Europa-Parlamentet ,

-   der henviser til Beijing-erklæringen og handlingsprogrammet, der blev vedtaget i Beijing den 15. september 1995 på den fjerde internationale kvindekonference: "Ligestilling, udvikling og fred", og sine beslutninger af 21. september 1995(1) om samme emne og af 18. maj 2000 om opfølgningen af Beijing-handlingsplanen(2) ,

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000, i Stockholm den 23. og 24. marts 2001, i Barcelona den 15. og 16. marts 2002, i Bruxelles den 20. og 21. marts 2003 og i Bruxelles den 25. og 26. marts 2004,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 2, artikel 3, stk. 2, og artikel 141,

-   der henviser til EF-rammestrategien for ligestilling mellem mænd og kvinder (2001-2005) (KOM(2000)0335), Kommissionens arbejdsprogrammer for 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 (KOM(2001)0119, KOM(2001)0773, KOM(2003)0047, SEK(2004)0911 og SEK(2005)1044) og årsberetningerne om lige muligheder for kvinder og mænd for 2000, 2001, 2002, 2004 og 2005 (KOM(2001)0179, KOM(2002)0258, KOM(2003)0098, KOM(2004)0115 og KOM(2005)0044),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råds forårsmøde 2005 "Vækst og beskæftigelse: en fælles opgave. Et nyt afsæt for Lissabon-strategien" (KOM(2005)0024),

-   der henviser til rapporten fra november 2003 "Jobs, jobs, jobs, Creating more employment in Europe" fra arbejdsgruppen for beskæftigelse under ledelse af Wim Kok,

-   der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 9. marts 2004 om forening af arbejdsliv og familie- og privatliv(3) ,

-   der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 11. februar 2004 om tilrettelæggelse af arbejdstiden(4) ,

-   der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 13. marts 2003 om integrering af ligestillingsaspektet i Europa-Parlamentet(5) ,

-   der henviser til de strukturelle indikatorer,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0402/2005),

A.   der henviser til, at Det Europæiske Råd i Lissabon godkendte strategiske mål, som har til formål at gøre EU til den mest dynamiske og konkurrencedygtige videnbaserede økonomi i verden, der kan skabe økonomisk vækst, social samhørighed og fattigdomsbegrænsning; der henviser til, at Det Europæiske Råd i Göteborg den 15. og 16. juni 2001 forbandt Lissabon-strategien med en strategi for holdbar vækst og anerkendte de tre indbyrdes supplerende dimensioner i Lissabon-strategien: den økonomiske dimension, den sociale dimension og miljødimensionen,

B.   der henviser til, at man i Lissabon forpligtede sig til at nå fuld beskæftigelse i 2010 med beskæftigelse af høj kvalitet, større social samhørighed og social integration,

C.   der henviser til, at social integration som led i Lissabon-strategien især vedrører kvinder og deres behov for fuldt ud at deltage i samtlige af livets aspekter; der henviser til, at det inklusive samfund bygger på lighed, solidaritet, frihed, en bæredygtig udvikling og retfærdighed med adgang til rettigheder, ressourcer, goder, tjenester, information og muligheder,

D.   der henviser til, at med midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien revideres målene for vækst og beskæftigelse, og der fastsættes en ny styreform,

E.   der henviser til, at det i betragtning af den klare forbindelse mellem Beijing-handlingsplatformen og Lissabon-strategien er helt nødvendigt at udnytte den europæiske arbejdsstyrkes produktive potentiale, hvilket er nøglen til opnåelse af de generelle strategiske Beijing- og Lissabon-mål,

F.   der henviser til, at der med Lissabon-strategien blev indført indikatorer og fælles mål, som kræver regelmæssig evaluering med henblik på at gøre det lettere at orientere om fremskridt og udfordringer,

G.   der henviser til, at Det Europæiske Råd i Lissabon satte sig som mål at øge beskæftigelsesfrekvensen for kvinder til 60 % i 2010; der henviser til, at Det Europæiske Råd i Stockholm tilføjede et midlertidigt mål om en beskæftigelsesfrekvens på 57 % for kvinder inden udgangen af 2005 og et mål om en beskæftigelsesfrekvens på 55 % for ældre arbejdstagere, både kvinder og mænd,

