Procedure : 2018/2035(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0262/2018

Indgivne tekster :

A8-0262/2018

Forhandlinger :

PV 12/09/2018 - 14
CRE 12/09/2018 - 14

Afstemninger :

PV 13/09/2018 - 10.10

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0352

BETÆNKNING     
PDF 485kWORD 77k
17. juli 2018
PE 619.271v02-00 A8-0262/2018

om en EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi

(2018/2035(INI))

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

Ordfører: Mark Demesmaeker

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Fiskeriudvalget
   OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om en EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi

(2018/2035(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. januar 2018 om en EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi (COM(2018)0028),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 16. januar 2018 om miljøbelastningen fra brugen af oxo-nedbrydeligt plast, herunder oxo-nedbrydelige plastbæreposer (COM(2018)0035),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse og arbejdsdokument af 16. januar 2018 om gennemførelsen af pakken om den cirkulære økonomi: løsningsmuligheder vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen (COM(2018)0032),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsplan for miljøvenligt design for 2016-2019 (COM(2016)0773), navnlig målsætningen om at opstille mere produktspecifikke og horisontale krav på områder som holdbarhed, reparerbarhed, opgraderbarhed, produktudformning med henblik på demontering og lettere genbrug og genanvendelse,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. december 2015 med titlen "Kredsløbet lukkes – en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi" (COM(2015)0614),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/849 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/850 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 1999/31/EF om deponering af affald(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/851 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/852 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/720 af 29. april 2015 om ændring af direktiv 94/62/EF med henblik på at mindske forbruget af letvægtsplastbæreposer(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter(6) (herefter "direktivet om miljøvenligt design") og de gennemførelsesforordninger og frivillige aftaler, der er vedtaget inden for rammerne af dette direktiv,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020(7),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. december 2017 om miljøinnovation: fremme af omstillingen til en cirkulær økonomi,

–  der henviser til Den særlige Eurobarometer-undersøgelse nr. 468 fra oktober 2017 om europæiske borgeres holdninger til miljøet,

–  der henviser til Parisaftalen om klimaændringer og den 21. partskonference (COP 21) under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer,

–  der henviser til De Forenede Nationers resolution med titlen "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling", som blev vedtaget på FN's topmøde om bæredygtig udvikling den 25. september 2015,

–  der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi(8),

-  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2017 om længere levetid for produkter: fordele for forbrugere og virksomheder(9),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2018 om international havforvaltning: en dagsorden for havenes fremtid i forbindelse med de bæredygtige udviklingsmål for 2030(10),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og til udtalelse fra Fiskeriudvalget (A8-0262/2018),

A.  der henviser til, at plast er et værdifuldt materiale, der finder udbredt anvendelse i alle værdikæder, og som er til nytte for vores samfund og økonomi, hvis det anvendes og håndteres ansvarligt;

B.  der henviser til, at den måde, hvorpå plast fremstilles, anvendes og bortskaffes i dag, har ødelæggende miljømæssige, klimamæssige og økonomiske ulemper og potentielle negative konsekvenser for både menneskers og dyrs sundhed; der henviser til, at den vigtigste udfordring således er at fremstille og anvende plast på en ansvarlig og bæredygtig måde med henblik på at nedbringe produktionen af plastaffald og mindske brugen af farlige stoffer i plast, hvor det er muligt; der henviser til, at forskning og innovation inden for nye teknologier og alternativer spiller en vigtig rolle i denne forbindelse;

C.  der henviser til, at disse ulemper giver anledning til udbredt bekymring i offentligheden, idet 74 % af EU-borgerne giver udtryk for, at de er foruroliget over de sundhedsmæssige konsekvenser af plast, og 87 % siger, at de er bekymrede over dets indvirkning på miljøet;

D.  der henviser til, at det nuværende politiske momentum bør udnyttes til at sikre overgangen til en bæredygtig cirkulær økonomi for plast, hvor det prioriteres at forebygge produktion af plastaffald i overensstemmelse med affaldshierarkiet;

E.   der henviser til, at flere medlemsstater allerede ved hjælp af nationale lovgivningsmæssige foranstaltninger har indført et forbud mod mikroplast, som bevidst tilsættes kosmetik;

F.  der henviser til, at de europæiske lande i mange år har eksporteret plastaffald, bl.a. til lande, hvor utilstrækkelige systemer til affaldshåndtering og genanvendelse forårsager miljøskader og udgør en risiko for sundheden i lokalsamfundet, navnlig blandt affaldsbehandlere;

G.  der henviser til, at plastaffald udgør et globalt problem, og at der er behov for internationalt samarbejde for at tage udfordringen op; der henviser til, at EU er forpligtet til at nå FN's mål for bæredygtig udvikling, hvoraf flere er relevante for bæredygtigt forbrug og bæredygtig fremstilling af plast, så påvirkningen af hav- og landmiljøet fra plast begrænses;

H.  der henviser til, at den globale årlige fremstilling af plast nåede op på 322 mio. tons i 2015 og forventes at blive fordoblet i løbet af de næste 20 år;

I.  der henviser til, at der hvert år i EU produceres 25,8 mio. tons plastaffald;

J.  der henviser til, at kun 30 % af plastaffaldet i EU indsamles med henblik på genanvendelse, og at kun 6 % af den plast, der markedsføres, er fremstillet af genanvendt plast;

K.  der henviser til, at den andel af plastaffald, der henholdsvis deponeres (31 %) og forbrændes (39 %) fortsat er høj;

L.  der henviser til, at omkring 95 % af værdien af plastmateriale til emballageformål på nuværende tidspunkt siver ud af økonomien, hvilket fører til et årligt tab på mellem 70 og 105 mia. EUR;

M.  der henviser til, at EU har et mål for genanvendelse af plastemballage på 55 % i 2030;

N.  der henviser til, at genanvendelse af plast medfører betydelige klimamæssige fordele i form af nedbringelse af CO2-udslip;

O.  der henviser til, at der på verdensplan hvert år ender mellem 5 og 13 mio. tons plast i verdenshavene, og at det til dato skønnes, at der ligger mere end 150 mio. tons plast i havene;

P.  der henviser til, at mellem 150 000 og 500 000 tons plastaffald lander i EU's have hvert år;

Q.  der henviser til, at der ifølge undersøgelser, som FN henviser til, vil være mere plast end fisk i havene i 2050, hvis der ikke gøres noget;

R.  der henviser til, at plast udgør 85 % af henkastet affald på stranden og over 80 % af havaffald;

S.  der henviser til, at stort set alle slags plastmaterialer kan findes i havet lige fra affaldsøen i det Nordlige Stillehav, som indeholder mindst 79 000 tons plast, der flyder rundt i et område på 1,6 mio. kvadratkilometer, til klodens fjerneste områder såsom dybhavsmiljøet og Det Nordlige Ishav;

T.  der henviser til, at havaffald også har en negativ indvirkning på de økonomiske aktiviteter og den menneskelige fødevarekæde;

U.  der henviser til, at 90 % af alle havfugle sluger plastpartikler;

V.  der henviser til, at vi endnu ikke har forstået, hvor alvorlige konsekvenser plastaffald har for flora, fauna og menneskers sundhed; der henviser til, at de katastrofale konsekvenser for livet i havet er blevet dokumenteret, idet mere end 100 mio. havdyr hvert år dør som følge af plastaffald i havet;

W.  der henviser til, at løsningerne til håndtering af plast i havet ikke kan isoleres fra en samlet plaststrategi; der henviser til, at artikel 48 i fiskerikontrolforordningen(11), som indeholder foranstaltninger med henblik på at fremme bjærgning af tabte fiskeredskaber, er et skridt i den rigtige retning, men at dens anvendelsesområde er for begrænset, eftersom medlemsstaterne kan undtage langt størstedelen af fiskerfartøjerne fra denne forpligtelse, og gennemførelsen af rapporteringskravene fortsat er ringe;

