Procedure : 2017/2131(INL)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0250/2018

Indgivne tekster :

A8-0250/2018

Forhandlinger :

PV 11/09/2018 - 11
CRE 11/09/2018 - 11

Afstemninger :

PV 12/09/2018 - 6.7

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0340

BETÆNKNING     
PDF 660kWORD 132k
4. juli 2018
PE 620.837v02-00 A8-0250/2018

om et forslag om at opfordre Rådet til i henhold til artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, at fastslå, der er en klar fare for, at Ungarn groft overtræder de værdier, som Unionen bygger på

(2017/2131(INL))

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Ordfører: Judith Sargentini

(Initiativ – forretningsordenens artikel 45 og 52)

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BILAG TIL FORSLAGET TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 BILAG: LISTE OVER ENHEDER OG PERSONER, SOM ORDFØREREN HAR MODTAGET INPUT FRA
 MINDRETALSUDTALELSE
 UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget
 UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om et forslag om at opfordre Rådet til i henhold til artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, at fastslå, at der er en klar fare for, at Ungarn groft overtræder de værdier, som Unionen bygger på

(2017/2131(INL))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 2 og artikel 7, stk. 1,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og protokollerne hertil,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til De Forenede Nationers og Europarådets internationale traktater om menneskerettigheder såsom den europæiske socialpagt og konventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–  der henviser til sin beslutning af 17. maj 2017 om situationen i Ungarn(1),

–  der henviser til sine beslutninger af 16. december 2015(2) og 10. juni 2015(3) om situationen i Irak,

–  der henviser til sin beslutning af 3. juli 2013 om situationen med hensyn til grundlæggende rettigheder: standarder og praksis i Ungarn (jf. Europa-Parlamentets beslutning af 16. februar 2012)(4),

–  der henviser til sine beslutninger af 16. februar 2012 om den seneste politiske udvikling i Ungarn(5) og af 10. marts 2011 om medieloven i Ungarn(6),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(7),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 1. april 2004 om meddelelse fra Kommissionen om artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union: Respekt for og fremme af de værdier, som EU bygger på(8),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 15. oktober 2003 til Rådet og Europa-Parlamentet om artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union – Respekt for og fremme af de værdier, som EU bygger på (KOM(2003)0606)(9),

–  der henviser til årsrapporterne fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 45, 52 og 83,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Budgetkontroludvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8–0250/2018),

A.  der henviser til, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, som fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og som afspejlet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og stadfæstet i internationale traktater om menneskerettigheder, og til, at disse værdier, som er fælles for medlemsstaterne, og som alle medlemsstaterne har tiltrådt frivilligt, er grundlaget for de rettigheder, der gælder for alle, der er bosat i Unionen;

B.  der henviser til, at en klar fare for, at en medlemsstat groft overtræder de værdier, der er forankret i artikel 2 i TEU, ikke kun vedrører den medlemsstat, hvor denne fare er til stede, men indvirker på de øvrige medlemsstater, på den gensidige indbyrdes tillid mellem dem og på selve Unionens grundsubstans og dens borgeres grundlæggende rettigheder i henhold til EU-retten;

C.  der henviser til, at anvendelsesområdet for artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union som anført i Kommissionens meddelelse fra 2003 ikke er begrænset til de områder, der er omfattet af traktaterne, ligesom artikel 258 i TEUF, og til, at Unionen kan vurdere, om der er tale om en klar fare for en grov overtrædelse af de fælles værdier på områder, der henhører under medlemsstaternes beføjelser;

D.  der henviser til, at artikel 7, stk. 1, i TEU udgør en forebyggende fase, hvor Unionen får mulighed for at gribe ind i tilfælde af en klar fare for grov overtrædelse af de fælles værdier; der henviser til, at denne forebyggende foranstaltning omfatter dialog med den berørte medlemsstat og har til formål at undgå eventuelle sanktioner;

E.  der henviser til, at selv om de ungarske myndigheder konsekvent har været rede til at drøfte lovligheden af enhver specifik foranstaltning, er situationen ikke blevet bedre, og mange forhold giver stadig anledning til bekymring, hvilket har en negativ indvirkning på EU's image og dets effektivitet og troværdighed for så vidt angår forsvaret af de grundlæggende rettigheder, menneskerettighederne og demokratiet på verdensplan, og hvilket beviser, at der er behov for en samordnet indsats fra Unionens side;

1.  erklærer, at Europa-Parlamentets bekymringer vedrører følgende spørgsmål:

1) forfatningsordningens og valgsystemets funktionsmåde

2) retsvæsenets og andre institutioners uafhængighed samt dommeres rettigheder

3) korruption og interessekonflikter

4) privatlivets fred og databeskyttelse

5) ytringsfrihed

6) akademisk frihed

7) religionsfrihed

8) foreningsfrihed

9) ret til ligebehandling

10) de rettigheder, der tilkommer personer, som tilhører mindretal, herunder romaer og jøder, og beskyttelse mod hadefulde udtaleler mod sådanne mindretal

11) grundlæggende rettigheder for migranter, asylansøgere og flygtninge

12) økonomiske og sociale rettigheder;

2.  mener, at de kendsgerninger og tendenser, der er nævnt i bilaget til denne beslutning, set under ét udgør en systemisk trussel mod værdierne i artikel 2 i TEU og udgør en klar fare for grov overtrædelse af disse værdier;

3.  noterer sig resultatet af parlamentsvalget i Ungarn den 8. april 2018; fremhæver, at enhver ungarsk regering er ansvarlig for at fjerne faren for grov overtrædelse af værdierne i artikel 2 i TEU, selv om denne fare er en langvarig følge af politiske afgørelser, der er foreslået eller godkendt af tidligere regeringer;

4  forelægger derfor i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i TEU Rådet dette begrundede forslag, hvormed Rådet opfordres til at fastslå, om der er en klar fare for, at Ungarn groft overtræder de værdier, der er nævnt i artikel 2 i TEU, og til at rette passende henstillinger til Ungarn;

5.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og det begrundede forslag til Rådets afgørelse i bilaget til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0216.

(2)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0461.

(3)

EUT C 407 af 4.11.2016, s. 46.

(4)

EUT C 75 af 26.2.2016, s. 52.

(5)

EUT C 249 E af 30.8.2013, s. 27.

(6)

EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 154.

(7)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0409.

(8)

EUT C 104 E af 30.4. 2004, s. 408.

(9)

KOM(2003)0606.


BILAG TIL FORSLAGET TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

Forslag til

Rådets afgørelse

om fastslåelse i henhold til artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union af, at der er en klar fare for, at Ungarn groft overtræder de værdier, som Unionen bygger på

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 7, stk. 1,

under henvisning til begrundet forslag fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Unionen bygger på de værdier, der er fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), som er fælles for medlemsstaterne, og som omfatter respekt for demokrati, retsstaten og menneskerettighederne. Ifølge artikel 49 i TEU forudsætter tiltrædelse af Unionen respekt for og fremme af værdierne i artikel 2.

(2)  Ungarns tiltrædelse var en frivillig handling baseret på en suveræn afgørelse med en bred konsensus på tværs af det politiske spektrum i Ungarn.

(3)  I sit begrundede forslag redegjorde Europa-Parlamentet for sine bekymringer vedrørende situationen i Ungarn. De største bekymringer drejede sig om forfatningsordningens og valgsystemets funktionsmåde, retsvæsenets og andre institutioners uafhængighed, dommeres rettigheder, korruption og interessekonflikter, privatlivets fred og databeskyttelse, ytringsfrihed, akademisk frihed, religionsfrihed, foreningsfrihed, retten til ligebehandling, rettigheder for personer, der tilhører mindretal, herunder romaer og jøder, og beskyttelse mod hadefulde udtalelser mod sådanne mindretal, grundlæggende rettigheder for migranter, asylansøgere og flygtninge samt økonomiske og sociale rettigheder.

(4)  Europa-Parlamentet bemærkede desuden, at de ungarske myndigheder konsekvent har været rede til at drøfte lovligheden af enhver specifik foranstaltning, men har undladt at træffe de foranstaltninger, Parlamentet har henstillet til i sine tidligere beslutninger.

(5)  I sin beslutning af 17. maj 2017 om situationen i Ungarn fastslog Europa-Parlamentet, at den nuværende situation i Ungarn udgør en klar fare for en grov overtrædelse af de værdier, der er nævnt i artikel 2 i TEU, og berettiger iværksættelsen af proceduren i artikel 7, stk. 1, i TEU.

(6)  Kommissionen har i sin meddelelse fra 2003 om artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union opregnet mange informationskilder, der skal tages hensyn til i forbindelse med overvågning af, at de fælles værdier respekteres og fremmes, såsom rapporter fra internationale organisationer, rapporter fra NGO'er og retspraksis ved regionale og internationale domstole. En bred vifte af aktører på nationalt, europæisk og internationalt plan har udtrykt deres dybe bekymring over situationen for demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i Ungarn, herunder Unionens institutioner og organer, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), De Forenede Nationer (FN) samt en lang række civilsamfundsorganisationer, men juridisk set må disse betragtes som ikkebindende udtalelser, da kun Den Europæiske Unions Domstol kan fortolke traktaternes bestemmelser.

Forfatningsordningens og valgsystemets funktionsmåde

(7)  Venedigkommissionen har givet udtryk for bekymringer med hensyn til forfatningsprocessen i Ungarn ved flere lejligheder, både hvad angår selve forfatningen og ændringerne heraf. Den bifaldt, at der med forfatningen indføres en forfatningsorden baseret på demokrati, retsstat og beskyttelse af grundlæggende rettigheder som underliggende principper, og anerkendte bestræbelserne på at indføre en forfatningsorden i tråd med de fælles europæiske demokratiske værdier og normer og at regulere grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i overensstemmelse med bindende internationale instrumenter. Kritikken fokuserede på den manglende gennemsigtighed i processen, den utilstrækkelige inddragelse af civilsamfundet, fraværet af egentlig høring, truslen mod magtens tredeling og svækkelsen af de nationale kontrolmekanismer.

(8)  Den ungarske forfatningsdomstol fik begrænset sine beføjelser i forbindelse med forfatningsreformen, bl.a. med hensyn til budgetspørgsmål, afskaffelsen af actio popularis, dens mulighed for at henvise til sin retspraksis fra før den 1. januar 2012 og begrænsningen af domstolens mulighed for at prøve eventuelle forfatningsændringers overensstemmelse med forfatningen med undtagelse af ændringer af ren proceduremæssig karakter. Venedigkommissionen gav udtryk for alvorlige bekymringer over disse begrænsninger og over proceduren for udnævnelse af dommere og rettede henstillinger til de ungarske myndigheder om at sikre de nødvendige kontrolmekanismer i sin udtalelse af 19. juni 2012 om lov CLI af 2011 om den ungarske forfatningsdomstol og i sin udtalelse af 17. juni 2013 om den fjerde ændring af Ungarns forfatning. I sine udtalelser pegede Venedigkommissionen også på en række positive elementer i reformerne, bl.a. bestemmelserne om budgetgarantier, udelukkelse af genvalg af dommere og tildeling af beføjelser til EU's kommissær for grundlæggende rettigheder til at indlede efterfølgende kontrol.

(9)  I sine afsluttende bemærkninger af 5. april 2018 gav FN's Menneskerettighedskommission udtryk for bekymringer over, at den nuværende forfatningsmæssige klageprocedure begrænser adgangen til forfatningsdomstolen, ikke fastsætter en tidsfrist for en forfatningsretlig behandling og ikke har opsættende virkning på anfægtet lovgivning. Den nævnte desuden, at bestemmelserne i den nye lov om forfatningsdomstolen svækker sikkerheden omkring dommeres embede og øger regeringens indflydelse på forfatningsdomstolens sammensætning og virksomhed ved at ændre proceduren for udnævnelse af dommere, antallet af dommere ved domstolen og deres pensionsalder. Menneskerettighedskommissionen var desuden bekymret over begrænsningen af forfatningsdomstolens kompetence og beføjelser i forbindelse med lovgivning, der indvirker på budgetforhold.

(10)  I sine foreløbige resultater og konklusioner af 9. april 2018 erklærede den begrænsede valgobservationsmission under OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder, at den tekniske forvaltning af valget var professionel og gennemsigtig, at de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder generelt blev respekteret, men at valget blev gennemført i et ugunstigt klima. Valgadministrationen opfyldte sit mandat på en professionel og gennemsigtig måde og nød generel tillid blandt interessenterne. Valgkampen var livlig, men fjendtlig og intimiderende sprogbrug begrænsede muligheden for en dybdegående debat og vælgernes mulighed for at træffe et informeret valg. Kampagnefinansieringen og udgiftslofterne har til formål at sikre lige muligheder for alle kandidater. Kandidaternes mulighed for at konkurrere på lige vilkår blev dog i betydelig grad forringet af regeringens uforholdsmæssigt store udgifter til en offentlig kampagne, som udbredte regeringskoalitionens budskab. Valgobservationsmissionen gav også udtryk for bekymringer over afgrænsningen af enkeltmandskredse. Lignende bekymringer blev fremsat i den fælles udtalelse af 18. juni 2012 om loven om valg af medlemmer til det ungarske parlament, der blev vedtaget af Venedigkommissionen og Rådet for Demokratiske Valg, hvori det nævnes, at afgrænsningen af valgdistrikter skal foretages på en gennemsigtig og professionel måde ved hjælp af en upartisk procedure, så man undgår kortsigtede politiske mål (valggeometri).

(11)  I de seneste år har den ungarske regering i vid udstrækning anvendt nationale høringer og således udvidet det direkte demokrati på nationalt plan. Den 27. april 2017 understregede Kommissionen, at den nationale høring "Lad os standse Bruxelles" indeholdt adskillige påstande, som var faktuelt ukorrekte eller stærkt vildledende. Den ungarske regering gennemførte også høringer om migration og terrorisme i maj 2015 og mod en såkaldt Sorosplan i oktober 2017. Ved disse høringer blev der trukket en lige linje mellem terrorisme og migration, der blev ansporet til had mod migranter, og der blev især rettet beskyldninger mod George Soros og EU.

Retsvæsenets og andre institutioners uafhængighed samt dommeres rettigheder

(12)  Som følge af de omfattende ændringer af de retlige rammer, der blev vedtaget i 2011, er formanden for den nyoprettede nationale domstolsmyndighed blevet tildelt vidtrækkende beføjelser. Venedigkommissionen kritiserede disse vidtrækkende beføjelser i sin udtalelse af 19. marts 2012 om lov CLXII af 2011 om dommeres retsstilling og aflønning og lov CLXI af 2011 om domstolenes opbygning og forvaltning i Ungarn samt i sin udtalelse af 15. oktober 2012 om forfatningslovene om domstolene. Lignende bekymringer blev påpeget af FN's særlige rapportør om dommeres og advokaters uafhængighed den 29. februar 2012 og den 3. juli 2013 samt af Sammenslutningen af Stater mod Korruption (Greco) i dens rapport af 27. marts 2015. Alle disse aktører understregede behovet for at styrke den rolle, som det kollektive organ – det nationale domstolsråd – varetager som tilsynsmyndighed, eftersom domstolsmyndighedens formand, der vælges af det ungarske parlament, ikke kan betragtes som et uafhængigt retsorgan. På baggrund af de internationale henstillinger blev domstolsmyndighedens formands status ændret og dennes beføjelser begrænset for at sikre en bedre balance mellem formanden og det nationale domstolsråd.

(13)  Ungarn har siden 2012 taget positive skridt til at overdrage visse opgaver fra domstolsmyndighedens formand til domstolsrådet for at skabe en bedre balance mellem disse to organer. Der er imidlertid stadig behov for yderligere forbedringer. I sin rapport af 27. marts 2015 opfordrede Greco til at mindske risiciene for, at domstolsmyndighedens formand kan træffe skønsmæssige afgørelser. Domstolsmyndighedens formand kan bl.a. forflytte og udpege dommere og spiller en rolle i disciplinærsager inden for retsvæsenet. Domstolsmyndighedens formand fremsætter også henstillinger til Ungarns præsident om udnævnelse og fjernelse af domstolsformænd, herunder formænd og næstformænd for appelretterne. Greco udtrykte tilfredshed med den nyligt vedtagne etiske kodeks for dommere, men fandt, at den kunne gøres mere eksplicit og følges op med efteruddannelse. Greco anerkendte ligeledes de ændringer, der blev foretaget af reglerne for domstolenes rekrutterings- og udvælgelsesprocedurer i perioden 2012-2014 i Ungarn, hvorved det nationale domstolsråd fik tillagt en stærkere tilsynsmæssig rolle i udvælgelsesprocessen. Den 2. maj 2018 holdt domstolsrådet et møde, hvor det enstemmigt vedtog beslutninger vedrørende domstolsmyndighedens formands praksis med hensyn til at erklære indkaldelser af ansøgninger til retlige stillinger og ledende stillinger resultatløse. I henhold til beslutningerne var formandens praksis ulovlig.

(14)  Den 29. maj 2018 fremlagde den ungarske regering et udkast til den syvende ændring af forfatningen (T/332), som blev vedtaget den 20. juni 2018. Ændringen indførte et nyt system af forvaltningsdomstole.

(15)  Efter Den Europæiske Unions Domstols ("Domstolens") dom af 6. november 2012 i sag C-286/12, Kommissionen mod Ungarn(1), som fastslog, at Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EU-retten, idet landet har vedtaget en national ordning, der fastsætter tvungen pensionering af dommere, offentlige anklagere og notarer, der er fyldt 62 år, vedtog det ungarske parlament lov XX af 2013, som fastsætter, at pensionsalderen i retsvæsenet gradvist nedsættes til 65 år over en periode på ti år, og opstiller kriterier for genansættelse eller erstatning. Loven gav mulighed for, at pensionerede dommere kunne vende tilbage til deres tidligere stillinger ved samme domstol på samme betingelser som forud for kravet om pensionering, eller, såfremt de ikke ønskede at vende tilbage, at de modtog et engangsbeløb over 12 måneder som erstatning for deres tabte løn og kunne søge om yderligere erstatning ved domstolen, men der var ingen garanti for at blive genindsat i ledende administrative stillinger. Kommissionen anerkendte dog Ungarns foranstaltninger til at bringe sin pensionslovgivning i overensstemmelse med EU-retten. I sin rapport fra oktober 2015 konstaterede Det Internationale Advokatforbunds menneskerettighedsinstitut (International Bar Association's Human Rights Institute), at flertallet af de afskedigede dommere ikke var vendt tilbage til deres oprindelige stillinger, delvis fordi deres tidligere stillinger allerede var blevet besat til anden side. Det anføres også, at det ungarske retsvæsens uafhængighed og upartiskhed ikke kan garanteres, og at retsstatsprincippet er svækket.

(16)  I sin dom af 16. juli 2015, Gazsó mod Ungarn, fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at retten til en retfærdig rettergang og til effektive retsmidler var blevet tilsidesat. Menneskerettighedsdomstolen konkluderede, at overtrædelserne skyldtes en praksis, som bestod i, at Ungarn gentagne gange havde undladt at sikre, at procedurer vedrørende borgerlige rettigheder og forpligtelser afsluttes inden for en rimelig frist, og at træffe foranstaltninger, der giver ansøgerne mulighed for at kræve erstatning for urimeligt lange civile retssager på nationalt plan. Denne dom er stadig ikke fuldbyrdet. En ny civil retsplejelov, der blev vedtaget i 2016, giver mulighed for at fremskynde civile retssager ved at indføre en tostrenget procedure. Ungarn har behørigt underrettet Europarådets ministerkomité om, at den nye lov, som er et effektivt retsmiddel i forbindelse med forlængede procedurer, vil blive vedtaget i oktober 2018.

(17)  I sin dom af 23. juni 2016, Baka mod Ungarn, fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at retten til domstolsprøvelse og til ytringsfrihed var blevet tilsidesat over for András Baka, som var blevet valgt til formand for den ungarske højesteret for en seksårig periode i juni 2009, men fratrådte denne stilling i overensstemmelse med overgangsbestemmelserne i forfatningen, der fastsatte, at Curia skulle være den retlige efterfølger til højesteretten. Denne dom er stadig ikke fuldbyrdet. Den 10. marts 2017 krævede Europarådets Ministerkomité yderligere foranstaltninger for at forhindre yderligere tilfælde, hvor dommere opsiges i utide på et lignende grundlag, og undgå ethvert misbrug i denne henseende. Den ungarske regering bemærkede, at disse foranstaltninger ikke er knyttet til gennemførelsen af dommen.

