(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet ,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0469)(1) ,

-   der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og EF-traktatens artikel 151, stk. 5, første led (C6-0094/2004),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelser fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Budgetkontroludvalget, Budgetudvalget og Udenrigsudvalget (A6-0269/2005),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   understreger, at bevillingerne i Kommissionens forslag for perioden efter 2006 er angivet med forbehold af den afgørelse, der træffes vedrørende den næste flerårige finansielle ramme;

3.   anmoder Kommissionen om - om nødvendigt - at fremsætte et forslag til justering af programmets finansielle referencebeløb, når den næste flerårige finansielle ramme er vedtaget;

4.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 151 stk. 5, første led,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(1) ,

efter proceduren i traktatens artikel 251(2) , og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Det er af afgørende betydning, at der tilskyndes til samarbejde og udvekslinger på det kulturelle område for derved at sikre gensidig respekt mellem kulturerne, fremme den sproglige og kulturelle mangfoldighed i Europa og forbedre de europæiske borgeres kendskab til andre kulturer end deres egen, samtidig med at borgernes bevidsthed om den fælles europæiske kulturarv øges . Indsatsen for at fremme samarbejdet på det kulturelle og sproglige område og den kulturelle og sproglige mangfoldighed bidrager også til at give EU-borgerskabsbegrebet konkret indhold, idet Europas borgere tilskyndes til at tage aktivt del i integrationsprocessen.

(2)  En aktiv kulturpolitik, der sigter mod at bevare den kulturelle mangfoldighed i EU og fremme de fælles kulturelle elementer og den fælles kulturarv, kan bidrage til at gøre EU mere synlig udadtil.

(3)  Den arkitektoniske arv udgør en vigtig del af den europæiske kulturarv. Fællesskabets indsats for at bevare og beskytte den arkitektoniske arv bør supplere den nationale og regionale indsats.

(4)  Hvis man ønsker borgernes helhjertede tilslutning og aktive deltagelse i den europæiske integrationsproces, er man nødt til i højere grad at fokusere på borgernes fælles kulturelle værdier og rødder som en bærende kraft i deres identitet og deres tilhørsforhold til et samfund baseret på frihed, retfærdighed, demokrati, respekt for menneskets værdighed og integritet, tolerance og solidaritet i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder .

(5)  Programmet Kultur 2007-2013 bør tage højde for medlemsstaternes kulturarv og kulturelle frembringelser, herunder arkitektur, plastisk kunst, musik, litteratur og scenekunst i en ikke-sektorbestemt ånd, der er åben over for innovation og tværdisciplinære synergier.

(6)  Kultursektoren udgør en vigtig kilde til beskæftigelse. Der er desuden en klar forbindelse mellem investeringer i kultur og økonomisk udvikling.

(7)  Det er vigtigt, at kultursektoren indgår i og indtager en rolle i forbindelse med udviklingen af europæiske politikker i bred forstand. Derfor bør den plads, som kulturindustrien udfylder inden for rammerne af Lissabon-strategien, styrkes, da denne industri har en stadig større betydning for europæisk økonomi.

(8)  Hvis Lissabon-strategien skal gennemføres på vellykket vis, og hvis der skal skabes en videnbaseret økonomi, der i høj grad er konkurrencedygtig, og som har forståelse hos og støttes af borgerne, bør specialiseret viden sættes ind i et bredere kulturelt perspektiv, og derfor er det vigtigt at styrke kulturpolitikken på regionalt, nationalt og europæisk plan.

(9)  Det er desuden nødvendigt at fremme borgernes aktive deltagelse i samfundet og styrke kampen mod ethvert udtryk for udstødelse såsom racisme og fremmedhad.

(10)  Museer er vigtige, idet de fungerer som opbevaringssteder for og formidlere af Europas kulturarv, og de kan være med til at fremme borgernes aktive deltagelse i samfundet og styrke kampen mod udstødelse ved at øge kendskabet til og forståelsen for Europas historie og kulturelle mangfoldighed.

(11)  Mennesker, der lever i stor fattigdom, er ofte dårligt stillet på det kulturelle plan. Bedre adgang til kultur og den kulturelle arv for så mange som muligt vil følgelig bidrage til bekæmpelse af social udstødelse.

(12)  I artikel 3 i traktaten hedder det, at "i alle de aktiviteter, der er nævnt i denne artikel, tilstræber Fællesskabet at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder".

