammenhængende for så vidt angår grundlæggende rettigheder, ligestilling og ikke-forskelsbehandling, bør vedtage direktivet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og udvide anvendelsen af rammeafgørelsen om bekæmpelse af racisme og fremmedhad til også at omfatte andre målgrupper som f.eks. lesbiske, bøsser, bi- og transseksuelle;

106.  kræver, at medlemsstater aktivt modarbejder ethvert forsøg på at undergrave princippet om, at menneskerettighederne er universelle, udelelige og indbyrdes afhængige, og aktivt tilskynder UNHRC til at lægge lige stor vægt på de forskellige årsager til forskelsbehandling, hvad enten der er tale om forskelsbehandling på grund af køn, race, alder, seksuel orientering og religion eller tro; beklager i høj grad, at homoseksualitet fortsat betragtes som kriminelt i 78 stater, herunder fem, hvor det straffes med dødsstraf; opfordrer disse stater til straks at afkriminalisere homoseksualitet og løslade dem, der er fængslet på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, og ikke henrette dem; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til fuldt ud at gøre brug af LGBT-værktøjer til at beskytte LGBTI-personers rettigheder; opfordrer Rådet til at arbejde hen imod bindende retningslinjer på dette område; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at hjælpe LGBTI-menneskerettighedsforkæmpere i lande, hvor de er udsat for en risiko, og opfordrer VP/HR og den særlige EU-repræsentant for menneskerettigheder til fortsat at understrege EU's støtte til lighed og ikke-forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet og kønsudtryk i verden, bl.a. ved at lancere og støtte initiativer på bilateralt og internationalt plan samt i FN om disse spørgsmål; gentager sin opfordring til Kommissionen til at udstede en køreplan for ligestilling under hensyntagen til seksuel orientering og kønsidentitet;

107.  opfordrer EU's medlemsstater til at give asyl til personer, som er flygtet fra forfølgelse i lande, hvor lesbiske, bøsser biseksuelle og transkønnede kriminaliseres, på grundlag af ansøgernes velbegrundede frygt for forfølgelse og deres selvopfattelse som lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede eller personer med begge køn;

108.  fremhæver, at princippet om ikke-forskelsbehandling, bl.a. på grundlag af køn og seksuel orientering, er et grundlæggende element i AVS-EU-partnerskabet;

109.  understreger EU's ratifikation af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) og vedtagelsen af EU's strategi på handicapområdet 2010-2020, navnlig handlingsområde 8; fordømmer enhver form for forskelsbehandling på grundlag af handicap og opfordrer alle stater til at ratificere og gennemføre UNCRPD; påpeger, at EU også skal følge gennemførelsen af UNCRPD på sit eget område; opfordrer EU og medlemsstaterne til at fremme gennemførelsen af FN's internationale konvention om handicappedes rettigheder fra 2006 såvel inden for som uden for Den Europæiske Union;

110.  fordømmer de menneskerettighedskrænkelser, som fortsat begås mod mennesker, som lider under kastebaseret forskelsbehandling, herunder nægtelse af ligestilling og adgang til retsvæsenet, fortsat udgrænsning og kastebegrundede hindringer for at opnå grundlæggende menneskerettigheder; opfordrer Rådet, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til i fællesskab at gøre en indsats mod kastebaseret forskelsbehandling, bl.a. i menneskerettighedserklæringer, -rammer og -landestrategier og -dialoger, hvor det er relevant, til at støtte udkastet til FN-principper og -retningslinjer for afskaffelse af forskelsbehandling baseret på arbejde og oprindelse som en vejledende ramme for fjernelse af kastediskrimination og til arbejde for en godkendelse af dem i FN's Menneskerettighedsråd;

111.  opfordrer VP/HR og den særlige repræsentant for menneskerettigheder til uden forbehold at anerkende, at kastediskrimination er et altoverskyggende problem, som har alvorlige konsekvenser for både menneskerettigheder og fattigdom og især rammer kvinder;

112.  glæder sig over, at FN's Menneskerettighedsråds ledende principper vedrørende ekstrem fattigdom og menneskerettigheder bygger på samtlige menneskerettigheders gensidige afhængighed og udelelighed samt på principperne om inddragelse og myndiggørelse af personer, der lever i ekstrem fattigdom; understreger, at ekstrem fattigdom og menneskerettigheder er uadskilleligt forbundet, dels fordi personer, der lever i ekstrem fattigdom, ofte også er frataget deres borgerlige, politiske, økonomiske og sociale menneskerettigheder, dels fordi det er vigtigt, at kampen mod ekstrem fattigdom tager udgangspunkt i menneskerettighederne, for at man kan forstå denne situation og bekæmpe den; opfordrer Rådet til at støtte denne tilgang i FN's Økonomiske og Sociale Udvalg;

113.  konstaterer med bekymring, at oprindelige folk er i særlig stor fare for at blive udsat for forskelsbehandling, og at de navnlig er sårbare over for politiske, økonomiske, miljø- og arbejdsmæssige ændringer og forstyrrelser; bemærker, at de fleste lever under fattigdomsgrænsen og har ringe eller ingen repræsentation eller adgang til den politiske beslutningstagning eller retssystemet; er navnlig bekymret over beretningerne om udbredte jordopkøb, tvangsfordrivelser og menneskerettighedskrænkelser som følge af væbnede konflikter;

114.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at arbejde for at få begrebet "klimaflygtning" (hvorved forstås en person, der er tvunget til at flygte fra sit hjem og søge tilflugt i udlandet som følge af klimaforandringerne) officielt og juridisk anerkendt, da det endnu ikke er anerkendt i folkeretten eller i nogen juridisk bindende international aftale;

115.  fremhæver vigtigheden af retten til statsborgerskab som en af de mest grundlæggende rettigheder, da det i mange lande kun er fuldgyldige statsborgere, som har mulighed for at nyde og udøve deres grundlæggende menneskerettigheder, herunder retten til offentlig sikkerhed, velfærd og uddannelse;

116.   understreger, at traditionelle nationale mindretal har særlige behov, som er forskellige fra andre mindretalsgruppers, at det er nødvendigt at sikre ligebehandling af disse mindretal med hensyn til uddannelse, sundhedspleje, sociale tjenesteydelser og andre offentlige tjenesteydelser, og at der i alle økonomiske, samfundsmæssige, politiske og kulturelle sektorer skal sikres fuldstændig og reel ligestilling mellem personer, som tilhører et nationalt mindretal, og personer, som tilhører flertallet;

Kvinder og børn i væbnede konfliktsituationer

117.  glæder sig over, at der er lagt så stor vægt på behandlingen af problemerne med at gennemføre beslutningerne om kvinder, fred og sikkerhed i EU's politikker, som det kan ses i rapporten om EU's indikatorer for den omfattende tilgang til EU's gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 og 1820, der blev vedtaget af Rådet den 13. maj 2011; glæder sig også over EU's politiske indsats på FN's Generalforsamling for at sikre en forlængelse af mandatet for FN's generalsekretærs særlige repræsentant om børn og væbnede konflikter; er enig i Rådets holdning, som den fremgår af konklusionerne af 1. december 2011 om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik om, at det fortsat er vigtigt i alle faser af FSFP-missionerne, at der systematisk tages hensyn til aspekter vedrørende menneskerettigheder, køn og børn, som påvirkes af væbnede konflikter;

118.  mener, at det for at sikre en effektiv deltagelse af kvinder, hvor de i dag er underrepræsenteret i politiske organisationer eller civilsamfundsorganisationer, er vigtigt at sørge for uddannelses- og støttemoduler både til EU-personalet, der behandler kønsrelaterede spørgsmål, og til kvinder på stedet, således at de bliver i stand til at bidrage effektivt til freds- og konfliktløsningsprocesserne;

119.  anerkender, at konkrete fremskridt med hensyn til at forbedre kvinders og børns situation i væbnede konfliktsituationer ofte afhænger af, at der opnås klare og ensartede ansvarlighedsstrukturer i de militær- og sikkerhedstjenester, som er underlagt civil kontrol; opfordrer derfor indtrængende de relevante EU-institutioner til at identificere og gennemføre mere effektive metoder til at gennemføre reformer i sikkerhedssektoren i lande, der er eller har været konfliktramte, med stærk fokus på kvinders og børns rettigheder, inklusion og styrkelse af kvinders stilling i denne forbindelse; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at tage højde for dette i programmeringen og gennemførelsen af eksterne bistandsinstrumenter, der vedrører reform af sikkerhedssektoren, herunder betydningen af kvinders styrkelse i forbindelse med genopbygning efter konflikter;

120.  opfordrer til afvæbning, rehabilitering og reintegration af børnesoldater som et centralt element i EU's politikker, der har til formål at styrke menneskerettighederne, beskytte børnene og erstatte vold med politiske konfliktløsningsmekanismer;

121.  fremhæver sin dybe bekymring for De Store Søers Område i Afrika, hvor voldtægt er et krigsvåben, der har til formål at udrydde hele befolkningsgrupper;

Kvinders rettigheder

122.  opfordrer EU til at styrke sin indsats for at sætte en stopper for kvindelig kønslemlæstelse, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, æresdrab og kønsselektiv abort; fastholder, at disse politikker bør være grundlæggende elementer i EU's tilgang til udviklingssamarbejde; understreger betydningen af tilstrækkelig adgang til sundhedspleje og oplysninger om reproduktiv og seksuel sundhed for kvinders og pigers velfærd i alle lande;

123.  konstaterer, at der fortsat er utilstrækkelig opmærksomhed omkring krænkelse af seksuelle og reproduktive rettigheder, hvilket undergraver indsatsen for at opfylde forpligtelserne i Cairo-handlingsprogrammet (ICPD), der blev vedtaget under FN's internationale konference om befolkning og udvikling i 1994 og omkring taklingen af forskelsbehandling - herunder kønsdiskriminering og ulighed - i befolknings-. og udviklingsprogrammer; understreger, at fremskridt ned hensyn til reproduktiv sundhed i visse tilfælde har været begrænset på grund af krænkelser som f.eks. børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber og manglende indførelse af en juridisk minimumsalder for indgåelse af ægteskab, tvangspraksis som f.eks. tvangssterilisation eller skamfering af kvinders kønsdele samt ingen selvbestemmelse for kvinder og børn til selv at træffe beslutninger om deres seksuelle og reproduktive sundhed uden diskriminering, tvang og vold; kræver, at de menneskerettighedsmæssige og udviklingspolitiske aspekter af Cairo-handlingsprogrammet gennemføres med henblik på at fremme ligestilling og kvinders og børns rettigheder, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og ret;

124.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre, at den operationelle evalueringsproces ICPD+20 fører til en omfattende gennemgang af alle aspekter, som vedrører fuldstændig udøvelse af seksuelle og reproduktive rettigheder, og bekræfter en stærk og progressiv opbakning bag seksuelle og reproduktive rettigheder for alle, der er i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder og øger regeringernes ansvar for at virkeliggøre de vedtagen mål; opfordrer især EU og medlemsstaterne til at sikre, at evalueringsprocessen gennemføres på en inklusiv måde, som giver forskellige interessenter, herunder civilsamfundet, kvinder, teenagere og unge mennesker mulighed for at deltage på en meningsfyldt måde; minder om, at rammen for en sådan evaluering skal være baseret på menneskerettigheder og have særligt fokus på seksuelle og reproduktive rettigheder;

125.  opfordrer EU til at arbejde tæt sammen med FN's Kvindeagentur både bilateralt og på internationalt, regionalt og nationalt plan om at styrke kvinders rettigheder; understreger især behovet for at fremme sundhedsundervisning og hensigtsmæssige programmer om seksuel og reproduktiv sundhed, hvilket der lægges stor vægt på i EU's udviklings- og menneskerettighedspolitik over for tredjelande, men også for at sikre, at kvinder har rimelig adgang til offentlige sundhedssystemer og til tilstrækkelig gynækologisk og obstetrisk pleje, som defineret af WHO;

126.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til i særlig grad at være opmærksom på kvindelig kønslemlæstelse som led i en overordnet strategi for bekæmpelse af vold mod kvinder, herunder udvikling af en EU-handlingsplan om kvindelig kønslemlæstelse efter princippet om nødvendig omhu; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til hele tiden at tage spørgsmålet om kvindelig kønslemlæstelse op i deres politiske dialoger med partnerlande, hvor dette stadig praktiseres, og til i disse dialoger inddrage menneskerettighedsforkæmpere, som allerede arbejder på at standse denne praksis, sammen med piger og kvinder, som er direkte berørt deraf, samfundets ledere, religiøse ledere, lærere, sundhedsarbejdere og offentlige embedsmænd på både lokalt og nationalt plan; understreger behovet for, at EU-Udenrigstjenesten udvikler særlige værktøjer til håndtering af kvindelig kønslemlæstelse som led i dens foranstaltninger om gennemførelse af EU's strategiske ramme om menneskerettigheder og demokrati;

127.   understreger, at fremskridt inden for reproduktiv sundhed i visse tilfælde har været begrænset som følge af krænkelser som f.eks. børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber og manglende håndhævelse af en juridisk minimumsalder for indgåelse af ægteskab, tvangspraksis som f.eks. tvangssterilisation eller skamfering af kvinders kønsdele;

