Europa-Parlamentet ,

-   der henviser til opfølgningen på FN's generalsekretærs rapport om FN's rolle i det 21. århundrede (We the Peoples: the role of the UN in the 21th century), millennium-erklæringen fra 2000, FN-meddelelsen om en vision om partnerskab mellem FN og EU (A Vision of Partnership: the United Nations and the European Union) og FN's generalsekretærs rapporter af 31. juli 2002 og 2. september 2003(1) om gennemførelsen af millennium-erklæringen ,

-   der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings henstillinger om De Forenede Nationer ved årtusindskiftet(2) , om forbindelserne med De Forenede Nationer(3) og om reformen af De Forenede Nationer(4) ,

-   der henviser til de retningslinjer, der vedtoges på Det Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16. juni 2001, om samarbejdet mellem EU og FN og til vedtagelserne under samlingerne i Rådet (almindelige anliggender) den 11. -12. juni 2001 og i Rådet (eksterne forbindelser) den 21.-22. juli 2003,

-   der henviser til Rådets tilsagn om at styrke EU's rolle i internationale organisationer, navnlig FN(5) ,

-   der henviser til sin beslutning af 16. maj 2002 om opbygning af et effektivt partnerskab med FN inden for udvikling og humanitære anliggender(6) ,

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 20.-21. juni 2003 og de rapporter, der blev forelagt om konfliktforebyggelse, bekæmpelse af terrorisme og et sikkert Europa i en bedre verden,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om Den Europæiske Union og De Forenede Nationer: et argument for multilateralt samarbejde (KOM(2003) 526),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 163,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik (A5-0480/2003),

A.   der henviser til, at menneskehedens harmoniske udvikling kan kun sikres inden for et globalt styringssystem (global governance), som er i stand til at fremme en fredelig, velstående og retfærdig verden, hvor effektive multilaterale styringssystemer som De Forenede Nationer, spiller en vital og central rolle, og hvor velfungerende internationale institutioner sikrer, at den internationale orden er baseret på retsstaten og respekteres af alle; udtrykker derfor støtte til det multilaterale samarbejde som et redskab til at løse de problemer og trusler, som det internationale samfund står over for,

B.   der er klar over betydningen af et troværdigt multinationalt internationalt system, der er baseret på effektive beslutnings- og håndhævelsesprocesser, som respekterer demokratiets og retsstatens universelle principper, og som fremmer bæredygtig og harmonisk udvikling,

C.   der henviser til, at Den Europæiske Union ikke er en international organisation, men en Union med en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som fra foråret 2004 vil have i alt 25 medlemsstater, og minder om, at den som union bør udvikle sine nuværende forbindelser med De Forenede Nationer på grundlag af en stærkere politisk strategi;

D.   der bemærker, at denne strategi bør udnytte de erfaringer, der er høstet inden for rammerne af EU's bidrag til FN's virksomhed, navnlig på områderne udvikling og humanitære anliggender, konfliktforebyggelse, krisestyring, genopbygning efter afslutningen af konflikter og institutionsopbygning,

E.   der henviser til, at et styrket samarbejde mellem EU og FN og bedre samordning mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne vil føre til mere effektive reaktioner over for de alvorlige trusler, som det internationale samfund står over for i dag, navnlig den internationale terrorisme, det fortsatte problem med "stater i opløsning", forværrelsen af den sociale situation og fattigdommen i verden, den øgede organiserede kriminalitet, handelen med mennesker, våben og narkotika og udbredelsen af ikke-konventionelle våben,

F.   der er overbevist om, at fastsættelse af en fælles sikkerhedsdagsorden for FN og EU vil bidrage til at styrke det multilaterale systems effektivitet og bør afspejle en global konsensus om de alvorligste trusler mod freden og sikkerheden,

G.   der henviser til den vitale rolle, som en proaktiv EU-strategi vil spille for løsningen af internationale spørgsmål og konflikter på et multilateralt grundlag; er derfor overbevist om betydningen af et styrket EU med status som juridisk person og med en egen udenrigsminister for udviklingen af EU's og dets medlemsstaters nuværende form for forbindelser med FN,

H.   der henviser til, at EU's nuværende evne til at formidle de europæiske værdier hverken står i forhold til dets politiske og økonomiske vægt i det internationale samfund eller de finansielle bidrag til FN-systemet fra EU's og dets 15 nuværende og 10 kommende medlemsstaters budgetter,