(13)  Kulturprogrammerne Kalejdoskop, Ariane, Raphael og Kultur 2000, som blev oprettet ved henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 719/96/EF(3) , 2085/97/EF(4) , 2228/97/EF(5) og 508/2000/EF(6) , udgør forskellige etaper i iværksættelsen af Fællesskabets indsats på kulturområdet. Fællesskabet har således stor erfaring på området, især takket være evalueringen af de nævnte kulturprogrammer. Det vil nu være på sin plads at rationalisere og styrke Fællesskabets indsats på kulturområdet på baggrund af resultaterne af evalueringerne, resultaterne af høringerne af alle de interesserede parter og EU-institutionernes arbejde. Det vil således være hensigtsmæssigt at iværksætte et program med dette formål for øje.

(14)  EU-institutionerne har ved forskellige lejligheder udtalt sig om emner, der har at gøre med Fællesskabets kulturindsats og betydningen af samarbejdet på det kulturelle område: navnlig Rådets resolutioner af 25. juni 2002 om en ny arbejdsplan for det europæiske samarbejde på kulturområdet(7) og af 19. december 2002 om gennemførelsen af arbejdsplanen for europæisk samarbejde på kulturområdet(8) , Europa-Parlamentets beslutninger af 5. september 2001 om samarbejdet på kulturområdet i EU(9) , af 28. februar 2002 om gennemførelsen af Kultur 2000-programmet(10) , af 22. oktober 2002 om teatrets og scenekunstens betydning og dynamik i det udvidede Europa(11) og af 4. september 2003 om kultursektoren (12) samt Regionsudvalgets udtalelse af 9. oktober 2003 om forlængelse af programmet Kultur 2000.

(15)  Nødvendigheden af i højere grad at inddrage den ikke-audiovisuelle kulturindustris økonomiske og sociale karakteristika er blevet understreget af Europa-Parlamentet i dets beslutning af 4. september 2003 om kultursektoren, af Rådet i dets konklusioner af 16. november 2004 vedrørende arbejdsplanen på kulturområdet (2005-2006) og af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i dets udtalelse af 28. januar 2004 om kulturindustrien i Europa.

(16)  Rådet har i ovennævnte resolutioner peget på nødvendigheden af at vedtage en mere sammenhængende strategi for kulturen på EU-plan og på, at de fordele, som en samlet indsats på EU-plan indebærer, vejer tungt og har afgørende betydning i kultursamarbejdet og udgør en generel betingelse for Fællesskabets indsats på kulturområdet.

(17)  For at det fælles kulturområde for de europæiske folk kan blive til virkelighed, er der behov for at fremme bevarelsen af og kendskabet til den kulturarv, der er af europæisk betydning, og øge mobiliteten på tværs af grænserne for alle, der arbejder i kultursektoren, og for kunstværker og kunstneriske og kulturelle frembringelser samt tilskynde til interkulturel dialog og kulturelle udvekslinger.

(18)  I denne sammenhæng er der behov for at fremme samarbejdet mellem aktørerne på kulturområdet og tilskynde dem til at danne flerårige samarbejdsnetværk , hvor de vil kunne gennemføre fælles aktiviteter, støtte mere målrettede aktioner med en virkelig europæisk dimension, støtte kulturelle arrangementer med en høj symbolværdi, støtte europæiske organer, der samarbejder på kulturområdet, samt tilskynde til undersøgelser af udvalgte emner af europæisk interesse og støtte indsamling og formidling af informationer samt fremmende foranstaltninger vedrørende kulturelt samarbejde.

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1419/1999/EF af 25. maj 1999 om en fællesskabsaktion vedrørende Den Europæiske Kulturhovedstad 2005-2019 (13) bør udnyttes til at yde betydelig økonomisk støtte til denne aktion, der nyder stor bevågenhed blandt europæerne, og som bidrager til at styrke oplevelsen af at tilhøre et fælleskulturelt område. Der bør i denne sammenhæng lægges vægt på det tværeuropæiske kulturelle samarbejde.

(20)  Der bør ydes driftsstøtte til organer, der er aktive i det europæiske kulturelle samarbejde og derved optræder som ambassadører for europæisk kultur, og i denne forbindelse er det værd at trække på den erfaring, som EU har indhøstet i kraft af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 792/2004/EF af 21. april 2004 om et EF-handlingsprogram til fremme af organer, der er aktive på europæisk plan på kulturområdet (14) .

