Procedure : 2015/2041(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0133/2017

Indgivne tekster :

A8-0133/2017

Forhandlinger :

PV 11/09/2017 - 23
CRE 11/09/2017 - 23

Afstemninger :

PV 14/09/2017 - 8.13

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0358

BETÆNKNING     
PDF 725kWORD 102k
30. marts 2017
PE 567.666v02-00 A8-0133/2017

om gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet i EU-institutionerne

(2015/2041(INI))

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

Ordfører: Sven Giegold

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 BILAG: LISTE OVER ENHEDER OG PERSONER, SOM ORDFØREREN HAR MODTAGET INPUT FRA
 UDTALELSE fra Udvalget om International Handel
 UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
 UDTALELSE fra Retsudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet i EU-institutionerne

(2015/2041(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse af 15. april 2014 om ændring af den interinstitutionelle aftale om åbenhedsregistret(1),

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 9 og 10,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til sin beslutning af 8. maj 2008 om udvikling af rammer for interesserepræsentanters (lobbyisters) virksomhed i EU-institutionerne(2),

–  der henviser til Kommissionens afgørelse af 25. november 2014 om ikke at mødes med uregistrerede lobbyister og om at offentliggøre information om lobbymøder,

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2014 om aktindsigt (forretningsordenens artikel 104, stk. 7) for 2011-2013(3),

–  der henviser til Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) principper om åbenhed og integritet i lobbyisme,

–  der henviser til sin afgørelse af 13. december 2016 om den generelle revision af Europa-Parlamentets forretningsorden(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Retsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0133/2017),

A.  der henviser til, at Unionen "i alle sine aktiviteter [respekterer] princippet om lighed mellem dens borgere, der nyder lige stor opmærksomhed fra EU-institutionernes, -organernes, -kontorernes og -agenturernes side" (artikel 9 i TEU), at "enhver borger har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv", og at "beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt" (artikel 10, stk. 3, i TEU og udtrykt tilsvarende i den 13. betragtning til direktivet og direktivets artikel 1, stk. 2, og artikel 9), og at "Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer gennemfører deres arbejde så åbent som muligt" (artikel 15, stk. 1, i TEUF);

B.  der henviser til, at EU-institutionerne allerede har gjort fremskridt med henblik på at blive mere åbne og i de fleste henseender allerede er foran de nationale og regionale politiske institutioner, når det drejer sig om gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet;

C.  der henviser til, at dialog mellem lovgivere og samfund er en væsentlig del af demokratiet, som det er tilfældet med repræsentation af forskellige interesser, og at en passende repræsentation af forskellige interesser i lovgivningsprocessen giver medlemmerne information og ekspertise og er afgørende for pluralistiske samfunds korrekte funktion;

D.  der henviser til, at EU-institutionerne, på grund af den voksende afstand mellem EU og dets borgere og behovet for at øge mediernes interesse for EU-anliggender, må stræbe efter de højest mulige standarder for gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet; der henviser til, at disse principper er afgørende og supplerende elementer for så vidt angår fremme af god forvaltningspraksis inden for EU-institutionerne, idet de sikrer større åbenhed i EU's funktionsmåde og beslutningsproces, og at de bør være de ledende principper for kulturen i de europæiske institutioner;

E.  der henviser til, at borgernes tillid til EU's institutioner er af grundlæggende betydning for demokratiet, god forvaltningspraksis og effektiv beslutningstagning; der henviser til, at der er behov for at reducere ansvarlighedsmanglerne inden for EU og for at bevæge sig i retning af mere fælles former for kontrol, som kombinerer demokratisk tilsyn, kontrol og revision, samtidig med at gennemsigtigheden øges;

F.  der henviser til, at uigennemsigtig og ensidig interesserepræsentation kan skabe fare for korruption og kan udgøre en betydelig trussel mod politiske beslutningstageres integritet og befolkningens tillid til EU-institutionerne; der henviser til, at korruption har betydelige finansielle konsekvenser og udgør en alvorlig trussel mod demokratiet, retsstaten og offentlige investeringer;

G.  der henviser til, at en retsakt som grundlag for et obligatorisk åbenhedsregister kræver en retslig definition af de aktiviteter, der henhører under registerets kompetenceområde, hvilket vil bidrage til at præcisere tvetydige definitioner og fortolkninger af gennemsigtighed, integritet og ansvarlighed;

H.  der henviser til, at der i visse lande allerede er blevet oprettet åbenhedsregistre;

I.  der henviser til, at alle Unionens borgere i overensstemmelse med kravet om gennemsigtighed i artikel 15, stk. 3, i TEUF sammenholdt med artikel 42 i chartret om grundlæggende rettigheder og EU-Domstolens faste retspraksis skal have aktindsigt i dokumenter fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer(5);

Obligatorisk brug af åbenhedsregistret i videst muligt omfang

1.  bifalder sit præsidiums afgørelse om at anmode administrationen om en udarbejde en model for alle ordførere for betænkninger og udtalelser med henblik på at udarbejde et lovgivningsmæssigt fodaftryk, hvoraf fremgår, hvilke repræsentanter for interessegrupper og organisationer, de har hørt; modellen bør ligeledes være tilgængelig som et it-redskab;

2.  minder om sin revision af forretningsordenen af 13. december 2016, ifølge hvilken medlemmer bør tillægge sig den systematiske praksis kun at mødes med interesserepræsentanter, der er registeret i åbenhedsregistret, og opfordrer til, at møder mellem interesserepræsentanter og generalsekretærer, generaldirektørerne, og de politiske gruppers generalsekretærer omfattes; anmoder medlemmerne og deres medarbejdere om at kontrollere, om de interesserepræsentanter, de har til hensigt at mødes med, er registreret, og hvis dette ikke er tilfælde anmode dem om at blive registreret snarest muligt forud for mødet;

opfordrer indtrængende Rådet til at indføre en tilsvarende bestemmelse, som omfatter de faste repræsentationer;

finder det nødvendigt at pålægge registrerede i åbenhedsregistret at fremlægge dokumenter for at godtgøre, at de indgivne oplysninger er korrekte;

3.  minder om, at definitionen af, hvad der udgør et "møde med interesserepræsentanter", blev fastsat i Kommissionens beslutning af 25. november 2014 om offentliggørelse af møder; minder om bestemmelserne om, hvilke oplysninger der kan tilbageholdes i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001; mener, at bestemmelserne om sådanne møder ikke bør begrænses til ”bilaterale møder”, men også bør omfatte møder med internationale organisationer;

4.  opfordrer Præsidiet til at sørge for de nødvendige midler til at sætte medlemmerne i stand til at offentliggøre deres møder med interesserepræsentanter på deres onlineprofil på Parlamentets websted, hvis de ønsker det;

5.  opfordrer Kommissionen til at udvide den praksis kun at mødes med organisationer og selvstændige, der er registeret i åbenhedsregistret, til alle relevante ansatte i Kommissionen (fra kontorchefniveau);

6.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at offentliggøre alle møder mellem relevante ansatte i Kommissionen, som er involveret i EU's politiske beslutningsproces, og eksterne organisationer, idet der tages hensyn til nødvendige databeskyttelsesregler; for andre ansatte, der er til stede på disse møder, bør der offentliggøres en henvisning til enheden eller tjenesten;

7.  støtter Kommissionens opfordring til EU-institutionerne og deres ansatte samt til agenturerne om at afholde sig fra at invitere uregistrerede interesserepræsentanter som talere, give protektion til deres arrangementer eller afholde sådanne arrangementer i EU's lokaler og fra at gøre det muligt for dem at deltage i Kommissionens rådgivende organer;

8.  opfordrer Kommissionen til at gøre alle oplysninger om interesserepræsentation ved EU-institutionerne, interesseerklæringer, bekræftede interessekonflikter og ekspertgrupper let tilgængelige for offentligheden via en onlinebaseret kvikskranke;

9.  opfordrer Kommissionen til at udvikle foranstaltninger, så der opnås en bedre balance ved at styrke underrepræsenterede interesser;

10.  mener, at de medlemmer af Europa-Parlamentet, der bliver udpeget som ordførere for lovgivningsmæssige betænkninger eller udvalgsformænd, har et særligt ansvar for at være åbne med hensyn til deres kontakter til interesserepræsentanter på grund af den rolle, de spiller for EU-lovgivningen;

11.  mener, at enheder, der er registreret i åbenhedsregistret, bør være forpligtet til rettidigt at ajourføre registeret om udgifter til sine registranters aktiviteter, der falder ind under registrets anvendelsesområde, når disse udgifter overstiger det niveau, der blev fastsat for den pågældende kategori;

12.  mener, at alle registrerede enheder bør være forpligtet til årligt i åbenhedsregistret at offentliggøre en liste over alle donorer og deres gaver på over 3 000 EUR med angivelse af arten og værdien af de enkelte donationer; enkeltstående donationer på en værdi på over 12 000 EUR, skal omgående indberettes;

13.  gentager sit længe fremsatte krav om, at EU's åbenhedsregister bør styrkes ved hjælp af en retsakt, hvis det ikke er muligt at lukke alle smuthuller og sikre en fuldstændig obligatorisk registrering af alle interesserepræsentanter med en interinstitutionel aftale; mener, at forslaget til denne retsakt kan tage højde for de fremskridt, der er gjort i forbindelse med ændringer i den interinstitutionelle aftale og Parlamentets adfærdskodeks; minder Kommissionen om Parlamentets opfordring til Kommissionen i beslutningen af 15. april 2014(6) om at fremsætte et lovforslag om indførelse af et obligatorisk register på grundlag af artikel 352 i TEUF inden udgangen af 2016;

14.  gentager sin opfordring til Rådet, herunder dets forberedende organer, om snarest muligt at tilslutte sig åbenhedsregisteret; opfordrer medlemsstaterne til at indføre lovgivning, der fremmer gennemsigtigheden af interesserepræsentation; opfordrer medlemsstaterne til at indføre regler, som forpligter interesserepræsentanter til at være åbne omkring, når deres kontakter med nationale politikere og den offentlige forvaltning har til formål at påvirke EU-lovgivningen;

Gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet i kontakten med interesserepræsentanter

15.  minder om sin erklæring af 13. december 2016 om at fratage privilegier fra dem, der ikke er villige til at samarbejde i forbindelse med undersøgelser eller høringer og udvalgsmøder, der beskæftiger sig med undersøgelser; opfordrer Kommissionen til yderligere at ændre adfærdskodeksen for registrerede enheder for at tilskynde dem til yderst loyalt ikke at give utilstrækkelige eller misvisende oplysninger under sådanne høringer eller i udvalgene; mener, at enheder, der er registreret i åbenhedsregistret, i medfør af adfærdskodeksen bør forbydes at beskæftige personer eller organisationer, der skjuler, hvilke interesser eller parter, de repræsenterer;

16.  mener, at professionelle konsulentvirksomheder, advokatfirmaer og selvstændige konsulenter bør angive det nøjagtige omfang af de aktiviteter, som er dækket af registeret, idet det samtidig anerkendes, at visse personer som følge af den nationale lovgivning i visse medlemsstater kan være forhindret i at opfylde kravene i åbenhedsregistret;

17.  fastholder, at registrerede enheder, herunder advokatfirmaer og konsulentvirksomheder, bør give oplysninger om alle klienter, på hvis vegne de udøver interesserepræsentation, der falder ind under åbenhedsregisterets anvendelsesområde; bifalder de seneste afgørelser, der er truffet af forskellige advokatsammenslutninger om at anerkende forskellene mellem advokaters judicielle aktiviteter og andre aktiviteter, der falder ind under åbenhedsregisterets anvendelsesområde; opfordrer endvidere Rådet for Advokatsamfund i Den Europæiske Union (CCBE) til at opfordre sine medlemmer til at vedtage tilsvarende foranstaltninger, idet det samtidig anerkendes, at visse personer som følge af den nationale lovgivning i visse medlemsstater kan være forhindret i at opfylde kravene i åbenhedsregistret;

18.  bemærker, at der i nogle medlemsstater findes forskriftsmæssige regler for udøvelse af erhverv, som navnlig objektivt set forhindrer advokatfirmaer i selv at blive opført i åbenhedsregisteret og i forbindelse hermed at fremlægge de oplysninger om deres klienter, som registeret kræver; finder dog samtidig, at der består en betydelig risiko derved, at sådanne forskriftsmæssige bestemmelser også kan misbruges til at undgå offentliggørelse af oplysninger, der er påkrævet for at sikre korrekt indføring i registret; bifalder i denne forbindelse de faglige organisationers åbenbare beredvillighed til at indgå i partnerskab om i professionens interesse at sikre, at en sådan tilbageholdelse af oplysninger begrænses til, hvad lovgivningen objektivt tillader; opfordrer Kommissionen og Europa-Parlamentets formand til at sørge for et praktisk udfald af denne beredvillighed og til snarest muligt at indføje et resultat i den modificerede aftale;

19.  anmoder Præsidiet om i overensstemmelse med artikel 15 i TEUF samt artikel 11 i TEU at kræve registrering af ikke-registrerede organisationer og enkeltpersoner, der udfører opgaver, som falder inden for åbenhedsregistrets anvendelsesområde, inden de får adgang til Parlamentets bygninger; mener, at besøgsgrupper bør være undtaget herfra; fremhæver, at Parlamentet som de europæiske borgeres forsamling bør bevare en åben dør-politik over for borgerne, og at der ikke bør skabes unødvendige hindringer, som kan afholde borgerne fra at besøge dets bygninger;

20.  beklager, at ifølge Transparency International var mere end halvdelen af registreringerne i EU's frivillige lobbyregister i 2015 unøjagtige, ufuldstændige eller meningsløse;

21.  anmoder Præsidiet og generalsekretæren om at lette genaktiveringsprocessen, som er nødvendig for adgangskort til interesserepræsentanter, ved at oprette en særlig genaktiveringsfacilitet for at undgå overdreven ventetid for at få adgang til bygningerne; anmoder om, at restriktionen om, at ikke mere end fire indehavere af adgangspas kan få adgang til Parlamentets bygninger samtidigt, fjernes;

22.  minder om Parlamentets afgørelse af 13. december 2016 om adgangskort til den nærmeste kreds og opfordrer generalsekretæren til at ændre bestemmelserne om adgangskort- og tilladelser til Parlamentets lokaler af 13. december 2013 og kræve, at alle personer over 18 år, der anmoder om et adgangskort til den nærmeste kreds, underskriver et dokument, som garanterer, at de ikke udøver aktiviteter, som falder inden for åbenhedsregisterets område;

23.  anser det for påkrævet, at der omgående indføres et effektivt og passende system til at kontrollere de indgivne oplysninger til registeret for at sikre, at de oplysninger, som de registrerede afgiver, er meningsfulde, korrekte, ajourførte og fyldestgørende; opfordrer i den henseende til en væsentlig forhøjelse af midlerne til Enheden for Åbenhed i Europa-Parlamentet og til det fælles åbenhedsregistersekretariat;