(18)  Den 29. september 2008 blev András Jóri udnævnt til tilsynsførende for databeskyttelse for en periode på seks år. Med virkning fra den 1. januar 2012 besluttede det ungarske parlament imidlertid at reformere databeskyttelsesordningen og erstatte den tilsynsførende med en national myndighed for databeskyttelse og informationsfrihed. András Jóri måtte fratræde sin stilling, inden hans embedsperiode var udløbet. Den 8. april 2014 fastslog Domstolen, at tilsynsmyndighedernes uafhængighed nødvendigvis omfatter en forpligtelse til at respektere mandats varighed indtil dettes udløb, og at Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF(2). Ungarn ændrede reglerne om udnævnelse af den tilsynsførende, fremlagde en undskyldning og betalte den aftalte erstatning.

(19)  Venedigkommissionen konstaterede en række mangler i sin udtalelse af 19. juni 2012 om lov CLXIII fra 2011 om anklagemyndigheden og lov CLXIV fra 2011 om status for den offentlige anklager, anklagere og andre ansatte hos anklagemyndigheden og om anklageres karriere i Ungarn. I sin rapport af 27. marts 2015 opfordrede Greco indtrængende de ungarske myndigheder til at tage yderligere skridt til at forhindre misbrug og øge anklagemyndighedens uafhængighed, bl.a. ved at fjerne muligheden for, at den offentlige anklager kan genvælges. Greco henstillede desuden til mere gennemsigtighed i disciplinærsager mod almindelige anklagere, og at beslutninger om at flytte sager fra én anklager til en anden underkastes strenge retlige kriterier og begrundelser. Ifølge den ungarske regering blev Ungarns fremskridt med hensyn til offentlige anklagere anerkendt i Grecos overensstemmelsesrapport fra 2017 (offentliggørelsen af rapporten er endnu ikke godkendt af de ungarske myndigheder, til trods for flere opfordringer fremsat på Grecos plenarmøder). Den anden overensstemmelsesrapport er endnu ikke færdig.

Korruption og interessekonflikter

(20)  I sin rapport af 27. marts 2015 opfordrede Greco til, at der fastlægges adfærdskodekser for medlemmer af det ungarske parlament vedrørende retningslinjer for tilfælde af interessekonflikter. Medlemmer af parlamentet bør også forpligtes til at indberette interessekonflikter, der opstår ad hoc, og dette bør ledsages af en strengere forpligtelse til at indgive formueangivelser. Det bør også ledsages af bestemmelser, der giver mulighed for sanktioner for afgivelse af urigtige formueangivelser. Desuden bør formueangivelserne offentliggøres på internettet, således at alle kan se dem. Der bør indføres en elektronisk standarddatabase, så alle formueangivelser og ændringer heraf kan tilgås på gennemsigtig vis.

(21)  I sine foreløbige resultater og konklusioner af 9. april 2018, konkluderede den begrænsede valgobservationsmission under OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder, at den begrænsede overvågning af kampagneudgifter og den omstændighed, at kampagnemidler ikke blev indrapporteret konsekvent, undergraver gennemsigtighed i kampagnefinansieringen og vælgernes mulighed for at træffe et informeret valg, hvilket går imod OSCE-forpligtelser og internationale standarder. Den gældende lovgivning sikrer en mekanisme til efterfølgende overvågning og kontrol. Det statslige revisionskontor har kompetence til at overvåge og kontrollere, om de lovgivningsmæssige krav er blevet overholdt. De foreløbige resultater og konklusioner behandler ikke den officielle revisionsrapport fra det statslige revisionskontor om parlamentsvalget i 2018, da den på daværende tidspunkt endnu ikke var færdiggjort.

(22)  Den 7. december 2016 modtog styringsudvalget for Open Government Partnership (OGP) en skrivelse fra Ungarns regering, der meddelte, at landet omgående trak sig ud af partnerskabet, der er et frivilligt samarbejde mellem 75 lande og hundredvis af civilsamfundsorganisationer. Den ungarske regering var blevet undersøgt af OGP siden juli 2015, efter at civilsamfundsorganisationer havde klaget over deres muligheder for at virke i landet. Ikke alle EU's medlemsstater er medlemmer af OGP.

(23)  Ungarn modtager EU-finansiering svarende til 4,4 % af dets BNP eller mere end halvdelen af de offentlige investeringer. Andelen af kontrakter, som blev tildelt efter offentlige udbudsprocedurer, der kun modtog et enkelt tilbud, lå i 2016 fortsat højt på 36 %. Ungarn har den højeste procentdel i Unionen af finansielle henstillinger fra OLAF vedrørende strukturfonde og landbrug i perioden 2013-2017. I 2016 afsluttede OLAF en undersøgelse af et transportprojekt til 1,7 mia. EUR i Ungarn, hvor flere internationale specialiserede byggefirmaer var hovedaktørerne. Undersøgelsen viste meget alvorlige uregelmæssigheder samt mulig svig og korruption i gennemførelsen af projektet. I 2017 konstaterede OLAF i forbindelse med sin undersøgelse "alvorlige uregelmæssigheder" og "interessekonflikter" i 35 kontrakter vedrørende gadebelysning, der var blevet tildelt en virksomhed, der på daværende tidspunkt blev ledet af den ungarske premierministers svigersøn. OLAF sendte sin endelige rapport med finansielle henstillinger til Kommissionens Generaldirektorat for Regionalpolitik og Bypolitik til inddrivelse af 43,7 mio. EUR og retlige henstillinger til den ungarske anklagemyndighed. En grænseoverskridende undersøgelse, som OLAF afsluttede i 2017, vedrørte påstande om potentielt misbrug af EU-midler i 31 forsknings- og udviklingsprojekter. Undersøgelsen, der blev gennemført i Ungarn, Letland og Serbien, afslørede en underleverandøraftale, der blev anvendt til kunstigt at øge projektomkostningerne og skjule, at de endelige leverandører var forbundne selskaber. OLAF afsluttede derfor undersøgelsen med en finansiel henstilling til Kommissionen om at inddrive 28,3 mio. EUR og en retlig henstilling til de retslige myndigheder i Ungarn. Ungarn har besluttet ikke at deltage i oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed (EPPO), der skal være ansvarlig for efterforskning og retsforfølgning af gerningsmænd og medvirkende til strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, og for, at de stilles for en domstol.

(24)  Ifølge den syvende rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed er forvaltningens effektivitet i Ungarn faldet siden 1996, og Ungarn en af de medlemsstaterne, der har den mindst effektive forvaltning. Alle ungarske regioner ligger et godt stykke under EU-gennemsnittet for så vidt angår kvaliteten af forvaltningspraksis. Ifølge Kommissionens rapport om bekæmpelse af korruption i EU fra 2014 anses korruption for at være udbredt (89 %) i Ungarn. Ifølge rapporten om den globale konkurrenceevne 2017-2018, der offentliggøre af Det Verdensøkonomiske Forum, var det høje korruptionsniveau en af de faktorer, der volder flest problemer i forbindelse med erhvervsvirksomhed i Ungarn.

Beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse

(25)  I sin dom af 12. januar 2016, Szabó og Vissy mod Ungarn, fandt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at retten til respekt for privatlivet var blevet krænket på grund af utilstrækkelige retsgarantier mod ulovlig, hemmelig overvågning til nationale sikkerhedsformål, herunder vedrørende anvendelsen af telekommunikation. Appellanterne hævdede ikke, at de havde været genstand for hemmelige overvågningsforanstaltninger, hvorfor der ikke var behov for yderligere individuelle foranstaltninger. En ændring af den relevante lovgivning er nødvendig som en generel foranstaltning. Forslag om ændring af loven om nationale sikkerhedstjenester drøftes i øjeblikket af eksperter i de kompetente ministerier i Ungarn. Denne dom er således stadig ikke fuldbyrdet.

(26)  I sine afsluttende bemærkninger af 5. april 2018 udtrykte FN's Menneskerettighedskommission bekymringer over, at Ungarns lovgivning om hemmelig overvågning til nationale sikkerhedsformål giver mulighed for omfattende aflytning af kommunikation og mangler tilstrækkelige garantier mod vilkårlig indblanding i retten til privatlivets fred. Den var også bekymret over, at der mangler bestemmelser, der sikrer effektive retsmidler i tilfælde af overtrædelser og underretning af den berørte person så hurtigt som muligt, uden at det går ud over formålet med restriktionen, efter afslutningen af en overvågningsforanstaltning.

Ytringsfrihed

(27)  Den 22. juni 2015 vedtog Venedigkommissionen sin udtalelse om medielovgivningen (lov CLXXXV om medietjenester og massemedier, lov CIV om pressefrihed og lovgivningen om beskatning af reklameindtægter fra massemedier) i Ungarn, som opfordrede til flere ændringer af presse- og medielovene, navnlig vedrørende definitionen af "ulovligt indhold", afsløring af journalistiske kilder og sanktioner mod medieforetagender. Lignende bekymringer blev udtrykt i den analyse, som kontoret for OSCE's repræsentant for frie medier bestilte i februar 2011, af Europarådets tidligere kommissær for menneskerettigheder i hans udtalelse af 25. februar 2011 om Ungarns medielovgivning i lyset af Europarådets standarder for mediefrihed samt af Europarådets eksperter i deres rapport af 11. maj 2012 om den ungarske medielovgivning. Europarådets generalsekretær glædede sig i sin erklæring af 29. januar 2013 over, at drøftelserne på medieområdet har ført til en række vigtige ændringer. De resterende problemer blev imidlertid påpeget igen af Europarådets menneskerettighedskommissær i rapporten af 16. december 2014 på baggrund af hans besøg i Ungarn. Menneskerettighedskommissæren nævnte også spørgsmålene om koncentration af medieejerskab og selvcensur og tilkendegav, at den retlige ramme, der kriminaliserer ærekrænkelse, bør ophæves.

(28)  I sin udtalelse af 22. juni 2015 om medielovgivningen anerkendte Venedigkommissionen den ungarske regerings bestræbelser på i årenes løb at forbedre medielovgivningens oprindelige tekst i overensstemmelse med bemærkninger fra forskellige observatører, herunder Europarådet, og bemærkede, at det var positivt, at de ungarske myndigheder var villige til at fortsætte dialogen. Ikke desto mindre insisterede Venedigkommissionen på behovet for at ændre reglerne for valg af medlemmer af medierådet for at sikre en retfærdig repræsentation af samfundsmæssigt betydningsfulde politiske og andre grupper, og at proceduren for udnævnelse af formanden for medierådet og formanden for mediemyndigheden samt disses kompetencer bør tages op til fornyet overvejelse for at begrænse koncentrationen af beføjelser og sikre politisk neutralitet. Bestyrelsen bør også ændres i overensstemmelse hermed. Venedigkommissionen henstillede desuden, at forvaltningen af public service-medieudbydere decentraliseres, og at det nationale nyhedsagentur ikke bør være eneleverandør af nyheder til public service-medieudbydere. Lignende bekymringer blev udtrykt i den analyse, som kontoret for OSCE's repræsentant for frie medier bestilte i februar 2011, af Europarådets tidligere kommissær for menneskerettigheder i hans udtalelse af 25. februar 2011 om Ungarns medielovgivning i lyset af Europarådets standarder for mediefrihed samt af Europarådets eksperter i deres rapport af 11. maj 2012 om den ungarske medielovgivning. Europarådets generalsekretær glædede sig i sin erklæring af 29. januar 2013 over, at drøftelserne på medieområdet har ført til en række vigtige ændringer. De resterende problemer blev imidlertid påpeget igen af Europarådets menneskerettighedskommissær i rapporten af 16. december 2014 på baggrund af hans besøg i Ungarn.

(29)  Den 18. oktober 2012 vedtog Venedigkommissionen sin udtalelse om lov CXII fra 2011 om informationsmæssig selvbestemmelse og informationsfrihed i Ungarn. Uanset en generelt positiv vurdering konstaterede Venedigkommissionen, at der er behov for yderligere forbedringer. Efter nogle efterfølgende ændringer af denne lov er retten til adgang til information fra myndighederne imidlertid blevet begrænset yderligere. Disse ændringer blev kritiseret i en undersøgelse, som OSCE's repræsentant for mediefrihed bestilte i marts 2016. Heri anførtes det, at de gebyrer, der skal betales for direkte omkostninger, synes at være fuldstændig rimelige, men at det ikke kan accepteres, at man skal betale for den tid, som offentlige tjenestemænd skal bruge til at svare på anmodninger. Som anerkendt i Kommissionens landerapport fra 2018 har datatilsynsmyndigheden og domstolene, herunder forfatningsdomstolen, en progressiv holdning til sager vedrørende gennemsigtighed.

(30)  I sine foreløbige resultater og konklusioner af 9. april 2018 konkluderede den begrænsede valgobservationsmission for det ungarske parlamentsvalg i 2018 under OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder, at adgangen til oplysninger samt mediefriheden og foreningsfriheden var blevet begrænset, bl.a. af nylige lovændringer, og at mediedækningen af valgkampen var omfattende, men stærkt polariseret og manglede kritisk analyse. Det offentlige radio- og tv-selskab opfyldte sit mandat om at stille gratis sendetid til rådighed for deltagerne, men dets nyhedsudsendelser og redaktionelle indhold viste en klar præference for regeringskoalitionen, hvilket er i strid med internationale standarder. De fleste kommercielle radio- og tv-selskaber var partiske i deres dækning, enten for de regerende partier eller for oppositionspartierne. Onlinemedier gav en platform for en pluralistisk og emneorienteret politisk debat. Desuden blev det bemærket, at politiseringen af ejerskabet samt den strenge retlige ramme havde en afdæmpende virkning på den redaktionelle frihed og hæmmede vælgernes adgang til pluralistisk information. Det blev også nævnt, at ændringerne indebar urimelige begrænsninger i adgangen til information, eftersom definitionen af information omfattet af oplysningspligten blev udvidet, og gebyret for behandling af anmodninger om information blev forhøjet.

(31)  I sine afsluttende bemærkninger af 5. april 2018 udtrykte FN's Menneskerettighedskommission bekymring over Ungarns medielove og -praksis, som begrænser menings- og ytringsfriheden. Den var bekymret over, at den nuværende lovramme efter flere på hinanden følgende ændringer ikke gør det muligt fuldt ud at sikre en ucensureret og fri presse. Den noterede med bekymring, at mediemyndigheden og medierådet ikke er tilstrækkeligt uafhængige til at varetage deres funktioner og har alt for omfattende lovgivnings- og sanktionsbeføjelser.

(32)  Den 13. april 2018 fordømte OSCE's repræsentant for frie medier i stærke vendinger en ungarsk medieudbyders offentliggørelse af en liste over mere end 200 personer, idet udbyderen hævdede, at over 2 000 personer, herunder de på listen opførte, angiveligt arbejder på at "vælte regeringen". Listen blev offentliggjort af det ungarske magasin Figyelő den 11. april og omfatter mange journalister og andre borgere. Den 7. maj 2018 udtrykte OSCE's repræsentant for frie medier stor bekymring over afvisningen af at akkreditere flere uafhængige journalister, hvilket forhindrede dem i at rapportere fra det indledende møde i Ungarns nye parlament. Det blev yderligere bemærket, at en sådan handling ikke må bruges som et redskab til at bremse kritisk journalistik, og at en sådan praksis er et dårligt udgangspunkt for Ungarns nye parlament.

Akademisk frihed

(33)  Den 6. oktober 2017 vedtog Venedigkommissionen sin udtalelse om lov XXV af 4. april 2017 om ændringen af lov CCIV fra 2011 om det videregående uddannelsessystem. Den konkluderede, at det med henvisning til principperne om retsstaten og grundlæggende rettigheder og garantier forekommer yderst problematisk, at der uden meget tvingende grunde er blevet indført strengere regler samt strenge frister og alvorlige retlige konsekvenser for udenlandske universiteter, som allerede har været etableret i Ungarn i mange år og lovligt har drevet virksomhed der. Disse universiteter og deres studerende er beskyttet af nationale og internationale regler om akademisk frihed, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, retten til uddannelse og uddannelsesfrihed. Venedigkommissionen opfordrede de ungarske myndigheder til især at sikre, at de nye regler, der stiller krav om arbejdstilladelse, ikke på uforholdsmæssig vis berører den akademiske frihed, og at de anvendes på en ikkediskriminerende og fleksibel måde, således at det ikke går ud over kvaliteten og den internationale karakter af de uddannelser, der allerede udbydes af eksisterende universiteter. Bekymringerne med hensyn til ændringen af lov CCIV fra 2011 om det videregående uddannelsessystem er også blevet delt af FN's særlige rapportør om menings- og ytringsfrihed, FN's særlige rapportør om retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed og FN's særlige rapportør om kulturelle rettigheder i deres erklæring af 11. april 2017. I sine afsluttende bemærkninger af 5. april 2018 bemærkede FN's Menneskerettighedskommission, at der ikke var en tilstrækkelig begrundelse for indførelsen af disse begrænsninger af tanke-, ytrings- og foreningsfriheden samt den akademiske frihed.

(34)  Den 17. oktober 2017 forlængede det ungarske parlament fristen for opfyldelse af de nye krav for udenlandske universiteter, der driver virksomhed i landet, til den 1. januar 2019 efter anmodning fra de berørte institutioner og efter anbefaling fra formanden for konferencen af ungarske rektorer. Venedigkommissionen har udtrykt tilfredshed med denne forlængelse. Den ungarske regering og de berørte udenlandske videregående uddannelsesinstitutioner, navnlig Det Centraleuropæiske Universitet, forhandler stadig, mens de udenlandske universiteter fortsat befinder sig i et juridisk limbo, selv om Det Centraleuropæiske Universitet opfyldte de nye krav inden for tidsfristen.

(35)  Den 7. december 2017 besluttede Kommissionen at indbringe Ungarn for Den Europæiske Unions Domstol med den begrundelse, at ændringen af lov CCIV fra 2011 om det videregående uddannelsessystem i uforholdsmæssig grad begrænser EU-universiteters og tredjelandsuniversiteters aktiviteter, og med krav om, at denne lov bringes i overensstemmelse med EU-retten. Kommissionen mente, at den nye lovgivning strider mod retten til akademisk frihed, retten til uddannelse og friheden til at drive egen virksomhed, der er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("charteret"), og EU's retlige forpligtelser i henhold til international handelsret.

Religionsfrihed

(36)  Den 30. december 2011 vedtog det ungarske parlament lov CCVI af 2011 om retten til tanke- og religionsfrihed og ungarske kirkers, trosretningers og religiøse samfunds juridiske status, som trådte i kraft den 1. januar 2012 Loven reviderede mange religiøse organisationers status som juridiske personer og reducerede antallet af retligt anerkendte kirker i Ungarn til 14. Den 16. december 2011 delte Europarådets menneskerettighedskommissær sine betænkeligheder med hensyn til denne lov i en skrivelse til de ungarske myndigheder. I februar 2012 udvidede det ungarske parlament efter internationalt pres antallet af anerkendte kirker til 31. Den 19. marts 2012 vedtog Venedigkommissionen sin udtalelse om lov CCVI af 2011 om retten til tanke- og religionsfrihed og ungarske kirkers, trosretningers og religiøse samfunds juridiske status, hvori den anførte, at loven indeholder en række krav, der er urimelige og baseret på vilkårlige kriterier med hensyn til anerkendelsen af en kirke. Desuden blev det bemærket, at loven har ført til afregistrering af hundredvis af tidligere lovligt anerkendte kirker, og at loven til en vis grad fører til en ulige og endda diskriminerende behandling af trosretninger og religiøse samfund afhængigt af, om de er anerkendte eller ej.

(37)  I februar 2013 fastslog Ungarns forfatningsdomstol, at afregistreringen af anerkendte kirker var forfatningsstridig. Som reaktion på forfatningsdomstolens dom ændrede det ungarske parlament i marts 2013 forfatningen. I juni og september 2013 ændrede det ungarske parlament lov CCVI af 2011 og skabte en todelt klassificering som henholdsvis "religiøst samfund" og "registreret kirke". I september 2013 tildelte det ungarske parlament ved en forfatningsændring desuden sig selv myndighed til at udpege religiøse samfund med henblik på "samarbejde" med staten om "samfundsnyttige opgaver" og gav således sig selv skønsbeføjelser til at anerkende en religiøs organisation med to tredjedeles flertal.