(21)  Fællesskabets indsats på kulturområdet bør hænge sammen med og supplere andre fællesskabspolitikker, -aktioner og -instrumenter, jf. også traktatens artikel 151, stk. 4. Ved fællesskabsforanstaltninger inden for kultur og uddannelse er det navnlig vigtigt at sikre, at projekter af fælles karakter (f.eks. uddannelse af unge musikere) er berettigede til at modtage støtte via fællesskabsaktioner, som henhører under det område, der er det mest relevante.

(22)  EU må gennemføre en oplysnings- og støttekampagne både på nationalt, europæisk og internationalt plan til fordel for UNESCO-konventionen om kulturel og kunstnerisk mangfoldighed. Kampagnen bør bidrage til at sikre, at denne konvention ikke svækker menneskerettighederne og de grundlæggende friheder af hensyn til kultur eller traditioner.

(23)  Det er nødvendigt, at programmet under hensyntagen til ytringsfriheden bidrager til EU's indsats for at fremme en bæredygtig udvikling og for at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling.

(24)  Kandidatlandene til Den Europæiske Union og de EFTA-lande, som deltager i EØS har ret til at deltage i EF-programmerne i kraft af de aftaler, der er indgået med disse lande.

(25)  Det Europæiske Råd godkendte på mødet den 19.-20. juni 2003 i Thessaloniki "Dagsordenen for det vestlige Balkan: På vej mod europæisk integration", hvoraf det fremgår, at EF-programmerne bør være åbne for de lande, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen, på grundlag af aftaler, der indgås mellem Fællesskabet og de pågældende lande. Disse lande skal, såfremt de ønsker det og på baggrund af budgetmæssige hensyn og politiske prioriteringer, kunne deltage i programmerne eller kunne inddrages i et mere begrænset samarbejde på grundlag af supplerende bevillinger og efter særlige regler, som aftales mellem de berørte parter.

(26)  Programmet bør desuden efter særlige regler, som skal fastlægges nærmere, være åbent for samarbejde med andre tredjelande, som har indgået en aftale med Det Europæiske Fællesskab omfattende kulturelt samarbejde.

(27)  Det er hensigtsmæssigt at indføre et enhedsinstrument for finansiering og planlægning af det kulturelle samarbejde, et program kaldet Kultur , for perioden 1. januar 2007 – 31. december 2013.

(28)  Der er generel enighed om, at der bør afsættes passende budgetmidler til et sådant finansierings- og planlægningsinstrument, hvis de ambitiøse mål, der er opstillet, skal nås.

(29)  Fællesskabsaktionen kompletterer nationale og regionale samarbejdsaktioner på kulturområdet. Eftersom målene for den påtænkte handling (bevarelsen af og kendskabet til den kulturarv, der er af europæisk betydning, tværnational mobilitet for aktører på det kulturelle område i Europa, udbredelse på tværs af grænserne af kunstværker og kunstneriske og kulturelle frembringelser samt interkulturel dialog) som følge af deres tværnationale karakter ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet i overensstemmelse med det i traktatens artikel 5 knæsatte subsidiaritetsprincip træffe foranstaltninger. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i ovennævnte artikel går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målene.

(30)  For så vidt angår gennemførelsen af fællesskabsstøtten, skal der tages hensyn til den europæiske kultursektors særegne karakter, og navnlig bør de administrative og finansielle procedurer forenkles i videst muligt omfang og tilpasses såvel de forfulgte mål som den udvikling, der foregår i den kulturelle sektor, og sektorens praksis.

(31)  Omfanget af den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa indebærer, at der bør ydes støtte til litterære oversættelser til moderne sprog. En sådan støtte bør omfatte oversættelser af græske og latinske tekster fra oldtiden og middelalderen. Der bør endvidere tages hensyn til de litterære oversættelsers særlige karakter.

(32)   Kommissionen og medlemsstaterne bør samarbejde om at sikre løbende overvågning og evaluering af dette program med henblik på tilpasninger af bl.a. prioriteringerne for gennemførelsen af foranstaltningerne. Evalueringen består i en ekstern evaluering foretaget af uafhængige og uvildige eksperter.

(33)  Der bør i forbindelse med foranstaltningerne til opfølgning og evaluering af programmet anvendes specifikke, målelige, gennemførlige, relevante og tidsbegrænsede mål og indikatorer .

(34)   Der bør træffes de nødvendige foranstaltninger for at forebygge uregelmæssigheder og svig og inddrive midler, som er tabt eller udbetalt eller anvendt uretmæssigt.

(35)   I denne afgørelse fastlægges en finansieringsramme for programmets samlede varighed, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden som omhandlet i punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren(15) .

(36)   Med henblik på gennemførelsen af denne afgørelse skal der træffes foranstaltninger i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(16) .