128.  glæder sig over adskillige medlemsstaters vilje til at bekæmpe vold mod kvinder, vold i hjemmet og kvindelig kønslemlæstelse, og navnlig de grænseoverskridende aspekter deraf; gentager behovet for konsekvens i EU's interne og eksterne politikker om disse spørgsmål og opfordrer indtrængende Kommissionen til at prioritere at sætte en stopper for vold mod kvinder og piger samt kvindedrab og til gennem afsættelse af tilstrækkelige bevillinger at støtte målrettede og innovative programmer både i EU og i tredjelande; opfordrer EU og medlemsstaterne til at underskrive og ratificere Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet;

129.  glæder sig over vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og over Kommissionen vedtagelse af en ny strategi med henblik på afskaffelse af menneskehandel for perioden 2012-2016; erindrer om, at menneskehandel er et komplekst, tværnationalt fænomen, der udspringer af sårbarhed som følge af fattigdom, manglende demokratisk kultur, ulighed mellem kønnene og vold imod kvinder; understreger, at det er nødvendigt i højere grad at understrege kønsdimensionen i dialogen med tredjelande om denne problemstilling; opfordrer endelig de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret FN's protokol om menneskehandel, den såkaldte Palermo-protokol, og Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel, til at gøre det hurtigst muligt;

130.  understreger den afgørende rolle, som kvinderne spiller i det politiske liv i de sydlige nabolande; glæder sig over resultaterne af valgene, der har ført til betydeligt flere kvindelige medlemmer af politiske fora;

131.  opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til især at tilskynde Den Afrikanske Unions medlemsstater til at ratificere og gennemføre Den Afrikanske Unions protokol om kvinders rettigheder i Afrika;

Børns rettigheder

132.  minder om den særlige forpligtelse i Lissabon-traktaten til at fokusere på børns rettigheder i EU's eksterne politikker; påpeger, at den næsten fuldstændige vedtagelse af FN's konvention om barnets rettigheder udgør et særligt solidt internationalt retsgrundlag for at forfølge en progressiv politik på dette område; henstiller, at der tages højde for børns rettigheder i alle EU's politikker og aktioner; opfordrer derfor lande, der endnu ikke har ratificeret konventionen, til at ratificere og håndhæve den og dens valgfrie protokoller så hurtigt som muligt;

133.  henleder opmærksomheden på det alvorlige problem, der findes i adskillige lande i Afrika syd for Sahara, hvor børn bliver beskyldt for hekseri og udsættes for alt fra social udstødelse til mord, og hvor de ofres som en del af rituelle barnemord; bemærker, at det påhviler staten at beskytte børn mod alle former for vold og misbrug, og opfordrer derfor indtrængende VP/HR, den særlige EU-menneskerettighedsrepræsentant, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at være særlig opmærksom på beskyttelsen af disse børn mod alle former for vold og på deres skæbne i forbindelse med menneskerettighedsdialogerne med regeringerne i de pågældende lande og i programmeringen af de eksterne finansielle instrumenter;

134.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til som led i den eksterne politik at sikre børns rettigheder under straffesager ved at gøre deres behov for en særlig beskyttelse gældende på grund af deres sårbarhed over for sekundær og gentagen viktimisering og ved at sætte børns tarv i første række, som anført i direktiv 2011/0129(COD) om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse, der blev vedtaget den 12. september 2012;

135.  glæder sig over Kommissionens meddelelse med titlen "En EU-dagsorden for børns rettigheder", som integrerer målene for både den interne og den eksterne politik i et enkelt politisk dokument; minder om tilsagnet fra VP/HR i Kommissionens meddelelse "Menneskerettigheder og demokrati i centrum for EU's optræden udadtil – en mere effektiv tilgang" om at fokusere på børns rettigheder som en af tre prioriterede kampagner; understreger dog betydningen af at omsætte disse tilsagn til finansierede aktioner og af at overvåge en effektiv gennemførelse af dem;

136.  opfordrer til, at børns rettigheder konsekvent medtages i menneskerettighedslandestrategierne i overensstemmelse med bestemmelserne i Lissabon-traktaten; støtter planerne om at gøre yderligere fremskridt med hensyn til at udvikle rettighedsbaserede tilgange til udviklingssamarbejdet som anført i EU's handlingsplan om en menneskerettighedsstrategi; understreger, at dette haster med hensyn til børns rettigheder for at sikre, at der sker varige fremskridt på langt sigt; minder om, at piger befinder sig i en særlig udsat situation i visse lande;

137.  understreger behovet for at bekæmpe alle former for børnetvangsarbejde, børneudnyttelse og handel med børn; opfordrer til en bedre gennemførelse af eksisterende nationale og internationale regler, som skaber bevidsthed om udnyttelse af børn på arbejdsmarkedet; fremhæver, at børn og unge kun bør udføre arbejde, som ikke påvirker deres helbred og personlige udvikling eller griber ind i deres skolegang;

Tanke- samvittigheds-, religions- og trosfrihed

138.  understreger, at tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed er grundlæggende rettigheder(11), som omfatter frihed til at tro eller ikke at tro og frihed til at praktisere teistiske, ikke-teistiske og ateistiske overbevisninger privat eller offentligt, alene eller sammen med andre; understreger, at udøvelsen af denne ret er grundlæggende i udviklingen af pluralistiske og demokratiske samfund; anmoder EU om systematisk at forsvare retten til religions- og trosfrihed for alle i overensstemmelse med FN's menneskerettighedskonvention i politiske dialoger med tredjelande;

139.   fordømmer enhver form for intolerance, diskrimination eller vold på grund af religion eller tro uanset hvor, det foregår, og hvem, det går ud over, og hvad enten der er tale om religiøse, frafaldne eller ikke-troende; udtrykker dyb bekymring over det stigende antal overgreb i forskellige lande mod repræsentanter for religiøse mindretal og mod de forsigtige stemmer inden for de religiøse traditioner, der har flertallet, som er fortalere for pluralistiske og multikulturelle samfund, der er kendetegnet af gensidig respekt mellem enkeltpersoner; udtrykker bekymring over straffriheden i forbindelse med sådanne krænkelser, politiets og retsvæsenets partiskhed under behandlingen af sådanne sager og manglen på passende ordninger for erstatning til ofre i mange af verdens lande; bemærker, at hændelserne under det arabiske forår, selv om de forventedes at ville fremme en overgang til demokratiske forhold, paradoksalt nok i mange tilfælde har medført en forværring af religiøse mindretals friheder og rettigheder og fordømmer derfor på det skarpeste alle voldshandlinger mod kristne, jødiske, muslimske og andre trossamfund; anerkender det stigende behov i et antal lande for konfliktløsning og forsoning, herunder en interreligiøs dialog på forskellige niveauer; opfordrer EU og VP/HR, den særlige EU-repræsentant for menneskerettigheder, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at rejse spørgsmålet om diskriminerende og opildnende indhold i f.eks. medierne og hindringer for fri udøvelse af tro i dialogen med tredjelande om menneskerettigheder; mener, at disse problemer ikke kan løses i tredjelande, hvor religiøse mindretal oplever, at deres rettigheder bliver krænket, ved at de beskyttes og isoleres "fra" det omgivende samfund, hvorved der bliver skabt "parallelsamfund";

140.  er navnlig bekymret over situationen i Kina, hvor personer, som praktiserer deres religion uden for de officielt godkendte kanaler, herunder kristne, muslimer, buddhister og tilhængere af Falun Gong, systematisk forfølges; opfordrer den kinesiske regering til at standse kampagnerne med dårlig behandling og chikane over for Falun Gong-udøvere, som rammes af lange fængselsdomme og genopdragelse gennem arbejde for at udøve deres religions- og trosfrihed med det formål at tvinge dem til at frasige sig deres tro på trods af Kinas ratificering af FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling; opfordrer Kina til som lovet at ratificere den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR); opfordrer de kinesiske myndigheder til at suspendere og efterfølgende gennem en reel høringsproces med tibetanerne ændre de politikker, som har de mest negative konsekvenser for tibetansk buddhisme og kultur samt tibetanske traditioner; er dybt bekymret over situationen med hensyn til religionsfrihed i Cuba, navnlig den stigende forfølgelse af ledere og medlemmer af de katolske og protestantiske kirker;

141.  understreger, at den internationale menneskerettighedsret anerkender tanke-, samvittigheds-, religions-, og trosfrihed samt politisk tilhørsforhold uanset registreringsstatus, hvorfor registrering ikke bør være en forudsætning for at udøve ens religion eller ret til politisk tilhørsforhold; påpeger endvidere med bekymring, at alle enkeltpersoner, som ønsker at udøve en religion i Kina, herunder de fem officielle religioner - buddhisme, taoisme, islam, katolicisme og protestantisme - skal registreres hos de statslige myndigheder og være underlagt statskontrollerede forvaltningsorganer, og at dette påvirker deres religiøse uafhængighed og begrænser deres aktiviteter; henviser ligeledes med bekymring til, at uregistrerede religiøse grupper, herunder husmenigheder og Falun Gong-udøvere, er ofre for forskellige former for mishandling, som begrænser deres aktiviteter og møder, bl.a. konfiskering af ejendom og endog forvaring og fængsling;

142.  glæder sig over, at religions- eller trosfrihed indgår som er fag i uddannelsen af EU-ansatte; gentager sin opfordring til udvikling af en række værktøjer, som kan anvendes til at fremme retten til religions- og trosfrihed som led i EU's eksterne politik; glæder sig i den forbindelse over EU's tilsagn om at udforme retningslinjer om religions- og trosfrihed, i overensstemmelse med kapitel 23 i EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati; bemærker, at disse retningslinjer bør være i overensstemmelse med EU's menneskerettighedslandestrategier og omfatte en tjekliste over de nødvendige frihedsrettigheder i forbindelse med religions- og trosfrihed, så der kan foretages en vurdering af situationen i et givet land, samt en metode, som kan bidrage til at afdække krænkelser af religions- og trosfriheden; understreger behovet for, at Europa-Parlamentet og civilsamfundets organisationer inddrages i udarbejdelsen af disse retningslinjer; tilskynder EU til at sikre sammenhæng mellem de nye retningslinjer og prioriteterne i EU's menneskerettighedslandestrategier; understreger betydningen af at inddrage religions- og trosfrihed i EU's udviklings- og udenrigspolitik;

143.  opfordrer EU til at reagere proaktivt på den stigende anvendelse af apostasi, blasfemi og antiomvendelseslove og den rolle, som dette har for stigende religiøs intolerance og diskrimination; understreger, at folkeretten omfatter retten til at udøve, vælge og opgive en religion eller tro; opfordrer VP/HR og EU-institutionerne til at gribe ind over for en sådan uacceptabel praksis ved at lægge pres de disse tredjelande med særlig vægt på de EU-partnerlande, som stadig gør sig skyldig i en sådan praksis, for at sikre at den udryddes; opfordrer EU til at protestere mod regeringers anvendelse af disse love og til at støtte enkeltpersoners ret til at skifte religion, navnlig i lande, hvor der er dødsstraf for apostasi;

144.  understreger vigtigheden af at beskytte tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed, herunder ateisme og andre former for ikke-tro, i henhold til internationale menneskerettighedskonventioner og understreger ligeledes, at den frihed ikke må undergraves ved anvendelse af blasfemilovgivning, der har til formål at undertrykke og forfølge enkeltpersoner med en anden religion eller tro; understreger, at blasfemilovgivning ofte vedtages og anvendes under foregivende af at reducere sociale spændinger, mens den i virkeligheden blot bidrager til en skærpelse af sådanne spændinger og til stigende intolerance, navnlig over for religiøse mindretal; erindrer i den forbindelse om, at forbud mod og konfiskering og ødelæggelse af både religiøse bygninger og publikationer samt forbud mod uddannelse af præster stadig er almindelig praksis i en række lande; opfordrer EU-institutionerne til at modarbejde sådanne krænkelser i deres forbindelser med disse landes regeringer; opfordrer også til protestere kraftigt mod anvendelse af blasfemilovgivningen til at forfølge medlemmer af religiøse mindretal;

145.  understreger vigtigheden af at integrere religions- eller trosfrihed i EU's udviklings-, konfliktforebyggelses- og antiterrorpolitikker; glæder sig over den inklusive indsats med interkulturel og tværreligiøs dialog og samarbejde på flere niveauer, som involverer samfundsledere, kvinder, unge og repræsentanter for etniske minoriteter med det formål at fremme samhørighed og fred i samfundet; glæder sig over EU's vilje til at fremme og tilskynde til religions- og trosfrihed i internationale og regionale fora, herunder FN, OSCE, Europarådet og andre regionale mekanismer og opfordrer til en konstruktiv dialog med Den Islamiske Samarbejdsorganisation (OIC) om at bevæge sig væk fra terminologi vedrørende bekæmpelse af religiøs ærekrænkelse; tilskynder EU til at forsætte med at fremlægge sin årlige beslutning om religions- og trosfrihed på FN's Generalforsamling;

146.  glæder sig over fælleserklæringen af 20. september 2012 fra VP/HR, generalsekretærerne fra Den Islamiske samarbejdsorganisation (OIC) og Den Arabiske Liga samt Den Afrikanske Unions kommissær for fred og sikkerhed, som bekræftede respekten for alle religioner og den grundlæggende betydning af religionsfrihed og tolerance og samtidig fuldt ud anerkendte betydningen af ytringsfrihed; fordømmer enhver form for opfordring for religiøst had og vold og beklager dybt tab af menneskeliv som følge af de seneste angreb på diplomatiske missioner; giver udtryk for sin dybe medfølelse med ofrenes familier;

147.  konstaterer, at religions- og trosfrihed hænger tæt sammen med spørgsmål vedrørende anerkendelse, ligeværdigt borgerskab og lige udøvelse af rettigheder i et givent samfund; opfordrer EU til at ægge særlig vægt på indsatsen til fordel for lighed og ligeværdigt borgerskab for repræsentanter for marginaliserede og diskriminerede grupper i samfundet; understreger desuden betydningen af at støtte initiativer og muliggøre finansiering af civilsamfund og menneskerettighedsforkæmpere i deres bestræbelser for at bekæmpe diskrimination, intolerance og vold som følge af religion og tro;

148.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at oprette en fast enhed inden for sin struktur til overvågning og analyse af religionens og troens rolle i nutidens samfund og i internationale forbindelser og til at integrere spørgsmålet om religions- og trosfrihed i alle de geografiske direktorater og enheder; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at rapportere til Parlamentet en gang om året om fremskridt i forbindelse med religions- og trosfrihed i verden;

149.  understreger betydningen af at støtte initiativer fra og muliggøre finansiering af civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere i deres bestræbelser på at bekæmpe diskrimination, intolerance og vold på baggrund af religion og tro; mener, at landebaserede EIDHR-støtteordninger bør prioritere finansiering til beskyttelse og støtte af religions- og trosfrihed i lande, hvor EU's landestrategi har identificeret denne rettighed som værende en prioritet;

150.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, EU-udenrigstjenesten, medlemsstaternes og ansøgerlandenes regeringer og parlamenter, De Forenede Nationer, Europarådet og samtlige lande og territorier, der er omhandlet i denne beslutning.

