Procedure : 2013/0255(APP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0055/2015

Indgivne tekster :

A8-0055/2015

Forhandlinger :

PV 28/04/2015 - 12
CRE 28/04/2015 - 12

Afstemninger :

PV 29/04/2015 - 10.64

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0173

INTERIMSBETÆNKNING     
PDF 214kWORD 97k
19. marts 2015
PE 546.675v01-00 A8-0055/2015

om forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed

(COM(2013)0534 – C8-0000/2015 – 2013(0255(APP))

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Ordfører: Monica Macovei

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Retsudvalget
 SKRIVELSE FRA BUDGETKONTROLUDVALGET
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed

(COM(2013)0534 – C8-0000/2015 – 2013(0255(APP))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (COM(2013)0534),

–   der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed(1),

–   der henviser til forslag til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (COM(2012)0363),

–   der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge: henstillinger om foranstaltninger og initiativer(2),

–   der henviser til forslag til forordning om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) (COM(2013)0535),

–   der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, artikel 2, 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–   der henviser til Rådets resolution af 30. november 2009 om en køreplan med henblik på at styrke mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager,

–   der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 86, 218, 263, 265, 267, 268 og 340,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 3,

–   der henviser til interimsbetænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og til udtalelser fra Retsudvalget (A8-0055/2015),

A. der henviser til, at der på grundlag af data indsamlet og analyseret af Kommissionen er blevet påvist mistanke om svig til skade for Unionens finansielle interesser for gennemsnitligt ca. 500 mio. EUR årligt, selv om der er god grund til at tro, at ca. 3 mia. EUR om året er i risiko for svig;

B.  der henviser til, at der rejses tiltale i relativt få sager – ca. 31 % i en periode på otte år fra 2006 til 2013 – i forhold til antallet af henstillinger om retslige foranstaltninger fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) til medlemsstaterne, og at et af formålene med den europæiske anklagemyndighed er at råde bod herpå;

C. der henviser til, at visse medlemsstater måske er mindre effektive, når det drejer sig om at opdage og retsforfølge svig, der skader EU's finansielle interesser, og derved skader skatteyderne i alle medlemsstaterne, der bidrager til EU-budgettet;

D.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 12. marts 2014 anmodede Rådet om i vid udstrækning at inddrage Parlamentet i lovgivningsarbejdet ved at holde det konstant underrettet og løbende høre det;

E.  der henviser til, at de forskellige jurisdiktioner, retstraditioner, retshåndhævelsessystemer og retssystemer i medlemsstaterne ikke bør hindre eller underminere bekæmpelsen af svig og kriminalitet, der skader Unionens finansielle interesser;

F.  der henviser til, at terrorisme også finansieres af den organiserede kriminalitet, idet kriminelle grupper skaffer midler gennem svig;

G.  der henviser til, at artikel 86 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver mulighed for at udvide den europæiske anklagemyndigheds beføjelser til at omfatte bekæmpelse af grov kriminalitet med en grænseoverskridende dimension; denne mulighed vil kunne indgå i Rådets overvejelser, når den europæiske anklagemyndighed er oprettet og fungerer godt;

1.   bekræfter sin stærke vilje til at tage fat på prioriteterne for oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed og få fastlagt, ud fra hvilke principper og under hvilke betingelser det kan give sin godkendelse;

2.   gentager indholdet af sin tidligere interimsbetænkning vedtaget i beslutning af 12. marts 2014 og forsøger at supplere og opdatere det efter den seneste udvikling i Rådets drøftelser;

3.   opfordrer Rådet til at sikre gennemsigtighed og demokratisk legitimitet ved at holde Parlamentet fuldt underrettet og regelmæssigt høre det; opfordrer indtrængende Rådet til at tage behørigt hensyn til Parlamentets synspunkter, da dette er en forudsætning for at sikre godkendelse af vedtagelsen af forordningen om oprettelse af den europæiske anklagemyndighed;

4.   minder om, at den europæiske anklagemyndighed bør have beføjelser vedrørende strafbare handlinger i forbindelse med svig rettet mod Unionens finansielle interesser; minder i denne forbindelse om, at de relevante strafbare handlinger skal fastlægges i forslaget til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Unionens finansielle interesser (BFI-direktivet); opfordrer Rådet til at genoptage sin indsats for at opnå enighed om BFI-direktivet med henblik på oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed, idet det anerkender de to lovgiveres fremskridt i forhandlingerne om vedtagelsen af direktivet;