(37)   Der er behov for overgangsbestemmelser for at sikre en gnidningsløs overgang mellem på den ene side de programmer, der er oprettet i henhold til afgørelse nr. 508/2000/EF og 792/2004/EF, og det program, der oprettes i henhold til denne afgørelse -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Oprettelse af programmet og programmets varighed

1.  Med denne afgørelse oprettes programmet Kultur , som er et flerårigt enhedsinstrument for Fællesskabets aktioner på det kulturelle område, herefter kaldet "programmet".

2.  Programmet gennemføres i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013.

Artikel 2

Finansieringsramme

1.  Finansieringsrammen til gennemførelsen af programmet i den i artikel 1 nævnte periode andrager 600 mio. EUR .

2.  De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag.

Artikel 3

Programmets mål

1.  Programmets overordnede mål er at øge europæernes bevidsthed om, at de tilhører et fælles kulturelt område, hvilket skal ske ved at fremme det kulturelle samarbejde mellem skabende kunstnerne, andre aktører på kulturområdet og kulturinstitutioner i programlandene for at fremme borgernes oplevelse af at tilhøre et fælles europæisk samfund.

2.  Programmet har desuden følgende specifikke mål:

Artikel 4

Programmets indsatsområder

1.  Programmets mål virkeliggøres ved hjælp af følgende aktioner, som er nærmere beskrevet i bilaget:

a)   støtte til kulturelle aktioner

-   flerårige samarbejdsnetværk

-   samarbejdsaktioner

-   særaktioner

b)   støtte til organer, der er aktive på europæisk plan på kulturområdet

c)   støtte til analyser samt til indsamling og formidling af informationer samt fremmende foranstaltninger, der vedrører kultursektoren, såsom kulturelt samarbejde, kulturarven, synergi mellem uddannelse og kultur, supplerende erhvervsuddannelse for kunstnere og beskæftigelse i kultursektoren

d)   støtte til aktioner i forbindelse med musik- og kunstuddannelse, som fremmer gennemførelsen af udvekslinger af god praksis og et tættere samarbejde på europæisk plan.

2.  Disse aktioner gennemføres efter bestemmelserne i bilaget.

Artikel 5

Bestemmelser angående tredjelande

1.  Programmet er åbent for deltagelse af følgende lande:

De i dette stykke nævnte lande deltager uden indskrænkninger i programmet på grundlag af supplerende bevillinger, under forudsætning af at de gældende krav er opfyldt.

Kommissionen varetager koordinationen mellem programmet og andre fællesskabsforanstaltninger, især inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom, sport, sprog, social integration, EU's eksterne politikker, bekæmpelse af forskelsbehandling og forskning.

2.  Programmet er ligeledes åbent for deltagelse af andre tredjelande, som har indgået associering- eller samarbejdsaftaler med Det Europæiske Fællesskab indeholdende bestemmelser om samarbejde på det kulturelle område, på grundlag af supplerende bevillinger og på særlige vilkår, som de berørte parter indgår aftale om.

De i stk. 1 nævnte lande i den vestlige del af Balkan, som ikke ønsker uindskrænket adgang til programmet, har mulighed for at blive tilknyttet programmet som samarbejdspartnere på de i dette stykke fastlagte betingelser.

Artikel 6

Samarbejde med internationale organisationer

Programmet gør det muligt at samarbejde med kompetente internationale organisationer på kulturområdet, såsom Unesco eller Europarådet, om gennemførelsen af de i artikel 4 nævnte aktioner, idet parterne i et sådant samarbejde bidrager på lige fod og under overholdelse af de enkelte institutioners eller organisationers vedtægter.

Artikel 7

Komplementaritet med andre EU-instrumenter og -aktioner

Kommissionen varetager koordineringen mellem programmet og andre fællesskabsforanstaltninger, især foranstaltninger, der træffes på grundlag af strukturfondene, og inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom, sport, sprog, social integration, bekæmpelse af enhver form for forskelsbehandling og forskning.

Artikel 8

Iværksættelse

1.  Kommissionen påser, at de fællesskabsaktioner, der er omfattet af programmet, gennemføres i overensstemmelse med bilaget.

2.  Følgende foranstaltninger vedtages efter forvaltningsproceduren, jf. artikel 10 , stk. 2:

3.  Alle andre foranstaltninger, som er nødvendige af hensyn til gennemførelsen af denne afgørelse, vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 10 , stk. 3.