(38)  I dom af 8. april 2014, Magyar Keresztény Mennonita Egyház og andre mod Ungarn, fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at Ungarn havde overtrådt foreningsfriheden i sammenhæng med tanke- og religionsfriheden. Den ungarske forfatningsdomstol kendte visse regler vedrørende betingelserne for anerkendelse som en kirke for forfatningsstridige og krævede, at lovgiveren bragte de relevante regler i overensstemmelse med kravene i den europæiske menneskerettighedskonvention. Det relevante lovforslag blev dernæst forelagt parlamentet i december 2015, men opnåede ikke det nødvendige flertal. Denne dom er stadig ikke fuldbyrdet.

Foreningsfrihed

(39)  Den 9. juli 2014 tilkendegav Europarådets menneskerettighedskommissær i en skrivelse til de ungarske myndigheder, at han var bekymret over den stigmatiserende sprogbrug blandt politikere, der satte spørgsmålstegn ved lovligheden af NGO'ers arbejde, efter at de ungarske kontrolmyndigheder havde foretaget revisioner af NGO'er, som havde modtaget støtte fra EØS' NGO-fond/norske tilskud. Den ungarske regering har underskrevet en aftale med fonden, og betalingerne af tilskuddene kan således fortsætte. . Den 8.-16. februar 2016 besøgte FN's særlige rapportør om situationen for menneskerettighedsforkæmpere Ungarn. I sin rapport anførte han, at der er betydelige udfordringer forbundet med den eksisterende lovramme for udøvelsen af grundlæggende frihedsrettigheder såsom retten til menings- og ytringsfrihed og retten til at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, og at lovgivningen vedrørende den nationale sikkerhed og migration også kan have en restriktiv indvirkning på civilsamfundet.

(40)  I april 2017 blev der forelagt et lovforslag om gennemsigtighed i organisationer, der modtager støtte fra udlandet, for det ungarske parlament med det erklærede formål at indføre krav vedrørende forebyggelse af hvidvaskning af penge og terrorisme. Venedigkommissionen erkendte i 2013, at der kan være forskellige grunde til at begrænse udenlandsk finansiering, herunder forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, men disse legitime mål bør ikke anvendes som et påskud for at kontrollere NGO'er eller begrænse deres evne til at udføre deres legitime arbejde, navnlig for at forsvare menneskerettighederne. Den 26. april 2017 sendte Europarådets menneskerettighedskommissær en skrivelse til formanden for den ungarske nationalforsamling, hvori han bemærkede, at lovforslaget var et svar på en vedvarende fjendtlig retorik fra visse medlemmer af regeringskoalitionen, der offentligt stemplede nogle NGO'er som "udenlandske agenter" på grundlag af deres finansieringskilde og satte spørgsmålstegn ved deres lovlighed. Begrebet "udenlandske agenter" fandtes dog ikke i lovforslaget. Lignende bekymringer blev nævnt i en erklæring af 7. marts 2017 fra formanden for Europarådets INGO-konference og formanden for ekspertrådet om NGO-lovgivning, i en udtalelse af 24. april fra ekspertrådet om NGO-lovgivning samt i en erklæring af 15. maj 2017 fra FN's særlige rapportør om situationen for menneskerettighedsforkæmpere og om fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed.

(41)  Den 13. juni 2017 vedtog det ungarske parlament lovforslaget med en række ændringer. I sin udtalelse af 20. juni 2017 påpegede Venedigkommissionen, at udtrykket "organisationer, der modtager støtte fra udlandet", er neutralt og beskrivende, og at nogle af ændringerne udgjorde en betydelig forbedring, men fremhævede samtidig, at der ikke var taget hensyn til visse andre bekymringer, og at ændringerne ikke var tilstrækkelige til at fjerne bekymringerne for, at loven ville forårsage en uforholdsmæssig og unødvendig indblanding i forenings- og ytringsfriheden, retten til privatlivets fred og forbuddet mod forskelsbehandling. I sine afsluttende bemærkninger af 5. april 2018 bemærkede FN's Menneskerettighedskommission, at der ikke var tilstrækkelig begrundelse for at indføre disse krav, og at de syntes at indgå i et forsøg på at miskreditere visse NGO'er, herunder NGO'er, der beskæftiger sig med beskyttelsen af menneskerettighederne i Ungarn.

(42)  Den 7. december 2017 besluttede Kommissionen at anlægge sag mod Ungarn for at have tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktatens bestemmelser om frie kapitalbevægelser på grund af bestemmelserne i loven om NGO'er, der, efter Kommissionens opfattelse, indirekte diskriminerer og uforholdsmæssigt begrænser donationer fra udlandet til civilsamfundsorganisationer. Desuden påstod Kommissionen, at Ungarn havde tilsidesat retten til foreningsfrihed og retten til beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger, der er fastsat i chartret, sammenholdt med traktatens bestemmelser om frie kapitalbevægelser som defineret i artikel 26, stk. 2, og artikel 56 og 63 i TEUF.

(43)  I februar 2018 forelagde den ungarske regering en lovpakke bestående af tre lovforslag (T/19776, T/19775, T/19774). Den 14. februar 2018 udsendte formanden for Europarådets INGO-konference og formanden for ekspertrådet om NGO-lovgivning en erklæring, hvori de fastslog, at pakken ikke er i overensstemmelse med foreningsfriheden, navnlig for NGO'er, der beskæftiger sig med indvandrere. Den 15. februar 2018 gav Europarådets menneskerettighedskommissær udtryk for lignende bekymringer. Den 8. marts 2018 advarede FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed, FN's særlige rapportør for situationen for menneskerettighedsforkæmpere, FN's uafhængige ekspert om menneskerettigheder og international solidaritet, FN's særlige rapportør om migranters menneskerettigheder og FN's særlige rapportør om nutidige former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance om, at lovforslaget ville føre til upassende indskrænkninger af foreningsfriheden og ytringsfriheden i Ungarn. I sine afsluttende bemærkninger af 5. april 2018 gav FN's Menneskerettighedskommission udtryk for bekymringer over, at lovpakken ved at henvise til "nationens overlevelse" og beskyttelse af borgerne og kulturen og ved at kæde NGO'ernes arbejde sammen med en påstået international sammensværgelse ville stigmatisere NGO'erne og begrænse deres evne til at udføre deres vigtige aktiviteter til støtte af menneskerettighederne og navnlig af flygtninges, asylansøgeres og migranters rettigheder. Den var endvidere bekymret for, at indførelsen af restriktioner på udenlandsk finansiering til NGO'er ville kunne udnyttes til at lægge et urimeligt pres på dem og til grundløst at blande sig i deres aktiviteter. Et af lovforslagene havde til formål at beskatte NGO-midler, der modtages fra lande uden for Ungarn, herunder finansiering fra Unionen, med 25 %. Lovpakken vil desuden fratage NGO'er et retsmiddel til at klage over vilkårlige afgørelser. Den 22. marts bad Udvalget om Retlige Anliggender og Menneskerettigheder under Europarådets Parlamentariske Forsamling Venedigkommissionen om en udtalelse om lovforslagene.

(44)  Den 29. maj 2018 fremlagde den ungarske regering et lovforslag om ændring af visse love om foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig indvandring (T/333). Forslaget er en revideret udgave af den tidligere lovpakke, og der foreslås strafferetlige sanktioner for at "lette ulovlig indvandring". Samme dag opfordrede FN's flygtningehøjkommissær til, at forslaget trækkes tilbage, og udtrykte bekymring for, at disse forslag, hvis de blev vedtaget, ville fratage folk, der er tvunget til at flygte fra deres hjem, nødvendig hjælp og ydelser og yderligere polarisere den offentlige debat og forstærke de tiltagende fremmedfjendske holdninger. Den 1. juni 2018 gav Europarådets menneskerettighedskommissær udtryk for lignende bekymringer. Den 31. maj 2018 bekræftede formanden for Udvalget om Retlige Anliggender og Menneskerettigheder under Europarådets Parlamentariske Forsamling sin anmodning om en udtalelse fra Venedigkommissionen om det nye lovforslag. Forslaget blev vedtaget den 20. juni 2018, inden Venedigkommissionen havde afgivet sin udtalelse. Den 21. juni 2018 fordømte FN's højkommissær for menneskerettigheder den afgørelse, som det ungarske parlament havde truffet. Den 22. juni 2018 anførte Venedigkommissionen og OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder, at bestemmelsen om strafferetligt ansvar kan bremse beskyttede organisatoriske og ekspressive aktiviteter og krænke retten til foreningsfrihed og ytringsfrihed, og at den bør derfor ophæves.

Retten til ligebehandling

(45)  Den 17.-27. maj 2016 besøgte FN's arbejdsgruppe om diskrimination mod kvinder i lovgivningen og i praksis Ungarn. I sin rapport advarede arbejdsgruppen om, at en konservativ familiestruktur, som sikres beskyttelse, da den betragtes som afgørende for nationens overlevelse, ikke bør medføre ubalance i forhold til kvinders politiske, økonomiske og sociale rettigheder og styrkelsen af kvinders stilling. Arbejdsgruppen påpegede også, at kvinders ret til ligestilling ikke blot kan anskues i sammenhæng med beskyttelsen af sårbare grupper som børn, ældre og handicappede, da de er en integreret del af alle disse grupper. Nye skolebøger indeholder stadig kønsstereotyper, hvor kvinder hovedsageligt afbildes som mødre og hustruer og i visse tilfælde også mødre, der er mindre intelligente end fædre. På den anden side anerkendte arbejdsgruppen den ungarske regerings bestræbelser på at styrke foreningen af arbejdsliv og familieliv gennem indførelse af generøse bestemmelser i systemet for familieydelser og i forbindelse med dagtilbud. I sine foreløbige resultater og konklusioner af 9. april 2018 anførte den begrænsede valgobservationsmission for det ungarske parlamentsvalg i 2018 under OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder, at kvinder fortsat er underrepræsenterede i det politiske liv, og at der ikke er retlige krav til fremme af ligestilling mellem kønnene i forbindelse med valg. Selv om et af de største partier har en kvinde som topkandidat på den nationale liste, og flere partier behandler kønsrelaterede spørgsmål i deres programmer, var der under valgkampen, herunder i medierne, kun ringe opmærksomhed omkring kvinders indflydelse.

(46)  I sine afsluttende bemærkninger af 5. april 2018 glædede FN's Menneskerettighedskommission sig over undertegnelsen af Istanbulkonventionen, men beklagede, at stereotype patriarkalske holdninger stadig er fremherskende i Ungarn med hensyn til kvinders stilling i samfundet, og den bemærkede med bekymring fremtrædende politikeres diskriminerende bemærkninger om kvinder. Den bemærkede også, at den ungarske straffelov ikke fuldt ud beskytter kvindelige ofre for vold i hjemmet. Den udtrykte bekymring over, at kvinder er underrepræsenterede i beslutningstagende stillinger i den offentlige sektor, navnlig i ministerier og i det ungarske parlament. Istanbulkonventionen er endnu ikke ratificeret.

(47)  Den ungarske forfatning indeholder obligatoriske bestemmelser om beskyttelse af forældre på arbejdspladsen og overholdelse af princippet om ligebehandling. Dermed findes der særlige arbejdsmarkedsbestemmelser for kvinder og for mødre og fædre, der passer deres børn. Den 27. april 2017 sendte Kommissionen en begrundet udtalelse, hvori den opfordrede Ungarn til at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF(3) korrekt, idet ungarsk ret muliggør en undtagelse fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn, der er langt bredere end den undtagelse, der er indeholdt i direktivet. Samme dag sendte Kommissionen en begrundet udtalelse til Ungarn for manglende overholdelse af direktiv 92/85/EØF(4), hvori den påpegede, at arbejdsgivere har pligt til at tilpasse arbejdsvilkårene for gravide og ammende arbejdstagere for at undgå risiko for deres sikkerhed eller sundhed. Den ungarske regering har forpligtet sig til at ændre de nødvendige bestemmelser i lov CXXV af 2003 om ligebehandling og fremme af lige muligheder samt lov I af 2012 om arbejdsloven. Sagen blev derfor afsluttet den 7. juni 2018.

(48)  I sine afsluttende bemærkninger af 5. april 2018 gav FN's Menneskerettighedskommission udtryk for betænkeligheder ved, at forfatningens forbud mod forskelsbehandling ikke udtrykkeligt nævner seksuel orientering og kønsidentitet som grunde til forskelsbehandling, og at dens begrænsede definition af familie kan give anledning til forskelsbehandling, da visse familietyper ikke er omfattet, herunder par af samme køn. Menneskerettighedskommissionen var også bekymret over voldshandlinger og de fremherskende negative stereotyper og fordomme mod lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner, navnlig på beskæftigelses- og uddannelsesområdet.

(49)  I sine afsluttende bemærkninger af 5. april 2018 udtrykte FN's Menneskerettighedskommission også bekymring over tvangsanbringelse i sundhedsinstitutioner, isolation og tvungen behandling af et stort antal personer med mentale og psykosociale handicap samt indberettede tilfælde af vold og grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling og påstande om et stort antal dødsfald i lukkede institutioner, som ikke er blevet efterforsket.

Rettigheder, der tilkommer personer, som tilhører mindretal, herunder romaer og jøder, og beskyttelse mod hadefulde udtaleler mod sådanne mindretal

(50)  Europarådets kommissær for menneskerettigheder tilkendegav i rapporten fra sit besøg i Ungarn, som blev offentliggjort den 16. december 2014, at han var bekymret over den forværrede situation hvad angår racisme og intolerance i Ungarn, og at romafjendtligheden, der blev omtalt som særlig barsk, var den mest åbenlyse form for intolerance og omfattede vold mod romabefolkningen og paramilitære optog og patruljering i landsbyer med romabefolkning. Han påpegede også, at selv om de ungarske myndigheder har indtaget holdninger, der fordømmer antisemitiske ytringer, er antisemitisme et tilbagevendende problem, som viser sig i form af hadefuld tale og tilfælde af vold mod jøder eller hærværk mod jødisk ejendom. Desuden nævnte han en genopblussen af fremmedhad rettet mod indvandrere, herunder asylansøgere og flygtninge, og intolerance, der påvirker andre sociale grupper som LGBTI-personer, fattige og hjemløse. Den Europæiske Kommission mod Racisme og Fremmedhad (ECRI) nævnte lignende problemer i sin rapport om Ungarn af 9. juni 2015.

(51)  I sin fjerde udtalelse om Ungarn af 25. februar 2016 bemærkede det rådgivende udvalg for rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal, at romaer fortsat udsættes for systematisk forskelsbehandling og ulighed inden for alle livets områder, herunder adgang til bolig, beskæftigelse, uddannelse og sundhedspleje og deltagelse i det sociale og politiske liv. I sin resolution af 5. juli 2017 opfordrede Europarådets Ministerkomité de ungarske myndigheder til at gøre en vedvarende og effektiv indsats for at forebygge, bekæmpe og straffe ulighed og forskelsbehandling af romaer, til i tæt samråd med repræsentanter for romaer at forbedre deres levevilkår og adgang til sundhedspleje og beskæftigelse, til at træffe effektive foranstaltninger til at sætte en stopper for praksis, der fører til den fortsatte segregering af romabørn i skolerne, og forstærke indsatsen for at afhjælpe de svigt, som romabørn oplever inden for uddannelse, sikre, at romabørn får lige muligheder for adgang til kvalitetsuddannelse på alle niveauer, og fortsætte med at træffe foranstaltninger til at forhindre, at børn med urette anbringes i specialskoler og -klasser. Den ungarske regering har truffet adskillige betydelige foranstaltninger for at fremme inklusionen af romaer. Den 4. juli 2012 vedtog regeringen handlingsplanen for jobsikring for at finde job til ugunstigt stillede arbejdstagere og fremme beskæftigelsen for langtidsledige. Den har ligeledes vedtaget sektorstrategien på sundhedsområdet "Et sundt Ungarn 2014-2020" for at mindske uligheden på sundhedsområdet. I 2014 vedtog den en strategi for perioden 2014-2020 for håndtering af slumlignende boligforhold i segregerede boligområder. Ikke desto mindre er andelen af unge romaer, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, steget fra 38 % i 2011 til 51 % i 2016, jf. FRA's rapport om grundlæggende rettigheder 2018.

(52)  I sin dom af 29. januar 2013, Horváth og Kiss mod Ungarn, fandt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at den relevante ungarske lovgivning, således som den anvendes i praksis, manglede passende garantier og resulterede i overrepræsentation og segregering af romabørn i specialskoler på grund af den systematiske fejldiagnosticering af psykiske handicap, hvilket udgør en krænkelse af retten til uddannelse uden forskelsbehandling. Denne dom er stadig ikke fuldbyrdet.

(53)  Den 26. maj 2016 fremsendte Kommissionen en åbningsskrivelse til de ungarske myndigheder angående både ungarsk lovgivning og administrativ praksis, der resulterer i, at romabørn er uforholdsmæssigt overrepræsenteret i specialskoler for psykisk handicappede børn og udsat for en betydelig grad af segregeret undervisning i almindelige skoler, og at dette forhindrer social inklusion. Den ungarske regering gik aktivt ind i en dialog med Kommissionen. Den ungarske inklusionsstrategi fokuserer på at fremme integreret undervisning, mindske segregering, bryde overførslen af ugunstige sociale vilkår fra generation til generation og etablere et inklusivt skolemiljø. Desuden blev loven om det nationale uddannelsessystem udvidet med yderligere garantier fra januar 2017, og den ungarske regering iværksatte offentlige revisioner i 2011-2015 efterfulgt af foranstaltninger gennemført af offentlige instanser.

(54)  I sin dom af 20. oktober 2015, Balázs mod Ungarn, fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at forbuddet mod forskelsbehandling var blevet tilsidesat, da der ikke var blevet taget hensyn til en påstand om, at årsagen til et overfald var romafjendtlighed. I sin dom af 12. april 2016, R.B. mod Ungarn, og sin dom af 17. januar 2017, Király og Dömötör mod Ungarn, fandt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at retten til privatlivets fred var blevet tilsidesat, da påstande om racistisk begrundede overgreb ikke var blevet undersøgt tilstrækkeligt. I sin dom af 31. oktober 2017, M.F. mod Ungarn, fandt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at forbuddet mod forskelsbehandling var blevet tilsidesat sammenholdt med forbuddet mod umenneskelig eller nedværdigende behandling, da myndighederne ikke havde undersøgt de mulige racistiske motiver bag den pågældende hændelse. Disse domme er stadig ikke fuldbyrdede. Efter sagerne Balázs mod Ungarn og R.B. mod Ungarn er ændringen af de faktiske omstændigheder omkring forbrydelsen "opfordring til vold eller had over for samfundet" imidlertid trådt i kraft i straffeloven den 28. oktober 2016 med henblik på gennemførelse af Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA(5). I 2011 var straffeloven blevet ændret for at forhindre kampagner fra yderligtgående, højreorienterede, paramilitære grupper ved at indføre betegnelsen "forbrydelse i uniform", som betyder, at enhver provokerende og usocial adfærd, der skaber frygt hos et medlem af en national, etnisk eller religiøs gruppe, kan straffes med tre års fængsel.

(55)  OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder besøgte fra den 29. juni til den 1. juli 2015 Ungarn for at foretage en vurdering på stedet på baggrund af rapporter om foranstaltninger, der var truffet af de lokale myndigheder i byen Miskolc i form af tvangsudsættelser af romaer. De lokale myndigheder havde allerede inden ændringen af den lokale bekendtgørelse i 2014 indført en model for romafjendtlige foranstaltninger, og offentlige personer i byen fremsatte ofte romafjendtlige udtalelser. Der blev rapporteret, at Miskolcs borgmester i februar 2013 havde udtalt, at han ønskede at rense byen for "antisociale, perverse romaer", som efter sigende ulovligt modtog støtte fra Nest-programmet (Fészekrakó-programmet) til boligsikring og til personer, der bor i sociale boliger med husleje- og vedligeholdelsestilskud. Hans udtalelser markerede begyndelsen på en række udsættelser, og i løbet af den måned blev 50 af de 273 lejligheder i den relevante kategori revet ned – bl.a. for at skabe plads til renovering af et stadion. På grundlag af en appel fra det ansvarlige regeringskontor ophævede højesteret de relevante bestemmelser i sin beslutning af 28. april 2015. Kommissæren for grundlæggende rettigheder og vicekommissæren for nationale mindretals rettigheder udsendte den 5. juni 2015 en fælles erklæring om krænkelserne af de grundlæggende rettigheder for romaerne i Miskolc, men de lokale myndigheder undlod at følge henstillingerne heri. Ligebehandlingsmyndigheden i Ungarn foretog også en undersøgelse og kom med sin afgørelse i juli 2015, hvori den opfordrede de lokale myndigheder til at indstille alle udsættelser og udarbejde en handlingsplan for, hvordan man kunne tilbyde boliger, der var i overensstemmelse med den menneskelige værdighed. Den 26. januar 2016 sendte Europarådets kommissær for menneskerettigheder en skrivelse til regeringerne i Albanien, Bulgarien, Frankrig, Ungarn, Italien, Serbien og Sverige om tvangsudsættelser af romaer. I skrivelsen til de ungarske myndigheder blev der givet udtryk for bekymring med hensyn til behandlingen af romaer i Miskolc. Handlingsplanen blev vedtaget den 21. april 2016, og i mellemtiden oprettede man også et agentur for sociale boliger. I sin afgørelse af 14. oktober 2016 fandt ligestillingsmyndigheden, at kommunen opfyldte sine forpligtelser. Ikke desto mindre nævnte ECRI i sine konklusioner om gennemførelsen af henstillingerne vedrørende Ungarn, der blev offentliggjort den 15. maj 2018, at henstillingen ikke var blevet gennemført, selv om der var sket en vis positiv udvikling med hensyn til at forbedre romaernes boligforhold.

