Procedure : 2015/2343(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0042/2017

Indgivne tekster :

A8-0042/2017

Forhandlinger :

PV 15/03/2017 - 16
CRE 15/03/2017 - 16

Afstemninger :

PV 16/03/2017 - 6.7

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0092

BETÆNKNING     
PDF 535kWORD 70k
17. februar 2017
PE 594.055v02-00 A8-0042/2017

om forfatningsmæssige, retlige og institutionelle følger af en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik: mulighederne i Lissabontraktaten

(2015/2343(INI))

Udenrigsudvalget

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

Ordførere: Michael Gahler, Esteban González Pons

(Procedure med fælles udvalgsmøder – forretningsordenens artikel 55)

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 MINDRETALSUDTALELSE
 UDTALELSE fra Budgetudvalget
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om forfatningsmæssige, retlige og institutionelle følger af en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik: mulighederne i Lissabontraktaten

(2015/2343(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Lissabontraktaten,

–  der henviser til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 36 i TEU om Europa-Parlamentets rolle i den fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik,

–  der henviser til artikel 42, stk. 2, 3, 6 og 7, og artikel 45 og 46 i TEU om gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik,

–  der henviser til protokol nr. 1 til traktaterne om de nationale parlamenter rolle i Den Europæiske Union,

–  der henviser til protokol nr. 2 til traktaterne om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 20. december 2013, 26. juni 2015 og 15. december 2016,

–  der henviser til Rådets konklusioner om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik af 25. november 2013, 18. november 2014, 18. maj 2015, 27. juni 2016 og 14. november 2016,

–  der henviser til sin beslutning af 13. april 2016 om EU i et foranderligt globalt miljø – en tættere forbundet, mere konfliktfyldt og mere kompleks verden(1),

–  der henviser til sin beslutning af 22. november 2012 om EU's bestemmelser om gensidigt forsvar og solidaritet: politiske og operationelle dimensioner(2),

–  der henviser til sin beslutning af 22. november 2016 om en europæisk forsvarsunion(3),

  der henviser til sin beslutning af 21. januar 2016 om bestemmelsen om gensidigt forsvar (artikel 42, stk. 7, i TEU)(4),

–  der henviser til sin beslutning af 23. november 2016 om gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 ("finansforordningen"),

–  der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1835 af 12. oktober 2015 om fastlæggelse af statutten, hjemstedet og de nærmere bestemmelser for Det Europæiske Forsvarsagenturs drift(6),

–  der henviser til Rådets afgørelse af 22. januar 2001 om nedsættelse af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité(7),

–  der henviser til de endelige konklusioner fra de interparlamentariske konferencer om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) i Haag den 8. april 2016, i Luxembourg den 6. september 2015, i Riga den 6. marts 2015, i Rom den 7. november 2014, i Athen den 4. april 2014, i Vilnius den 6. september 2013, i Dublin den 25. marts 2013 og i Pafos den 10. september 2012,

–  der henviser til dokumentet "Fælles vision, fælles handling: Et stærkere Europa – En global strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik" fremlagt af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) den 28. juni 2016,

–  der henviser til den nordatlantiske traktat, som blev undertegnet i Washington den 4. april 1949,

–  der henviser til dokumentet "Implementation Plan on Security and Defence" (gennemførelsesplan for sikkerhed og forsvar), som blev fremlagt af NF/HR den 14. november 2016,

–  der henviser til statusrapporten af 7. juli 2014 fra NF/HR og chefen for Det Europæiske Forsvarsagentur om gennemførelsen af Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2013,

–  der henviser til den fælles erklæring af 8. juli 2016 fra formændene for Det Europæiske Råd og Kommissionen og NATO's generalsekretær,

–  der henviser til resultatet af folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige den 23. juni 2016,

–  der henviser til resultaterne af Europa-Parlamentets særlige Eurobarometerundersøgelse udført i de 28 EU-medlemsstater den 9.-18. april 2016,

–  der henviser til meddelelse af 31. november 2016 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den europæiske forsvarshandlingsplan (COM(2016)0950),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Udenrigsudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0042/2017),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union er fast besluttet på at udforme en fælles forsvarspolitik, som fører til et fælles forsvar, og som styrker dens enhed, strategiske uafhængighed og integration, med det formål at fremme fred, sikkerhed og stabilitet i Europas naboskabsområde og i verden som helhed; der henviser til, at et fælles forsvar kræver en enstemmig afgørelse fra Det Europæiske Råd, som skal vedtages af medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser;

B.  der henviser til, at medlemsstaterne som følge af den nye geopolitiske og geostrategiske situation — med den asiatiske region som den dominerende region i forhold til den euro-atlantiske region — og fremkomsten af nye aktører samt fremkomsten af ægte nye trusler og aktivitetsområder ikke er i stand til at imødegå nye risici, og at det er nødvendigt med en fælles indsats;

C.  der henviser til, at omkostningerne ved en manglende virkeliggørelse af EU på sikkerheds- og forsvarsområdet anslås at udgøre mere end 100 mia. EUR om året, og at EU's effektivitetsniveau svarer til 10-15 % af USA's effektivitetsniveau;

D.  der henviser til, at en global forringelse af miljøet har understreget vigtigheden af at forbedre samarbejdet og udvekslingen af oplysninger og bedste praksis mellem medlemsstaterne samt nødvendigheden af at forhøje EU's militære udgifter betydeligt ved hjælp af en kilde til egne indtægter, der er afsat til dette formål;

E.  der henviser til, at målet om militær og forsvarsmæssig integration går tilbage til EU's grundlæggere, hvis hovedformål var at oprette et fælles legitimt forsvar og opretholde fred på det europæiske kontinent;

F.  der henviser til, at traktaten om Den Europæiske Union i artikel 21, stk. 1 og 2, og artikel 42 klart definerer principperne og målsætningerne inden for FUSP og FSFP og mekanismerne til og rammerne for opfyldelsen heraf; der henviser til, at der er opnået meget begrænsede fremskridt med hensyn til at nå disse mål, til trods for de mange opfordringer til og forslag om at gennemføre dem fra Parlamentet og Kommissionen;

G.  der henviser til, at udviklingen af FSFP frem for alt kræver politisk vilje fra medlemsstaternes side, baseret på fælles værdier, principper, interesser og prioriteringer, samt oprettelse af robuste institutionelle samarbejdsstrukturer; der henviser til, at FSFP bør være en effektiv, struktureret fælles politik, som skaber en merværdi, og ikke blot summen af medlemsstaternes nationale politikker eller den laveste fællesnævner herfor;

