BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelsen af 470-790 MHz-frekvensbåndet i EU

14.11.2016 - (COM(2016)00463 – C8-0020/2016 – 2016/0027(COD)) - ***I

Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Patrizia Toia


Procedure : 2016/0027(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A8-0327/2016
Indgivne tekster :
A8-0327/2016
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelsen af 470-790 MHz-frekvensbåndet i EU

(COM(2016)00463 – C8-0020/2016 – 2016/0027(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)00463),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0020/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 26. maj 2016[1],

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0327/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag    1

Forslag til afgørelse

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1)  I det flerårige radiofrekvenspolitikprogram, som blev indført ved afgørelse nr. 243/2012/EU16, fastsatte Europa-Parlamentet og Rådet som mål, at der senest i 2015 skulle identificeres mindst 1 200 MHz frekvenser, som kan anvendes til trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester i EU, at den fremtidige udvikling af innovative audiovisuelle medietjenester skal støttes ved at sikre, at der er tilstrækkelige frekvenser til rådighed for satellitbaseret og jordbaseret levering af sådanne tjenester, forudsat at behovet er behørigt begrundet, og at det skal sikres, at der er tilstrækkelige frekvenser til PMSE (programproduktion og særlige begivenheder).

(1)  I det flerårige radiofrekvenspolitikprogram, som blev indført ved afgørelse nr. 243/2012/EU20, fastsatte Europa-Parlamentet og Rådet som mål, at der senest i 2015 skulle identificeres mindst 1 200 MHz frekvenser, som kan anvendes til trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester i EU, at den fremtidige udvikling af innovative radio- og tv-spredningstjenester skal støttes ved at sikre, at der er tilstrækkelige frekvenser til rådighed for satellitbaseret og jordbaseret levering af sådanne tjenester, forudsat at behovet er behørigt begrundet, og at det skal sikres, at der er tilstrækkelige frekvenser til PMSE (programproduktion og særlige begivenheder).

__________________

__________________

16 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU af 14. marts 2012 om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram (EUT L 81 af 21.3.2012, s. 7).

20 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU af 14. marts 2012 om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram (EUT L 81 af 21.3.2012, s. 7).

Ændringsforslag    2

Forslag til afgørelse

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2)  Kommissionen fremhæver i sin strategi for det digitale indre marked21 betydningen af 694-790 MHz-frekvensbåndet ("700 MHz-frekvensbåndet") med hensyn til at sikre levering af bredbåndstjenester i landdistrikter og understreger behovet for en koordineret frigivelse af frekvensbåndet, samtidig med at der tages højde for de særlige behov, der gør sig gældende for audiovisuelle medietjenester.

(2)  Kommissionen fremhæver i sin strategi for det digitale indre marked21 betydningen af 694-790 MHz-frekvensbåndet ("700 MHz-frekvensbåndet") med hensyn til at sikre levering af bredbåndstjenester i landdistrikter og understreger behovet for en koordineret frigivelse af frekvensbåndet for at sikre tilgængelighed og konnektivitet, samtidig med at der tages højde for de særlige behov, der gør sig gældende for radio-/tv-spredningstjenester. Mindskelse af den digitale kløft, hvad angår såvel dækning som kendskab, er et vigtigt aspekt, der må være en prioritet, uden at der skabes nye kløfter, når brugerne tager nye teknologier i anvendelse.

__________________

__________________

21 http://ec.europa.eu/priorities/digital-single-market/index_en.htm

21 http://ec.europa.eu/priorities/digital-single-market/index_en.htm

Ændringsforslag    3

Forslag til afgørelse

Betragtning 2 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(2a)  Forbedring af forvaltningen af spektret er en forudsætning for den industrielle overgang til 5G, som vil kunne sætte Europa i centrum for innovation og skabe et gunstigt miljø for udvikling af digitale netværker og tjenester, som således maksimerer den digitale økonomis vækstpotentiale. Den europæiske økonomi vil i stigende grad være centreret omkring det digitale samfund, hvilket kræver en allestedsnærværende netdækning for at udvikle tjenester i forbindelse med tingenes internet, e-handel og europæiske cloudtjenester og for fuldt ud at kunne drage fordel af Industry 4.0 overalt i Europa.

Ændringsforslag    4

Forslag til afgørelse

Betragtning 2 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(2b)  700 MHz-frekvensbåndet udgør en mulighed for et globalt harmoniseret og koordineret spektrum for mobile bredbånd, der giver stordriftsfordele. Dette frekvensbånd bør gøre det muligt at udvikle nye innovative digitale tjenester i byområder og i landdistrikter eller afsidesliggende områder såsom e-sundhed og m-sundhed understøttet af mobiltelefoner, patientovervågningsudstyr og andre trådløse apparater samt intelligente energinet.

Ændringsforslag    5

Forslag til afgørelse

Betragtning 2 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(2c)  Europa-Parlamentet minder i sin beslutning af 19. januar 2016 med titlen "På vej mod en akt for det digitale indre marked"1a medlemsstaterne om deres tilsagn om som minimum at levere mindstemålet for nethastighed på 30 megabit pr. sekund, og fremhæver, at radiofrekvenser er essentielle ressourcer af afgørende betydning for EU’s konkurrenceevne i fremtiden og opfordrer som en prioritet til en harmoniseret og konkurrencefremmende ramme for tildeling af frekvenser og effektiv spektrumforvaltning;

 

__________________

 

1a Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0009.

Ændringsforslag    6

Forslag til afgørelse

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  Frekvenserne i 470-790 MHz-frekvensbåndet er en værdifuld ressource, når det gælder omkostningseffektiv udbygning af de trådløse net med universel dækning både inden- og udendørs. Disse frekvenser anvendes i dag i hele EU til digitalt jordbaseret tv (DTT) og trådløst PMSE-lydudstyr. De støtter udviklingen af medierne og den kreative og kulturelle sektor, som i høj grad er afhængige af denne frekvensressource for at kunne levere trådløst indhold til et bredt publikum.

(3)  Frekvenser er et offentligt gode. I 470-790 MHz-frekvensbåndet er de en værdifuld ressource, når det gælder omkostningseffektiv udbygning af de trådløse net med universel dækning både inden- og udendørs. Disse frekvenser anvendes i dag i hele EU til digitalt jordbaseret tv (DTT) og trådløst PMSE-lydudstyr. De udgør dermed nødvendige forudsætninger for adgang til og udbredelse af kulturelt indhold og af information og ideer. Samtidig med de nye distributionsformer støtter de udviklingen af medierne, forskning og den kreative og kulturelle sektor, som i høj grad er afhængige af denne frekvensressource for at kunne levere trådløst indhold til et bredt publikum.

Ændringsforslag    7

Forslag til afgørelse

Betragtning 3 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(3a)  Tildeling af 700 MHz-frekvensbåndet bør struktureres på en sådan måde, at den letter konkurrencen, og den bør gennemføres på en sådan måde, at det ikke undergraver den eksisterende konkurrence, men fremmer ny konkurrence.

Ændringsforslag    8

Forslag til afgørelse

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4)  For region 1, der omfatter Unionen, har den Internationale Telekommunikationsunions radioreglement, der er vedtaget af den verdensomspændende radiokommunikationskonference, allokeret 700 MHz-frekvensbåndet til radio-/tv-spredning og mobiltjenester (dog ikke mobiltjenester for luftfarten) på co-primær basis og 470-694 MHz-frekvensbåndet ("frekvensbåndet under 700 MHz") eksklusivt til radio-/tv-spredningstjenester på primær basis og til trådløst PMSE-lydudstyr på sekundær basis.

(4)  For region 1, der omfatter Unionen, har den Internationale Telekommunikationsunions radioreglement, der i 2015 er vedtaget af den verdensomspændende radiokommunikationskonference, allokeret 700 MHz-frekvensbåndet til radio-/TV-spredning og mobiltjenester (dog ikke mobiltjenester for luftfarten) på co-primær basis, og 470-694 MHz-frekvensbåndet ("frekvensbåndet under 700 MHz") allokeres fortsat udelukkende til radio-/TV-spredningstjenester på primær basis og til trådløst PMSE-lydudstyr på sekundær basis.

Ændringsforslag    9

Forslag til afgørelse

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Den hastigt voksende trådløse bredbåndstrafik nødvendiggør en større trådløs netkapacitet. Frekvenserne i 700 MHz-båndet giver både yderligere kapacitet og universel dækning, navnlig til de økonomisk set problematiske landdistrikter og fjerntliggende områder, til brug indendørs og til vidtrækkende maskinkommunikation. Her bør sammenhængende foranstaltninger for trådløs dækning af høj kvalitet i EU, som bygger på bedste nationale praksis for operatørernes tilladelsesforpligtelser, sigte mod at opfylde radiofrekvenspolitikprogrammets målsætning om, at alle borgere skal have adgang til bredbåndshastigheder på mindst 30 Mb/s inden 2020. På denne måde vil foranstaltningerne fremme innovative digitale tjenester og sikre socioøkonomiske fordele på langt sigt.

(5)  Den hastigt voksende trådløse bredbåndstrafik og den digitale økonomis voksende økonomiske, industrielle og sociale betydning nødvendiggør en større trådløs netkapacitet. Frekvenserne i 700 MHz-båndet giver både yderligere kapacitet og universel dækning, navnlig til de økonomisk set problematiske landdistrikter, bjergegne, øområder og andre fjerntliggende områder, til brug indendørs og til vidtrækkende maskinkommunikation. Her bør sammenhængende og koordinerede foranstaltninger for trådløs dækning af høj kvalitet i EU, som bygger på bedste nationale praksis for operatørernes tilladelsesforpligtelser, sigte mod at opfylde radiofrekvenspolitikprogrammets målsætning om, at alle borgere så hurtigt som muligt i hele Unionen skal have adgang til bredbåndshastigheder på mindst 30 Mb/s inden 2020, samt sigte mod at opnå den ambitiøse vision om gigabite-samfund i Unionen. På denne måde vil foranstaltningerne fremme innovative digitale tjenester og sikre socioøkonomiske fordele på langt sigt.

Ændringsforslag    10

Forslag til afgørelse

Betragtning 5 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(5a)  5G vil få væsentlig indvirkning, ikke alene på den digitale sektor, men på økonomierne som helhed. Især på baggrund af den langsomme udvikling af 4G og tilsvarende tjenester vil en vellykket lancering af 5G i Unionen være afgørende for den økonomiske udvikling og for den europæiske økonomis konkurrenceevne og produktivitet. Det er derfor nødvendigt, at Europa går forud ved at sikre tilstrækkeligt frekvensspektrum til en vellykket lancering og udvikling af 5G.

Ændringsforslag    11

Forslag til afgørelse

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6)  Teknisk set er det problematisk i et fælles frekvensbånd at dele frekvenser mellem brug af tovejs trådløst bredbånd (uplink og downlink) på den ene side og brug af envejs radio-/tv-spredning eller trådløst PMSE-lydudstyr på den anden side. Det betyder, at reallokeringen af 700 MHz-frekvensbåndet til tovejs jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester ville fratage brugere af DTT og trådløst PMSE-lydudstyr en del af deres frekvensressourcer. DTT og PMSE har derfor brug for lovgivningsmæssig forudsigelighed på lang sigt vedrørende tilstrækkelige ledige frekvenser, så de kan sikre bæredygtig levering og udvikling af deres tjenester, navnlig gratis tv. Der kan være behov for at træffe foranstaltninger i medlemsstaterne og på EU-plan for at sikre yderligere frekvensressourcer til brug for trådløst PMSE-lydudstyr uden for 470-790 MHz-frekvensbåndet.