I.   der er klar over det positive bidrag, som EU's udvidelse vil betyde med hensyn til at forbedre FN-systemets forhandlings- og mæglingskapacitet, idet EU vil omfatte lande, der indgår i forskellige regionale grupper inden for FN, hvilket vil gøre det lettere at bygge de politiske og økonomiske broer, som er nødvendige i et multilateralt globalt styringssystem,

J.   der henviser til, at succesen af ethvert multilateralt system, der bygger på retsstatsprincippet, vil afhænge af dets evne til at håndhæve de beslutninger, der træffes,

K.   der er overbevist om betydningen af at klarlægge og styrke FN's og dets institutioners rolle i det internationale sikkerhedssystem, navnlig gennem afhjælpning af kriser og forebyggelse af eller reaktioner på massive og systematiske krænkelser af menneskerettighederne;

L.   bemærker i den forbindelse, at gennemførelsen af de institutionelle reformer, der blev påbegyndt ved FN's millennium-erklæring om Sikkerhedsrådets, Generalforsamlingens og ECOSOC's struktur, sammensætning og beslutningsproces, er en forudsætning for et mere effektivt FN,

M.   der anerkender FN's generalsekretærs indsats for at skabe partnerskaber og alliancer, der er med til at løse en bred vifte af nutidens internationale problemer, som de enkelte regeringer på egen hånd ikke er i stand til at finde løsninger på,

N.   der mener, at et effektivt samarbejde mellem EU og FN er en af hjørnestenene i EU's udenrigspolitik, som i lyset af FN's institutionelle og politiske krise må tillægges særlig betydning,

Styrkelse af EU's rolle i et styrket FN

1.   glæder sig over Kommissionens ovennævnte meddelelse, som bidrager til at afklare det nuværende samarbejde mellem Den Europæiske Unions udøvende institution og FN; bemærker imidlertid med beklagelse, at Kommissionen ikke har ønsket at fremsætte nogen anbefaling vedrørende udviklingen af samarbejdet mellem FN og Europa-Parlamentet (som er en af EU's politiske myndigheder og budgetmyndighed på dette område), på trods af at den gør det for områder, der hører under Rådets og medlemsstaternes kompetence;

2.   bekræfter igen, at multilateralt samarbejde fortsat er den bedste måde at identificere og imødegå trusler og skabe fred og sikkerhed i verden på; henstiller derfor indtrængende til, at EU inden for rammerne af FN bestandigt støtter skabelse og gennemførelse af multilaterale instrumenter, bl.a. ved at stille konkrete forslag om overholdelse af aftalen om masseødelæggelsesvåben og om Sikkerhedsrådets rolle i denne sammenhæng;

3.   mener, at EU i en verden, der er ramt af konflikter, underudvikling og ulighed, er et lysende eksempel, som i praksis har vist, at folkeslag, der har oplevet store kriser og krige mellem broderfolk, på grundlag af en fælles overbevisning kan slå ind på fredens, velstandens og demokratiets vej og udvikle en model, der kombinerer økonomisk vækst med samhørighed og sociale rettigheder, og at denne historiske erfaring er en inspiration for andre regionale integrationsprocesser i verden;

4.   understreger, at udarbejdelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der skal føres inden for FN, bør være kendetegnet ved deltagelse og medindflydelse fra alle EU's medlemsstater;

5.   gør opmærksom på, at EU og medlemsstaterne tegner sig for mere end 50% af bidragene til FN og de fredsbevarende styrker og mere end 60% af den internationale udviklingshjælp og derfor bør spille en afgørende rolle i forbindelse med spørgsmålet om FN's fremtidige udformning;

6.   er af den opfattelse, at EU-forfatningen vil medvirke positivt til en forbedring af forbindelserne mellem EU og FN; den vil også gøre EU's indsats i FN mere effektiv og således bidrage til at styrke FN i dets centrale rolle som den organisation, der forsvarer og gennemfører "effektiv multilateralisme" inden for global styring, global sikkerhed og global respekt for menneskerettighederne; mener endvidere, at EU bør spille en mere aktiv rolle i forbindelse med reformen af FN's interne struktur;