H.  der henviser til, at Frankrigs aktivering af artikel 42, stk. 7, i TEU i november 2015 viste potentialet i alle de traktatbestemmelser, som vedrører sikkerhed og forsvar;

I.  der henviser til, at EU i henhold til artikel 42, stk. 2, i TEU og artikel 2, stk. 4, i TEUF har kompetence til at definere og gennemføre en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, som omfatter en gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik; der henviser til, at EU bør bruge denne kompetence til at forbedre koordineringen og effektiviteten og til at supplere medlemsstaternes indsats, uden at dette griber ind i eller træder i stedet for medlemsstaternes beføjelser på forsvarsområdet;

J.  der henviser til, at der findes europæiske multinationale strukturer, der kan tjene som eksempler på god praksis og som eksempler på det årelange samarbejde mellem medlemsstaterne, såsom f.eks. Eurokorpset; der henviser til, at disse strukturer kunne være et udgangspunkt for at bevæge sig i retningen af en fælles EU-forsvarspolitik;

K.  der henviser til, at borgerne i EU forventer en øget EU-indsats på forsvars- og sikkerhedsområdet; der henviser til, at to tredjedele af de adspurgte EU-borgere ifølge Eurobarometer 85.1 fra juni 2016 gerne ser et større EU-engagement gennem et engagement fra medlemsstaternes side i anliggender, der vedrører sikkerheds- og forsvarspolitik;

L.  der henviser til, at der er behov for at etablere en forsvarskultur, der bidrager til at sikre, at EU's borgere har en klar idé om den rolle, som forsvar spiller i vores samfund, og dens bidrag til stabilitet, fredsbevarelse og styrkelse af den internationale sikkerhed;

M.  der henviser til, at der skal træffes foranstaltninger til at øge anvendeligheden og effektiviteten af den europæiske sikkerhedspolitik, således at den kan afstedkomme en reel forbedring af Europas sikkerhed;

N.  der henviser til, at Det Europæiske Råd bør oprette den europæiske forsvarsunion hurtigst muligt, som foreslået af Parlamentet, såvel som EU's fælles forsvar; der henviser til, at medlemsstaterne bør vedtage afgørelsen om det fælles forsvar i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser;

O.  der henviser til, at EU's forsvarspolitik bør øge EU's evne til at styrke sikkerheden både i og uden for EU og bør konsolidere partnerskabet med NATO og styrke de transatlantiske forbindelser og således bidrage til at styrke NATO;

P.  der henviser til, at Parlamentet aktivt støtter den europæiske forsvarsunion og vil fortsætte med at fremsætte passende forslag i dette øjemed; der henviser til, at den interparlamentariske konference om FUSP og FSFP bør fungere som forum for gennemførelse af et effektivt og regelmæssigt interparlamentarisk samarbejde om FSFP og den gradvise udformning af en fælles EU-forsvarspolitik;

Q.  der henviser til, at NF/HR regelmæssigt hører Parlamentet om den gradvise udformning af en fælles EU-forsvarspolitik, sikrer, at der tages behørigt hensyn til Parlamentets synspunkter i denne proces, og underretter Parlamentet om fremskridtene i retning af den europæiske forsvarsunion;

R.  der henviser til, at NF/HR i sin erklæring på EU-udenrigsministrenes uformelle møde i Gymnich den 2. september 2016 pegede på de aktuelle gunstige muligheder for at gøre solide fremskridt blandt medlemsstaterne på forsvarsområdet;

S.  der henviser til, at Kommissionen drager omsorg for anvendelsen af traktaterne og af de foranstaltninger, der vedtages af institutionerne på grundlag heraf, herunder inden for FSFP;

T.  der henviser til, at EU's fremtidige årlige og flerårige programmering bør omfatte forsvarspolitik; der henviser til, at Kommissionen bør begynde arbejdet med de relevante interinstitutionelle aftaler, herunder en hvidbog om EU-forsvar, med henblik på en første gennemførelse under EU's næste flerårige finansielle og politiske ramme;

U.  der henviser til, at Parlamentet repræsenterer de europæiske borgere og udøver såvel lovgivnings- og budgetmæssige funktioner som politiske kontrolfunktioner og rådgivende funktioner, og at det således opfordres til at spille en central rolle i forbindelse med udformningen af den europæiske forsvarsunion;

V.  der henviser til, at en aktiv rolle til Parlamentet og dets politiske støtte og demokratiske kontrol i forbindelse med udformningen af en fælles EU-forsvarspolitik og oprettelsen af et fælles forsvar vil stadfæste og fremme EU's repræsentative og demokratiske grundlag;

W.  der henviser til, at EU's globale strategi bør tjene som en meget klar og værdifuld strategisk ramme for den fremtidige udvikling af FSFP;

X.  der henviser til, at der er begrænsninger for så vidt angår militær uddannelse i udlandet, både hvad handlingsplaner og militær logistikstøtte angår;

Y.  der henviser til, at det derfor ikke er muligt at gennemføre uddannelsesmissioner i udlandet — som det var tilfældet i forbindelse med de militære uddannelsesmissioner i Den Centralafrikanske Republik (EUTM RCA) eller Mali (EUTM Mali) — hvis regeringerne i de pågældende lande ikke leverer de nødvendige våben og det nødvendige materiel til de militære enheder; der henviser til, at det uden uddannelse, som omfatter våben og andet udstyr, er umuligt at oprette enheder, der er i stand til at imødegå krigsmæssige udfordringer og gennemføre operationer;

Z.  der henviser til, at europæiske soldater i øjeblikket er udelukket fra at deltage i militære operationer som observatører, hvilket betyder, at de ikke kan identificere eventuelle problemer, som de uddannede enheder måtte have, og at de derfor ikke er i stand til at løse eventuelle operationelle problemer på et senere tidspunkt;

AA.  der henviser til, at disse enheder — både i Mali og Den Centralafrikanske Republik — organiseres med henblik på kampoperationer, og at de efter tre år uden passende udstyr og uddannelse, således som det er tilfældet for EUTM Mali, langt fra er operationelle;

AB.  der henviser til, at uddannelsesmissioner uden det nødvendige forsvarsmateriel kun vil blive gennemført i udlandet, hvis regeringen i det pågældende land stiller forsvarsmateriel og våben til rådighed for enhederne, som de kan fortsætte med at bruge, når deres uddannelse er afsluttet;