5.   mener, at der er behov for en innovativ tilgang til efterforskning og retsforfølgelse af gerningsmændene til svig, der skader Unionens finansielle interesser, med henblik på at gøre bekæmpelsen af svig mere effektiv, få en større del af de tabte beløb tilbage og styrke skatteydernes tillid til EU-institutionerne;

6.   anser det for afgørende, at det sikres, at der inden for kort tid oprettes en fælles, stærk og uafhængig europæisk anklagemyndighed, som kan efterforske og retsforfølge gerningsmændene til strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, og mener, at eventuelle svagere løsninger vil være en omkostning for Unionens budget;

En uafhængig europæisk anklagemyndighed

7.   understreger, at strukturen i en europæisk anklagemyndighed bør være fuldstændig uafhængig af nationale regeringer og EU-institutioner og beskyttet mod politisk indflydelse og pres; opfordrer derfor til åbenhed, objektivitet og gennemsigtighed i procedurerne for udvælgelse af den europæiske chefanklager, hans/hendes stedfortrædere, de europæiske anklagere og de europæiske delegerede anklagere; mener, at stillingen som europæisk anklager bør være en fuldtidsstilling for at forebygge interessekonflikter;

8.   understreger vigtigheden af, at Parlamentet bliver involveret i udnævnelsesprocedurerne for de europæiske anklagere, og foreslår en åben udvælgelsesprøve for kandidater, der opfylder de nødvendige kriterier om integritet, professionalisme, erfaring og færdigheder; mener, at de europæiske anklagere bør udnævnes af Rådet og Parlamentet efter fælles aftale på grundlag af en liste udarbejdet af Kommissionen efter en evaluering foretaget af et uafhængigt panel af eksperter, der udvælges blandt anerkendte dommere, anklagere og advokater; den europæiske chefanklager bør udpeges efter samme procedure efter høring i Parlamentet;

9.   mener, at medlemmerne af kollegiet bør afskediges på grundlag af afgørelse fra EU-Domstolen efter anmodning fra Rådet, Kommissionen, Parlamentet og/eller den europæiske chefanklager;

10. understreger, at medlemsstaterne skal inddrage nationale selvstændige retsinstanser i procedurerne for udnævnelse af de europæiske delegerede anklagere i henhold til national lovgivning og praksis;

11. glæder sig over bestemmelsen i Rådets tekst angående en årsberetning til EU-institutionerne med henblik på at sikre en løbende evaluering af det nye organs aktiviteter; opfordrer Rådet til at sikre, at årsberetningen bl.a. indeholder oplysninger om de nationale myndigheders vilje til at samarbejde med den europæiske anklagemyndighed;

En klar kompetencefordeling mellem den europæiske anklagemyndighed og de nationale myndigheder

12. mener, at reglerne for kompetencefordelingen mellem den europæiske anklagemyndighed og de nationale myndigheder bør fastlægges klart for at undgå usikkerhed eller fejlfortolkninger i den operationelle fase: den europæiske anklagemyndighed bør have kompetence til at efterforske og retsforfølge lovovertrædelser, der udgør svig rettet mod Unionens finansielle interesser i henhold til direktivet om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Unionens finansielle interesser; den europæiske anklagemyndighed bør først beslutte, om den har kompetence, inden de nationale myndigheder indleder deres egne efterforskninger, for at undgå sideløbende efterforskninger, som er ineffektive;

13. insisterer på, at de nationale myndigheder, der foretager efterforskning af lovovertrædelser, som kan henhøre under den europæiske anklagemyndigheds kompetence, bør være forpligtet til at underrette myndigheden om en sådan efterforskning; gentager, at det er nødvendigt, at den europæiske anklagemyndighed har ret til at overtage sådanne efterforskninger, hvis den beslutter, at det er hensigtsmæssigt for at sikre anklagemyndighedens uafhængighed og effektivitet;