(56)  I sin resolution af 5. juli 2017 opfordrede Europarådets Ministerkomité de ungarske myndigheder til at fortsætte med at forbedre dialogen med det jødiske samfund og gøre den permanent, til at give bekæmpelse af antisemitisme i det offentlige rum højeste prioritet, til at gøre en vedvarende indsats for effektivt at forebygge, udpege, efterforske, retsforfølge og straffe alle racistisk og etnisk motiverede eller antisemitiske handlinger, herunder hærværk og hadefuld tale, og til at overveje en lovændring med henblik på at sikre den videst mulige retsbeskyttelse mod racistiske forbrydelser.

(57)  Den ungarske regering har bekendtgjort, at livrenten for holocaustoverlevere skal hæves med 50 % i 2012, oprettet en ungarsk holocaustmindekomité for året 2014 i 2013, udnævnt 2014 til mindeår for holocaust, iværksat renoverings- og restaurationsprogrammer for adskillige ungarske synagoger og jødiske kirkegårde og er i øjeblikket i gang med forberedelserne til de europæiske Maccabi Lege, der skal afholdes i Budapest i 2019. I ungarsk lovgivning identificeres en række lovovertrædelser, der vedrører had eller tilskyndelse til had, herunder antisemitiske eller holocaustfornægtende handlinger eller ringeagtsytringer. Ungarn fik i 2015-2016 overdraget formandskabet for International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA). Men i en tale holdt den 15. marts 2018 i Budapest fremførte Ungarns premierminister polemiske angreb, der omfattede klart antisemitiske stereotyper, imod George Soros, der kunne anses for at være strafbare.

(58)  I sine afsluttende bemærkninger af 5. april 2018 udtrykte FN's Menneskerettighedskommission bekymring over beretninger om, at romabefolkningen fortsat udsættes for udbredt forskelsbehandling og udstødelse, arbejdsløshed samt bolig- og uddannelsesmæssig segregering. Den er særlig bekymret over, at segregering i skolen, navnlig i skoler, der er drevet af kirken, og privatskoler, til trods for bestemmelserne i uddannelsesloven fortsat er udbredt, og at antallet af romabørn, der anbringes i skoler for børn med milde handicap, er uforholdsmæssigt højt. Den nævnte også bekymringer over udbredelsen af hadforbrydelser og hadefuld tale i den politiske debat, i medierne og på internettet, der er rettet mod mindretal, især romaer, muslimer, migranter og flygtninge, herunder i forbindelse med statsfinansierede oplysningskampagner. Menneskerettighedskommissionen udtrykte bekymring over udbredelsen af antisemitiske stereotyper. Den bemærkede desuden med bekymring påstande om, at antallet af registrerede hadforbrydelser er ekstremt lavt, fordi politiet ofte undlader at efterforske og retsforfølge troværdige påstande om hadforbrydelser og hadefuld tale. Endelig var Menneskerettighedskommissionen bekymret over rapporter om politiets vedvarende brug af racemæssig profilering af romaer.

(59)  I en sag vedrørende landsbyen Gyöngyöspata, hvor det lokale politi kun pålagde romaer bøder for mindre trafikforseelser, fandt dommen i første instans, at denne praksis udgjorde chikane og direkte forskelsbehandling af romaer, selv om de enkelte foranstaltninger var lovlige. Retten i anden instans og højesteret fastslog, at den ungarske borgerrettighedsforening (HCLU), som havde indbragt sagen actio popularis, ikke kunne begrunde en forskelsbehandling. Sagen blev indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

(60) I henhold til den fjerde ændring af forfatningen må "ytringsfriheden ikke anvendes med det formål at krænke den ungarske nations eller andre nationale etniske, racemæssige eller religiøse samfunds værdighed". Den ungarske straffelov straffer tilskyndelses til vold eller had mod et medlem af et samfund. Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe mod hadforbrydelser, der tilbyder uddannelse til politifolk og hjælper ofre med at samarbejde med politiet og indberette hændelser.

Grundlæggende rettigheder for migranter, asylansøgere og flygtninge

(61)  Den 3. juli 2015 udtrykte FN's flygtningehøjkommissær bekymring over den fremskyndede procedure for ændring af asyllovgivningen. Den 17. september 2015 meddelte FN's højkommissær for menneskerettigheder, at Ungarn med sin behandling af flygtninge og migranter efter hans opfattelse krænker folkeretten. Den 27. november 2015 fremsatte Europarådets menneskerettighedskommissær en erklæring om, at Ungarns reaktion på flygtningeudfordringen ikke overholder menneskerettighederne. Den 21. december 2015 opfordrede FN's flygtningehøjkommissær, Europarådet og OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder indtrængende Ungarn til at afstå fra politikker og praksis, der fremmer intolerance og frygt og giver næring til fremmedhad mod flygtninge og migranter. Den 6. juni 2016 udtrykte FN's flygtningehøjkommissær bekymring over det stigende antal påstande om grænsemyndigheders overgreb mod asylansøgere og migranter i Ungarn, og over de mere restriktive grænse- og lovforanstaltninger, herunder vedrørende adgangen til asylprocedurer. Den 10. april 2017 anmodede FN's flygtningehøjkommissær om omgående suspension af Dublinoverførsler til Ungarn. I 2017 blev 2 880 ud af 3 397 indgivne ansøgninger om international beskyttelse i Ungarn afvist, hvilket svarer til en afslagsrate på 69,1 %. I 2015 blev der truffet 40 positive afgørelser, dvs. 9 %, i 480 appelsager om ansøgninger om tildeling af international beskyttelse. I 2016 blev der truffet 5 positive afgørelser, dvs. 1 %, i 775 appelsager, mens der i 2017 slet ikke var nogen appelsager.

(62)  Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning besøgte Ungarn i oktober 2016 og i marts 2017, da der var bekymring for, om Agenturet opererer under betingelser, som ikke er i overensstemmelse med respekt for og beskyttelse og overholdelse af rettighederne for personer, der krydser grænsen mellem Serbien og Ungarn, hvilket kunne sætte Agenturet i en situation, der indebærer faktiske overtrædelser af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder konkluderede i marts 2017, at risikoen for, at Agenturet har et medansvar for krænkelser af grundlæggende rettigheder i henhold til artikel 34 i forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt, fortsat er meget stor.

(63)  Den 3. juli 2014 tilkendegav FN's arbejdsgruppe om vilkårlig tilbageholdelse, at situationen for asylansøgere og irregulære migranter kræver betydelige forbedringer og opmærksomhed for at undgå vilkårlige frihedsberøvelser. Lignende bekymringer om tilbageholdelser, navnlig af uledsagede mindreårige, blev delt af Europarådets menneskerettighedskommissær i rapporten af 16. december 2014 på baggrund af hans besøg i Ungarn. Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller Straf (CPT), der besøgte Ungarn den 21.-27. oktober 2015, anførte i sin rapport, at et stort antal udenlandske statsborgere (herunder uledsagede mindreårige) hævdede, at de var blevet fysisk mishandlet af politibetjente og bevæbnede vagter, der arbejdede i interneringscentre for indvandrere og asylansøgere. Den 7. marts 2017 gav FN's flygtningehøjkommissær udtryk for bekymring over, at Ungarns parlament havde vedtaget en ny lov, som stiller krav om, at alle asylansøgere, herunder børn, skal frihedsberøves i al den tid, deres asylprocedure pågår. Den 8. marts 2017 udsendte Europarådets menneskerettighedskommissær en erklæring, der hav udtryk for lignende bekymringer. Den 31. marts 2017 opfordrede FN's Underkomité til Forebyggelse af Tortur indtrængende Ungarn til omgående at tage hånd om den overdrevne brug af frihedsberøvelse og undersøge alternativer.

(64)  I sin dom af 5. juli 2016, O.M. mod Ungarn, fandt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at retten til frihed og sikkerhed var blevet tilsidesat i form af frihedsberøvelser, der synes vilkårlige. Navnlig udviste myndighederne manglende omhu, når de beordrede tilbageholdelse af ansøgere uden at tage hensyn til, om sårbare personer – f.eks. når ansøgeren var en LGBT-person – var sikre eller usikre i interneringscentre blandt andre frihedsberøvede personer, hvoraf mange var kommet fra lande med udbredte kulturelle og religiøse fordomme mod sådanne personer. Denne dom er stadig ikke fuldbyrdet.

(65)  Den 12.-16. juni 2017 besøgte Europarådets generalsekretærs særlige repræsentant om migration og flygtninge Serbien og to transitområder i Ungarn. I sin rapport anførte den særlige repræsentant, at tilbagevisning af migranter og flygtninge fra Ungarn til Serbien med magt giver anledning til bekymring med hensyn til artikel 2 (retten til liv) og artikel 3 (forbud mod tortur) i den europæiske menneskerettighedskonvention. Den særlige repræsentant konstaterede også, at den restriktive praksis for asylansøgeres adgang til transitområderne i Röszke og Tompa ofte får asylansøgerne til at søge efter ulovlige måder at krydse grænsen på, hvor de er henvist til menneskesmuglere og menneskehandlere med alle de risici, som det indebærer. Han anførte, at de asylprocedurer, der gennemføres i transitområderne, ikke er tilstrækkelige til at beskytte asylansøgere mod tilbagesendelse til lande, hvor de risikerer at blive udsat for en behandling, der er i strid med artikel 2 og 3 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Den særlige repræsentant konkluderede, at det er nødvendigt, at Ungarns lovgivning og praksis bringes i overensstemmelse med kravene i den europæiske menneskerettighedskonvention. Den særlige repræsentant fremsatte adskillige henstillinger, bl.a. en opfordring til de ungarske myndigheder til at træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder gennemgå den relevante lovramme og ændre relevant praksis, for at sikre, at ingen udenlandske statsborgere, der ankommer til grænsen, eller som befinder sig på ungarsk område, afskrækkes fra at ansøge om international beskyttelse. Den 5.-7. juli 2017 besøgte en delegation fra Europarådets Lanzarotekomité (Komitéen af Kontraherende parter i Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug) ligeledes to transitområder og fremsatte en række henstillinger, herunder en opfordring til at behandle alle personer under 18 år som børn uden forskelsbehandling på grundlag af deres alder, sikre, at alle børn under ungarsk jurisdiktion beskyttes mod seksuel udnyttelse og misbrug af børn, og systematisk at anbringe dem i almindelige institutioner til beskyttelse af børn for at undgå mulig seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af dem begået af voksne og unge i transitområderne. Den 18.-20. december 2017 besøgte en delegation fra Europarådets ekspertgruppe til bekæmpelse af menneskehandel (Greta) Ungarn, herunder to transitområder, og konkluderede, at et transitområde, som i praksis er et sted, hvor mennesker berøves deres frihed, ikke kan betragtes som passende og sikre opholdssteder for ofre for menneskehandel. Den opfordrede de ungarske myndigheder til at vedtage en retlig ramme med henblik på identifikation af ofre for menneskehandel blandt tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold og styrke procedurerne for identifikation af ofre for menneskehandel blandt asylansøgere og ulovlige migranter. Desuden indførtes der fra 1. januar 2018 yderligere bestemmelser til gavn for mindreårige i almindelighed og uledsagede mindreårige i særdeleshed. Der blev bl.a. udviklet en særlig undervisningsplan for mindreårige asylansøgere. ECRI nævnte i sine konklusioner om gennemførelsen af henstillingerne vedrørende Ungarn, der blev offentliggjort den 15. maj 2018, at den, samtidig med at den erkender, at Ungarn har stået over for enorme udfordringer som følge af den massive tilstrømning af migranter og flygtninge, er forfærdet over de foranstaltninger, der er blevet truffet som reaktion herpå, og den alvorlige forværring af situationen siden dens femte rapport. Myndighederne bør hurtigst muligt sætte en stopper for frihedsberøvelser i transitområderne, navnlig af familier med børn og alle uledsagede mindreårige.

(66)  I sin dom af 14. marts 2017, Ilias og Ahmed mod Ungarn, fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at sagsøgernes ret til frihed og sikkerhed var blevet tilsidesat. Menneskerettighedsdomstolen fandt også, at forbuddet mod umenneskelig eller nedværdigende behandling var blevet tilsidesat i forbindelse med sagsøgernes udvisning til Serbien, samt at retten til effektive retsmidler var blevet tilsidesat i forbindelse med deres frihedsberøvelse i transitområdet i Röszke. Sagen verserer i øjeblikket ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Store Afdeling.

(67)  Den 14. marts 2018 idømte en ungarsk domstol Ahmed H., der er syrer med bopæl i Cypern, og som forsøgte at hjælpe sin familie med at flygte fra Syrien og krydse den serbisk-ungarske grænse i september 2015, syv års fængsel og 10 års udvisning af landet på grundlag af beskyldninger om "terrorhandlinger", hvilket rejser spørgsmål om den korrekte anvendelse af terrorlovene i Ungarn samt om retten til en retfærdig rettergang.

(68)  I sin dom af 6. september 2017 i sag C-643/15 og C-647/15 afviste Den Europæiske Unions Domstol alle Slovakiets og Ungarns påstande i søgsmålene imod den midlertidige ordning til obligatorisk flytning af asylansøgere i henhold til Rådets afgørelse (EU) 2015/1601. Efter denne dom har Ungarn imidlertid ikke efterkommet afgørelsen. Den 7. december 2017 besluttede Kommissionen at anlægge sag mod Den Tjekkiske Republik, Ungarn og Polen ved Den Europæiske Unions Domstol for manglende overholdelse af deres retlige forpligtelser vedrørende flytning.

(69)  Den 7. december 2017 besluttede Kommissionen at gå videre med traktatbrudsproceduren mod Ungarn vedrørende landets asyllovgivning og sende en begrundet udtalelse. Kommissionen mener, at den ungarske lovgivning ikke er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU(6), 2008/115/EF(7) og 2013/33/EU(8) og flere af chartrets bestemmelser.

(70)  I sine afsluttende bemærkninger af 5. april 2018 udtrykte FN's Menneskerettighedskommission bekymring for, at den ungarske lov fra marts 2017, som fastsætter, at alle asylansøgere med undtagelse af uledsagede børn, der identificeres som værende under 14 år, automatisk skal anbringes i transitområder i den tid, deres asylprocedure pågår, ikke opfylder de retlige standarder, fordi den giver mulighed for langvarig frihedsberøvelse på ubestemt tid, mangler retlige krav om hurtig undersøgelse af hver enkelt asylansøgers specifikke forhold og ikke indeholder proceduremæssige garantier for, at anbringelse i transitområder på nogen måde kan anfægtes. Menneskerettighedskommissionen var især bekymret over rapporter om den udbredte brug af automatisk frihedsberøvelse af migranter i interneringscentre i Ungarn og var bekymret over, at begrænsninger af den personlige frihed er blevet anvendt som et generelt afskrækkende middel mod ulovlig indrejse frem for i forbindelse med en konkret individuel risikovurdering. Desuden var Menneskerettighedskommissionen bekymret over påstande om de meget ringe forhold i visse interneringscentre. Den bemærkede med bekymring den lov om tilbagedrivelse, der blev indført i juni 2016, og som giver politiet mulighed for uden videre at udsende personer, der har krydset grænsen ulovligt og er tilbageholdt på ungarsk territorium inden for 8 km fra grænsen. Denne lov blev efterfølgende udvidet til at gælde for hele Ungarns territorium. Desuden bemærkede Menneskerettighedskommissionen med bekymring bekendtgørelse nr. 191/2015, der udpeger Serbien som et "sikkert tredjeland" og giver mulighed for at foretage tilbagedrivelser på grænsen mellem Ungarn og Serbien. Menneskerettighedskommissionen bemærkede med bekymring rapporter om, at fordrivelser er blevet anvendt uden forskel, og at personer, der udsættes for denne foranstaltning, har meget begrænset mulighed for at indgive en asylansøgning eller ret til at klage. Den bemærkede ligeledes med bekymring rapporter om kollektive og voldelige udvisninger, herunder påstande om gennembankninger, angreb fra politihunde og beskydning med gummikugler, der gav alvorlige skader og i mindst et tilfælde kostede en asylansøger livet. Den var også bekymret over rapporter om mangelfulde aldersvurderinger af mindreårige asylansøgere og uledsagede mindreårige i transitområderne, idet vurderingerne i vid udstrækning består i en eksperts undersøgelse af personens udseende og ikke er nøjagtige, og over rapporter om, at disse asylansøgere ikke har tilstrækkelig adgang til undervisning, sociale og psykologiske tjenester og retshjælp. I henhold til det nye forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles procedure for international beskyttelse i Unionen og om ophævelse af direktiv 2013/32/EU skal en lægelig vurdering af alder være en foranstaltning i sidste instans.

Økonomiske og sociale rettigheder

(71)  Den 15. februar 2012 og den 11. december 2012 opfordrede FN's særlige rapportør om ekstrem fattigdom og menneskerettigheder og FN's særlige rapportør om retten til en passende bolig Ungarn til at genoverveje lovgivning, der giver de lokale myndigheder mulighed for at straffe hjemløshed, og at håndhæve forfatningsdomstolens afgørelse om at afkriminalisere hjemløshed. Europarådets menneskerettighedskommissær gav i rapporten fra sit besøg i Ungarn, som blev offentliggjort den 16. december 2014, udtryk for bekymring over foranstaltninger, der er truffet for at forbyde overnatning i det fri og opførelse af skure og hytter, hvilket i vid udstrækning er blevet beskrevet som foranstaltninger, der i praksis kriminaliserer hjemløshed. Menneskerettighedskommissæren opfordrede de ungarske myndigheder til at undersøge indberettede tilfælde af tvangsudsættelser uden alternative løsninger og tilfælde, hvor børn er blevet fjernet fra deres familie på grund af dårlige socioøkonomiske forhold. I sine afsluttende bemærkninger af 5. april 2018 udtrykte FN's Menneskerettighedskommission bekymring over statslig og lokal lovgivning baseret på den fjerde ændring af forfatningen, der forbyder overnatning i det fri på mange offentlige områder og reelt straffer hjemløshed. Den 20. juni 2018 vedtog det ungarske parlament den syvende ændring af forfatningen, som forbyder sædvanligt opholdssted i offentlige rum. Samme dag kaldte FN's særlige rapportør om retten til en passende bolig Ungarns skridt til at gøre hjemløshed til en forbrydelse for grusomme og uforenelige med den internationale menneskerettighedslovgivning.