Forfatningsmæssige og retlige rammer

1.  minder om, at FSFP, som fastsat i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), omfatter en gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik, som vil føre til et fremtidigt fælles forsvar, når Det Europæiske Råd enstemmigt træffer afgørelse herom, og når medlemsstaterne vedtager denne afgørelse i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser; opfordrer medlemsstaterne til som en prioritet at engagere sig i traktatens bestemmelser om FSFP og til at øge indsatsen for at sikre mærkbare fremskridt med hensyn til virkeliggørelsen af de mål, der er fastsat i de pågældende bestemmelser;

2.  bemærker, at den reform og innovation, som Lissabontraktaten medfører for FSFP, udgør en tilstrækkelig og sammenhængende ramme og bør sætte kursen for en egentlig fælles politik baseret på fælles ressourcer og kapaciteter og på koordineret planlægning på EU-niveau; understreger, at fremskridtene med FSFP inden for de nuværende institutionelle og retlige rammer afhænger mere af medlemsstaternes politiske vilje end af retlige hensyn; fremhæver, at artikel 43 i TEU omfatter hele det spektrum af krisestyringsopgaver, som det er EU's ambition at kunne sætte ind med på hurtig og beslutsom vis;

3.  opfordrer derfor NF/HR, Rådet og medlemsstaterne til som fastsat i TEU at sikre sammenhæng mellem de forskellige områder af Unionens optræden udadtil, til at håndtere disse områder ved hjælp af en global og omfattende tilgang og til at udnytte alle de muligheder, traktaten giver – især mekanismerne i artikel 42, stk. 6, og artikel 46 i TEU, i protokol nr. 10 om permanent struktureret samarbejde etableret ved artikel 42 i traktaten om Den Europæiske Union og, en operationel fase, i artikel 44 i TEU om overdragelse af gennemførelsen af en FSFP-opgave til en gruppe af medlemsstater – med henblik på at opnå en hurtigere, mere effektiv og mere fleksibel deployering af missioner og operationer; understreger, at reglerne for samarbejde inden for det permanente strukturerede samarbejde (PESCO) bør være klart afgrænset;

4.  bemærker, at når det i TEU er fastsat, at Rådet vedtager afgørelser inden for FSFP med kvalificeret flertal, navnlig afgørelserne i henhold til artikel 45, stk. 2, og artikel 46, stk. 2, i TEU, bør alle udgifter, der opstår som følge af gennemførelsen af sådanne afgørelser, finansieres med nye supplerende midler på EU-budgettet afholdes over dette budget; mener, at der med henblik herpå er behov for supplerende finansiering eller medfinansiering fra medlemsstaterne;

5.  mener derfor, at Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) og PESCO bør behandles som sui generis-EU-institutioner, som det er tilfældet med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten); mener, at dette kræver ændring af finansforordningen, således at EDA og PESCO indsættes i artikel 2, litra b), med en specifik sektion i EU-budgettet; minder om, at Parlamentet og Rådet i fællesskab bør udøve den lovgivende funktion og budgetfunktionen samt de politiske kontrolfunktioner og rådgivende funktioner, således som det er fastsat i traktaterne.

6.  er overbevist om, at artikel 41, stk. 1, i TEU finder anvendelse på EDA's og PESCO's administrationsudgifter;

7.  bemærker, at artikel 41, stk. 2, i TEU finder anvendelse på EDA's og PESCO's aktionsudgifter; minder om, at aktionsudgifter til militære opgaver som omhandlet i artikel 42, stk. 1, i TEU, aktionsudgifter til en medlemsstats forsvarsoperationer, når den udsættes for et væbnet angreb på sit område, og aktionsudgifter til medlemsstaters forsvarsoperationer, når de opfylder deres forpligtelse til at yde hjælp og bistand i henhold til artikel 42, stk. 7, i TEU, bør finansieres kollektivt, men ikke afholdes over Unionens budget; glæder sig over aktiveringen af artikel 42, stk. 7, om bestemmelsen om gensidigt forsvar;

8.  mener derfor, at finansiering af EDA's og PESCO's administrations- og aktionsudgifter over Unionens budget er den eneste mulighed i henhold til traktaterne, uanset at begge institutioner kan forvalte midler, der ydes direkte af medlemsstaterne;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at yde de ekstra finansielle midler, som er nødvendige for at finansiere EDA's og PESCO's administrations- og aktionsudgifter over Unionens budget;

10.  opfordrer indtrængende Rådet til at revidere Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1835 om fastlæggelse af statutten, hjemstedet og de nærmere bestemmelser for Det Europæiske Forsvarsagenturs drift med disse formål for øje;

11.  mener, at en uddybning af forsvarssamarbejdet mellem medlemsstaterne på EU-plan bør gå hånd i hånd med en styrkelse af såvel Europa-Parlamentets som de nationale parlamenters parlamentariske tilsyn og kontrol;

12.  understreger i denne sammenhæng Parlamentets rolle som budgetmyndighed; er fast besluttet på at udøve en effektiv parlamentarisk kontrol og budgetkontrol over EDA og PESCO som fastsat i traktaterne;

13.  opfordrer Rådet til at handle i overensstemmelse med artikel 41, stk. 3, i TEU og straks vedtage en afgørelse om oprettelse af en opstartsfond til hurtig finansiering af de indledende faser af militære operationer med henblik på de opgaver, der er omhandlet i artikel 42, stk. 1, og artikel 43 i TEU;

14.  opfordrer indtrængende Rådet til i overensstemmelse med artikel 42, stk. 2, i TEU at tage konkrete skridt hen imod harmonisering og standardisering af de europæiske væbnede styrker med henblik på at fremme samarbejdet mellem de væbnede styrkers personel under en ny europæisk forsvarsunion som et led i den gradvise udformning af en fælles EU-forsvarspolitik;

FSFP's europæiske merværdi

15.  understreger, at det i en hastigt forværret sikkerhedssituation mere end nogensinde er nødvendigt at opfylde FSFP's mål om at styrke Unionens operationelle kapacitet til at handle udadtil for at bevare freden, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed som fastsat i TEU; er stærkt overbevist om, at de sikkerheds- og forsvarspolitiske trusler, som EU står over for, og som er rettet mod dets borgere og dets territorium, er af fælles karakter og ikke kan løses af medlemsstaterne alene; er overbevist om, at EU's sikkerhed og forsvar vil blive stærkere, hvis EU og dets medlemsstater beslutter sig for at stå sammen og samarbejde; er af den opfattelse, at EU er nødt til at udvikle et effektivt system til europæisk byrdefordeling af hensyn til sin egen sikkerhed og sit eget forsvar, hvilket endnu ikke er tilfældet; opfordrer medlemsstaterne til at udvise fuldt politisk engagement og til at samarbejde herom;