14. gentager, at den europæiske anklagemyndigheds beføjelser bør udstrækkes til at omfatte andre lovovertrædelser end dem, der skader Unionens finansielle interesser, når:

a)           den pågældende adfærd udgør både lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, og en eller flere andre lovovertrædelser, og

         b)          den eller de lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, er mest tungtvejende, og den eller de øvrige blot er accessoriske, og

c)           den videre retsforfølgning og straffastsættelse af den eller de andre lovovertrædelser ikke længere vil være mulig, hvis de ikke retsforfølges og straffes sammen med den eller de lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser; mener også, at det i tilfælde af uenighed mellem den europæiske anklagemyndighed og de retshåndhævende myndigheder om udøvelsen af kompetence er den europæiske anklagemyndighed, der på centralt plan bør afgøre, hvem der skal efterforske og retsforfølge; mener endvidere, at fastlæggelsen af kompetence i henhold til disse kriterier altid bør kunne underkastes domstolsprøvelse;

En effektiv struktur til en effektiv sagsforvaltning

15. finder det beklageligt, at medlemsstaterne undersøger muligheden af en kollegial struktur i stedet for den hierarkiske struktur, der oprindeligt blev foreslået af Kommissionen; mener i denne forbindelse, at afgørelsen om at retsforfølge, valget af den kompetente ret, afgørelsen om at omfordele eller henlægge en sag og afgørelsen om bødeforlæg alle bør træffes af afdelingerne på centralt plan;

16. understreger, at afdelingerne bør spille en ledende rolle i efterforskningen og i retsforfølgningen og ikke blot begrænse deres aktiviteter til koordineringsfunktioner, men bør føre tilsyn med de europæiske delegerede anklageres arbejde på området;

17. er bekymret over den automatiske forbindelse mellem en europæisk anklager i hovedkontoret og en sag indgivet i hans eller hendes medlemsstat, da dette kan føre til åbenlyse problemer med hensyn til anklagernes uafhængighed og en ligelig fordeling af sagerne;

18. opfordrer derfor til en rationel organisering af myndighedens arbejdsbyrde på centralt plan; bemærker i denne forbindelse, at systemet for fordeling af sagerne blandt afdelingerne bør følge forudbestemte og objektive kriterier; foreslår også, at en særlig specialisering af afdelingerne kan overvejes på et senere tidspunkt;

19. er overbevist om, at den nødvendige viden, erfaring og ekspertise i de nationale retshåndhævelsessystemer også vil blive sikret af den europæiske anklagemyndigheds personale i hovedkontoret;

Efterforskningsforanstaltninger og anerkendelse af bevismidler

20. opfordrer lovgiveren til at sikre strømlinede procedurer for, at den europæiske anklagemyndighed kan få tilladelse til efterforskningsforanstaltninger i grænseoverskridende sager, i overensstemmelse med lovgivningen i de medlemsstater, hvor der anmodes om den pågældende foranstaltning, og hvor den gennemføres; minder om, at de to lovgivere aftalte kriterier for, at medlemsstaterne kan fremsætte anmodninger angående efterforskningsforanstaltninger på grundlag af princippet om gensidig anerkendelse i direktiv 2014/41/EU vedrørende den europæiske efterforskningskendelse i straffesager; mener, at de samme kriterier bør finde anvendelse med hensyn til efterforskningsforanstaltninger, der skal godkendes af den europæiske anklagemyndighed, særlig med hensyn til grundene til afslag;

21. opfordrer Rådet til at sikre anerkendelse af bevismidler indsamlet af den europæiske anklagemyndighed under fuld overholdelse af den relevante europæiske og nationale lovgivning i hele EU, da dette er afgørende for effektiviteten af retsforfølgningen, i henhold til artikel 6 i TEU, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention;

22. gentager, at det er nødvendigt, at den europæiske anklagemyndighed tilvejebringer al relevant materiale såvel belastende som diskulperende; understreger desuden, at det er nødvendigt at tildele mistænkte og tiltalte i enhver efterforskning, som den europæiske anklagemyndighed foretager, visse rettigheder vedrørende bevismidler, særlig:

a)           den mistænkte eller tiltalte bør have ret til at fremlægge bevismidler, som den europæiske anklagemyndighed tager i betragtning

b)          den mistænkte eller tiltalte bør have ret til at anmode om, at den europæiske anklagemyndighed indhenter alle bevismidler, der er relevante for efterforskningen, herunder ved at udpege sagkyndige og føre vidner;