7.   mener, at dette vil blive muligt ikke blot på grund af anerkendelsen af EU som juridisk person, men også på grund af EU's politiske forpligtelse til at spille den fremtrædende rolle på det internationale område, som tilkommer det, og som afspejler den forventede afklaring af de enkelte EU-institutioners politiske og/eller udøvende kompetence i internationale forbindelser, indførelsen af en EU-udenrigsminister og den forventede styrkelse af EU's kompetence på områderne sikkerheds- og forsvarspolitik;

8.   mener, at det inden for rammerne af EU-FN-partnerskabet er nødvendigt at gøre en mere effektiv indsats for at opretholde mellemfolkelig fred og sikkerhed i overensstemmelse med artikel 1 i FN-pagten;

9.   understreger, at på baggrund af den voksende globalisering og gensidige afhængighed kan global styring kun lykkes, hvis den bygger på et effektivt og retfærdigt multilateralt system, der er klart forankret i FN, og som vil kræve:

10.   bemærker rapporten fra FN's arbejdsgruppe om reformen af Sikkerhedsrådet(7) af 20. juni 2003 og dens anbefalinger samt forslagene fra FN's generalsekretær til den 57. og 58. Generalforsamling om gennemførelse af millennium-erklæringen; ønsker at bidrage aktivt til det FN-panel på højt niveau, som FN's generalsekretær har nedsat med henblik på at undersøge truslerne mod freden og sikkerheden, at overveje, hvordan kollektiv indsats kan medvirke til at afværge disse trusler, at undersøge FN's centrale organer, deres virke og indbyrdes forhold, og at fremlægge anbefalinger om styrkelse af FN gennem en reform af såvel institutionerne som procedurerne(8) ;

11.   støtter kraftigt forslaget fra FN's generalsekretær om nedsættelse af et panel af ansete personligheder, som skal bistå det internationale samfund, FN's medlemsstater og internationale organisationer med at opfylde millenniumsmålene om udvikling med hensyn til vandforsyning og kloakering; er indstillet på aktiv deltagelse i samt politisk og finansiel støtte til dette initiativ;

12.   opfordrer indtrængende EU's medlemsstater til i lyset af EU's kommende status som juridisk person meget hurtigt at nå frem til en aftale om den institutionelle reform af FN-systemet på grundlag af følgende principper:

13.   opfordrer Rådet til at overveje muligheden af at forslå, at EU deltager som fuldgyldigt medlem i FN's Sikkerhedsråd og Generalforsamling;

14.   mener, at det er EU's udenrigsminister, hvis funktioner er fastlagt i udkastet til forfatningstraktaten for Europa, som bør beklæde den plads, der foreslås tildelt EU i punktet ovenfor;

15.   bekræfter, at FN-pagten er det afgørende politiske retsgrundlag for udformningen af internationale forbindelser og sikring af fred og sikkerhed; erkender nødvendigheden af en videreudvikling af folkeretten og FN-systemet; understreger, at det i den sammenhæng først og fremmest drejer sig om håndhævelse af folkeretten og menneskerettighederne, afskaffelse af fattigdom og underudvikling og gennemførelse af en effektiv multilateralisme; understreger, at der påhviler de 25 medlemstater i det udvidede EU et særligt ansvar for udformningen af en sådan reformproces; erkender, at den ønskede institutionelle reform af FN indgår som et led i denne proces;

16.   glæder sig over den øgede sammenhæng i FN's forbindelser med EU, der allerede er opnået inden for rammerne af den igangværende administrative reform af FN, og som også er kommet til udtryk i udnævnelsen af en FN-repræsentant ved EU med et strategisk globalt mandat;

17.   glæder sig over FN's årlige gennemgang af programmernes virkninger(10) og beslutningen om at åbne et regionalt FN-informationscenter for Vesteuropa i Bruxelles i begyndelsen af 2004; bemærker i den forbindelse, at dette center navnlig vil beskæftige sig med oplysningsvirksomhed over for borgerne i EU's medlemsstater og andre europæiske lande; opfordrer til, at det i sit årlige virksomhedsprogram medtager oplysningsaktioner om forbindelserne mellem EU og FN; opfordrer Kommissionen til om muligt i fællesskab med dette center at iværksætte et oplysningsinitiativ om forbindelserne mellem EU og FN, herunder om EU's finansielle bidrag til FN's virksomhed; opfordrer også FN's regionale center til at udfolde sin virksomhed i nært samarbejde med FN-foreninger og uddannelsesinstitutioner, som er vitale strukturer i det civile samfund til formidling af EU's og FN's fælles værdier til borgerne;