(6)  Teknisk set er det problematisk i et fælles frekvensbånd at dele frekvenser mellem brug af tovejs trådløst bredbånd (uplink og downlink) på den ene side og brug af envejs radio-/tv-spredning eller trådløst PMSE-lydudstyr på den anden side. Det betyder, at reallokeringen af 700 MHz-frekvensbåndet til tovejs jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester ville fratage brugere af DTT og trådløst PMSE-lydudstyr en del af deres frekvensressourcer. DTT og PMSE har derfor brug for lovgivningsmæssig forudsigelighed på lang sigt vedrørende tilstrækkelige ledige frekvenser, så de kan sikre bæredygtig levering og udvikling af deres tjenester, navnlig gratis tv, idet de sikrer et passende miljø for investeringer, og således at de kan garantere, at målene i den nationale og europæiske audiovisuelle politik såsom social samhørighed, mediepluralisme og kulturel mangfoldighed. Der kan være behov for at træffe foranstaltninger i medlemsstaterne og på EU-plan for at sikre yderligere frekvensressourcer til brug for trådløst PMSE-lydudstyr uden for 470-790 MHz-frekvensbåndet.

Ændringsforslag    12

Forslag til afgørelse

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7)  I sin rapport til Kommissionen ("Lamy-rapporten")17 anbefalede Pascal Lamy, formanden for den højtstående gruppe for den fremtidige brug af 470-790 MHz-frekvensbåndet, at 700 MHz-frekvensbåndet skal stilles til rådighed for trådløst bredbånd inden 2020 (+/- to år). Dette vil ifølge rapporten bidrage til at nå målet om lovgivningsmæssig forudsigelighed på lang sigt for DTT ved at give adgang til frekvensbåndet under 700 MHz indtil 2030, selv om denne anvendelse vil skulle tages op til fornyet vurdering inden 2025. Lamy-rapporten anbefalede endvidere national fleksibilitet med hensyn til brugen af frekvensbåndet under 700 MHz, som er begrænset udelukkende til downlink. Når et trådløst system udelukkende anvendes til downlink, begrænses alle transmissioner, uafhængigt af teknologien, til envejstransmissioner fra centrale infrastrukturstationer som tv-sendemaster eller mobilbasestationer til bærbare eller mobile terminaler som tv-apparater eller mobiltelefoner.

(7)  I sin rapport til Kommissionen ("Lamy-rapporten")22 anbefalede Pascal Lamy, formanden for den højtstående gruppe for den fremtidige brug af 470-790 MHz-frekvensbåndet, at 700 MHz-frekvensbåndet skal stilles til rådighed for trådløst bredbånd inden 2020 (+/- to år). Dette vil ifølge rapporten bidrage til at nå målet om lovgivningsmæssig forudsigelighed på lang sigt for DTT ved at give adgang til frekvensbåndet under 700 MHz indtil 2030, selv om denne anvendelse vil skulle tages op til fornyet vurdering inden 2025. Lamy-rapporten anbefalede endvidere en "fleksibilitetsmulighed", der omfattede undersøgelse af scenarier, der muliggjorde, at brugen af spektre i frekvensbåndet under 700 MHz blev brugt til downlink-begrænsede kommunikationstjenester i tilfælde, hvor der er ingen eller kun dalende efterspørgsel efter digital-tv-tjenester på nationalt plan. Når et trådløst system udelukkende anvendes til downlink, begrænses alle transmissioner, uafhængigt af teknologien, til envejstransmissioner fra centrale infrastrukturstationer som tv-sendemaster eller mobilbasestationer til bærbare eller mobile terminaler som tv-apparater eller mobiltelefoner.

__________________

__________________

22 Rapport fra Pascal Lamy, findes på: https://ec.europa.eu/digital-agenda/en/news/report-results-work-high-level-group-future-use-uhf-band.

22 Rapport fra Pascal Lamy, findes på: https://ec.europa.eu/digital-agenda/en/news/report-results-work-high-level-group-future-use-uhf-band.

Ændringsforslag    13

Forslag til afgørelse

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8)  Frekvenspolitikgruppen anbefaler i sin udtalelse om en langsigtet strategi for den fremtidige brug af 470-790 MHz-frekvensbåndet i EU ("frekvenspolitikgruppens udtalelse"), at der vedtages en koordineret strategi i EU med henblik på at stille 700 MHz-frekvensbåndet til rådighed for trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester inden udgangen af 2020. Samtidig skal det sikres, at frekvensbåndet under 700 MHz er til rådighed udelukkende for downlink-levering af audiovisuelle medietjenester frem til 2030. Frekvenspolitikgruppen anbefaler fleksibilitet, frekvensbåndet under 700 MHz også kan anvendes til trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester udelukkende til downlink.

(8)  Frekvenspolitikgruppen anbefaler i sin udtalelse om en langsigtet strategi for den fremtidige brug af 470-790 MHz-frekvensbåndet i EU ("frekvenspolitikgruppens udtalelse"), at der vedtages en koordineret strategi i EU med henblik på at stille 700 MHz-frekvensbåndet til rådighed for trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester inden udgangen af 2020. Medlemsstaterne bør dog af behørigt begrundede årsager kunne beslutte at forsinke tilgængeligheden af båndet med op til to år. En sådan koordineret tilgang ville samtidig sikre, at frekvensbåndet under 700 MHz ville være til rådighed på lang sigt udelukkende for levering af radio- og tv-tjenester frem til 2030.

Ændringsforslag    14

Forslag til afgørelse

Betragtning 8 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(8a)  I sin meddelelse af 11. september 2013 om det indre marked for telekommunikation påpegede Kommissionen, i hvor høj grad nationale spektrumtildelingsordninger medfører et splittet indre marked på det digitale område, eftersom forskelle i tidsplanlægning, betingelserne og omkostningerne forbundet med procedurer for opnåelse af "spectrum chill investment" gør det vanskeligt at udvikle integrerede trådløse netværker mellem landene.

Ændringsforslag    15

Forslag til afgørelse

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9)  Eftersom visse medlemsstater allerede har iværksat eller afsluttet en national proces for at tillade brugen af 700 MHz-frekvensbåndet til tovejs jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester, bør Unionen øjeblikkeligt træffe foranstaltninger for at undgå opsplitning af det indre marked. Der er behov for en koordineret strategi for den fremtidige anvendelse af 470-790 MHz-frekvensbåndet, som også bør tilvejebringe lovgivningsmæssig forudsigelighed og skabe balance mellem medlemsstaternes mangfoldighed og det indre markeds målsætninger og sikre, at EU fremstår med en sammenhængende holdning på internationalt plan. I denne forbindelse bør der stilles krav om, at medlemsstaterne skal omlægge brugen af 700 MHz-frekvensbåndet i tide i overensstemmelse med Unionens og medlemsstaternes lovgivning.

(9)  Eftersom visse medlemsstater allerede har iværksat eller afsluttet en national proces for at tillade brugen af 700 MHz-frekvensbåndet til tovejs jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester, bør Unionen øjeblikkeligt træffe foranstaltninger for at undgå opsplitning af det indre marked. Der er behov for en koordineret strategi for den fremtidige anvendelse af 470-790 MHz-frekvensbåndet, som også bør tilvejebringe lovgivningsmæssig forudsigelighed og skabe balance mellem medlemsstaternes mangfoldighed og det indre markeds målsætninger og sikre, at EU fremstår med en sammenhængende holdning på internationalt plan. I denne forbindelse bør der stilles krav om, at medlemsstaterne skal omlægge brugen af 700 MHz-frekvensbåndet i tide i overensstemmelse med Unionens og medlemsstaternes lovgivning, idet der tages hensyn til medlemsstaternes særlige situationer, såsom eksisterende licenser, urimeligt høje migrations eller reallokeringsomkostninger, som ville overstige indtægter fra auktion, og geografisk placering, især hvis en medlemsstat ligger i Unionens periferi og grænser op til et tredjeland.

Ændringsforslag    16

Forslag til afgørelse

Betragtning 9 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(9a)  Medlemsstaterne bør af behørigt begrundede årsager kunne udsætte tilgængeligheden af 700 MHz-frekvensbåndet for jordbaserede systemer, der kan levere trådløse bredbåndskommunikationstjenester, til efter udløbet af en fælles EU-frist i 2020, i op til to år. Hvis en medlemsstat beslutter at forsinke tilgængeligheden af båndet, bør den underrette de andre medlemsstater og Kommissionen herom og medtage disse behørigt begrundede årsager i sin nationale køreplan. En sådan medlemsstat bør også samarbejde med nabomedlemsstater med henblik på at koordinere processen med frigivelse af 700 MHz-frekvensbåndet og inkludere oplysninger om denne koordination i sin nationale køreplan.

Ændringsforslag    17

Forslag til afgørelse

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11)  Anvendelsen af 700 MHz-frekvensbåndet til jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester bør hurtigst muligt underlægges en fleksibel tilladelsesordning. Denne ordning bør bl.a. give mulighed for, at indehavere af brugsrettigheder til frekvenserne kan handle med og lease deres eksisterende rettigheder i forbindelse med anvendelsen af artikel 9, 9a og 9b i direktiv 2002/21/EF19.

(11)  Anvendelsen af 700 MHz-frekvensbåndet til jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester bør hurtigst muligt underlægges en fleksibel tilladelsesordning. Denne ordning bør bl.a. give mulighed for, at indehavere af brugsrettigheder til frekvenserne kan handle med og lease deres eksisterende rettigheder i forbindelse med anvendelsen af artikel 9, 9a og 9b i direktiv 2002/21/EF24, idet der tages hensyn til forpligtelsen til at fremme effektiv konkurrence uden konkurrenceforvridning på det indre marked for elektroniske kommunikationstjenester under artikel 5 i afgørelse nr. 243/2012/EU, og det bemærkes, at medlemsstaterne under deres respektive vurderinger, når de tillader brug af frekvensspektre, med fuld kompetence bør tage hensyn til varigheden af licenser, operatørers forretningsplaner og disses bidrag til at nå den digitale dagsordens mål, idet man fremmer innovative digitale tjenester og langsigtede socioøkonomiske fordele i stedet for at fokusere på kortsigtede økonomiske fordele ved at give frekvensspektret til højestbydende.

__________________

__________________

19 Direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33).

24 Direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33).

Ændringsforslag    18

Forslag til afgørelse

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12)  I overensstemmelse med artikel 9 og 9a i direktiv 2002/21/EF bør medlemsstaterne, hvor det er muligt, anvende en fleksibel tilgang, ligesom de kan tillade, at der indføres alternative anvendelser udelukkende til downlink som f.eks. jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester i båndet under 700 MHz i overensstemmelse med nationale behov for distribution af audiovisuelle medietjenester til et bredt publikum. Når medlemsstaterne tillader, at båndet under 700 MHz anvendes til jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester udelukkende til downlink, bør de sikre, at en sådan brug ikke påvirker brugen af båndet under 700 MHz til digital jordbaseret radio-/tv-spredning i nabomedlemsstaterne som fastsat i den aftale, der blev indgået på den regionale radiokommunikationskonference i 200620.