23. mener, at da der kan være flere forskellige jurisdiktioner for grænseoverskridende lovovertrædelser, der henhører under den europæiske anklagemyndigheds kompetence, er det vigtigt at sikre, at de europæiske anklagere, de europæiske delegerede anklagere og de nationale retsforfølgelsesmyndigheder til fulde overholder princippet om ne bis in idem med hensyn til retsforfølgelse af lovovertrædelser, der henhører under den europæiske anklagemyndigheds kompetence;

Adgang til domstolsprøvelse

24. bekræfter, at retten til domstolsprøvelse konsekvent bør opretholdes under den europæiske anklagemyndigheds aktiviteter, og anerkender også nødvendigheden af, at den europæiske anklagemyndighed kan arbejde effektivt; mener derfor, at enhver afgørelse truffet af den europæiske anklagemyndighed bør kunne prøves ved den kompetente domstol; understreger, at afgørelser truffet af afdelingerne, såsom valget af jurisdiktion for retsforfølgelse, henlæggelse eller omfordeling af en sag eller et bødeforlæg, bør kunne underkastes domstolsprøvelse ved EU-domstolene;

25. mener, at den europæiske anklagemyndighed i forbindelse med domstolsprøvelse af alle efterforskningsmæssige og andre proceduremæssige foranstaltninger, den træffer som led i sin funktion som anklager, bør betragtes som en national myndighed ved de kompetente domstole i medlemsstaterne;

En sammenhængende retsbeskyttelse af mistænkte og tiltalte

26. minder om, at den nye myndighed bør udføre sine opgaver under fuld overholdelse af de rettigheder for mistænkte og tiltalte, der er nedfældet i artikel 6 i TEU, artikel 16 i TEUF og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og i den lovgivning, der allerede er vedtaget på EU-plan om mistænktes og tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager og om beskyttelse af personoplysninger;

27. bekræfter, at det fremtidige direktiv om retshjælp bør finde anvendelse både på alle mistænkte og tiltalte, der efterforskes eller retsforfølges af den europæiske anklagemyndighed; opfordrer medlemsstaterne til, så længe der ikke foreligger et EU-direktiv, at sikre effektiv adgang til retshjælp i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning;

28. understreger, at alle mistænkte og tiltalte, der efterforskes eller retsforfølges af den europæiske anklagemyndighed, har ret til beskyttelse af deres personoplysninger; påpeger i denne forbindelse, at behandling af personoplysninger i den europæiske anklagemyndighed skal være omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 45/2001; understreger, at eventuelle særlige bestemmelser om databeskyttelse, der er indeholdt i Rådets forordning om oprettelse af den europæiske anklagemyndighed, kun kan supplere og uddybe bestemmelserne i forordning 2001/45, og kun i det omfang, det er nødvendigt;

29.  bekræfter sin stærke vilje til at oprette en europæisk anklagemyndighed og til at gennemføre en reform af Eurojust, som Kommissionen regner med i begge sine forslag; anmoder om, at Kommissionen tilpasser sine skøn over de budgetmæssige konsekvenser af den kollegiale struktur; opfordrer til en afklaring af forholdet mellem Eurojust, den europæiske anklagemyndighed og OLAF for at differentiere deres respektive roller i beskyttelsen af EU's finansielle interesser; opfordrer Rådet og Kommissionen til at undersøge muligheden for en stærkere integreret strategi for disse agenturer for at gøre efterforskningerne mere effektive;

30. opfordrer indtrængende Rådet til at følge disse henstillinger og understreger, at de ovennævnte betingelser er vigtige for, at det kan give sin godkendelse til forslaget til Rådets forordning;

31. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

     Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0234.

(2)

     Vedtagne tekster P7_TA(2013)0444.