Artikel 9

Gennemsigtighedsforanstaltninger

1.  De udvælgelseskriterier, der fastlægges af eksperterne, og den anvendte klassificeringsskala står til rådighed for alle aktører på kulturområdet.

2.  Uanset om en aktør har fået tildelt støtte eller ej, har ansøgeren ret til at blive informeret om årsagerne til den endelige afgørelse.

Artikel 10

Udvalg

1.  Kommissionen bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 8. Det i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF omhandlede tidsrum fastsættes til to måneder.

3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 8.

4.  Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 11

Kulturformidlingskontorer

1.  Kulturformidlingskontorerne, som defineret i bilagets punkt I.3.3, har status af gennemførelsesorganer og udfører deres opgaver med at formidle oplysninger om programmet i deres hjemland i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra c), og stk. 3, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/ 2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (17) (herefter kaldet "finansforordningen").

2.  Kulturformidlingskontorerne skal opfylde følgende kriterier:

Artikel 12

Finansielle bestemmelser

1.  Med hjemmel i artikel 176, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (18) kan Kommissionen beslutte, om det på baggrund af ansøgerens profil og aktionernes art med rimelighed kan undlades at efterprøve, om ansøgeren har de faglige kompetencer og kvalifikationer, der er nødvendige for at fuldføre aktionen eller arbejdsprogrammet.

2.  Den finansielle støtte har form af tilskud til juridiske personer. Der kan i visse tilfælde i henhold til artikel 114, stk. 1, i finansforordningen ydes gavebistand til fysiske og juridiske personer. Kommissionen kan også uddele priser til aktioner eller projekter, der gennemføres som led i programmet. I henhold til artikel 181 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 og afhængig af aktionens art kan der gives tilladelse til at anvende faste tilskudsbeløb og/eller tariffer baseret på enhedspriser.

3.  I medfør af artikel 168, stk. 1, i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 kan der ydes tilskud til visse punktuelle aktiviteter, som gennemføres af europæiske kulturhovedstæder udpeget i henhold til afgørelse nr. 1419/1999/EF .

Artikel 13

Programmets bidrag til andre fællesskabspolitikker

Der lægges særlig vægt på, at der er sammenhæng og komplementaritet mellem programmet og fællesskabspolitikkerne for kulturelt samarbejde med tredjelande.

Artikel 14

Overvågning og evaluering

1.  Kommissionen sørger for regelmæssig overvågning af programmet. Der tages under gennemførelsen af programmet hensyn til resultaterne af overvågnings- og evalueringsindsatsen.

Overvågningsindsatsen omfatter bl.a. udarbejdelse af de rapporter, der er nærmere beskrevet i stk. 4 , litra a) og c).

De specifikke mål for programmet revideres på grundlag af opfølgningsrapporternes resultater i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er fastsat i traktatens artikel 251 .

2.  Kommissionen sørger for regelmæssig, ekstern og uafhængig evaluering af programmet.

3.  Der bør ved evalueringen af programmet tages hensyn til de mål, som er opstillet i denne afgørelse, for at sikre, at de gennemføres.

4.  Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget:

Artikel 15

Overgangsbestemmelser

Administrationen af de aktioner, der er iværksat før den 31. december 2006 på grundlag af afgørelse nr. 508/2000/EF eller nr. 792/2004/EF, fortsætter i overensstemmelse med bestemmelserne i de pågældende afgørelser, indtil aktionerne er fuldført.

Udvalget i henhold til artikel 5 i afgørelse nr. 508/2000/EF erstattes af det i artikel 10 i denne afgørelse nævnte udvalg.

Artikel 16

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i ..., den …

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

I.  Beskrivelse af aktiviteter og arrangementer

1.  Første aktionsdel: støtte til kulturaktioner

1.1.  Samarbejdsgrupper

Programmet støtter bæredygtige og velorganiserede flerårige samarbejdsnetværk mellem europæiske aktører på kulturområdet . Støtten har til formål at hjælpe netværkene i start- og etableringsfasen, eller når de udvider sig i geografisk henseende. Det handler om at tilskynde dem til at etablere sig på et blivende grundlag og til at opnå økonomisk uafhængighed.

I hvert netværk skal der være mindst seks aktører fra fire forskellige programlande. Formålet er at få aktører fra en eller flere sektorer til at arbejde sammen om forskellige flerårige aktiviteter eller projekter, som gennemføres i enkeltsektorer eller på tværs af sektorerne, men som har et fælles mål . Hvert netværk skal have en hovedaktør, der repræsenterer de andre aktører, der deltager, og som er ansvarlig i forhold til Kommissionen.