(1)

Vedtagne tekster P7_TA(2012)0126.

(2)

Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0280.

(3)

Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0507.

(4)

EUT E 161, 31.5.2010, s. 78.

(5)

http://www.icc-cpi.int/NR/rdonlyres/18B88265-BC63-4DFF-BE56-903F2062B797/0/RC9ENGFRASPA.pdf.

(6)

EUT L 76 af 22.3.2011, s. 56.

(7)

Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0576.

(8)

EUT C 291E af 4.10.2011, s. 171.

(9)

Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0018.

(10)

Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0309.

(11)

Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2011 om kristnes situation med hensyn til religionsfrihed, EUT C 136 E, 11.5.2011, s. 53.


BILAG I

INDIVIDUAL CASES RAISED BY THE EUROPEAN PARLIAMENT BETWEEN JANUARY AND DECEMBER 2011

THE SAKHAROV PRIZE 2011

 

The winner of the Sakharov Prize 2011

 

 

 

Asmaa Mahfouz (Egypt)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ahmed al-Zubair Ahmed

al-Sanusi (Libya)

 

 

 

 

 

Razan Zaitouneh (Syria)

 

 

 

 

 

 

 

Ali Farzat (Syria)

 

 

 

 

 

 

 

Mohamed Bouazizi (Tunisia)

 

The Sakharov Prize 2011 was awarded to five persons representing the Arab people in recognition of their drive for freedom and human rights and their contribution to historic changes in the Arab world.

 

 

Ms Mahfouz joined the Egyptian April 6th Youth Movement in 2008, helping to organise strikes for fundamental rights. Sustained harassment of journalists and activists by the Mubarak regime as well as the Tunisian example prompted Ms Mahfouz to organise her

own protests. Her Youtube videos, Facebook and Twitter posts helped motivate Egyptians to demand their rights in the Tahrir Square. After being detained by the Supreme Council of

Armed forces, she was released on bail due to pressure from prominent activists

 

Mr Ahmed al-Sanusi, also known as the longest-serving “prisoner of conscience”, spent 31 years in Libyan prisons as a result of an attempted coup against Colonel Gaddafi. A member of the National Transitional Council, he is now working to “achieve freedom and race to catch up with humanity” and establish democratic values in post-Gaddafi Libya.

 

Ms Zaitouneh, a human rights lawyer, created the Syrian Human Rights Information Link blog (SHRIL) which reports on current atrocities in Syria. She publicly revealed murders and human rights abuses committed by the Syrian army and police. Her posts have become an important source of information for international media. She is now hiding from the authorities who accuse her of being a foreign agent and have arrested her husband and younger brother.

 

Mr Farzat, a political satirist, is a well-known critic of the Syrian regime and its leader President Bashar al-Assad. Mr Farzat became more straightforward in his cartoons when the March 2011 uprisings began. His caricatures ridiculing Bashar al-Assad’s rule helped to inspire revolt in Syria. In August 2011, the Syrian security forces beat him badly, breaking both his hands as “a warning”, and confiscated his drawings.

 

Mr Bouazizi, a Tunisian market trader set himself on fire in protest at incessant humiliation and badgering by the Tunisian authorities. Public sympathy and anger inspired by this gesture led to the ousting of Tunisian President Zine El Abidine Ben Ali. Mr Bouazizi’s selfimmolation also sparked uprisings and vital changes in other Arab countries such as Egypt and Libya, collectively known as the “Arab Spring”. Mr Bouazizi received the prize posthumously.

 

SHORTLISTED NOMINEES

 

 

 

BACKGROUND

 

Dzmitry Bandarenka

 

Dzmitry Bandarenka is a Belarusian civil activist and member of the Belarusian Association of Journalists. He is one of the founders of the Charter’97 civil initiative and co-ordinator of the European Belarus civil campaign. During the 2010 presidential campaign he was the proxy of the opposition presidential candidate Andrei Sannikau. After attending the pro-democracy rally in Minsk on 19 December 2010, Dzmitry was beaten and arrested and taken to a KGB detention centre. He was charged with participating in and organising mass disturbances and on April 27 he was sentenced to 2 years in penal colony. On August 17, Dzmitry Bandarenka was discharged from Minsk hospital Nr 5 after serious spinal surgery and sent back to the Interior Ministry’s detention facility in Valadarski Street. He was subjected to inhuman and degrading treatment whilst in custody.

 

 

The San José de Apartadó Peace Community

 

 

 

This Colombian community of “campesinos”, i.e. peasant farmers, has become an internationally recognized symbol of courage, resilience and dedication to the values of peace and justice, in an environment of brutality and destruction. As part of their non- violent resistance, they refuse to take part in the conflict, to bear arms, or to collaborate with any armed actors, in spite of the pressure they face. The community members struggle courageously and peacefully to reassert and maintain their right to live a decent life on the land they cultivate. Their courage has cost them dearly: the community states that, of their 1300 members, 180 have been killed. The members of the Peace Community of San José de Apartadó are constantly facing death threats by the various groups involved in the Colombian civil war as well as in the traffic of drugs and arms in the region. Nonetheless, the community of San José de Apartadó has not given up in their fight for a peaceful society.

 

 

COUNTRY

Individual

 

BACKGROUND

ACTION TAKEN BY PARLIAMENT

AFGHANISTAN

Gulnaz

 

 

After reporting to the police that she had been raped, Gulnaz, 19 years old at the time, was sentenced to 12 years in prison for adultery in 2009. She was released in December 2011. However, pressure was put on her, from the court and from others, to marry the man who had raped her.

In its resolution adopted on 15 December 2011, the European Parliament:

 

- Welcomed the recent decision of President Karzai to pardon Gulnaz

 

- Reiterated that the support of the European Union and its Member States for the reconstruction of Afghanistan must include concrete measures to eradicate discrimination against women in order to strengthen respect for human rights and the rule of law

 

azerbaijan

 

Jabbar Savalan

Bakhtiyar Hajiev

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tural Abbasli

 

 

 

 

Eynulla Fatullayev

 

 

 

 

 

Adnan Hajizade

Emin Abdullayev (Milli)

 

 

Rafig Tagi

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Samir Sadagatoglu

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tural Abassli

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Elkin Aliyev

 

 

 

 

 

 

 

Seymur Khaziyev

 

 

 

 

Ramin Deko

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Eynulla Fatullayev

 

 

 

Savalan (member of the youth group of the Azerbaijan Popular Front Party (APFP) and Hajiev (activist and former parliamentary candidate) were apparently targeted for using Facebook to call for demonstrations against the government. Mr Savalan was sentenced to two and a half years in prison for allegedly possessing drugs and Mr Hajiev was arrested on 4 March after calling on Facebook for demonstrations against the government and now faces two years in jail for allegedly vading military service. Serious doubts exist as regards the fairness of the trials of Mr Savalan and Mr Hajiyev

 

Head of the Youth Organisation of the Musavat Party. Was one of 200 activists who were arrested on 2 April 2011.

 

 

Jailed journalist. The European Court of Human Rights ordered the Republic of Azerbaijan to release Fatullayev from prison and to pay him EUR 25 000 in moral damages.

 

 

Two bloggers who were released from jail prior to the adoption of this resolution.

 

 

 

Prominent Azerbaijani writer and journalist. He died in Baku on 23 November 2011 from the injuries he had sustained during a brutal knife attack four days earlier. Rafig Tagi had reportedly been receiving death threats in the weeks prior to the attack, believed to be in retaliation for an article, amongst others, published on the Radio Azadlyq (Liberty) website on 10 November 2011, in which he criticised the current Iranian Government. A leading Iranian cleric, Grand Ayatollah Fazel Lankarani, issued a fatwa calling for Rafiq Tagi to be killed.

 

Editor of the Sanat newspaper. The abovementioned fatwa also called for Samir Sadagatoglu to be killed

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Abassli, leader of the opposition Musavat party’s youth wing and blogger critical of the government. He was sentenced to administrative sentences on 16 March 2011 after rallies on 11 and 12 March against corruption within the government. On April 2 he was sentenced to prison for 2.5 years for “organizing public disorder”. He was released in June 2012 on a Presidential pardon.

 

Reporter for Azerbaijan News Network who was sentenced to seven days in detention after the abovementioned rallies. The police contended that he participated in the protests and obeying police orders. Aliyev said he was working as a journalist covering the rallies.

 

 

Works for the opposition newspaper Azadliq. He has allegedly been threatened and beaten several times after publishing critical material about the authorities and the President of Azerbaijan.

 

Journalist for the opposition newspaper Azadliq who was participating in the protests of 2 April. On 3 April, he was reportedly forced into a car and taken to a village called Mashtaga where he was detained for 6 hours. During this day he was pressured to stop publishing critical material about the government. After reporting the abduction he was beaten by two men who said it was for not listening to the warning he had received during the day of the abduction.

 

Newspaper editor and outspoken journalist. He was jailed in 2007 on charges that included terrorism and defamation. He remained in jail until his pardon in May 2011 despite a ruling in the European Court of Human Rights that had found him wrongfully imprisoned. While in prison he was denied access to medical care despite his the deterioration of his health.

 

In its resolution adopted on 12 May 2011, the European Parliament:

 

- Expressed its deep concern at the increasing number of incidents of harassment, attacks and violence against civil society and social network activists and journalists in Azerbaijan

 

- Called on the Azerbaijani authorities to release all members of the opposition, youth activists and bloggers remaining in custody after the peaceful demonstrations of 11 March and 2 and 17 April 2011 and to release Mr Savalan and Mr Hajiyev and to drop the charges against them

 

- Urged the authorities to safeguard all necessary conditions to allow the media, including opposition media, to operate, so that journalists can work and report freely without any pressure

 

 

In its resolution adopted on 15 December 2011, the European Parliament:

 

- Strongly condemned the murder of Rafig Tagi and expresses its concern over the safety of Samir Sadagatoglu

 

- Called on the Azerbaijani authorities to do their utmost to protect the life and safety of Samir Sadagatoglu

 

- Called on the Iranian authorities to offer all necessary cooperation to the Azerbaijani authorities during the investigation of the murder of Rafig Tagi

 

 

 

 

 

 

A letter of concern was sent on 27 April 2011

 

 

 

bahrain

 

Ali Abdullah Hassan al-Sankis

 

Abdulaziz Abdulridha Ibrahim Hussain

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dr Abduljalil Al-Singace Abdulhadi Al-Khawaja

 

 

 

 

 

Nabeel Rajab

 

 

 

 

 

 

Jalila al-Salman

 

 

 

Ali ‘Abdullah Hassan al-Sankis

‘Abdulaziz ‘Abdulridha Ibrahim Hussain

 

 

 

 

Ahmed al-Jaber al-Qatan

 

 

 

 

 

 

Mr Abdulhadi Al-Khawaja

 

 

22 May 2011 the death sentences imposed on Ali Abdullah Hassan al-Sankis and Abdulaziz Abdulridha Ibrahim Hussain for killing two policemen during anti-government protests in Bahrain were upheld by the National Safety Court of Appeal. The executions were postponed until September.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bloggers and human rights activists. They were amongst the group of at least 21 prominent Bahraini human rights activists and opponents of the regime, who on 6 September 2011 had their sentences confirmed by the military-run National Safety Appeal Court. This was reportedly for plotting to overthrow the government.

 

Deputy Secretary General of the International Federation for Human Rights (FIDH) and President of the Bahrain Centre for Human Rights. He was prevented from leaving the country and remains under threat and harassment by the security forces.

 

Former Vice-President of the Bahrain Teachers’ Association. She was arrested for the second time at her home on 18 October 2011.

 

Accused of killing two policemen during anti-government protests in Bahrain. Their death sentences were upheld by the National Safety Court of Appeal on 22 May. The case of the two men was referred on appeal to Bahrain’s Court of Cassation, whose verdict was scheduled for 28 November 2011

 

 

Ahmed al-Jaber al-Qatan was allegedly shot while participating in an anti-government protest on 6 October 2011 near the capital Manama.