BEGRUNDELSE

Merværdien af den europæiske anklagemyndighed vil være, at man opnår strafferetlig efterforskning og retsforfølgning af sager om svig rettet mod EU-midler foretaget af en fælles, uafhængig myndighed på europæisk plan og øget retsforfølgelse, får en større del af de tabte beløb tilbage og styrker skatteydernes tillid til EU-institutionerne. Selv om det nuværende system fungerer godt i nogle medlemsstater, har det vist sig at være temmelig ineffektivt i EU som helhed med hensyn til retsforfølgelse og bestræbelserne på at få de tabte beløb tilbage.

Oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed bør generelt være drevet af det konkrete behov for at rette op på den nuværende situation, hvor der i otte år (2006–2013) i gennemsnit er blevet rejst tiltale i 31 % af de sager, hvor OLAF har fremsat henstillinger om retlige foranstaltninger. Det er således kun en lille del af borgernes penge, der er blevet skaffet tilbage, og det er uacceptabelt og kræver omfattende ændringer.

Ordføreren vil gerne afgive en ny interimsbetænkning, der skitserer Europa-Parlamentets politiske prioriteter og fremhæver, ud fra hvilke principper og under hvilke betingelser Parlamentet kan godkende lovgiverens forslag. Europa-Parlamentet har siden vedtagelsen af Kommissionens forslag i juli 2013 vist stor interesse og engagement i sin deltagelse i lovgivningsprocessen. Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 12. marts 2014 Rådet til i vid udstrækning at inddrage Parlamentet i sit lovgivningsarbejde og fremsatte en række politiske forslag, som omhandlede nogle af de mest afgørende aspekter: struktur, uafhængighed, beslutningsproces, kompetence, efterforskningsværktøjer, anerkendelse af bevismidler, domstolsprøvelse, retsbeskyttelse.

De retningslinjer, der hidtil er udstukket i Rådet (retlige og indre anliggender), går i retningen af et kollegialt organ bestående af en europæisk anklager pr. medlemsstat ledet af en chefanklager og en konkurrerende kompetence mellem den nye myndighed og de nationale anklagemyndigheder. Beslutningerne om disse spørgsmål vil have en positiv eller en negativ indvirkning på effektiviteten af den europæiske anklagemyndigheds arbejde og på det nye EU-organs samlede merværdi.


UDTALELSE fra Retsudvalget (26.2.2015)

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed

(COM(2013)05342013/0255(APP))

Ordfører for udtalelse: Victor Negrescu

PA_Consent_Interim

FORSLAG

Retsudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i sin betænkning:

Henvisninger

–   der henviser til udtalelse fra Retsudvalget til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender af 3. marts 2014 om forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed,

–   der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed(1),

Indstilling

1.  minder på ny om indholdet af retsudvalgets udtalelse af 3. marts 2014 og ønsker at tage et antal yderligere forhold op, herunder vedrørende nye udviklinger i drøftelserne i Rådet;

2.  understreger betydningen af at sikre uafhængigheden af den europæiske anklagemyndighed, den europæiske chefanklager og hans/hendes stedfortrædere, de europæiske anklagere og de europæiske delegerede anklagere, navnlig fra enhver utilbørlig påvirkning fra partipolitiske og nationalpolitiske organer samt forvaltningsmæssige eller retslige myndigheder, herunder de europæiske institutioner; mener, at stillingen som europæisk anklager bør være en fuldtidsstilling;

3.  bekræfter sin stærke vilje til at oprette en europæisk anklagemyndighed og til at gennemføre en reform af Eurojust som omhandlet i Kommissionens forslag til en forordning om Eurojust; er imidlertid overbevist om, at reformen af Eurojust bør stilles i bero, indtil Rådet har vedtaget en generel holdning til en europæisk anklagemyndighed; holder fast ved pakketilgangen på grund af det tætte samspil mellem en europæisk anklagemyndighed og Eurojust;

4.  mener, at den europæiske anklagemyndigheds kompetenceområde bør fastlægges entydigt for at undgå retlig usikkerhed med hensyn til de strafbare handlinger, der hører under dens kompetence; opfordrer i denne forbindelse Rådet til at præcisere Eurojusts, Europols og OLAF's kompetence, således at alle organer med ansvar for beskyttelsen af EU's finansielle interesser får klart definerede og differentierede opgaver;