H.   der henviser til, at kvindernes beskæftigelsesfrekvens er steget en smule og i 2003 nåede op på 55,1 % i det udvidede EU; at den har udviklet sig langsommere siden, og at beskæftigelsesfrekvensen for ældre kvinder fortsat er særdeles lav, navnlig fordi en stor del af disse kvinder har opgivet deres erhvervsaktivitet for at påtage sig familieansvar, hvilket indvirker negativt på deres pensions- og forsikringsrettigheder og gør dem mere sårbare over for fattigdomsrisikoen,

I.   der mener, at de nye job, der skabes for kvinder, generelt er usikre og dårligt betalte,

J.   der henviser til, at Kommissionen skønner, at det for det udvidede EU-25 vil være nødvendigt at skabe omkring 22 millioner arbejdspladser for at opnå de overordnede Lissabon-beskæftigelsesmål,

K.   der henviser til, at risikoen for fattigdom og social udelukkelse, som er særlig stor for kvinder, nøje hænger sammen med langtidsarbejdsløshed og det ulønnede arbejde, som især påhviler kvinderne,

L.   der understreger, at kvinders pensionsrettigheder er langt lavere end mænds på grund af deres begrænsede deltagelse på arbejdsmarkedet, og at visse lande indretter deres systemer, så der indrømmes pensionsrettigheder for perioder, der har været anvendt til børnepasning og pasning af plejekrævende ældre eller handicappede,

M.   der henviser til, at selvom en effektiv og ansvarlig integration af indvandrere på arbejdsmarkedet og i samfundet er en af de mest afgørende faktorer for opnåelse af Lissabon-målene, er kønsaspektet så godt som fraværende i integrationspolitikkerne, hvilket gør det umuligt fuldt ud at udnytte indvandrerkvindernes potentiale på arbejdsmarkedet,

N.   der henviser til, at afmatningen i verdensøkonomien og den demografiske udfordring, EU står over for, er incitamenter til at udnytte den kvindelige arbejdskrafts potentiale bedst muligt,

O.   der henviser til, at der fortsat hersker stor ulighed mellem kvinder og mænd, især med hensyn til forskel i løn, adgang til arbejdsmarkedet og karriere på dette marked, overbygningsuddannelse og livslang uddannelse samt pensionsrettigheder,

P.   der henviser til, at i det udvidede EU er lønforskellen i gennemsnit på 15 %, men at den for nogle landes vedkommende kan udgøre helt op til 33 %; at der i de seneste 30 år faktisk ikke er gjort fremskridt, hvad angår gennemførelsen af princippet om lige løn for lige arbejde; at mindskelsen af denne forskel er et middel til at gøre arbejdet mere attraktivt for kvinder, hvilket vil medvirke til at øge kvindernes beskæftigelsesfrekvens og udnytte investeringerne i menneskelig kapital fuldt ud,

Q.   der påpeger, at fremme af iværksætterånden og selvstændig beskæftigelse er et centralt element i den europæiske beskæftigelsesstrategi, og at det af de statistiske data fremgår, at 28 % af de selvstændige erhvervsdrivende er kvinder, mens kvindelige virksomhedsejere, der beskæftiger andre, kun udgør 2,5 % (sammenlignet med 8 % for mænds vedkommende),

R.   der henviser til, at der uddannes flere kvinder end mænd (kvinder udgør 58 % af alle, der afslutter en videregående uddannelse og 41 % af det samlede antal personer, der opnår en PhD-grad); at stadig flere kvinder studerer videre, og at de tager uddannelser på et stadig højere niveau og er bedre og bedre uddannet og kvalificeret, selvom de fortsat oplever vanskeligheder med at få adgang til beskæftigelse og stadig udsættes for den samme forskelsbehandling i forbindelse med karriere og løn,