24.  mener, at registrerede enheders erklæringer bør kontrolleres af Enheden for Åbenhed og det fælles åbenhedsregistersekretariat hvert år på grundlag af et tilstrækkeligt antal stikprøver for at give meningsfulde, korrekte, ajourførte og fyldestgørende oplysninger;

25.  finder under henvisning til artikel 4, stk. 2, og artikel 5, stk. 2, i TEU, at demokratisk valgte og kontrollerede statslige institutioner på nationalt, regionalt og lokalt niveau og deres repræsentationer over for EU-institutionerne samt deres interne organer og formelle og uformelle foreninger og paraplyorganisationer, som udelukkende består af disse, ikke bør være omfattet af EU's åbenhedsregister, hvis de handler i offentlighedens interesse, da de er en del af EU's forvaltning på mange niveauer;

Beskyttelse af integriteten mod interessekonflikter

26.  opfordrer de EU-institutioner og EU-organer, som stadig ikke har en adfærdskodeks, til at udvikle en sådan hurtigst muligt; beklager, at Rådet og Det Europæiske Råd stadig ikke har vedtaget en adfærdskodeks for deres medlemmer; opfordrer indtrængende Rådet til at indføre en særlig etisk adfærdskodeks, herunder sanktioner, som adresserer de specifikke risici i forbindelse med de nationale delegerede; insisterer på, at Rådet i lige så høj grad skal stå til ansvar og arbejde lige så transparent som de andre organer; opfordrer ligeledes til vedtagelse af en adfærdskodeks for medlemmerne af og personalet i EU's to rådgivende organer, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg; opfordrer EU-agenturerne til at vedtage retningslinjer for en kohærent politik om forebyggelse og håndtering af interessekonflikter for bestyrelsesmedlemmer og direktører, eksperter i videnskabelige udvalg og medlemmer af klageudvalg/klagenævn og til at vedtage og implementere en klar politik om interessekonflikter, jf. køreplanen for opfølgningen på den fælles tilgang til EU's decentraliserede agenturer;

27.  finder, at alle EU's tjenestemænd, herunder midlertidigt ansatte, akkrediterede parlamentariske assistenter, kontraktansatte og nationale eksperter skal deltage i undervisning om, hvorledes man skal forholde sig til interesserepræsentanter og interessekonflikter, bl.a. ved at medtage integritet og gennemsigtighed som et obligatorisk punkt, der skal drøftes i forbindelse med ansættelsesprocedurer og præstationssamtaler;

28.  understreger behovet for at styrke integriteten og forbedre den etiske ramme gennem klare og styrkede adfærdskodekser og etiske principper, således at det bliver muligt at udvikle en fælles og effektiv kultur, der er kendetegnet ved integritet i alle EU's institutioner og agenturer;

29.  erkender, at svingdørseffekten kan være til skade for forholdet mellem institutionerne og interesserepræsentanter; opfordrer EU-institutionerne til at udvikle en systematisk og proportional tilgang til denne udfordring; mener, at alle bestemmelser vedrørende svingdørssituationer også bør gælde for Rådets formand;

30.  opfordrer til en stramning af begrænsningerne for tidligere medlemmer af Kommissionen ved at forlænge karensperioden til tre år og mindst gøre den bindende for alle aktiviteter, som falder inden for åbenhedsregistrets anvendelsesområde;

31.  finder, at afgørelser om højtstående embedsmænds og tidligere medlemmer af Kommissionens nye opgaver skal træffes af en myndighed, der er udpeget så uafhængigt som muligt af dem, der er påvirket af afgørelsen;

32.  anmoder om, at alle EU-institutioner i overensstemmelse med EU's databeskyttelsesregler årligt offentliggør oplysninger om højtstående embedsmænd, der har forladt EU's administration, og de opgaver, som de har påtaget sig;

33.  er af den opfattelse, at der bør overvejes en karensperiode på 18 måneder for eksterne medlemmer og ad hoc-medlemmer af Udvalget for Forskriftskontrol i forbindelse med bedre lovgivning og for medlemmer af Den Europæiske Investeringsbanks bestyrelse efter udløbet af udnævnelsesperioden, i hvilken de ikke må drive lobbyvirksomhed rettet mod medlemmer af EIB’s styrende organer og bankens ansatte for deres virksomhed, kunde eller arbejdsgiver;

Integritet og en afbalanceret sammensætning af ekspertgrupper

34.  støtter Kommissionens planer om at følge op på Ombudsmandens henstillinger til bekæmpelse af interessekonflikter i ekspertgrupper og støtter udtrykkeligt offentliggørelsen af et tilstrækkeligt detaljeret CV for hver ekspert, som er udpeget i kraft af vedkommendes personlige egenskaber, i registeret over ekspertgrupper og af en interesseerklæring for hver ekspert, som er udpeget i kraft af vedkommendes personlige kapacitet, i registeret over ekspertgrupper;

35.  støtter Ombudsmandens forslag om, at indførelse i åbenhedsregistret skal gøres til en forudsætning for at blive udnævnt til en ekspertgruppe for de medlemmer, der ikke er myndighedsrepræsentanter og ikke modtager hele eller størstedelen af deres øvrige indtægter fra statslige institutioner, som f.eks. universiteter, forudsat at disse ikke modtager finansiering fra interesserepræsentanter eller økonomiske og kommercielle aktører;

36.  mener, at en bestemmelse, som indeholder generelle kriterier for afgrænsningen af økonomiske og ikke-økonomiske interesser som henstillet af Ombudsmanden og baseret på eksperternes interesseerklæringer vil hjælpe Kommissionen med et mere afbalanceret valg af eksperter, som repræsenterer interesser;

37.  opfordrer indtrængende Kommissionen til på sin hjemmeside at offentliggøre referater af ekspertgruppemøderne, herunder mangfoldigheden af de repræsenterede meninger;

38.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at høringer behandler åbne spørgsmål frem for blot at forsøge at bekræfte en valgt politisk retning;

Integriteten af valget til Europa-Parlamentet

39.  mener, at i henhold til EU's valglovgivning skal nomineringer af kandidater inden for partierne gennemføres demokratisk, hemmeligt og med tilstrækkelig deltagelse fra medlemmernes side, og personer, der ved en endelig dom bliver kendt skyldige i korruption i forhold til EU's finansielle interesser eller inden for medlemsstaterne bør miste deres valgbarhed for en tidsperiode, som står i forhold til lovovertrædelsen; bemærker, at denne udelukkelsesprocedure allerede anvendes i visse medlemsstater; finder, at et nyt instrument, f.eks. et direktiv, bør fastsætte fælles minimumsstandarder for forskellige praksisser og retlige rammer inden for de forskellige medlemsstater vedrørende udelukkelse på grund af korruption;

Styrkelse af kommissærers juridiske ansvarlighed

40.  opfordrer Kommissionen til på grundlag af god praksis i medlemsstater med lovgivning for ministre og i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure at fremsætte en lovforslag, der fastlægger kommissærernes forpligtelser og rettigheder vedrørende gennemsigtighed;

41.  opfordrer til, at afgørelsen om fastsættelse af ydelserne, herunder lønnen, til kommissærerne, der, lige siden De Europæiske Fællesskaber blev grundlagt, udelukkende er blevet truffet af Rådet, for fremtiden træffes inden for rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure;

42.  henviser til, at nogle medlemsstater ikke har lovgivning om ministre, der udelukker muligheden for, at ministre samtidig kan være eneejere eller medejere af virksomheder;

Interessekonflikter i delt forvaltning og i tredjelande i forbindelse med forvaltning af EU-midler

43.  ser en betydelig interessekonflikt i muligheden for, at virksomheder, der ejes af EU-embedsmænd, kan ansøge om EU-midler eller kan modtage sådanne midler som underleverandører, mens ejerne og embedsmændene selv bærer ansvaret for både den korrekte anvendelse af midlerne og for at kontrollere deres anvendelse;

44.  opfordrer Kommissionen til at indføje en klausul i alle fremtidige EU-retsakter om betalinger, hvorefter virksomheder, der ejes af embedsmænd i Unionens medlemsstater og i tredjelande, ikke kan anmode om eller modtage nogen former for EU-støtte;

Opfyldelse af målet om fuld adgang til dokumenter og gennemsigtighed som et redskab til at sikre ansvarlighed i lovgivningsprocessen

45.  gentager sin opfordring til Kommissionen og Rådet i sin beslutning af 28. April 2016 om aktindsigt i perioden 2014-2015(7), hvori den

–  opfordrede til, at anvendelsesområdet for forordning (EF) 1049/2001 blev udvidet til at omfatte alle de europæiske institutioner, som i øjeblikket ikke er dækket, såsom Det Europæiske Råd, Centralbanken, Domstolen og alle EU's organer og agenturer

–  opfordrede til, at institutionerne, agenturerne og andre organer fuldt ud overholder forpligtelserne til at føre fuldstændige registre over dokumenter i overensstemmelse med artikel 11 og 12 i forordning (EF) 1049/2001

–  mente, at såfremt dokumenter er oprettet inden for rammerne af triloger, såsom dagsordener, sammendrag af resultater, mødereferater og generel tilgang i Rådet, vedrører sådanne dokumenter lovgivningsprocedurerne og bør i princippet ikke behandles anderledes end andre lovgivningsmæssige dokumenter og bør gøres direkte tilgængelige på Parlamentets websted

–  opfordrede til oprettelse af et fælles interinstitutionelt register, herunder en særlige database om status i igangværende lovgivningssager, som aftalt i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning

–  opfordrede Rådet til at offentliggøre protokoller fra møderne i Rådets arbejdsgrupper og andre dokumenter

–  opfordrede Kommissionen til at oprette et register over al niveau 2-lovgivning, navnlig delegerede retsakter, og bemærkede, at arbejdet med oprettelsen var i gang, som aftalt i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning

–  udtrykte sin overbevisning om behovet for at indføre en uafhængig tilsynsmyndighed til klassificering og afklassificering af dokumenter;

–  opfordrede til, at dagsordener og feedback fra udvalgskoordinatorernes møder og Præsidiets og Formandskonferencens møder gøres tilgængelige samt i princippet, at alle de dokumenterne, der henvises til i disse dagsordener, ligeledes gøres tilgængelige ved at offentliggøre dem på Parlamentets websted;

Gennemsigtighed i EU's repræsentation udadtil og i EU’s forhandlinger

46.  bifalder EU-Domstolens seneste retspraksis, som forstærker Parlamentets ret til information om internationale aftaler samt institutionernes forpligtelse til at følge op på punkt 40 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning ved at forhandle sig frem til bedre samarbejde og udveksling af oplysninger; noterer sig, at forhandlingerne blev indledt i slutningen af 2016, og opfordrer i denne forbindelse Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til reelt at forpligte sig til at foretage alle de nødvendige bestræbelser på at nå til enighed så hurtigt som muligt med Parlamentet om et bedre samarbejde og udveksling af oplysninger med Parlamentet under hele livscyklussen for internationale aftaler, da dette vil bidrage til at øge legitimiteten og den demokratiske kontrol med EU's optræden udadtil;

47.  bemærker, at der ganske vist findes en interinstitutionel samarbejdsaftale mellem Parlamentet og Kommissionen, men at der ikke findes en tilsvarende ordning mellem Parlamentet og Rådet;

48.  understreger Kommissionens seneste indsats for at øge gennemsigtigheden i handelsforhandlingerne; mener dog, at Rådet og Kommissionen stadig bør forbedre deres arbejdsmetoder med henblik på et bedre samarbejde med Parlamentet for så vidt angår adgang til dokumenter, oplysninger og beslutningstagning for alle spørgsmål og forhandlinger vedrørende den fælles handelspolitik (f.eks. oplysninger om forhandlinger – herunder afgrænsning, mandater og udviklingen i forhandlingerne – den blandede eller eksklusive karakter af handelsaftaler og deres midlertidig anvendelse, aktiviteter og afgørelser truffet af organer oprettet ved handels- og/eller investeringsaftaler, ekspertmøder samt delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter); beklager i denne henseende, at Rådet ikke har gjort handelsmandaterne for alle de aftaler, der i øjeblikket er under forhandling, tilgængelige for medlemmerne af Europa-Parlamentet og offentligheden, men glæder sig over, at der endelig efter et års forhandlinger mellem Kommissionen og Parlamentet om adgang til dokumenter vedrørende forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) er indgået en operationel aftale om at give alle medlemmer af Europa-Parlamentet adgang, hvilket har gjort TTIP-forhandlingerne til de mest gennemsigtige nogensinde; glæder sig i denne henseende over Kommissionens Generaldirektorat for Handels ambition om at anvende det nuværende gennemsigtighedsinitiativ vedrørende TTIP som en model for alle handelsforhandlinger som skitseret i handelsstrategien "Handel for alle” og gennemføre denne;

49.  understreger, at den demokratiske karakter af forvaltningen i EU som påpeget af EU-Domstolen indebærer et krav om gennemsigtighed, og at der, når der ikke er offentlig adgang til fortrolige oplysninger, som det er tilfældet i forbindelse med handelsforhandlinger, skal være adgang hertil for parlamentsmedlemmer, som kontrollerer handelspolitikken på vegne af borgerne; mener derfor, at adgang til klassificerede oplysninger er afgørende for Parlamentets kontrol, idet Parlamentet til gengæld bør overholde sin forpligtelse til at forvalte sådanne oplysninger korrekt; mener, at der bør være klare kriterier for mærkning af dokumenter som "klassificerede" for at undgå tvetydighed og vilkårlige afgørelser, og at dokumentet også bør deklassificeres, så snart klassificeringen ikke længere er nødvendig; opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvorvidt et forhandlingsdokument kan offentliggøres, så snart det er færdiggjort internt; bemærker, at det tydeligt fremgår af EU-Domstolens praksis, at når et dokument fra en EU-institution er omfattet af en undtagelse fra retten til offentlig aktindsigt, skal institutionen klart forklare, hvorfor aktindsigt i dette dokument konkret og faktisk kunne skade den interesse, der er beskyttet ved undtagelsen, og at denne risiko skal være rimelig forudsigelig og ikke ren hypotetisk. opfordrer Kommissionen til at gennemføre anbefalingerne fra Den Europæiske Ombudsmand fra juli 2014 med særlig vægt på aktindsigt i alle forhandlinger og på offentliggørelse af mødereferater og optegnelser over møder med enkeltpersoner og organisationer, som falder inden for åbenhedsregistrets anvendelsesområde; opfordrer Kommissionen til at informere Parlamentet og offentligheden om udkast til dagsordener for forhandlingsrunder forud for forhandlingerne, endelige dagsordener og rapporter efter forhandlingerne;

50.  mener, at EU skal tage føringen, når det handler om at fremme gennemsigtigheden i handelsforhandlinger, ikke kun hvad angår bilaterale processer, men også hvad angår plurilaterale og multilaterale processer, hvor det er muligt, med mindst samme grad af åbenhed som i de forhandlinger, der gennemføres inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO); understreger imidlertid, at Kommissionen ligeledes skal overtale forhandlingspartnerne til også at øge gennemsigtigheden med henblik på at sikre, at der bliver tale om en gensidig proces, hvor EU's forhandlingsposition ikke bringes i fare, og medtage den tilstræbte grad af gennemsigtighed i drøftelserne om afgrænsningen af forhandlingsgrundlaget med de potentielle forhandlingspartnere; understreger, at øget gennemsigtighed er til gavn for alle EU's forhandlingspartnere og interesserede parter på verdensplan, og at det kan styrke den globale støtte til et regelbaseret handelssystem;