X.  der henviser til, at det overvejes at anvende finansiering fra det europæiske territoriale samarbejde på projekter i Adriaterhavet, herunder projekter om forvaltningsredskaber og god praksis, der skal afbøde og om muligt sætte en stopper for efterladelse af fiskeredskaber i Adriaterhavet og tildele fiskerflåder en ny rolle som vagthunde på havet;

Y.  der henviser til, at medlemsstaterne har underskrevet konventionen om forebyggelse af havforurening forårsaget af skibsfartøjer (MARPOL) og bør stræbe efter, at bestemmelserne i den gennemføres fuldt ud;

Z.  der henviser til, at der forekommer spøgelsesfiskeri, når tabte eller efterladte ikke-bionedbrydelige fiskenet, ruser og liner fanger, vikler sig om, sårer, udsulter og dræber livet i havene; der henviser til, at fænomenet "spøgelsesfiskeri" er forårsaget af tab og efterladelse af fiskeredskaber; der henviser til, at fiskerikontrolforordningen indeholder et krav om obligatorisk mærkning af redskaber samt underretning om og bjærgning af tabte redskaber; der henviser til, at nogle fiskere derfor på eget initiativ bringer tabte redskaber, der bjærges fra havet, tilbage til havnen;

AA.  der henviser til, at det er vanskeligt nøjagtigt at vurdere det præcise bidrag fra akvakultur til affaldet i havet, men at det skønnes, at 80 % af havaffaldet består af plast og mikroplast, og at mellem 20 % og 40 % af dette plastaffald i havet er delvis forbundet med menneskelige aktiviteter på havet, herunder handelsskibe og krydstogtskibe, mens resten stammer fra land, og at ca. 10 % ifølge en nylig FAO-undersøgelse(12) stammer fra tabte og kasserede fiskeredskaber; der henviser til, at tabte og kasserede fiskeredskaber er én af plastaffaldets bestanddele, og at omkring 94 % af det plast, som ender i havet, lander på havbunden, hvorfor det er nødvendigt at anvende Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), således at fiskerne kan deltage direkte i ordningerne vedrørende "fiskeri efter affald i havet", ved at de ydes betaling, eller der tilvejebringes andre finansielle og materielle incitamenter;

AB.  der henviser til, at mellem 75 000 og 300 000 tons mikroplast slipper ud i miljøet i EU hvert år, herunder mikroplast, der bevidst tilsættes til plastprodukter, mikroplast, der frigøres under anvendelsen af produkter, og mikroplast, der opstår ved nedbrydning af plastprodukter;

AC.  der henviser til, at mikroplast og nanopartikler skaber specifikke offentlige politiske udfordringer;

AD.  der henviser til, at der findes mikroplast i 90 % af alt vand på flaske;

AE.   der henviser til, at det påskønnes, at Kommissionen har anmodet Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) om at undersøge det videnskabelige grundlag for at begrænse brugen af den mikroplast, som bevidst tilsættes produkter til forbrugere og erhvervsmæssig brug;

AF.  der henviser til, at det påskønnes, at Kommissionen har anmodet ECHA om at udarbejde et forslag om en mulig begrænsning af oxo-nedbrydeligt plast;

AG.   der henviser til, at indførelsen af nye egne indtægter i henhold til artikel 311 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er underlagt en særlig lovgivningsprocedure, der kræver enstemmighed blandt medlemsstaterne og høring af Parlamentet;

Generelle bemærkninger

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse med titlen "En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi" (COM(2018)0028), der er et skridt fremad i EU's overgang fra en lineær til en cirkulær økonomi; erkender, at plast spiller en nyttig rolle i vores økonomi og hverdag, men samtidig har betydelige ulemper; mener, at den vigtigste udfordring består i at forvalte plast på en bæredygtig måde i hele værdikæden og dermed ændre den måde, hvorpå vi fremstiller og anvender plast, således at værdien bevares i vores økonomi uden at skade miljøet, klimaet og folkesundheden;

2.  understreger, at forebyggelse – som defineret i affaldsrammedirektivet – af plastaffald på forhånd bør have førsteprioritet i overensstemmelse med affaldshierarkiet; mener desuden, at en væsentlig styrkelse af vores genanvendelse af plast er af afgørende betydning for at kunne støtte bæredygtig økonomisk vækst og beskytte miljøet og folkesundheden; opfordrer alle interessenter til at betragte det nylige kinesiske forbud mod import af plastaffald som en mulighed for at investere i forebyggelse af plastaffald, herunder ved at anspore til genanvendelse og cirkulært produktdesign, og investere i avancerede anlæg til indsamling, sortering og genanvendelse i EU; mener, at det i den forbindelse er vigtigt at udveksle bedste praksis, navnlig for SMV'er;

3.  er overbevist om, at strategien for plast også bør fungere som en løftestang, der skal stimulere nye, intelligente, bæredygtige og cirkulære forretnings-, produktions- og forbrugsmodeller, som dækker hele værdikæden i tråd med FN's mål nr. 12 for bæredygtig udvikling om bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion, og ved at internalisere eksterne omkostninger; opfordrer Kommissionen til at fremme en klar sammenhæng mellem Unionens affalds-, kemikalie- og produktpolitikker med henblik herpå, herunder ved at udvikle ugiftige materialekredsløb som fastsat i det syvende miljøhandlingsprogram;

4.  opfordrer Kommissionen til at fastlægge en politik for den cirkulære økonomi og bioøkonomien for tiden efter 2020 på grundlag af en stærk forsknings- og innovationssøjle og til at sikre, at de nødvendige forpligtelser vil være til rådighed i den nye flerårige finansielle ramme (FFR); understreger navnlig, at det er vigtigt at forske i at udvikle innovative løsninger og forstå indvirkningen af makro-, mikro- og nanoplast på økosystemer og menneskers sundhed;

5.  understreger, at der findes forskellige former for plast med forskellige anvendelsesmuligheder, og at der for de forskellige værdikæder følgelig er behov en skræddersyet og ofte produktspecifik tilgang med forskelligartede løsninger, der tager hensyn til indvirkningen på miljøet, de eksisterende alternativer og de lokale og regionale krav, og som sikrer, at forbrugernes funktionelle behov bliver opfyldt;

6.  understreger, at en fælles og koordineret indsats fra alle interessenter på tværs af hele værdikæden, herunder forbrugere, er nødvendig for, at det skal kunne lykkes, og for at opnå et resultat, der er fordelagtigt for både økonomien, miljøet, klimaet og sundheden;

7.  understreger, at det er et fælles ansvar at nedbringe affaldsproduktionen, og at det fortsat er en stor udfordring at omsætte generel bekymring over plastaffald til et ansvar, der påhviler os alle; fremhæver, at det i denne henseende er afgørende at udvikle nye forbrugsmønstre ved at stimulere adfærdsmæssige ændringer hos forbrugerne; opfordrer til øget forbrugeroplysning om følgevirkningerne af forurening fra plastaffald og om betydningen af forebyggelse, korrekt affaldshåndtering og eksisterende alternativer;

Fra udformning med henblik på genanvendelse til udformning med henblik på cirkularitet

8.  opfordrer de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til at sikre, at alle regler om produkter og affald gennemføres og håndhæves fuldstændigt og hurtigt; der henviser til, at kun 30 % af plastaffaldet i EU indsamles med henblik på genanvendelse, hvilket fører til et meget stort spild af ressourcer; understreger, at plast ikke længere vil blive accepteret på lossepladser i 2030, og at medlemsstaterne skal forvalte deres plastaffald i henhold til bestemmelserne i direktiv 2008/98/EF; minder om, at medlemsstaterne bør gøre brug af økonomiske instrumenter og andre foranstaltninger for at skabe incitamenter til anvendelse af affaldshierarkiet; understreger betydningen af separate indsamlings- og sorteringsfaciliteter med henblik på at muliggøre genanvendelse af høj kvalitet og fremme anvendelsen af sekundære råstoffer af høj kvalitet;