S.   der henviser til, at efter- og videreuddanelse bidrager til at øge både mænds og kvinders udfoldelsesmuligheder og bevirker, at de bedre kan tilpasse sig arbejdsmarkedet i forbindelse med udfordringerne fra vidensamfundet,

T.   der henviser til, at andelen af kvinder i uddannelses- og erhvervssystemer i de fleste europæiske lande er særdeles lav, hvad angår deltagelse i uddannelser inden for de nye teknologier, navnlig informations- og kommunikationsteknologi (under 20 %), hvilket medfører en endnu lavere andel af kvinder, der starter deres egen virksomhed, og af kvinder i ansvarsfulde stillinger i denne sektor, hvilket påvirker deres konkurrencedygtighed.

U.   der henviser til, at Det Europæiske Råd i Lissabon anerkendte vigtigheden af at fremme alle aspekter af ligestilling, herunder bedre muligheder for at forene arbejds- og familieliv, og til, at Det Europæiske Råd i Barcelona fastsatte et mål for tilbud om børnepasning for mindst 90 % af alle børn i aldersgruppen fra tre år til den skolepligtige alder og for mindst 33 % af alle børn under tre inden udgangen af 2010, såvel i byerne som i landområderne,

V.   der henviser til, at manglen på fyldestgørende data og statistikker i medlemsstaterne om oprettelse af pasningsordninger for børn og plejekrævende personer vanskeliggør vurderingen af iværksættelsen af de pågældende foranstaltninger,

W.   der henviser til, at der består betydelige forskelle mellem de enkelte medlemsstater med hensyn til de væsentligste spørgsmål, der vedrører forening af arbejds- og familieliv, både hvad angår de grundlæggende principper og deres anvendelse: forældreorlov (hvorvidt denne rettighed kan overføres eller ej samt varighed), barselsorlov og betalt eller ubetalt orlov m.v., og at dette skaber forvirring i forbindelse med registrering og undersøgelse af disse rettigheder på europæisk plan samt udveksling af bedste praksis,

X.   der henviser til, at tilrettelæggelsen af arbejdstiden kan være med til at forbedre jobkvaliteten for kvinder og gøre det lettere at forene arbejdslivet og familielivet; der beklager, at først og fremmest kvinder gør brug af de nye fleksible arbejdsformer såsom telearbejde og deltidsarbejde,

Y.   understreger, at andelen af deltidsbeskæftigelse gennemsnitlig er på 30,4 % for kvinder sammenlignet med kun 6,6 % for mænd, og at denne forskel endog er vokset lidt siden 1998,

Z.   der henviser til, at de foranstaltninger, der iværksættes til fordel for kvinder, har konsekvenser for mændene, og at mændene kan bidrage positivt til at bekæmpe stereotype opfattelser af familien,

AA.   der henviser til, at det hidtidige samarbejde med henblik på at opfylde Lissabon-målene primært har været et samarbejde mellem de nationale regeringer; der henviser til, at hele civilsamfundet, uddannelses- og forskningsinstitutioner, arbejdsmarkedets parter, virksomhederne og forvaltningerne må forene deres bestræbelser på reelt at tage hensyn til kønsaspektet,

AB.   der henviser til, at adskillige job i Den Europæiske Union, navnlig på området for familieassistance (hjælp til børn samt ældre, syge eller handicappede personer), i sundheds- og socialsektoren, inden for hotel- og restaurationsvirksomhed samt landbruget ikke er særlig efterspurgte blandt jobsøgende fra medlemsstaterne og besættes af ansøgere fra tredjelande, det være sig på grund af lønniveauet, usikre ansættelsesvilkår, eller hvis jobbet har lavere social status,

AC.   der henviser til, at Europa-Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling spiller en stor rolle i forbindelse med fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder og opmærksomheden omkring kønsdimensionen i forbindelse med opfyldelsen af Lissabon-målene,

1.   bekræfter behovet for omgående at iværksætte foranstaltninger til fordel for beskæftigelsen, jobkvaliteten og den sociale inddragelse af kvinder med henblik på at nå Lissabon-målene i lyset af det store økonomiske potentiale, som en højere erhvervsfrekvens for kvinder indebærer;