51.  minder om vigtigheden af, at lovgivningsprocessen i forbindelse med den fælles handelspolitik gør brug af Unionens statistikker i overensstemmelse med artikel 338, stk. 2, i TEUF, og af konsekvensanalyser og bæredygtighedsvurderinger, der opfylder de højeste standarder for upartiskhed og pålidelighed, som bør udgøre det ledende princip i alle de revisioner, der foretages inden for rammerne af Kommissionens politik om bedre regulering; mener, at sektorbaserede konsekvensanalyser vil give EU's handelsaftaler en højere grad af troværdighed og legitimitet;

52.  gentager sin opfordring til Kommissionen i sin beslutning af 12. April 2016(8) om at udarbejde en europæisk adfærdskodeks vedrørende gennemsigtighed, integritet og ansvarlighed som rettesnor for de europæiske repræsentanters aktiviteter i internationale organisationer/organer; opfordrer til at fremme den politiske sammenhæng og koordinering blandt globale institutioner ved at indføre omfattende standarder for demokratisk legitimitet, gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet; er af den opfattelse, at EU bør strømline og kodificere sin repræsentation i multilaterale organisationer/organer for at øge gennemsigtigheden, integriteten og ansvarligheden for Unionens deltagelse i disse organer og dens indflydelse samt for at fremme den lovgivning, den har vedtaget gennem en demokratisk proces; opfordrer til at vedtage en interinstitutionel aftale, der sigter mod at formalisere dialoger mellem EU-repræsentanter og Parlamentet tilrettelagt sammen med Europa-Parlamentet, med henblik på at opstille retningslinjer for vedtagelsen af og sammenhæng i europæiske holdninger op til store globale forhandlinger;

Gennemsigtighed og ansvarlighed inden for området for offentlige udgifter

53.  mener, at der bør herske gennemsigtighed og ansvarlighed omkring dataene om budget og udgifter inden for EU, og at alle oplysninger derfor bør offentliggøres, herunder medlemsstaternes udgifter under delt forvaltning;

Gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med økonomisk styring i euroområdet

54.  mener, at afgørelser, som bliver truffet i Eurogruppen, i Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, på "uformelle" møder i Økofin-Rådet og på eurotopmøder skal institutionaliseres, og der bør herske gennemsigtighed og ansvarlighed omkring dem, bl.a. via offentliggørelse af dagsordenerne og mødeprotokollerne, idet der skal findes en balance mellem gennemsigtighed og den nødvendige beskyttelse af Unionens eller en medlemsstats finansielle, monetære eller økonomiske politik;

Gennemsigtighed og ansvarlighed vedrørende EU's budget

55.  påpeger, at der i 2014 blev afsluttet i alt 40 sager mod ansatte og medlemmer af EU-institutionerne; understreger, at dette tal er meget lavt og viser, at svig og korruption ikke er udbredt inden for EU's institutioner(9);

56.  fremhæver, at i 2014 omhandlede de fleste sager om eventuelt svig, der blev indberettet til OLAF, anvendelsen af de europæiske strukturfonde (549 ud af 1 417 påstande); understreger, at OLAF anbefalede økonomisk inddrivelse af 476,5 mio. EUR fra strukturfondene i 2014; påpeger, at i 2014 blev 22,7 mio. EUR inddrevet af de relevante myndigheder efter OLAF's henstillinger; opfordrer medlemsstaterne til at prioritere korrekt tildeling af EU's midler og til at optimere bestræbelserne på at inddrive dem, når de ikke er tildelt korrekt(10);

57.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en gennemgang af den såkaldte sixpack og twopack for at give Europa-Parlamentet større beføjelser til at kontrollere vedtagelsen af centrale dokumenter i det europæiske semester og navnlig effektive midler til at garantere, at nærheds- og proportionalitetsprincippet overholdes;

58.  opfordrer Eurogruppen til at inddrage Europa-Parlamentet i overvågningen af gennemførelsen af de aftalemæssige betingelser, der er indgået med en modtager af finansiel bistand tildelt af den europæiske stabilitetsmekanisme;

Beskyttelse af whistleblowere og bekæmpelse af korruption

59.  bifalder Den Europæiske Ombudsmands undersøgelse af, om EU-institutionerne lever op til deres forpligtelse til at indføre interne regler om whistleblowing; beklager, at Ombudsmanden har konstateret, at de fleste EU-institutioner stadig ikke på fyldestgørende vis har gennemført regler til beskyttelse af whistleblowere; påpeger, at det indtil videre kun er Parlamentet, Kommissionen, Ombudsmandens kontor og Revisionsretten, der har vedtaget sådanne regler; opfordrer til, at Parlamentet foretager en undersøgelse med henblik på at indføre en mekanisme til beskyttelse af akkrediterede parlamentariske assistenter, såfremt de bliver whistleblowere;

60.  mener, at en effektiv beskyttelse af whistleblowere er et vigtigt våben til bekæmpelse af korruption, og gentager derfor sin opfordring af 25. november 2015(11) til Kommissionen om inden juni 2016 at fremsætte forslag om oprettelse af en EU-lovramme for en effektiv beskyttelse af whistleblowere og lignende(12), under hensyntagen til vurderingen af reglerne på nationalt plan, med henblik på at sikre minimumsregler for beskyttelse af whistleblowere;

61.  anmoder Kommissionen om at sikre en stringent anvendelse af foranstaltningerne vedrørende skønsbeføjelser og udelukkelse i forbindelse med offentlige udbud og om at sikre, at der i hvert enkelt tilfælde foretages en passende baggrundskontrol, samt at udelukkelseskriterierne anvendes til at udelukke virksomheder, hvis der foreligger en interessekonflikt, idet dette er af afgørende betydning for at beskytte institutionernes troværdighed;

62.  mener, at whistleblowere alt for ofte er udsat for forfølgelse i stedet for støtte, selv inden for EU's institutioner; opfordrer Kommissionen til at fremlægge et ændringsforslag til den forordning, der regulerer Ombudsmandens arbejde, og at hun får den yderligere opgave at være et centralt kontaktpunkt for whistleblowere, der føler sig dårligt behandlet; opfordrer Kommissionen til at foreslå en passende forhøjelse af budgettet for Ombudsmanden, for at muliggøre denne nye krævende opgave;

63.  opfordrer EU til fremskynde sin ansøgning om medlemskab af Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (Greco) og kræver, at Europa-Parlamentet løbende holdes underrettet om udviklingen for denne ansøgning; opfordrer Kommissionen til i rapporten at medtage en oversigt over de største problemer med korruption i medlemsstaterne, politiske henstillinger til at tackle dem og opfølgningsforanstaltninger, der skal træffes af Kommissionen, idet der tages særligt hensyn til korruptionens negative konsekvenser for det indre markeds funktion;

64.  mener, at personer, der ved en endelig dom bliver kendt skyldige i korruption i EU, eller virksomheder, hvis ledere eller ejere ved endelig dom er blevet kendt skyldige i korruption eller uretmæssig tilegnelse af offentlige midler til gavn for deres virksomhed, i mindst tre år bør være afskåret fra at indgå offentlige kontrakter med Den Europæiske Union og fra at få adgang til EU-midler; opfordrer Kommissionen til at revidere sit udelukkelsessystem; understreger, at virksomheder, der af Kommissionen udelukkes fra udbudsprocedurer om EU-midler, automatisk bør opføres på en offentlig liste for bedre at beskytte EU's finansielle interesser og give offentligheden større mulighed for kontrol;

65.  bemærker, at siden Den Europæiske Union tiltrådte FN's konvention mod korruption (UNCAC) den 12. november 2008, har den ikke deltaget i peer review-mekanismen i henhold til konventionen og har heller ikke har taget det første skridt til udførelse af en selvevaluering af, hvordan den varetager sine forpligtelser i henhold til konventionen; opfordrer Den Europæiske Union til at opfylde sine forpligtelser i henhold til FN's konvention mod korruption ved at gennemføre en selvevaluering af, hvordan den varetager sine forpligtelser i henhold til konventionen, og ved at deltage i peer review-mekanismen; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre sin næste rapport om bekæmpelse af korruption i EU snarest muligt og tilføje et kapitel om EU's institutioner heri; opfordrer Kommissionen til at foretage yderligere analyser på både EU-institutions- og medlemsstatsniveau af det miljø, hvori politikkerne gennemføres, med henblik på at identificere iboende kritiske faktorer, sårbare områder og risikofaktorer, der er befordrende for korruption;

66.  minder om sin afgørelsen af 25. marts 2014 om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser 2012/0193(COD) og opfordrer til en hurtig beslutning i denne forbindelse;

Integritet i EU-regulering

67.  opfordrer Kommissionen til at undersøge systemiske sikkerhedsforanstaltninger for at undgå interessekonflikter på området for regulering af industriprodukter og håndhævelse af politikker; opfordrer Kommissionen til at imødegå den nuværende strukturelle interessekonflikt i forbindelse med den offentlige risikovurdering af regulerede produkter, nærmere bestemt den situation, hvor vurderingen af disse produkter i et stort omfang eller fuldstændig er baseret på undersøgelser, der er foretaget af ansøgere eller tredjeparter, som er betalt af disse, mens uafhængige forskningsresultater alt for ofte tilsidesættes eller afvises; fastholder, at producenter fortsat skal fremlægge undersøgelser med omkostningsfordeling mellem store virksomheder og SMV'er baseret på forholdsmæssige markedsandele for at sikre retfærdighed, men at alle vurderingsansvarlige bør være forpligtet til at tage fuldt ud hensyn til peerevaluerede uafhængige forskningsresultater i deres vurderinger; opfordrer Kommissionen til især at gennemgå sin meddelelse fra 2002 om generelle principper og minimumsstandarder ved Kommissionens høring af interesserede parter; foreslår for at imødegå de problemer, der opstår som følge af den selektive undertrykkelse af ugunstige forskningsresultater, at forudgående registrering af videnskabelige undersøgelser og forsøg med angivelse af deres omfang og forventede afslutningsdato kan være en forudsætning for input i lovgivningsmæssige og politiske processer; understreger, at det for at sikre fornuftig og uafhængig videnskabelig rådgivning i forbindelse med fastlæggelse af politikker er nødvendigt at afsætte tilstrækkelige ressourcer til udviklingen af intern ekspertise i de specialiserede EU-agenturer, herunder muligheden for at gennemføre forskning og forsøg, der kan publiceres, og dermed gør det mere attraktivt at arbejde i den offentlige forvaltning i forbindelse med lovgivningsmæssig rådgivning, uden at det afbryder forskeres akademiske karriereforløb;

Styrkelse af Kommissionens og dens agenturers ansvar over for Parlamentet

68.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en forordning vedrørende alle EU-agenturer, som giver Parlamentet kompetence til at deltage i fælles beslutningstagning ved udnævnelse eller afskedigelse af direktørerne for disse agenturer samt en direkte ret til at udspørge og høre dem;

69.  fremhæver behovet for uafhængige eksperter i EU-agenturerne og for, at der lægges større vægt på fjernelse af interessekonflikter inden for agenturernes paneler; påpeger, at eksperter fra en række agenturer, herunder Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), i øjeblikket ikke bliver betalt; opfordrer til, at eksperter i kontrolorganer, der f.eks. repræsenterer nonprofitorganisationer eller den akademiske verden, modtager passende godtgørelse; understreger, at det er nødvendigt at afsætte tilstrækkelige ressourcer til udviklingen af intern ekspertise i de specialiserede EU-agenturer,

70.  opfordrer EFSA, Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) til snarest muligt at revidere deres uafhængighedspolitikker for eksplicit at garantere deres fuldstændige uafhængighed af de økonomiske sektorer, de kontrollerer, og for at undgå interessekonflikter blandt medarbejdere og eksperter;

71.  støtter de nationale parlamenters praksis med at indbyde medlemmer af Kommissionen for at udspørge dem;

72.  minder om, at muligheden for at oprette et undersøgelsesudvalg er et karakteristisk træk for parlamentariske systemer verden over, og at Lissabontraktaten i artikel 226, stk. 3 i TEUF fastsætter en særlig lovgivningsprocedure med henblik på at vedtage en forordning om retten til undersøgelse; understreger, at i henhold til princippet om loyalt samarbejde bør Parlamentet, Rådet og Kommissionen vedtage den nye forordning;

73.  opfordrer til, at Rådet og Kommissionen træffer en hurtig afgørelse om Parlamentets forslag af 23. maj 2012 til en forordning om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse(13);

°

°  °

74.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0376.

(2)

Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0197.

(3)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0203.

(4)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0484.

(5)

EU-Domstolens dom af 21. september 2010, Kongeriget Sverige mod Association de la presse internationale ASBL (API) og Europa-Kommissionen (sag C-514/07), Association de la presse internationale ASBL (API) mod Europa-Kommissionen (sag C-528/07) samt Europa-Kommissionen mod Association de la presse internationale ASBL (API) (sag C-532/07), forenede sager C-514/07 P, C-528/07 P og C-532/07 P), ECLI:EU:C:2010:541.

(6)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0376.

(7)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0202.

(8)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0108.

(9)

OLAF-rapport 2014, den femtende rapport fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, 1. januar til 31. december 2014.

(10)

Ibid.

(11)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0408.

(12)

Ordføreren, ordret gengivelse fra beslutningen af 25. november 2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0408).

(13)

Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0219.


BEGRUNDELSE

Afstand til borgerne kræver de højeste standarder for gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet

EU-institutionerne er mere gennemsigtige og ansvarlige og har større integritet end de fleste andre politiske institutioner på nationalt og regionalt plan i Europa. Borgerne kan følge med i næsten alle udvalgsmøder via webstreaming: Det er en grad af gennemsigtighed, der ikke findes i de fleste medlemsstaters parlamenter i øjeblikket. Kommissionen er en åben forvaltning, som er meget mere gennemsigtig og tilgængelig, end man er vant til fra de fleste medlemsstater. Af flere årsager er det politiske liv i Bruxelles alligevel en mere fjern størrelse for EU-borgerne. Borgernes tillid til EU-institutionerne ligger ifølge Eurostat på 42 % som målt i 2014. Dette er en stigning i forhold til det foregående år, men et historisk set lavt niveau; i 2002 var det tilsvarende tal på 59 %. I et flertal på 20 medlemsstater har borgerne nu mere tillid til de nationale institutioner. Kun i et mindretal på 8 medlemsstater har borgerne mere tillid til EU-institutionerne end til de nationale institutioner.