9.  opfordrer alle interessenter i industrien til at begynde at træffe konkrete foranstaltninger nu med henblik på at sikre, at al plastemballage kan genbruges eller genanvendes på en omkostningseffektiv måde senest i 2030, sammenkoble deres mærkevareidentitet med bæredygtige og cirkulære forretningsmodeller og bruge deres markedsstyrke til at fremme og sætte skub i bæredygtige og cirkulære forbrugsmønstre; opfordrer Kommissionen til at overvåge og evaluere udviklingen, fremme bedste praksis og kontrollere miljøanprisninger for at undgå "grønvask";

10.  mener, at civilsamfundet bør inddrages på passende vis og oplyses, således at det kan få erhvervslivet til at opfylde sine tilsagn og forpligtelser;

11.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at opfylde sin forpligtelse til at revidere og styrke de væsentlige krav i direktivet om emballage og emballageaffald inden udgangen af 2020 under hensyntagen til de relative egenskaber hos forskellige emballagematerialer på grundlag af livscyklusvurderinger, navnlig med hensyn til forebyggelse, og udformning med henblik på cirkularitet; opfordrer Kommissionen til at fremlægge klare, gennemførlige og effektive krav, herunder om "plastemballage, der kan genbruges og genanvendes på en omkostningseffektiv måde" og om overdreven emballering;

12.  opfordrer Kommissionen til at gøre ressourceeffektivitet og cirkularitet til overordnede principper, herunder den vigtige rolle, som cirkulære materialer, produkter og systemer kan spille, også for plastprodukter, der ikke er emballage; mener, at dette bl.a. kan opnås ved udvidet producentansvar, ved at udvikle produktstandarder, gennemføre livscyklusvurderinger, udvide den lovgivningsmæssige ramme om miljøvenligt design til at omfatte alle de vigtigste plastproduktgrupper, vedtage bestemmelser om miljømærkning og gennemføre metoden for produkters miljøaftryk;

Etablering af et ægte indre marked for genanvendt plast

13.   bemærker, at der er forskellige årsager til den lave anvendelse af genanvendt plast i EU som følge af bl.a. lave priser på fossile brændstoffer, der delvist skyldes subsidier, manglende tillid og manglende forsyning af høj kvalitet; understreger, at et stabilt indre marked for sekundære råstoffer er en nødvendighed for at sikre overgangen til en cirkulær økonomi; opfordrer Kommissionen til at tackle de hindringer, som dette marked står over for, og skabe lige vilkår;

Kvalitetsstandarder og kontrol

14.  opfordrer Kommissionen til hurtigt at forelægge kvalitetsstandarder med henblik på at opbygge tillid og stimulere markedet for sekundær plast; opfordrer indtrængende Kommissionen til ved udarbejdelsen af disse kvalitetsstandarder at tage højde for forskellige grader af genanvendelse, der er kompatible med de forskellige produkters funktioner, og samtidig beskytte folkesundheden, fødevaresikkerheden og miljøet; opfordrer Kommissionen til at sørge for, at der på en sikker måde anvendes genanvendte materialer i materialer, der har kontakt med fødevarer, og til at anspore til innovation;

15.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til bedste praksis i forbindelse med certificering, der foretages af en uafhængig tredjepart, og tilskynde til certificering af genanvendte materialer, eftersom kontrol er af afgørende betydning for at fremme både industriens og forbrugernes tillid til genanvendte materialer;

Genanvendt indhold

16.  opfordrer alle aktører i industrien til at ændre deres offentlige tilsagn om at øge anvendelsen af genanvendt plast til formelle løfter og træffe konkrete foranstaltninger;

17.  mener, at obligatoriske regler for genanvendt indhold kan være nødvendige med henblik på at fremme anvendelsen af sekundære råstoffer, idet markederne for genanvendelige materialer endnu ikke fungerer; opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre krav om et minimum af genanvendt materiale i specifikke plastprodukter, der markedsføres i EU, samtidig med at kravene til fødevaresikkerheden overholdes;

18.  opfordrer medlemsstaterne til at overveje at indføre en reduceret merværdiafgift (moms) for produkter med genanvendt indhold;

Cirkulære udbudsprocedurer

19.  understreger, at udbudsprocedurer er et væsentligt instrument i overgangen til en cirkulær økonomi, da de er i stand til at sætte skub i innovation inden for forretningsmodeller og fremme ressourceeffektive produkter og tjenesteydelser; fremhæver de lokale og regionale myndigheders rolle i denne henseende; opfordrer Kommissionen til at oprette et EU-læringsnetværk om cirkulære udbudsprocedurer med henblik på at høste erfaringer fra pilotprojekter; mener, at disse frivillige tiltag på grundlag af en grundig konsekvensanalyse kan bane vejen for bindende EU-regler og -kriterier vedrørende offentlige cirkulære udbudsprocedurer;

20.  opfordrer medlemsstaterne til at udfase alle urimelige incitamenter, der modarbejder målet om at sikre den størst mulige genanvendelse af plast;

Samspil mellem affald og kemikalier

21.  opfordrer de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til at optimere kontrollen med importerede materialer og produkter for at sikre og håndhæve overholdelsen af EU's lovgivning om kemikalier og produkter;

22.  henviser til Europa-Parlamentets beslutning om gennemførelsen af pakken om den cirkulære økonomi: løsningsmuligheder vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen;

Forebyggelse af plastaffaldsproduktion

Engangsplast

23.  bemærker, at der ikke findes nogen patentløsning, der kan afhjælpe de skadelige virkninger af engangsplast på miljøet, og mener, at en kombination af frivillige og lovgivningsmæssige foranstaltninger samt en ændring af forbrugernes bevidsthed, adfærd og deltagelse derfor er nødvendig for at løse dette komplekse problem;

24.  noterer sig de foranstaltninger, der allerede er truffet i nogle medlemsstater, og påskønner derfor Kommissionens forslag om en særlig lovgivningsmæssig ramme, som skal mindske indvirkningen af visse plastprodukter på miljøet, navnlig engangsplast; mener, at dette forslag bør bidrage til en betydelig nedbringelse af mængden af havaffald, hvoraf over 80 % stammer fra plast, hvilket dermed vil bidrage til at nå målet på 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling om forebyggelse og væsentlig nedbringelse af alle former for havforurening;

25.  mener, at det er vigtigt, at denne ramme tilbyder de kompetente myndigheder i medlemsstaterne et ambitiøst sæt foranstaltninger, som er forenelige med det indre markeds integritet, skaber en konkret og positiv miljømæssig og socioøkonomisk virkning og sikrer forbrugerne den nødvendige funktionalitet;

26.   erkender, at nedbringelse og begrænsning af engangsplast kan skabe muligheder for bæredygtige forretningsmodeller;

27.   henviser til det igangværende arbejde i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure om dette forslag;

28.  understreger, at der er forskellige veje til at opnå høje separate indsamlings- og genanvendelsesprocenter og nedbringe mængden af henkastet plastaffald, herunder ordninger for udvidet producentansvar med differentierede gebyrer, pant- og retursystemer og øget offentlig bevidsthed; anerkender fordelene ved etablerede ordninger i forskellige medlemsstater og mulighederne for at udveksle bedste praksis mellem medlemsstaterne; understreger, at valget af en bestemt ordning fortsat henhører under den kompetente myndigheds ansvarsområde i medlemsstaten;

29.  glæder sig over, at det i direktiv 94/62/EF fastsættes, at medlemsstaterne skal etablere obligatoriske ordninger for udvidet producentansvar vedrørende al emballage inden udgangen af 2024, og opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for også at lade denne forpligtelse gælde for andre plastprodukter i overensstemmelse med artikel 8 og 8a i direktiv 2008/98/EF;