18.   opfordrer de belgiske myndigheder til at gøre deres bedste for at give den nye FN-repræsentation ved EU og det regionale FN-informationscenter passende status og kontorer;

19.   understreger, at en styrkelse af EU's rolle i FN vil kræve

20.   forventer, at EU deltager aktivt i reformen og videreudviklingen af FN; mener, at FN i tilfælde af folkemord, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden som defineret i artikel 6, 7 og 8 i statutten for Den Internationale Straffedomstol, skal kunne bemyndiges til hurtigt indgriben; mener, at der i den forbindelse skal skabes mulighed for at undlade at efterkomme et veto fra et permanent medlem af Sikkerhedsrådet, når et uafhængigt folkeretligt legitimt organ (f.eks. Den Internationale Domstol) fastslår, at der er overhængende fare for, at disse forbrydelser vil blive begået;

21.   fastholder, at det for at opnå øget opbakning fra borgerne til FN er nødvendigt at skabe større respekt om FN's arbejde til fordel for grundlæggende menneskerettigheder, og at der derfor bør udarbejdes et system til bedømmelse af de enkelte medlemsstaters overtrædelse af fastlagte grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, samtidig med at der skabes mulighed for, at politiske regimer, som i en lang periode har gjort sig skyldige i grove og systematiske krænkelser af disse rettigheder, kan fratages deres stemmeret i FN's Menneskerettighedskommission, indtil krænkelserne er bragt til ophør;

Styrkelse af samarbejdet mellem EU-institutionerne og FN-systemet

22.   glæder sig over gennemførelsen af FN's generalsekretærs strategi om at styrke samarbejdet med de regionale organisationer og øge samordningen mellem FN's aktioner og vigtige partnere, som f.eks. EU, navnlig i forbindelse med nedrustning, kontrol med våbeneksport, konfliktforebyggelse, civile og militære aspekter af krisestyring, humanitær bistand, udvikling, beskyttelse af menneskerettighederne, de sociale rettigheder og de oprindelige folks rettigheder, miljøbeskyttelse, bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet, navnlig handel med mennesker, narkotika, våbensmugling samt hvidvaskning af penge;

23.   mener, at denne strategi og udviklingen af en politisk dialog med Europa-Parlamentet som anført i punkt 39 danner udgangspunkt for en fælles byggeblok-strategi med sigte på at styrke de multilaterale systemer på grundlag af princippet om samarbejde, konstruktiv dialog og forpligtelser i et ønske om i videst muligt omfang at løse uoverensstemmelser mellem EU-medlemsstater og at afvise multipolære eller ufleksible konfrontationsstrategier på internationalt plan;

24.   bemærker, at det er tvingende nødvendigt at styrke samarbejdet og samordningen inden for folkesundhedssektoren, navnlig hvad angår forskning og forebyggende indsats, hvor alvorlige og let overførbare sygdomme med epidemiologisk virkning er en af de mest relevante nye trusler mod den globale sikkerhed;

25.   gentager sit krav om et globalt forbud mod kloning af mennesker og tilslutter sig i denne forbindelse Costa Ricas initiativ og den afgørelse, som FN's Generalforsamling har truffet, om i 2004 at arbejde på en konvention herom;

26.   anmoder om, at EU som led i gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1373, herunder også den internationale konvention til bekæmpelse af finansiering af terrorisme af 9. december 1999, fremmer gennemførelsen af såvel de otte særlige henstillinger af 31. oktober 2001 om finansiering af terrorisme fra Den Finansielle Aktionsgruppe vedrørende Hvidvaskning af Penge (FATF) som de 40 FATF-henstillinger af 20. juni 2003 om bekæmpelse af hvidvaskning af penge;

27.   opfordrer EU-institutionerne til at støtte nedsættelsen af en kreds af demokratiske lande inden for FN-systemet (Community of Democracies); opfordrer disse lande og EU's medlemsstater til at fremme deltagelse i denne kreds og at bistå ngo'erne i deres indsats for dette mål, navnlig i arbejdet med at mobilisere det civile samfund;

28.   understreger nødvendigheden af en passende balance mellem målsætningerne om effektivt at støtte samarbejde på tværs af agenturerne og at sikre, at EU tilfører internationale aktioner en ægte europæisk merværdi; glæder sig derfor over den rammeaftale, der er underskrevet den 29. april 2003 af FN og Kommissionen om finansielle og administrative aspekter af samarbejdet mellem FN-agenturer, -fonde og -programmer og Kommissionen, og over de aftalememoranda og andre former for aftaler, der er indgået i form af brevvekslinger af 6. juli 2000, 14. december 2000 og 14. maj 2001 mellem FN-agenturer og Kommissionen;