Lokal og national politik er tættere på borgerne: Medierne rapporterer mere om disse emner, borgerne har i højere grad personlig kontakt til deres repræsentanter, emnerne virker til tider mindre abstrakte, og sproget udgør i reglen ikke en barriere i national og lokal politik. Ud over disse strukturelt betingede forskelle oplever mange borgere EU-politik som en mere fjern størrelse, fordi de føler sig sat uden for indflydelse. Endnu værre er det, at EU i sin nuværende skikkelse snarere bliver betragtet som et EU for lobbyister end som et EU for borgerne. Der er flere aktive lobbyister i Bruxelles end i Washington D.C. Forskningen viser, at der er en kæmpestor skævhed, når man ser på, i hvilket omfang magtfulde erhvervsinteresser har adgang til og indflydelse på EU's beslutningstagere i forhold til svagere samfundsinteresser. For at mindske den afstand, der således manifesterer sig, bliver der i denne betænkning foreslået en trestrenget strategi: EU-institutionerne må satse på øget gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet og sætte de højest mulige standarder på disse områder.

Integritet er fair og ligelig behandling af borgernes interesser

Ifølge Lissabontraktaten skal Unionen "i alle sine aktiviteter (respektere) princippet om lighed mellem dens borgere, der nyder lige stor opmærksomhed fra EU-institutionernes, -organernes, -kontorernes og -agenturernes side" (artikel 9), og "enhver borger har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv". Virkelighedens verden ser anderledes ud: De magtfulde lobbyer nyder godt af en privilegeret adgang til EU's beslutningstagere, hvilket står i skarp kontrast til kravet om lige behandling af borgernes interesser. De grupper, der allerede har flere penge og større magt, kan med lethed få adgang til at udøve større indflydelse. For at slå bro over denne kløft må EU-institutionerne gøre en indsats for at styrke deres integritet. Integritet betyder lige adgang og indflydelse til borgerne i beslutningsprocessen. At fremme særskilte interesser i stedet for almenvellet er det modsatte af integritet. Formålet med denne betænkning er at bidrage til at adskille den økonomiske magt og den politiske magt. En sådan tilgang er også til gavn for det store flertal af små og mellemstore virksomheder i Europa. Når multinationale selskaber laver reglerne, kan små virksomheder ikke trives.

Større indflydelse til borgerne via adgang til oplysninger og dokumenter

Kravet om integritet i EU's politik kommer til udtryk i traktaterne, hvor denne målsætning er konkretiseret med eftertryk i artikel 10, stk. 3, i TEUF: "Beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt". Gennemsigtighed må således betyde, at borgerne så hurtigt som muligt får adgang til alle relevante oplysninger for at sikre den mindst mulige divergens mellem borgernes og lobbyisternes informationsniveau og mellem informationsniveauet hos repræsentanter for særskilte erhvervsinteresser og repræsentanter for mere generelle samfundsinteresser. Ifølge traktaternes ånd og bogstav må der lægges særlig vægt på tidsfaktoren i forbindelse med adgang til information. Når beslutningerne skal træffes "så tæt på borgerne som muligt" må det betyde, at borgerne skal have tid til at sætte sig ind i oplysningerne, inden der træffes beslutninger. Desuden er spørgsmålet om lighed mellem borgerne tidsrelateret. Beslutningstagning er almindeligvis en kontinuerlig proces, og derfor gør det en forskel, om man har adgang til dokumenter og information, inden der indgås aftaler. De forskelle, der findes mellem ressourcestærke og professionelle aktører på den ene side og borgerne og endog medlemmer af Europa-Parlamentet på den anden side, er i modstrid med traktaterne og virker undergravende på integriteten. Det er uacceptabelt, at hemmelige og uformelle dokumenter cirkulerer blandt et privilegeret mindretal. Traktaterne kræver en klar sondring: Enten er dokumenterne offentligt tilgængelige, eller de er undtagelsesvis klassificerede. Dette indebærer følgende: Alle oplysninger, som lobbyister har adgang til, bør være offentligt tilgængelige.

Processen omkring udarbejdelsen af EU-lovgivning har en central placering i bestræbelserne på at skabe større gennemsigtighed i EU. Offentligheden har ret til at vide, hvem der har indflydelse på udarbejdelsen af lovgivning. Et vigtigt redskab til at opnå større gennemsigtighed i EU-lovgivningen er at indføre et lovgivningsfodspor. Dette fodspor viser, hvilke interesser der har haft indflydelse på hvert enkelt stykke lovgivning, og gør det muligt at danne sig et indtryk af en muligvis skævvreden adgang til indflydelse. Desuden må det konstateres, at jo mere de relevante oplysninger om møder og input bliver umiddelbart tilgængelige, jo bedre muligheder bliver der for at rette op på eventuelle skævheder, inden lovgivningen vedtages. Temaafdelingens studie “Institutional and Constitutional aspects of Special Interest Representation”, der er udarbejdet for AFCO, indeholder en henstilling desangående.

Ansvarlighed i EU-institutionerne via gennemsigtighed

Skandaler, eksempelvis om kontant betaling for ændringsforslag, har givet anledning til nye regler om beskyttelse af integriteten i EU's politik. Ifølge traktaterne skal alt arbejde i institutionerne foregå som følger: "Under udførelsen af deres opgaver støtter Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer sig på en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning" (artikel 298, stk. 1, i TEUF). Ansvarlighed kan kun tilvejebringes gennem bestemmelser, som sikrer, at institutioner, hvervsindehavere og medarbejdere rapporterer om deres arbejde på gennemsigtig vis.

Selv om mange faser i EU-lovgivningsarbejdet er mere gennemsigtige end i medlemsstaterne, foregår en afgørende fase i procedurerne med fælles beslutningstagning for lukkede døre. Den øgede anvendelse af uformelle drøftelser i trilogformat har resulteret i, at 80 % af EU-lovgivningen nu bliver aftalt ved førstebehandlingen. Disse hemmelige møder giver anledning til en gennemsigtighedsproblematik: Der foreligger ingen protokoller fra disse møder, deltagerne og deres holdninger er ukendte, og hemmelige dokumenter kommer af og til visse lobbyister i hænde, men ikke den brede offentlighed. Denne selektive gennemsigtighed for privilegerede aktører virker undergravende på integriteten i den eksisterende procedure, eftersom borgerne ikke bliver behandlet på lige fod.

Beskyttelse af integritet med et uafhængigt opsyn til bekæmpelse af interessekonflikter

Der er behov for de bedste standarder for at beskytte integriteten hos EU-institutionernes egne medlemmer og medarbejdere. Disse standarder skal gælde for medlemmernes og medarbejdernes aktiviteter inden for og uden for EU-institutionerne såvel under deres aktive karriere i EU-institutionerne som bagefter, f.eks. ved at der indføres en karenstid, hvis de ønsker at fortsætte deres karriere inden for områder, som er tæt forbundet med deres arbejde for EU-institutionerne.

Neutralitet er et vigtigt kriterium for at sikre et effektivt opsyn med reglerne. I Kommissionens rapport for 2014 om bekæmpelse af korruption i EU konkluderes det, at det er helt afgørende, at de organer, der beskæftiger sig med bekæmpelse af korruption, er uafhængige: " I nogle tilfælde, hvor de pågældende organer havde et stærkt mandat og uafhængige og engagerede ledere, medførte det et gennembrud, således at de kunne retsforfølge korruptionssager på højt niveau." (s. 41). De eksisterende integritetssystemer har således vist, at tilsynet med regler i forhold til medlemmer og medarbejdere skal placeres hos eksterne og neutrale iagttagere. Et sådant uafhængigt tilsyn foregår nu i medlemsstater som Frankrig og Kroatien. Desuden er det nødvendigt at interessere sig for potentielle interessekonflikter ved sammensætningen af ekspertgrupper og kontrollen med finansieringen af de europæiske politiske partier. Ekspertgrupper må ikke give særlige interessegrupper mulighed for at optræde som direkte medforfattere til lovgivning, som berører deres interesser. Europa-Parlamentet bør ikke overvåge finansieringen af de partier, som størstedelen af dets medlemmer tilhører.

Opbygning af fornyet tillid til handelsforhandlinger via gennemsigtighed

I forhold til europæisk politik foregår internationale handelsforhandlinger på endnu større afstand af borgerne. Handelsaftaler er bindende for EU, og det kan være vanskeligt at ændre sådanne beslutninger, når det politiske flertal eller den offentlige opinion ændrer sig. Netop fordi handelsaftaler har vidtrækkende konsekvenser, er det så meget desto mere nødvendigt, at handelsforhandlinger lever op til de højeste standarder med hensyn til gennemsigtighed og ansvarlighed. Som et argument mod gennemsigtighed er det blevet fremført, at det er lettere at opnå et godt forhandlingsresultat, hvis forhandlingerne foregår i hemmelighed. Eksempler fra Verdenshandelsorganisationen (WTO), De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) eller Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) viser imidlertid, at det kan lade sig gøre at forhandle internationale traktater med et godt resultat med offentligt tilgængelige dokumenter og endda offentlige møder. I lyset af den voksende utilfredshed i Europa med de igangværende TTIP-forhandlinger samt med færdiggørelsen af CETA-aftalen bør EU vedtage disse bedste praksisser for at skabe større gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet i alle sine handelsforhandlinger.


BILAG: LISTE OVER ENHEDER OG PERSONER, SOM ORDFØREREN HAR MODTAGET INPUT FRA

Følgende liste er udarbejdet på helt frivillig basis og udelukkende på ordførerens ansvar. Ordføreren har modtaget input fra følgende enheder eller personer som led i udarbejdelsen af betænkningen frem til vedtagelsen heraf i udvalget:

Enhed og/eller person

Access Info Europe

49931835063-67

Andreas Pavlou - 2.5.2016, 21.11.2016

Alliance for Lobby Transparency and Ethics Regulation (ALTER-EU)

2694372574-63

omfatter bl.a. Access Info Europe, FoEE, CEO, LobbyControl - 27.01.2016, 10.03.2016, 06.07.2016, 23.09.2016, 05.10.2016, 28.10.2016, 29.11.2016, 07.02.2017, 02.03.2017

Det østrigske handelskammer (Bundesarbeitskammer Österreich (BAK))

23869471911-54

Alice Wagner, Julia Stroj - 13.9.2016, 23.9.2016

Det europæiske observatorium for virksomheder (Corporate Europe Observatory - CEO)

5353162366-85

Olivier Hoedeman, Martin Pigeon, Pascoe Sabido, Margarida da Silva, Vicky Cann - 22.4.2015, 28.10.2016, 29.11.2016, 2.3.2017

Rådet for Advokatsamfund i Den Europæiske Union (CCBE)

4760969620-65

Simone Cuomo - 15.10.2015

Europæiske Kommuners og Regioners Råd (CEMR)

Carol Thomas

Democracy International e.V.

180184113990-05

Sophie von Hatzfeldt - 23.9.2016, 5.10.2016

European Public Affairs Consultancies Association (EPACA)

8828523562-52

Karl Isaksson, James Padgett - 16.3.2015, 27.2.2017

Det fælles Europakontor for de lokale myndigheder i Bayern, Baden-Württemberg og Sachsen

Caroline Bogenschütz, Christiane Thömmes - 16.2.2016

Frank Bold Society

57221111091-19

Bartosz Kwiatkowski - 10.3.2016, 6.7.2016, 9.9.2016, 13.9.2016, 23.9.2016, 5.10.2016, 27.10.2016, 21.11.2016, 2.3.2017, 10.3.2017

Friends of the Earth Europe (FoEE)

9825553393-31

Paul de Clerck, Fabian Flues, Myriam Douo - 27.1.2016, 10.3.2016, 6.7.2016, 23.9.2016, 5.10.2016, 28.10.2016, 29.11.2016, 7.2.2017, 2.3.2017

LobbyControl

6314918394-16

Nina Katzemich - 28.10.2016, 29.11.2016, 2.3.2017

Riparte il futuro

158241921709-39

Giulio Carini - 23.9.2016, 5.10.2016

Transparency International (TI)

501222919-71

Daniel Freund, Elsa Foucraut Yannik Bendel, Lola Girard, Carl Dolan - 25.2.2015, 3.9.2015, 15.12.2015, 1.3.2016, 15.3.2016, 2.5.2016, 1.7.2016, 6.7.2016, 9.9.2016, 27.10.2016, 28.10.2016, 29.11.2016, 6.2.2017, 2.3.2017, 10.3.2017


UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (11.12.2015)

til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

om gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet i EU-institutionerne

(2015/2041(INI))

Ordfører for udtalelse: Bernd Lange

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at traktaten om Den Europæiske Union (TEU) markerede en ny fase i processen hen imod en stadig snævrere Union, hvor beslutningerne bør træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt(artikel 1 i TEU); tager hensyn til den levende offentlige debat i hele EU om de nuværende handelsforhandlinger og til den bekymring, som EU-borgerne giver udtryk for i relation til EU's handelspolitiske beslutningsproces; mener, at der med henblik på at sikre legitimiteten af EU’s handelspolitik bør gøres mere for at øge mængden af oplysninger vedrørende handelspolitik og -forhandlinger og den måde, hvorpå data indsamles af medlemsstaterne og Kommissionen og udbredes og gøres offentligt tilgængelige, men minder om, at det er nødvendigt at finde den rette balance mellem gennemsigtighed og effektivitet; mener, at borgerne også bør sættes i stand til bedre at forstå den politiske beslutningsproces og den interne arbejdsgang i EU-administrationen (herunder i Udvalget om International Handel (INTA)); glæder sig derfor over Kommissionens gennemsigtighedsinitiativ og den nye handelsstrategi "Handel for alle", der bl.a. har til formål at øge graden af gennemsigtighed i handelspolitikken;

2.  minder om, at der for så vidt angår de nationale parlamenters rolle i EU i overensstemmelse med artikel 12, litra f), i TEU er oprettet forskellige instrumenter for samarbejde med henblik på at sikre en effektiv demokratisk kontrol med EU's lovgivning på alle niveauer; understreger, at mere meningsfuld inddragelse af civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter — i forhold til EU’s forpligtelse til at anerkende og fremme arbejdsmarkedsparternes rolle som udtrykt i artikel 152 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) — er afgørende for at opnå større legitimitet (herunder med hensyn til udarbejdelse af forhandlingsdirektiver); understreger i denne forbindelse det betydelige behov for et reelt samarbejde med alle interessenter gennem tilrettelæggelse af møder, briefinger og andre arrangementer og en optimering af de nationale rådgivende grupper, der er involveret i gennemførelsen af eksisterende handelsaftaler; opfordrer Kommissionen til at forbedre inklusionen i forbindelse med alle offentlige høringer;

3.  anbefaler, at Kommissionens løbende bestræbelser på at øge gennemsigtigheden i alle igangværende og fremtidige handelsforhandlinger bør indebære en styrkelse af Den Europæiske Ombudsmands mandat som et uafhængigt tilsynsorgan;

4.  opfordrer Rådet og Kommissionen til fuldt ud og seriøst at forpligte sig til at overholde princippet om loyalt samarbejde med Parlamentet ved straks gennem de relevante kanaler at give det fuldstændige og præcise oplysninger vedrørende Unionens optræden udadtil, herunder den fælles handelspolitik, hvad angår beslutningstagning og gennemførelse af primær og sekundær lovgivning; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at tage hensyn til Parlamentets anmodninger vedrørende den interinstitutionelle aftale, navnlig for så vidt angår et sæt klare kriterier for den midlertidige anvendelse og gennemførelse af handelsaftaler; opfordrer Rådet til at acceptere disse kriterier og sikre, at den midlertidige anvendelse af handelsaftaler betinges af en forhåndsgodkendelse fra Parlamentet;