(12)  I overensstemmelse med artikel 9 og 9a i direktiv 2002/21/EF bør medlemsstaterne, hvor det er muligt, anvende en fleksibel tilgang, ligesom de kan tillade, at der indføres alternative anvendelser som f.eks. jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester i båndet under 700 MHz i overensstemmelse med nationale behov for distribution af radio- og tv-tjenester til et bredt publikum i tilfælde, hvor der er ingen eller kun faldende efterspørgsel efter digitale jordbaserede tv-tjenester på nationalt plan. Sådanne scenarier bør garantere fortsat adgang til spektre for digitale tv-tjenester som primær bruger alt efter den nationale efterspørgsel. Når medlemsstaterne tillader, at båndet under 700 MHz anvendes til jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester, bør de sikre, at en sådan brug ikke påvirker brugen af båndet under 700 MHz til digital jordbaseret radio-/tv-spredning i nabomedlemsstaterne som fastsat i den aftale, der blev indgået på den regionale radiokommunikationskonference i 200625.

__________________

__________________

25 Den regionale radiokommunikationskonference i Genève i 2006 om planlægning af den digitale jordbaserede radio-/tv-spredningstjeneste i dele af region 1 og 3 i frekvensbåndene 174-230 MHz og 470-862 MHz (RRC-06).

25 Den regionale radiokommunikationskonference i Genève i 2006 om planlægning af den digitale jordbaserede radio-/tv-spredningstjeneste i dele af region 1 og 3 i frekvensbåndene 174-230 MHz og 470-862 MHz (RRC-06).

Ændringsforslag    19

Forslag til afgørelse

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13)  Under alle omstændigheder bør brugen af frekvenser i 470-694 MHz-frekvensbåndet tages op til fornyet vurdering på EU-plan senest i 2025. En sådan vurdering bør også tage hensyn til den planlagte revurdering af anvendelsen af dette frekvensbånd på den verdensomspændende radiokommunikationskonference i 2023. Ved ændringer i anvendelsen af frekvensbåndet under 700 MHz bør der tages hensyn til den teknologiske udvikling, forbrugeradfærd, betydningen af at fortsætte leveringen af gratis tv-tjenester21 og sociale, økonomiske og kulturelle mål af almen interesse. I denne forbindelse er det nødvendigt at foretage undersøgelser af de tekniske og lovgivningsmæssige betingelser for sameksistens mellem etablerede og nye frekvensanvendelser i frekvensbåndet under 700 MHz. Sådanne undersøgelser kan sikre sammenhæng mellem de tiltag, der træffes af forskellige medlemsstater om fleksibel og effektiv frekvensanvendelse, og vil gøre det muligt at træffe tekniske harmoniseringsforanstaltninger for brug af og sameksistens i dette bånd. Sådanne undersøgelser og foranstaltninger kan udarbejdes i henhold til beslutning nr. 676/2002/EF.

(13)  Under alle omstændigheder bør brugen af frekvenser i 470-964 MHz-frekvensbåndene tages op til fornyet vurdering på EU-plan i god tid inden den planlagte revurdering af anvendelsen af dette frekvensbånd på den verdensomspændende radiokommunikationskonference i 2023. Ved ændringer i anvendelsen af frekvensbåndet under 700 MHz bør der tages hensyn til den teknologiske udvikling, forbrugeradfærd, betydningen af at fortsætte leveringen af gratis tv-tjenester26 og sociale, økonomiske og kulturelle mål af almen interesse. I denne forbindelse er det nødvendigt at foretage undersøgelser af de tekniske og lovgivningsmæssige betingelser for sameksistens mellem etablerede og nye frekvensanvendelser i frekvensbåndet under 700 MHz. Sådanne undersøgelser kan sikre sammenhæng mellem de tiltag, der træffes af forskellige medlemsstater om fleksibel og effektiv frekvensanvendelse, og vil gøre det muligt at træffe tekniske harmoniseringsforanstaltninger for brug af og sameksistens i dette bånd. Sådanne undersøgelser og foranstaltninger kan udarbejdes i henhold til beslutning nr. 676/2002/EF.

__________________

__________________

26 Jf. Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU ("direktivet om audiovisuelle medietjenester").

26 Jf. Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU ("direktivet om audiovisuelle medietjenester").

Ændringsforslag    20

Forslag til afgørelse

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

14)  Medlemsstaterne bør vedtage sammenhængende nationale køreplaner for at gøre det lettere at anvende 700 MHz-båndet til jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester og samtidig sikre kontinuitet for de radio-/tv-spredningstjenester, der forlader båndet. Når køreplanerne er vedtaget, bør medlemsstaterne formidle dem på en gennemsigtig måde i Unionen. Køreplanerne bør omfatte aktiviteter og tidsplaner for omlægning af frekvensanvendelsen, teknisk udvikling vedrørende net og slutbrugerudstyr, sameksistens mellem radio- og ikkeradioudstyr, eksisterende og nye tilladelsesordninger og oplysninger om muligheden for at tilbyde kompensation for eventuelle migreringsomkostninger for bl.a. at undgå omkostninger for slutbrugerne. Såfremt medlemsstaterne har til hensigt at opretholde DTT, bør der i køreplanerne navnlig lægges vægt på at gøre det lettere at opgradere radio-/tv-udstyr til mere frekvenseffektive teknologier såsom avancerede videoformater (f.eks. HEVC) eller signaltransmissionsteknologier (f.eks. DVB-T2).

(14)  Medlemsstaterne bør vedtage sammenhængende og koordinerede nationale køreplaner for at gøre det lettere at anvende 700 MHz-båndet til jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester og samtidig sikre kontinuitet for de radio-/TV-spredningstjenester, der forlader båndet. Når køreplanerne er vedtaget, bør medlemsstaterne formidle dem på en gennemsigtig måde i Unionen. Køreplanerne bør omfatte aktiviteter og tidsplaner for omlægning af frekvensanvendelsen, teknisk udvikling vedrørende net og slutbrugerudstyr, sameksistens mellem radio- og laboratorieudstyr, eksisterende og nye aftrædelsesordninger, mekanismer til at undgå skadelig interferens med frekvensbrugere i tilstødende bånd og oplysninger om muligheden for at tilbyde kompensation for eventuelle leveringsomkostningers, hvor disse måtte opstå, for bl.a. at undgå omkostninger for slutbrugerne. Såfremt medlemsstaterne har til hensigt at opretholde DTT, bør der i køreplanerne navnlig lægges vægt på at gøre det lettere at opgradere radio-/tv-udstyr til mere frekvenseffektive teknologier såsom avancerede videoformater (f.eks. HEVC) eller signaltransmissionsteknologier (f.eks. DVB-T2).

Ændringsforslag    21

Forslag til afgørelse

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15)  Omfanget af og mekanismen ved en eventuel kompensation for at gennemføre overgangen i brugen af frekvenser i 470-790 MHz-frekvensbåndet bør analyseres i overensstemmelse med de relevante nationale bestemmelser, jf. artikel 14 i direktiv 2002/20/EF27 og skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 107 og 108 i TEUF.

(15)  Omfanget af og mekanismen ved en eventuel kompensation for at gennemføre overgangen i brugen af frekvenser i 470-790 MHz-frekvensbåndet bør analyseres i overensstemmelse med de relevante nationale bestemmelser, jf. artikel 14 i direktiv 2002/20/EF27 og skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 107 og 108 i TEUF. Medlemsstaterne bør i betragtning af frekvensbåndets høje værdi, hvad angår anvendelse til trådløst bredbånd, udnytte indtægterne fra tildelingsprocedurer eller andre afgifter, der kan forventes at overstige migrationsomkostningerne betragteligt. Kommissionen bør have mulighed for at yde vejledning til medlemsstaterne om passende og omgående kompensation for at lette overgangen i spektrumanvendelsen. Medlemsstaterne bør navnlig tage hensyn til vigtigheden af omgående kompensation for slutbrugere.

__________________

__________________

27 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 21).

27 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 21).

Ændringsforslag    22

Forslag til afgørelse

Artikel 1 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1)  Medlemsstaterne tillader inden den 30. juni 2020, at 694-790 MHz-frekvensbåndet anvendes til jordbaserede systemer, som kan levere trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester på de harmoniserede tekniske betingelser, som Kommissionen fastsætter i henhold til artikel 4 i beslutning 676/2002/EF. Medlemsstaterne gennemfører om nødvendigt tilladelsesprocessen eller ændrer de relevante eksisterende rettigheder til at bruge frekvenserne i overensstemmelse med direktiv 2002/20/EF for at muliggøre denne anvendelse.

1)  Medlemsstaterne tillader inden den 30. juni 2020, at 694-790 (”700 MHz”) MHz-frekvensbåndet anvendes til jordbaserede systemer, som kan levere trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester på de harmoniserede tekniske betingelser, som Kommissionen fastsætter i henhold til artikel 4 i beslutning 676/2002/EF. Medlemsstaterne kan dog forsinke tilgængeligheden af dette bånd i op til to år af behørigt begrundede årsager i overensstemmelse med bilaget. Hvis en medlemsstat gør dette, meddeler den dette til de andre medlemsstater og Kommissionen og indføjer disse behørigt begrundede årsager i sin nationale køreplan, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 5. Medlemsstaterne gennemfører om nødvendigt tilladelsesprocessen eller ændrer de relevante eksisterende rettigheder til at bruge frekvenserne i overensstemmelse med direktiv 2002/20/EF for at muliggøre denne anvendelse.

 

Medlemsstater, der forsinker anvendelsen af 700 MHz-frekvensbåndet under første afsnit, samarbejder med nabomedlemsstater med henblik på at koordinere processen med frigivelse af frekvensbåndet til trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester og indføje oplysninger om denne koordination i deres nationale køreplan, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 5.

Ændringsforslag    23

Forslag til afgørelse

Artikel 1 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a.  Denne afgørelse berører ikke medlemsstaternes ret til at tilrettelægge og anvende deres frekvenser med henblik på at opretholde den offentlige orden og den offentlige sikkerhed samt at sikre forsvaret.

Ændringsforslag    24

Forslag til afgørelse

Artikel 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne giver inden den 30. juni 2022 tilladelse til at overføre eller lease rettighederne til at anvende frekvenserne til elektroniske kommunikationstjenester i 694-790 MHz-frekvensbåndet.

Medlemsstaterne giver tilladelse til at overføre eller lease rettighederne til at anvende frekvenserne i spektret for jordbaserede systemer, der kan levere trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester i 700 MHz-frekvensbåndet i efter åbne og gennemsigtige procedurer fra den dato, hvor disse rettigheder gives.

Ændringsforslag    25

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Når medlemsstaterne giver tilladelse til at anvende 694-790 MHz-frekvensbåndet eller ændrer eksisterende rettigheder til at anvende 694-790 MHz-frekvensbåndet, træffer de alle nødvendige foranstaltninger til at sikre dækning af høj kvalitet for deres befolkning og område ved hastigheder på mindst 30 Mb/s, både indendørs og udendørs, herunder om nødvendigt i forudbestemte nationale prioriterede områder og langs de store landtransportveje. Sådanne foranstaltninger kan omfatte betingelser, der letter eller tilskynder til deling af netinfrastruktur eller frekvenser i overensstemmelse med EU-retten.