Hvert netværk sigter mod at gennemføre mange strukturerede og flerårige kulturaktiviteter. Aktiviteterne skal iværksættes i løbet af hele den periode, hvor der modtages fællesskabsstøtte. De skal relatere til mindst to af de tre specifikke mål, der fremgår af artikel 3, stk. 2, litra a)-c) . Der gives fortrinsret til netværk , der planlæger at gennemføre aktiviteter, der vedrører alle tre mål i artikel 3, stk. 2, litra a)-c) .

Netværkene udvælges efter indkaldelse af forslag under hensyn til finansforordningen og gennemførelsesforanstaltningerne hertil. Til grund for udvælgelsen lægges bl.a. en vurdering af tilrettelæggernes sagkundskab på det pågældende område, deres finansielle og operative kapacitet til at gennemføre de foreslåede aktiviteter, aktiviteternes art og tilstrækkelighed i forhold til såvel det overordnede som de specifikke mål i henhold til artikel 3.

Netværkene oprettes på grundlag af en samarbejdsaftale, dvs. et fælles dokument, der har juridisk status i et af programlandene og er underskrevet af alle medarrangørerne.

Fællesskabsstøtten kan ikke overstige 70 % af projektets budget og trappes gradvist ned. Den kan ikke overstige 500 000 EUR pr. år. Der ydes støtte i en periode på mindst tre og højst fem år. I løbet af denne periode kan nogle af tilrettelæggerne udskiftes, så længe formålet og antallet af repræsenterede lande forbliver det samme.

Cirka 29 % af programmets samlede budget tilegnes denne type støtte.

1.2.  Samarbejdsaktioner

Der ydes i henhold til programmet støtte til kulturelle aktioner, der gennemføres i enkeltsektorer eller på tværs af sektorerne i samarbejde mellem aktører på europæisk plan. Kreativitet og innovation får vide udfoldelsesmuligheder, navnlig projekter, der har til formål at bevare og udbrede kendskabet til kulturarv, der er af europæisk betydning . Aktioner, der tager sigte på at udforske forskellige samarbejdsmuligheder for på længere sigt at videreudvikle disse, er særdeles velkomne.

Hver foranstaltning skal planlægges og gennemføres i fællesskab af mindst tre aktører på det kulturelle område fra tre forskellige lande; aktørerne kan komme fra samme sektor eller fra forskellige sektorer.

Aktionerne udvælges efter indkaldelse af forslag under hensyn til finansforordningen og gennemførelsesforanstaltningerne hertil. Til grund for udvælgelsen lægges bl.a. en vurdering af tilrettelæggernes sagkundskab, deres finansielle og operative kapacitet til at gennemføre de foreslåede aktioner, aktionernes art og tilstrækkelighed i forhold til såvel det overordnede som de specifikke mål i henhold til artikel 3.

Fællesskabsstøtten kan ikke overstige 70 % af projektets budget. Den kan ikke være mindre end 30 000 EUR pr. år, og den kan ikke være mere end 200 000 EUR pr. år. Der ydes støtte i en periode på mellem 12 og 24 måneder .

Betingelserne for disse aktioner vedrørende det mindste antal aktører, der kræves for at kunne fremlægge projekter, såvel som minimums- og maksimumsbeløbene for fællesskabsstøtte kan tilpasses for at tage højde for de litterære oversættelsers særlige karakter.

Cirka 30 % af programmets samlede budget tilegnes denne type støtte.

1.3.  Særaktioner

Der ydes også støtte til særaktioner under programmet. Disse aktioner er særlige derved, at de skal have stor spændvidde og betydelig gennemslagskraft over for borgerne i Fællesskabet, og at de skal kunne bidrage til at øge bevidstheden om at tilhøre det samme fællesskab og bevidstheden om den kulturelle mangfoldighed i medlemsstaterne og om den interkulturelle og mellemfolkelige dialog. De skal relatere til mindst to af de specifikke mål, der fremgår af artikel 3, stk. 2, litra a)-c) .

Aktionerne bidrager desuden til i højere grad at synliggøre Fællesskabets indsats på kulturområdet og udbrede kendskabet til europæisk kultur uden for Europa.

F.eks. vil der under "særaktioner" kunne ydes støtte til prisuddelinger, for så vidt som de sætter fokus på kunstnere, kunstværker eller kunstneriske eller kulturelle frembringelser, så de bliver kendt ud over de nationale grænser og således er med til at fremme mobilitet og udvekslinger, f.eks. i lighed med Europa-prisen .