16.  understreger, at sikkerhed og forsvar er et område, hvor der er en åbenlys europæisk merværdi i form af effektivitet ved at give medlemsstaterne øget og mere omkostningseffektiv kapacitet gennem større sammenhæng, koordinering og interoperabilitet på sikkerheds- og forsvarsområdet, og i form af et bidrag til konsolidering af solidariteten, samhørigheden og den strategiske uafhængighed samt EU's modstandsdygtighed; gør opmærksom på, at det anslås, at hver euro, der investeres i forsvar, skaber et udbytte på 1,6 euro, især gennem faglært beskæftigelse, forskning og teknologi og eksport;

17.  understreger, at en anvendelse af alle de muligheder, der er tilvejebragt med traktaterne, ville forbedre forsvarsindustriens konkurrenceevne og funktion på det indre marked, stimulere forsvarssamarbejdet yderligere gennem positive incitamenter og sigte på projekter, som medlemsstaterne ikke er i stand til at påtage sig, mindske unødig overlapning og fremme en mere effektiv brug af offentlige midler;

18.  understreger, at en styrkelse af FSFP i overensstemmelse med traktaterne ikke vil påvirke den nationale suverænitet, da denne politik drives af medlemsstaterne; er overbevist om, at der ikke findes noget større udtryk for respekt for suverænitet end det at forsvare EU's territoriale integritet gennem en fælles forsvarspolitik;

19.  understreger, at iværksættelsen af FSFP-missioner på grundlag af artikel 44 i TEU bidrager til opnåelsen af en europæisk forsvarsunion; opfordrer EU til at gøre brug af det fulde potentiale i artikel 44 for at fortsætte og optrappe sådanne missioner med henblik på at bane vejen for en operationel sikkerheds- og forsvarspolitik;

20.  finder det afgørende at øge de nationale forsvarsudgifter til 2 % af EU's BNP; understreger, at dette vil betyde ekstra udgifter på næsten 100 mia. EUR til forsvar ved udgangen af det kommende årti; mener, at denne styrkelse bør anvendes til at iværksætte flere strategiske samarbejdsprogrammer inden for og gennem Unionen gennem en bedre strukturering af efterspørgsels- og udbudssiden og en effektivisering på begge sider; mener, at øgningen vil bidrage til støtte på EU-plan til den europæiske forsvarsindustri og til jobskabelse, navnlig i små og mellemstore virksomheder; er af den opfattelse, at en betydelig del af disse udgifter bør kanaliseres ind i forskning og udvikling samt strategiske samarbejdsprogrammer, der fokuserer på nye teknologier med dobbelt anvendelse og forsvarsteknologier, som ikke alene er afgørende for opnåelsen af disse mål, men også kan give yderligere merværdi til EU; bemærker, at der i relation til disse ekstra udgifter bør sikres øget ansvarlighed, gennemsigtighed og kontrol hvad angår anvendelsen af europæiske offentlige midler;

21.  er af den overbevisning, at EU's investeringer i forsvar bør sikre, at alle medlemsstater kan deltage i en afbalanceret, sammenhængende og samordnet forbedring af deres militære kapaciteter; mener, at dette udgør en strategisk mulighed for EU for at forbedre sin sikkerhed og sit forsvar;

Institutionelle rammer

Forsvarsministerrådet

22.  fremhæver det fortsatte behov for at etablere en forsvarsministersammensætning af Rådet under ledelse af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik for at koordinere gennemførelsen af FSFP og gøre den mere effektiv;

Forsvarsstyringskomitéen

23.  mener, at EDA's styringskomité, som består af repræsentanter for medlemsstaternes forsvarsministerier, er et organ, der er egnet til at varetage de rådgivnings- og tilsynsfunktioner, der kræves til gennemførelse af artikel 42, 45 og 46 i TEU;

24.  mener, at artikel 4, stk. 4, i Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1835 om fastlæggelse af statutten, hjemstedet og de nærmere bestemmelser for Det Europæiske Forsvarsagenturs drift giver et nødvendigt og effektivt grundlag for, at EDA's styringskomité fungerer som EU's tredje komité af faste repræsentanter, forsvarsstyringskomitéen; mener, at denne komité også bør varetage de rådgivnings- og tilsynsfunktioner, der kræves til gennemførelse af det permanente strukturerede samarbejde, når det er etableret;

25.  er overbevist om, at mandatet for Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC), jf. artikel 38 i TEU, skal fortolkes snævert; mener, at dens mandat i henhold til traktaterne kun omfatter situationen og opgaver uden for Unionen samt visse aspekter af gennemførelsen af solidaritetsbestemmelsen; mener navnlig, at dens udviklede arbejdsordninger ikke er tilpasset til den videre gennemførelse af den del af FSFP, som er defineret i artikel 42, stk. 2, i TEU;

26.  opfordrer indtrængende Rådet til at revidere Rådets afgørelse 2001/78/FUSP om nedsættelse af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité og Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1835 om fastlæggelse af statutten, hjemstedet og de nærmere bestemmelser for Det Europæiske Forsvarsagenturs drift med disse formål for øje;

Det Europæiske Forsvarsagentur

27.  minder om EDA's målsætninger om at støtte medlemsstaterne i at udvikle deres forsvarskapaciteter og styrke deres forsvars industrielle og teknologiske basis; fremhæver EDA's underudnyttede potentiale med hensyn til at støtte udviklingen af FSFP og med hensyn til at nå de pågældende målsætninger, som kræver, at agenturets kapacitet udnyttes fuldt ud; opfordrer til overvejelser om agenturets fremtidige rolle og opgaver; opfordrer medlemsstaterne til at definere og forpligte sig til et fælles ambitionsniveau i et reformeret EDA; opfordrer til en styrkelse af EDA's politiske opbakning, finansiering og ressourcer samt af dets koordinering med Kommissionens, medlemsstaternes og andre aktørers handlinger, navnlig inden for kapacitetsudvikling, indkøb af forsvarsmateriel, forskning og fremme af interoperabilitet mellem medlemsstaternes væbnede styrker; mener, at agenturet gerne må samfinansiere prækommercielle indkøb og offentlige indkøb af innovative løsninger med medlemsstaternes myndigheder og private markedsoperatører;

28.  noterer sig EDA's beslutning om at revidere kapacitetsudviklingsplanen (CDP) i overensstemmelse med EU's globale strategi og ser frem til en kommende CDP, der afspejler EU's og medlemsstaternes prioriteter og behov på en mere relevant måde;