29.   bemærker med tilfredshed, at rammeaftalen også er et forsøg på at imødekomme Europa-Parlamentets og Revisionsrettens anmodninger til Kommissionen om at tilpasse samarbejdsplanerne med FN til EU's finansielle og administrative bestemmelser, men beklager, at Europa-Parlamentet og dets kompetente udvalg ikke er blevet behørigt hørt og underrettet i forbindelse med det forberedende arbejde;

30.   tilskynder Kommissionen til inden for rammerne af dens gennemførelsesbeføjelser at tage yderligere skridt i retning af at styrke samarbejdet og samordningen som foreslået i FN's ovennævnte meddelelse om en vision om partnerskab, navnlig ved

31.   opfordrer ligeledes Rådet til i lyset af dets beslutning af 21. juli 2003(11) og det italienske formandskabs og FN's generalsekretærs fælles erklæring af 24. september 2003(12) at nå frem til en aftale med FN om konfliktforebyggelse og krisestyring på grundlag af følgende principper:

32.   mener, at det italienske EU-formandskabs og FN's generalsekretærs ovennævnte fælles erklæring bør gennemføres på grundlag af en konsistent FN-strategi for konfliktforebyggelse og krisestyring, som sondrer mellem kortsigtede praktiske foranstaltninger og langsigtede strukturforanstaltninger til bekæmpelse af konflikternes årsager; opfordrer derfor Rådet og EU's medlemsstater til ved gennemførelsen af den fælles erklæring at tage hensyn til de konklusioner og henstillinger, der er vedtaget om konfliktforebyggelse af FN's 57. Generalforsamling(13) , og til at arbejde aktivt for deres gennemførelse;

33.   fastholder, at EU's formandskab skal underrette Europa-Parlamentet i god tid om de foranstaltninger, der træffes for at forelægge EU-holdninger og -forslag for FN-organer eller -agenturer (f.eks. det dokument med EU-prioriteringspunkter, der udarbejdes før hver årlig generalforsamling, forslag til resolutioner, der skal forelægges på vegne af EU for Sikkerhedsrådet eller på det årlige møde i Det Sociale og Økonomiske Råd (ECOSOC) og navnlig i Menneskerettighedskommissionen) og at underrette EP's kompetente udvalg om FN-forslag om samarbejde på området krisestyring (f.eks. samarbejde i Congo og Liberia), konfliktforebyggelse, afhjælpningsforanstaltninger efter konflikter, udvikling og humanitær bistand og alle de øvrige områder for politisk dialog og samarbejde i forbindelse med udformningen af programmer;

34.   opfordrer Rådet og medlemsstaterne til på grundlag af EU-traktatens artikel 19 at styrke ikke blot den gensidige orientering, men også den interne samordning i såvel Bruxelles som FN om spørgsmål, der behandles i FN-organer; foreslår med sigte herpå, at Rådets arbejdsgrupper i Bruxelles (f.eks. CONUN og arbejdsgruppen vedrørende forberedelse af FN-konferencer) styrkes og også inddrager udarbejdelse af fælles EU-holdninger, -mandater og -retningslinjer, før der træffes nogen afgørelser i FN's politiske organer (Sikkerhedsrådet, Generalforsamlingen og ECOSOC);

35.   bemærker, at det også i denne henseende er påtrængende nødvendigt at forbedre det nuværende system for udveksling af oplysninger og samordning mellem EU's medlemsstaters repræsentanter ved FN, navnlig ved at sikre permanent samordning mellem de EU-medlemmer, der er medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, og EU's formandskab; mener, at der med denne forbedring vil kunne undgås uoverensstemmelser mellem de fælles holdninger eller politiske retningslinjer, der er vedtaget af EU, og de holdninger, som de enkelte EU-medlemsstater udtrykker i FN-organerne;

36.   mener, at en afklaring af forbindelserne mellem Rådet og de medlemsstater, der er medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, kan behandles i en adfærdskodeks, der vedtages i medfør af EU-traktatens artikel 19, og som styrker de retningslinjer, der er vedtaget i Rådet, og understreger, at når EU fremsætter en erklæring på vegne af Den Europæiske Union eller Det Europæiske Fællesskab, bør medlemsstaterne afstå fra at fremsætte nationale erklæringer, hvilket kun bør ske undtagelsesvist og efter forudgående begrundelse over for EU-formandskabet;