30.  bemærker Kommissionens forslag om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (COM(2018)0325) vedrørende et bidrag beregnet på grundlag af mængden af plastemballageaffald, der ikke genanvendes; fremhæver, at styringseffekten af et eventuelt bidrag skal stemme overens med affaldshierarkiet; understreger derfor, at det bør prioriteres at forebygge affaldsproduktion;

31.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilslutte sig og støtte den internationale koalition til reduktion af forureningen med plastposer, som blev oprettet ved COP 22 i Marrakech i november 2016;

32.  mener, at supermarkeder spiller en central rolle i reduktionen af engangsplast i EU; glæder sig over initiativer som plastfri supermarkedsafdelinger, der gør det muligt at afklare, om komposterbare biomaterialer kan anvendes som alternativer til plastemballage;

33.  glæder sig over Kommissionens forslag til direktiv om modtagefaciliteter i havne (COM(2018)0033), som har til formål at reducere fiskeres byrde og omkostninger betragteligt, når de bringer fiskeredskaber og plastaffald tilbage til havnene; understreger den vigtige rolle, som fiskere kan spille, navnlig ved at indsamle havaffald under fiskeriet og bringe det tilbage til havnen med henblik på korrekt affaldshåndtering; understreger, at Kommissionen og medlemsstaterne bør etablere incitamenter til dette, således at affald, der er opsamlet i forbindelse med rensningsaktiviteter, ikke indgår i nogen ordninger for omkostningsdækning, og så fiskerne ikke opkræves et gebyr for denne behandling;

34.  beklager, at gennemførelsen af fiskerikontrolforordningens artikel 48, stk. 3, om forpligtelserne med hensyn til bjærgning og indberetning af mistede fiskeredskaber ikke indgik i Kommissionens evaluerings- og gennemførelsesrapport for 2017; understreger behovet for en detaljeret vurdering af gennemførelsen af kravene i fiskerikontrolforordningen med hensyn til fiskeredskaber;

35.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne til at støtte planerne om at indsamle havaffald med deltagelse af fiskerfartøjerne, hvor det er muligt, og indføre havnemodtagelse af og bortskaffelsesanlæg til havaffald samt en genanvendelsesordning for udtjente net; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende de anbefalinger, der findes i FAO's frivillige retningslinjer om mærkning af fiskeredskaber, i tæt kontakt med fiskerisektoren med henblik på at bekæmpe spøgelsesfiskeri;

36.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne til at styrke dataindsamlingen vedrørende plast i havet ved at fastlægge og gennemføre et EU-dækkende obligatorisk digitalt indberetningssystem for fiskeredskaber, som de enkelte fiskerfartøjer mister, til støtte for bjærgning ved at anvende data fra regionale databaser, så der kan udveksles oplysninger via en europæisk database, der forvaltes af EU-Fiskerikontrolagenturet, eller så SafeSeaNet kan udvikles til et brugervenligt EU-dækkende system, som giver fiskerne mulighed for at melde om tabte redskaber;

37.  understreger, at medlemsstaterne er nødt til at gøre en større indsats for at udvikle strategier og planer, der nedbringer spredningen af fiskeredskaber i havet, bl.a. ved hjælp af tilskud fra EHFF og støtte fra strukturfondene og det europæiske territoriale samarbejde og med den fornødne aktive inddragelse af regionerne;

Biobaseret plast, bionedbrydelighed og komposterbarhed

38.  støtter kraftigt Kommissionens bestræbelser på at fremsætte klare supplerende standarder, harmoniserede regler og definitioner for biobaseret indhold, bionedbrydelighed (en råmaterialeuafhængig egenskab) og komposterbarhed med henblik på at imødegå eksisterende fejlopfattelser og misforståelser og give forbrugerne klare oplysninger;

39.  fremhæver, at fremme af en bæredygtig bioøkonomi kan bidrage til at mindske Europas afhængighed af importerede råstoffer; fremhæver den potentielle rolle for biobaseret og bionedbrydelig plast, hvor det er dokumenteret, at det er fordelagtigt ud fra et livscyklusperspektiv; mener, at bionedbrydelighed skal vurderes under relevante faktiske forhold;

40.  understreger, at bionedbrydelig og komposterbar plast kan medvirke til at støtte overgangen til en cirkulær økonomi, men at de ikke kan betragtes som en løsning på problemet med havaffald, og at de heller ikke bør bruges til at legitimere unødvendig anvendelse af engangsplast; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde klare kriterier for nyttige produkter og anvendelsesmuligheder, hvori der indgår bionedbrydelig plast, herunder emballage og anvendelsesmuligheder inden for landbruget; opfordrer til yderligere investeringer i forskning og udvikling i dette spørgsmål; understreger, at bionedbrydelig og ikke–bionedbrydelig plast skal behandles forskelligt med henblik på korrekt affaldshåndtering;

41.  understreger, at biobaseret plast udviser potentiale for en delvis differentiering af råmaterialer, og opfordrer til yderligere investeringer i forskning og udvikling i denne henseende; erkender, at der allerede findes innovative biobaserede materialer på markedet; understreger behovet for en neutral og lige behandling af erstatningsmaterialer;

42.  opfordrer til et totalforbud i EU mod oxo-nedbrydeligt plast, eftersom denne type plast ikke bionedbrydes ordentligt, ikke er komposterbar, påvirker genanvendelsen af konventionel plast negativt og ikke leverer en dokumenteret miljømæssig fordel;

Mikroplast

43.  opfordrer Kommissionen til senest i 2020 at indføre et forbud mod mikroplast i kosmetik, personlige plejeprodukter og vaske- og rengøringsmidler; opfordrer endvidere ECHA til at vurdere og udarbejde, hvis det er relevant, et forbud mod mikroplast, som bevidst tilsættes andre produkter, under hensyntagen til om der findes brugbare alternativer;

44.   opfordrer Kommissionen til at fastsætte minimumskrav i produktlovgivningen med henblik på væsentligt at reducere udledningen af mikroplast ved kilden, navnlig for så vidt angår tekstiler, dæk, maling og cigaretskodder;

45.  noterer sig den gode praksis i forbindelse med Operation Clean Sweep og forskellige "zero pellet loss"-initiativer; mener, at der er mulighed for at kopiere disse initiativer på EU-plan og globalt plan;

46.  opfordrer Kommissionen til at undersøge både makro- og mikroplasts kilder, udbredelse, skæbne og virkninger i forbindelse med spildevandsrensning og håndtering af regnvand i den igangværende kvalitetskontrol af vandrammedirektivet og oversvømmelsesdirektivet; opfordrer endvidere medlemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionen til at sikre fuldstændig gennemførelse og håndhævelse af byspildevandsdirektivet og havstrategirammedirektivet; opfordrer desuden Kommissionen til at støtte forskning i teknologier til behandling af kloakslam og vandrensning;

Forskning og innovation

47.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om, at yderligere 100 mio. EUR inden for rammerne af Horisont 2020-programmet vil blive investeret i at lede investeringer i retning af ressourceeffektive og cirkulære løsninger såsom forebyggelses- og udformningsløsninger, diversificering af råmaterialer og innovative genanvendelsesteknologier som f.eks. molekylær og kemisk genanvendelse samt forbedring af mekanisk genanvendelse; fremhæver nyoprettede virksomheders innovative potentiale i denne forbindelse; støtter, at der opstilles en strategisk forsknings- og innovationsdagsorden for materialecirkularitet med særligt fokus på plast og materialer indeholdende plast ud over emballage, der skal være vejledende for fremtidens finansieringsbeslutninger inden for rammerne af Horisont Europa; bemærker, at der vil være behov for tilstrækkelig finansiering til at mobilisere private investeringer; fremhæver, at offentlig-private partnerskaber kan bidrage til at fremskynde overgangen til en cirkulær økonomi;

48.  fremhæver, at der er stort potentiale til at forbinde den digitale dagsorden og dagsordenen for den cirkulære økonomi; understreger behovet for at imødegå lovgivningsmæssige hindringer for innovation og opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for EU-innovationsaftaler, der er i overensstemmelse med opfyldelsen af målene i strategien for plast og den bredere dagsorden for den cirkulære økonomi;