1.  Når medlemsstaterne giver tilladelse til at anvende 700 MHz-frekvensbåndet eller ændrer eksisterende rettigheder til at anvende 700 MHz-frekvensbåndet, træffer de alle nødvendige foranstaltninger til at sikre en konsekvent og vedvarende dækning af høj kvalitet for hele deres befolkning og område ved de størst mulige bredbåndshastigheder og hastigheder på mindst 30 Mb/s, både indendørs og udendørs, herunder dækning om nødvendigt i forudbestemte nationale prioriterede områder og langs de store landtransport, for at muliggøre trådløse applikationer og en europæisk førerposition inden for nye digitale tjenester med henblik på at bidrage effektivt til Unionens økonomiske vækst. Medlemsstaterne kan tage passende hensyn til muligheden for at sikre, at virtuelle mobilnetoperatører (MVNO) har mulighed for at opnå engrosadgang til frekvenser, og til muligheden for at udvide den geografiske dækning af MVNO’er. Sådanne foranstaltninger kan omfatte betingelser, der letter eller tilskynder til deling af netinfrastruktur eller frekvenser i overensstemmelse med EU-retten.

 

Kommissionen fremmer, hvor det er gennemførligt, muligheden for auktioner tilrettelagt i fællesskab, hvilket således bidrager til de paneuropæiske strukturer.

Ændringsforslag    26

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Med henblik herpå skal medlemsstaterne vurdere og indhente rådgivning om behovet for at knytte betingelser til brugsrettigheder til frekvenser i 694-790 MHz-frekvensbåndet.

2.  Med henblik på at opfylde forpligtelserne i stk. 1 skal medlemsstaterne vurdere og indhente rådgivning om behovet for at knytte betingelser til brugsrettigheder til frekvenser i 700 MHz-frekvensbåndet.

Ændringsforslag    27

Forslag til afgørelse

Artikel 4 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1)  Medlemsstaterne sikrer, at 470-694 MHz-frekvensbåndet eller dele af båndet er til rådighed for jordbaseret levering af audiovisuelle medietjenester til et bredt publikum, herunder gratis tv, og for trådløst PMSE-lydudstyr baseret på de nationale radio-/tv-spredningsbehov. Medlemsstaterne sikrer, at enhver anden anvendelse af 470-694 MHz-frekvensbåndet i deres territorium ikke forårsager skadelig interferens med den jordbaserede levering af audiovisuelle medietjenester i en nabomedlemsstat.

1.  Medlemsstaterne sikrer, at 470-694 MHz-frekvensbåndet mindst indtil 2030 er til rådighed for jordbaseret levering af radio- og tv-spredningstjenester til et bredt publikum, herunder gratis tv og innovative brugerdrevne initiativer, og for trådløst ØMSE-lydudstyr baseret på de nationale behov, idet der også tages hensyn til princippet om teknologisk neutralitet. Medlemsstaterne skal med henblik herpå fremme samarbejdet mellem radio- og tv-sendere, deres operatører og mobile operatører for at fremme konvergensen af audiovisuelle platforme og internetplatforme og delt anvendelse af frekvensspektre.

 

De enkelte medlemsstater sikrer, at enhver anden anvendelse af 470-694 MHz-frekvensbåndet i deres territorier er kompatibel med dets nationale radio- og tv-spredningsbehov og ikke forårsager skadelig interferens med den jordbaserede levering af radio- og tv-spredningstjenester i en nabomedlemsstat.

Ændringsforslag    28

Forslag til afgørelse

Artikel 4 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2)  Hvis medlemsstaterne giver tilladelse til at anvende frekvenser i 470-694 MHz-frekvensbåndet for jordbaserede systemer, som kan levere andre elektroniske kommunikationstjenester end tv-spredningsnet, skal en sådan anvendelse begrænses udelukkende til downlink. En sådan anvendelse indskrænker ikke de forpligtelser, der følger af internationale aftaler og EU-retten.

2.  Hvis medlemsstaterne giver tilladelse til at anvende frekvenser i 470-694 MHz-frekvensbåndet for jordbaserede systemer, som kan levere andre elektroniske kommunikationstjenester end tv-spredningsnet, skal en sådan anvendelse tage hensyn til de nationale behov for distribution af radio- og tv-spredningstjenester til et bredt publikum. En sådan anvendelse indskrænker ikke de forpligtelser, der følger af internationale aftaler såsom grænseoverskridende aftaler om frekvenskoordinering og EU-retten.

Ændringsforslag    29

Forslag til afgørelse

Artikel 5 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 30. juni 2017 deres nationale plan og tidsplan ("nationale køreplan") for opfyldelsen af deres forpligtelser efter artikel 1 og 4 i denne afgørelse

1.   Medlemsstaterne vedtager og offentliggør så snart som muligt og under alle omstændigheder senest 30. juni 2018 deres nationale plan og tidsplan ("nationale køreplan"), herunder detaljerede skridt, for opfyldelsen af deres forpligtelser efter artikel 1 og 4 i denne afgørelse. De udarbejder disse nationale køreplaner, idet de sikrer deltagelse af alle relevante interesserede parter.

 

I tilfælde af, at en medlemsstat forsinker tilladelsen til anvendelse af 700 MHz-frekvensbåndet ud over den 30. juni 2020, skal dens nationale køreplan indeholde behørigt begrundede årsager i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1. Frekvenspolitikgruppen skal som en prioritet vedtage en udtalelse om enhver national køreplan, der indebærer en sådan forsinkelse.

Ændringsforslag    30

Forslag til afgørelse

Artikel 5 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

For at sikre at anvendelsen af 694-790 MHz-frekvensbåndet sker i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, indarbejder medlemsstaterne i deres nationale køreplaner, hvor det er relevant, oplysninger om foranstaltninger, der har til formål at begrænse konsekvenserne af den forestående overgang for offentligheden og brugerne af trådløst PMSE-lydudstyr og at lette rettidig adgang til interoperabelt udstyr og modtagere til tv-spredningsnet på det indre marked.

2.   For at sikre at anvendelsen af 700 MHz-frekvensbåndet sker i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, indarbejder medlemsstaterne i deres nationale køreplaner, hvor det er relevant, oplysninger om foranstaltninger, herunder støtteforanstaltninger, der har til formål at begrænse konsekvenserne af den forestående overgang for offentligheden og brugerne af trådløst PMSE-lydudstyr og at lette rettidig adgang til interoperabelt udstyr og modtagere til tv-spredningsnet på det indre marked.

Ændringsforslag    31

Forslag til afgørelse

Artikel 5 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 5 a

 

1.  Medlemsstaterne kan, hvor det er relevant og i overensstemmelse med EU-retten, sikre, at de direkte omkostninger, især for slutbrugere, forbundet med migration eller reallokering af frekvensanvendelse kompenseres tilstrækkeligt og hurtigt og på en gennemsigtig måde med henblik på at lette overgangen i frekvensanvendelse til mere frekvenseffektive teknologier såsom DVB-T2 eller HEVC.

 

2.  Kommissionen bør i samarbejde med medlemsstaterne give medlemsstaterne vejledning i, hvordan de får passende kompensation for at lette overgangen i frekvensanvendelsen.

Ændringsforslag    32

Forslag til afgørelse

Artikel 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Senest den 1. januar 2025 foretager Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne en vurdering og aflægger rapport til Rådet og Parlamentet om udviklingen i anvendelsen af 470-694 MHz-frekvensbåndet under hensyntagen til de sociale, økonomiske, kulturelle og teknologiske aspekter, der påvirker anvendelsen af båndet i henhold til artikel 1 og 4. I rapporten vurderes det, om det er nødvendigt at ændre anvendelsen af 470-694 MHz-frekvensbåndet eller en del deraf i EU.

Senest den 1. januar 2023 foretager Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne en vurdering og aflægger rapport til Rådet og Parlamentet om udviklingen i anvendelsen af 470-960 MHz-frekvensbåndet med henblik på at udvikle en fælles holdning om revisionen af dette frekvensbånd på verdensradiokonferencen i 2023. Ved vurderingen skal der tages hensyn til de sociale, økonomiske, kulturelle og teknologiske aspekter, der påvirker anvendelsen af båndet i henhold til artikel 1 og 4, den fortsatte teknologiske udvikling, ændringer i forbrugeradfærd samt forbindelseskravene for at fremme vækst og innovation i Unionen. I rapporten vurderes det, om det er nødvendigt at ændre anvendelsen af 470-694 MHz-frekvensbåndet eller en del deraf i EU.

Ændringsforslag    33

Forslag til afgørelse

Bilag

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Bilag

 

Begrundede årsager til en forsinkelse af tilgængeligheden af 700 MHz-frekvensbåndet til jordbaserede systemer, der kan levere trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester til senere end 30. juni 2020 (artikel 1, stk. 1)

 

Medlemsstaterne kan forsinke tilgængeligheden af 700 MHz-frekvensbåndet indtil 30. juni 2022 på grundlag af en eller flere af følgende behørigt begrundede årsager:

 

a)  uløste grænseoverskridende koordineringsproblemer, der medfører skadelig interferens

 

b)  behovet for at sikre teknisk migrering til avancerede radio-/TV-spredningsstandarder for store befolkningsgrupper

 

c)  finansielle omkostninger ved overgangen, der overstiger de forventede indtægter fra tildelingsprocedurer

 

d)  force majeure.

  • [1]  EUT C 303 af 19.8.2016, s. 127.

BEGRUNDELSE

Tingenes internet, cloud og mobilkommunikationstjenester, digitalisering af industrisektorerne (Industri 4.0) og effektivisering af den offentlige forvaltning (e-forvaltning) er blot nogle få eksempler på konnektivitetstjenester, der er i rivende udvikling på globalt plan, og det stiller ikke alene krav til hastigheden, men kræver også kommunikationsnet, der er i stand til at transportere mange data, der skal kunne nå ud til såvel tætbefolkede områder som afsidesliggende egne. Fuldendelsen af Den Digitale Union sker også gennem nye transmissionsteknologier og datamodtagelse, og det er nødvendigt med radiofrekvensspektre af høj kapacitet til trådløs kommunikation.

Dette forslag til afgørelse, som Kommissionen vedtog den 2. februar, indeholder foranstaltninger, der indgår i strategien for det digitale indre marked, COM(2015)192, herunder blandt andet specifikke forslag om koordineret frigivelse af 694-790 MHz-båndet ("700 MHz-båndet"), som er særlig velegnet til levering af bredbåndstjenester i landdistrikter. I den forbindelse vil der blive taget hensyn til de særlige behov med hensyn til distribution af audiovisuelt indhold.

Formålet med dette forslag er at skabe ensartethed på EU-plan for tildeling af frekvenser, hvilket gør det muligt at give virksomheder og borgere trådløs konnektivitet med høj hastighed.

Tilgængeligheden af ​​et bredt spektrum er en af ​​de væsentlige betingelser for spredning af bredbåndstjenester. Det, at spektret forvaltes nationalt, medfører imidlertid, at der gælder meget forskellige vilkår i de enkelte medlemsstater, hvad angår varigheden af ​​licenser og dækningskrav, og det er derfor nødvendigt at ændre styringen og reguleringen af denne ressource for at sikre en mere effektiv udnyttelse og prioritere aktiviteter, der giver flere tjenester og bedre ydeevne for alle brugere.