2.   udtrykker sin bekymring over den fortsatte ulighed mellem kvinder og mænd, navnlig med hensyn til løn, adgang til beskæftigelse, kønsopdelingen på arbejdsmarkedet, adgang til overbygningsuddannelse, livslang uddannelse og adgang til de nye teknologier og informationssamfundet;

3.   opfordrer medlemsstaterne til at fremme, at skolerne tilstræber en diversificering af de unge pigers erhvervsvalg for at sikre dem de bedst mulige chancer på arbejdsmarkedet;

4.   opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte deres indsats for fremme af kvalitetsbeskæftigelse for kvinder i alle aldersklasser og inden for alle sektorer og til at træffe mere effektive foranstaltninger med henblik på at fremme væksten, især i Unionens mest fattige områder, idet dette vil bidrage til, at den viden og de kvalifikationer, som kvinderne har erhvervet under deres uddannelse, udnyttes, deres deltagelse i økonomien øges, samtidig med at pensionssystemerne bliver bæredygtige, og kvinderne får mulighed for at blive økonomisk uafhængige og sikre egne pensionsrettigheder;

5.   understreger, at den nuværende tendens med kvindernes øgede deltagelse på arbejdsmarkedet er et resultat af et voksende antal ikke-standardiserede arbejdsformer, såsom deltid, flekstid, skifteholdsarbejde og tidsbegrænset ansættelse;

6.   opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til kønsaspektet som led i deres politikker for integration af indvandrere med henblik på fuldt ud at udnytte indvandrerkvindernes potentiale på arbejdsmarkedet og således bidrage til at opnå Lissabon-målene;

7.   mener, at samordningen af politikken om integrering af ligestillingsaspektet og Lissabon-strategien skal forbedres med henblik på systematisk hensyntagen til kønsaspektet i forbindelse med opfyldelsen af de ambitiøse Lissabon-mål, navnlig i de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og retningslinjerne for beskæftigelse, miljøpolitikken og politikken for det indre marked;

8.   beklager, at det hidtidige samarbejde med henblik på opfyldelse af Lissabon-målene primært har været et samarbejde på regeringsplan, og understreger, at de nationale, regionale og lokale administrationer, kommunerne, virksomhederne, uddannelses- og forskningsinstitutionerne, arbejdsmarkedets parter og hele civilsamfundet bør inddrages i dette samarbejde;

9.   fremhæver vigtigheden af fuldt ud at inddrage Europa-Parlamentet, navnlig Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, i evalueringen af Lissabon-strategien med hensyn til kønsaspektet;

10.   lægger vægt på opfyldelsen af det midlertidige mål om en beskæftigelsesfrekvens for kvinder på 57 % inden udgangen af 2005, og anmoder Kommissionen om at udarbejde en evaluering med udgangspunkt i fremtidige statistikker, som gør det muligt at vurdere, hvilke sektorer der har bidraget mest til den forøgede beskæftigelsesfrekvens for kvinder og en bedre kvalitet af denne beskæftigelse;

11.   understreger, at medlemsstaterne bør indsætte mindskelse af lønforskelle mellem kvinder og mænd på deres politiske dagsorden og i deres strategier for den økonomiske udvikling som en absolut prioritet; kræver desuden, at de relevante fællesskabsbestemmelser anvendes, ligesom det bør fremmes, at kvinder kan opnå stillinger med ansvar svarende til deres kvalifikationer

12.   opfordrer medlemsstaterne til at tage initiativer til og støtte foranstaltninger til fremme af kvindelige iværksættertiltag for at give kvinder mulighed for at udvikle deres iværksætterånd og bidrage til den økonomiske vækst og konkurrenceevnen;

13.   bekræfter, at efter- og videreuddannelse skal sættes i centrum for Lissabon-strategien; opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på fælles anerkendelse af kvalifikationer i samtlige medlemsstater og certificering af alle former for indlæring;