5.  bifalder forslaget om, at den europæiske anklagemyndighed bør fremlægge en årlig beretning til EU-institutionerne for at sikre gennemsigtighed og vurdering af de generelle linjer i dens aktiviteter, og understreger, at dette ikke bør udgøre en måde, hvorpå en EU-institution kan påvirke den europæiske anklagemyndighed;

6.  understreger i forbindelse med udnævnelsen af den europæiske offentlige anklager og hans/hendes stedfortrædere vigtigheden af en åben, gennemsigtig og uafhængig udvælgelsesprocedure og foreslår en åben udvælgelsesprøve for ansøgere med tilstrækkelig faglighed, erfaring og kompetencer, hvorfra Kommissionen kan udvælge en række ansøgere, der efterfølgende bedømmes af et uafhængigt ekspertpanel; foreslår at fremsende listen med den forudgående udvælgelse til Europa-Parlamentet og Rådet og bemyndige Europa-Parlamentet og Rådet til at beslutte at afholde flere samtaler med de ansøgere, hvis navne er opført på listen; opfordrer derfor til fuldt ud at inddrage Europa-Parlamentet i proceduren til udvælgelse af den europæiske anklager og dennes stedfortrædere, mens den endelige afgørelse bør træffes af Rådet og godkendes af Parlamentet;

7.  anbefaler, at den europæiske anklagemyndighed er særlig opmærksom på udnævnelsen af europæiske anklagere og europæiske delegerede anklagere og på opfyldelsen af kriterierne vedrørende kvalifikationer, erhvervserfaring og uafhængighed;

8.  understreger nødvendigheden af, at den europæiske anklagemyndighed med ligeværdig omhu og uafhængigt af geografiske overvejelser og tidligere sager undersøger og efterforsker sager om alvorlige strafbare handlinger mod EU's finansielle interesser fra alle medlemsstater og heri følger en kvalitativ metode, der baserer sig på objektive kriterier;

9.  fremhæver, at det er nødvendigt at afklare, hvordan den europæiske anklagemyndighed vil samarbejde effektivt med alle medlemsstater;

10. anbefaler, at den europæiske anklagemyndighed gør en særlig indsats for at bekæmpe grænseoverskridende forbrydelser mod EU's økonomiske interesser i betragtning af kompleksiteten i disse sager og det høje fare- og skadeniveau, de skaber; mener dog, at den europæiske anklagemyndigheds kompetenceområde bør være præcist afgrænset, således at det på forhånd er muligt at afgøre, hvilke kriminelle forhold der henhører under det, og det tydeligt fremgår, hvilke kompetencer der henhører under henholdsvis den europæiske anklagemyndighed og de nationale anklagemyndigheder; foreslår i denne forbindelse at foretage en omhyggelig revision af definitionerne i artikel 13 i Kommissionens forslag om accessorisk kompetence for at undgå tilfælde af flere retssager for samme forhold og forebygge retlige smuthuller; foreslår endvidere, at de efterforskningsinstrumenter og efterforskningsskridt, som den europæiske anklagemyndighed råder over, bør være homogene, præcist afgrænsede og forenelige med alle juridiske systemer i medlemsstaterne for at sikre, at "forum shopping" kan udelukkes;

11. minder om, at alle handlinger og undersøgelser, som anklagerne og personalet i den europæiske anklagemyndighed foretager, skal ske under fuld overholdelse af retsstatsprincippet, og betoner i denne forbindelse overholdelse af princippet om uskyldsformodning indtil en endelig og uigenkaldelig domstolsafgørelse er truffet, retten til en retfærdig rettergang, retten til ikke at udtale sig, retten til forsvar og princippet om non bis in idem; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage ensartede foranstaltninger vedrørende reglerne om anerkendelse og accept af bevismidler fremlagt af den europæiske anklagemyndighed; mener navnlig, at betingelserne bør være udformet således, at de overholder alle rettigheder, der er garanteret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, den europæiske menneskerettighedskonvention og retspraksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, jf. artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union; mener, at den europæiske anklagemyndighed bør tilvejebringe alt relevant materiale såvel belastende som diskulperende;

12. beklager, at kompetenceområdet for anklagemyndigheden i dette forslag til oprettelse af en europæisk anklagemyndighed er begrænset til svig: opfordrer derfor Kommissionen til, når den europæiske anklagemyndighed engang er oprettet, at foreslå en udvidelse af dens mandat til at omfatte visse kategorier af alvorlig grænseoverskridende kriminalitet såsom organiseret kriminalitet og terrorisme;