I betragtning af, at den mobile internettrafik i 2020 vil være vokset til det ottedobbelte af, hvad den er i dag, vil det være nødvendigt at styrke nettenes kapacitet: Frekvenserne i 700 MHz-båndet giver yderligere kapacitet og universel dækning, navnlig til landdistrikter og fjerntliggende områder, der har vanskeligt ved at finansiere udgifterne til investering i infrastruktur. I den forbindelse bør harmoniserede foranstaltninger til fordel for en trådløs dækning af høj kvalitet medvirke til at nå målet med EU's flerårige program på området for radiofrekvenser om at sikre alle borgere adgang til ultrahøje bredbåndshastigheder på mindst 30 Mbit/s inden 2020.

Baggrund for forslaget

Trådløs netforbindelse kræver adgang til frekvenserne i de bånd, der ligger under 1 GHz, som er bedst egnede til såvel bred dækning som høje hastigheder.

790-862 MHz-båndet (kendt som 800 MHz) var den første del af UHF-båndet (470-862 MHz), der blev reallokeret til trådløse bredbåndstjenester i EU.

UHF-båndet (ultrahøje frekvenser), der dækker frekvensområdet 470-790 MHz, anvendes for øjeblikket til digital jordbaseret tv (DTT) og lydudstyr til realisering af programmer og særlige arrangementer (PMSE-lydudstyr), der er i det væsentlige er trådløst.

I 2012 blev det på Den Internationale Telekommunikationsunions (ITU's) verdensradiokonference fastslået, at 700 MHz-båndet fra 2015 skulle allokeres til både radio-/tv-spredning og mobile tjenester i den region, der omfatter Den Europæiske Union.

I 2014 fremlagdes konklusionerne fra den såkaldte Lamy-rapport, hvori det anbefales at stille 700 MHz-båndet til rådighed for trådløst bredbånd i 2020 (+/- to år), samtidig med at der blev garanteret jordbaseret adgang til spektret af frekvensbåndet under 700 MHz indtil 2030, selv om situationen ville blive taget op til fornyet overvejelse i 2025.

En lignende udtalelse blev vedtaget med Frekvenspolitikgruppen (RSPG), som er oprettet af Kommissionen og har en rådgivende funktion i forbindelse med frekvensforvaltningspolitikker.

I 2015 afsluttede konferencen de internationale forhandlinger om tekniske og lovgivningsmæssige parametre for brugen af 700 MHz-båndet, og den eksklusive tildeling af frekvensbåndet under 700 MHz til transmissionstjenester blev fastholdt.

Ordføreren går fuldt ud ind for målene med fuldstændig udbredelse af bredbånd i Europa og levering af innovative tjenester for borgere og virksomheder og udtrykker sin støtte til Kommissionens forslag, men påpeger dog nødvendigheden af, at der foretages ændringer på følgende punkter:

I artikel 1 er det fastlagt, at medlemsstaterne indtil den 30. juni 2020 skal stille frekvensbåndet 694-790 MHz (det såkaldte "700 MHz-frekvensbånd") til rådighed for trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester, og at de fra denne dato vil have mulighed for udelukkende at bruge båndet til at levere tjenester, der opfylder de tekniske betingelser, som vil blive fastlagt af Kommissionen. I betragtning af den manglende ensartethed de forskellige medlemsstater imellem, der også blev fastslået i Lamy-rapporten, finder ordføreren det hensigtsmæssigt at tillade en fleksibilitet på højst to år, som vil gøre det muligt for medlemsstaterne at vente med at afstå dele spektret, hvis velbegrundede årsager berettiger dertil. Medlemsstaterne vil desuden med henblik på at bruge det pågældende frekvensbånd være nødt til at indgå alle de nødvendige grænseoverskridende frekvenskoordinationsaftaler inden for Unionen inden den 31. december 2017. Dette vil bane vej for fremtidig brug af frekvensbåndet uden nogen grænseoverskridende interferens.

I artikel 2 er det fastlagt, at medlemsstaterne senest den 30. juni 2022 skal tillade overdragelse eller udlejning af brugsrettigheder til spektret til elektroniske kommunikationstjenester inden for 700 MHz-frekvensbåndet, hvilket gør brugsrettighederne inden for dette frekvensbånd salgbare. Eftersom denne artikels ordlyd giver visse fortolkningsvanskeligheder med hensyn til, hvem bestemmelsen præcist er henvendt til, mener ordføreren, at kun det kun er dem, der får tildelt de nye brugsrettigheder (trådløse bredbåndskommunikationstjenester), som vil kunne nyde godt af brugsrettighederne til spektret.

Artikel 3 fastlægger, at medlemsstaterne, når de giver tilladelse til brug af frekvensbåndet eller ændrer eksisterende brugsrettigheder, skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre dækning af høj kvalitet med en hastighed på mindst 30 Mbit/s, både indendørs og udendørs, ad de vigtigste jordbaserede transportkorridorer. Ordføreren er enig med Kommissionens i, at EU vil kunne spille en førende rolle i nye og innovative tjenester og derved bidrage effektivt til den økonomiske vækst.

Artikel 4 omhandler frekvensbåndet 470-694 MHz (det der ligger under 700 MHz) og bestemmer, at medlemsstaterne stiller dette spektrum eller dele heraf til rådighed for jordbaseret levering af audiovisuelle medietjenester til et bredt publikum og til brug af lydudstyr til realisering af programmer og særlige arrangementer (PMSE), der transmitteres trådløst. Ordføreren glæder sig over Kommissionens afgørelse om at bevare brugen af båndet under 700 MHz til udbud af audiovisuelle medietjenester, men finder det dog nødvendigt at garantere sikkerheden for investeringer til radio- og tv-operatører frem til 2030, som det også påpeges i Lamy-rapporten. Denne afgørelse vil under alle omstændigheder blive taget op til revision på Verdensradiokonferencen i 2023. Ændringerne bør tage højde for den teknologiske udvikling, forbrugeradfærden, betydningen af fortsat at levere gratis fjernsynstjeneste samt de almene sociale, økonomiske og kulturelle behov.

Angående artikel 5 mener ordføreren, at medlemsstaterne bør fastlægge og meddele deres egen køreplan til de andre EU-lande, og det forventes, at de senest den 30. juni 2018 opfylder deres forpligtelser med hensyn til reallokering af 700 MHz-frekvensbåndet til trådløst bredbånd. Der skal gives passende tid til fastlæggelse af de nationale køreplaner, fordi det er nødvendigt at fastlægge tidsplanen og de enkelte faser i overgangen på en detaljeret måde for også at gøre det lettere at koordinere frekvenserne mellem medlemsstaterne og for at undgå skadelig interferens.

Ordføreren ønsker også at understrege, at foranstaltningerne i forbindelse med disse afgørelser ikke må blive til byrde for forbrugerne, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at sikre, at der om fornødent ydes kompensation under forløbet af denne overgang (art. 5a ny).

I forbindelse med artikel 6 håber ordføreren, at evalueringen af denne afgørelses virkninger vil foreligge inden 2023, så Den Europæiske Union kan tale med én stemme under forhandlingerne i internationale fora, idet der også må tages hensyn til den hurtige udvikling i sektoren samt de sociale, økonomiske, kulturelle og teknologiske aspekter, der vil få betydning for brugen af frekvensbåndet eller dele heraf.

UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (24.6.2016)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelsen af 470-790 MHz-frekvensbåndet i EU
(COM(2016)0043 – C8-0020/2016 – 2016/0027(COD))

Ordfører for udtalelse: Stefano Maullu

KORT BEGRUNDELSE

UHF-båndet (ultrahøje frekvenser), som for øjeblikket anvendes til digitalt jordbaseret tv (DTT) og til trådløse mikrofoner i forbindelse med programproduktion og særlige begivenheder (PSME), befinder sig i området 470-790 MHz.

Der er en stadig stigende efterspørgsel efter trådløse bredbåndstjenester: Den mobile datatrafik lægger mere og mere pres på den eksisterende netværkskapacitet. Efterspørgslen efter yderligere frekvensressourcer er derfor stigende.

Med dette forslag sigter Kommissionen mod at imødekomme dette problem ved at foreslå en afbalanceret langsigtet tilgang til anvendelsen af UHF-båndet:

-  Kommissionen foreslår en fælles tidsplan for at stille 700 MHz-båndet (694-790 MHz) til rådighed for trådløs bredbåndskommunikation på en effektiv måde og under harmoniserede tekniske betingelser med relevante koordineringsforanstaltninger til støtte for denne overgang. 700 MHz-båndet bør allokeres til trådløs bredbåndskommunikation inden den 30. juni 2020 i alle medlemsstater.

-  Kommissionen fastsætter en langsigtet prioritet for fordelingen af audiovisuelle medietjenester til offentligheden i frekvensbåndet under 700 MHz (470-694 MHz) samt en fleksibel tilgang til anvendelsen af frekvenser for at tage hensyn til medlemsstaternes forskellige udbredelsesgrad af digitalt jordbaseret tv (DTT). Det betyder, at dette frekvensbånd som en prioritet stadig vil være tilgængeligt for audiovisuelle tjenester, men Kommissionen indfører muligheden for "fleksibilitet", der under visse betingelser giver andre tjenester adgang til frekvensbåndet.

Ordføreren glæder sig over Kommissionens tilsagn om at imødekomme de særlige behov for distribution af audiovisuelt indhold, men vil i denne udtalelse ikke desto mindre give udtryk for sine betænkeligheder på tre vigtige områder:

-  Fristen for reallokeringen af 700 MHz-båndet.

Det er en kæmpe udfordring at flytte DTT-tjenester ud af 700 MHz-båndet, navnlig i de medlemsstater, hvor DTT er den vigtigste platform for tv-modtagelse.

Situationen er ikke ensartet på EU-plan: Frankrig og Tyskland har allerede bortauktioneret 700 MHz-båndet til mobiltjenester, mens Sverige og Finland har lagt planer for at omlægge brugen af 700 MHz-båndet inden for de nærmeste år. De fleste medlemsstater har imidlertid udstedt licenser til brugen af 700 MHz-båndet til radio-/tv-spredning, der gælder til efter 2020.

Ved at fastsætte en streng tidsfrist for at rydde 700 MHz-båndet for DTT inden den 30. juni 2020 inddrager Kommissionen den ekstra tid, som der er behov for i visse medlemsstater.

Ordføreren foreslår derfor at udvide fristen til den 31. december 2022 (artikel 1) for at give medlemsstaterne tid nok til at sikre, at 700 MHz-båndet bliver tilgængeligt for anvendelse til mobilkommunikation. Dette er i overensstemmelse med forslaget i Lamy-rapporten (2020 +/- to år).

-  Indførelsen af en mulighed for "fleksibilitet" i forbindelse med udbredelsen af alternative teknologier i frekvensbåndet under 700 MHz, dvs. udelukkende til downlink af jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester.

Som det blev foreslået i Lamy-rapporten og som frekvenspolitikgruppen anbefalede i sin udtalelse fra 2015, bør det sikres, at frekvensbåndet under 700 MHz (470-694 MHz) er til rådighed for radio-/tv-spredning (DTT) mindst frem til 2030.