14.   understreger behovet for forbedret erhvervsuddannelse af kvinder inden for de nye teknologier samt større aktivering af kvinder i programmer inden for forskning og teknologi, der vil give dem mulighed for at blive mere konkurrencedygtige og mindske forskellen mellem kønnene, hvad angår de teknologiske og videnskabelige kvalifikationer;

15.   bekræfter, at der gennem tilrettelæggelsen af arbejdstiden kan skabes flere og bedre job samt ydes et bidrag til at forene arbejdslivet og familie- og privatlivet og opfylde Lissabon-målene;

16.   glæder sig i denne forbindelse over, at de europæiske sociale partnere har indgået en aftale om telearbejde, og tilskynder til, at aftalen gennemføres i praksis;

17.   støtter en mere omfattende deltagelse af arbejdsmarkedets parter og ngo'er på lokalt, nationalt og regionalt plan i udformningen og gennemførelsen af ligestillingspolitikken, især med hensyn til uddannelse, beskæftigelse og pension;

18.   understreger, at tilrettelæggelsen af arbejdstiden skal være et frit valg fra kvindernes side; minder om, at deltidsarbejde som en påtvungen løsning kan være en kilde til social udstødelse og fattigdom, mens korrekt anvendelse heraf gør det muligt for de kvinder, der ønsker det, at blive integreret og udvikle sig på arbejdsmarkedet og få lettere ved at forene arbejds- og familieliv;

19.   henstiller til medlemsstaterne at træffe foranstaltninger med henblik på at sikre de mest udsatte kvinder, navnlig de enlige mødre, en "garanteret minimumsindkomst", som gør det muligt for dem at føre en værdig tilværelse og opnå adgang til erhvervsuddannelser, der er i overensstemmelse med behovene på arbejdsmarkedet;

20.   opfordrer Kommissionen til med inddragelse af medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter at gennemføre en undersøgelse for bedre at kunne identificere jobreserverne, især for kvinder, inden for familieassistance, på sundheds- og socialområdet og i hotel- og restaurationsbranchen m.m., at analysere årsagerne til kvindernes uvilje mod at søge beskæftigelse i disse fag, at foreslå løsninger, der kan gøre disse muligheder mere attraktive, og at undersøge forholdet mellem disse job og "sort arbejde"; opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis på dette område;

21.   understreger behovet for, at medlemsstaterne indfører foranstaltninger i deres nationale handlingsplaner om oprettelse af let tilgængelige pasningsordninger af høj kvalitet og til overkommelige priser for børn og andre plejekrævende personer; anmoder indtrængende medlemsstaterne om i deres nationale handlingsplaner at indføre garantier for social beskyttelse for enlige mødre; betoner, at kvinderne takket være disse foranstaltninger bør kunne få adgang til arbejdsmarkedet, forblive i beskæftigelse eller vende tilbage til arbejdsmarkedet; understreger den rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller i denne forbindelse, navnlig med hensyn til oprettelsen af vuggestuer i virksomhederne;

22.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indhente tilstrækkelige oplysninger om det ulønnede arbejde, som kan danne grundlag for udformningen af beskæftigelsespolitikker og fremme af foranstaltninger til en mere ligelig fordeling af det ulønnede arbejde, så kvindernes erhversfrekvens kan øges;

23.   opfordrer medlemsstaterne til at udvikle nøgleindikatorer med henblik på evaluering af situationen med hensyn til ligestilling mellem mænd og kvinder på alle områder og til i dette øjemed regelmæssigt at indsamle relevante, sammenhængende og sammenlignelige statistikker opstillet efter køn og alder samt til at foretage en grundig analyse af disse statistikker;

24.   opfordrer Kommissionen til at lade forening af arbejde og privatlivet være en af sine prioriteringer i køreplanen for ligestilling mellem kvinder og mænd, som drøftes for øjeblikket, og til i samarbejde med medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og andre interesserede parter at tage direktiv 96/34/EF op til revision med hensyn til dets relevans og effektivitet; er af den opfattelse, at der ved en revision bør fokuseres på, hvordan situationen for kvinder og mænd kan forbedres for at sikre, at arbejde og familieliv kan forenes for både mænds og kvinders vedkommende, idet dette kunne være en afgørende faktor for ligestilling i alle samfundslag;