 

 

 

 

 

Human rights defender and former President of the Bahraini Centre for Human Rights (BCHR) who has also worked as Protection Co-ordinator with human rights NGO Front Line. On 9 April 2011, he was arrested and beaten unconscious by police in Al-Manama. His whereabouts remained unknown. In 2012 Amnesty International has reported that he was on a hunger strike and that is health was rapidly deteriorating. They consider him a prisoner of conscience.

 

 

In its resolution adopted on 7 July 2011, the European Parliament

 

- Condemned the repression in Bahrain and urges the immediate and unconditional release of all peaceful demonstrators, including political activists, journalists and human rights defenders

 

- Called on the Bahraini authorities to commute the death sentences of Ali Abdullah Hassan al-Sankis and Abdulaziz Abdulridha Ibrahim Hussain, and to reinstate the de facto moratorium on capital punishment

 

 

 

 

 

In its resolution adopted on 27 October 2011, the European Parliament

 

- Condemned the repression of citizens in Bahrain which led to dozens of deaths and injuries and urges the immediate and unconditional release of all peaceful demonstrators, political activists, human rights defenders, doctors and paramedics, bloggers and journalists

 

- Condemned the use of special military courts to try civilians and stressed that civilians must be tried in civilian courts and that every detained person deserves a fair trial

 

- Called on the Bahraini authorities and the King of Bahrain to commute the death sentences of Ali ‘Abdullah Hassan al-Sankis and ‘Abdulaziz ‘Abdulridha Ibrahim Hussain and urged the Bahraini authorities to declare an immediate moratorium

 

 

 

 

 

A letter of concern was sent on 12 April 2011

BElarus

 

Mr Niakliayeu

 

 

Danil Sannikov

 

 

 

Irina Khalip

 

 

 

 

 

Uladzimir Niakliayeu Andrei Sannikov

Mikalay Statkevich Aleksey Michalevich

 

 

 

 

 

Pavel Sevyarynets Anatoly Lebedko

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ales Michalevic

 

 

 

 

 

 

 

 

Natalia Radina

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aliaksandr Atroshchankau, Aliaksandr Malchanau,

Dzmitry Novik,

Vasil Parfiankou

 

 

 

 

Aleh Ahiejev

Pavel Sapelko

Tatiana Ahijeva

Uladzimir Touscik

Tamata Harajeva

 

 

Alyaksandr Pylchanka

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ales Mikhalevich

Uladzimir Nyaklyaeu Vital Rymasheuski

Andrey Sannikau

Mikalay Statkevich Dimitrji Uss

 

 

 

 

 

 

 

Pavel Seviarynets

Vladimir Kobets

Sergey Martselev

 

 

 

Anatol Lyabedzka

Natalya Radzina

Andrey Dzmitryeu

Syarhey Vaznyak

 

 

 

 

 

 

 

Dzmitry Bandarenka

 

 

 

Aliaksandr Atroshchankau,

Aiaksandr Malchanau,

Dzmitry Novik

Vasil Parfiankou

Mikita Likhavid

Ales Kirkevich

Zmister Dashkevich Eduard Lobau,

Paval Vinahradau

Andrei Pratasienya

Dzmitry Drozd

Uladzemir Khamichenka

Dzmitry Bandarenka

 

 

 

Olga Klasowska

 

 

 

Natalia Radina

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Andrzej Poczobut

 

 

 

 

 

 

 

 

Iryna Khalip

 

 

 

 

 

Ales Bialiatski

 

 

 

 

 

 

 

Marina Tsapok

Maxim Kitsyuk

Andrey Yurov

 

 

 

 

Alik Mnatsnakyan Viktoria Gromova

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ales Bialiatski

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Viktar Sazonau

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dzmitry Kanavalau

Uladzislau Kavalyou

 

 

Protester attacked on Election Day

 

 

Three-year-old son of the Presidential candidate Andrei Sannikov whom the Belarusian authorities attempted to take into state custody.

 

Investigative journalist, who was jailed after the 19 December 2010 elections and was later given a suspended sentence. She is also the wife of the former presidential candidate Andrei Sannikov.

 

 

Presidential candidates who were arrested and detained in the aftermath of the presidential elections. Sannikov was sentenced to five years, Statkevich to six years. Michalevic later alleged that he and other detainees had been subjeted to torture and ill-treatment. They were all recognised as prisoners of conscience by Amnesty International.

 

Leaders of the democratic opposition who were arrested and detained in the aftermath of the elections in December 2010.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Former presidential candidate imprisoned in the aftermath of the post-election protests. He was only released on 26 February 2011 after signing a commitment to collaborate with the Belarusian KGB that he has since publicly renounced. Has given an account of the mental and physical torture to which the political prisoners were subjected

 

Editor of the opposition Charter 97 website. She was arrested in December 2010 and charged with organising and participating in mass unrest that followed the presidential elections. She was released from the KGB pre-trial detention centre but forbidden to leave her home town until the investigation into her case is completed. Radina has declared that during her detention, KGB officers had subjected her to psychological pressure and attempted to recruit her as a KGB informant.

 

 

Members of the electoral campaign teams of democratic opposition candidates Uladzimir Niakliayeu and Andrei Sannikau. They were sentenced to three to four years’ imprisonment in a high-security colony in connection with the demonstrations of 19 December 2010. Their lawyers have stated that the authorities failed to prove their guilt.

 

 

Lawyers of some of those accused in the criminal case brought on the charge of mass riot. Affected by the decision taken by the Minsk City College of Lawyers to withdraw their licences.

 

 

 

Chairman of the Minsk City Bar Association. He was dismissed by the Justice Minister for expressing his concern about the ministry’s decision to revoke the licences of four lawyers involved in a so-called riot case.

 

 

 

 

 

 

Presidential candidates who at the time of the writing of this resolution faced trials which could result in sentences of up to 15 years’ imprisonment. Ales Mikhalevich fled the country to avoid trial. On 28 February 2011 Ales Mikhalevic issued a statement giving an account of the mental and physical torture to which the political prisoners were subject in order to coerce them into confessing and accepting evidence of their guilt

 

 

 

Campaign managers to abovementioned presidential candidates. At the time of the adoption of this resolution they faced trials which could result in sentences of up to 15 years’ imprisonment.

 

Lyabedzka (leader of the opposition United Civic Party (AHP)), Radzina (on-line news portal editor-in-chief), Dzmitryeu (campaign manager for opposition presidential candidate Uladzimer Nyaklyaeu) and Vaznyak (‘Tell the Truth!’ campaign activist) had been released from the KGB pre-trial detention centre and placed under house arrest whilst the investigation against them continues. Natalya Radzina has fled the country to avoid trial.

 

Bandarenka: a backer of Andrey Sannikau in a former presidential electoral campaign was sent to general regime penal colony for two years.

 

Aliaksandr Atroshchankau, Aliaksander Malchanau, Dzmitry Novik and Vasil Parfiankou (members of the electoral campaign teams of democratic opposition candidates Uladzimir Niakliayeu and Andrei Sannikau); Mikita Likhavid (member of the ‘For Freedom’ movement); Ales Kirkevich, Zmister Dashkevich and Eduard Lobau (‘Young Front’ activists); Paval Vinahradau (activist of the ‘Speak the Truth’ campaign); Andrei Pratasienya (non-partisan activist); Dzmitry Drozd (historian); Uladzemir Khamichenka (protest participant) and Dzmitry Bandarenka (coordinator of the civil campaign ‘European Belarus’) were sentenced to between one and four years’ imprisonment in connection with the demonstrations of 19 December 2010

 

 

Her case demonstrated that police are torturing people to force them to admit their alleged crimes against the state.

 

Editor of the opposition Charter 97 website. She was arrested in December 2010 and charged with organising and participating in the mass unrest that followed the presidential elections. Radina was released from the KGB pre-trial centre and prevented from leaving her home town until the investigation in her case is completed. After her release, Radina declared that KGB officers had subjected her to psychological pressure and attempted to recruit her as a KGB informant during her detention.

 

 

Poczobut: a journalist with the Belsat television channel and Gazeta Wyborcza newspaper. He was arrested and was at the time of the adoption of this resolution facing up to two years’ imprisonment on the charge of ‘insulting the President’ following the articles he had published. He is recognised by Amnesty International as a prisoner of conscience.

 

Journalist, and the wife of Andrey Sannikov. She was also arrested and faced charges in connection with the protests. She was, at the time of adoption of this resolution, under house arrest and had been banned from communicating with her husband.

 

President of the Human Rights Centre ‘Viasna’. The Belarusian President and several journalists in the state-owned media made defamatory allegations against Bialiatski and others, claiming, in their comments concerning the bomb attack on the Minsk subway, that ‘there [was] a fifth column in the country’.

 

Marina Tsapok and Maxim Kitsyuk (Ukrainian citizens) and Andrey Yurov (Russian citizen) are representatives of the Committee on International Control over the Human Rights Situation in Belarus. They were denied entry to the territory of Belarus.

 

Russian human rights defenders who were detained on 4 May 2011 in the office of the Human Rights Centre ‘Viasna’ and shortly after deported from Belarus and banned from re-entering the country for two years.

 

 

 

 

 

 

 

Human rights defender, Chair of the ‘Viasna’ Human Rights Centre and Vice-President of the International Federation for Human Rights. After being held at the detention centre of the Belarusian Interior Ministry, he was arrested in Minsk on 4 August 2011 on the formal charge of large-scale tax evasion (‘concealment of profits on a particularly large scale’) and indicted on 12 August 2011.

 

 

Human rights activist arrested during a protest and was at the time of the writing of the resolution awaiting trial.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sentenced to death by the Supreme Court in November 2011. They were accused of carrying out a terrorist attack in the Minsk subway in April 2011. There were also reliable reports on procedural irregularities in the preliminary investigation and judicial examination, such as restrictions on the right to defense.

 

 

 

In its resolution adopted on 20 January 2011, the European Parliament:

 

- Considered that the Presidential elections of 19 December 2010 failed to meet international standards of free, fair and transparent elections.

 

- Condemned the use of brutal force by the police and KGB services against the protesters on Election Day.

 

- Strongly condemned the arrest and detention of peaceful protesters and most of the presidential candidates; the leaders of the democratic opposition as well as great number of civil society activists, journalists, teachers and students

 

- Demanded an immediate and unconditional release of all those detained during Election Day and in its aftermath including the prisoners of conscience recognised by Amnesty International

 

 

 

 

 

 

 

 

In its resolution adopted on 10 March 2011, the European Parliament:

 

- Condemned the lack of respect shown for the fundamental rights of freedom of assembly and of expression by the Belarusian authorities and called for the immediate and unconditional release of all of the protestors detained and for all politically motivated charges brought against them to be dropped.

 

- Condemned the lack of respect shown for the fundamental rights of freedom of assembly and of expression by the Belarusian authorities.

 

- Condemned in the strongest terms the use of torture against prisoners

 

- Condemned the decision taken by the Minsk City College of Lawyers and the dismissal of Alyaksandr Pylchanka.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

In its resolution adopted on 12 May 2011, the European Parliament:

 

- Strongly condemned all convictions on the basis of the criminal charge of ‘mass rioting’ and found them arbitrary and politically motivated

 

- Considered all charges against the presidential candidates Vladimir Neklyayev, Vitaly Rymashevsky, Nikolai Statkevich, Dmitry Uss and Andrei Sannikov to be illegal and inadmissible and called for the candidates to be acquitted and spared any further persecution

 

- Expressed its deep concern at the deteriorating situation of human rights defenders in Belarus

 

- Condemned the persisting climate of fear and intimidation of political opponents in Belarus and the ongoing persecution of opposition figures since the December 2010 presidential elections

 

- Condemned the systematic harassment and intimidation of and the mounting pressure on independent journalists and media outlets in Belarus

 

- Condemned the lack of any independent investigation into the use of brutal force by the police and KGB services against the protesters on election day

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

In its resolution adopted on 15 September 2011, the European Parliament:

 

- Strongly condemned the recent arrest of and allegations against Ales Bialiatski and called for him to be immediately and unconditionally released from custody and for the investigation and all the charges against him to be dropped

 

- Stressed that legal assistance between EU Member States and Belarus should not become a tool of political persecution and repression

 

- Stressed that potential EU engagement with Belarus should be subject to strict conditionality and made contingent on a commitment by Belarus to respect democratic standards, human rights and the rule of law

 

 

 

 

A letter of concern was sent on 20 December 2011

BRAzIL

 

Cesare Battisti

 

 

 

 

Cesare Battisti is an Italian citizen who was found guilty at seven trials and convicted in absentia, in final judgements handed down by the Italian courts, of four murders and of involvement in an armed group, robbery and possession of firearms, and sentenced to two terms of life imprisonment. Battisti went into hiding until he was arrested in Brazil in March 2007. He lodged an application with the European Court of Human Rights in respect of his extradition to Italy. The application was declared inadmissible in December 2006. On 18 November 2009 the Brazilian Supreme Court decided to allow the extradition of Cesare Battisti. On 31 December 2010 the then-incumbent President decided to refuse the extradition of Battisti. On 6 January 2011 the President of the Brazilian Supreme Court refused the immediate release of Battisti and officially reopened the case, which was to be considered in February 2011.