29.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle en fælles europæisk kapacitets- og forsvarsmaterielpolitik i EDA som fastsat i artikel 42, stk. 3, i TEU og opfordrer Kommissionen og EDA til at forelægge forslag om dette emne; opfordrer NF/HR til at orientere Parlamentet om de resultater, der er opnået med det eksisterende samarbejde mellem EDA og Kommissionen og mellem disse og Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og Den Fælles Organisation for Forsvarsmaterielsamarbejde (OCCAR); opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre fælles holdning 2008/944/FUSP om våbeneksport på behørig vis og til at fastlægge en fælles politik for våbeneksport, der sikrer, at våbeneksport vil være underlagt fælles kriterier for hele EU for eksport af våben, ammunition, forsvarsmateriel og -teknologier til tredjelande;

Det permanente strukturerede samarbejde (PESCO)

30.  opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at etablere og tilslutte sig PESCO inden for rammerne af Unionen med henblik på at opretholde og forbedre deres militære kapaciteter gennem doktrin- og lederskabsudvikling, personaleudvikling og uddannelse, udvikling af forsvarsmateriel og -infrastruktur og interoperabilitet og certificering; understreger vigtigheden og nødvendigheden af at, at alle medlemsstater, som er villige til at føre deres forsvarsintegration videre til det højeste ambitionsniveau, deltager i et permanent og effektivt struktureret samarbejde; mener, at der bør oprettes en permanent "integreret EU-styrke" i form af en multinational styrke som omhandlet i artikel 1 i protokol (nr. 10) om PESCO, der stilles til rådighed for Unionen til gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik som fastsat i artikel 42, stk. 3, i TEU; opfordrer HR/NF til at fremlægge forslag til operationalisering af PESCO i første halvdel af 2017;

31.  mener, at EU efter aftale med de berørte medlemsstater bør indføre mulighed for deltagelse i deres kapacitetsprogrammer; mener, at EU's finansielle bidrag til sådanne programmer ikke bør overstige de deltagende medlemsstaters bidrag;

32.  er af den opfattelse, at EU-kampgruppesystemet bør lægges ind under PESCO sammen med oprettelsen af et permanent civil-militært hovedkvarter med en militær planlægnings- og gennemførelseskapacitet (MPCC) og en civil planlægnings- og gennemførelseskapacitet (CPCC), som er lige vigtige, hvilket ville styrke den strategiske og operative planlægning igennem hele planlægningscyklussen, øge det civil-militære samarbejde og forbedre EU's mulighed for at reagere hurtigt på kriser; mener, at andre europæiske multinationale strukturer såsom den europæiske flytransportkommando, Eurokorpset og Den Fælles Organisation for Forsvarsmaterielsamarbejde (OCCAR) såvel som alle bilaterale og multilaterale former for militært samarbejde mellem PESCO-deltagerlande også bør lægges ind under PESCO; mener, at EU's privilegier og immuniteter også bør gælde for de multinationale strukturer, der er en del af PESCO;

33.  mener, at EU bør dække alle udgifterne til EU-kampgrupperne i forberedelses-, beredskabs- og opfølgningsfasen;

34.  opfordrer HR/NF og Rådet til at gennemføre FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 fuldt ud og til at udpege en særlig repræsentant for kvinders stilling i konflikter;

Europa-Parlamentet

35.  understreger, at Parlamentet bør spille en fremtrædende rolle i kontrollen af og tilsynet med gennemførelsen og evalueringen af FSFP i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i TEU; mener, at den interparlamentariske konference om FUSP og FSFP også bør fungere som en platform for interparlamentariske konsultationer om og interparlamentarisk kontrol med FSFP; insisterer på, at Parlamentet skal høres på en effektiv måde om vigtige beslutninger inden for FSFP, navnlig hvad angår militære og civile missioner uden for EU og strategiske forsvarsoperationer;

36.  opfordrer i den forbindelse NF/HR til at sørge for, at artikel 36 i TEU får fuld virkning, ved at sikre, at der tages behørigt hensyn til Parlamentets synspunkter i forbindelse med høring af Parlamentet om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FSFP som led i FUSP; opfordrer til, at der gives flere oplysninger til Parlamentet på et mere regelmæssigt grundlag med henblik på at styrke de eksisterende parlamentariske og politiske kontrolmekanismer;

37.  opfordrer indtrængende Parlamentet til at gøre sit Underudvalg om Sikkerhed og Forsvar til et fuldgyldigt parlamentarisk udvalg, således at det får mulighed for at få en fremtrædende rolle i gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, og navnlig en rolle i kontrollen af retsakter vedrørende forsvarsmarkedet og i procedurer såsom den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar;

38.  opfordrer til øget samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter, hvilket er afgørende for at skabe konkrete resultater inden for FSFP og for dens legitimitet; bemærker, at et sådant samarbejde ikke bør underminere gennemførelsen af FSFP og opfyldelsen af dens målsætninger som en af Unionens politikker;

39.  mener, at Parlamentet bør fortsætte med at fremme specifikke initiativer og rette henstillinger til Rådet, NF/HR og Kommissionen om fælles sikkerheds- og forsvarsspørgsmål, ud over dets rolle i budgetprocedurerne;

Forholdet mellem EU og NATO

40.  opfordrer til et tættere forhold mellem FSFP og NATO, der giver en politisk mulighed for samarbejde og komplementaritet på alle niveauer, jf. dog artikel 42, stk. 7, andet afsnit, i TEU; minder om behovet for at genskabe balancen i og udvide det strategiske partnerskab mellem EU og NATO med det formål at sikre kompatibilitet, udvikle fælles kapaciteter og undgå overlapning af aktioner og strukturer og dermed reducere udgifterne og gøre det mere effektivt; opfordrer NF/HR til straks at gå i dialog med de transatlantiske partnere med henblik på at klarlægge deres holdninger til de forskellige emner, der adresseres i den globale strategi;

41.  opfordrer NF/HR og NATO's generalsekretær til at forelægge en detaljeret analyse af de retlige og politiske konsekvenser af Det Forenede Kongeriges eventuelle udløsning af artikel 50 i TEU for udviklingen af partnerskabet mellem EU og NATO;

42.  understreger, at "Berlin Plus"-ordningen bør omformuleres gennemgribende med henblik på at tilpasse den til den aktuelle strategiske kontekst og tackle de konstaterede mangler, f.eks. gennem en forbedring af de taktiske og operative mekanismer i scenarier, hvor både EU og NATO er til stede, og give NATO mulighed for at gøre brug af EU's instrumenter;

Politiske henstillinger

43.  støtter forslaget om en samordnet årlig gennemgang vedrørende forsvar, hvorunder medlemsstaterne skal samordne deres forsvarsudgifter og kapacitetsplaner i en åben proces, der indbefatter både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter;