Der vil også under "særaktioner" blive ydet betydelige støttebeløb til "Europæiske kulturhovedstæder" for at fremme iværksættelsen af aktiviteter, der tager sigte på at synliggøre Europa og det tværeuropæiske samarbejde på kulturområdet.

Under samme overskrift kan der endvidere gives støtte til aktioner, der gennemføres i samarbejde med tredjelande eller internationale organisationer, jf. artikel 5, stk. 2, og artikel 6.

Ovennævnte eksempler udgør ikke en udtømmende liste over aktiviteter, der vil kunne støttes under denne underafdeling i programmet.

For særaktionernes vedkommende afhænger udvælgelsesbetingelserne af den pågældende aktion. Støtte ydes på grundlag af indkaldelser af forslag og udbud, bortset fra i de tilfælde, der fremgår af artikel 54 og 168 i finansforordningen. Der foretages desuden en vurdering af de enkelte aktioner i forhold til programmets overordnede mål og specifikke mål, jf. artikel 3.

Fællesskabsstøtten kan ikke overstige 60 % af projektets budget.

Cirka 16 % af programmets samlede budget tilegnes denne type støtte.

2.  Anden aktionsdel: støtte til europæiske organer, der er aktive på europæisk plan på kulturområdet, og til aktioner, der har til formål at bevare de vigtigste steder og arkiver, der knytter sig til deportationerne

Der vil være tale om tilskud i form af et driftstilskud til samfinansiering af de udgifter, der følger af det løbende arbejdsprogram i et organ, der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel europæisk interesse på kulturområdet eller et mål, der indgår i Den Europæiske Unions politik på dette område.

Efter planen vil disse tilskud blive tildelt på grundlag af årlige indkaldelser af forslag.

Cirka 14 % af programmets samlede budget tilegnes denne form for støtte.

Driftsstøtte til organisationer, der arbejder i den europæiske kulturs interesse:

Disse organisationer skal have en reel europæisk dimension. Det betyder, at de skal gennemføre deres aktiviteter på europæisk plan, enten alene eller som deltager i en sammenslutning af forskellige foreninger, og de skal i kraft af deres struktur (registrerede medlemmer) og aktiviteter have potentiale til at nå ud til hele EU eller dække mindst syv europæiske lande.

Hvilke organer der vil modtage tilskud, afgøres på grundlag af en indkaldelse af forslag. Afgørelsen træffes efter en vurdering af organernes arbejdsprogrammer sammenholdt med de specifikke mål, jf. artikel 3. Rammeaftaler om flerårige partnerskaber kan indgås med organer, som udvælges ved denne fremgangsmåde.

Driftstilskud under denne aktionsdel kan ikke overstige 80 % af organets samlede tilskudsberettigede udgifter i det kalenderår, for hvilket tilskuddet ydes .

3.  Tredje aktionsdel: støtte til analyser, indsamling og formidling af informationer samt fremmende foranstaltninger vedrørende kulturelt samarbejde

Cirka 5 % af programmets samlede budget tilegnes denne form for støtte.

3.1.  Støtte til analyser vedrørende kulturelt samarbejde

Der ydes i henhold til programmet støtte til gennemførelse af analyser og undersøgelser vedrørende kulturelt samarbejde. Støtten har til formål at øge mængden af informationer og kvantificerede data om kultursamarbejdet på EU-plan, bl.a. om mobiliteten blandt aktørerne på det kulturelle område, udbredelsen af kunstværker og kunstneriske og kulturelle frembringelser og den interkulturelle dialog.

Der kan under denne aktionsdel ydes støtte til undersøgelser og analyser, der bidrager til at forbedre kendskabet til det tværeuropæiske samarbejde på kulturområdet og baner vejen for udbredelsen heraf. Der bør i særlig grad tilskyndes til gennemførelse af projekter vedrørende indsamling og analyse af statistiske data.

3.2.  Støtte til indsamling og formidling af informationer samt fremmende foranstaltninger vedrørende kulturelt samarbejde

Programmet støtter indsamlingen og formidlingen af informationer samt fremmende foranstaltninger ved at udvikle et internetbaseret værktøj, der er særligt tilpasset professionelle kulturarbejderes behov, for så vidt angår tværeuropæisk kulturelt samarbejde.

Værktøjet skal gøre det muligt at udveksle erfaringer og gode eksempler på praksis og formidle informationer om kulturprogrammet, men også om tværeuropæisk samarbejde i bred forstand.