49.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne til at støtte anvendelsen af innovative fiskeredskaber ved at tilskynde fiskerne til at indgive deres gamle net i bytte og indrette deres eksisterende net med netsporingsudstyr og sensorer, der er forbundet til smartphone-applikationer, radiofrekvensidentifikationschips og skibssporingsudstyr, således at skipperne kan spore deres net mere præcist og om nødvendigt bjærge dem; anerkender den rolle, teknologi kan spille med hensyn til at forhindre, at plastaffald ender i havet;

50.  opfordrer Horisont Europa til at medtage en målsætning om et plastfrit hav med henblik på at anvende innovation til at nedbringe udledningen af plast til havmiljøet og indsamle eksisterende plast i havene; gentager sin opfordring til bekæmpelse af havaffald (herunder forebyggelse, forbedring af kendskabet til havene, øget bevidsthed om den miljøudfordring, som plastforurening og andre former for havaffald udgør, og oprydningskampagner såsom fiskeri efter affald og strandrensning) som omhandlet i den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 10. november 2016 om "International havforvaltning: En dagsorden for havenes fremtid (JOIN(2016)0049); opfordrer til en EU-politikdialog om havaffald mellem politiske beslutningstagere, interessenter og eksperter;

Global indsats

51.  opfordrer EU til at spille en proaktiv rolle i udviklingen af en global protokol for plast og til at sikre, at de forskellige tilsagn på både EU-plan og globalt plan kan spores på en integreret og gennemsigtig måde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvise aktivt lederskab i den arbejdsgruppe, der blev nedsat af FN's miljøforsamling i december 2017, med henblik på at arbejde på internationale løsninger til bekæmpelse af plastaffald og mikroplast i havet; understreger, at problemerne vedrørende plastforurening og affaldshåndteringskapacitet skal indgå i EU's eksterne politiske ramme, eftersom en stor del af plastaffaldet i havene stammer fra lande i Asien og Afrika;

52.  opfordrer alle EU-institutioner såvel som EU's ordning for miljøledelse og miljørevision til at fokusere på forebyggelse, granske de interne regler for offentlige udbudsprocedurer og praksisser for håndtering af plastaffald og i væsentlig grad reducere deres produktion af plastaffald, navnlig ved at erstatte, nedbringe og begrænse brugen af engangsplast;

°

°  °

53.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

EUT L 150 af 14.6.2018, s. 93.

(2)

EUT L 150 af 14.6.2018, s. 100.

(3)

EUT L 150 af 14.6.2018, s. 109.

(4)

EUT L 150 af 14.6.2018, s. 141.

(5)

EUT L 115 af 6.5.2015, s. 11.

(6)

EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10.

(7)

EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171.

(8)

EUT C 265 af 11.8.2017, s. 65.

(9)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0287.

(10)

Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0004.

(11)

EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(12)

Efterladte, tabte eller på anden måde kasserede fiskeredskaber.


BEGRUNDELSE

Sådan bliver plastødemarker til guldmarker

Cirkulære muligheder for vores miljø, klima og økonomi

1. Hvad står der på spil?

Plast er et vigtigt og værdifuldt materiale, som er til nytte for vores samfund og økonomi. Dog fremstilles og anvendes plast i dag på en måde, som vi ikke har råd til, og som ikke er bæredygtig. Plast er udviklet til at holde i al evighed, men er ofte stadig udformet til at blive bortskaffet efter brug. Derudover er niveauet for indsamling af plast til genanvendelse fortsat meget lavt. Ud af ca. 25,8 mio. tons plasticaffald, der genereres i EU hvert år, indsamles mindre end 30 % til genanvendelse. Dette har væsentlige ulemper:

1)  Et tab for miljøet: Plastaffald har en særlig ødelæggende indvirkning på de marine økosystemer, hvor plast tegner sig for over 80 % af havaffaldet. I EU ender mellem 150 000 og 500 000 tons plastaffald i havene hvert år. Derudover ender i gennemsnit mellem 75 000 og 300 000 tons mikroplast i miljøet på årsbasis i EU.

2)  Et tab for klimaet: Undersøgelser har vist, at genanvendelse af 1 mio. ton plast svarer til at fjerne 1 mio. biler fra vejene(1).

3)  Et tab for vores økonomi: Skøn viser, at 95 % af værdien af plastmateriale til emballageformål siver ud af økonomien, hvilket fører til et årligt tab på mellem 70 og 105 mia. EUR.

4)  En mulig indvirkning på sundheden: Mikroplast og biprodukter herfra kan også indgå i fødevarekæden, og konsekvenserne for menneskers sundhed er i denne forbindelse fortsat usikre.

Der er nu et reelt politisk momentum til at fremme ændringer og omstillingen til en cirkulær økonomi for plast. Kina har for nylig besluttet at forbyde import af plastaffald, hvilket tvinger EU til at handle. Ordføreren er fast overbevist om, at EU bør betragte dette forbud som en mulighed for at investere og innovere indefra og indstille "outsourcing" af vores plastaffaldsproblem.

Dette politiske momentum støttes også af EU-borgerne. En nylig Eurobarometerundersøgelse viser tydeligt, at langt størstedelen af respondenterne (87 %) er bekymrede for, hvordan plast påvirker miljøet(2).

Offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse om "En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi" kommer derfor på det rette tidspunkt og hilses velkommen af ordføreren. Ordføreren henleder opmærksomheden på følgende fem generelle udfordringer:

•  Vi skal håndtere plast på en bæredygtig måde på tværs af hele værdikæden.

•  Strategien bør ikke være begrænset til bæredygtige emballagematerialer og bør fungere som en løftestang, der skal stimulere nye, intelligente og cirkulære forretnings- og forbrugsmodeller, som dækker hele værdikæden.

•  Kommissionen bør fastsætte en politik for tiden efter 2020 for den cirkulære økonomi, der er baseret på solid forskning og innovation.

•  Plast har et utal af anvendelsesmuligheder, og i stedet for en universalløsning er der behov for en skræddersyet og ofte produktspecifik fremgangsmåde.

•  Der er behov for en fælles indsats og fælles tiltag fra alle parter, herunder tværsektorielt samarbejde, i hele værdikæden, og vi er nødt til at omdanne offentlighedens bekymringer om plastaffald til et ansvar, vi alle tager del i.

2. Hvad kræver dette?

2.1 Fra udformning med henblik på genanvendelse til udformning med henblik på cirkularitet

Det hele tager udgangspunkt i en korrekt håndtering af affald og materialer. Det er et afgørende første skridt, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne sikrer en fuldstændig og rettidig gennemførelse af alle EU's affaldsbestemmelser, herunder de betydelige forbedringer, der er indført ved den nyligt vedtagne revision af EU's affaldslovgivning.

Ordføreren støtter desuden Kommissionens mål om, at al plastemballage, der bringes i omsætning på det europæiske marked, skal kunne genbruges eller genanvendes senest i 2030. Alle industrielle aktører bør vedtage konkrete tiltag for at gennemføre dette mål i praksis, ikke kun for så vidt angår emballage til forbrugerne, men også med hensyn til sektoren for handel mellem virksomheder, og bør forbinde deres mærkevareidentitet med bæredygtige og cirkulære virksomhedsmodeller.

Ordføreren mener endvidere, at civilsamfundet har en rolle at spille i forbindelse med at holde industrien ansvarlig for dens forpligtelser, og mener, at de kommende "nye aftalebetingelser for forbrugerne" (New Deal for Consumers) er den ideelle ramme herfor. Han mener, at det nederlandske eksempel på et "kontaktpunkt for emballage" ("Meldpunt Verpakkingen") er en interessant og relevant model, der også kan anvendes i andre medlemsstater, eftersom den inddrager forbrugerne og tilskynder industrien til at gøre emballage mere bæredygtig(3).