 

 

 

 

In its resolution adopted on 20 January 2011, the European Parliament:

 

- Pointed out that the partnership between the EU and Brazil is based on the mutual understanding that both parties uphold the rule of law and fundamental rights, including the right of defence and the right to a fair and equitable trial

china

 

Ai Weiwei

 

 

 

 

 

Liu Xianbin

 

 

 

 

 

Liu Xiaobo

 

 

 

 

 

 

 

Liu Xia

Chen Guangcheng

Gao Zhisheng

Liu Xianbin, Hu Jia

Tang Jitian

Jiang Tianyong

Teng Biao

Liu Shihui

Tang Jingling

Li Tiantian

Ran Yunfei

Ding Mao

Chen Wei

 

 

 

 

 

 

Gao Zhiseng

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hu Jia

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Zeng Jinyan

 

 

 

 

Chen Guangcheng

Yuan Weijin

 

 

Internationally renowned artist and critic of the regime. On 3 April 2011, Ai Weiwei was detained while passing through security checks at Beijing airport and was not seen until he was released on bail in June 2011.

 

Democracy activist since the democracy movement protests in 1989. He is recognised as a prisoner of conscience by Amnesty International. In 2011 he was tried for “incitement to subvert state power” and was sentenced to 10 years.

 

Nobel Peace Price Laureate in 2010 and prominent scholar who among other things, was involved in drafting the Charter 08 and other writings calling for democratic reforms. He was charged with “inciting subversion of state power” and was sentenced to 11 years in prison.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Chinese human rights lawyer who has been disbarred, detained, lived under house arrest and tortured by the Chinese secret police after taking on human rights cases. He was taken away for interrogation by Chinese security agents in February 2009 and was then subjected to enforced disappearance. In December 2011, only days before his five-year probation were to end, he was sentenced to three years in prison.

 

Prominent Chinese human rights activist and dissident and the 2008 laureate of the Sacharov Prize. Hu Jia has often been persecuted for his actions in China and in 2008 he was convicted for “inciting subversion of state”. After serving a 3.5 years prison sentence he was released in June 2011. However, his sentence also included that he would be “deprived of his political rights” 12 months following his release.

 

Human rights activist and wife of Hu Jia. She was put in house arrest together with the couple’s infant daughter while her husband was in prison.

 

 

Guan Guangcheng is a human rights activist who, after being released from prison in September 2010, suffered from serious illness and reportedly was refused by the authorities to seek medical treatment. His family, including his wife Yuan Weijin, has been prevented from stepping out of their house.

 

 

 

In its resolution adopted on 7 April 2011, the European Parliament:

 

- Condemned the unjustifiable and unacceptable detention of Ai Weiwei.

 

- Called for Ai Weiwei’s immediate and unconditional release.

 

- Stressed that Ai Weiwei’s detention is characteristic of the widespread recent crackdown on human rights activists and dissidents in China,

 

- Noted that China’s human rights record remains a matter for serious concern; emphasises the need to make a comprehensive assessment of the EU-China human rights dialogue.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

A letter of concern was sent on 2 March 2011

 

 

 

 

EGYPT

 

Maikel Nabil Sanad

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alaa Abd El-Fattah

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Maikel Nabil Sanad

 

 

Blogger who has criticised the role of the Egyptian military during and after the popular revolution. He was arrested by the military police on 28 March 2011 and was sentenced to three years’ imprisonment on 10 April 2011 on charges of ‘insulting the military’ after an unfair fast-track trial in a military court in the absence of his lawyer, family and friends. Amnesty International considers him to be a prisoner of conscience.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Blogger who has been a vocal critic of military rule in Egypt (Amnesty International). On 30 October 2011, the Military Prosecutor called Alaa Abd El-Fattah for interrogation and subsequently ordered his provisional detention for 15 days (which was later renewed), after charging him with ‘inciting violence against the Armed Forces’, ‘assaulting military personnel and damaging military property’ during the Maspero clashes, which started with a peaceful demonstration for the rights of Coptic Christians that took place on 9 October 2011 in Cairo. He refused to answer questions from the Military Court relating to the events, stating that he would only answer to an impartial civil court.

 

Imprisoned blogger (see above) who was on hunger strike at the time of the writing of this resolution leading to a critical condition. He refused to cooperate with the military tribunal on the basis of his opposition to civilians being tried before military courts.

 

 

 

In its resolution adopted on 27 October 2011, the European Parliament:

 

- Expressed its deep concerns about the health condition of Maikel Nabil Sanad and called for his immediate release

 

- Called on the Egyptian authorities to ensure full respect for all fundamental rights, including freedom of association, freedom of peaceful assembly, freedom of expression and freedom of religion, conscience and thought for all citizens in Egypt, including the Coptic Christians

 

- Strongly condemned the killing of protestors in Egypt.

 

 

 

 

 

In its resolution adopted on 17 November 2011, the European Parliament:

 

- Urged the Egyptian Authorities to immediately release Mr Alaa Abd El-Fattah

 

- Repeated its call upon the SCAF to put an end without delay to the emergency law and to military trials of civilians, to immediately release all prisoners of conscience and political prisoners held by military courts and stressed that civilians should not be prosecuted before military courts

eritrea

 

Dawit Isaak

 

 

Swedish-Eritrean playwright, journalist and writer, who has been held in Eritrean prison since 2001 without trial. Isaak has allegedly been a victim of torture during his detention. He is considered internationally to be a prisoner of conscience

 

In its resolution adopted on 15 September 2011, the European Parliament:

 

- Deplored the fact that Dawit Isaak has not yet regained his freedom and has had to spend 10 years as a prisoner of conscience; expresses its fears for the life of Mr Isaak under the notoriously harsh prison conditions in Eritrea and without access to necessary health care and called on the Eritrean authorities to release Dawit Isaak

 

- Noted with great concern the continued deplorable human rights situation in Eritrea, notably the lack of freedom of expression and the continued existence of political prisoners

 

INDIA

 

Mahendra Nath Das

 

 

 

 

 

 

 

Davinder Pal Singh Bhullar

 

 

Mahendra Nath Das was sentenced to death in 1997 after being convicted of murder charges. All legal remedies had been exhausted and his execution was suspended until 21 July 2011 by the Gauhati High Court in Assam (north-east India), as the Indian Government has sought time to respond to the Court.

 

Davinder Pal Singh Bhullar was sentenced to death on 29 August 2001 after being found guilty of involvement in the 1993 bombing of the Youth Congress Office in New Delhi. The circumstances surrounding the return of Davinder Pal Singh Bhullar to India from Germany and the prolonged stay on death row of Mahendra Nath Das have raised questions.

 

 

 

 

 

In its resolution adopted on 7 July 2011, the European Parliament:

 

- Called on the Government and Parliament of India to adopt legislation introducing a permanent moratorium on executions with the goal of abolishing the death penalty in the near future

 

- Urgently appealed to the Government of India not to execute Davinder Pal Singh Bhullar or Mahendra Nath Das, and to commute their death sentences

Iran

 

Nasrin Sotoudeh

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Reza Khandan

 

 

 

 

 

Zahra Bahrami

 

 

 

 

Shiva Nazarahari

 

 

 

 

 

Mohammad Seifzadeh

 

 

 

Mohammad Oliyafar

 

 

 

Mohammad Ali, Dadkhah Abdolfattah Soltani,

Houtan Kian

 

 

Jafar Panahi

 

 

 

 

Mahdi Ramazani

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mir Hossein Mousavi Mehdi Karroubi

 

 

Zahra Bahrami

 

 

 

 

 

 

Sakineh Mohammadi Ashtiani http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+TA+P7-TA-2011-0096+0+DOC+XML+V0//EN - def_1_1#def_1_1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mir Hossein Mousavi

Mehdi Karroubi

 

 

 

 

 

 

 

Yousef Nadarkhani

 

 

 

 

Bahareh Hedayat

Mahdieh Golroo

Majid Tavakoli

 

 

 

Somayeh Tohidlou

 

 

 

 

 

 

 

Payman Aref

 

 

 

 

Jafar Panahi

 

 

 

 

 

Marzieh Vafamehr

 

 

 

 

 

Mohsen Shahrnazdar

Hadi Afarideh

Katayoun Shahabi

Naser Safarian

Shahnam Bazdar

Mojtaba Mir Tahmaseb

 

 

 

Nasrin Soutoudeh Mohammad Seifzadeh Houtan Kian

Abdolfattah Soltani

 

 

Shirin Ebadi

 

 

Prominent Iranian human rights lawyer. She was sentenced to 11 years in jail on charges of ‘acting against national security’, ‘membership of the Centre for Human Rights Defenders’, not wearing hejab (Islamic dress) during a videotaped message, and ‘propaganda against the regime’; whereas she was also banned from practising law and travelling for 20 years after completion of her sentence. After being arrested on 4 September 2010, she was held for long periods in solitary confinement, reportedly tortured and denied contact with her family and lawyer

 

 

Husband of Nasrin Sotoudeh. He was summoned by the police on 15 January 2011 and detained overnight, released on a third-person guarantee and is under prosecution because of his advocacy on behalf of his wife

 

Dutch national who was arrested after the Ashura protests on 27 December 2009 and sentenced to death. Sotouedh’s client.

 

 

Co-founder of Committee of Human Rights Reporters and a prominent activist. She was sentenced to four years in prison and 74 lashes on 7 January 2011. She is considered a prisoner of conscience by Amnesty International.

 

Prominent lawyer who, on 30 October 2010, was sentenced to nine years in prison and a ten-year ban from practising law

 

Human rights lawyer who at the time of the writing of the resolution served a one-year sentence for his advocacy on behalf of his clients

 

Human rights defenders who were facing prosecution in Iran in 2011.

 

 

 

 

Prominent Iranian filmmaker who in December 2010 was banned from film-making for 20 years as well as sentenced to 6 years’ imprisonment, and thereby denied freedom of expression

 

Mahdi Ramazani was taken into custody at the grave site of his son in December 2010 and confronted with exorbitant bail conditions, which he was in no capacity to pay.

 

 

 

 

 

 

 

 

Iranian opposition leaders who were illegally detained together with their wives by Iranian security forces.

 

Dutch-Iranian national who was executed in Tehran on 29 January 2011. The Iranian authorities denied consular access to Ms Bahrami and did not ensure a transparent and fair judicial process.

 

 

Sakineh Mohammadi Ashtiani is from Iran’s Azerbaijani minority. She was convicted of “adultery while married” in 2006 and was sentenced to death by stoning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Opposition leaders who have been held illegally under house arrest and was arbitrarily confined on 14 February 2011. They, along with their politically active spouses, have for periods of time been forcibly disappeared to unknown locations and cut off from all contact with friends and family, periods during which they have been at severe risk of torture

 

Protestant pastor under threat of execution for apostasy

 

 

 

Prominent student activists whose prison sentences were each increased by six months after they were charged with ‘propaganda against the regime’

 

 

Political activist and doctoral student who, on 15 September 2011, received 50 lashes after completing a one-year prison sentence at Evin Prison. Both prison sentences and the 50 lashes were punishments imposed for blogging and other internet activities.

 

 

Student activist who on 9 October 2011 received 74 lashes before his release from prison, on a charge of insulting the Iranian President

 

 

Prominent Iranian filmmaker who in December 2010 was banned from film-making for 20 years as well as sentenced to 6 years’ imprisonment, and thereby denied freedom of expression

 

 

Prominent actress who was given the sentence of one year’s imprisonment and 90 lashes, following her involvement in a film depicting the difficult conditions in which artists operate in Iran

 

Six independent documentary filmmakers, who were detained by the Iranian autorities on 17 September 2011, accused of working for the BBC’s Persian Service and engaging in espionage on behalf of that news service

 

 

 

 

Nasrin Soutoudeh, Mohammad Seifzadeh, Houtan Kian and Abdolfattah Soltani are among dozens of lawyers who have been arrested since 2009 for exercising their profession

 

 

Nobel Peace Prize laureate who has effectively been forced into exile after the authorities shut down her Center for Defenders of Human Rights

 

 

 

In its resolution adopted on 20 January 2011, the European Parliament:

 

- Called for the immediate and unconditional release of Nasrin Sotoudeh and all other prisoners of conscience

 

- Strongly condemned the extraordinarily harsh sentence against Nasrin Sotoudeh and the intimidation of her husband

 

- Urged the Iranian authorities to reconsider the sentence imposed on Zahra Bahrami, and to grant her a fair trial and access to Dutch authorities.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

In its resolution adopted on 10 March 2011, the European Parliament:

 

- Called for the immediate and unconditional release of Mir Hossein Mousavi, Mehdi Karroubi and their wives.

 

- Strongly rejected the regime’s condemnation of protesters and opponents following the 2009 elections as ‘enemies of Allah’ (‘muharib’), who, in accordance with Islam, should receive the severest of punishments.

 

- Urged Iran to put an end to all forms of discrimination in the country.

 

- Firmly condemned the execution of Zahra Bahrami.

 

- Urged the Iranian authorities to put an end, in law and in practice, to all forms of torture and other cruel, inhuman or degrading treatment or punishment and to uphold the due process of law and end impunity for human rights violations.