44.  opfordrer Rådet og NF/HR til at udarbejde en EU-hvidbog om sikkerhed og forsvar, der omfatter en passende definition af de trusler mod og farer for europæisk sikkerhed, som EU og dets medlemsstater står over for, som et første skridt i retning af at etablere de kapaciteter, som det europæiske forsvar kræver, og en køreplan med klare faser og en tidsplan for gradvise skridt hen imod etableringen af en europæisk forsvarsunion og en mere effektiv fælles forsvarspolitik; mener, at en sådan hvidbog bør være resultatet af bidrag fra de forskellige EU-institutioner og være så omfattende som muligt og bør integrere de forskellige foranstaltninger, EU har planlagt;

45.  ser med tilfredshed på den europæiske forsvarshandlingsplan, som Kommissionen fremlagde i november 2016; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe fuld klarhed om forvaltningen og finansieringen af og målene for en eventuel europæisk forsvarsfond, navnlig "kapacitetsvinduet" og "forskningsvinduet"; mener, at en effektiv gennemførelse af planen forudsætter stærk støtte og politisk engagement fra medlemsstaternes og EU-institutionernes side; beklager i denne forbindelse, at Kommissionen, EDA og medlemsstaterne endnu ikke har løst alle de opgaver, der følger af Det Europæiske Råds møder om forsvar i 2013 og 2015;

46.  påpeger, at de forskellige initiativer, som Kommissionen har fremlagt, er nødt til at tage højde for forsvarssektorens særlige karakteristika (regler om deltagelse, intellektuel ejendomsret, styring og sammenkobling med operative krav); vil holde nøje øje med dette under forhandlingerne om perioden 2021-2027, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af det kommende europæiske forsvarsforskningsprogram;

47.  mener, at vedtagelsen af en EU-hvidbog om sikkerhed og forsvar bør bygge på den globale strategis gennemførelsesplan for sikkerhed og forsvar med henblik på at fremme den gradvise udformning af en fælles EU-forsvarspolitik; understreger, at dette dokument ikke kun bør afspejle medlemsstaternes nuværende militære kapacitet, men også analysere, hvilken type samarbejde der er brug for, og midlerne til at opnå det, hvilken type operationer EU kan gennemføre, og den nødvendige kapacitet og de nødvendige finansielle midler, og samtidig bidrage til koordinering og samarbejde mellem NATO og EU;

48.  opfordrer i denne forbindelse til, at Athenamekanismen straks revideres med henblik på at udvide dens muligheder for omkostningsdeling og fælles finansiering og sikre en fair fordeling af aktionsudgifterne, således at medlemsstaterne bliver opfordret til at bidrage med styrker uden at være begrænset af deres økonomiske formåen; mener, at en sådan reform bør sikre, at alle de fælles udgifter, der er omhandlet i bilag I til IV til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/528 af 27. marts 2015, altid bæres af Athena; mener, at den reformerede Athenamekanisme også bør anvendes til at finansiere udgifterne til de aktioner, der gennemføres af den "integrerede EU-styrke" (når denne er etableret under PESCO), herunder EU-kampgrupperne;

49.  kræver, at europæiske militære uddannelsesmissioner i tredjelande får udrettet deres opgave med at træne lokale, nationale militære enheder, så de bliver i stand til at håndtere krigslignende situationer og sikkerhedstrusler (oprør og terrorisme); mener, at de som følge heraf bør have de nødvendige våben og det nødvendige materiel, både med henblik på deres træning og deres evne til at operere i felten, og at det europæiske militær, som har ansvaret for træningen, bør kunne ledsage dem som observatører uden at intervenere i operationerne for at få mulighed for at evaluere træningen effektivitet og efterfølgende gennemføre de justeringer og den fornyede træning, der er behov for;

50.  understreger, at der er behov for mere dybtgående drøftelser om de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige vedrørende FSFP, særlig angående militær kapacitet, hvis Det Forenede Kongerige beslutter at aktivere artikel 50 i TEU; mener, at der skal findes nye kommandomekanismer med hensyn til det operative hovedkvarter i Northwood for operation Atalanta;

51.  opfordrer Rådet og NF/HR til at sikre samordning på alle interaktionsniveauer, dvs. mellem det civile og det militære niveau, mellem EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen og mellem EU og medlemsstaterne; glæder sig over det bindeled mellem intern og ekstern sikkerhed, der er oprettet ved den globale strategi, og opfordrer NF/HR og Kommissionen til at sikre sammenhæng og sikre, at de interne og eksterne sikkerhedsaspekter bliver behørigt koordineret, herunder på administrativt plan;

52.  understreger, at EU skal optrappe sin indsats for at styrke den globale regeringsførelse, hvilket vil føre til en forbedret strategisk og sikkerhedsmæssig situation; opfordrer medlemsstaterne til at fremme reformen af FN med henblik på at øge dets legitimitet, gennemsigtighed, ansvarliggørelsesprocesser og effektivitet; er af den opfattelse, at FN's Sikkerhedsråd skal reformeres, navnlig hvad angår dets sammensætning og afstemningsprocedurer, med henblik på at fremme dets mulighed for at agere med beslutsomhed for at håndtere globale sikkerhedstrusler og gå ud over sit rent militære fokus;

53.  understreger, at den menneskelige faktor er et af vores mest værdifulde aktiver, når vi arbejder hen imod et fælles forsvar; mener, at der er behov for flere investeringer i FSFP-træning og -uddannelse, herunder tilstræbelse af et integreret system baseret på nationale militære centre, da både træning og uddannelse er et stærkt instrument at fremme på dette område;

54.  mener, at de synspunkter, Europa-Parlamentet giver udtryk for gennem denne beslutning, udgør henstillinger til Rådet og NF/HR som omhandlet i artikel 36 i TEU; mener, at der bør tages behørigt hensyn til disse henstillinger af NF/HR i alle forslag til udvikling af FSFP og af Rådet ved vedtagelsen af sådanne forslag, som et eksempel på god praksis for gensidigt loyalt samarbejde mellem EU-institutionerne;

55.  understreger, at det i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union udtrykkeligt anføres, at "Unionens optræden på den internationale scene bygger på de principper, der har ligget til grund for dens egen oprettelse, udvikling og udvidelse, og som den tilstræber at fremme i den øvrige verden: demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten";

Mulige udviklingstendenser og justeringer i Den Europæiske Unions nuværende institutionelle struktur

56.  opfordrer medlemmerne af en kommende konvention:

–  til at tage hensyn til henstillingerne og retningslinjerne i denne betænkning og i Parlamentets betænkninger om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og om den europæiske forsvarsunion;