5.  minder om, at Unionen og medlemsstaterne i henhold til princippet om loyalt samarbejde skal respektere hinanden og bistå hinanden ved gennemførelsen af visse opgaver (artikel 4 og 13 i TEU), hvilket er en forudsætning for, at Parlamentet i tilstrækkelig grad kan udøve sin lovgivende funktion og budgetfunktion og sine politiske kontrolfunktioner og rådgivende funktioner (artikel 14 TEU); bemærker, at der ganske vist findes en interinstitutionel samarbejdsaftale mellem Parlamentet og Kommissionen, men at der ikke findes en tilsvarende ordning mellem Parlamentet og Rådet, hvilket skaber visse forhindringer for kontrollen;

6.  glæder sig over, at INTA-udvalget og Kommissionens Generaldirektorat for Handel har samarbejdet proaktivt for at styrke samarbejdet, fastlægge bedste praksis og forbedre kommunikationskanalerne, og at dette samarbejde har været særlig nyttigt for overvågningen af handelsforhandlinger gennem INTA's faste ordførere og særlige overvågningsgrupper; understreger Kommissionens seneste indsats for at øge gennemsigtigheden i handelsforhandlingerne; mener dog, at Rådet og Kommissionen stadig bør forbedre deres arbejdsmetoder med henblik på et bedre samarbejde med Parlamentet for så vidt angår adgang til dokumenter, oplysninger og beslutningstagning for alle spørgsmål og forhandlinger vedrørende den fælles handelspolitik (f.eks. oplysninger om forhandlinger — herunder afgrænsning, mandater og udviklingen i forhandlingerne — den blandede eller eksklusive karakter af handelsaftaler og deres midlertidig anvendelse, aktiviteter og afgørelser truffet af organer oprettet ved handels- og/eller investeringsaftaler, ekspertmøder samt delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter); beklager i denne henseende, at Rådet ikke har gjort handelsmandaterne for alle de aftaler, der i øjeblikket er under forhandling, tilgængelige for medlemmerne af Europa-Parlamentet, men glæder sig over, at der endelig efter et års forhandlinger mellem Kommissionen og Parlamentet om adgang til dokumenter vedrørende forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) er indgået en operationel aftale om at give alle medlemmer af Europa-Parlamentet adgang, hvilket har gjort TTIP-forhandlingerne til de mest gennemsigtige nogensinde; glæder sig i denne henseende over Kommissionens intention om at anvende det nuværende gennemsigtighedsinitiativ vedrørende TTIP som en model for alle handelsforhandlinger som skitseret i handelsstrategien "Handel for alle"; bemærker, at forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i dokumenter giver meget vidtrækkende rettigheder for almindelige borgere med hensyn til at få adgang til dokumenter, som kan gå ud over den adgang, der i øjeblikket gives til medlemmer af Europa-Parlamentet;

7.  understreger, at den demokratiske karakter af forvaltningen i EU som påpeget af EU-Domstolen indebærer et krav om gennemsigtighed, og at der, når der ikke er offentlig adgang til fortrolige oplysninger, som det er tilfældet i forbindelse med handelsforhandlinger, skal være adgang hertil for parlamentsmedlemmer, som kontrollerer handelspolitikken på vegne af borgerne; mener derfor, at adgang til klassificerede oplysninger er afgørende for Parlamentets kontrol, idet Parlamentet til gengæld bør overholde sin forpligtelse til at forvalte sådanne oplysninger korrekt; mener, at der bør være klare kriterier for mærkning af dokumenter som "klassificerede" for at undgå tvetydighed og vilkårlige afgørelser, og at dokumentet også bør deklassificeres, så snart klassificeringen ikke længere er nødvendig; bemærker, at det fremgår klart af EU-Domstolens praksis, at når et dokument fra en EU-institution er omfattet af en undtagelse fra retten til offentlig aktindsigt, skal institutionen klart forklare, hvorfor aktindsigt i dette dokument konkret og faktisk kunne skade den interesse, der er beskyttet ved undtagelsen, og at denne risiko skal være rimelig forudsigelig og ikke ren hypotetisk. opfordrer Kommissionen til at gennemføre anbefalingerne fra Den Europæiske Ombudsmand fra juli 2015 hvad særligt angår aktindsigt i alle dokumenter vedrørende forhandlinger;

8.  mener, at EU skal tage føringen, når det handler om at fremme gennemsigtigheden i handelsforhandlinger, ikke kun hvad angår bilaterale processer, men også hvad angår plurilaterale og multilaterale processer, hvor det er muligt, med mindst samme grad af åbenhed som i de forhandlinger, der gennemføres inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO); understreger imidlertid, at Kommissionen ligeledes skal overtale forhandlingspartnerne til også at øge gennemsigtigheden med henblik på at sikre, at der bliver tale om en gensidig proces, hvor EU's forhandlingsposition ikke bringes i fare, og medtage den tilstræbte grad af gennemsigtighed i drøftelserne om afgrænsningen af forhandlingsgrundlaget med de potentielle forhandlingspartnere; understreger, at øget gennemsigtighed er til gavn for alle EU's forhandlingspartnere og interesserede parter på verdensplan, og at det kan styrke den globale støtte til et regelbaseret handelssystem;

9.  minder om vigtigheden af, at lovgivningsprocessen i forbindelse med den fælles handelspolitik medtages i Unionens statistikker i overensstemmelse med artikel 338, stk. 2, i TEUF, i konsekvensanalyser og bæredygtighedsvurderinger, der opfylder de højeste standarder for upartiskhed og pålidelighed, som bør udgøre det ledende princip i alle de revisioner, der foretages inden for rammerne af Kommissionens politik om bedre regulering; mener, at sektorbaserede konsekvensanalyser vil give EU's handelsaftaler en højere grad af troværdighed og legitimitet;

10.  understreger, at Kommissionen skal fremme Unionens almene interesser, ledes af medlemmer, der vælges under hensyn til deres duelighed og uafhængighed, og afholde sig fra enhver handling, der er uforenelig med deres hverv (artikel 17 TEU); glæder sig over initiativer, der sigter mod større gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet, herunder de beslutninger, der blev vedtaget af Kommissionen den 25. november 2014, og de nye impulser til åbenhedsregistret, der bør være obligatorisk og bindende for alle EU’s institutioner, organer, kontorer og agenturer; glæder sig over yderligere overvejelser om, hvordan det eksisterende åbenhedsregister - registret over EU-lobbyister - kan forbedres med henblik på at gøre det mere faktabaseret og gennemsigtigt for borgere og interessenter; opfordrer i denne forbindelse Parlamentet til at koordinere indsatsen for at øge gennemsigtigheden i institutionerne for så vidt angår lobbygruppers, NGO'ers, fagforeningers og særlige interessegruppers virksomhed;

11.  er overbevist om, at gennemsigtighed, integritet og etisk adfærd, ansvarlighed og god regeringsførelse bør inspirere og integreres i alle EU's administrative og politiske initiativer, og er af den opfattelse, at man bør tilstræbe yderligere tilsagn om og et interinstitutionelt koordineret arbejde for højere standarder for integritet, samt at Kommissionen f.eks. ikke bør vedtage retningslinjer for gennemførelsen af lovgivning, som ville være i modstrid med Parlamentets og Rådets holdning;

12.  mener, at troværdigheden af EU's etiske adfærd i sidste ende vil blive bedømt af borgerne i forhold til sammenhængen mellem EU's politiske initiativer og de interne administrative standarder; roser i denne henseende EU’s interne standarder for bekæmpelse af korruption og beskyttelse af whistleblowere;

13.  mener, at Parlamentet bør samarbejde med Domstolen, Revisionsretten, Den Europæiske Ombudsmand og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig på en mere målrettet måde med henblik på at kunne aflægge detaljeret beretning til hinanden om udviklingen i den fælles handelspolitik inden for rammerne af deres respektive beføjelser og ansvarsområder.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

10.12.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

33

0

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Maria Arena, David Borrelli, David Campbell Bannerman, Daniel Caspary, Santiago Fisas Ayxelà, Karoline Graswander-Hainz, Ska Keller, Jude Kirton-Darling, Gabrielius Landsbergis, Bernd Lange, Emmanuel Maurel, Emma McClarkin, Artis Pabriks, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Viviane Reding, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Marietje Schaake, Helmut Scholz, Adam Szejnfeld, Hannu Takkula, Iuliu Winkler

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Klaus Buchner, Dita Charanzová, Nicola Danti, Sander Loones, Lola Sánchez Caldentey, Ramon Tremosa i Balcells, Marita Ulvskog, Wim van de Camp, Jarosław Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Edward Czesak, Eleonora Evi, Maurice Ponga, Dario Tamburrano, Derek Vaughan, Flavio Zanonato


UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget (2.12.2015)

til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

om gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet i EU-institutionerne

(2015/2041(INI))

Ordfører for udtalelse: Tamás Deutsch

FORSLAG

Budgetkontroludvalget opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet er afgørende og supplerende elementer for så vidt angår fremme af god forvaltningspraksis inden for EU-institutionerne, idet de sikrer større åbenhed i EU's funktionsmåde og beslutningsproces;

B.  der henviser til, at borgernes tillid til EU's institutioner er af grundlæggende betydning for demokratiet, god forvaltningspraksis og effektiv beslutningstagning;

C.  der henviser til, at der er behov for at reducere ansvarlighedsmanglerne inden for EU og for at bevæge sig i retning af mere fælles former for kontrol, som kombinerer demokratisk tilsyn, kontrol og revision, samtidig med at gennemsigtigheden øges;

D.  der henviser til, at korruption har betydelige finansielle konsekvenser og udgør en alvorlig trussel mod demokratiet, retsstaten og offentlige investeringer;

E.  der henviser til, at gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet bør være de ledende principper for kulturen i de europæiske institutioner;

1.  opfordrer til en generel forbedring af forebyggelsen og bekæmpelsen af korruption i den offentlige sektor, og navnlig inden for EU-institutionerne, gennem en holistisk tilgang, der skal begynde med bedre offentlig adgang til dokumenter og strengere regler om interessekonflikter, støtte til undersøgende journalistik og til "vagthunde" mod korruption, indførelse eller styrkelse af åbenhedsregistre og tilvejebringelse af tilstrækkelige ressourcer til retshåndhævende foranstaltninger, samt også gennem et bedre samarbejde mellem medlemsstaterne og med relevante tredjelande;

2.  opfordrer alle EU's institutioner til at forbedre deres procedurer og praksisser, der tager sigte på at beskytte Unionens finansielle interesser, og til aktivt at bidrage til en resultatorienteret dechargeprocedure;

3.  understreger behovet for at styrke integriteten og forbedre den etiske ramme gennem bedre gennemførelse af adfærdskodekser og etiske principper, således at det bliver muligt at styrke en fælles og effektiv kultur, der er kendetegnet ved integritet i alle EU's institutioner og agenturer;

4.  slår til lyd for, at der inden for rammerne af en styrkelse af den offentlige ansvarlighed og forvaltning ved hjælp af bedre forvaltningsprincipper og -strukturer på alle niveauer oprettes et uafhængigt organ til at føre tilsyn med anvendelsen af forskellige adfærdskodekser og ordninger til beskyttelse af whistleblowere med henvisning til de højeste fagetiske standarder;

5.  finder det beklageligt, at Rådet endnu ikke har vedtaget en adfærdskodeks; er af den opfattelse, at alle EU-institutioner bør enes om en fælles adfærdskodeks, som er nødvendig for at øge disse institutioners åbenhed, ansvarlighed og integritet; opfordrer de EU-institutioner og EU-organer, som stadig ikke har en adfærdskodeks, til at udvikle en sådan hurtigst muligt;

6.  opfordrer de EU-institutioner, der har indført adfærdskodekser – herunder Parlamentet – til at fremskynde gennemførelsesforanstaltningerne hertil, såsom kontrol af erklæringer om økonomiske interesser;

7.  anmoder om, at alle EU-institutioner gennemfører artikel 16 i personalevedtægten ved årligt at offentliggøre oplysninger om højtstående embedsmænd, der har forladt EU's administration, samt en liste over interessekonflikter; anmoder om, at ovennævnte uafhængige organ vurderer foreneligheden med stillinger, som tiltrædes af tidligere tjenestemænd, eller den situation, hvor tjenestemænd og tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet skifter fra den offentlige til den private sektor ("svingdørsproblematikken") og den dermed forbundne risiko for, at der opstår interessekonflikter, samt definerer klare "afkølingsperioder", der som minimum dækker overgangsgodtgørelsesperioden, hvor tjenestemænd og medlemmer af Europa-Parlamentet har pligt til at udvise hæderlighed og diskretion eller til at overholde visse betingelser, når de tiltræder et nyt embede; opfordrer til, at ovennævnte organ fastlægges af uafhængige eksperter uden for institutionen, således at den kan varetage de opgaver, den pålægges, i fuld uafhængighed;

8.  minder om det generelle princip om, at enhver person har ret til at blive anset for uskyldig, indtil det modsatte er bevist i henhold til lov;

9.  tilskynder EU-institutionerne og EU's organer til sideløbende med de igangværende oplysningsaktiviteter at øge opmærksomheden omkring politikken om interessekonflikter blandt deres tjenestemænd og til at inkludere integritet og gennemsigtighed som obligatoriske spørgsmål, der skal drøftes i forbindelse med ansættelsesprocedurer og præstationssamtaler; mener, at EU-lovgivningen om interessekonflikter bør sondre mellem folkevalgte repræsentanter og embedsmænd; er af den opfattelse, at der også i medlemsstaterne bør være lignende regler for embedsmænd og tjenestemænd, der beskæftiger sig med forvaltning og kontrol af EU-støttemidler; opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag til et sådant retsgrundlag.