(72)  Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheder konstaterede i sine konklusioner fra 2017, at Ungarn ikke overholder den europæiske socialpagt, med den begrundelse, at selvstændige og husarbejdere samt andre kategorier af arbejdstagere ikke er beskyttet af regler for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, at foranstaltningerne til nedbringelse af mødredødeligheden har været utilstrækkelige, at mindstebeløbet for alderspension er utilstrækkeligt, at mindstebeløbet for arbejdsløshedsunderstøttelse er utilstrækkeligt, at den maksimale varighed af udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge er for kort, og at mindstebeløbet for genoptrænings- og invaliditetsydelser i visse tilfælde er utilstrækkeligt. Komitéen konkluderede desuden, at Ungarn ikke overholder den europæiske socialpagt, med den begrundelse, at den sociale bistand, der udbetales til en enkelt person uden ressourcer, herunder ældre, ikke er tilstrækkelig, at der ikke er sikret lige adgang til sociale tjenester for lovligt bosatte borgere fra alle partnerstater, og at det ikke er påvist, at der er et tilstrækkeligt udbud af boliger til sårbare familier. Hvad angår fagforeningsrettigheder, anførte komitéen, at arbejdstagernes ret til årlig betalt ferie ikke er sikret tilstrækkeligt, at der ikke er truffet foranstaltninger, som fremmer og tilskynder til indgåelse af kollektive overenskomster, selv om beskyttelse af arbejdstagerne i kraft af sådanne overenskomster er særdeles beskeden i Ungarn, og at retten til at iværksætte en strejke i det offentlige er forbeholdt fagforeninger, som er parter i aftaler med regeringen. Kriterierne for, hvilke offentligt ansatte der ikke har ret til at strejke, ligger uden for charterets anvendelsesområde. Fagforeningerne for offentligt ansatte kan kun opfordre til at strejke efter godkendelse af flertallet af de berørte medarbejdere.

(73)  Siden december 2010 har strejker i Ungarn i princippet været ulovlige, efter at Victor Orbans regering vedtog en ændring af den såkaldte lov om strejker. Ændringerne betyder, at strejker i princippet vil være tilladt i virksomheder, der er knyttet til den offentlige administration gennem offentlige tjenesteydelseskontrakter. Ændringerne gælder ikke for faggrupper, der ganske enkelt ikke har en sådan ret såsom lokomotivførere, politibetjente, sundhedspersonale og flyveledere. Problemet ligger et andet sted, nemlig i den andel af de ansatte, der skal deltage i urafstemningen om strejke for at gøre den gyldig, som er op til 70 %. Herefter træffes afgørelsen om strejkens lovlighed af en arbejdsret, der er fuldstændig underlagt staten. I 2011 blev der indgivet ni anmodninger om tilladelse til at strejke. I syv tilfælde blev de afvist uden begrundelse. To af dem blev behandlet, men det viste sig umuligt at udstede en afgørelse.

(74)  I rapporten fra FN's Komité for Barnets Rettigheder om de konkluderende bemærkninger om den kombinerede tredje, fjerde og femte periodiske rapport om Ungarn, der blev offentliggjort den 14. oktober 2014, blev der udtrykt bekymring over det stigende antal tilfælde, hvor børn fjernes fra deres familie på grund af dårlige socioøkonomiske forhold. Forældre kan få fjernet deres barn på grund af arbejdsløshed, mangel på sociale boliger og pladsmangel på midlertidige indkvarteringsinstitutioner. Ifølge en undersøgelse fra det europæiske center for romaers rettigheder påvirker denne praksis romafamilier og -børn i uforholdsmæssig grad.

(75)  I sin henstilling af 23. maj 2018 med henblik på Rådets henstilling om Ungarns nationale reformprogram for 2018 og med Rådets udtalelse om Ungarns konvergensprogram for 2018 anførte Kommissionen, at andelen af personer, der er truet af fattigdom og social udstødelse, er faldet til 26,3 % i 2016, men stadig ligger over EU-gennemsnittet. Børn er generelt mere udsat for fattigdom end andre aldersgrupper. Niveauet for mindsteindkomstydelser ligger mere end 50 % under fattigdomsgrænsen for en enkelt husholdning, hvilket placerer det blandt de laveste i EU. Arbejdsløshedsunderstøttelsen er langt fra tilstrækkelig: den maksimale dagpengeperiode på 3 måneder er den korteste i EU og udgør kun ca. en fjerdedel af den gennemsnitlige tid, som jobsøgende har brug for til at finde arbejde. Derudover er betalingsniveauet blandt de laveste i EU. Kommissionen anbefalede, at de sociale ydelsers og arbejdsløshedsunderstøttelsens dækning og tilstrækkelighed forbedres.

(76)  Den […] 2018 hørte Rådet Ungarn , jf. artikel 7, stk. 1, i TEU.

(77)  Af disse årsager bør det i henhold til artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union fastslås, at der er en klar fare, at Ungarn overtræder de værdier, der er nævnt i artikel 2 i TEU.

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der er en klar fare for, at Ungarn groft overtræder de værdier, som Unionen bygger på.

Artikel 2

Rådet henstiller, at Ungarn træffer følgende foranstaltninger inden tre måneder efter meddelelsen af denne afgørelse: [...]

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Denne afgørelse er rettet til Ungarn.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Rådets vegne

Formanden

(1)

Domstolens dom af 6. november 2012, Kommissionen mod Ungarn, sag C-286/12, ECLI:EU:C:2012:687.

(2)

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23).

(4)

Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1).

(5)

  Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen (EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55).

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60).

(7)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).

(8)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 96).


BEGRUNDELSE

Det er første gang nogensinde, at Parlamentet har besluttet at udarbejde en betænkning, der undersøger behovet for at iværksætte en procedure efter artikel 7, stk. 1, i TEU. Ordføreren har derfor bestemt sig for at benytte denne anledning til at redegøre for de skridt, der er truffet, og som har ført til den konklusion, at der faktisk er en klar fare for, at Ungarn overtræder de værdier, der er nævnt i artikel 2 i TEU, Ordføreren håber hermed at kunne hjælpe kolleger, der i fremtiden måtte stå over for en lignende opgave.

Den Europæiske Union bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.

Hvis vi alle deler disse værdier, skylder vi os selv at beskytte dem, når de er i fare. EU er rustet til at beskytte vores fælles værdier, idet den kan gøre brug af proceduren i henhold til artikel 7 TEU. Denne artikels anvendelsesområde vedrører EU-retten, men omfatter også områder, der udelukkende reguleres ved national lovgivning.

Ordføreren har her ladet sig lede af Kommissionens meddelelse (COM(2003)0606) "Respekt for og fremme af de værdier, som EU bygger på". Heri hedder det, at:

"Anvendeligheden af artikel 7 er ikke begrænset til EU-rettens anvendelsesområde. EU vil således kunne intervenere ikke blot i tilfælde af overtrædelse af de fælles værdier på dette begrænsede område, men også i tilfælde af overtrædelser på et område, der udelukkende reguleres ved national lovgivning." Videre hedder det heri, at: "Artikel 7 giver således EU en beføjelse til at intervenere, der er meget forskellig fra den beføjelse, den har i forhold til medlemsstaterne, når det drejer sig om at sikre, at disse overholder de grundlæggende rettigheder, når de iværksætter EU-retten."

Ordføreren håber hermed at have præciseret anvendelsesområdet for denne betænkning, der rent faktisk omfatter bekymring over ungarsk lovgivning og praksis, som ikke er direkte eller indirekte knyttet til afledt EU- ret.

Rapporten henviser også til forhold, som Kommissionen har behandlet i traktatbrudssager. Uanset om disse traktatbrudssager måtte være blevet afsluttet, er de stadig af relevans for denne betænkning, da de har indvirket på den generelle atmosfære i landet. Individuel lovgivning er muligvis på papiret blevet bragt i overensstemmelse med europæiske værdier, men materielt set er der sket skade. Den hæmmende virkning på de samfundsmæssige frihedsrettigheder af de foranstaltninger, der er blevet gennemført og derefter trukket tilbage eller foreslået, men (endnu) ikke gennemført, må nødvendigvis indgå i en artikel 7-undersøgelse.

I 2011 vedtog Parlamentet sin første beslutning om de grundlæggende rettigheder i Ungarn (der var den gang tale om en ny medielov). I 2013 blev en indgående betænkning om situationen for grundlæggende rettigheder: standarder og praksis i Ungarn vedtaget, og Parlamentet fortsatte med at følge situationen. Vi vedblev med at kræve handling fra Rådet og Kommissionen, men uden held. I 2014 forelagde Kommissionen en retlig ramme for at sikre retsstatsprincippet i EU. Det ville have været logisk, om der var blevet indledt en dialog om retsstaten med Ungarn på grundlag af denne nye mekanisme. Da dette ikke skete, pålagde Parlamentet i maj 2017 sit Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender at udarbejde denne betænkning.

Europa-Parlamentet tager skridt til at beskytte retsstatsprincippet i Europa. I årenes løb har Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen behandlet mange af de problemer, der er beskrevet i denne betænkning, på forskellige måder, med forskellige tiltag og gennem en lang række udvekslinger med de ungarske myndigheder. Europa-Parlamentet har ved flere lejligheder holdt drøftelser med Ungarns premierminister, ministre og andre regeringsembedsmænd. Der er imidlertid ikke foretaget væsentlige ændringer for at sikre retsstaten i Ungarn. Ordføreren ser derfor ikke noget andet valg end at indlede en procedure i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU og fremlægger et begrundet forslag, hvori Rådet opfordres til at konkludere, at der er en klar risiko for en grov krænkelse af retsstatsprincippet, og at fremsætte henstillinger til Ungarn om at træffe foranstaltninger. Det skal således bemærkes, at denne procedure vedrører Rådet som helhed og ikke alene den medlemsstat, der er genstand for kontrol, da midlerne og mulighederne for at rette op på sidstnævnte er blevet afprøvet uden held, inden proceduren i henhold til artikel 7, stk. 1, er blevet indledt.

Det er ikke muligt fra den ene dag til den anden at foretage en omhyggelig afvejning af alt, hvad der er nævnt ovenfor, og samtidig forsøge at inddrage andre i denne proces. En overilet afstemning vil ikke gavne processen.

Det er en del af denne proces, at der afholdes høringer for de europæiske borgere, så de kan få et indblik i situationen, at der indkaldes til indgående møder med skyggeordførere, som eksterne eksperter fra internationale og europæiske organisationer indbydes til at deltage i, at forskellige interessenter høres, at den undersøgte medlemsstat besøges, og at andre udvalg i Parlamentet opfordres til at deltage og dele deres opfattelse alt efter deres sagsområder.

Efter mandat fra Parlamentets plenarforsamling påtog ordføreren sig opgaven med at gennemføre en dybtgående undersøgelse og følge denne omfattende tilgang. Vi har talt med og lyttet til repræsentanter for Kommissionen, Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, Europarådets menneskerettighedskommissær, Venedigkommissionen, Europarådets generalsekretærs særlige repræsentant om migration og flygtninge, Lanzarotekomitéen, repræsentanter for den ungarske regering, forskellige NGO'er og akademiske repræsentanter i Bruxelles, Strasbourg og Budapest. I åbenhedens interesse har ordføreren vedføjet betænkningen en liste over organisationer, der er holdt møder med i forbindelse med denne undersøgelse. Da Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ikke havde afholdt noget officielt delegationsbesøg, tog ordføreren af sted alene. I fremtidige tilfælde anbefales det kraftigt, at der sendes en parlamentarisk delegation til den pågældende medlemsstat. Det er ikke nemt at forklare myndigheder og borgere i en medlemsstat, der er genstand for undersøgelser, at Parlamentet mener, at der er forhold, der må betragtes som en klar fare for en grov overtrædelse af europæiske værdier, der er forankret i traktaterne, uden at det har gjort sig den ulejlighed at aflægge landet et besøg.

Med udarbejdelsen af udtalelser i andre parlamentsudvalg bliver flere medlemmer af Europa-Parlamentet inddraget, det bliver tydeligt, at der er tale om et delt ansvar, og der sikres en mere inklusiv proces. Ordføreren takker derfor hjerteligt de udvalg, der bidrager til den endelige betænkning.

Alle betragtningerne bygger på udtalelser fra tredjepartsaktører, ofte organer under Europarådet, FN, OSCE, og i nogle tilfælde på domme, der er afsagt af nationale og internationale domstole. Selv om ordføreren er disse institutioner taknemmelig, viser det EU's utilstrækkelighed i henseende til forskning, analyse og offentliggørelse af dokumentation vedrørende situationen for demokratiet, retsstaten og respekten for grundlæggende rettigheder i medlemsstaterne. Ordføreren ønsker derfor at gentage Parlamentets opfordring til Kommissionen om snarest muligt at oprette en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder og anvende dem.

Institutionelle konstruktioner kan dog aldrig opnå succes, hvis der mangler politisk vilje. Den Europæiske Union er et projekt baseret på fælles værdier og solidaritet. Europas historie har været voldelig, og individets rettigheder er ofte blevet tilsidesat af hensyn til det såkaldte fælles bedste. Vi befinder os 73 år efter afslutningen af Anden Verdenskrig og 29 år efter Berlinmurens fald. Begge erfaringer står præget i vores kollektive hukommelse.

Det er denne forståelse af fortiden, som har inspireret til præamblen i traktaten om Den Europæiske Union: Vi har ladet os "inspirere af Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv, der er grundlaget for udviklingen af de universelle værdier: det enkelte menneskes ukrænkelige og umistelige rettigheder samt frihed, demokrati, lighed og retsstaten, erindrer om den historiske betydning af at bringe det europæiske kontinents deling til ophør og om behovet for at tilvejebringe et solidt grundlag for opbygningen af fremtidens Europa, bekræfter den betydning, de tillægger principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne samt de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet".

Ansvarlige ledere tager hensyn til denne kulturarv og handler i overensstemmelse hermed. Nære venner viger ikke tilbage fra at fortælle hinanden den ubehagelige sandhed.

På grundlag af den fremgangsmåde, som er skitseret ovenfor, finder ordføreren det nødvendigt at anmode Rådet om at foreslå passende foranstaltninger til at genskabe et inklusivt demokrati, retsstaten og respekten for de grundlæggende rettigheder i Ungarn.


BILAG: LISTE OVER ENHEDER OG PERSONER, SOM ORDFØREREN HAR MODTAGET INPUT FRA

Den følgende liste udarbejdes på frivillig basis og udelukkende på ordførerens ansvar. Ordføreren har modtaget input fra følgende foretagender eller personer som led i udarbejdelsen af betænkningen inden vedtagelsen i udvalget:

Enhed og/eller person

Amnesty International

ANKH

atlatszo.hu

A Varos Mindinskie

Center for Fundamental Rights

Det Centraleuropæiske Universitet

Civil Liberties Union for Europe

Europarådet, Menneskerettighedskommissærens Kontor

Europarådets generalsekretær

Europarådet, generalsekretærens særlige repræsentant om migration og flygtninge

Europarådets Venedigkommission

Europarådets Lanzarotekomité

Juridisk fakultet, ELTE

Europa-Kommissionen

Det Europæiske Universitetsinstitut, School of Transnational Governance

FIDH – Det Internationale Menneskerettighedsforbund

Freedom House

Agenturet for Grundlæggende Rettigheder

Háttér Society

Den overordentlige og befuldmægtigede ambassadør ved Ungarns faste repræsentation ved EU

Ungarns udenrigsminister

Ungarns statssekretær for parlamentariske anliggender

Ungarske embedsmænd ved Röszke Transit Zone

Hungarian Civil Liberties Union

Den Ungarske Helsinki-Komité

Idetartozunk Egyesület

K-monitor

Menedek

Mertek Media Monitor

Universitetet i Middlesex

MigSzol – solidaritetsgruppe for migranter i Ungarn

MUOSZ – det ungarske journalistforbund

Nepszabadsag

OLAF – Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig

Open Society European Policy Institute

Political Capital Institute

Princeton University

Journalister uden Grænser

Kontoret for romainitiativer ved Open Society Institute

Programmet "Roma Lightbringers"

Netværk af romamæglere

Roma Press Centre

RTL Group

Transparency International

Transvanilla – forening af transkønnede

UNHCR

Universitetet i Pécs

444.HU


MINDRETALSUDTALELSE

jf. forretningsordenes artikel 52a, stk. 4

Marek Jurek, Beata Gosiewska, Mylène Troszczynski, Auke Zijlstra, Barbara Kappel

Forslaget om at udløse traktatens artikel 7 mod Ungarn sigter direkte mod at splitte Den Europæiske Union og uddybe krisen. Politiske meningsforskelle bør være genstand for dialog og ikke sanktioner. Hvis man bryder med dette princip, handler man i strid med samarbejdet mellem vores lande.

Men frem for alt savner dette forslag en faktuel begrundelse. I mange tilfælde er der tale om direkte angreb på demokratiske procedurer som f.eks. forfatningsændringer og offentlige høringer. Der rettes beskyldninger mod Ungarns forsøg på at løse nogle sociale problemer – bl.a. integration af romamindretallet – som findes i mange europæiske lande, og som Ungarn synes at klare bedre end andre.

I beslutningen ses der helt bort fra den grundlæggende årsag til de ungarske myndigheders politik: Det er nødvendigt med en grundig revision af samfundet for at få fjernet virkningerne af næsten et halvt århundrede under sovjetisk dominans og kollaborerende totalitære regimer. Det hævdes ikke i beslutningen, at denne opgave gennemføres på ukorrekt eller urimelig vis, men behovet for en sådan proces overses fuldstændigt. I den forstand udviser beslutningen ingen respekt for det ungarske samfund og motiverne bag landets demokratiske beslutninger.

Betænkningen bygger på den præmis, at Ungarn ikke har ret til at træffe beslutninger, som andre EU-lande har truffet. Denne præmis blev udtrykkeligt slået fast i forbindelse med udarbejdelsen af betænkningen ("vi vil ikke sammenligne de ungarske love med lovgivningen i andre europæiske lande"). Af alle disse årsager anser vi beslutningsforslaget, og især dets hovedkonklusion, for at være yderst skadelig.


UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget (26.4.2018)

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om situationen i Ungarn (jf. Europa-Parlamentets beslutning af 17. maj 2017)

(2017/2131(INL))

Ordfører for udtalelse: Ingeborg Gräßle

(Initiativ – forretningsordenens artikel 45)

FORSLAG

Budgetkontroludvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–  der henviser til artikel 325, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til undersøgelsen om konkurrencens intensitet, korruptionsrisici og prisforvridninger i ungarske offentlige udbudsprocedurer – 2009-2016, som er udarbejdet af Corruption Research Center Budapest,

–  der henviser til analysen af brugen og effekten af EU-midler i Ungarn i programmeringsperioden 2007-2013, som er bestilt af den ungarske premierministers kontor og udarbejdet af KPMG Tanácsadó Ltd. og dets underleverandør GKI Gazdaságkutató Corp.,

–  der henviser til sine beslutninger af 17. maj 2017 og af 10. juni og 16. december 2015 om situationen i Ungarn(1), af 3. juli 2013 om situationen for grundlæggende rettigheder: sandarder og praksis i Ungarn(2) og af 16. februar 2012 om den seneste politiske udvikling i Ungarn(3),

–  der henviser til Transparency Internationals indeks for iagttaget korruption for årene 2006-2016,

–  der henviser til det globale indeks over konkurrenceevne for 2017-2018 fra Det Verdensøkonomiske Forum,

A.  der henviser til, at EU-midler beløber sig til 1,9-4,4 % af det ungarske BNP og tegner sig for over halvdelen af de offentlige investeringer;

B.  der henviser til, at der blev afsat 25,3 mia. EUR til Ungarn i perioden 2007-2013 og 25 mia. EUR i perioden 2014-2020 fra Samhørighedsfonden og strukturfondene;

C.  der henviser til, at betalingerne fra samhørighedspolitikkens fonde (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden og Den Europæiske Socialfond (ESF)) fra Unionen til Ungarn beløb sig til 30,15 mia. EUR mellem 2004 og 2017; der henviser til, at den finansielle korrektion, der følger af Unionens revision, pr. dags dato beløber sig til omkring 940 mio. EUR for EFRU, Samhørighedsfonden og ESF og forventes at nå op over 1 mia. EUR;

D.  der henviser til, at Unionens finansielle bidrag til deltagere i Ungarn beløber sig til 288,1 mio. EUR under det syvende rammeprogram og 174,9 mio. EUR under Horisont 2020;

E.  der henviser til, at Ungarn har en af de største absorptionsrater for midler fra Unionen blandt de medlemsstater, der er tiltrådt Unionen efter 2004;

F.  der henviser til, at Ungarns BNP er steget med 16,1 % mellem 2004 og 2016, hvilket kun er en smule over EU-gennemsnittet og betydeligt lavere end vækstraterne i de andre Visegradlande (Polen, Den Tjekkiske Republik og Slovakiet);

G.  der henviser til, at Ungarn siden 2008 er faldet 19 points tilbage i indekset for iagttaget korruption, hvilket gør det til en af medlemsstaterne med de ringeste resultater;

H.  der henviser til, at det verdensomspændende indeks for regeringsførelse for 2016 tydeliggør, at Ungarn har gjort tilbageskridt inden for effektiv regeringsførelse, retsstatsprincippet og kontrol med korruption;