Ordføreren støtter kraftigt Kommissionens intention om at ajourføre de væsentlige krav i direktivet om emballage og emballageaffald. Han opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre "cirkularitet som nummer et" til et overordnet princip, som også bør gælde for plastprodukter, der ikke er emballage, ved at udvikle produktstandarder og revidere lovgivningen om miljøvenligt design.

2.2 Etablering af et ægte indre marked for genanvendt plast

Udbredelsen af genanvendt plast i nye produkter er fortsat på et lavt niveau: kun ca. 6 % ifølge tal fra Kommissionen. Ordføreren ser fire centrale byggesten, der kan skabe et ægte indre marked for sekundær plast.

1) Kvalitetsstandarder og kontrol

Der er i øjeblikket et misforhold mellem kvaliteten af genanvendt plast og den kvalitet, der er nødvendig for, at et bestemt produkt kan være velfungerende. Dette skyldes manglende tillid, kontrol og gennemsigtighed. Udvikling af forskellige grader af genanvendelse, der matcher forskellige produkters funktion, og kontrol er afgørende i denne henseende. Der findes allerede en europæisk revisionsordning, nemlig EuCertPlast(4). Ordføreren mener imidlertid, at et certifikat fra en uafhængig tredjepart også kan udgøre et vigtigt skridt fremad. QA-CER-certificeringsordningen, som er udviklet af den belgiske kvalitetsforening kan udgøre en model, som Europa kan følge(5).

2) Fremme af genanvendt materiale

Ordføreren glæder sig over de forskellige positive offentlige tilsagn om genanvendt indhold fra førende aktører i industrien, men finder det afgørende, at disse offentlige tilsagn udmønter sig i konkrete løfter. Det er dog muligt, at denne frivillige tilgang alene ikke er tilstrækkelig: Ordføreren mener derfor, at der kan blive behov for obligatoriske regler for genanvendt indhold i specifikke produkter. Udvidet producentansvar og tilpasninger af momsen kan være til støtte herfor.

3) Udformning med henblik på cirkularitet inden for udbudsprocedurer

Offentlige og private udbudsprocedurer har potentialet til at fremme innovation inden for forretningsmodeller. Cirkulære udbudsprocedurer er ikke desto mindre undtagelsen og ikke reglen. Med henblik på at tilskynde hertil kan der træffes forskellige foranstaltninger, også på EU-plan: navnlig fremme af og støtte til innovation, forskning og udveksling af bedste praksis. EU kan oprette et EU-læringsnetværk for cirkulære udbudsprocedurer, således at de indhøstede erfaringer fra forskellige "Green Deals" (f.eks. i Flandern(6) og Nederlandene(7)) indsamles og tjener som støtte til indgåelsen af fremtidige aftaler. Indhøstede erfaringer fra frivillige bottom-up-tiltag kan endvidere bane vejen for at fastsætte bindende regler for offentlige cirkulære udbudsprocedurer.

4) Samspil mellem affald og kemikalier

Endelig mener ordføreren, at en forbindelse med Kommissionens meddelelse om samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen er afgørende for etableringen af et indre marked for genanvendt plast. Ordføreren mener især, at skærpet kontrol med importerede materialer er en absolut nødvendighed, men understreger samtidig, at tilstedeværelsen af et stof, der giver anledning til bekymring, ikke bør være en generel begrundelse for at udelukke genanvendelsen af affald til visse specifikke, veldefinerede og sikre anvendelsesformål.

2.3 Forebyggelse af plastaffaldsproduktion

1) Engangsbrug

Over 80 % af havaffaldet stammer fra plast, hvoraf 50 % stammer fra engangsplast. Disse tal viser, at der er legitime grunde til at træffe foranstaltninger vedrørende disse engangsprodukter. Ordføreren støtter derfor specifik lovgivning om engangsplast for at reducere omfanget af havaffald. Der er behov for en ramme, som giver de kompetente myndigheder i medlemsstaterne et sæt mulige foranstaltninger, der er forenelige med det indre markeds integritet, skaber en konkret og positiv miljøvirkning og sikrer forbrugerne den nødvendige funktionalitet.

Ordføreren understreger, at der er forskellige veje til at opnå høje indsamlings- og genanvendelsesprocenter og et mindre omfang af henkastet affald, bl.a. pant- og retursystemer eller ordninger for udvidet producentansvar. Han understreger, at det fortsat er op til den kompetente myndighed i medlemsstaten at vælge en bestemt ordning, og denne myndighed kan tage hensyn til lokale forhold og sikre, at de eksisterende velfungerende og omkostningseffektive systemer ikke bringes i fare. Han ønsker også at understrege, at finanspolitikken fortsat henhører under medlemsstaternes kompetence og er følgelig imod indførelsen af en EU-dækkende plastafgift som en potentiel egenindtægt for EU.

2) Bioplast

Der findes mange fejlopfattelser og misforståelser med hensyn til bioplast, som omfatter bionedbrydelig, komposterbar og biobaseret plast. Ordføreren støtter derfor Kommissionens bestræbelser på at fremsætte klare harmoniserede regler for både biobaseret indhold og bionedbrydelighed.

Bionedbrydelig plast kan medvirke til at støtte overgangen til en cirkulær økonomi, men er ikke en universalløsning på havaffald. Ordføreren opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en liste over nyttige produkter og anvendelsesmuligheder, hvori der indgår bionedbrydelig plast, på grundlag af klare kriterier.

Desuden kan biobaseret plast være en del af en bredere løsning, da dette element giver mulighed for en delvis differentiering af råvarer og dermed kan reducere EU's ressourceafhængighed af tredjelande. Ordføreren mener, at yderligere investeringer i forskning og udvikling på dette område er nødvendige for at fremme innovation.

Ordføreren opfordrer ligeledes til et fuldstændigt forbud mod oxo-nedbrydelig plast, eftersom denne type plast ikke bionedbrydes på en sikker måde og derfor ikke leverer en dokumenteret miljømæssig fordel.

3) Mikroplast

Ordføreren mener, at den mest omkostningseffektive løsning er at håndtere anvendelsen af mikroplast ved kilden. Han opfordrer til at indføre et forbud mod mikroplast, som bevidst tilsættes til produkter, f.eks. kosmetik og rengøringsmidler, og til hvilken der findes brugbare alternativer. Den nylige indførelse af lovgivning, der forbyder brugen af mikroperler af plast i kosmetiske afrensningprodukter, visse medlemsstater, f.eks. Det Forenede Kongerige, beviser, at dette er muligt.

Ordføreren opfordrer endvidere Kommissionen til at fastsætte minimumskrav i produktlovgivningen med henblik på at håndtere mikroplast ved kilden, navnlig for så vidt angår tekstiler, dæk, maling og cigaretskodder. Projektet MERMAIDS Life+(8) fokuserede på at afbøde de virkninger fra mikroplast, der forårsages af processer for vask af tekstiler, og ordføreren mener, at resultaterne herfra er interessante i denne henseende.

2.4 Innovation

Innovation, forskning og udvikling og investeringer i infrastruktur er af afgørende betydning, hvis det skal lykkes for EU at udvikle en ny økonomi for plast. Kommissionens meddelelse om at investere yderligere 100 mio. EUR med henblik på at lede investeringer i retning af cirkulære løsninger under Horisont 2020 er opmuntrende. Ordføreren støtter, at der opstilles en strategisk forsknings- og innovationsdagsorden for plast, som også bør række længere end 2020.

Ordføreren er ligeledes overbevist om, at områder som kemisk genanvendelse og brug af kulstofopsamling og -anvendelse, hvor kuldioxid bruges som råstof, bør være en del af innovationsdagsordenen. Han opfordrer også Kommissionen til at bygge videre på erfaringerne fra eksisterende innovationsklynger, som f.eks. den flamske Catalisti(9).