10.  glæder sig over, at Kommissionens har besluttet at øge gennemsigtigheden ved at forbedre sit system for ekspertgrupper, navnlig hvad angår proceduren for udvælgelse af eksperter, ved at udvikle en ny politik for interessekonflikter for eksperter, der udnævnes i deres egen egenskab, hvilket medfører, at Parlamentet får direkte kontrol over disse udnævnelser; bemærker kravet om, at eksperter skal registreres i åbenhedsregistret, når dette er relevant; opfordrer dog indtrængende Kommissionen til at tage hensyn til henstillingerne fra både Den Europæiske Ombudsmand vedrørende sammensætningen af ekspertgrupper og til undersøgelsen om "Kommissionens ekspertgrupper og status for registret over ekspertgrupper", når den udarbejder ændringsforslag til de gældende horisontale regler for ekspertgrupper, med henblik på at anvende en mere systematisk og gennemsigtig tilgang; opfordrer Kommissionen til at gå i dialog med Parlamentet, før disse regler bliver formelt vedtaget, især i forbindelse med den kommende betænkning om dette spørgsmål fra Budgetkontroludvalget og Retsudvalget; opfordrer de europæiske agenturer til at overveje reformer i samme retning;

11.  er af den opfattelse, at det er nødvendigt at tage yderligere skridt til både at tackle etiske spørgsmål med hensyn til den politiske rolle, den praksis og den indflydelse, som lobbyerne spiller, og til at sikre integriteten af disse lobbyer med henblik på at hæve gennemsigtighedsniveauet for lobbyvirksomhed; foreslår, at der udarbejdes et fælles regelsæt for alle EU-institutionerne vedrørende bestemmelser og betingelser for udøvelse af lobbyvirksomhed i disse institutioner;

12.  mener, at gennemsigtighedsniveauet bør øges ved at afsætte et lovgivningsmæssigt "fodaftryk" for så vidt angår EU's lobbyvirksomhed; opfordrer til at der fremsættes forslag, som vil gøre det muligt at offentliggøre samtlige dokumenter på alle trin i processen med udarbejdelse af lovgivning, og som markerer et definitivt skift fra et frivilligt til et obligatorisk EU-register for registrering af alle EU-institutionernes lobbyaktiviteter senest i 2016;

13.  opfordrer Rådet til at tilslutte sig EU's åbenhedsregister;

14.  mener i denne forbindelse, at et obligatorisk register skal omfatte klare bestemmelser om, hvilke oplysninger der skal registreres, dvs. nøjagtige og regelmæssigt ajourførte oplysninger om arten af lobbyvirksomhed/retlige aktiviteter sammen med detaljerede oplysninger over kontakter og input til EU's lovgivning og politikudformning; mener, at man bør overveje at indføre et sanktionssystem i tilfælde af misbrug, som skal være under Parlamentets tilsyn; opfordrer Kommissionen til straks at fremlægge sit forslag til indførelse af et obligatorisk register;

15.  kræver, at alle de EU-institutioner, der endnu ikke har vedtaget interne regler om whistleblowing, hurtigst muligt indfører sådanne og følger en fælles tilgang til deres forpligtelser med fokus på beskyttelse af whistleblowere; opfordrer til, at der inden for rammerne af direktivet om beskyttelse af forretningshemmeligheder lægges særlig vægt på beskyttelse af whistleblowere; opfordrer Kommissionen til at fremme lovgivning, der sikrer et minimumsbeskyttelsesniveau for whistleblowere i EU; opfordrer institutionerne til at ændre personalevedtægten med henblik på at sikre, at den ikke alene formelt forpligter tjenestemænd til at indberette uregelmæssigheder af enhver art, men også fastlægger passende beskyttelse af whistleblowere; opfordrer institutionerne til straks at gennemføre personalevedtægtens artikel 22c;

16.  anmoder EU's institutioner og organer om at sikre en stringent anvendelse af foranstaltningerne vedrørende skønsbeføjelser og udelukkelse i forbindelse med offentlige indkøb og om at sikre, at der i hvert enkelt tilfælde foretages en passende baggrundskontrol, samt at udelukkelseskriterierne anvendes til at udelukke virksomheder, hvis der foreligger en interessekonflikt, idet dette er af afgørende betydning for at beskytte EU's finansielle interesser;

17.  mener, at dechargeproceduren udgør et vigtigt instrument til at udvise demokratisk ansvarlighed over for EU-borgerne; erindrer om de vanskeligheder, der gentagne gange er opstået under de hidtidige dechargeprocedurer som følge af manglende samarbejde fra Rådets side; insisterer på, at en effektiv budgetkontrol og institutionens demokratiske ansvarlighed kræver, at Parlamentet og Rådet samarbejder;

18.  insisterer på, at Rådet skal være lige så ansvarligt og gennemsigtigt som de øvrige institutioner er;

19.  mener, at EU-institutionernes årsberetninger kan spille en vigtig rolle med hensyn til overholdelsen af principperne om gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet; opfordrer EU-institutionerne til at indføre et standardkapitel i årsberetningerne, som omhandler disse principper;

20.  anser Kommissionens første toårige rapport om bekæmpelse af korruption for at være et lovende forsøg på bedre at forstå korruptionen i alle dens dimensioner med henblik på at udvikle effektive reaktioner til at tackle denne og bane vejen for øget ansvarlighed i den offentlige sfære over for EU-borgerne; bekræfter i denne forbindelse endnu engang vigtigheden af EU's nultolerance over for svig, korruption og hemmelige aftaler; finder det imidlertid beklageligt, at denne rapport ikke omfattede EU-institutionernes egne politikker for bekæmpelse af korruption;

21.  noterer sig, at korruptionens komplekse og mangesidede karakter undergraver demokratiet og retsstatsprincippet og hindrer og skader EU's økonomi, troværdighed og omdømme (navnlig gennem tilsløringspraksisser og pres for at afvige fra de oprindelige politiske mål eller til at optræde på en bestemt måde);

22.  kræver, at Kommissionen senest i sin anden rapport om bekæmpelse af korruption gennemfører yderligere analyser på både EU-institutionsniveau og på medlemsstatsniveau af det miljø, hvori politikkerne gennemføres, med henblik på at identificere iboende kritiske faktorer, sårbare områder og risikofaktorer, der er befordrende for korruption;

23.  anmoder i denne forbindelse Kommissionen om at være særlig opmærksom på forebyggelsen af interessekonflikter og korrupte praksisser for så vidt angår decentraliserede agenturer, der er særligt sårbare, da de er relativt ukendte for offentligheden og samtidig er spredt beliggende i hele EU;

24.  gentager sin anmodning(1) om, at Kommissionen to gange årligt skal rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet om EU-institutionernes gennemførelse af deres interne politikker til bekæmpelse af korruption og ser frem til at læse den næste rapport i begyndelsen af 2016; anmoder Kommissionen om at tilføje et kapitel om resultaterne af EU-institutionernes korruptionsbekæmpelse og mener, at Kommissionens fremtidige rapporter om bekæmpelse af korruption altid bør omfatte alle EU's institutioner og organer;

25.  mener, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) er en nøgleaktør i forbindelse med bekæmpelsen af korruption, og at det derfor er af afgørende betydning, at denne institution fungerer effektivt og uafhængigt; anbefaler, at OLAF Overvågningsudvalget i overensstemmelse med OLAF-forordningen får adgang til de oplysninger, der er nødvendige for, at det kan udføre sit mandat med hensyn til at føre tilsyn med OLAF's aktiviteter på effektiv vis, samt at det gøres uafhængigt i budgetmæssig henseende;

26.  opfordrer EU til hurtigst muligt at ansøge om medlemskab af Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (Greco) og kræver, at Europa-Parlamentet løbende holdes underrettet om udviklingen for denne ansøgning;

27.  opfordrer Kommissionen til uden unødig forsinkelse at opfylde sine rapporteringsforpligtelser, jf. De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af korruption;

28.  tilskynder til øget samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at udveksle knowhow og god praksis og styrke internationale aftaler om retligt og politimæssigt samarbejde samt med henblik på at få EU, De Forenede Nationer, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling samt Europarådet til at samarbejde om at udarbejde en samordnet indsats til bekæmpelse af korruption;

29.  anerkender den vigtige rolle, som Europol og Eurojust spiller i forbindelse med bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, herunder korruption; mener, at disse agenturer bør tildeles yderligere beføjelser til at handle på dette område, navnlig i forbindelse med grænseoverskridende sager; anbefaler, at den europæiske anklagemyndighed tildeles et mandat, som omfatter organiseret kriminalitet, herunder bekæmpelse af korruption; understreger, at den europæiske anklagemyndigheds opgaver og ansvar bør præciseres yderligere for at undgå en potentiel overlapning med det arbejde, som udføres af de nationale myndigheder;

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

1.12.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Nedzhmi Ali, Inés Ayala Sender, Ryszard Czarnecki, Dennis de Jong, Tamás Deutsch, Martina Dlabajová, Jens Geier, Ingeborg Gräßle, Bogusław Liberadzki, Verónica Lope Fontagné, Monica Macovei, Georgi Pirinski, Claudia Schmidt, Igor Šoltes, Marco Valli, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Benedek Jávor, Marian-Jean Marinescu, Julia Pitera, Miroslav Poche, Patricija Šulin

(1)

Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2015 om årsrapport 2013 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig (vedtagne tekster, P8_TA(2015)0062).


UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (8.12.2015)

til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

om gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet i EU-institutionerne

(2015/2041(INI))

Ordfører for udtalelse: Nessa Childers

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

Generelle forhold

1.  fastholder under henvisning til sin beslutning af 22. oktober 2014 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, at der er behov for en retligt bindende ramme til erstatning af meddelelse COM(2010)07649 "Ramme for Kommissionens ekspertgrupper: horisontale regler og et offentligt register"(1) for at opnå fuld og ensartet gennemførelse af gældende regler i alle Kommissionens generaldirektorater;

2.  påpeger, at den generelle målsætning i EU's forskningspolitik om at oprette offentlig-private partnerskaber mellem virksomheder og den akademiske verden ikke harmonerer med behovet for regulering i EU for så vidt angår uafhængig forskning i industriprodukter; opfordrer Kommissionen til at undersøge systemiske sikkerhedsklausuler for at undgå interessekonflikter om regulering af industriprodukter og håndhævelse af politikken;

3.  opfordrer Kommissionen til at imødegå den nuværende strukturelle interessekonflikt i forbindelse med den offentlige risikovurdering af regulerede produkter, nærmere bestemt den situation, hvor vurderingen af disse produkter i et stort omfang eller fuldstændig er baseret på undersøgelser, der er foretaget af ansøgere eller tredjeparter, som er betalt af disse, mens uafhængige forskningsresultater alt for ofte tilsidesættes eller afvises; fastholder, at producenter fortsat skal fremlægge undersøgelser med omkostningsfordeling mellem store virksomheder og SMV'er baseret på forholdsmæssige markedsandele for at sikre retfærdighed, men at alle vurderingsansvarlige bør være forpligtet til at tage fuldt ud hensyn til peerevaluerede uafhængige forskningsresultater i deres vurderinger;

4.  bifalder den private sektors investeringer i forskning og udvikling; minder om, at de fleste eksperter har deltaget i forskningsprojekter, der er finansieret af den private sektor; minder desuden om, at ekspertviden er en knap ressource, der ikke må gøres utilgængelig for ekspertgrupper;

Internationale spørgsmål

5.  opfordrer Kommissionen til rettidigt at udsende og formidle indkaldelser af interessetilkendegivelser med henblik på udnævnelse af medlemmer af alle ekspertgrupper, som skal være betinget af registrering i åbenhedsregisteret, og til at sikre overholdelse af OECD's retningslinjer for behandling af interessekonflikter i den offentlige forvaltning og passende omhu i forbindelse med en årlig screening af interessekonflikter;

6.  opfordrer Kommissionen til at følge Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) Internationale Kræftforskningscenters eksempel og etablere en status som "indbudt specialist", der giver mulighed for at trække på ekstern ekspertviden, samtidig med at enheder med reelle, potentielle eller åbenlyse interessekonflikter udelukkes fra ekspertgruppers afstemninger og udarbejdelse af henstillinger;

7.  opfordrer indtrængende alle de relevante EU-institutioner til at gennemføre artikel 5, stk. 3, i WHO's rammekonvention om bekæmpelse af tobaksrygning, hvori det hedder, at parterne skal sikre, at politikkerne til bekæmpelse af tobaksrygning ikke påvirkes af kommercielle og andre interesser i tobaksindustrien, i overensstemmelse med henstillingerne i retningslinjerne hertil; opfordrer indtrængende Kommissionen til at offentliggøre en vurdering af PMI-aftalen og aftaler med andre tobaksvirksomheder og en konsekvensanalyse af gennemførelsen af ovennævnte rammekonvention; er skuffet over den nyligt offentliggjorte, men stærkt redigerede udveksling af e-mails mellem Kommissionen og British American Tobacco;

8.  mener, at der ikke bør forhandles videre om PMI-aftalen, før der er afholdt en offentlig og åben debat efter offentliggørelse af vurderingen af PMI-aftalen; opfordrer Kommissionen til at undersøge eksisterende alternativer;

9.  mener, at en fornyet aftale om bekæmpelse af smugleri og forfalskning med tobaksindustrien i mangel af en forsat forsinket konsekvensanalyse fra Kommissionen er et utilstrækkeligt instrument til at tackle den ulovlige tobakshandel, især i lyset af artikel 15 i tobaksvaredirektivet og WHO-protokollen til udryddelse af ulovlig handel med tobaksprodukter, vedtaget af parterne i WHO's rammekonvention;

10.  understreger behovet for et sporingssystem for forfalskede cigaretter, som er uafhængigt af tobaksindustrien, i tråd med artikel 8, stk. 2, i WHO-protokollen til udryddelse af ulovlig handel med tobaksprodukter, navnlig på grund af den manglende indbringelse af beslaglagte smuglervarer til uafhængig laboratorievurdering og på grund af industriens særlige interesse i at behandle beslaglagte forfalskede varer efter betingelserne i aftalen om bekæmpelse af smugling og forfalskning, hvilket fører til et tab af toldindtægter i Unionen;

Spørgsmål vedrørende lobbyisme

11.  opfordrer Kommissionen til at sikre offentlig adgang til oplysninger om lobbyaktiviteter for at fremme åbenhed og integritet i EU-institutionernes beslutningsprocesser; mener, at offentlig adgang til oplysninger om lobbyaktiviteter er en grundlæggende rettighed for EU-borgerne og nødvendig for korrekt demokratisk praksis;

12.  opfordrer EU-institutionerne og deres personale samt agenturerne til at afholde sig fra at invitere uregistrerede lobbyister til høringer og andre officielle begivenheder; opfordrer til, at Kommissionens forhandlingsteam vedrørende TTIP bliver omfattet af sådanne bestemmelser;

13.  opfordrer EU-institutionerne til at oprette et offentligt tilgængeligt internetregister over alle holdningsdokumenter fremsendt af interessenter og til at forpligte alle registrerede lobbyister til samtidigt at fremsende en kopi af alle holdningsdokumenter, som de sender til institutionernes medlemmer eller ansatte, til dette register;

Spørgsmål vedrørende EU

14.  mener, at det i en tid med stadig stigende EU-skepsis er afgørende at styrke offentlighedens tillid til EU-institutionerne og de mennesker, som er ansvarlige for disse institutioner, og at et stærkt tilsagn om åbenhed, sikring af institutionernes integritet og bekæmpelse af korruption er yderst vigtigt;

15.  minder om, at en undersøgelse fra Eurobarometer fra 2014 viste, at 70 % af EU-borgerne mener, at EU-institutionerne er præget af korruption, og opfordrer derfor institutionerne til hurtigst muligt at imødegå den manglende offentlige tillid;

16.  opfordrer Kommissionen til især at gennemgå sin meddelelse fra 2002 om generelle principper og minimumsstandarder ved Kommissionens høring af interesserede parter(2);