I.  der henviser til, at Rådets henstilling af 11. juli 2017 om Ungarns nationale reformprogram for 2017 og med Rådets udtalelse om Ungarns konvergensprogram for 2017(4) fremhævede behovet for at forbedre gennemsigtighed i de offentlige finanser, for at styrke gennemsigtighed og konkurrence i offentlige udbud ved at gennemføre et omfattende og effektivt system til e-udbud og for at styrke rammerne for bekæmpelse af korruption; der henviser til, at der ifølge de landespecifikke henstillinger er gjort begrænsede fremskridt med hensyn til gennemsigtighed i de offentlige finanser med vedtagelsen af loven om offentlige udbud, men at vigtige tiltag blev forsinkede, navnlig inden for e-udbud, og at indikatorerne viser, at konkurrence og gennemsigtighed stadig er utilfredsstillende i offentlige udbud; der henviser til, at der ifølge de landespecifikke henstillinger ikke er konstateret nogen fremskridt med hensyn til forbedring af rammerne for korruptionsbekæmpelse, og at der ikke er planlagt nogen ændringer i det nationale program til bekæmpelse af korruption for at gøre det mere effektivt til bekæmpelse af korruption og anvendelse af afskrækkende sanktioner; der henviser til, at retsforfølgelsen af tilfælde af korruption på højt plan fortsat er undtagelsen ifølge de landespecifikke henstillinger;

J.  der henviser til, at antallet af undersøgelser, som Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har foretaget af Ungarn i perioden 2013-2016, ligger på 57 og dermed er det næsthøjeste i Unionen; der henviser til, at 80 % af undersøgelserne er blevet afsluttet med enten retlige henstillinger, finansielle henstillinger eller begge dele;

K.  der henviser til, at Ungarn var den medlemsstat, der havde den største sum af anvendte finansielle korrektioner i 2016, som beløb sig til i alt 211 mio. EUR;

L.  der henviser til, at de finansielle virkninger af OLAFs undersøgelser vedrørende Ungarn på områderne strukturfonde og landbrug for perioden 2013-2016 nåede op på 4,16 %, hvilket er det højeste i Unionen;

M.  der henviser til, at mindre end 10 % af de oplysninger, som OLAF modtog fra Ungarn i 2016, kom fra offentlige kilder;

N.  der henviser til, at de foranstaltninger, der er truffet af de ungarske nationale retlige myndigheder efter OLAFs henstillinger for 2009-2016, kun vedrørte 33 % af alle OLAFs henstillinger;

O.  der henviser til, at gennemsigtighedsindekset for offentlige udbud i Ungarn i perioden 2015-2016 forblev langt under 2009-2010-niveauet; der henviser til, at EU-finansierede udbud siden 2011 har været karakteriseret ved betydeligt lavere gennemsigtighedsindeksværdier for hvert år sammenlignet med ikke-EU-finansierede udbud; der henviser til, at den detaljerede analyse viser, at gennemsigtighedsniveauet lå betydeligt lavere i 2016 end i 2015;

P.  der henviser til, at den europæiske anklagemyndighed (EPPO) er blevet oprettet inden for rammene af et forstærket samarbejde mellem 21 medlemsstater, men at Ungarn besluttede ikke at deltage i oprettelsen af den;

Q.  der henviser til, at niveauet for direkte sociale tab i Ungarn skønnes at ligge meget højt med 15-24 % i total kontraktværdi i perioden 2009-2016, hvilket beløber sig til mindst mellem 6,5 og 10,6 mia. EUR;

R.  der henviser til, at et levende civilsamfund bør spille en afgørende rolle med hensyn til at fremme regeringernes gennemsigtighed og ansvarliggørelse for så vidt angår deres finanser og deres bekæmpelse af korruption;

1.  er af den opfattelse, at det nuværende korruptionsniveau, manglen på gennemsigtighed og ansvarlighed i de offentlige finanser samt ikkestøtteberettigede udgifter og fastsættelse af overpriser på de finansierede projekter påvirker EU-midler i Ungarn; mener, at dette kan udgøre en krænkelse af de værdier, der er nævnt i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), og berettiger til iværksættelse af proceduren i artikel 7, stk. 1, i TEU;

2.  minder om sin henstilling af 13. december 2017 til Rådet og Kommissionen på baggrund af undersøgelsen af hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse, hvori Parlamentet noterede sig, at Kommissionens overvågning af bekæmpelsen af korruption fremover skulle ske inden for rammerne af det europæiske semester; var af den opfattelse, at korruptionsbekæmpelse risikerede at blive overskygget af andre økonomiske og finansielle spørgsmål i den proces, og opfordrede Kommissionen til at foregå med et godt eksempel ved at genoptage udgivelsen af rapporten om bekæmpelse af korruption og forpligte sig til en meget mere troværdig og omfattende strategi for korruptionsbekæmpelse; påpeger, at bekæmpelse af korruption er et spørgsmål om samarbejde mellem politi og retsvæsen, som er et politikområde, hvor Europa-Parlamentet er medlovgiver og har fulde kontrolbeføjelser;

3.  minder om sin beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, hvori der specifikt opfordres til udarbejdelse af en årsberetning om demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder med landespecifikke henstillinger, herunder særlig fokus på korruption;

4.  kritiserer manglerne i de offentlige udbudspraksisser i Ungarn; bemærker med bekymring, at andelen af kontrakter, der er tildelt efter offentlige udbudsprocedurer, hvortil der kun blev modtaget et enkelt tilbud, fortsat ligger meget højt, på 36 %, i Ungarn i 2016, hvilket er den næsthøjeste andel i Unionen efter Polen og Kroatien (45 %)(5); mener, at dette viser, at der er stor risiko for korruption i ungarske offentlige udbudsprocedurer; er af den opfattelse, at Kommissionen er nødt til at indføre et effektivt overvågningsredskab for at undgå udbredelse af praksisser, der er i strid med ånden i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU(6), og for at sikre lovgivningsmæssig integration med henblik på at afhjælpe de svagheder, der er blevet afdækket indtil videre; udbeder sig oplysninger om de virksomheder, der optræder som eneste tilbudsgivere i Ungarn; kræver en undersøgelse af, hvorvidt udbuddene udformes med sigte på at øremærke kontrakter til bestemte virksomheder; opfordrer den ungarske regering til på sit websted at offentliggøre en årlig komplet liste over alle de kontrahenter, der har fået tildelt kontrakter til en værdi af mere end 15 000 EUR, og til på denne liste at anføre kontrahenternes navn og adresse, kontrakttypen og -emnet, kontraktens varighed, dens værdi, den procedure, der er fulgt, og den ansvarlige myndighed;

5.  beklager, at forvaltningens effektivitet i Ungarn er faldet siden 1996(7), og at det er en af medlemsstaterne i Unionen med den mindst effektive forvaltning; bemærker med bekymring, at alle ungarske regioner ligger et godt stykke under EU-gennemsnittet for så vidt angår kvaliteten af forvaltningspraksis; bemærker, at forvaltningens dårlige kvalitet i Ungarn(8) er til hinder for økonomisk udvikling og mindsker effekten af offentlige investeringer;

6.  bemærker, at de regionale resultater inden for innovation(9) i de ungarske regioner stadigvæk kun er beskedne; bemærker, at Ungarn endnu ikke har nået Europa 2020-målet om at investere 3 % af BNP i forskning og udvikling(10); opfordrer Ungarn til at fremme vækst og beskæftigelse og til at investere EU-midler i innovation;

7.  tilskynder Ungarn til at anvende EU-midlerne til at fortsætte med at modernisere landets økonomi og til at styrke dets støtte til SMV'er; understreger, at 30,24 % af Unionens finansielle bidrag i Ungarn under Horisont 2020 er til SMV'er, mens succesraten for ansøgende SMV'er ligger på 7,26 %, hvilket er lavere end succesraten for ansøgende SMV'er i EU-28; bemærker endvidere, at succesraten for alle ansøgninger faldt fra 20,3 % (RP7) til 10,8 % (Horisont 2020), hvilket bringer Ungarn på en 26. plads for så vidt angår Horisont 2020;

8.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at deltage i EPPO;

9.  understreger, at Ungarn har den højeste procentdel i Unionen af finansielle henstillinger fra OLAF vedrørende strukturfonde og landbrug i perioden 2013-2016; understreger, at den samlede finansielle virkning af OLAF-sagerne i Ungarn er fire gange større end de nationale undersøgelsers virkning; opfordrer Kommissionen og Ungarn til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at bekæmpe svig med hensyn til EU-midler;

10.  beklager dybt, at Kommissionen udsatte offentliggørelsen af rapporten om bekæmpelse af korruption; opfordrer indtrængende Kommissionen til at ændre sin beslutning og til at offentliggøre en sådan rapport regelmæssigt;

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

25.4.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

12

0

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Zigmantas Balčytis, Martina Dlabajová, Luke Ming Flanagan, Ingeborg Gräßle, Cătălin Sorin Ivan, Georgi Pirinski, Petri Sarvamaa, Marco Valli, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Richard Ashworth, Péter Niedermüller, Julia Pitera

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Andrea Bocskor, Tiemo Wölken

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

12

+

ALDE

Martina Dlabajová

GUE/NGL

Luke Ming Flanagan

PPE

Richard Ashworth, Ingeborg Gräßle, Julia Pitera, Petri Sarvamaa, Tomáš Zdechovský

S&D

Zigmantas Balčytis, Cătălin Sorin Ivan, Péter Niedermüller, Georgi Pirinski, Tiemo Wölken

0

-

 

 

2

0

EFDD

Marco Valli

PPE

Andrea Bocskor

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0216, EUT C 407 af 4.11.2016, s. 46, og EUT C 399 af 24.11.2017, s. 127.

(2)

EUT C 75 af 26.2.2016, s. 52.

(3)

EUT C 249 E af 30.8.2013, s. 27.

(4)

EUT C 261 af 9.8 2017, s. 71.

(5)

Public procurement – a study on administrative capacity in the EU, s. 101 ff.

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).

(7)

Se den syvende rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed. Der er markante forskelle i Europa, hvad angår kvaliteten af forvaltningspraksis, s. 137.

(8)

Se den syvende rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed, Kort 6 Det europæiske indeks for kvaliteten af forvaltningspraksis. 2017.

(9)

Se den syvende rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed, Kort 5 Regional resultattavle for innovation. 2017.

(10)

Se den syvende rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed, Kort 6 Det europæiske indeks for kvaliteten af forvaltningspraksis. 2017.


UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (17.5.2018)

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om situationen i Ungarn (jf. Europa-Parlamentets beslutning af 17. maj 2017)

(2017/2131(INL))

Ordfører for udtalelse: Petra Kammerevert

(Initiativ – forretningsordenens artikel 46)

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

Lov om ændring af den nationale lov om højere uddannelse

1.  anerkender, at det i mangel af fælles EU-standarder eller modeller inden for uddannelsesområdet tilkommer den ungarske regering at fastlægge og regelmæssigt revidere den mest passende lovramme for udenlandske universiteter inden for landets grænser og at forsøge at forbedre denne ramme, som det også fremgår af Venedigkommissionens konklusioner; understreger imidlertid, at Unionen i henhold til artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bidrager til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt at støtte og supplere disses indsats med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed; understreger endvidere, at den uddannelseslovgivning, der gennemføres af den ungarske regering, skal være fuldt forenelig med det indre markeds friheder og grundlæggende rettigheder;

2.  minder om, at Europarådets Parlamentariske Forsamling i april 2017 anmodede Venedigkommissionen om en udtalelse som følge af vedtagelsen af loven om ændring af den nationale lov om højere uddannelse i Ungarn, og at Venedigkommissionen i sine konklusioner anførte, at indførelsen af strammere regler, herunder strengere frister og alvorlige retlige konsekvenser for udenlandske universiteter, som allerede i mange år har været etableret i Ungarn og lovligt har drevet virksomhed der, er yderst problematisk set ud fra retsstatsprincippet og beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder;

3.  anerkender, at den ungarske regering har opfyldt nogle af kravene i Europa-Parlamentets beslutning af 17. maj 2017 om situationen i Ungarn, navnlig hvad angår suspenderingen af fristerne i loven om ændring af den nationale lov om højere uddannelse og iværksættelsen af drøftelser med den myndighed i USA, som er kompetent med hensyn til Det Centraleuropæiske Universitet; beklager imidlertid, at aftalen mellem den ungarske regering og regeringen i det land, hvori Det Centraleuropæiske Universitet har sit sæde, som har været klar siden sidste år, stadig ikke er blevet undertegnet af den ungarske premierminister; beklager endvidere, at den ungarske regering ikke har trukket loven om ændring af den nationale lov om højere uddannelse tilbage;

4.   konstaterer desuden, at suspendering af fristerne på lang sigt ikke er egnet til at skabe planlægningsmæssig sikkerhed for universiteterne, deres undervisere og de studerende; glæder sig i denne forbindelse over, at de ungarske myndigheder besøgte staten New York i USA den 13. april 2018 med henblik på at rydde den ungarske regerings resterende forbehold over for Det Centraleuropæiske Universitet af vejen; beklager imidlertid, at samarbejdsaftalen mellem den ungarske regering og regeringen i det land, hvori Det Centraleuropæiske Universitet har sit sæde, stadig ikke er underskrevet og ratificeret, selv om de ungarske myndigheder under besøget meddelte, at Det Centraleuropæiske Universitet nu ville opfylde kravene i Lex CEU; opfordrer derfor den ungarske regering til at hæve sin blokade og gå videre med indgåelsen af samarbejdsaftalen om Det Centraleuropæiske Universitet, som allerede er færdigforhandlet med staten New York, således at universitetet kan varetage sine aktiviteter i fuldt omfang;

5.  beklager, at retstvisten mellem Kommissionen og den ungarske regering om loven om ændring af den nationale lov om højere uddannelse stadig ikke er blevet bilagt, hvorfor Kommissionen har anlagt sag ved Den Europæiske Unions Domstol; understreger, at Ungarn har ret til at have sine egne uddannelseslove, men at de ikke må være i strid med frihedsrettighederne i det indre marked, navnlig retten til fri udveksling af tjenesteydelser og etableringsfriheden samt retten til akademisk frihed, retten til uddannelse og retten til fri erhvervsudøvelse, som er forankrede i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

Segregering af romabørn

6.  udtrykker bekymring over, at mange former for daglig forskelsbehandling generelt og segregeringen af romabørn i uddannelsessystemet i særdeleshed fortsat er et strukturelt og dybt rodfæstet fænomen i Ungarn og andre europæiske lande, som bidrager til den sociale udstødelse af romaerne og mindsker deres muligheder for at blive integreret i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed; minder om, at spørgsmålet om segregering af romaer har været genstand for adskillige henstillinger fra Kommissionen og opfordrer derfor den ungarske regering til at følge disse henstillinger og gennemføre effektive foranstaltninger;

Mediepolitik

7.  er af den opfattelse, at Kommissionen, da den var i gang med at gennemgå medielovgivningen fra 2010, ikke var grundig nok og ikke tog hensyn til de værdier, der er fastsat i artikel 2 i TEUF; minder om, at Venedigkommissionen i juni 2015 offentliggjorde en udtalelse om medielovgivningen i Ungarn, hvor den udtalte, at det er nødvendigt med en revision af flere områder af den, hvis de ungarske myndigheder ønsker ikke blot at forbedre situationen for mediefriheden i landet, men også at ændre offentlighedens opfattelse af mediefrihed;

8.  mener, at medieloven af 2010 med dens utilstrækkelige krydsejerskabsregler har resulteret i et forvredet og uafbalanceret mediemarked; understreger, at det ungarske marked er blevet mere koncentreret, at masser af uafhængige lokale stationer er forsvundet, og at det tidligere blomstrende segment af lokalradioer også har tabt terræn; mener, at det er nødvendigt at styrke gennemsigtigheden i medieejerskabsforholdene, især hvis et medieforetagende har modtaget offentlige midler;

9.  er af den opfattelse, at medierådet (hvis medlemmer siden 2010 kun har kunnet blive delegeret af det regerende parti) aktivt har bidraget til omstruktureringen af radiomarkedet for at imødekomme de fremherskende politiske behov; er bestyrtet over, at medierådet ikke engang har kunnet garantere blot et minimumsniveau af balance i medierne;

10.  understreger, at de statslige reklameudgifter i uforholdsmæssig høj grad begunstiger visse medieforetagender frem for andre; påpeger, at de statslige udgifter var højere i 2017 end nogensinde før, og at de statslige reklamer typisk tildeles medier, der er loyale over for regeringen, som overvejende er kontrolleret af oligarker;

11.  minder om, at det ungarske parlamentet i maj 2017 vedtog en lov, hvorved landets reklameafgift blev forhøjet fra 5,3 % til 7,5 %, hvilket giver anledning til bekymring over et eventuelt pres på de tilbageværende uafhængige medier i landet; er bekymret over, at det kun er tilladt for politiske partier at reklamere i offentlige og private medier, hvis det er gratis, hvilket har givet anledning til bekymringer med hensyn til begrænsning af adgangen til oplysninger, eftersom private medier måske ikke er villige til at sende gratis reklame; mener, at det er nødvendigt at sikre, at offentlige reklameaftaler indgås med alle medier på en retfærdig og gennemsigtig måde;

12.  understreger, at det såkaldte offentlige medieselskab (MTVA), som omfatter alle offentlige radio- og TV-stationer, ukritisk formidler regeringens budskaber, og at det navnlig løbende gengiver regeringens flygtningefjendtlige kampagner og Stop-Soros-kampagner; understreger, at den offentlige TV-station M1, der er en 24-timers nyhedskanal, giver flere muligheder end tidligere for propaganda og udsendelse af budskaber fra regeringen;

13.  påpeger, at det offentlige radio- og TV-selskab ikke opfylder kravene om gennemsigtighed, ikke offentliggør oplysninger, der gør det muligt at spore anvendelsen af offentlige midler, og at det i modsætning til mange europæiske offentlige radio-/TV-selskaber ikke udarbejder en årsberetning, og at det heller ikke vides, hvordan det definerer og varetager public service-ansvaret;

14.   minder om, at mediefrihed og mediepluralisme er grundlæggende rettigheder, der er fastsat i artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og udgør et væsentligt grundlag for et demokratisk samfund; opfordrer derfor indtrængende den ungarske regering til at garantere mediefrihed og pluralisme, der er centrale værdier i Den Europæiske Union;

15.  fremhæver under henvisning til demokratiindekset for 2017, som for nyligt blev offentliggjort af Economist Intelligence Unit, og til det af Journalister uden Grænser udarbejdede 2018-indeks for pressefrihed, "World Press Freedom Index", at mediefrihed og pluralisme på grund af statslig indblanding og kontrol har været en kilde til alvorlig bekymring i Ungarn i de seneste år; udtrykker i denne forbindelse sin bekymring over salget og den efterfølgende lukning af Népszabadság, et af de ældste og mest prestigefyldte dagblade i Ungarn;

16.  understreger, at journalister fra uafhængige medier ofte støder på alvorlige hindringer i udførelsen af deres arbejde, at medieforetagender regelmæssigt formenes adgang til parlamentsbygningen, og at den plads, der er til rådighed for journalister til at stille spørgsmål til og interviewe politikere, er begrænset; 

17.  er bekymret over, at den ungarske regering, efter at Ungarns sidste uafhængige regionale aviser er blevet overtaget af oligarker tæt på regeringen, for nylig har udvidet sin kontrol over medierne endnu mere, hvorved mediekoncentrationen i Ungarn ifølge Journalister Uden Grænser har nået et hidtil uset og "grotesk" niveau; mener, at det er nødvendigt at styrke gennemsigtigheden i medieejerskabsforholdene, især hvis ejeren er blevet tildelt offentlige kontrakter;

18.  beklager, at nyhedswebstedet 888.hu, som er tæt på regeringen, for kort tid siden har offentliggjort en sortliste over journalister, som arbejder for udenlandske medier og betegnes som "Soros' udenlandske propagandamagere", og påpeger, at dette er en klar krænkelse af princippet om mediefrihed;

Ikkestatslige organisationer

19.   er dybt bekymret over den stadig mere begrænsede plads for civilsamfundsorganisationer i Ungarn; beklager i denne forbindelse den ungarske regerings forsøg på at kontrollere NGO'er og på at begrænse deres muligheder for at udføre deres legitime arbejde, navnlig gennem NGO-loven og den lov, der skal lægge Soros hindringer i vejen;