2.5 Global indsats

På internationalt plan går det hurtigt med at udvikle innovative og omkostningseffektive tiltag til håndtering af plastaffald. Hvis EU ønsker at stå i spidsen for den globale dagsorden for den cirkulære økonomi og gøre en forskel, er det nødvendigt at indtage en fremtrædende plads og spille en proaktiv rolle i forbindelse med udviklingen af en global protokol for plast. Ordføreren opfordrer derfor Kommissionen til at fremlægge et instrument, der skal følge de forskellige forpligtelser på en integreret og gennemsigtig måde.

3. Konklusion

Det kinesiske forbud mod import af plastaffald giver EU rig lejlighed til at fremme ændringer og omstillingen til en cirkulær økonomi for plast. Vi er nødt til at udnytte dette momentum til at investere og innovere. Hvis det lykkes os at udvikle en holistisk tilgang, der omfatter hele værdikæden, ved hjælp af cirkulære forretnings- og forbrugsmodeller, kan vi skabe en situation, som er fordelagtig for alle berørte parter. Vi kan forvandle plastødemarker til guldmarker.

(1)

Se venligst http://presse.ademe.fr/wp-content/uploads/2017/05/FEDEREC_ACV-du-Recyclage-en-France-VF.pdf

(2)

Særnummer Eurobarometer 468 om europæiske borgeres holdninger til miljøet, oktober 2017.

(3)

https://meldpuntverpakkingen.nl/

(4)

https://www.eucertplast.eu/

(5)

http://www.bqa.be/files/uploads/Audits/2016_BQA_folder_QA-CER.pdf

(6)

http://vlaanderen-circulair.be/nl/onze-projecten/detail/green-deal-circulair-aankopen

(7)

https://mvonederland.nl/green-deal-circulair-inkopen

(8)

http://life-mermaids.eu/en/

(9)

http://catalisti.be/


UDTALELSE fra Fiskeriudvalget (2.7.2018)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om en EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi

(2018/2035(INI))

Ordfører for udtalelse: John Flack

FORSLAG

Fiskeriudvalget opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at enorme mængder af plast og mikroplast ender i havet, hvor det efter at være blevet smidt ud nedbrydes i vandet og derefter indgår i fødekæden, hvor giftige forbindelser indtages af en bred vifte af livet i havene og kan forgifte og medføre døden for levende havressourcer samt have en direkte indvirkning på menneskers sundhed; der henviser til, at plastaffaldet i havene også kan have en indvirkning på fiskeredskabernes effektivitet, en indvirkning, der er større og økonomisk bekostelig, når det gælder småfiskeri;

B.  der henviser til, at problemet med plastaffald i havet er en global udfordring, der kun kan løses via et internationalt samarbejde;

C.  der henviser til, at FN's miljøforsamlings resolution 11 under FN's miljøprogram af 23.-27. maj 2016 anerkendte, at "tilstedeværelsen af plastaffald og mikroplast i havmiljøet er et hastigt voksende problem af global rækkevidde, der kræver en hurtig global reaktion på baggrund af en livscyklustilgang";

D.  der endvidere henviser til, at samme resolution opfordrede producenter og andre "til at fjerne eller reducere brugen af primære mikroplastpartikler i produkter"; der henviser til, at USA og Canada har indført forbud mod at anvende mikroplast i specifikke produkter til personlig pleje, der henviser til, at flere medlemsstater har givet Kommissionen meddelelse om udkast til lovgivning om forbud mod mikroplast i visse former for kosmetik, og som henviser til, at Kommissionen har anmodet om, at Det Europæiske Kemikalieagentur begrænser forsætligt tilsat mikroplast; der henviser til, at Rådet også har opfordret Kommissionen til at træffe foranstaltninger mod mikroplast, især i kosmetik og rengøringsmidler; der henviser til, at der hersker stor forvirring hos forbrugerne med hensyn til plastterminologien, navnlig hvad angår bioplast og bionedbrydelig og biobaseret plast, og at det er afgørende med klare oplysninger fra plastproducenterne for at opnå resultater med plaststrategien;

E.  der henviser til, at Kommissionen er fast besluttet på, hvor det er relevant, at udvikle produktkrav i henhold til direktivet om miljøvenligt design(1) under hensyntagen til aspekter vedrørende mikroplast, og at den i sine miljømærkekriterier og kriterier for grønne offentlige indkøb desuden har opstillet kriterier med henblik på at forbedre genanvendeligheden af plast;

F.  der henviser til, at løsningerne til håndtering af plast i havet ikke kan isoleres fra en samlet plaststrategi; der henviser til, at artikel 48 i fiskerikontrolforordningen(2), som indeholder foranstaltninger med henblik på at fremme bjærgning af tabte fiskeredskaber, er et skridt i den rigtige retning, men at dens anvendelsesområde er for begrænset, eftersom medlemsstaterne kan undtage langt størstedelen af fiskerfartøjerne fra denne forpligtelse, og gennemførelsen af rapporteringskravene fortsat er ringe;

G.  der henviser til, at medlemsstaterne har underskrevet konventionen om forebyggelse af havforurening forårsaget af skibsfartøjer (MARPOL) og bør stræbe efter, at bestemmelserne i den gennemføres fuldt ud;

H.  der henviser til, at der forekommer spøgelsesfiskeri, når tabte eller efterladte ikke-bionedbrydelige fiskenet, ruser og liner fanger, indvikler, sårer, udsulter og dræber livet i havene; der henviser til, at fænomenet "spøgelsesfiskeri" er forårsaget af tab og efterladelse af fiskeredskaber; der henviser til, at fiskerikontrolforordningen kræver obligatorisk mærkning af redskaber samt underretning om og bjærgning af tabte redskaber; der henviser til, at nogle fiskere derfor på eget initiativ bringer tabte redskaber, der bjærges fra havet, tilbage til havnen;

I.  der henviser til, at selv om det er vanskeligt nøjagtigt at vurdere det akkurate bidrag fra akvakultur til affaldet i havet, skønnes det, at 80 % af havaffaldet er fremstillet af plast og mikroplast, at mellem 20 % og 40 % af dette plastaffald i havet er delvis forbundet med menneskelige aktiviteter på havet, herunder handelsskibe og krydstogtskibe, og at resten stammer fra land, og som henviser til, at ca. 10 % ifølge en nylig FAO-undersøgelse(3) stammer fra tabte og kasserede fiskeredskaber; der henviser til, at tabte og kasserede fiskeredskaber er én af plastaffaldets bestanddele, og at omkring 94 % af det plast, som ender i havet, lander på havbunden, hvorfor det er nødvendigt at anvende Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), således at fiskerne kan deltage direkte i ordningerne vedrørende "fiskeri efter affald i havet", ved at de ydes betaling, eller der tilvejebringes andre finansielle og materielle incitamenter;

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse "En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi" (COM(2018)0028), der støtter gennemførelsen af havstrategirammedirektivet(4), der sigter mod at opnå en god miljøtilstand for de europæiske havområder; beklager imidlertid, at gennemførelsen af artikel 48, stk. 3, i fiskerikontrolforordningen og rapporteringsforpligtelserne vedrørende tabte fiskeredskaber ikke indgik i Kommissionens evaluerings- og gennemførelsesrapport for 2017; understreger behovet for en detaljeret vurdering af gennemførelsen af kravene i fiskerikontrolforordningen med hensyn til fiskeredskaber;

2.  understreger, at forståelsen og håndteringen af affaldet i havet kræver en række indbyrdes forbundne og ambitiøse tiltag på flere niveauer, og opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til at forbedre koordineringen af den internationale indsats med det sigte at begrænse de forskellige former for havforurening og styrke de globale tiltag mod plast i overensstemmelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (bæredygtigt udviklingsmål 14); påpeger, at indsatsen kan omfatte kampagner og programmer for at øge bevidstheden om affalds indvirkning på marine økosystemer, forskning i gennemførligheden af bionedbrydelige og komposterbare fiskenet, uddannelsesprojekter for fiskere og særlige offentlige programmer med henblik på at fjerne plast og andre objekter fra havbunden samt undersøgelse af levedygtigheden af et udvidet producentansvar med hensyn til fiskeredskaber;