37.   foreslår, at Rådet og Kommissionen arrangerer regelmæssige fælles møder mellem repræsentanter for EU's formandskab, Rådets, Kommissionens og Europa-Parlamentet sekretariater med repræsentanter for FN for at samordne, og så vidt muligt foretage fælles landeevalueringer på området for konfliktforebyggelse, et hurtigt varslingssystems funktion og gennemførelsen af de krisestyringsmekanismer, der er til rådighed i EU og FN;

38.   er af den opfattelse, at det i lyset af den kommende EU-forfatning er af den allerstørste betydning, at EU's diplomatiske repræsentation ved FN strømlines for at skabe bedre forbindelser mellem de to organisationer; tilskynder derfor Rådet og Kommissionen til så hurtigt som muligt at nå til en aftale om en fælles ekstern delegation i hvert af følgende FN-hovedkvarterer (New York, Genève, Wien og Nairobi);

39.   opfordrer FN's generalsekretær og FN's politiske organer, dets agenturer, fonde og programmer til at udvide den nuværende praksis for dialog, samarbejde og samordning med Rådet og Kommissionen til også at omfatte Europa-Parlamentet ved

40.   er af den opfattelse, at en styrkelse af den politiske dialog og det politiske samarbejde med Europa-Parlamentet (som er parlament for en Union bestående af 25 stater, og som fra 2004 repræsenterer omkring 450 millioner mennesker) vil bidrage til et vellykket resultat af de bestræbelser, som FN's generalsekretær udfolder i nært samarbejde med Den Interparlamentariske Union for at give FN en parlamentarisk dimension; det vil også styrke FN's demokratiske dimension og bringe organisationen tættere på borgerne i en af de mest relevante regioner i verden, som samtidig er en vigtig partner i forbindelse med løsning af de udfordringer og trusler, som verden står over for i dag;

41.   opfordrer sit kompetente udvalg til at sikre et konsekvent og systematisk samarbejde med FN, dets agenturer, fonde og programmer som led i gennemførelsen og opfølgningen af denne beslutning;

o
o   o

42.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, FN's generalsekretær, formanden for FN's Sikkerhedsråd, formanden for FN's Generalforsamling, formanden for ECOSOC og til parlamenterne i EU's medlemsstater, Den Interparlamentariske Union og Europarådets Parlamentariske Forsamling.

(1) FN's generalsekretærs rapport til FN's 57. Generalforsamling A/57/270, 31. juli 2002 og FN's generalsekretærs rapport til FN's 58. Generalforsamling A/58/323, 2. september 2003 om gennemførelse af FN's millenium-erklæring. (2) CoE PA henstilling 1476 (2000). (3) CoE PA henstilling 1411 (1999). (4) CoE PA henstilling 1967 (1998). (5) Samlingen i Rådet (almindelige anliggender) den 18.-19. februar 2002. (6) EFT C 180 E af 31.07.2003, s. 538. (7) Rapport fra den åbne arbejdsgruppe om spørgsmålet om retfærdig repræsentation og udvidelse af antallet af medlemmer af Sikkerhedsrådet og andre spørgsmål i tilknytning til Sikkerhedsrådet af 20. juni 2003 (57. FN-Generalforsamling, suppl. 47-A/57/47). (8) FN's generalsekretærs tale til Generalforsamlingen den 23. september 2003 og FN's generalsekretærs afgørelse af 4. november 2003 om udnævnelse af panelets medlemmer og bekræftelse af dets mandat. (9) Med ret til at tale på anmodning, svare og støtte resolutioner. (10) FN's generalsekretærs rapport til den 58. Generalforsamling om styrkelse af FN-systemet - informationsanliggender. (11) Formandskabets konklusioner fra samlingen i Rådet (eksterne anliggender) den 21. juli 2003. (12) Fælles erklæring vedtaget på ministertrojkamødet under den 58. Generalforsamling i FN den 24. september 2003. (13) FN-resolution A/RES/57/337. (14) FN's generalsekretærs tale til Generalforsamlingen den 23. september 2003 og hans afgørelse af 4. november 2003 om udnævnelse af panelets medlemmer og bekræftelse af dets mandat.