17.  opfordrer Kommissionens formand til at udvide de nye åbenhedsforanstaltninger for kommissærer og generaldirektører til at omfatte andre højtstående EU-tjenestemænd, der er dybt involveret i lovgivningsprocessen, og som jævnligt mødes med relevante interessenter, f.eks. kontorchefer;

18.  minder om, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder giver borgerne ret til aktindsigt i offentlige dokumenter, og beklager, at en af de hyppigste problematikker i forbindelse med EU-institutionernes gennemsigtighed er, at disse nægter at give aktindsigt i dokumenter og oplysninger;

19.  opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheder, der omfatter retsakter, institutionelle og administrative ordninger, og træffe konkrete foranstaltninger til etablering af en ramme til fremme af god forvaltningspraksis og udtrykkeligt repræsentere de fremtidige generationer for bedre at kunne integrere deres rettigheder i beslutningsprocesser og fastsættelse af politikker på europæisk plan;

20.  understreger, at Kommissionen bør styrke integriteten i forbindelse med anvendelse af videnskabelig rådgivning, især ved ikke at stræbe efter en politisk balance, men derimod at forlade sig på de mest objektive og autoritative oplysninger, der er tilgængelige;

21.  anmoder Kommissionen om at forenkle adgangen til aktindsigt og sikre større gennemsigtighed ved anvendelsen af de regler om undtagelser, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001;

22.  henstiller indtrængende til en afkølingsperiode på fem år fra kommercielle interesser som forudsætning for ekspertkandidaters deltagelse som fuldgyldige medlemmer af ekspertpaneler med forslags- og beslutningsbeføjelser;

23.  glæder sig over Kommissionens beslutning om at kræve, at dens medlemmer offentliggør oplysninger om de møder, som de og deres kabinetter afholder med organisationer eller erhvervsdrivende, om spørgsmål vedrørende udarbejdelse og gennemførelse af Unionens politikker;

24.  anmoder Kommissionen om at sikre aktindsigt i dokumenter og oplysninger om åbningsskrivelser til og overtrædelsesprocedurer mod medlemsstater samt oplysninger om fuldbyrdelse af Domstolens afgørelser;

25.  anerkender og sætter pris på Kommissionens bestræbelser på at sikre større gennemsigtighed i TTIP-forhandlingerne, og opfordrer Kommissionen til at gå videre med disse bestræbelser og give alle medlemmerne af Europa-Parlamentet let adgang til forhandlingsteksterne;

26.  opfordrer indtrængende Kommissionens næstformand med ansvar for bedre regulering, interinstitutionelle forbindelser, retsstatsprincippet og chartret om grundlæggende rettigheder til at realisere sit tilsagn og uden yderligere forsinkelse at fremsætte forslag om etablering af en interinstitutionel aftale om et obligatorisk åbenhedsregister, herunder passende sanktionsmekanismer for organisationer, som ikke opfylder reglerne; opfordrer Rådet til i sin rolle som medlovgiver i Unionen at opfylde bestemmelserne i åbenhedsregisteret;

Ekspertbistand

27.  foreslår for at imødegå de problemer, der opstår som følge af den selektive undertrykkelse af ugunstige forskningsresultater, at forudgående registrering af videnskabelige undersøgelser og forsøg med angivelse af deres omfang og forventede afslutningsdato kunne være en forudsætning for input i lovgivningsmæssige og politiske processer;

28.  er i kraft af sin rolle i beskyttelsen af de offentlige beslutningsprocessers integritet bekymret over visse vildledende praksis i forbindelse med registrering af ekspertgruppers økonomiske interesser, som forvrænger forekomsten af sådanne interesser, både i absolutte og relative tal, samt deres betydning i forhold til ikkeøkonomiske eller politiske interesser;

29.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at høringer omfatter åbne spørgsmål, der fører til grundlæggende politiske drøftelser, frem for blot at bekræfte politiske retninger eller muligheder, der allerede er blevet valgt; opfordrer Kommissionen til at sikre en afbalanceret deltagelse i høringer ved at tage hensyn til mangfoldigheden af interessenter;

30.  bemærker, at der for at sikre en reelt afbalanceret deltagelse skal træffes særlige foranstaltninger ved indkaldelse af interessetilkendegivelser for at nå ud til de forskellige sektorer med den relevante ekspertise, både fra det videnskabelige område og fra civilsamfundet;

31.  bifalder Kommissionens bekendtgørelse om en gennemgang af klassifikationen af ekspertgruppers medlemmer i registeret over ekspertgrupper; mener, at denne øvelse vil bringe kategoriseringen af medlemmer på linje med kategoriseringen i åbenhedsregisteret;

32.  opfordrer Kommissionen til at træffe juridisk bindende foranstaltninger og indføre sanktioner for at sikre, at medlemmer af ekspertgrupper og lignende enheder, som bidrager med rådgivning, på korrekt og konsekvent vis vægtes med fornøden hensyntagen til deltagernes ekspertise og ajourførte viden om de drøftede spørgsmål og kategoriseres efter medlemmernes interesser og deres art i overensstemmelse med Den Europæiske Ombudsmands henstillinger i forbindelse med undersøgelsen på eget initiativ OI/6/2014/NF;

33.  mener, at det overordnede niveau for offentliggørelse af ekspertgruppers møder og drøftelser er mangelfuldt; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der rettidigt stilles mere detaljerede sammenfattende oplysninger til rådighed, navnlig med hensyn til undergrupper; opfordrer indtrængende Kommissionen til på sin hjemmeside at fremlægge eksperternes interessetilkendegivelser og referater af ekspertgruppemøderne for offentligheden;

34.  bifalder Kommissionens tilsagn om at indføre nye bestemmelser om interessekonflikter for enkeltpersoner, der er udnævnt som medlemmer af ekspertgrupper i deres personlige kapacitet; understreger, at alle eksperter skal fremsende interessetilkendegivelser til offentliggørelse i registeret over ekspertgrupper;

35.  opfordrer Kommissionen til løbende at overvåge eksperternes uafhængighed under udøvelsen af deres hverv, eftersom der kan opstå nye økonomiske interesser i løbet deres mandat;

36.  erkender, at ekspertgrupper har brug for adgang til den bedst tilgængelige videnskabelige ekspertise;

37.  er af den opfattelse, at kravet om meget specifik teknisk ekspertise ikke er en gyldig begrundelse for at undlade indkaldelse af interessetilkendegivelser;

Agenturer

38.  fremhæver behovet for uafhængige eksperter i EU-agenturerne og for, at der lægges større vægt på fjernelse af interessekonflikter inden for agenturernes paneler;

39.  påpeger nødvendigheden af, at agenturerne baserer deres beslutninger på den bedst tilgængelige dokumentation; minder om, at videnskabelig stringens sikres ved peerevalueringsprocessen og resultaternes åbenhed og reproducerbarhed;

40.  understreger, at det for at sikre fornuftig og uafhængig videnskabelig rådgivning i forbindelse med fastlæggelse af politikker er nødvendigt at afsætte tilstrækkelige ressourcer til udviklingen af intern ekspertise i de specialiserede EU-agenturer, herunder muligheden for at gennemføre forskning og forsøg, der kan publiceres, og dermed gør det mere attraktivt at udføre et offentligt hverv i forbindelse med lovgivningsmæssig videnskabelige rådgivning, uden at det afbryder forskeres akademiske karriereforløb;

41.  fastholder, at alle data, der anvendes af et agentur til at nå frem til en given videnskabelig konklusion, skal offentliggøres i et maskinlæsbart format for at muliggøre videnskabelig kontrol og videreudvikling; understreger, at bestemmelser om kommerciel fortrolighed og handelshemmeligheder ikke må kunne hindre offentliggørelsen af data, samtidig med at privatlivets fred skal beskyttes; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge den korrekte gennemførelse af offentliggørelsen af oplysninger;

42.  opfordrer EU-institutionerne til at sikre, at agenturerne har tilstrækkelige midler til udførelsen af deres opgaver; minder om, at eksperter, der arbejder for en række agenturer, på nuværende tidspunkt ikke betales for deres arbejde til trods for den strategiske betydning af deres bidrag til beskyttelse af folkesundheden og miljøet;

43.  understreger, hvad angår EU-agenturerne, at det ikke er tilstrækkeligt at forlade sig på selvevaluering fra potentielle medlemmer af ekspertpaneler og udvalg, når de undersøges for eventuelle interessekonflikter; opfordrer agenturerne til at oprette et system med proaktive kontroller;

44.  understreger, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) bør sikre størst mulig åbenhed, når de giver aktindsigt i kliniske rapporter, og glæder sig over agenturets beslutning om proaktivt at offentliggøre rapporter om kliniske forsøg til støtte for sine beslutninger vedrørende bestemte lægemidler;

45.  opfordrer indtrængende EU-agenturerne til at fortsætte sit arbejde for at anvende strenge kriterier og procedurer med henblik på at sikre, at deres ekspertpaneler er uafhængige af de økonomiske og ikkeøkonomiske sektorer, som berøres af deres drøftelser og politiske indflydelse, og af dem, der har en særlig dagsorden vedrørende det pågældende emne, så man helt undgår interessekonflikter, idet der især lægges vægt på muligheden for at anvende en status som "indbudt specialist", der gør det muligt at få input fra eksperter med forbindelser til den regulerede sektor, men som er udelukket fra at udarbejde henstillinger eller træffe beslutninger vedrørende videnskabelige udtalelser;

Spørgsmål vedrørende Europa-Parlamentet

46.  roser Europa-Parlamentets Forskningstjeneste for den høje kvalitet af dens arbejde; understreger behovet for at afsætte flere ressourcer til denne tjeneste og for yderligere at garantere tjenestens administrative uafhængighed i offentlighedens interesse;

47.  vil overveje at oprette en åben database i et søgbart format over medlemmernes interessetilkendegivelser for at skabe større åbenhed og kontrol fra civilsamfundets side;

48.  opfordrer EU-institutionerne til at træffe foranstaltninger til at indføre eller forbedre praksis med en minimumsafkølingsperiode for højtstående tjenestemænd og medlemmer af Parlamentet, som skal forløbe, inden tidligere tjenestemænd eller valgte repræsentanter kan drive lobbyvirksomhed, der kan skabe eller opfattes som årsag til interessekonflikter, og dermed undgå "svingdørssituationer"; opfordrer i mellemtiden til, at navnene på højtstående tjenestemænd eller medlemmer, som har forladt deres institutioner for at arbejde for private interesser, offentliggøres.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

1.12.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

68

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Catherine Bearder, Ivo Belet, Simona Bonafè, Biljana Borzan, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Mireille D’Ornano, Miriam Dalli, Jørn Dohrmann, Ian Duncan, Stefan Eck, Bas Eickhout, Eleonora Evi, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Jytte Guteland, György Hölvényi, Anneli Jäätteenmäki, Benedek Jávor, Karin Kadenbach, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Susanne Melior, Massimo Paolucci, Gilles Pargneaux, Piernicola Pedicini, Pavel Poc, Frédérique Ries, Michèle Rivasi, Annie Schreijer-Pierik, Davor Škrlec, Renate Sommer, Tibor Szanyi, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Nils Torvalds, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Guillaume Balas, Renata Briano, Nicola Caputo, Mark Demesmaeker, Christofer Fjellner, Luke Ming Flanagan, Krzysztof Hetman, Merja Kyllönen, Gesine Meissner, József Nagy, James Nicholson, Alojz Peterle, Bart Staes, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Marie-Christine Boutonnet, Anja Hazekamp, Jiří Maštálka

(1)

Meddelelse C (2010)7649, 10.11.2010.

(2)

COM(2002)0704 af 11.12.2002.


UDTALELSE fra Retsudvalget (5.2.2016)

til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

om gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet i EU-institutionerne

(2015/2041(INI))

Ordfører for udtalelse: Pavel Svoboda

FORSLAG

Retsudvalget opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  påpeger, at det er meget vigtigt at styrke EU-institutionernes legitimitet, ansvarlighed og effektivitet og tilliden blandt EU’s borgere, og mener, at regler om god forvaltningsskik i EU er nøglen til at nå dette mål ved at levere hurtige, klare og synlige svar som reaktion på borgernes bekymringer;

2.  understreger, at selv om retten til god forvaltning, som giver enhver ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, er fastslået i artikel 41 i den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som også omfatter retten for enhver til at blive hørt, inden der træffes en individuel foranstaltning over for ham/hende, retten til aktindsigt under iagttagelse af legitime fortrolighedshensyn samt tavshedspligt og sagernes fortrolighed og pligten for forvaltningen til at begrunde sine afgørelser, gør manglen på et sammenhængende og omfattende sæt kodificerede forvaltningsretlige regler det vanskeligt for borgerne at forstå deres forvaltningsmæssige rettigheder i henhold til EU-retten og forhindrer dem således i at få let adgang til de pågældende rettigheder og udøve dem fuldt ud; mener, at gennemsigtighed er nødvendigt for at øge borgernes forståelse for EU's beslutningstagning og for at styrke tilliden til EU-institutionerne;

3.  mener, at en europæisk forvaltningslov, der gælder for alle EU’s institutioner, organer, kontorer og agenturer i deres forbindelser med offentligheden, vil bidrage til at sikre et højt niveau af gennemsigtighed og ansvarlighed og øge borgernes tillid til en åben, effektiv og uafhængig EU-forvaltning med hensyn til deres rettigheder og styrke deres proceduremæssige rettigheder over for EU-institutionerne;

4.  minder i denne forbindelse om, at Parlamentet i sin beslutning af 15. januar 2013, der blev vedtaget med et overvældende flertal, opfordrede til, at der vedtages en EU-forordning om en europæisk forvaltningslov; beklager, at Kommissionen ikke har taget nogen skridt i denne henseende; opfordrer igen Kommissionen til at forelægge et forslag til et klart og bindende regelsæt for EU’s forvaltning på grundlag af artikel 298 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som opfordrer til åbenhed, effektivitet og uafhængighed, og på grundlag af de generelle principper i EU-retten som fastlagt i retspraksis ved EU-Domstolen; minder om, at gennemsigtighed i henhold til artikel 10, stk. 3, og artikel 11, stk. 2, i TEU og artikel 15 i TEUF er det demokratiske grundlag for Den Europæiske Union;

5.  mener, at Parlamentet og Rådet bør acceptere nogle mere omfattende gennemsigtighedsforpligtelser, navnlig under triloger og forligsprocedurer; minder om nødvendigheden af at forbedre gennemsigtigheden i de lovgivningsmæssige forhandlinger og understreger betydningen af at offentliggøre fremskridtet i forhandlingerne efter hver trilog og vælge et mandat fra plenarforsamlingen for Parlamentets forhandlingsteam med henblik på at forbedre gennemsigtigheden i de førstebehandlingsaftaler, der sædvanligvis indgås i triloger;

6.  mener, at en proaktiv åbenhedskultur, der fremmer retsstatsprincippet, forudsætter klare og effektive mekanismer til forebyggelse og håndtering af interessekonflikter i EU’s institutioner og rådgivende organer; beklager i denne sammenhæng, at der ikke findes en fælles adfærdskodeks for Det Europæiske Råd, hvilket gør det vanskeligt at vurdere, om der sikres integritet, og om potentiel ukorrekt adfærd fører til sanktioner, og opfordrer Det Europæiske Råd til at indføre omfattende regler om integritet for sin formand og hans/hendes kontor; opfordrer indtrængende Rådet til at revidere sin politik om aktindsigt og tilpasse den til den relevante bestemmelse i chartret om grundlæggende rettigheder;