3.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne til at støtte planer for indsamling af affald i havet med inddragelse, om muligt, af fiskerfartøjerne og til at indføre havnemodtagelse af og bortskaffelsesanlæg til havaffald samt en genanvendelsesordning for udtjente net; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende de anbefalinger, der findes i FAO's vejledende retningslinjer om mærkning af fiskeredskaber, i tæt kontakt med fiskerisektoren med henblik på at bekæmpe spøgelsesfiskeri;

4.  understreger, at medlemsstaterne og regionerne må gøre mere for at udforme strategier og planer for at begrænse tabet af fiskeredskaber på havet, og at EHFF-tilskud bør anvendes til indsamling og bortskaffelse af havaffald samt til oprettelse af ordninger for genanvendelse af fiskeredskaber og dertil hørende infrastruktur; tilskynder medlemsstaterne og regionerne til i samarbejde med EHFF at fremlægge forslag under Horisont 2020-programmet; påpeger, at medlemsstaterne også har mulighed for at indføre en frivillig bonusordning for fiskere, som bringer plastaffald og tabte eller gamle net med tilbage til havnene; opfordrer kraftigt Kommissionen og medlemsstaterne til at give mere støtte til eksisterende initiativer for at håndtere denne globale udfordring, f.eks. initiativerne "Fishing for litter", "Oceana", "Surfrider Foundation", "Plastic Oceans Foundation", "Mission Blue" og "One world, one ocean";

5.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne til at støtte anvendelsen af innovative fiskeredskaber ved at tilskynde fiskerne til at indgive deres gamle net i byttehandel og indrette deres eksisterende net med netsporingsudstyr og sensorer, der er forbundet til smartphone-apper, radiofrekvensidentifikationschip og skibssporingsudstyr, således at skipperne kan spore deres net mere præcist og bjærge dem, om nødvendigt; anerkender den rolle, teknologi kan spille med hensyn til at forhindre, at plastaffald ender i havet;

6.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne til at styrke dataindsamlingen vedrørende plast i havet ved at fastlægge og gennemføre et obligatorisk EU-dækkende digitalt indberetningssystem for fiskeredskaber, som de enkelte fiskerfartøjer mister, til støtte for bjærgning og ved at anvende data fra regionale databaser, så der kan udveksles oplysninger via en europæisk database, der forvaltes af EU-Fiskerikontrolagenturet, eller så SafeSeaNet kan udvikles til et brugervenligt EU-dækkende system, som giver fiskerne mulighed for at melde om tabte redskaber;

7.  henviser til, at mikroplast er skadeligt for fiskebestandene, biodiversiteten og menneskers sundhed; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle og støtte kapaciteten til at opdage og overvåge mikroplastforureningsniveauerne i kommercielle fisk, skaldyr og havmiljøet og dets biologiske ressourcer; opfordrer Kommissionen til at vedtage rammer for risikoanalyser vedrørende fødevaresikkerhed til at vurdere farer og risici for forbrugerne; opfordrer Kommissionen til, i overensstemmelse med princippet om substitution og REACH-procedurerne, som begrænser stoffer, der udgør en trussel mod plaststrategien, hurtigst muligt at gennemføre den proces, som Rådet har ønsket med henblik på at begrænse brugen af mikroplast, som bevidst tilsættes produkter, ved at anmode om, at Det Europæiske Kemikalieagentur gennemgår det videnskabelige grundlag for at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger på EU-niveau for at foretage en gradvis mindskning af brugen af mikroplast i produkter som f.eks. kosmetik, produkter til personlig pleje, rengøringsmidler og maling, hvilket bør føre til et totalt forbud; understreger vigtigheden af samarbejde mellem de berørte medlemsstater, nationale og regionale myndigheder, erhvervslivet og interessenter, der er berørt af følgevirkningerne af forurening med mikroplast og nanoplast for fiskeri, akvakultur og skaldyrsforsyningskæder.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

20.6.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Clara Eugenia Aguilera García, Renata Briano, David Coburn, Richard Corbett, Linnéa Engström, João Ferreira, Sylvie Goddyn, Mike Hookem, Carlos Iturgaiz, Werner Kuhn, António Marinho e Pinto, Gabriel Mato, Norica Nicolai, Liadh Ní Riada, Ulrike Rodust, Remo Sernagiotto, Ricardo Serrão Santos og Isabelle Thomas

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Izaskun Bilbao Barandica, Giuseppe Ferrandino, John Flack, Seán Kelly, Verónica Lope Fontagné og Ana Miranda

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

20

+

ALDE

Izaskun Bilbao Barandica, Norica Nicolai

ECR

John Flack, Remo Sernagiotto

EFDD

David Coburn, Mike Hookem

GUE/NGL

Liadh Ní Riada

PPE

Carlos Iturgaiz, Seán Kelly, Werner Kuhn, Gabriel Mato

S&D

Clara Eugenia Aguilera García, Renata Briano, Richard Corbett, Ulrike Rodust, Ricardo Serrão Santos, Isabelle Thomas

VERTS/ALE

Marco Affronte, Linnéa Engström, Ana Miranda

0

-

 

 

1

0

ENF

Sylvie Goddyn

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10.

(2)

EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(3)

Efterladte, tabte eller på anden måde kasserede fiskeredskaber.

(4)

EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19.


  OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

10.7.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

57

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Margrete Auken, Pilar Ayuso, Catherine Bearder, Ivo Belet, Biljana Borzan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Miriam Dalli, Seb Dance, Mark Demesmaeker, Stefan Eck, Bas Eickhout, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Arne Gericke, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Jytte Guteland, György Hölvényi, Anneli Jäätteenmäki, Karin Kadenbach, Urszula Krupa, Giovanni La Via, Jo Leinen, Peter Liese, Valentinas Mazuronis, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Rory Palmer, Massimo Paolucci, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, Pavel Poc, John Procter, Julia Reid, Frédérique Ries, Daciana Octavia Sârbu, Annie Schreijer-Pierik, Davor Škrlec, Renate Sommer, Adina-Ioana Vălean, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Guillaume Balas, Anja Hazekamp, Jan Huitema, Merja Kyllönen, Alojz Peterle, Christel Schaldemose, Keith Taylor

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Zoltán Balczó, Marc Joulaud, Stanisław Ożóg


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

57

+

ALDE

Catherine Bearder, Jan Huitema, Anneli Jäätteenmäki, Valentinas Mazuronis, Frédérique Ries

ECR

Mark Demesmaeker, Arne Gericke, Urszula Krupa, Stanisław Ożóg, Bolesław G. Piecha, John Procter

EFDD

Piernicola Pedicini

ENF

Sylvie Goddyn

GUE/NGL

Stefan Eck, Anja Hazekamp, Merja Kyllönen

NI

Zoltán Balczó

PPE

Pilar Ayuso, Ivo Belet, Birgit Collin-Langen, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Jens Gieseke, Julie Girling, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, György Hölvényi, Marc Joulaud, Giovanni La Via, Peter Liese, Miroslav Mikolášik, Alojz Peterle, Annie Schreijer-Pierik, Renate Sommer, Adina-Ioana Vălean

S&D

Guillaume Balas, Biljana Borzan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Miriam Dalli, Seb Dance, Jytte Guteland, Karin Kadenbach, Jo Leinen, Susanne Melior, Rory Palmer, Massimo Paolucci, Pavel Poc, Christel Schaldemose, Daciana Octavia Sârbu, Damiano Zoffoli

VERTS/ALE

Marco Affronte, Margrete Auken, Bas Eickhout, Davor Škrlec, Keith Taylor

1

-

EFDD

Julia Reid

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 30. august 2018Juridisk meddelelse