Ordføreren mener derfor, at muligheden for "fleksibilitet" ikke på nuværende tidspunkt er nødvendig, og foreslår, at denne mulighed (artikel 4) slettes fra forslaget, og at frekvensbåndet under 700 MHz fortsat bør anvendes til digital radio-/tv-spredning mindst frem til udgangen af 2030 (ny artikel 6) med en planlagt revision i 2025.

Ordføreren mener også, at en sådan mulighed først ville kræve en grundig undersøgelse og en testperiode, og at den kun bør overvejes på længere sigt, hvis den er kompatibel med radio-/tv-spredningen i de pågældende medlemsstater og klart bakkes op af efterspørgslen på markedet.

Ordførerens forslag er i denne henseende i overensstemmelse med "20-25-30"-konklusionerne i Lamy-rapporten.

-  Ordføreren ønsker også at rejse spørgsmålet om migreringsomkostninger og interferens.

Frigivelse af 700 MHz-båndet fra radio-/tv-spredning kræver tekniske tilpasninger af DTT-nettet på grund af frekvensændringen. Forbrugerne bliver tvunget til at udskifte deres udstyr i hjemmet, og radio-/tv-selskaberne bliver nødt til at foretage ændringer i deres infrastruktur. Dette medfører yderligere omkostninger.

Tidligere erfaringer fra frigivelsen af 800 MHz-båndet har desuden vist, at der kan forekomme interferens med radio-/tv-spredningen i tilstødende bånd. Det er afgørende at sikre, at DTT vil blive beskyttet mod skadelig interferens.

I denne henseende foreslår ordføreren, at medlemsstaterne bør sikre rettidig adgang til yderligere midler til dækning af migreringsomkostninger og omkostninger i forbindelse med foranstaltninger til begrænsning af interferens med radio-/tv-spredningen samt konkrete garantier/mekanismer med henblik på at undgå interferens mellem anvendelsen af 700 MHz-båndet til mobilkommunikation og radio-/tv-spredningen og PSME-tjenesterne i frekvensbåndet under 694 MHZ (artikel 5).

ÆNDRINGSFORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag     1

Forslag til afgørelse

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1)  I det flerårige radiofrekvenspolitikprogram, som blev indført ved afgørelse nr. 243/2012/EU20, fastsatte Europa-Parlamentet og Rådet som mål, at der senest i 2015 skulle identificeres mindst 1 200 MHz frekvenser, som kan anvendes til trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester i EU, at den fremtidige udvikling af innovative audiovisuelle medietjenester skal støttes ved at sikre, at der er tilstrækkelige frekvenser til rådighed for satellitbaseret og jordbaseret levering af sådanne tjenester, forudsat at behovet er behørigt begrundet, og at det skal sikres, at der er tilstrækkelige frekvenser til PMSE (programproduktion og særlige begivenheder).

(1)  I det flerårige radiofrekvenspolitikprogram, som blev indført ved afgørelse nr. 243/2012/EU20, fastsatte Europa-Parlamentet og Rådet som mål, at der senest i 2015 skulle identificeres mindst 1 200 MHz frekvenser, som kan anvendes til trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester i EU, at den fremtidige udvikling af innovative radio-/tv-spredningstjenester skal støttes ved at sikre, at der er tilstrækkelige frekvenser til rådighed for satellitbaseret og jordbaseret levering af sådanne tjenester, forudsat at behovet er behørigt begrundet, og at det skal sikres, at der er tilstrækkelige frekvenser til PMSE (programproduktion og særlige begivenheder).

_________________

_________________

20 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU af 14. marts 2012 om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram (EUT L 81 af 21.3.2012, s. 7).

20 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU af 14. marts 2012 om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram (EUT L 81 af 21.3.2012, s. 7).

Ændringsforslag     2

Forslag til afgørelse

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2)  Kommissionen fremhæver i sin strategi for det digitale indre marked21 betydningen af 694-790 MHz-frekvensbåndet ("700 MHz-frekvensbåndet") med hensyn til at sikre levering af bredbåndstjenester i landdistrikter og understreger behovet for en koordineret frigivelse af frekvensbåndet, samtidig med at der tages højde for de særlige behov, der gør sig gældende for audiovisuelle medietjenester.

(2)  Kommissionen fremhæver i sin strategi for det digitale indre marked21 betydningen af 694-790 MHz-frekvensbåndet ("700 MHz-frekvensbåndet") med hensyn til at sikre levering af bredbåndstjenester i landdistrikter og understreger behovet for en koordineret frigivelse af frekvensbåndet, samtidig med at der tages højde for de særlige behov, der gør sig gældende for radio-/tv-spredningstjenester.

_________________

_________________

21 See http://ec.europa.eu/priorities/digital-single-market/index_en.htm.

21 See http://ec.europa.eu/priorities/digital-single-market/index_en.htm.

Ændringsforslag     3

Forslag til afgørelse

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  Frekvenserne i 470-790 MHz-frekvensbåndet er en værdifuld ressource, når det gælder omkostningseffektiv udbygning af de trådløse net med universel dækning både inden- og udendørs. Disse frekvenser anvendes i dag i hele EU til digitalt jordbaseret tv (DTT) og trådløst PMSE-lydudstyr. De støtter udviklingen af medierne og den kreative og kulturelle sektor, som i høj grad er afhængige af denne frekvensressource for at kunne levere trådløst indhold til et bredt publikum.

(3)  Frekvenser er et offentligt gode. Frekvenserne i 470-790 MHz-frekvensbåndet er en værdifuld og offentlig ressource, der ikke kun skaber værdi, når det gælder omkostningseffektiv udbygning af de trådløse net med universel dækning både inden- og udendørs. Disse frekvenser anvendes i dag i hele EU til digitalt jordbaseret tv (DTT) og trådløst PMSE-lydudstyr. De udgør dermed nødvendige forudsætninger for adgang til og udbredelse af kulturelle goder, især radio. De støtter udviklingen af medierne og den kreative og kulturelle sektor, som i høj grad er afhængige af denne frekvensressource for at kunne levere trådløst indhold til et bredt publikum.

Ændringsforslag     4

Forslag til afgørelse

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4)  For region 1, der omfatter Unionen, har den Internationale Telekommunikationsunions radioreglement, der er vedtaget af den verdensomspændende radiokommunikationskonference, allokeret 700 MHz-frekvensbåndet til radio-/tv-spredning og mobiltjenester (dog ikke mobiltjenester for luftfarten) på co-primær basis og 470-694 MHz-frekvensbåndet ("frekvensbåndet under 700 MHz") eksklusivt til radio-/tv-spredningstjenester på primær basis og til trådløst PMSE-lydudstyr på sekundær basis.

(4)  For region 1, der omfatter Unionen, har den Internationale Telekommunikationsunions radioreglement, der er vedtaget af den verdensomspændende radiokommunikationskonference i 2015, allokeret 700 MHz-frekvensbåndet til radio-/tv-spredning og mobiltjenester (dog ikke mobiltjenester for luftfarten) på co-primær basis og 470-694 MHz-frekvensbåndet ("frekvensbåndet under 700 MHz") eksklusivt til radio-/tv-spredningstjenester på primær basis og til trådløst PMSE-lydudstyr på sekundær basis.

Ændringsforslag     5

Forslag til afgørelse

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6)  Teknisk set er det problematisk i et fælles frekvensbånd at dele frekvenser mellem brug af tovejs trådløst bredbånd (uplink og downlink) på den ene side og brug af envejs radio-/tv-spredning eller trådløst PMSE-lydudstyr på den anden side. Det betyder, at reallokeringen af 700 MHz-frekvensbåndet til tovejs jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester ville fratage brugere af DTT og trådløst PMSE-lydudstyr en del af deres frekvensressourcer. DTT og PMSE har derfor brug for lovgivningsmæssig forudsigelighed på lang sigt vedrørende tilstrækkelige ledige frekvenser, så de kan sikre bæredygtig levering og udvikling af deres tjenester, navnlig gratis tv. Der kan være behov for at træffe foranstaltninger i medlemsstaterne og på EU-plan for at sikre yderligere frekvensressourcer til brug for trådløst PMSE-lydudstyr uden for 470-790 MHz-frekvensbåndet.

(6)  Teknisk set er det problematisk i et fælles frekvensbånd at dele frekvenser mellem brug af tovejs trådløst bredbånd (uplink og downlink) på den ene side og brug af envejs radio-/tv-spredning eller trådløst PMSE-lydudstyr på den anden side. Det betyder, at reallokeringen af 700 MHz-frekvensbåndet til tovejs jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester ville fratage brugere af DTT og trådløst PMSE-lydudstyr en del af deres frekvensressourcer. DTT og PMSE har derfor brug for lovgivningsmæssig forudsigelighed på lang sigt vedrørende tilstrækkelige ledige frekvenser, så de kan sikre bæredygtig levering og udvikling af deres tjenester, navnlig gratis tv og overensstemmelse med målene i den nationale og europæiske audiovisuelle politik såsom social samhørighed, mediepluralisme og kulturel mangfoldighed. Der kan være behov for at træffe foranstaltninger i medlemsstaterne og på EU-plan for at sikre yderligere frekvensressourcer til brug for trådløst PMSE-lydudstyr uden for 470-790 MHz-frekvensbåndet.

Ændringsforslag    6

Forslag til afgørelse

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7)  I sin rapport til Kommissionen ("Lamy-rapporten")22 anbefalede Pascal Lamy, formanden for den højtstående gruppe for den fremtidige brug af 470-790 MHz-frekvensbåndet, at 700 MHz-frekvensbåndet skal stilles til rådighed for trådløst bredbånd inden 2020 (+/- to år). Dette vil ifølge rapporten bidrage til at nå målet om lovgivningsmæssig forudsigelighed på lang sigt for DTT ved at give adgang til frekvensbåndet under 700 MHz indtil 2030, selv om denne anvendelse vil skulle tages op til fornyet vurdering inden 2025. Lamy-rapporten anbefalede endvidere national fleksibilitet med hensyn til brugen af frekvensbåndet under 700 MHz, som er begrænset udelukkende til downlink. Når et trådløst system udelukkende anvendes til downlink, begrænses alle transmissioner, uafhængigt af teknologien, til envejstransmissioner fra centrale infrastrukturstationer som tv-sendemaster eller mobilbasestationer til bærbare eller mobile terminaler som tv-apparater eller mobiltelefoner.

(7)  I sin rapport til Kommissionen ("Lamy-rapporten")22 anbefalede Pascal Lamy, formanden for den højtstående gruppe for den fremtidige brug af 470-790 MHz-frekvensbåndet, at 700 MHz-frekvensbåndet skal stilles til rådighed for trådløst bredbånd inden 2020 (+/- to år). Dette vil ifølge rapporten bidrage til at nå målet om lovgivningsmæssig forudsigelighed på lang sigt for DTT ved at give adgang til frekvensbåndet under 700 MHz indtil 2030, selv om denne anvendelse vil skulle tages op til fornyet vurdering inden 2025. Lamy-rapporten anbefalede endvidere en undersøgelse af fleksibilitet med hensyn til brugen af frekvensbåndet under 700 MHz, som er begrænset udelukkende til downlink. Når et trådløst system udelukkende anvendes til downlink, begrænses alle transmissioner, uafhængigt af teknologien, til envejstransmissioner fra centrale infrastrukturstationer som tv-sendemaster eller mobilbasestationer til bærbare eller mobile terminaler som tv-apparater eller mobiltelefoner.