20.   påpeger, at NGO-loven, som omhandler udenlandsk finansierede NGO'er, uretmæssigt griber ind i grundlæggende rettigheder, der er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til foreningsfrihed, og indfører uberettigede og uforholdsmæssige restriktioner for kapitalens frie bevægelighed, og udtrykker bekymring for respekten for retten til beskyttelse af privatlivet og af personoplysninger; understreger, at Kommissionen derfor var nødt til at anlægge sag ved Den Europæiske Unions Domstol vedrørende NGO-loven; beklager dybt, at den ungarske regering til trods for den verserende sag ved Domstolen om NGO-loven i februar 2018 indførte en anden lov, den såkaldte "Lex Stop Soros", der har til formål at begrænse foreningsfriheden og NGO'ernes arbejde yderligere; beklager i denne forbindelse, at den ungarske regering agter at tvangslukke alle Soros-støttede NGO'er og kræve, at NGO'er skal have en statslig tilladelse for at arbejde på migrationsområdet; er dybt bekymret for, at de foreslåede love vil kunne tjene som en model i Unionen, som vil undergrave det værdifulde arbejde, der udføres af civilsamfundsorganisationer, der kæmper for respekt for menneskerettighederne, en fare, som EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder har fremhævet for nylig; henleder desuden opmærksomheden på, at det regerende parti har opbygget et netværk af statsligt organiserede NGO'er, der støttes af offentlige midler, og hvis hovedaktivitet er at udbrede regeringens budskaber og afholde demonstrationer til støtte for regeringen;

Generelt

21.  mener, at situationen inden for videregående uddannelse og uddannelsessituationen for romaer, mediefrihed og pluralisme samt situationen for NGO'er i Ungarn udgør en klar fare for en grov overtrædelse af de værdier, der er nævnt i artikel 2 i TEU; opfordrer derfor Kommissionen til fortsat at anvende alle tilgængelige midler i traktaterne; 22.  mener i denne forbindelse, at det er berettiget at indlede proceduren i artikel 7 I TEU for at forsvare EU's fælles værdier og retsstatsprincippet;

23.  opfordrer Kommissionen til fortsat nøje at overvåge både den igangværende lovgivningsproces, og i hvilket omfang forslagene overtræder EU-retten, herunder de grundlæggende rettigheder, og til straks at gøre evalueringen heraf offentligt tilgængelig;

24.  opfordrer OSCE/ODIHR til at indlede et opfølgende forløb som led i valgobservationsmissionens aktiviteter, når resultatet af parlamentsvalget i Ungarn foreligger, og til nøje at overvåge krænkelser af ytringsfriheden og misbrug af forvaltningsressourcer;

25.  anmoder Kommissionen om at forhøje midlerne til uafhængige projekter inden for mediefrihed og pluralisme, f.eks. Observatoriet for Mediepluralisme, der kortlægger krænkelser af mediefriheden og støtter truede journalister.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

16.5.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

13

4

8

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Isabella Adinolfi, Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Nikolaos Chountis, Silvia Costa, Damian Drăghici, Jill Evans, María Teresa Giménez Barbat, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Svetoslav Hristov Malinov, Curzio Maltese, Luigi Morgano, John Procter, Michaela Šojdrová, Helga Trüpel, Sabine Verheyen, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta, Theodoros Zagorakis, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Algirdas Saudargas

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

António Marinho e Pinto

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

13

+

ALDE

María Teresa Giménez Barbat, António Marinho e Pinto

GUE/NGL

Nikolaos Chountis, Curzio Maltese

S&D

Silvia Costa, Damian Drăghici, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Krystyna Łybacka, Luigi Morgano, Julie Ward

Verts/ALE

Jill Evans, Helga Trüpel

4

-

ENF

Dominique Bilde

PPE

Andrea Bocskor, Michaela Šojdrová, Milan Zver

8

0

ECR

John Procter

EFDD

Isabella Adinolfi

PPE

Svetoslav Hristov Malinov, Algirdas Saudargas, Sabine Verheyen, Bogdan Brunon Wenta, Theodoros Zagorakis, Bogdan Andrzej Zdrojewski

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (26.3.2018)

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om situationen i Ungarn (jf. Europa-Parlamentets beslutning af 17. maj 2017)

(2017/2131(INL))

Ordfører for udtalelse: Maite Pagazaurtundúa Ruiz

(Initiativ – forretningsordenens artikel 45)

FORSLAG

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at Den Europæiske Unions grundlæggende værdier omfatter respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal (artikel 2 i TEU), og til, at disse værdier er universelle og fælles for medlemsstaterne;

B.  bemærker, at fri deltagelse i et fuldt udviklet civilsamfund er et centralt element i en demokratisk beslutningsproces;

C.  bemærker, at EU-lovgivningen er produktet af kollektiv beslutningstagning, hvor alle medlemsstater deltager;

D.  minder om, at enhver person, der er statsborger i en medlemsstat, har unionsborgerskab i henhold til artikel 9 i TEU og artikel 20 i TEUF; der henviser til, at unionsborgerskab er et supplement til det nationale statsborgerskab og ikke træder i stedet for dette;

E.  der henviser til, at Udvalget om Konstitutionelle Anliggender besøgte Ungarn i november 2016;

1.  understreger kraftigt, at alle medlemsstaterne skal dele og overholde de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, eftersom de udgør Den Europæiske Unions centrale værdigrundlag;

2.  minder om, at indholdet af artikel 2 i TEU afspejler bindende og veletablerede principper i folkeretten, som er godkendt af alle medlemsstaterne; understreger derfor, at fuldstændig overholdelse, beskyttelse og fremme af retsstaten, demokratiet og menneskerettighederne udgør et fælles ansvar og en forpligtelse, der følger alene af at tilhøre det internationale samfund;

3.  minder om, at kandidatlandene i henhold til artikel 49 i TEU skal påvise, at de opfylder Københavnskriterierne, for at blive medlemmer af Den Europæiske Union, og at Kommissionen har pligt til at kræve fuld overholdelse af dem; understreger, at medlemsstaterne, når de er blevet en del af Unionen, har en tilsvarende forpligtelse til at respektere og beskytte princippet om retsstaten og dets grundlæggende elementer, og at Unionens princip om gensidig tillid, der er forankret i EU-retten, ikke fritager dem fra at evaluere de øvrige medlemsstaters overholdelse af EU-retten og navnlig af de grundlæggende rettigheder, der anerkendes af EU-retten;

4.  minder om, at disse værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, er beskyttet af den procedure, der er fastlagt i artikel 7 i TEU; er imidlertid af den opfattelse, at Unionen bør være udstyret med en supplerende og mere struktureret ramme for at overvåge og vurdere overholdelsen og fremme af de principper, der er fastsat i artikel 2 i TEU;

5.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at gøre fuld brug af ekspertisen i Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (Agenturet for Grundlæggende Rettigheder) i overvågningen af situationen for de grundlæggende rettigheder i Unionen ved at foreslå en revision af forordningen om oprettelse af Agenturet for Grundlæggende Rettigheder med henblik på at tildele det bredere og mere uafhængige beføjelser samt sikre det flere menneskelige og finansielle ressourcer;

6.  minder om, at Venedigkommissionen definerer de væsentlige karakteristika ved retsstaten som lovlighed, retssikkerhed og forbud mod vilkårlighed, adgang til domstolsprøvelse, respekt for menneskerettighederne, ikke-forskelsbehandling og lighed for loven; deler de betænkeligheder, som Venedigkommissionen har givet udtryk for i sine udtalelser om ungarsk lovgivning siden 2011, herunder udtalelser om grundloven og ændringsforslag hertil; gentager, at Venedigkommissionen allerede i sin udtalelse om den fjerde og mest aktuelle ændring af Ungarns grundlov den 17. juni 2013 konkluderede, at de foranstaltninger, der er truffet, udgør en trussel for det forfatningssikrede retssystem og for de grundlæggende princippers forrang i Ungarns grundlov; minder om, at Ungarn har anerkendt Venedigkommissionen siden landets tiltrædelse af Europarådet i 1990;

7.  påpeger, at Venedigkommissionen i sin udtalelse om lov XXV af 4. april 2017 om ændring af Lov CCIV af 2011 om de nationale videregående uddannelsessystemer udtalte, at loven forekommer meget problematisk set ud fra retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, principper og garantier til udenlandske universiteter, som allerede er etableret i Ungarn og lovligt har drevet virksomhed der i mange år; minder desuden om, at Kommissionen har besluttet at indbringe Ungarn for Den Europæiske Unions Domstol med den begrundelse, at dens lov om de nationale videregående uddannelsessystemer som ændret den 4. april 2017 i uforholdsmæssig grad begrænser universiteter i og uden for EU i deres aktiviteter og skal bringes i overensstemmelse med EU-retten;

8.  gentager sin dybe bekymring over den seneste udvikling i Ungarn, som truer retsstatsprincipperne og hindrer anvendelsen af de principper, der er fastlagt 2 i TEU, herunder bl.a. dem, der berører landets forfatningsmæssige system, domstolenes og andres institutioners uafhængighed og den systematiske fjernelse af kontrolmekanismer, ytringsfrihed, pressefrihed, akademisk frihed, menneskerettighederne for migranter, asylansøgere og flygtninge, forsamlings- og foreningsfrihed, retten til ligebehandling, sociale rettigheder, beskyttelse af civilsamfundsorganisationer og rettigheder for personer, der tilhører mindretal, herunder romaer, jøder og LGBTI-personer;

9.  bemærker, at begrebet borgerskab i sig selv indeholder en klar politisk vilje til at respektere ligestilling mellem borgerne; understreger, at de værdier og principper, som Unionen er baseret på, definerer en ramme, som alle europæiske borgere kan identificere sig med, uanset politiske eller kulturelle forskelle, og som er knyttet til den nationale identitet; er bekymret over ungarske embedsmænds offentlige anvendelse af nationalistiske overvejelser, der er baseret på eksklusive identiteter;

10.  bemærker, at Venedigkommissionen understregede, at begrænsningen af den ungarske forfatningsdomstols rolle medfører en risiko for, at magtens tredeling, beskyttelsen af menneskerettighederne og retsstatsprincippet påvirkes i negativ retning; er navnlig bekymret over genindførelsen på det forfatningsmæssige niveau af bestemmelser, der bør falde ind under almindelig lovgivning, og som allerede er fundet forfatningsstridige, med det formål at undgå forfatningsmæssig revision; anbefaler, at det nationale domstolsråds funktion og beføjelser vurderes for at sikre, at det kan opfylde sin rolle som Ungarns uafhængige organ for retsvæsenets selvstyre, og opfordrer til, at forfatningsdomstolens kompetence genoprettes fuldt ud;

11.  er bekymret over den svindende plads til civilsamfundsorganisationer og forsøgene på at kontrollere NGO'er og begrænse deres muligheder for at udføre deres legitime arbejde, som f.eks. vedtagelsen af den såkaldte "Stop Soros"-lovpakke; minder om, at Venedigkommissionen i sin udtalelse om udkastet til lov om gennemsigtighed for organisationer, der modtager støtte fra udlandet (vedtaget den 17. juni 2017) udtalte, at en sådan lovgivning ville medføre en uforholdsmæssig og unødvendig indgriben i forenings- og ytringsfriheden, retten til privatlivets fred og forbuddet mod forskelsbehandling;

12.  beklager dybt den fjendtlige og vildledende retorik, der til tider anvendes af de ungarske institutioner med henvisning til Den Europæiske Union og myndighedernes bevidste valg om at vedtage lovgivning, der er direkte i strid med Unionens værdier; minder om de mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 1 og 2, i TEU, og som Ungarn accepterede at opfylde, da landet tiltrådte Unionen i 2004; minder om, at tiltrædelse af Den Europæiske Union var en frivillig handling baseret på national suverænitet med en bred konsensus i hele det ungarske politiske spektrum;

13.  understreger, at traktatbrudsproceduren har vist sig at have sine begrænsninger i håndteringen af systematiske krænkelser af EU's værdier på grund af dens hovedfokus på tekniske aspekter, som gør det muligt for regeringer at foreslå formelle afhjælpende foranstaltninger, samtidig med at de lader lovgivningen, der krænker EU-lovgivningen, forblive i kraft; mener, at der for Kommissionen i tilfælde af overtrædelse af princippet om loyalt samarbejde, der er nedfældet i artikel 4 i TEU, ikke er noget retligt til hinder for, at den på grundlag af overtrædelsessager identificerer et mønster, der udgør en overtrædelse af artikel 2 i TEU;

14.  mener, at hvis der er fastslået en alvorlig og vedvarende krænkelse af retsstatsprincippet i en medlemsstat, bør Kommissionen udnytte alle de redskaber, den har til sin rådighed for at forsvare de grundlæggende værdier, som Unionen bygger på, herunder aktivering af artikel 7 i TEU; minder om, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(1) opfordrede Kommissionen til senest i september 2017 at fremlægge forslag til indgåelse af en EU-pagt for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder; beklager, at dette forslag endnu ikke er fremsat, og understreger, at der er et presserende behov for at oprette en effektiv mekanisme til at beskytte EU's grundlæggende værdier, da der er en uoverensstemmelse mellem de forpligtelser, der påhviler kandidatlande i henhold til Københavnskriterierne, og anvendelsen af disse kriterier i medlemsstaterne efter tiltrædelse af Unionen; understreger, at en passende reaktion på overtrædelse af EU's grundlæggende værdier kræver en kombination af passende retlige instrumenter og politiske vilje;

15.  mener, at den nuværende situation i Ungarn udgør en klar fare for en grov krænkelse af de værdier, der er nævnt i artikel 2 i TEU, og berettiger til iværksættelsen af proceduren i artikel 7, stk. 1, i TEU.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

21.3.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

15

4

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Gerolf Annemans, Michał Boni, Mercedes Bresso, Elmar Brok, Fabio Massimo Castaldo, Pascal Durand, Esteban González Pons, Danuta Maria Hübner, Alain Lamassoure, Jo Leinen, Morten Messerschmidt, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Markus Pieper, Paulo Rangel, Helmut Scholz, György Schöpflin, Pedro Silva Pereira, Barbara Spinelli, Claudia Țapardel, Kazimierz Michał Ujazdowski

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Max Andersson, Pervenche Berès, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Jérôme Lavrilleux, Cristian Dan Preda, Jasenko Selimovic, Rainer Wieland

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

15

+

ALDE

Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Jasenko Selimovic

EFDD

Fabio Massimo Castaldo

GUE/NGL

Helmut Scholz, Barbara Spinelli

PPE

Michał Boni, Danuta Maria Hübner

S&D

Pervenche Berès, Mercedes Bresso, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Jo Leinen, Pedro Silva Pereira, Claudia Țapardel

VERTS/ALE

Max Andersson, Pascal Durand

4

-

ECR

Morten Messerschmidt, Kazimierz Michał Ujazdowski

ENF

Gerolf Annemans

PPE

György Schöpflin

5

0

PPE

Elmar Brok, Esteban González Pons, Alain Lamassoure, Markus Pieper, Paulo Rangel

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0409.


UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (17.5.2018)

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om situationen i Ungarn (jf. Europa-Parlamentets beslutning af 17. maj 2017)

(2017/2131(INL))

Ordfører for udtalelse: Maria Noichl

(Initiativ – forretningsordenens artikel 45)

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–  der henviser til rapporten af 27. maj 2016 fra FN’s arbejdsgruppe om spørgsmålet om diskrimination mod kvinder i lovgivningen og i praksis(1),

–  der henviser til Kommissionens begrundede udtalelser af 27. april 2017 vedrørende EU-lovgivningen om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (direktiv om ligebehandling, direktiv 2006/54/EF) samt direktivet om barselsorlov (Rådets direktiv 92/85/EØF),

A.  der henviser til, at artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter, at ligestilling mellem kvinder og mænd er et grundlæggende princip i Unionen, hvorfor det også skal være et centralt spørgsmål for alle medlemsstater;

B.  der henviser til, at Den Europæiske Union bygger på værdierne respekt for retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder ligestilling mellem kvinder og mænd og rettigheder for personer, der tilhører mindretal, og at disse værdier er universelle og fælles for medlemsstaterne (artikel 2 i TEU);

C.  der henviser til, at Ungarn med 50,8 point ligger næstsidst i den europæiske sammenligning af kønsligestillingsindekset 2017 fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder og desuden er gået 1,6 point tilbage siden 2010;

D.  der henviser til, at det er berettiget at forvente, at ikkestatslige organisationer har en gennemsigtig finansiel baggrund;

E.  der henviser til, at Ungarn er blevet stærkt kritiseret af flere internationale menneskerettighedsorganisationer for at have begrænset menneskerettighederne og indført restriktioner på civilsamfundets funktion, herunder kvinderettighedsorganisationer; der henviser til, at de restriktive bestemmelser og politikker, der er blevet indført som beskrevet nedenfor, har udgjort en betydelig hindring for de kvinderettighedsorganisationer, der leverer særlige serviceydelser til ofre for kønsbaseret vold og vold i hjemmet, og bragt dem i fare for at blive udelukket fra skattefordele og andre fordele;

F.  der henviser til, at Ungarn er blandt de lande, hvorfra der stammer flest ofre for menneskehandel inden for EU;

G.  der henviser til, at udgifter til moderne prævention – til trods for Ungarns stærke nationale sundhedssystem og offentlige sygesikringsordning og trods flere henstillinger fra FN's traktatovervågende organer – er fuldstændig udelukket fra Ungarns sundhedssystem, som ikke tilbyder godtgørelse for nogen metoder til svangerskabsforebyggelse, hvilket skaber en hindring for moderne familieplanlægning, og Ungarn er en af de få medlemsstater, der kræver en recept for nødprævention eller "fortrydelsespillen", hvilket strider imod Kommissionens henstilling fra 2015 om, at nødprævention skulle stilles til rådighed som håndkøb; der henviser til, at papirløse kvindelige migranter ikke kan at få adgang til sundhedspleje ud over akut lægehjælp, hvilket også forhindrer dem i at opnå svangerskabsrådgivning; der henviser til, FN's Komité for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder (CEDAW) med bekymring har opfordret regeringen til at sikre adgang til sikker abort for kvinder uden at kræve obligatorisk rådgivning og en medicinsk unødvendig ventetid, men at disse krav stadig opretholdes, og at medicinsk abort endnu ikke er tilgængelig, hvilket komplicerer og er stigmatiserende for kvinders adgang til disse sundhedsydelser;

H.  der henviser til, at den ungarske forfatnings definitionen af familie som "ægteskab og partner-børn-forhold" er forældet og baseret på konservative overbevisninger; der henviser til, at ægteskab mellem personer af samme køn er forbudt; der henviser til, at næsten 70 % af respondenterne i Agenturet for Grundlæggende Rettigheders LGBT-undersøgelse 2014 angav, at de undgår visse steder af frygt for at blive chikaneret eller overfaldet, fordi de er en LGBTI-person;

I.  der henviser til, at 30 ud af de 47 medlemmer af Europarådet indtil nu har ratificeret Istanbulkonventionen, og at yderligere 15 medlemmer, herunder Ungarn, har undertegnet konventionen, men endnu ikke ratificeret den; der henviser til, at der ikke er sket nogen fremskridt i ratificeringsprocessen i Ungarn siden februar 2017; der henviser til, at der i 2013 blev indført lovgivning, som gør kriminaliserer vold i hjemmet, men at gennemførelsen af den er problematisk, og definitionen af vold i hjemmet omfatter ikke seksuel vold; der endvidere henviser til, at Ungarn ikke har en holistisk strategi eller handlingsplan om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder; der henviser til, at de seneste undersøgelser foretaget af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) viser dokumentation for omfattende kønsrelateret vold: ifølge data fra 2015 fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder har 27,7 % af kvinderne i Ungarn oplevet fysisk vold, seksuel vold eller begge dele siden 15-års alderen, og mindst 50 kvinder slås hvert år ihjel af deres slægtninge eller partnere, og hundredetusinder af kvinder mishandles regelmæssigt inden for familien; der henviser til, at kvinderettighedsorganisationer oplyser, at gerningsmanden i 95 % af voldstilfældene er en mand og ofret en kvinde eller en pige, og at mange kvinder tøver med at anmelde mishandlingen, fordi de bliver fjendtligt modtaget på politistationerne og ved domstolene; der henviser til, at det retshåndhævende personale og dommerstanden i vid udstrækning er ineffektive med hensyn til at finde og retsforfølge gerningsmændene, hvilket yderligere afskrækker ofre for vold fra at anmelde volden og skaber mistillid til myndighederne; der henviser til, at der fra både myndighedernes side og i sociale kredse er tradition for at tillægge ofret skylden;