 

 

 

 

 

 

 

In its resolution adopted on 17 November 2011, the European Parliament:

 

- Expressed grave concern over the steadily deteriorating human rights situation in Iran

 

- Called on the Iranian authorities to release all political prisoners

 

- Urged the Iranian Government immediately to allow the UN-appointed Special Rapporteur Ahmed Shaheed to enter Iran to address the country’s ongoing human rights crisis

 

- Expressed its concern at the use of (European) censorship, filtering and surveillance technologies to control and censor information and communication flows and to track down citizens, notably human rights defenders

occupied palestinian territories

 

Shadi Shaheen

Majd Barghouti

Mohammed al-Haj

Kamal Abu Taima

Haitham Amro

Fadi Hamadna

 

 

 

 

 

Persons who have been killed while undergoing torture in the Palestinian Authorities centres from 2007-2010

 

 

 

 

A letter of concern was sent on 16 March 2011

pakistan

 

Salmaan Taseer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Shahbaz Bhatti

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Salman Taseer

 

 

 

 

 

Naeem Sabir Jamaldini

 

 

 

 

 

 

 

Sherry Rehman

 

 

 

 

Asia Bibi

 

 

 

 

Asia Bibi

 

 

 

Mukhtar Mai

 

 

 

 

 

Uzma Ayub

 

 

 

 

 

Governor of the province of Punjab, who was one of the most vocal and visible critics of Pakistan’s blasphemy laws and of their misuse by extremist groups. On 4 January 2011 Salmaan Taseer was assassinated in Islamabad by one of his own security guards, Malik Mumtaz Hussein Qadri, who disagreed with Taseer’s opposition to Pakistan’s blasphemy laws.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Shahbaz Bhatti was the Pakistani Minister for Minorities. On 2 March 2011, he was assassinated by armed men who opened fire on his car as he travelled to work in the capital Islamabad. A group calling itself the Tehreek-e-Taliban Punjab (Taliban Movement Punjab) claimed responsibility for the killing. He was the only Christian member of the Pakistani Cabinet and one of the country’s few leading politicians who combated the blasphemy laws

 

Taseer was the Governor of the Province of Punjab. He was killed in January 2011 by one of his own security guards, who disagreed with Taseer’s opposition to Pakistan’s blasphemy laws.

 

Prominent Pakistani human rights defender and the Coordinator of the Human Rights Commission of Pakistan. Assassinated in March 2011. Was particularly active in combating the human rights violations in the Baluchistan region.

 

 

A former Pakistani minister, reformist politician and well-known journalist. A fatwa was reportedly issued against Rehman calling her the next candidate for murder.

 

Christian woman and mother of five children condemned to death for blasphemy.

 

 

 

Christian woman and mother of five children condemned to death for blasphemy.

 

 

Woman who was gang-raped in 2002 on the order of a village council to avenge her brother’s supposed misconduct. She went on to successfully challenge her attackers in the lower courts

 

Uzma Ayub was kidnapped, held captive and repeatedly raped by several members of the police force

 

 

In its resolution adopted on 20 January 2011, the European Parliament:

 

- Strongly condemns the brutal murder of Salmaan Taseer

 

- Urges the Pakistan authorities to conduct a thorough investigation into all aspects of the murder

 

- Was concerned that the Pakistani blasphemy laws are still being used to persecute religious denominations

 

 

 

In its resolution adopted on 10 March 2011, the European Parliament

 

- Strongly condemned the brutal murder of Shahbaz Bhatti

 

- Called on the Government to repeal these [blasphemy] laws as well as other discriminatory legislation

 

- Urged the Pakistani authorities to conduct a thorough investigation into all aspects of Shahbaz Bhatti’s murder and bring all perpetrators of this crime rapidly to justice in accordance with the strict rule of law, as well as to ensure the swift and fair prosecution of the late Governor Salman Taseer’s killer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

In its resolution adopted on 15 December 2011, the European Parliament

 

- Urged the Pakistani Government to put into place mechanisms which would allow local and regional administrations to monitor the conduct of informal village and tribal councils and to intervene in instances where they have acted beyond their authority

 

- Urged the government to review the legislation on women’s rights that was introduced after the military coup

 

RUssia

 

Mikhail Khodorkovsky Platon Lebedev

 

 

 

Boris Nemtsov

 

 

 

Anna Politkovskaya, Natalia Estemirova Anastasia Baburova

 

Sergei Magnitsky

 

 

 

 

 

 

 

 

Natalia Estemirova

 

 

 

 

 

 

Oleg Orlov

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mikhail Khodorkovsky Platon Lebedev

 

 

 

Sergey Magnitsky

 

 

 

Anna Politkovskaya

 

 

 

 

 

 

Anastasiya Baburova Stanislav Markelov

 

 

Russian businessmen whose second conviction on 30 December 2010 concerning Yukos assets has been questioned by the international community, including the EU.

 

Opposition activist arrested on 31 December 2010 in Moscow, together with some 70 others, following an opposition demonstration.

 

Journalists whose cases have not yet been solved by the Russian authorities

 

 

Sergei Magnitsky was a lawyer who died after being held in detention for 11 months where he was subjected to ill-treatment. According to Amnesty International human rights activists believed that he was detained because he unveiled a tax fraud involving investigators and prosecutors. His death has not been solved by the Russian authorities.

 

A leading member of the Human Rights Centre Memorial in Chechnya. She was abducted and murdered by armed men in Grozny, Chechnya on 15 July 2009. She was shot at point blank range. Still in October 2012 no one has been brought to justice for the murder.

 

Head of the Human Rights Centre Memorial and the 2009 laureate of the European Parliament Sakharov Prize for Freedom of Thought. He was charged with slander in 2010 after he blamed the Chechen President Kadyrov for being politically responsible for the death of Natalia Estemirova. Since then, slander has been decriminalised in Russia and the case against Orlov has been dropped.

 

 

 

 

Russian businessmen declared prisoners of conscience in May 2011 by Amnesty International (see above).

 

 

Lawyer. He died in custody in November 2009 after months of ill-treatment (see above)

 

 

Internationally recognised journalist and human rights defender. She covered, among other things, the conflict and the human rights situation in Chechnya. She was shot dead in her home in Moscow in October 2006.

 

 

Stanislav Markelov, human rights lawyer, was shot dead in Moscow on 19 January 2009 after attending a press conference. Anastasiya Baburova, journalist from the newspaper Novaya Gazeta was accompanying Markelov and was seriously injured when she tried to stop the killer. She later died in the hospital.

 

 

 

 

In its resolution adopted on 17 February 2011, the European Parliament:

 

- Expressed concern over reports of politically motivated trials, unfair procedures and failures to investigate serious crimes

 

- Expressed serious concern at the verdict in the recent second trial and conviction of Michail Khodorkovsky and Platon Lebedev

 

- Urged for a review of the charges and proceedings against Oleg Orlov and recalled that no effective investigations have been carried out into the murder of Natalia Estemirova

 

- Deplored the breaking up of peaceful rallies and the repeated arrests of opposition figures, as in the case of Boris Nemtsov.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

In its resolution adopted on 9 June 2011, the European Parliament:

 

- Took note with concern of the ruling handed down by the Russian appeal court against Mikhail Khodorkovsky and his business associate Platon Lebedev on 26 May 2011 as a continuation of politically motivated court decisions and condemned political interference with the trial

 

- Took note of President Medvedev’s decision to start an investigation into the criminal charges against Sergey Magnitsky and welcomed the convictions for the murders of Anastasiya Baburova and Stanislav Markelov

 

- Took note of the arrest of the suspected assassin of Anna Politkovskaya

 

- Reaffirmed the urgent need for Russia to implement fundamental principles of democracy, the rule of law, human rights and media freedom as a basis for cooperation

SyriA

 

Hamza al-Khateeb

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Father Paolo dall’Oglio

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Razan Gazzawi

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Omar Al-Labwani

Yassin Al-Labwani

Riba Al-Labwani

Laila Al-Labwani

Ammar Al-Labwani

Siba Hassan

Hussein Labwani

Amer Dawood

Hanibal Awad

Sereen Khouri

Nahid Badawieh

Naret Abdul Karim

Mahmoud Ghawrani

Badr Al-Shallash

Kamal Cheikho

Osama Nassar

Maimouna Alammar

Mohammed Adib Matar

Saad Saeed

Bisher Saeed

Ghaffar Muhammad

Dana Al-Jawabra

Wafa Al-Lahham

Tayeb Tezini

Mohammad Darwish

Kaka Dawood

Nabil Shurbaji

Merveen Awsi

Ghaffar Hikmat Muhammad,

Abdul Rahman Khitou

Rayan Suleyman

Daya Al-Din Daghmoush,

Nasredin Ahmou

Hassiba Abderrahman

Abd Temmo

 

Mazen Darwish

 

 

 

Suhair Al-Attassi

 

 

 

 

 

Haytham Al-Maleh

 

 

 

A 13-year-old boy who was one of the Syrian children who was arbitrarily detained and a victim of torture and ill-treatment which led to his death.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Abbot of the Mar Musa Monastery in Syria and winner of the first Anna Lindh EuroMed Award 2006 for Dialogue between Cultures, widely known for his work for inter-faith harmony in the country for the last three decades and for his engagement in efforts for internal reconciliation. news reported by many sources that the Syrian authorities have ordered the expulsion of, the

 

 

Blogger, who on 4 December 2011 was arrested by Syrian authorities at the Syrian-Jordanian border as she was allegedly heading to the Jordanian capital Amman to take part in a workshop on press freedom organised by her employer, the Syrian Centre for Media and Freedom of Expression.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Family members of prisoners of conscience and human rights advocates who gathered outside the Ministry of Interior on 16 March and were subsequently detained. They had gathered peacefully to call for the release of those detained and to express their disappointment over the fact that their relatives had not been amongst those pardoned on 8 March. There were probably more people detained, but only these persons could be identified. At the time of the writing of this letter of concern their whereabouts were unknown.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Director of the Syrian Centre for Media and Freedom of Expression. Mazen Darwish was included in the group of persons described above.

 

President of the Atassi Forum, a pro-democracy discussion group. Suhair Al-Attassi was included in the group of persons described above.

 

 

Lawyer and veteran human rights activist who has worked as a rights defender since 1980. Due to this work he has been in prison during two time periods; 1980-1986 and 2009-2011. In 2011 his travel-ban, which had been in place for seven years, was lifted.

 

 

 

In its resolution adopted on 7 July 2011, the European Parliament:

 

- Urged the Syrian authorities to immediately release all children arrested during the repression of the demonstrations or in related events, to thoroughly investigate reported cases of violence against children and to refrain from any further arrests of and violence against children or any other breach of children’s rights

 

 

 

 

 

In its resolution adopted on 15 December 2011, the European Parliament:

 

- Called for prompt, independent and transparent investigations into the widespread, systematic and gross violation of human rights and fundamental freedoms by the Syrian authorities and military and security forces with the aim of ensuring that all those responsible for these acts, which may amount to crimes against humanity, are held to account by the international community

 

- Called for increased cooperation between the EU and Turkey regarding the situation in Syria

 

 

 

 

 

 

 

A letter of concern was sent on 18 March 2011

TIBET

 

Phuntsog

Tsewang Norbu

 

 

 

 

Lobsang Kelsang

Lobsang Kunchok

 

 

Dawa Tsering

 

 

 

Kelsang Wangchuk

 

 

 

 

 

 

 

 

Choephel

Kayang

 

 

 

 

 

 

Norbu Damdrul

 

 

 

 

 

 

Tenzin Wangmo

 

 

Phuntsog (aged 20) and Tsewang Norbu (aged 29) died after setting fire to themselves, on 16 March and 15 August 2011 respectively, as a protest against restrictive Chinese policies in Tibet

 

Phuntsog’s younger brothers, (both aged 18), set fire to themselves at the Aba/Ngaba county market on 26 September 2011.

 

A 38-year-old monk at Kardze Monastery who set fire to himself on 25 October 2011

 

 

A 17-year-old monk at Kirti Monastery, immolated himself on 3 October 2011 and was immediately carried away by Chinese soldiers, who extinguished the fire and beat him strenuously before taking him away. His state of well-being and whereabouts were unknown at the time of adoption of this resolution.

 

 

Two former monks from Kirti, Choephel (aged 19) and Kayang (aged 18). They clasped their hands together and set fire to themselves while calling for the return of the Dalai Lama and the right to religious freedom. They died following this protest.

 

 

Former Kirti monk, aged 19, who set fire to himself on 15 October 2011. He was the eighth Tibetan to self-immolate. His whereabouts and state of well-being were unknown at the time of the adoption of this resolution.

 

 

Nun from Ngaba Mamae Dechen Choekorling Nunnery, (aged 20). She was the first female to commit self-immolation. She died following this protest.

 

 

In its resolution adopted on 7 April 2011, the European Parliament:

 

- Condemned the Chinese authorities’ continued crackdown on Tibetan monasteries and called on them to lift the restrictions and security measures imposed on monasteries and lay communities

 

- Called on the Chinese authorities to respect the rights of Tibetans in all Chinese provinces and to take proactive steps to resolve the underlying grievances of China’s Tibetan population

 

- Reiterated its call to the Council to appoint an EU Special Representative for Tibet with a view to facilitating the resumption of dialogue between the Chinese authorities and the Dalai Lama’s envoys in relation to the determination of genuine autonomous status for Tibet within the People’s Republic of China.

 

- Urged the Government of the People’s Republic of China to respect internationally agreed human rights standards and to abide by its obligations under international human rights conventions with respect to freedom of religion or belief

 

TUNISIA

 

Zacharia Bouguira

 

 

 

 

 

Tunisian medical student who, on 13 November 2011, witnessed repeated public acts of violence committed by law enforcement officers against of a group of young Moroccans. After filming it with his mobile phone, he was stopped by a security guard, was violently struck by some 20 policemen and taken to the police station. He was held in arbitrary detention and during that time was subjected to repeated acts of violence and intimidation. He was later released.