__________________

__________________

22 Rapport fra Pascal Lamy, findes på: https://ec.europa.eu/digital-agenda/en/news/report-results-work-high-level-group-future-use-uhf-band.

22 Rapport fra Pascal Lamy, findes på: https://ec.europa.eu/digital-agenda/en/news/report-results-work-high-level-group-future-use-uhf-band.

Begrundelse

Det anbefales i Lamy-rapporten at undersøge muligheden af et EU-harmoniseret scenarie, som tillader sameksistens af den traditionelle radio-/tv-spredning i 470-694 MHz-frekvensbåndet med anden downlink-levering (dvs. envejstransmission) af elektroniske kommunikationstjenester.

Ændringsforslag    7

Forslag til afgørelse

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8)  Frekvenspolitikgruppen anbefaler i sin udtalelse om en langsigtet strategi for den fremtidige brug af 470-790 MHz-frekvensbåndet i EU ("frekvenspolitikgruppens udtalelse"), at der vedtages en koordineret strategi i EU med henblik på at stille 700 MHz-frekvensbåndet til rådighed for trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester inden udgangen af 2020. Samtidig skal det sikres, at frekvensbåndet under 700 MHz er til rådighed udelukkende for downlink-levering af audiovisuelle medietjenester frem til 2030. Frekvenspolitikgruppen anbefaler fleksibilitet, så frekvensbåndet under 700 MHz også kan anvendes til trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester udelukkende til downlink.

(8)  Frekvenspolitikgruppen anbefaler i sin udtalelse om en langsigtet strategi for den fremtidige brug af 470-790 MHz-frekvensbåndet i EU ("frekvenspolitikgruppens udtalelse"), at der vedtages en koordineret strategi i EU med henblik på at stille 700 MHz-frekvensbåndet til rådighed for trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester inden udgangen af 2022. Samtidig skal det sikres, at frekvensbåndet under 700 MHz er til rådighed for jordbaseret radio-/tv-spredning og for anvendelse af trådløst PMSE-lydudstyr mindst frem til udgangen af 2030. Frekvenspolitikgruppen anerkender betydningen af DTT-platformen og behovet for at give sikkerhed for investeringer i radio-/tv-spredningsinfrastruktur. Frekvenspolitikgruppen anbefaler derfor, at 470-694 MHz-frekvensbåndet forbliver til rådighed for DTT i den nærmeste fremtid og mindst frem til udgangen af 2030.

Ændringsforslag    8

Forslag til afgørelse

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12)  I overensstemmelse med artikel 9 og 9a i direktiv 2002/21/EF bør medlemsstaterne, hvor det er muligt, anvende en fleksibel tilgang, ligesom de kan tillade, at der indføres alternative anvendelser udelukkende til downlink som f.eks. jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester i båndet under 700 MHz i overensstemmelse med nationale behov for distribution af audiovisuelle medietjenester til et bredt publikum. Når medlemsstaterne tillader, at båndet under 700 MHz anvendes til jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester udelukkende til downlink, bør de sikre, at en sådan brug ikke påvirker brugen af båndet under 700 MHz til digital jordbaseret radio-/tv-spredning i nabomedlemsstaterne som fastsat i den aftale, der blev indgået på den regionale radiokommunikationskonference i 2006.

udgår

__________________

 

25Den regionale radiokommunikationskonference i Genève i 2006 om planlægning af den digitale jordbaserede radio-/tv-spredningstjeneste i dele af region 1 og 3 i frekvensbåndene 174-230 MHz og 470-862 MHz (RRC-06).

 

Ændringsforslag    9

Forslag til afgørelse

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13)  Under alle omstændigheder bør brugen af frekvenser i 470-694 MHz-frekvensbåndet tages op til fornyet vurdering på EU-plan senest i 2025. En sådan vurdering bør også tage hensyn til den planlagte revurdering af anvendelsen af dette frekvensbånd på den verdensomspændende radiokommunikationskonference i 2023. Ved ændringer i anvendelsen af frekvensbåndet under 700 MHz bør der tages hensyn til den teknologiske udvikling, forbrugeradfærd, betydningen af at fortsætte leveringen af gratis tv-tjenester26 og sociale, økonomiske og kulturelle mål af almen interesse. I denne forbindelse er det nødvendigt at foretage undersøgelser af de tekniske og lovgivningsmæssige betingelser for sameksistens mellem etablerede og nye frekvensanvendelser i frekvensbåndet under 700 MHz. Sådanne undersøgelser kan sikre sammenhæng mellem de tiltag, der træffes af forskellige medlemsstater om fleksibel og effektiv frekvensanvendelse, og vil gøre det muligt at træffe tekniske harmoniseringsforanstaltninger for brug af og sameksistens i dette bånd. Sådanne undersøgelser og foranstaltninger kan udarbejdes i henhold til beslutning nr. 676/2002/EF.

(13)  Brugen af frekvenser i 470-960 MHz-frekvensbåndene bør tages op til fornyet vurdering på EU-plan senest i 2025. En sådan vurdering bør også tage hensyn til revurderinger af anvendelsen af frekvensbåndene på den verdensomspændende radiokommunikationskonference i 2023. I alle overvejelser om muligheden for anvendelse af frekvensbåndet under 700 MHz efter 2030 bør der tages hensyn til den teknologiske udvikling, forbrugeradfærd, betydningen af at fortsætte leveringen af gratis tv-tjenester26 og sociale, økonomiske og kulturelle mål af almen interesse. I denne forbindelse er det nødvendigt at foretage undersøgelser af de tekniske og lovgivningsmæssige betingelser for sameksistens mellem etablerede og nye frekvensanvendelser i frekvensbåndet under 700 MHz.

__________________

__________________

26 Jf. Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU ("direktivet om audiovisuelle medietjenester").

26 Jf. Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU ("direktivet om audiovisuelle medietjenester").

Ændringsforslag    10

Forslag til afgørelse

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14)  Medlemsstaterne bør vedtage sammenhængende nationale køreplaner for at gøre det lettere at anvende 700 MHz-båndet til jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester og samtidig sikre kontinuitet for de radio-/tv-spredningstjenester, der forlader båndet. Når køreplanerne er vedtaget, bør medlemsstaterne formidle dem på en gennemsigtig måde i Unionen. Køreplanerne bør omfatte aktiviteter og tidsplaner for omlægning af frekvensanvendelsen, teknisk udvikling vedrørende net og slutbrugerudstyr, sameksistens mellem radio- og ikkeradioudstyr, eksisterende og nye tilladelsesordninger og oplysninger om muligheden for at tilbyde kompensation for eventuelle migreringsomkostninger for bl.a. at undgå omkostninger for slutbrugerne. Såfremt medlemsstaterne har til hensigt at opretholde DTT, bør der i køreplanerne navnlig lægges vægt på at gøre det lettere at opgradere radio-/tv-udstyr til mere frekvenseffektive teknologier såsom avancerede videoformater (f.eks. HEVC) eller signaltransmissionsteknologier (f.eks. DVB-T2).

(14)  Medlemsstaterne bør vedtage sammenhængende nationale køreplaner for at gøre det lettere at anvende 700 MHz-båndet til jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester og samtidig sikre kontinuitet for de radio-/tv-spredningstjenester, der forlader båndet. Når køreplanerne er vedtaget, bør medlemsstaterne formidle dem på en gennemsigtig måde i Unionen. Køreplanerne bør omfatte aktiviteter og tidsplaner for omlægning af frekvensanvendelsen, teknisk udvikling vedrørende net og slutbrugerudstyr, sameksistens mellem radio- og ikkeradioudstyr, eksisterende og nye tilladelsesordninger, mekanismer til at undgå skadelig interferens med frekvensbrugere i tilstødende bånd og oplysninger om muligheden for at tilbyde kompensation for migreringsomkostninger for bl.a. at undgå omkostninger for slutbrugerne og radio-/tv-selskaberne. Der bør i kompensationsordningerne tages særligt hensyn til SMV'ers og nystartede virksomheders særlige behov, eftersom de ikke har den samme finansielle kapacitet som andre virksomheder. For så vidt angår DTT bør der i køreplanerne navnlig lægges vægt på at gøre det lettere at opgradere radio-/tv-udstyr til mere frekvenseffektive teknologier, når det er nødvendigt, såsom avancerede videoformater eller signaltransmissionsteknologier under overholdelse af princippet om teknologisk neutralitet.

Begrundelse

Der bør indføres foranstaltninger til at undgå skadelig interferens. Medlemsstaterne bør desuden sikre adgang til tilstrækkelige midler til dækning af omkostningerne i forbindelse med migrering af radio-/tv-spredningen til frekvensbåndet under 700 MHz samt omkostningerne i forbindelse med begrænsning af interferens mellem disse tjenester.

Ændringsforslag    11

Forslag til afgørelse

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15)  Omfanget af og mekanismen ved en eventuel kompensation for at gennemføre overgangen i brugen af frekvenser i 470-790 MHz-frekvensbåndet bør analyseres i overensstemmelse med de relevante nationale bestemmelser, jf. artikel 14 i direktiv 2002/20/EF og skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 107 og 108 i TEUF.

(15)  Omfanget af og mekanismen ved en eventuel kompensation for at gennemføre overgangen i brugen af frekvenser i 694-790 MHz-frekvensbåndet bør analyseres i overensstemmelse med de relevante nationale bestemmelser, jf. artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF27 og skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 107 og 108 i TEUF.

__________________

__________________

27 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 21).

27 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 21).

Begrundelse

Overgangen i brugen af frekvenser bør udelukkende vedrøre 694-790 MHz-frekvensbåndet ("700 MHZ-frekvensbåndet") og ikke 470-694 MHz-frekvensbåndet ("frekvensbåndet under 700 MHz") (muligheden for fleksibilitet fjernes: jf. ændringsforslaget om at lade artikel 4 udgå).

Ændringsforslag    12

Forslag til afgørelse

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16)  Målet med denne afgørelse, nemlig at sikre en koordineret overgang i anvendelsen af frekvenser i 470-790 MHz-frekvensbåndet i Unionen i overensstemmelse med de fælles målsætninger, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål ––

(16)  Målet med denne afgørelse, nemlig at sikre en koordineret overgang i anvendelsen af frekvenser i 694-790 MHz-frekvensbåndet i Unionen i overensstemmelse med de fælles målsætninger, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål ––

Begrundelse

Overgangen i brugen af frekvenser bør udelukkende vedrøre 694-790 MHz-frekvensbåndet ("700 MHZ-frekvensbåndet") og ikke 470-694 MHz-frekvensbåndet ("frekvensbåndet under 700 MHz") (muligheden for fleksibilitet fjernes: jf. ændringsforslaget om at lade artikel 4 udgå).