J.  der henviser til, at Ungarn i CEDAW's afsluttende bemærkninger fra 2013 blandt andet blev opfordret til at revidere sine familie- og kønsligestillingspolitikker med henblik på at sikre, at førstnævnte ikke begrænser kvinders fulde udøvelse af retten til ikkeforskelsbehandling og ligestilling, sikre passende retsmidler for ofre for forskelsbehandling på grund af indbyrdes forbundne faktorer, systematisk foretagelse af kønsspecifikke konsekvensanalyser af eksisterende og foreslået lovgivning og sikre, at den nye lovgivningsmæssige ramme ikke medfører nogen forringelser i forbindelse med dens gennemførelse; der henviser til, at disse henstillinger til dato ikke er blevet gennemført af nogen regering; der henviser til, at der ikke er blevet udarbejdet en plan for gennemførelsen af disse anbefalinger;

K.  der henviser til, at skadelige kønsstereotyper og antagelser om kvinders rolle i samfundet er udbredt i det ungarske samfund, herunder forskelsbehandling på grund af køn; der henviser til, at den ungarske regering har en regressiv tilgang til kønsrelaterede spørgsmål og anvender fremme af "integrering af familieaspektet" – i stedet for integrering af kønsaspektet – i forbindelse med ønsket befolkningstilvækst og fejlfortolker og misbruger begreberne "køn" og "ligestilling mellem kønnene";

L.  der henviser til, at erhvervsfrekvensen blandt kvinder i Ungarn er steget betydeligt i forhold til 2010;

1.  bemærker den indsats, der i de seneste år er blevet gjort for at opnå en bedre forening af arbejdsliv og privatliv; minder om Kommissionens forslag til direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner(2), der blev fremlagt i april 2017, og opfordrer den ungarske regering til at bidrage til en hurtig vedtagelse heraf;

2.  glæder sig over, at antallet af børnepasningspladser, der er til rådighed, steg med ca. 23 % mellem 2010 og 2016, og at Ungarn i 2017 indførte et nyt og mere fleksibelt børnepasningssystem, der er bedre tilpasset til lokale forhold og hjælper kvinder med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;

3.  beklager ikke desto mindre dybt, at Ungarn stadig ikke har opfyldt EU's Barcelonamål, og opfordrer den ungarske regering til at prioritere disse mål og tilpasse sin familiepolitik til behovene hos de mest sårbare medlemmer af samfundet;

4.  beklager dybt, at kønsligestillingspolitikker er blevet genfortolket og indsnævret i retning af familiepolitikker og minder om den nationale strategi til fremme af social ligestilling mellem kvinder og mænd – mål og målsætninger (2010-2021), som Ungarn endnu ikke har gennemført; påpeger, at en fejlfortolkning af begrebet køn har domineret den offentlige diskurs i Ungarn, og beklager dybt denne forsætlige fejlfortolkning af begreberne "køn" og "ligestilling kønnene"; understreger, at målet med kønsligestillingspolitikken på alle områder af samfundet må være at sikre, at ingen forskelsbehandles på grund af sit køn, at den enkeltes rettigheder beskyttes, og at kvinder og mænd inddrages på alle niveauer i samfundslivet på lige fod; opfordrer derfor til, at der vendes tilbage til idéen om integrering af kønsaspektet som et analytisk og politisk redskab, og at den nationale strategi gennemføres med disse målsætninger på alle områder; opfordrer den ungarske regering til at gennemføre CEDAW's anbefalinger fra 2013 uden yderligere forsinkelse og til at udarbejde og ajourføre sin fastkørte nationale strategi eller erstatte den med en ny strategi for kønsligestilling, idet der sikres konkrete frister og ansvarlige aktører og tilvejebringes midler og overvågningsmekanismer med henblik på en effektiv gennemførelse af strategien, samtidig med at kvinderettighedsorganisationer høres under hele processen;

5.  beklager den snævre definition af familie, som diskriminerer samlevende og par af samme køn; minder Ungarn om, at forskelsbehandling på grund af seksuel orientering er forbudt;

6.  fremhæver, at det er vigtigt at styrke kvinders stilling, især med hensyn til deres politiske, økonomiske og sociale rettigheder som en forudsætning for et miljø, hvor familier kan blomstre;

7.  beklager dybt det meget lave antal kvinder på poster i den politiske beslutningsproces, og i den forbindelse at kun 10 % af medlemmerne af det ungarske parlament hidtil har været kvinder, hvilket er den laveste andel i alle medlemsstater, og at der ikke er nogen kvindelige ministre i den nationale regering; understreger, at inddragelsen af kvinder i den politiske beslutningsproces på lige fod med mænd er af grundlæggende betydning for demokratiet; minder om CEDAW's og OSCE's anbefalinger med hensyn til at gennemføre lovfastsatte kvoter for nationale valg; understreger, at politiske partier bør gå foran med et godt eksempel med hensyn til lige muligheder og kønsbalance og indføre effektive lovgivningsmæssige foranstaltninger for at øge kvinders deltagelse i det politiske liv og i beslutningsprocessen; påpeger, at en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv og et delt ansvar mellem forældre er vigtige skridt hen imod en større repræsentation af kvinder i den politiske beslutningstagning på alle niveauer;

8.  bemærker, at den nuværende beskæftigelsesfrekvens for kvinder er 61,2 %, og den største forbedring i kvinders beskæftigelse findes i gruppen af kvinder, der har børn under 6 år, hvilket skyldes de positive foranstaltninger, som den ungarske regering har truffet siden 2010 for at hjælpe familier og kvinder med børn, hvilket bl.a. omfatter "det ekstra børnepasningstillæg" og det nye børnepasningssystem;

9.  bifalder, at den ungarske regering siden 2010 har truffet flere foranstaltninger på det sociale område og vedrørende social inklusion, familiepolitik, sundhedspolitik og uddannelse, der bl.a. er rettet mod romaer, herunder sundhedsprogrammet for romamødre og -børn, uddannelse af romasundhedsvogtere, uddannelse af romasundhedsrepræsentanter og udviklingsprogrammer for småbørn; opfordrer den ungarske regering til at fortsætte med at gennemføre disse politikker og foranstaltninger yderligere og fremlægge dokumentation for deres indvirkning på romakvinder snarest muligt;

10.  er bekymret over den stadig mindre plads, der er til civilsamfundsorganisationer, og over forsøgene på at kontrollere ikkestatslige organisationer ved at begrænse deres evne til at udføre deres legitime arbejde; er bekymret over, hvordan Ungarns lov om gennemsigtighed for organisationer, der modtager udenlandske midler, indvirker på civilsamfundsorganisationer, der modtager midler fra EU, EØS og tredjelande, samt indførelsen af den såkaldte "Stop Soros"-lovpakke; fremhæver, at denne udvikling har en negativ indvirkning på ikkestatslige organisationers funktion, herunder mange organisationer, som arbejder for kvinders rettigheder, LGBTI-personer, personer med handicap, etniske og religiøse mindretal, migranter, flygtninge, asylansøgere og andre grupper, der befinder sig i en sårbar situation, idet disse organisationer er afgørende for at kunne beskytte de grundlæggende menneskerettigheder og for samfundets funktion og udvikling, da de leverer tjenesteydelser, øger fagfolks og offentlighedens bevidsthed og beskæftiger sig med kapacitetsopbygning samt er forkæmpere for og bidragere til lovgivningsmæssige og politiske ændringer, der forbedrer ligestillingen mellem kønnene; bemærker med bekymring den stemning i samfundet, som har fået næring fra de politikker, der er blevet gennemført i de seneste år, og fordømmer den mistillid og fjendtlighed, som mange kvinderettighedsforkæmpere og -akademikere støder på som følge af deres engagement; opfordrer indtrængende den ungarske regering til at fremme og forbedre demokrati- og menneskerettighedsanliggender og til at ophæve de love, der stigmatiserer de organisationer, som anvender udenlandsk finansiering; tilskynder regeringen til i stedet at udnytte kvinderettighedsorganisationernes ekspertise og erfaringer, når den planlægger og gennemfører lovgivningsmæssige og politiske foranstaltninger på området for kønsligestilling og kvinders rettigheder, og til at gøre passende brug af de etablerede rådgivende fora i denne henseende;

11.  foreslår, at der oprettes en europæisk demokratifond med henblik på at yde øget støtte til civilsamfundet og NGO'er, der beskæftiger sig med demokrati og menneskerettigheder, og at denne fond skal forvaltes af Kommissionen med det formål at styrke civilsamfundets aktører såsom pige- og kvinderettighedsorganisationer;

12.  beklager, at udviklingen i Ungarn har ført til en alvorlig forringelse af retsstaten i løbet af de seneste par år, foruden hvilken det ikke er muligt i tilstrækkelig grad og på en ikkediskriminerende måde at sikre rettigheder for kvinder og kvinder fra mindretal såsom romaer, migranter og LBT-kvinder;

13.  er bekymret over den fjendtlige stemning over for migranter og flygtninge i Ungarn; fordømmer de hadefulde udtalelser fra stats- og regeringsansatte; opfordrer den ungarske regering til at sikre, at migranters og flygtninges menneskerettigheder styrkes;

14.  minder om, at vold mod kvinder i Ungarn, ligesom i alle andre medlemsstater, er en vedholdende strukturel overtrædelse af menneskerettighederne; opfordrer den ungarske regering til uden forbehold at ratificere Istanbulkonventionen snarest muligt og forpligte sig til at indarbejde dens bestemmelser i national ret, hvilket vil være et vigtigt skridt i retning af at ændre den kulturelle norm vedrørende vold i hjemmet og beskytte kvinder og piger, der er ofre for vold; fordømmer, at vold i hjemmet skal være begået to gange, før den kan behandles som en strafbar handling; opfordrer til, at organer, som tilvejebringer oplysninger, rådgivning og bistand, fortsat modtager finansiering som en måde at tilbyde kvinder effektiv beskyttelse og sikkerhed; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin dialog med den ungarske regering i samarbejde med Europarådet og til at afhjælpe sine bekymringer og navnlig opklare vildledende fortolkninger af Istanbulkonventionen vedrørende definitionen af kønsbaseret vold og definitionen af køn i artikel 3, litra c) og d), som på nuværende tidspunkt hindrer en samlet tilgang til konventionen, i overensstemmelse med de generelle bemærkninger fra Europarådets menneskerettighedskommissær;

15.  opfordrer den ungarske regering til at ændre straffeloven med henblik på i definitionen af vold i hjemmet at medtage alle former for fysisk vold, herunder fysisk skade, personskade eller overfald, seksuel vold, forfølgelse og chikane, påførelse af frygt for overhængende fysisk skade, personskade eller overfald, tvangspræget kontrol, dvs. psykisk og økonomisk vold, der udgør en del af et mønster med dominans gennem intimidering, isolation, nedbrydning og afsavn samt fysiske overgreb; opfordrer desuden den ungarske regering til at ændre loven om tilhold med henblik på at udvide anvendelsesområdet for ofre for vold i hjemmet til at omfatte og beskytte alle ofre, herunder dem, som ikke bor sammen med eller ikke har børn med personen, der begår overgreb imod dem, eller som ikke betragtes som familiemedlemmer (f.eks. partnere), og med henblik på at udvide perioden med forbud mod kontakt til at vare så længe, som det er nødvendigt; opfordrer til slut den ungarske regering til at ændre retsplejeloven for at sikre, at vold i hjemmet er en strafbar handling, der er undergivet offentlig påtale med straf;

16.  anbefaler på det kraftigste, at det retshåndhævende personale og dommerstanden modtager undervisning i standarder for bedste praksis med hensyn til at reagere på vold i hjemmet i samarbejde med støtteorganisationer for ofre og i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedsstandarder; anbefaler desuden på kraftigste at tilbyde passende uddannelse, lægge behørig vægt på den rolle, som sundhedspersonalet spiller i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af vold i hjemmet, og øge sundhedspersonales kapacitet til dette formål;

17.  anerkender den indsats, der er gjort vedrørende love om bekæmpelse af menneskehandel, og opfordrer regeringen til at fortsætte med at forbedre sin indsamling af data, forbedre tjenesteydelser for ofre for menneskehandel og mindske efterspørgslen ved at gøre det strafbart at købe tjenester fra ofre for menneskehandel, herunder seksuelle ydelser;

18.  understreger betydningen af kvinders ret til selvbestemmelse og i forbindelse hermed betydningen af at overholde deres seksuelle og reproduktive rettigheder, herunder deres adgang til hurtig abort, ved at sikre, at nødprævention er let tilgængelig, og patienters ret til en sikker, ikkevoldelig fødsel med kvinden i centrum overholdes; opfordrer indtrængende den ungarske regering til at sikre adgang til økonomisk overkommelige præventionsmetoder ved helt eller delvist at dække udgifterne til moderne præventionsmetoder i den offentlige sygesikring og forbedre adgang til nødprævention ved at fjerne kravet om recept; opfordrer den ungarske regering til at fjerne hindringer for adgangen til sikker abort, herunder manglende medicinsk abort, tendentiøs rådgivning og kravene om en obligatorisk venteperiode;

19.  fordømmer i denne forbindelse på det kraftigste den dårlige behandling og forskelsbehandlingen af mindretal, navnlig romakvinder, på områder som f.eks. adgang til sundhedspleje; henleder opmærksomheden på de tilfælde af tvungen sterilisering, som er kommet frem, og som udgør en uacceptabel krænkelse af menneskerettighederne for de pågældende kvinder; fordømmer de særligt alvorlige begrænsninger for kvindelige papirløse migranter, som er udelukket fra enhver form for adgang til lægebehandling, som ikke er akut lægehjælp;

20.  anerkender, at de iværksatte programmer, som har til formål at fremme uddannelse og beskæftigelse blandt romakvinder, vil uddanne sociale omsorgspersoner, sygeplejersker og socialrådgivere inden for sociale institutioner og institutioner for børns velfærd, børneforsorgen og uddannelsesinstitutioner, og at kirkelige organisationer og fonde samt staten vil modtage støtte med henblik på beskæftigelsen af romakvinder; opfordrer den ungarske regering til at tilvejebringe oplysninger og tal om de konkrete virkninger af disse programmer;

21.  bifalder oprettelsen af præsidentens kommission om kvinder i forskerkarrierer på det ungarske videnskabsakademi, hvis formål er at øge andelen af kvinder blandt professorer og læger på det ungarske videnskabsakademi og gøre piger interesserede i uddannelser inden for naturvidenskab;

22.  fordømmer angrebene på gratis undervisning og forskning, navnlig i kønsstudier, hvis formål er at analysere magtforhold, forskelsbehandling og kønsrelaterede forhold i samfundet og finde løsninger på uligheder, og som har været udsat for injuriekampagner; opfordrer til, at det grundlæggende demokratisk princip om uddannelsesfrihed genindføres og beskyttes fuldt ud;

23.  understreger betydningen af en opvækst og uddannelse uden fordomme og stereotyper; opfordrer til, at dette tages i betragtning, når en ny national studieplan udarbejdes, således at det for fremtiden sikres, at der tilvejebringes uddannelse, som ikke fremmer stereotyper og nedsættende omtale af hverken kvinder og piger eller mænd og drenge;

24.  udtrykker bekymring over den i de seneste år gennemførte politik og anvendelse af retorik og symboler med henblik på at skabe en holdning, der er blevet udbredt i samfundet, og som reducerer kvinders rolle til moderrollen og kun giver dem respekt i denne rolle; påpeger, at dette begrænser både mænds og kvinders frihed med hensyn til at udvikle sig og træffe beslutninger, og at det fratager kvinder deres rettigheder;

25.  understreger, at kvinders rettigheder og lige rettigheder er fælles grundlæggende europæiske værdier; beklager dybt, at Ungarn i stigende grad vender ryggen til disse værdier og derved isolerer sig selv;

26.  mener, at den nuværende situation i Ungarn udgør en klar fare for en grov krænkelse af de værdier, der er nævnt i artikel 2 i TEU, og berettiger til iværksættelsen af proceduren i artikel 7, stk. 1, i TEU.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

15.5.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

18

5

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Beatriz Becerra Basterrechea, Malin Björk, Vilija Blinkevičiūtė, Anna Maria Corazza Bildt, Iratxe García Pérez, Arne Gericke, Anna Hedh, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Florent Marcellesi, Angelika Mlinar, Krisztina Morvai, Maria Noichl, Marijana Petir, Pina Picierno, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Anna Záborská, Maria Gabriela Zoană

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Mylène Troszczynski, Julie Ward

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

José Blanco López, Benedek Jávor, Merja Kyllönen, Ulrike Müller, Julia Reda, Barbara Spinelli

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

18

+

ALDE

Beatriz Becerra Basterrechea, Angelika Mlinar, Ulrike Müller

GUE/NGL

Malin Björk, Merja Kyllönen, Barbara Spinelli

PPE

Anna Maria Corazza Bildt

S&D

José Blanco López, Vilija Blinkevičiūtė, Iratxe García Pérez, Anna Hedh, Maria Noichl, Pina Picierno, Julie Ward, Maria Gabriela Zoană

VERTS/ALE

Benedek Jávor, Florent Marcellesi, Julia Reda

5

-

ECR

Arne Gericke

ENF

Mylène Troszczynski

NI

Krisztina Morvai

PPE

Marijana Petir, Anna Záborská

3

0

PPE

Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Elissavet Vozemberg-Vrionidi

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

http://www.ohchr.org/EN/NewsEvents/Pages/DisplayNews.aspx?NewsID=20027&LangID=E

(2)

COM(2017)0253.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

25.6.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

37

19

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Asim Ademov, Jan Philipp Albrecht, Gerard Batten, Malin Björk, Michał Boni, Daniel Dalton, Frank Engel, Kinga Gál, Ana Gomes, Brice Hortefeux, Sophia in ‘t Veld, Dietmar Köster, Cécile Kashetu Kyenge, Roberta Metsola, Claude Moraes, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Sergei Stanishev, Marie-Christine Vergiat, Udo Voigt, Josef Weidenholzer, Kristina Winberg, Tomáš Zdechovský, Auke Zijlstra

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Carlos Coelho, Gérard Deprez, Maria Grapini, Lívia Járóka, Marek Jurek, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Jean Lambert, Jeroen Lenaers, Andrejs Mamikins, Angelika Mlinar, Christine Revault d’Allonnes Bonnefoy, Barbara Spinelli, Jaromír Štětina, Axel Voss

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

John Stuart Agnew, Goffredo Maria Bettini, Andrea Bocskor, Norbert Erdős, Beata Gosiewska, György Hölvényi, Agnes Jongerius, Barbara Kappel, Arndt Kohn, Ádám Kósa, Julia Pitera, Evelyn Regner, Dominique Riquet, Bart Staes, Lola Sánchez Caldentey, Mylène Troszczynski, Lieve Wierinck, Marco Zullo


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

37

+

ALDE

Gérard Deprez, Sophia in 't Veld, Angelika Mlinar, Dominique Riquet, Lieve Wierinck

EFDD

Marco Zullo

GUE/NGL

Malin Björk, Lola Sánchez Caldentey, Barbara Spinelli, Marie-Christine Vergiat

PPE

Michał Boni, Carlos Coelho, Frank Engel, Jeroen Lenaers, Roberta Metsola, Julia Pitera, Jaromír Štětina, Axel Voss

S&D

Goffredo Maria Bettini, Ana Gomes, Maria Grapini, Agnes Jongerius, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Arndt Kohn, Dietmar Köster, Cécile Kashetu Kyenge, Andrejs Mamikins, Claude Moraes, Evelyn Regner, Christine Revault d'Allonnes Bonnefoy, Birgit Sippel, Sergei Stanishev, Josef Weidenholzer

VERTS/ALE

Jan Philipp Albrecht, Jean Lambert, Judith Sargentini, Bart Staes

19

-

ECR

Daniel Dalton, Beata Gosiewska, Marek Jurek

EFDD

John Stuart Agnew, Gerard Batten, Kristina Winberg

ENF

Barbara Kappel, Mylène Troszczynski, Auke Zijlstra

NI

Udo Voigt

PPE

Asim Ademov, Andrea Bocskor, Norbert Erdős, Kinga Gál, György Hölvényi, Brice Hortefeux, Lívia Járóka, Ádám Kósa, Tomáš Zdechovský

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 29. august 2018Juridisk meddelelse