–  til på grundlag af henstillingerne og retningslinjerne i disse betænkninger at medtage bestemmelser i en kommende EU-traktat, der

•  opretter de europæiske væbnede styrker, som kan deployere kampstyrker til højintensive konflikter, stabiliseringsstyrker til sikring af våbenhviler eller fredsaftaler og evakueringsopgaver, lægetjenester, herunder mobile felthospitaler, samt styrker til militær logistik og militære ingeniøropgaver;

•  inden for rammerne af den fælles EU-forsvarspolitik fastlægger præcise og bindende retningslinjer for aktivering og gennemførelse af bestemmelsen om gensidig hjælp og bistand;

•  sikrer obligatorisk udveksling af oplysninger på EU-plan mellem nationale efterretningstjenester i passende samarbejdsstrukturer;

•  etablerer en stående arbejdsgruppe om "forsvarsanliggender" bestående af medlemmer af Kommissionen, med NF/HR som formand; involverer Parlamentet med de faste repræsentanter i denne gruppe; involverer Kommissionen mere i forsvar via velfokuseret forskning, planlægning og gennemførelse; giver NF/HR mulighed for at integrere klimaændring i alle EU's foranstaltninger udadtil og især i FSFP;

–  til at tage hensyn til den finansielle og budgetpolitiske vurdering af medlemsstaternes forsvarsudgifter under et kommende europæisk semester for forsvar, dvs. tage højde for, hvor meget den enkelte medlemsstat bruger på dette område, med henblik på at sætte betydningen af de individuelle udgifter i forhold til hele Europas sikkerhed; mener, at EU på lang sigt bør undersøge mulighederne for og stræbe efter et fælles budget;

57.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, FN's generalsekretær, NATO's generalsekretær, EU's agenturer for rumspørgsmål, sikkerhed og forsvar og de nationale parlamenter.

(1)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0120.

(2)

EUT C 419 af 16.12.2015, s. 138.

(3)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0435.

(4)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0019.

(5)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0440.

(6)

EUT L 266 af 13.10.2015, s. 55.

(7)

EFT L 27 af 30.1.2001, s. 1.


MINDRETALSUDTALELSE

om forfatningsmæssige, retlige og institutionelle følger af en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik: mulighederne i Lissabontraktaten (2015/2343(INI))

Ordførere for Udenrigsudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender: Esteban González Pons, Michael Gahler

Mindretalsudtalelse afgivet af Sabine Lösing, Javier Couso Permuy, Takis Hadjigerogiou, Sofia Sakorafa og Miguel Urban fra GUE/NGL-Gruppen

Der gives i betænkningen udtryk for, at der er behov for yderligere finansiering fra medlemsstaterne til EU-budgettet, og at udgifterne til forsvar og militær skal afholdes over dette budget, og der opfordres til en fælles europæisk kapacitets- og forsvarsmaterielpolitik. Der presses i betænkningen på for gennemførelse og operationalisering af et permanent struktureret samarbejde (PESCO), en EU-hvidbog om sikkerhed og forsvar og et stærkere samarbejde mellem EU og NATO, og der kræves et øget civil-militært samarbejde.

Vi gør indsigelse mod betænkningen, fordi den:

•  afkræver medlemsstaterne øgede investeringer i forsvarsudgifter - NATO's kapacitetsmål (min. 2 % af BNP til forsvarsudgifter, dvs. ca. 100 mia. EUR mere indtil 2020)

•  glæder sig over aktiveringen af bestemmelsen om gensidigt forsvar, artikel 42, stk. 7, i TEU, der er mere vidtrækkende end NATO's artikel 5

•  kræver en udvidelse af Athenamekanismen ud over den parlamentariske kontrol og går ind for et EU-finansieret PESCO i kombination med EU-kampgruppesystemet og suppleret med etablering af en permanent "integreret EU-styrke"

•  glæder sig over forsvarsforskningen, EU's forsvarsfond og den europæiske forsvarshandlingsplan, som gavner EU's forsvars- og sikkerhedsindustrier og det militær-industrielle kompleks

•  savner enhver kraftig efterlysning af en meningsfuld parlamentarisk kontrol med FSFP;

Vi kræver:

-  radikal nedrustning (herunder atomnedrustning) i EU og på globalt niveau

-  et stop for militær finansiering fra EU-budgettet og en streng fortolkning af artikel 41, stk. 2, i TEU

-  opløsning af NATO


UDTALELSE fra Budgetudvalget (26.1.2017)

til Udenrigsudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

om forfatningsmæssige, retlige og institutionelle følger af en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik: Mulighederne i Lissabontraktaten

(2015/2343(INI))

Ordfører for udtalelse: Jean Arthuis

FORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Udenrigsudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bemærker, at den seneste tids politiske udvikling og de mange trusler, som har ramt medlemsstaterne i både EU og NATO, yderligere understreger, at det er yderst presserende at få udformet en reel europæisk sikkerheds- og forsvarsunion og at styrke Den Europæiske Unions strategiske autonomi;

2.  mener, at sammenlægning af økonomiske ressourcer er en væsentlig faktor for at få EU og dets medlemsstater til at træffe foranstaltninger, der står i et rimeligt forhold til de aktuelle udfordringer på sikkerheds- og forsvarsområdet; påpeger, at den omstændighed, at EU ikke gør fuldt brug af de muligheder, der ligger i Lissabontraktaten, betyder, at dets foranstaltninger hæmmes af komplekse og lidet tiltalende omkostningsdelingsmekanismer; er af den faste overbevisning, at det i lyset af EU's aktuelle sikkerhedsmiljø er af største vigtighed, at de instrumenter, der er tilvejebragt med Lissabontraktaten, omsider implementeres, navnlig for så vidt angår samarbejde og samordning mellem medlemsstaterne, bl.a. om økonomiske og budgetmæssige aspekter;

3.  minder om, at omkostningerne ved en manglende virkeliggørelse af EU på sikkerheds- og forsvarsområdet og de potentielle effektivitetsgevinster anslås til at ligge mellem 26 mia. EUR og 130 mia. EUR årligt, omend det erfaringsmæssigt er vanskeligt at sætte en pris på dette; fremhæver betydningen af bedre udgiftsstyring på forsvarsområdet gennem øget samarbejde, fælles planlægning og indkøb med henblik på at undgå overlapning, opsplitning og manglende operabilitet; mener, at den europæiske våbenindustri kan imødekomme alle de forskellige forsvarsbehov uden at være afhængig af import fra lande uden for Europa;