13. opfordrer Rådet til at give oplysninger om virkningen for EU-budgettet af den nye foreslåede kollegiale struktur; mener under alle omstændigheder, at afgørelsen om valg af den kompetente ret, afgørelsen om at retsforfølge, afgørelsen om at henlægge en sag, afgørelsen om at omfordele en sag og afgørelsen om bødeforlæg alle bør træffes på centralt plan;

14. mener, at retten til domstolsprøvelse konsekvent bør opretholdes i forbindelse med alle den europæiske anklagemyndigheds aktiviteter; mener derfor, at enhver afgørelse truffet af den europæiske anklagemyndighed bør kunne prøves ved den kompetente domstol; insisterer i denne forbindelse på, at afgørelser truffet af den europæiske anklagemyndighed før eller uafhængigt af retssagen såsom en beslutning om at indlede en efterforskning, valget af jurisdiktion for retsforfølgelse, henlæggelse af en sag eller et bødeforlæg bør underkastes domstolsprøvelse ved EU-domstolene; understreger, at den europæiske anklagemyndighed bør erstatte skader forvoldt i henhold til national lovgivning på grund af ulovlige eller forkerte anklager;

15. mener, at forordningen udover bestemmelserne om den årlige rapport, som den europæiske anklagemyndighed skal fremlægge om sine aktiviteter, bør indeholde en bestemmelse om revision, så målsætningerne med oprettelsen af den europæiske anklagemyndighed og dens resultater kan efterkontrolleres med henblik på at kortlægge fejl og mangler, der bør afhjælpes.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

24.2.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

16

3

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Joëlle Bergeron, Marie-Christine Boutonnet, Jean-Marie Cavada, Kostas Chrysogonos, Therese Comodini Cachia, Mady Delvaux, Andrzej Duda, Rosa Estaràs Ferragut, Laura Ferrara, Mary Honeyball, Sajjad Karim, Gilles Lebreton, António Marinho e Pinto, Jiří Maštálka, Evelyn Regner, Pavel Svoboda, József Szájer, Axel Voss, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Pascal Durand, Heidi Hautala, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Victor Negrescu, Viktor Uspaskich

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Krisztina Morvai

(1)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0234.


SKRIVELSE FRA BUDGETKONTROLUDVALGET

Skrivelse fra Dr Inge Gräßle, formand for Budgetkontroludvalget, til Claude Moraes, formand for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Subject: Updated interim report on the proposal for a Council Regulation on the establishment of the European Public Prosecutor’s Office (COM(2013)534 – 2013/0255(APP))

Dear Mr Moraes,

I am writing to you concerning your offer to have the Committee on Budgetary Control’s (CONT) input on the updated interim report on the EPPO’s proposal, in which your Committee is preparing to express the Parliament’s position responding to the latest discussions by the Member States. I would like to thank you for the good on-going cooperation on this matter.

As emphasised in the EP’s resolution of 12 March 2014, the creation of a European Public Prosecutor’s Office represents a step further in the establishment of a European area of criminal justice and contributes to the strengthening of the tools used in the protection of the EU’s financial interests and the fight against fraud, thereby helping to increase taxpayers’ confidence in the EU. The EPPO being an exclusive legislative competence of the Council, the CONT Committee calls on the Council to fully involve the Parliament in its work.

The CONT Committee considers that it needs to be assured that the EPPO operates in full respect of, and in compliance with, fundamental rights, but that it also needs to be versatile, streamlined, efficient and capable of achieving maximum results. The EPPO should be fully independent from national governments and EU institutions and be protected from any political pressure and/or influence. Also, the scope of the EPPO competence should be unambiguously defined in order to avoid legal uncertainty as regards the criminal offences which fall within its remit. It is of the utmost importance that the Council clarifies the competences of Eurojust and OLAF so that the three existing bodies in charge of the protection of the EU’s financial interests have their respective roles clearly defined and differentiated.