 

In its resolution adopted on 15 December 2011, the European Parliament:

 

- Urged the Tunisian authorities therefore to guarantee Zacharia Bouguira the right to a judicial process conducted in accordance with international standards

 

- Welcomed the ratification by Tunisia on 29 June 2011 of the Optional Protocol to the Convention against Torture

 

TURKEY

 

Ahmet Şık

Nedim Şener

 

 

Turkish investigative reporters who were investigating human rights abuses by state officials. They were arrested on 3 March 2011, accused of belonging to a terrorist organisation conspiring against the government. They were released in March 2012 pending trial.

 

 

 

A letter of concern was sent on 16 March 2011

Uganda

 

David Kato

Human rights defender and leading figure of the gay and lesbian rights group Sexual Minorities Uganda and of the Ugandan lesbian, gay, bisexual and transgender (LGBT) community at large. Kato sued and won a lawsuit against a local tabloid, ‘Rolling Stone’ which published the names, personal details and photographs of over a hundred people, including Kato, alleged to be homosexual. Kato was brutally killed in Uganda on 26 January 2011.

In its resolution adopted on 17 February 2011, the European Parliament:

 

- Strongly condemned the violent murder of the Ugandan human rights defender David Kato Kisule.

 

- Called on the Ugandan Government to ensure that LGBT people and all other minority groups in Uganda are adequately protected against violence

 

-Condemned accordingly, and again, the Bahati Anti-Homosexuality Bill, and calls on the Ugandan Parliament to decriminalise homosexuality and reject the use of the death penalty under any circumstances.

UKRAINE

Yulia Tymoshenko

 

 

 

 

 

 

Yuri Lutsenko

Yevhen Korniychuk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bohdan Danylyshin

 

 

 

 

Georgy Filipchuk

Valery Ivashchenko

 

 

 

 

Anatoliy Grytsenko

 

 

 

 

 

 

 

Leonid Kuchma

Former Prime Minister of Ukraine. She was charged of abuse of power in connection with the conclusion of gas contracts in 2009. The Prosecutor General’s Office in Ukraine brought charges against her on 24 May 2011

 

 

 

Former high-ranking officials from the Tymoshenko government who at the time of the adoption of this resolution were in pre-trial detention. Yuri Lutsenko (former Interior Minister, one of the leaders of the People’s Self-Defence Party), was charged with abuse of office and misappropriation of funds and was arrested on 26 December 2010 for alleged non-cooperation with the prosecution. Yevhen Korniychuk (former First Deputy Minister of Justice) was arrested on 22 December 2010 on charges of breaking the law in connection with public procurement procedures for legal services. A preliminary report of the Danish Helsinki Committee for Human Rights on the Lutsenko and Korniychuk trials listed massive violations of the European Convention on Human Rights.

 

Former Economy Minister who fled Ukraine and has been granted political asylum in the Czech Republic. Criminal proceedings have been started against him.

 

Georgy Filipchuk (former Environment Minister) and Valery Ivashchenko (former Acting Defence Minister) faced criminal charges at the time of the adoption of this resolution.

 

 

Former speaker of the Crimean Parliament (Party of Regions). Grytsenko was detained on 24 January 2011 and accused of an abuse of power involving the giving away of 4800 hectares of land illegally. Another criminal case was later opened, involving land fraud in connection with resort land in Yalta.

 

Former President of Ukraine. The Prosecutor General’s Office had opened a criminal investigation for abuse of power against him at the time of the adoption of this resolution.

 

 

 

In its resolution adopted on 9 June 2011, the European Parliament:

 

- Was concerned about the increase in selective prosecution of figures from the political opposition in Ukraine as well as the disproportionality of measures applied, particularly in the cases of Ms Tymoshenko and Mr Lutsenko, former Interior Minister

 

- Stressed that ongoing investigations of prominent Ukrainian political leaders should not preclude them from actively participating in the political life of the country, meeting voters and travelling to international meetings and therefore called on the Ukrainian authorities to lift the travel ban, both domestically and internationally, on Yulia Tymoshenko and other key political figures;

 

 

 

USA

 

Abd al-Rahim Hussayn Muhammed al-Nashiri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Troy Davis

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bradley Manning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jonathan Pollard

 

 

 

 

 

Saudi Arabian man held at the US detention facility in Guantánamo Bay. The US Government intended to seek the death penalty at the military commission trial of Abd al-Rahim Hussayn Muhammed al-Nashiri. al-Rahim al-Nashiri had at that time been in US custody for nearly nine years and had not been brought promptly before a judicial authority and brought to trial without undue delay, as required by international law, and was instead detained in secret until being transferred to Guantánamo in 2006. He was allegedly subjected to torture, including ‘water-boarding’.

 

 

Troy Davis was sentenced to death in 1991 for the murder of a police officer in Savannah, Georgia. The evidence against Davis has been widely questioned, e.g. seven out of nine witnesses have changed their testimonies against him since his trial in 1991. He was executed in Georgia on 21 September 2011.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Private in the American military who is accused of providing documents to Wikileaks. He was arrested in May 2010 in Iraq and in 2011 he was charged with, among other things, “aiding the enemy”. Strong concerns were expressed internationally concerning the circumstances of his detention. In his pre-trial detention e.g., he was held in a small cell for 23 hours a day, sometimes naked and forbidden to exercise.

 

 

 

 

Former US Navy intelligence analyst who was arrested in 1985 and was later convicted to a life sentence for passing classified information to Israel concerning the military activities of Iran, Syria and other Middle Eastern nations. The European Parliament adopted a resolution in 1993 in which it noted that there was a lack of a full trial in Jonathan Pollard’s case and that it considered the sentence of life imprisonment disproportionate in view of the United States’ close relationship with Israel.

 

 

 

 

 

In its resolution adopted on 9 June 2011, the European Parliament:

 

- Reiterated that the fight against terrorism cannot be waged at the expense of established basic shared values, such as respect for human rights and the rule of law

 

- Reiterated its long-standing opposition to the use of torture and ill-treatment and to the death penalty in all cases and under all circumstances.

 

- Called on the US authorities not to impose the death penalty on Abd al-Rahim al-Nas.

 

- Reiterated its call to the US authorities to review the military commissions system to ensure fair trials, to close Guantánamo, to prohibit in any circumstances the use of torture, ill-treatment, incommunicado detention, indefinite detention without trial and enforced disappearances

 

 

 

 

 

A letter of concern was sent on 31 May 2011

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

A letter of concern was sent on 17 February 2011

 

 

YEMEN

 

Muhammed Taher Thabet Samoum

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fuad Ahmed Ali Abdulla

 

 

Muhammed Taher Thabet Samoum: sentenced to death in September 2001 by the Criminal Court in Ibb, following his conviction for a murder he allegedly committed in June 1999, when he was supposedly under the age of 18. In the absence of a birth certificate his death sentence was upheld by an appeal court in May 2005, confirmed by the Supreme Court in April 2010 and has since been ratified by the President of Yemen. Muhammed Taher Thabet Samoum was initially scheduled for execution on 12 January 2011, but was granted a temporary reprieve by the Yemeni Attorney-General.

 

Sentenced to death after being convicted of a murder which he allegedly committed while still under the age of 18. His execution, scheduled for 19 December 2010, was put on hold.

 

 

In its resolution adopted on 17 February 2011, the European Parliament:

 

- Condemned all executions, wherever they take place.

 

- Called on the Yemeni authorities to commute the death sentences imposed on Muhammed Taher Thabet Samoum and Fuad Ahmed Ali Abdulla.

 

- Called on the Government of Yemen to stop executing individuals for crimes they allegedly committed when they were under the age of 18.

 

 

zimbabwe

 

Elton Mangoma

Theresa Makone

Lovemore Moyo

 

 

 

 

 

 

 

Jenni Williams

Magodonga Mahlangu

 

 

 

 

Abel Chikomo

 

 

 

 

 

 

There was a marked increase in intimidation, arbitrary arrests, and disappearances of political opponents of Zanu-PF, with many MDC members, several MDC MPs, and key members of the MDC leadership, such as Mangoma (Energy Minister), Makone (co-Home Affairs Minister) and Moyo (ousted Speaker of the Zimbabwean Parliament), being targeted.

 

 

Leaders of the civil society organisation Women of Zimbabwe Arise (WOZA). They, together with other human rights defenders, have faced systematic police harassment

 

 

Director of the Zimbabwe Human Rights NGO Forum. Has, together with other human rights defenders, faced systematic police harassment.

 

 

 

 

 

In its resolution adopted on 7 April 2011, the European Parliament:

 

- Demanded an immediate end to all politically motivated harassment, arrests and violence by the Zimbabwean state security services and militias either directly controlled by, or loyal to, Mugabe and the Zanu-PF party

- Called on all Zimbabwe’s political parties to reach an agreement on a roadmap towards holding free and fair internationally monitored elections in Zimbabwe

 

- Called for the immediate and unconditional release of all those arbitrarily arrested, in particular MDC officials and followers

 

- Called on the EU to refuse to accept any Zimbabwean Ambassador to the EU who is not nominated on the basis of due constitutional process and in compliance with the GPA.

 


BILAG II

LIST OF RESOLUTIONS

List of resolutions adopted by the European Parliament during the year 2011, and relating directly or indirectly to human rights violations in the world.

Country

Date of adoption in plenary

Resolution title

 

AFRICA

 

 

 

CÔTE D’IVOIRE

07.04.2011

Situation in Cöte d’Ivoire

EGYPT

17.02.2011

Situation in Egypt

EGYPT

27.10.2011

Situation in Egypt and Syria, in particular of the Christian communities

EGYPT

17.11.2011

Egypt, in particular the case of blogger Alaa Abd El-Fattah

ERITREA

15.09.2011

Eritrea: the case of Dawit Isaak

EAST AFRICA

15.09.2011

Famine in East Africa

DEMOCRATIC REPUBLIC OF CONGO

07.07.2011

DRC and the mass rapes in the province of South Kivu

LIBYA

10.03.2011

the Southern Neighbourhood, and Libya in particular

LIBYA

15.09.2011

Situation in Libya

MADAGASCAR

09.06.2011

Situation in Madagascar

SUDAN AND SOUTH SUDAN

09.06.2011

Situation after the 2011 referendum

SUDAN

15.09.2011

Sudan: the situation in Southern Kordofan and the eruption of fighting in Blue Nile State

TUNISIA

15.12.2011

Tunisia: the case of Zacharia Bouguira

UGANDA

17.02.2011

Uganda: the killing of David Kato

 

 

 

ZIMBABWE

07.04.2011

Zimbabwe

 

AMERICA

 

 

 

BRAZIL

20.01.2011

Brazil: extradition of Cesare Battisti

 

 

 

 

 

 

TIBET

07.04.2011

Ban of the elections for the Tibetan government in exile in Nepal

 

ASIA

 

 

 

AFGHANISTAN

15.12.2011

Situation of women in Afghanistan and Pakistan

AZERBAIJAN

12.05.2011

Azerbaijan

AZERBAIJAN

15.12.2011

Azerbaijan, in particular the case of Rafig Tagi

CHINA

07.04.2011

Case of Ai Weiwei in China

INDIA

07.07.2011

India, in particular the death sentence on Davinder Pal Singh

INDONESIA

07.07.2011

Indonesia, including attacks on minorities

KASHGAR

10.03.2011

Situation and cultural heritage in Kashgar (Xinjiang Uyghur Autonomous Region, China)

HAITI

19.01.2011

Situation in Haiti one year after the earthquake: humanitarian aid and reconstruction

PAKISTAN

20.01.2011

Pakistan, in particular the murder of governor Salmaan Taseer

 

 

 

PAKISTAN

10.03.2011

Pakistan, in particular the murder of Shahbaz Bhatti, Minister for Minorities

SRI LANKA

12.05.2011

Sri Lanka: Follow-up of the UN report

THAILAND AND CAMBODIA

17.02.2011

Border clashes between Thailand and Cambodia

TIBET

27.10.2011

Tibet, in particular selfimmolation by nuns and monks

 

EUROPE

 

 

 

BELARUS

20.01.2011

Situation in Belarus

BELARUS

10.03.2011

Belarus (in particular the cases of Ales Mikhalevic and Natalia Radina)

BELARUS

12.05.2011

Belarus

BELARUS

15.09.2011

Belarus: the arrest of human rights defender Ales Bialatski, human rights defender

RUSSIA

17.02.2011

Rule of Law in Russia

RUSSIA

09.06.2011

EU-Russia Summit

RUSSIA

07.07.2011

Preparations for the Russian State Duma elections in December 2011

UKRAINE

09.06.2011

Ukraine: the cases of Yulia Tymoshenko and other members of the former government

 

MIDDLE EAST

 

 

 

BAHRAIN

27.10.2011

Bahrain

IRAN

20.01.2011

Iran - the case of Nasrin Sotoudeh

IRAN

10.03.2011

EU’s approach towards Iran

IRAN

17.11.2011

Iran - recent cases of human rights violations

PALESTINE

29.09.2011

Situation in Palestine

SYRIA

07.04.2011

Situation in Syria, Bahrain and Yemen

SYRIA. YEMEN, BAHRAIN

07.07.2011

Situation in Syria, Yemen and Bahrain in the context of the situation in the Arab world and North Africa

SYRIA

15.09.2011

Situation in Syria

SYRIA

15.12.2011

Situation in Syria

YEMEN

17.02.2011

Persecution of juvenile offenders, in particular the case of Muhammed Taher Thabet Samoum

 

 

 

 

 

 

 

THEMATIC

 

 

 

Religion

20.01.2011

Situation of Christians in the context of freedom of religion

UN Human Rights Council

10.03.2011

Priorities of the 16th session of the UN HRC and the 2011 review

UN Human Rights Council

28.09.2011

Human rights, sexual orientation and gender identity at the United Nations Human Rights Council