25.   kritiserer medlemsstaterne for ikke at have gennemført de fastsatte kvantitative målsætninger for oprettelsen af dagpasningsfaciliteter korrekt, sådan som det blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Barcelona; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tilbyde børnepasning til mindst 90 % af alle børn fra treårsalderen og indtil den skolepligtige alder og til mindst 33 % af alle børn under tre år i både by- og landdistrikter;

26.   anser det for afgørende, at medlemsstaterne systematisk indsamler og udarbejder statistikker om oprettelse af pasningsordninger for børn og andre plejekrævende personer;

27.   udtrykker sin bekymring over de utilstrækkelige subsistensmidler for ældre kvinder tilhørende etniske mindretal og handicappede kvinder, som tvinger disse til at søge beskæftigelse i en situation, hvor arbejdsløsheden fortsat er høj, og opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til disse kvinders situation i de nationale handlingsplaner samt betragte enhver bestemmelse, som muliggør forskelsbehandling på grund af alder, som ugyldig;

28.   opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte deres bestræbelser på at modernisere systemerne for social beskyttelse, som de beskrives i de nationale rapporter fra 2002 om pensionssystemerne, med henblik på at tilpasse dem til et samfund, hvor kvinder arbejder i samme grad som mænd og har de samme karrieremuligheder og pensionsrettigheder som mænd;

29.   opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indgå i et tæt samarbejde med det kommende europæiske institut for ligestilling mellem mænd og kvinder med henblik på at garantere opstilling af relevante og sammenlignelige indikatorer og udvikling af aktive ligestillingsinstrumenter, f.eks. benchmarks til bekæmpelse af forskelsbehandling af kvinder og fremme af deres adgang til arbejdsmarkedet, idet de samtidig sikres muligheden for at forene arbejds- og familieliv under hensyntagen til de forskellige lokale faciliteter i medlemsstaterne;

30.   opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til og imødegå problemet med de forskellige definitioner af og metoder for beregning af arbejdsstyrken og arbejdsløsheden (sæsonbestemt arbejdsløshed, langtidsledighed, atypisk arbejde m.m.) i de forskellige medlemsstater, som vanskeliggør en kortlægning og vurdering af kvindernes faktiske situation på arbejdsmarkedet, dragningen af sammenlignelige konklusioner og formuleringen af forslag og retningslinjer for løsning af problemerne;

31.   opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte effektive foranstaltninger til fordel for mænd, såsom fremme af relevante forældreorlovsordninger og oplysningskampagner, som har til formål at få mænd til at involvere sig yderligere i og indgå i en ligelig fordeling af familieansvaret; mener i denne forbindelse, at der bør anvendes en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet og nye beskæftigelsesformer, der gør det muligt at forene arbejds-, familie- og privatlivet;

32.   beklager, at mænd ikke i tilstrækkeligt omfang gør brug af tilrettelæggelsen af arbejdstiden og de nye arbejdsformer, som gør det muligt at forene arbejdslivet og familie- og privatlivet;

33.   går ind for, at der under tilsyn af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og i samarbejde med de nationale parlamenter indføres en regelmæssig opfølgning med henblik på at orientere om fremskridt og udfordringer;

34.   fastholder, at det er nødvendigt at ændre Lissabon-strategien til en egentlig strategi for solidaritet og bæredygtig udvikling, der bygger på nye retningslinjer, som omfatter de økonomiske politikker samt miljø- og beskæftigelsespolitikker, og som fastsætter målsætninger og frister for Den Europæiske Union og medlemsstaterne; mener, at de kommende finansielle overslag 2007-2013 bør afspejle dette strategiske mål;

35.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT C 269 af 16.10.1995, s. 146. (2) EFT C 59 af 23.2.2001, s. 258. (3) EUT C 102 E, 28.4.2004, s. 492. (4) EUT C 97 E, 22.4.2004, s. 566. (5) EUT C 61 E, 10.3.2004, s. 384.