Ændringsforslag    13

Forslag til afgørelse

Artikel 1 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1)  Medlemsstaterne tillader inden den 30. juni 2020, at 694-790 MHz-frekvensbåndet anvendes til jordbaserede systemer, som kan levere trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester på de harmoniserede tekniske betingelser, som Kommissionen fastsætter i henhold til artikel 4 i beslutning 676/2002/EF. Medlemsstaterne gennemfører om nødvendigt tilladelsesprocessen eller ændrer de relevante eksisterende rettigheder til at bruge frekvenserne i overensstemmelse med direktiv 2002/20/EF for at muliggøre denne anvendelse.

1)  Medlemsstaterne tillader inden den 31. december 2022, at 694-790 MHz-frekvensbåndet anvendes til jordbaserede systemer, som kan levere trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester på de harmoniserede tekniske betingelser, som Kommissionen fastsætter i henhold til artikel 4 i beslutning 676/2002/EF. Medlemsstaterne gennemfører om nødvendigt tilladelsesprocessen eller ændrer de relevante eksisterende rettigheder til at bruge frekvenserne i overensstemmelse med direktiv 2002/20/EF for at muliggøre denne anvendelse.

Begrundelse

Nogle medlemsstater har enten allerede påbegyndt eller planlagt reallokering af 700 MHz-båndet, mens andre har udstedt licenser til brugen af 700 MHz-båndet til radio-/tv-spredning, der gælder til efter 2020. Det er i overensstemmelse med frekvenspolitikgruppens udtalelse fra 2015 og Lamy-rapporten derfor nødvendigt at udsætte tidsfristen til udgangen af 2022, så alle medlemsstater har tid nok til at tilpasse sig.

Ændringsforslag    14

Forslag til afgørelse

Artikel 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne giver inden den 30. juni 2022 tilladelse til at overføre eller lease rettighederne til at anvende frekvenserne til elektroniske kommunikationstjenester i 694-790 MHz-frekvensbåndet.

Medlemsstaterne giver inden den 31. december 2024 tilladelse til at overføre eller lease rettighederne til at anvende frekvenserne til elektroniske kommunikationstjenester i 694-790 MHz-frekvensbåndet.

Begrundelse

Tidsfristen udsættes med to år for at sikre overensstemmelse med udsættelsen af tidsfristen for reallokering af 700 MHz-båndet (jf. ændringsforslag til artikel 1, stk. 1).

Ændringsforslag    15

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Med henblik herpå skal medlemsstaterne vurdere og indhente rådgivning om behovet for at knytte betingelser til brugsrettigheder til frekvenser i 694-790 MHz-frekvensbåndet.

udgår

Ændringsforslag    16

Forslag til afgørelse

Artikel 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 4

udgår

1)  Medlemsstaterne sikrer, at 470-694 MHz-frekvensbåndet eller dele af båndet er til rådighed for jordbaseret levering af audiovisuelle medietjenester til et bredt publikum, herunder gratis tv, og for trådløst PMSE-lydudstyr baseret på de nationale radio-/tv-spredningsbehov. Medlemsstaterne sikrer, at enhver anden anvendelse af 470-694 MHz-frekvensbåndet i deres territorium ikke forårsager skadelig interferens med den jordbaserede levering af audiovisuelle medietjenester i en nabomedlemsstat.

 

2)  Hvis medlemsstaterne giver tilladelse til at anvende frekvenser i 470-694 MHz-frekvensbåndet for jordbaserede systemer, som kan levere andre elektroniske kommunikationstjenester end tv-spredningsnet, skal en sådan anvendelse begrænses udelukkende til downlink. En sådan anvendelse indskrænker ikke de forpligtelser, der følger af internationale aftaler og EU-retten.

 

Begrundelse

Den såkaldte "fleksibilitet" bør fjernes fra forslaget, og frekvensbåndet under 700 MHz bør anvendes til digital radio-/tv-spredning mindst frem til udgangen af 2030.

Ændringsforslag     17

Forslag til afgørelse

Artikel 5 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 30. juni 2017 deres nationale plan og tidsplan ("nationale køreplan") for opfyldelsen af deres forpligtelser efter artikel 1 og 4 i denne afgørelse.

Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 30. juni 2018 deres nationale plan og tidsplan ("nationale køreplan") for opfyldelsen af deres forpligtelser efter artikel 1 og 4 i denne afgørelse.

Ændringsforslag     18

Forslag til afgørelse

Artikel 5 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Medlemsstaterne sikrer rettidig adgang til tilstrækkelige midler til dækning af migreringsomkostningerne og omkostningerne i forbindelse med de foranstaltninger, der er påkrævet for at begrænse interferensen af radio-/tv-spredningen.

Ændringsforslag    19

Forslag til afgørelse

Artikel 5 – stk. 2 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Medlemsstaterne gennemfører i samarbejde med Kommissionen de tekniske og reguleringsmæssige foranstaltninger, der er påkrævet for at undgå skadelig interferens mellem elektroniske kommunikationstjenester i 694-790 MHz-båndet og radio-/tv-sprednings- og PMSE-tjenester i frekvensbåndet under 694 MHz.

Begrundelse

De praktiske erfaringer, der er høstet i forbindelse med frigivelsen af 800 MHz-båndet, viste, at radio-/tv-spredningstjenester i tilstødende frekvensbånd blev udsat for interferens. Det er derfor afgørende at gennemføre foranstaltninger for at undgå skadelig interferens mellem elektroniske kommunikationstjenester i 694-790 MHz-båndet og radio-/tv-sprednings- og PMSE-tjenester i frekvensbåndet under 694 MHz.

Ændringsforslag    20

Forslag til afgørelse

Artikel 6 – stk. -1 (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

-1.  Medlemsstaterne sikrer, at 470-694 MHz-frekvensbåndet er til rådighed for jordbaseret radio-/tv-spredning, herunder gratis tv, og for trådløst PMSE-lydudstyr mindst frem til den 31. december 2030, under hensyntagen til princippet om teknologisk neutralitet. En sådan anvendelse gennemføres i overensstemmelse med EU-retten og de forpligtelser, der følger af internationale aftaler.

Begrundelse

Det er afgørende, at 470-694 MHz-frekvensbåndet stadig bliver til rådighed for DTT i den nærmeste fremtid og mindst frem til udgangen af 2030, i betragtning af den fortsatte betydning af DTT-platformen for opfyldelse af de nationale og europæiske politikker på det audiovisuelle område, såsom social samhørighed, mediepluralisme og kulturel mangfoldighed. Disse kan især opfyldes gennem modellen med gratis tv, som understøtter et dobbelt system, hvor public service-tv sameksisterer med kommercielle tv-udbydere.

Ændringsforslag    21

Forslag til afgørelse

Artikel 6 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Senest den 1. januar 2025 foretager Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne en vurdering og aflægger rapport til Rådet og Parlamentet om udviklingen i anvendelsen af 470-694 MHz-frekvensbåndet under hensyntagen til de sociale, økonomiske, kulturelle og teknologiske aspekter, der påvirker anvendelsen af båndet i henhold til artikel 1 og 4. I rapporten vurderes det, om det er nødvendigt at ændre anvendelsen af 470-694 MHz-frekvensbåndet eller en del deraf i EU.

Senest den 31. december 2025 foretager Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne en vurdering og aflægger rapport til Rådet og Parlamentet om udviklingen i anvendelsen af 470-960 MHz-frekvensbåndet under hensyntagen til de sociale, økonomiske, kulturelle og teknologiske aspekter, der påvirker anvendelsen af båndet i henhold til artikel 1. I rapporten vurderes det, om det er nødvendigt at ændre anvendelsen af 470-960 MHz-frekvensbåndet eller en del deraf i EU. I alle overvejelser om muligheden for anvendelse af 470-694 MHz-frekvensbåndet efter 2030 skal der tages behørigt hensyn til aspekter som krav, den teknologiske udvikling, forbrugeradfærd, betydningen af at levere gratis tv-tjenester og forskellige sociale, politiske, kulturelle og økonomiske mål af almen interesse.

Begrundelse

Den vurdering, der skal foretages inden udgangen af 2025, bør ikke alene dække anvendelsen af frekvenserne i frekvensbåndet under 700 MHz, men også frekvensbåndet herover, op til 960 MHz. Det vil gøre det muligt at vurdere, om frekvenserne udnyttes effektivt, både af radio-/tv-selskaberne og mobiloperatørerne. Enhver anden anvendelse af frekvensbåndet under 700 MHz bør først vurderes nøje, og der bør tages hensyn til en række aspekter.

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Anvendelsen af 470-790 MHz-frekvensbåndet i EU

Referencer

COM(2016)0043 – C8-0020/2016 – 2016/0027(COD)

Korresponderende udvalg

Dato for meddelelse på plenarmødet

ITRE

4.2.2016

 

 

 

Udtalelse fra

Dato for meddelelse på plenarmødet

CULT

4.2.2016

Ordfører for udtalelse

Dato for valg

Stefano Maullu

29.2.2016

Dato for vedtagelse

21.6.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

7

3

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Isabella Adinolfi, Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Nikolaos Chountis, Silvia Costa, Mircea Diaconu, Angel Dzhambazki, María Teresa Giménez Barbat, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Svetoslav Hristov Malinov, Curzio Maltese, Stefano Maullu, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Michaela Šojdrová, Yana Toom, Helga Trüpel, Sabine Verheyen, Bogdan Brunon Wenta, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Rosa D’Amato, Santiago Fisas Ayxelà, Eider Gardiazabal Rubial, Zdzisław Krasnodębski, Ernest Maragall, Emma McClarkin, Liliana Rodrigues

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Anvendelsen af 470-790 MHz-frekvensbåndet i EU

Referencer

COM(2016)0043 – C8-0020/2016 – 2016/0027(COD)

Dato for høring af EP

2.2.2016

 

 

 

Korresponderende udvalg

Dato for meddelelse på plenarmødet

ITRE

4.2.2016

 

 

 

Rådgivende udvalg

Dato for meddelelse på plenarmødet

IMCO

4.2.2016

REGI

4.2.2016

CULT

4.2.2016

 

Ingen udtalelse

Dato for afgørelse

IMCO

23.2.2016

REGI

17.3.2016

 

 

Ordførere

Dato for valg

Patrizia Toia

1.3.2016

 

 

 

Behandling i udvalg

20.4.2016

4.7.2016

5.9.2016

 

Dato for vedtagelse

10.11.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

45

4

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Bendt Bendtsen, José Blanco López, Jerzy Buzek, Angelo Ciocca, Jakop Dalunde, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Fredrick Federley, Ashley Fox, Hans-Olaf Henkel, Eva Kaili, Kaja Kallas, Barbara Kappel, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jeppe Kofod, Jaromír Kohlíček, Miapetra Kumpula-Natri, Janusz Lewandowski, Edouard Martin, Angelika Niebler, Miroslav Poche, Carolina Punset, Herbert Reul, Paul Rübig, Jean-Luc Schaffhauser, Sergei Stanishev, Neoklis Sylikiotis, Antonio Tajani, Patrizia Toia, Claude Turmes, Vladimir Urutchev, Adina-Ioana Vălean, Kathleen Van Brempt, Lieve Wierinck, Hermann Winkler, Anna Záborská, Flavio Zanonato

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Pilar Ayuso, Michał Boni, David Coburn, Rosa D’Amato, Miriam Dalli, Francesc Gambús, Gunnar Hökmark, Constanze Krehl, Barbara Kudrycka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Isabella Adinolfi, Maria Grapini

Dato for indgivelse

14.11.2016