Guantánamo

09.06.2011

Guantánamo: imminent death penalty decision

International Criminal Court

17.11.2011

EU support for the ICC: facing challenges and overcoming difficulties


UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (5.11.2012)

til Udenrigsudvalget

om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2011 og EU's menneskerettighedspolitik

(2012/2145(INI))

Ordfører for udtalelse: Edvard Kožušník

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at EU gennem den politiske dialog og samarbejdet med tredjelande bør anvende sin bløde magt og yderligere fremme og styrke værdierne frihed, demokrati, udvikling og respekt for menneskerettighederne samt retsstatsprincippet og princippet om god regeringsførelse, som den er bygget på;

2.  opfordrer indtrængende EU til at fastholde og leve op til sin rolle som en ledende menneskerettighedsforkæmper i verden gennem effektiv, konsekvent og velovervejet brug af alle forhåndenværende redskaber for at sikre, at menneskerettigheder fremmes og beskyttes, og at udviklingsbistanden giver resultater;

3.  opfordrer Kommissionen til at styrke instrumentet til fremme for demokrati og menneskerettigheder verden over for at støtte demokratiske reformer og demokratisk regeringsførelse, til især at fokusere på græsrodsorganisationer, til at styrke valgobservationsmissioner og de lokale civilsamfunds valgobservationsaktiviteter, og til at udnytte de muligheder, der eksisterer inden for rammerne af Den Europæiske Demokratifond til dette formål;

4.  erindrer om, at opbygningen af et legitimt, demokratisk grundlag, et velfungerende civilsamfund og etableringen af et demokratisk, rettighedsbaseret samfund er en lang proces, der skal påbegyndes nedefra og kræver national, regional, lokal og international opbakning;

5.  erindrer om, at EU bør kræve, at regeringerne i partnerlande, som modtager udviklingsbistand, skal være fast indstillet på at skabe ikke blot fungerende økonomier, men også stabile og ægte demokratier med respekt for menneskerettighederne; især EU-finansiering bør overvåges, og der bør kræves håndgribelige resultater af understrykkende styrer, som ikke lever op til deres internationale forpligtelser;

6.  understreger betydningen af at støtte en uafhængig, fri presse og uafhængige, frie medier, som er vigtige aktører, når det gælder bevarelse af retsstaten og bekæmpelse af korruption;

7.  understreger betydningen af bindende menneskerettighedsklausuler, som der ikke kan forhandles om, og effektive tvistbilæggelsesmekanismer i forbindelse med alle politikker, partnerskaber og aftaler mellem EU og tredjelande;

8.  fastholder, at den politiske dialog om menneskerettigheder mellem EU og tredjelande skal omfatte en mere inklusiv og bredere definition af ikke-forskelsbehandling, bl.a. baseret på religion eller tro, køn, racemæssig eller etnisk oprindelse, alder, invaliditet, seksuel orientering og kønsidentitet;

9.  stoler på, at den europæiske naboskabspolitik vil give mere solide og positive resultater end den har gjort tidligere, og at den vil skabe holdbare demokratiske strukturer og økonomisk udvikling; understreger behovet for en ny tilgang, der vil skabe respekt for menneske- og frihedsrettighederne samt støtte til demokrati

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

5.11.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

0

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Thijs Berman, Ricardo Cortés Lastra, Véronique De Keyser, Leonidas Donskis, Charles Goerens, Mikael Gustafsson, Eva Joly, Miguel Angel Martínez Martínez, Gay Mitchell, Norbert Neuser, Bill Newton Dunn, Maurice Ponga, Birgit Schnieber-Jastram, Michèle Striffler, Alf Svensson, Eleni Theocharous, Ivo Vajgl, Iva Zanicchi

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Kriton Arsenis, Philippe Boulland, Edvard Kožušník, Bart Staes

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Edit Bauer, Jarosław Leszek Wałęsa


UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (10.10.2012)

til Udenrigsudvalget

om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2011 og EU's menneskerettighedspolitik

(2012/2145(INI))

Ordfører for udtalelse: Mariya Gabriel

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

 der henviser til EU-traktatens artikel 3, som understreger medlemsstaterne fælles værdier som pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem mænd og kvinder,

 der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 1, 2, 3, 4, 5, 21 23,

 der henviser til FN's menneskerettighedserklæring fra 1948,

 der henviser til konventionen om fjernelse af alle former for forskelsbehandling af kvinder, og den frivillige protokol,

 der henviser til Kommissionens kvindecharter,

A. der henviser til, at vold mod kvinder er en krænkelse af menneskerettighederne, som påvirker alle sociale, kulturelle og økonomiske lag;

B.  der henviser til, at fremme af kvinders rettigheder og ligestilling og bekæmpelse af vold mod kvinder systematisk bør gøres til et centralt element i alle bilaterale og multilaterale forhold, navnlig med tredjelande, som EU har underskrevet associerings- og samarbejdsaftaler med;

C. der henviser til, at mens fortalervirksomhed fortsat styrker fremme af og respekt for kvinders menneskerettigheder på verdensplan, er det stadig en udfordring at håndtere visse kulturelle og traditionelle opfattelser og praksis, som udgør en forskelsbehandling af kvinder og piger;

D. der henviser til, at ingen former for vold mod eller forskelsbehandling af kvinder, herunder seksuel misbrug, kvindelig kønslemlæstelse og kommerciel seksuel udnyttelse af kvinder, kønsbaseret vold og voldshandlinger i nære forhold samt økonomisk og social forskelsbehandling, kan begrundes i politiske, religiøse eller kulturelle hensyn eller i folkelige traditioner eller stammetraditioner;

E.  der henviser til, at kvindernes rolle og deres fuldgyldige deltagelse i det politiske, økonomiske og samfundsmæssige liv er af afgørende betydning, navnlig i forbindelse med fredsskabende foranstaltninger efter konflikter, forhandlinger om overgang til demokratiske forhold, konfliktløsning, forsonings- og stabiliseringsprocesser;

1.  gentager, at situationen vedrørende og fremme af kvindernes rettigheder og ligestilling og bekæmpelse af vold mod kvinder systematisk skal tages i betragtning i alle EU's menneskerettighedsdialoger med tredjelande, som der er indgået associerings- og samarbejdsaftaler med;

2.  opfordrer til, at der systematisk henvises til kvinders rettigheder og status for disse rettigheder i de briefinger, der er til rådighed for Europa-Parlamentets medlemmer under deres delegationsrejser og officielle besøg;

3.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i internationalt regi at behandle spørgsmålet om vold mod kvinder og kønsaspektet ved overtrædelser af menneskerettighederne, især i forbindelse med de bilaterale associeringsaftaler og internationale handelsaftaler, der er gældende eller under forhandling;

4.  bistår de latinamerikanske lande med at opfylde deres forpligtelse til at udvise påpasselighed for så vidt angår forebyggelse, opmærksomhed, efterforskning, straf og erstatning i forbindelse med systematisk drab på kvinder og piger (femicide); opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at behandle emnet i politiske dialoger og navnlig i de eksisterende dialoger om menneskerettigheder og til at samarbejde som led i det biregionale partnerskab for at finde løsninger med henblik på at standse vold mod kvinder og femicide;

5.  bifalder udnævnelsen af en særlig EU-menneskerettighedsrepræsentant og opfordrer ham til at være særlig opmærksom på og gøre en konkret indsats for at fremme kvinders rettigheder og ligestilling;

6.  bifalder direktivet om minimumsstandarder for ofres rettigheder (2011/0129 (COD)) som vedtaget den 12. september 2012, og som omfatter målrettet og integreret hjælp til ofre med særlige behov såsom ofre for seksuel vold, ofre for kønsbaseret vold og ofre for vold i nære forhold, herunder traumestøtte og traumerådgivning; opfordrer derfor EU-Udenrigstjenesten og Europa-Kommissionen til i de eksterne politikker at fremme disse forbedringer af rettighederne for ofre for kønsbaseret vold i forbindelse med straffesager;

7.  er dybt bekymret over stigningen i kønsbaseret vold i mange dele af verden, som et af symptomerne på den verdensomspændende krise, og navnlig det stigende antal systematiske drab på kvinder og piger (femicide) i Mexico og i andre lande i Mellem- og Sydamerika, der finder sted under forhold med udbredt vold og strukturel forskelsbehandling; fordømmer kraftigt alle former for kønsbaseret vold og grusomme systematiske drab på kvinder og piger og den udbredte straffrihed, der gælder for disse forbrydelser, hvilket yderligere ansporer morderne;

8.  anerkender den positive rolle, som det europæiske instrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder har spillet i forbindelse med sikring af kvindernes rettigheder og beskyttelse af kvinderetsforkæmpere, og erindrer om, at demokrati indebærer, at kvinderne i fuld udstrækning kan deltage i det politiske liv, således som det blev tydeligt efter det arabiske forår;

9.  påpeger, at kvinders fulde deltagelse i politik ikke er begrænset til statistiske mål med hensyn til antallet af kandidater og folkevalgte, og at sikring af ligestilling mellem kvinder og mænd kræver, at der i den politiske beslutningsproces tages hensyn til problematikker omkring kvinders rettigheder, og at kvinder frit og effektivt kan deltage i alle aspekter af det offentlige, politiske og økonomiske liv;

10. opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Rådet og Kommissionen til at medtage kønsaspektet i udenrigspolitikken på alle områder og i alle de finansielle instrumenter for at forstærke dette koncept og dermed bidrage til fremme af ligestilling og kvindernes rettigheder og bekæmpe vold mod kvinder;

11. understreger, at kvindernes rolle og deres fuldgyldige deltagelse i den politiske og økonomiske beslutningstagning er af afgørende betydning, navnlig i forbindelse med fredsskabende foranstaltninger efter konflikter, forhandlinger om overgang til demokratiske forhold, konfliktløsning, forsonings- og stabiliseringsprocesser for målet om at øge opmærksomheden og fokus med henblik på at fjerne forskelsbehandlingen af kvinder i de demokratiseringsprocesser, der finder sted i øjeblikket i mange tredjelande;

12. gentager alle kvinders grundlæggende ret til adgang til offentlige sundhedsydelser, og især til primær, gynækologisk og obstetrisk sundhedspleje som defineret af Verdenssundhedsorganisationen;

13. mener, at det for at sikre denne effektive deltagelse af kvinder, når de i dag er underrepræsenteret i politiske organisationer eller civilsamfundsorganisationer, er vigtigt at sørge for uddannelses- og støttemoduler både til EU-personalet, der behandler kønsrelaterede spørgsmål, og til kvinder på stedet, således at de bliver i stand til at bidrage effektivt til freds- og konfliktløsningsprocesserne;

14. glæder sig over tilstedeværelsen af en ekspert i kønsaspekter i de fleste EU-valgobservationsmissioner og opfordrer til, at konklusionerne i rapporterne fra valgobservationsmissionerne følges op;

15 understreger betydningen af større ligestilling mellem mænd og kvinder i sammensætningen af EU-valgobservationsmissioner, eftersom det bidrager til at øge bevidstheden om kvinders deltagelse i valgprocessen og det offentlige liv og fremmer ligestillingen mellem kønnene og kvinders rettigheder i tredjelande, hvor det er en demokratiseringsproces i gang

16. understreger betydningen af specifik støtte fra Det Europæiske Ligestillingsinstitut til indsamling, behandling og udbredelse af oplysninger om en effektiv inddragelse af kønsaspektet i de forskellige politikker.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

10.10.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

27

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Regina Bastos, Edit Bauer, Andrea Češková, Edite Estrela, Iratxe García Pérez, Mikael Gustafsson, Mary Honeyball, Lívia Járóka, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Constance Le Grip, Astrid Lulling, Barbara Matera, Krisztina Morvai, Norica Nicolai, Angelika Niebler, Siiri Oviir, Antonyia Parvanova, Raül Romeva i Rueda, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Britta Thomsen, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Izaskun Bilbao Barandica, Minodora Cliveti, Mariya Gabriel, Ulrike Lunacek, Ana Miranda, Chrysoula Paliadeli, Antigoni Papadopoulou, Angelika Werthmann


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

6.11.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

47

0

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pino Arlacchi, Frieda Brepoels, Elmar Brok, Marietta Giannakou, Ana Gomes, Takis Hadjigeorgiou, Anna Ibrisagic, Liisa Jaakonsaari, Jelko Kacin, Tunne Kelam, Evgeni Kirilov, Maria Eleni Koppa, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Vytautas Landsbergis, Sabine Lösing, Ulrike Lunacek, Mario Mauro, Francisco José Millán Mon, Alexander Mirsky, María Muñiz De Urquiza, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Norica Nicolai, Justas Vincas Paleckis, Pier Antonio Panzeri, Ioan Mircea Paşcu, Alojz Peterle, Bernd Posselt, Hans-Gert Pöttering, Cristian Dan Preda, Fiorello Provera, Nikolaos Salavrakos, Jacek Saryusz-Wolski, György Schöpflin, Marek Siwiec, Laurence J.A.J. Stassen, Inese Vaidere, Sir Graham Watson, Karim Zéribi

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Laima Liucija Andrikienė, Véronique De Keyser, Norbert Neuser, Alf Svensson, László Tőkés, Ivo Vajgl, Alejo Vidal-Quadras

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Leonidas Donskis, Jolanta Emilia Hibner, Michèle Striffler, Rui Tavares, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein

Seneste opdatering: 30. november 2012Juridisk meddelelse