4.  er af den faste overbevisning, at anvendelsen af EU-midler via EU-budgettet ville være et stærkt udtryk for samhørighed og solidaritet og ville give mulighed for en bedre og mere gennemsigtig kontrol med midlerne; er overbevist om, at dette nødvendiggør en forhøjelse af EU-budgettet, som vil kunne opnås ved hjælp af nye egne indtægter eller højere egne indtægter fra bruttonationalindkomsten (BNI);

5.  opfordrer indtrængende til, at der på kort sigt tages følgende konkrete skridt:

–  en omfattende revision og udvidelse af Athenamekanismen for at sikre flere kollektive midler til EU-missioner

–  oprettelse af permanent struktureret samarbejde og den opstartsfond, som er fastsat i artikel 41, stk. 3, i TEU, hvilket vil bidrage til, at militære missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) vil kunne iværksættes meget hurtigere

–  en undersøgelse af mulighederne for optimal finansiering af budgettet for Det Europæiske Forsvarsakademi (EDA)

–  en fuldstændig gennemførelse af den forberedende foranstaltning vedrørende FSFP-forskning, hvorunder der tages højde for, at dette er et nyt politisk initiativ med en betydelig indvirkning på EU-budgettet, som alene i kraft af dens karakter løbende bør tilføres nye ressourcer; tilskynder kraftigt til, at der oprettes et særligt høringsforum med alle relevante interessenter for på bedst mulig måde at bringe udbuds- og efterspørgselssiden på linje med hinanden med henblik på forberedelsen af det foreslåede forsvarsforskningsprogram under den næste flerårige finansielle ramme (FFR);

6.  mener, at EU på lang sigt bør undersøge mulighederne for og stræbe efter et fælles budget, der indbefatter kommandostrukturen, fælles operationer og materiel, samt et reelt EU-program for FSFP-forskning, som tager højde for de særlige forhold i forsvarssektoren; ser frem til forelæggelsen af Kommissionens forslag om en europæisk forsvarsfond;

7.  tilskynder kraftigt Kommissionen, Det Europæiske Forsvarsagentur og medlemsstaterne til at deltage aktivt i processen med at gennemføre den europæiske forsvarshandlingsplan; anmoder Kommissionen om i første kvartal af 2017 at redegøre nærmere for den europæiske forsvarsfonds juridiske struktur og finansieringskilder.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

25.1.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

25

4

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Nedzhmi Ali, Jean Arthuis, Reimer Böge, Lefteris Christoforou, Gérard Deprez, Manuel dos Santos, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Jens Geier, Esteban González Pons, Ingeborg Gräßle, Iris Hoffmann, Monika Hohlmeier, Zbigniew Kuźmiuk, Victor Negrescu, Jan Olbrycht, Paul Rübig, Petri Sarvamaa, Patricija Šulin, Eleftherios Synadinos, Indrek Tarand, Isabelle Thomas, Inese Vaidere, Daniele Viotti, Tiemo Wölken

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Jean-Paul Denanot, Andrey Novakov, Marco Valli

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Paul Brannen, Ulrike Lunacek


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

9.2.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

48

21

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Louis Aliot, Petras Auštrevičius, Amjad Bashir, Goffredo Maria Bettini, Mario Borghezio, Elmar Brok, Klaus Buchner, James Carver, Javier Couso Permuy, Andi Cristea, Pascal Durand, Georgios Epitideios, Knut Fleckenstein, Anna Elżbieta Fotyga, Eugen Freund, Michael Gahler, Esteban González Pons, Iveta Grigule, Diane James, Manolis Kefalogiannis, Tunne Kelam, Janusz Korwin-Mikke, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Ilhan Kyuchyuk, Ryszard Antoni Legutko, Barbara Lochbihler, Sabine Lösing, Ulrike Lunacek, Andrejs Mamikins, David McAllister, Francisco José Millán Mon, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Ioan Mircea Paşcu, Alojz Peterle, Tonino Picula, Cristian Dan Preda, Jozo Radoš, Jacek Saryusz-Wolski, György Schöpflin, Pedro Silva Pereira, Jaromír Štětina, Dubravka Šuica, Charles Tannock, Claudia Țapardel, Geoffrey Van Orden

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Max Andersson, Laima Liucija Andrikienė, Brando Benifei, Doru-Claudian Frunzulică, Elisabetta Gardini, Neena Gill CBE, María Teresa Giménez Barbat, Charles Goerens, Enrique Guerrero Salom, Antonio López-Istúriz White, Gilles Pargneaux, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Marietje Schaake, Jean-Luc Schaffhauser, Igor Šoltes, Renate Sommer, Ernest Urtasun, Paavo Väyrynen, Janusz Zemke, Željana Zovko

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Dieter-Lebrecht Koch, Ramón Luis Valcárcel Siso


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

48

+

ALDE

Petras Auštrevičius, María Teresa Giménez Barbat, Charles Goerens, Iveta Grigule, Ilhan Kyuchyuk, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Jozo Radoš, Marietje Schaake

PPE

Laima Liucija Andrikienė, Elmar Brok, Michael Gahler, Elisabetta Gardini, Esteban González Pons, Manolis Kefalogiannis, Tunne Kelam, Dieter-Lebrecht Koch, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Antonio López-Istúriz White, David McAllister, Francisco José Millán Mon, Alojz Peterle, Cristian Dan Preda, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jacek Saryusz-Wolski, György Schöpflin, Renate Sommer, Jaromír Štětina, Dubravka Šuica, Ramón Luis Valcárcel Siso, Željana Zovko

S&D

Brando Benifei, Goffredo Maria Bettini, Andi Cristea, Knut Fleckenstein, Eugen Freund, Doru-Claudian Frunzulică, Neena Gill, Enrique Guerrero Salom, Andrejs Mamikins, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Gilles Pargneaux, Ioan Mircea Paşcu, Tonino Picula, Pedro Silva Pereira, Janusz Zemke, Claudia Țapardel

21

-

ALDE

Paavo Väyrynen

ECR

Amjad Bashir, Anna Elżbieta Fotyga, Ryszard Antoni Legutko, Geoffrey Van Orden

EFDD

James Carver

ENF

Louis Aliot, Mario Borghezio, Jean-Luc Schaffhauser

GUE/NGL

Javier Couso Permuy, Sabine Lösing

NI

Georgios Epitideios, Diane James, Janusz Korwin-Mikke

VERTS/ALE

Max Andersson, Klaus Buchner, Pascal Durand, Barbara Lochbihler, Ulrike Lunacek, Ernest Urtasun, Igor Šoltes

1

0

ECR

Charles Tannock

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 2. marts 2017Juridisk meddelelse