In addition, we demand that the investigative tools and measures available to the EPPO are uniform, clearly identified and compatible with the legal systems of the Member States in which they are to be implemented. The rules on the admissibility of evidence, and its assessment in accordance with Article 30 of the Commission proposal, must be clear and be of uniform application in each jurisdiction covered by the EPPO, and in full compliance with procedural safeguards.

Furthermore, the CONT Committee asks for the EPPO organisational model, at central level, to have the appropriate skills, experience and knowledge so that those who are required to conduct investigations have the necessary skill sets to manage such investigations in the legal systems of the Member States concerned.

We note that in the Council a majority of Member States consider that a College of European Prosecutors would be the most appropriate structure of ensuring that the necessary level of skills and experience are available when undertaking investigations. However, we suspect that this structure might lead to a loss of independence or lead to inefficiency within the Office, and we are therefore concerned by the discussions going on in the Council about the structure and the competences of the Office.

We welcome the Council’s intention to grant the EPPO and the Member States concurrent competence to investigate crimes against the EU’s financial interests, which will help ensure that investigations are carried out at the appropriate level.

The CONT Committee asks the LIBE Committee to encourage the Council to respect the following principles:

 an open and transparent selection procedure to appoint the European Prosecutors, with the full involvement of the Parliament in the selection procedure of the European Chief Prosecutor and his/her Deputies, in order to make the Office a truly European body and to ensure its independence from national governments;

 an assignment of cases among Prosecutors according to expertise,

 the setting up of a decentralised structure – as proposed by the Commission – that enables the European Delegated Prosecutors to initiate and lead investigations in their or in another Member State, allowing for investigations to remain within national prosecution systems, while at the same time the EPPO being informed by the Prosecutor whenever an investigation is launched; thereby preventing the problems currently being experienced by OLAF, which has to rely on Member States’ authorities to provide a certain level of information for being able to fulfil its function;

 lastly, and in order to guarantee the EPPO’s efficiency, evidence collected by the Office has to be admissible before the courts of the Member States and in full compliance with the law of the Member State where the investigation took place, as well as its own rules set out in the Regulation.

We deplore the fact that the EPPO proposal is accompanied neither by a proposal for the establishment of a European Criminal Tribunal as a specialised court attached to the General Court pursuant to Article 257 TFEU, nor by a proposal for a European procedural law framework. The Committee that I preside asks for the Council to analyse these suggestions.

Furthermore the CONT Committee considers it necessary that EU officials be put on an equal footing with other Union citizens and therefore asks for Article 11(a) of the Protocol on the Privileges and Immunities of the European Union and Article 19 of the Staff Regulation of the Union to be amended accordingly, thereby allowing immediate action by the EPPO.

In the same way, the Committee asks for the EPPO proposal to be fully aligned with the current legislative proposal setting out common minimum rules governing the right to provisional legal aid for suspects or accused persons in criminal proceedings (2013/0409(COD)).

We will continue to closely follow the Council’s negotiations and we very much hope you will be able to take our requests into account when working on the draft interim report.

With kind regards,

Dr Inge Gräßle


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

9.3.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

41

13

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jan Philipp Albrecht, Martina Anderson, Malin Björk, Michał Boni, Caterina Chinnici, Ignazio Corrao, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Frank Engel, Tanja Fajon, Laura Ferrara, Lorenzo Fontana, Mariya Gabriel, Ana Gomes, Jussi Halla-aho, Monika Hohlmeier, Brice Hortefeux, Sophia in ‘t Veld, Iliana Iotova, Eva Joly, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Timothy Kirkhope, Kashetu Kyenge, Marju Lauristin, Juan Fernando López Aguilar, Monica Macovei, Barbara Matera, Roberta Metsola, Louis Michel, Claude Moraes, József Nagy, Péter Niedermüller, Soraya Post, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Helga Stevens, Traian Ungureanu, Harald Vilimsky, Udo Voigt, Beatrix von Storch, Josef Weidenholzer, Cecilia Wikström, Kristina Winberg, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Janice Atkinson, Hugues Bayet, Carlos Coelho, Pál Csáky, Dennis de Jong, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Miltiadis Kyrkos, Gilles Lebreton, Angelika Mlinar, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Barbara Spinelli, Josep-Maria Terricabras, Axel Voss

Seneste opdatering: 16. april 2015Juridisk meddelelse