7.  minder om vigtigheden af aktindsigt og opfordrer derfor til en ambitiøs reform af forordning (EF) nr. 1049/2001 og beklager det nuværende dødvande i Rådet angående revisionen; noterer sig retspraksis ved EU-Domstolen, navnlig sag C-39/05 P og C-52/05 P, hvor Domstolen har opstillet en sondring mellem dokumenter fra lovgivningsprocedurer og administrative procedurer ved behandlingen af betingelserne for offentliggørelse af dokumenter inden for rammerne af lovgivningsproceduren; minder om, at reglerne om databeskyttelse skal overholdes, når der gives aktindsigt;

8.  understreger, at arbejdet med større gennemsigtighed i EU-institutionerne også skal omfatte en revision af Europa-Parlamentets adfærdskodeks; mener, at revisionen heraf under alle omstændigheder skal omfatte et forbud mod bibeskæftigelser, som klart udgør en interessekonflikt for Europa-Parlamentets medlemmer; bemærker endvidere, at der for at undgå interessekonflikter skal gælde et absolut forbud mod, at repræsentanter for interessegrupper betaler for ansatte, der arbejder for medlemmer af Europa-Parlamentet;

9.  beklager den manglende kontrol af integriteten af og/eller de finansielle interesser hos de nationale repræsentanter i og formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union, og opfordrer indtrængende Rådet til at indføre en særlig etisk adfærdskodeks, herunder sanktioner, som adresserer de specifikke risici i forbindelse med de nationale delegerede;

10.  opfordrer ligeledes Rådet til at vedtage omfattende adfærdskodekser — der omfatter interessekonflikter og effektive redskaber til forebyggelse af og pålæggelse af sanktioner for ukorrekt adfærd — for medlemmerne af og personalet i EU's to rådgivende organer, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg;

11.  opfordrer EU-agenturerne til at vedtage retningslinjer for en kohærent politik om forebyggelse og håndtering af interessekonflikter for bestyrelsesmedlemmer og direktører, eksperter i videnskabelige udvalg og medlemmer af klageudvalg/klagenævn og til at vedtage og implementere en klar politik om interessekonflikter, jf. køreplanen for opfølgningen på den fælles tilgang til EU's decentraliserede agenturer;

12.  foreslår, at Europa-Parlamentets Retsudvalg ikke kun foretager en formel prøvelse af de indstillede kommissionsmedlemmer erklæringer om økonomiske interesser, men også en materiel prøvelse, således at eventuelle interessekonflikter kan undgås; glæder sig over Ombudsmandens opfordring til Kommissionen om at gøre sine revisionsprocesser vedrørende "svingdørssager" mere robuste for at undgå interessekonflikter; opfordrer mere specifikt til en fuldstændig gennemførelse af tjenestemandsvedtægtens artikel 16; minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 8. september 2015 om procedurer og praksis i forbindelse med kommissærhøringer, erfaringer fra 2014(1), mente, at "en bekræftelse fra Retsudvalget på grundlag af en grundig analyse af erklæringerne om økonomiske interesser om, at der ikke kan konstateres nogen interessekonflikter, er en forudsætning for, at det ansvarlige udvalgs kan afholde en høring" (punkt 4); Retsudvalget bør følgelig "[udstede] retningslinjer i form af en henstilling eller en initiativbetænkning med henblik på at gøre det lettere at foretage en reform af procedurerne vedrørende kommissærernes interesseerklæring" (punkt 13);

13.  er overbevist om, at det i relation til forbindelser med repræsentanter for interessegrupper er afgørende at indføre et obligatorisk åbenhedsregister med deltagelse af Kommissionen, Rådet og Parlamentet med henblik på at opnå et minimum af gennemsigtighed i lovgivningen;

14.  mener endelig, at en effektiv beskyttelse af whistleblowere vil bidrage til at øge både offentlighedens interesse og den demokratiske ansvarlighed i EU-institutionerne; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et sæt regler for whistleblowere med henblik på at holde deres identitet hemmelig og beskytte dem mod enhver form for repressalier; erindrer om Parlamentets anmodning til Kommissionen om at undersøge muligheden af at oprette et EU-beskyttelsesprogram for whistleblowere og glæder sig over Den Europæiske Ombudsmands undersøgelse af, om EU-institutionerne lever op til deres forpligtelse til at indføre interne regler om whistleblowing; noterer sig, at Ombudsmanden har konstateret, at de fleste EU-institutioner stadig ikke på fyldestgørende vis har gennemført regler til beskyttelse af whistleblowere som krævet efter reformen af tjenestemandsvedtægten i 2014; anmoder om, at alle de EU-institutioner, der endnu ikke har vedtaget interne regler om whistleblowing, hurtigst muligt indfører sådanne og følger en fælles tilgang til deres forpligtelser.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

28.1.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

22

2

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Max Andersson, Joëlle Bergeron, Marie-Christine Boutonnet, Jean-Marie Cavada, Kostas Chrysogonos, Therese Comodini Cachia, Mady Delvaux, Laura Ferrara, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Sajjad Karim, Dietmar Köster, Gilles Lebreton, António Marinho e Pinto, Jiří Maštálka, Emil Radev, Julia Reda, Evelyn Regner, Pavel Svoboda, Axel Voss, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Sergio Gaetano Cofferati, Pascal Durand, Angel Dzhambazki, Evelyne Gebhardt, Jytte Guteland, Heidi Hautala, Constance Le Grip, Angelika Niebler, Virginie Rozière

(1)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0287.


UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (18.2.2016)

til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

om gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet i EU-institutionerne

2015/2041(INI)

Ordfører for udtalelse: Sylvie Guillaume

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  påskønner, at Kommissionen bebuder, at den agter at fremlægge et forslag til en interinstitutionel aftale om revision af åbenhedsregistret over interesserepræsentanter i 2016; kræver, at der under høringen forud for dette forslag på en afbalanceret måde tages hensyn til de forskellige synspunkter, der fremføres; mener, at gennemsigtighedsniveauet skal øges ved at oprette et obligatorisk EU-register;

2.  anmoder om, at der anvendes et lovgivningsmæssigt "fodaftryk" for så vidt angår lobbyvirksomhed i EU på frivilligt grundlag; understreger i denne forbindelse muligheden af at indføre bilag til Kommissionens forslag og Parlamentets betænkninger, der klart anfører, hvilke lobbyister der har haft væsentlig indflydelse på teksten til disse forslag og betænkninger; opfordrer Parlamentets medlemmer og Rådets repræsentanter til frivilligt at offentliggøre oplysninger om deres møder med interessenter, som det er praksis i Kommissionen,

3.  opfordrer de EU-institutioner, der har indført adfærdskodekser, herunder Parlamentet, til at optrappe deres kontrol- og gennemførelsesforanstaltninger hertil, såsom kontrollen af erklæringer om økonomiske interesser; bemærker, at kontrol- og sanktionsorganerne skal være politisk uafhængige;

4.  glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at offentliggøre en rapport om den aktuelle situation med hensyn til korruption i EU hvert andet år; opfordrer Kommissionen til snarest at forelægge et tillæg til sin første rapport om bekæmpelse af korruption med en detaljeret beskrivelse af situationen i EU-institutionerne ud fra denne synsvinkel;

5.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte drøftelserne om Den Europæiske Unions tiltrædelse af Sammenslutningen af Stater mod Korruption (Greco) for at sikre, at institutionerne overholder Europarådets standarder for bekæmpelse af korruption, med henblik på at fastsætte en foreløbig tidsplan for denne tiltrædelse;

6.  beklager de begrænsede fremskridt, der er gjort vedrørende beskyttelse af whistleblowere og journalister, som kan spille en stor rolle i bekæmpelsen af korruption; beklager derfor også, at Kommissionen ikke har reageret på Parlamentets anmodning om at foretage en undersøgelse angående et omfattende europæisk program til beskyttelse af whistleblowere; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en meddelelse om dette emne inden udgangen af 2016 baseret på en vurdering af situationen med hensyn til regler om whistleblowere på nationalt plan og til at overveje en eventuel plan om indførelse af minimumsregler for whistleblowere

7.  beklager også de manglende fremskridt i bekæmpelsen af misbrug af injurielove til at intimidere journalister og andre, der efterforsker korruption; opfordrer navnlig Kommissionen til at indlede drøftelser om lovgivning til støtte for ophævelse af strafferetlige sanktioner for injurier i medlemsstaterne.

8.  mener, at en uafhængig og stærk europæisk anklagemyndighed med klart definerede beføjelser og ansvarsområder vil bidrage til at bekæmpe strafbare handlinger i forbindelse med svig, der skader Unionens finansielle interesser, og være ansvarlig for efterforskning, retsforfølgning og domfældelse af gerningsmænd til lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser; mener, at eventuelle svagere løsninger vil være til skade for Unionens budget; opfordrer Rådet til at sætte nyt skub i forhandlingerne om BFI-direktivet med henblik på at styrke de eksisterende retlige rammer og sikre en mere effektiv beskyttelse af EU's finansielle interesser;

9.  beklager, at der er dødvande i Rådet vedrørende revisionen af forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt; opfordrer indtrængende Rådet til at vedtage en konstruktiv holdning, der tager hensyn til Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. december 2011 og kravene i Lissabontraktaten; bemærker, at det kun er få af Parlamentets henstillinger vedrørende åbenhed og aktindsigt, der er blevet gennemført; minder om, at gennemsigtighed øger offentlighedens tillid til EU’s institutioner, idet borgerne får mulighed for at blive informeret om EU’s beslutningsproces; borgerne bør informeres korrekt og i tide; gentager derfor, at gennemsigtighed i EU’s forvaltning og lovgivningsproces er afgørende for legitimiteten af EU’s lovgivning og politikker; understreger, at gennemsigtighed er en hjørnesten i "bedre regulering";

10.  gentager sin anbefaling om, at hver EU-institution eller hvert EU-organ i sin eksisterende forvaltningsstruktur udpeger en åbenhedsansvarlig, der skal være ansvarlig for overholdelse af reglerne;

11.  minder om nødvendigheden af at forbedre gennemsigtigheden i de lovgivningsmæssige forhandlinger, herunder triloger; bemærker derfor, at deres gennemsigtighed bør øges gennem rapportering i de kompetente parlamentariske udvalg om udviklingen i trilogforhandlingerne; henviser navnlig til, at det fremgår af artikel 73, stk. 4, i Parlamentets forretningsorden, at forhandlingsteamet efter hver trilog skal aflægge rapport i det kompetente udvalg og gøre dokumenter, der afspejler resultatet af trilogen, tilgængelige for udvalget; kræver derfor, at både den mundtlige rapport og dokumenterne skal indeholde detaljerede oplysninger om udviklingen i trilogforhandlingerne; kræver endvidere, at der offentliggøres en liste over datoerne for trilogforhandlinger samt deltagernes navne;

12.  understreger vigtigheden af, at der afsættes tilstrækkelig tid mellem opnåelsen af en endelig aftale i en given trilog og afstemningen til bekræftelse i det kompetente udvalg, således at medlemmerne af det kompetente udvalg kan læse teksten og drøfte den i deres politiske grupper inden den endelige afstemning i udvalget;

13.  opfordrer til øget gennemsigtighed vedrørende EU-agenturerne og deres forbindelser til andre EU-organer; understreger vigtigheden af gennemsigtige procedurer for udpegelse, valg og udnævnelse af agenturernes repræsentanter, navnlig i sager, som Parlamentet er med i;

14.  mener, at Kommissionens første toårige rapport om bekæmpelse af korruption var et lovende forsøg på at overvåge korruptionen i medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at medtage en analyse af risikoen for korruption i EU-institutionerne i den kommende rapport for 2016 sammen med en oversigt over de største problemer med korruption i medlemsstaterne, politiske henstillinger til at tackle dem og opfølgningsforanstaltninger, der skal træffes af Kommissionen, idet der tages særligt hensyn til korruptionens negative konsekvenser for det indre markeds funktion;

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

16.2.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

49

1

6

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jan Philipp Albrecht, Michał Boni, Caterina Chinnici, Ignazio Corrao, Rachida Dati, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Frank Engel, Cornelia Ernst, Tanja Fajon, Laura Ferrara, Monika Flašíková Beňová, Lorenzo Fontana, Kinga Gál, Nathalie Griesbeck, Sylvie Guillaume, Jussi Halla-aho, Monika Hohlmeier, Brice Hortefeux, Sophia in ‘t Veld, Eva Joly, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Timothy Kirkhope, Barbara Kudrycka, Kashetu Kyenge, Marju Lauristin, Juan Fernando López Aguilar, Monica Macovei, Roberta Metsola, Claude Moraes, József Nagy, Péter Niedermüller, Soraya Post, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Branislav Škripek, Helga Stevens, Traian Ungureanu, Bodil Valero, Udo Voigt, Josef Weidenholzer, Cecilia Wikström, Kristina Winberg, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Marina Albiol Guzmán, Carlos Coelho, Anna Maria Corazza Bildt, Pál Csáky, Daniel Dalton, Dennis de Jong, Gérard Deprez, Anna Hedh, Petr Ježek, Emil Radev, Christine Revault D’Allonnes Bonnefoy, Barbara Spinelli, Elissavet Vozemberg-Vrionidi


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

21.3.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

2

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Michał Boni, Elmar Brok, Richard Corbett, Pascal Durand, Esteban González Pons, Danuta Maria Hübner, Diane James, Ramón Jáuregui Atondo, Jo Leinen, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Markus Pieper, Paulo Rangel, Helmut Scholz, Pedro Silva Pereira, Barbara Spinelli, Claudia Țapardel, Kazimierz Michał Ujazdowski

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Gerolf Annemans, Ashley Fox, Sven Giegold, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Jérôme Lavrilleux, Rainer Wieland

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Laura Agea


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

20

+

ALDE

Maite Pagazaurtundúa Ruiz

ECR

Ashley Fox, Kazimierz Michał Ujazdowski

EFDD

Laura Agea

GUE/NGL

Helmut Scholz, Barbara Spinelli

NI

Diane James

PPE

Michał Boni, Esteban González Pons, Danuta Maria Hübner, Jérôme Lavrilleux, Paulo Rangel

S&D

Richard Corbett, Ramón Jáuregui Atondo, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Jo Leinen, Pedro Silva Pereira, Claudia Țapardel

VERTS/ALE

Pascal Durand, Sven Giegold

2

-

PPE

Elmar Brok, Rainer Wieland

2

0

ENF

Gerolf Annemans

PPE

Markus Pieper

 

Stemmerettelser og -intentioner

+

Gerolf Annemans

-

 

0

 

Tegnforklaring:

+ :  for

- :  imod

0 :  hverken/eller

Seneste opdatering: 18. maj 2017Juridisk meddelelse