3.3.  Støtte til kulturformidlingskontorer

For at sikre en målrettet, effektiv og brugernær udbredelse af praktiske oplysninger om programmet er det planlagt at støtte en række kulturformidlingskontorer. Disse kontorer, der skal operere på nationalt plan, oprettes af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne og på frivillig basis. Hvor det er praktisk muligt placeres de i de lokaler, hvor Kommissionen er repræsenteret i det pågældende lands hovedstad.

II.  Forvaltning af programmet

Programmets finansieringsramme kan også anvendes til at dække udgifter til forberedelse, opfølgning, kontrol, revision og evaluering, som er nødvendige til at forvalte programmet og realisere dets mål, navnlig undersøgelser, møder, information og offentliggørelse, udgifter til informationsnetværk, som tager sigte på informationsudveksling, samt alle andre udgifter til administrativ og teknisk bistand, som Kommissionen kan få i forbindelse med programmets forvaltning.

III.  Kontrol og undersøgelser

De projekter, der udvælges efter den i artikel 12, stk. 1, nævnte procedure, kontrolleres ved udtagning af stikprøver.

Af hensyn til Kommissionens kontrol opbevarer tilskudsmodtagerne alle udgiftsbilag i en periode på fem år at regne fra datoen for den sidste udgiftsbetaling. Tilskudsmodtageren sørger for, at udgiftsbilag, der eventuelt befinder sig i partneres eller medlemmers varetægt, på given foranledning forelægges Kommissionen.

Kommissionen kan enten direkte ved hjælp af en af sine medarbejdere eller via et andet kvalificeret eksternt organ efter eget valg foretage en kontrol af anvendelsen af tilskuddet. Kontrollen kan foretages i hele aftalens løbetid og i en periode på fem år fra datoen for udbetaling af sidste rate af tilskuddet. Resultaterne af disse kontroller kan føre til, at Kommissionen træffer beslutning om tilbagesøgning.

Kommissionens personale og eksterne personer, der har fået mandat fra Kommissionen, skal i det omfang, det er nødvendigt til udførelse af disse kontroller, have adgang til modtagerens kontorlokaler og til alle nødvendige oplysninger, også i elektronisk form.

Revisionsretten og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har samme rettigheder som Kommissionen, bl.a. ret til adgang.

For at beskytte Fællesskabets finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder, bemyndiges Kommissionen til i overensstemmelse med Rådets forordning nr. 2185/96 (19) at foretage kontrol og undersøgelser på stedet som led i det her omhandlede program. Om nødvendigt foranstalter OLAF undersøgelser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 (20) .

IV.  Informations- og kommunikationstiltag samt fremmende foranstaltninger

1.  Kommissionen

Kommissionen kan arrangere seminarer, kollokvier eller møder for at fremme iværksættelsen af programmet, den kan informere, udsende publikationer og gennemføre andre tiltag til udbredelse af oplysninger om programmet samt for at støtte programmet , og den kan kontrollere og evaluere programmet. Disse aktiviteter kan finansieres gennem tilskud eller ved en udbudsprocedure, eller de kan organiseres og finansieres direkte af Kommissionen.

2.  Kulturformidlingskontorer

Kommissionen og medlemsstaterne tilrettelægger og styrker udvekslingen af informationer, der er nyttige for gennemførelsen af programmet gennem en række kulturformidlingskontorer, som udfører deres opgaver på nationalt plan i egenskab af gennemførelsesorganer i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra c), og stk. 3, i finansforordningen .

V.  Fordeling af det samlede budget

Vejledende fordeling af programmets årlige budget

(1) EUT C 164 af 5.7.2005, s. 65. (2) Europa-Parlamentets holdning af 25.10.2005. (3) EFT L 99 af 20.4.1996, s. 20. (4) EFT L 291 af 24.10.1997, s. 26. (5) EFT L 305 af 8.11.1997, s. 31. (6) EFT L 63 af 10.3.2000, s. 1. (7) EFT C 162 af 6.7.2002, s. 5. (8) EFT C 13 af 18.1.2003, s. 5. (9) EFT C 72 E af 21.3.2002, s. 142. (10) EFT C 293 E af 28.11.2002, s. 105. (11) EFT C 300 E af 11.12.2003 , s. 156. (12) EUT C 76 E af 25.3.2004, s. 459. (13) EFT L 166 af 1.7.1999, s. 1. (14) EUT L 138 af 30.4.2004, s. 40. (15) EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1. (16) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. (17) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. (18) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1261/2005 (EUT L 201 af 2.8.2005, s. 3). (19) EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2. (20) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.