Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til henstilling til Rådet af Adeline Hazan for PSE-Gruppen om evaluering af den europæiske arrestordre (B6-0455/2005),

-   der henviser til Amsterdam-traktaten, hvori målsætningen om etablering af et europæisk retligt område for første gang nedfældes,

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. og 16. oktober 1999, der etablerede princippet om gensidig anerkendelse som værende hjørnestenen i det retlige samarbejde,

-   der henviser til sin holdning af 6. februar 2002 om udkast til Rådets rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne(1),

-   der henviser til Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne(2),

-   der henviser til beretning af 23. februar 2005 fra Kommissionen ifølge artikel 34 i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA (KOM(2005)0063),

-   der henviser til beretning af 24. januar 2006 fra Kommissionen ifølge artikel 34 i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA (KOM(2006)0008),

-   der henviser til forfatningsdomstolenes afgørelser i henholdsvis Polen (27. april 2005), Forbundsrepublikken Tyskland (18. juli 2005) og Cypern (7. november 2005) og andre verserende sager, navnlig ved den belgiske Cour d'arbitrage,

-   der henviser til det parlamentariske møde den 17. og 18. oktober 2005 om forbedring af den parlamentariske kontrol med det retlige og politimæssige samarbejde i EU, der samlede omkring hundrede medlemmer af de nationale parlamenter og medlemmer af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 114, stk. 3,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0049/2006).

A.   der henviser til, at den europæiske arrestordre er et banebrydende instrument med stor signalværdi for udviklingen af det retlige samarbejde og styrkelsen af den gensidige tillid, og som har direkte indvirkning på borgernes rettigheder,

B.   der henviser til, at den europæiske arrestordre stadig er et af Den Europæiske Unions vigtigste redskaber i det retlige samarbejde og i bekæmpelsen af terrorisme og organiseret kriminalitet,

C.   der henviser til, at Kommissionens første evaluering viser, at den europæiske arrestordre er effektiv i forhold til udleveringsproceduren, der er langsommeligt, tungt og forældet, og at den gør det muligt at mindske risikoen for, at en tiltalt eller dømt person unddrager sig straffuldbyrdelse på grund af "retlig suverænitet", og dermed er mere effektiv i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og terrorisme,

D.   der henviser til, at én af forbedringerne ved indførelsen af den europæiske arrestordre er, at politisk indblanding er udelukket fra proceduren til forskel fra proceduren for udlevering,

E.   der henviser til, at flere medlemsstater har udtrykt ønske om at bevare visse elementer fra det traditionelle udleveringssystem (kontrol for at undgå dobbelt strafforfølgning, mulighed for politisk indblanding i den retlige procedure) eller at indføre yderligere afslagsgrunde, som vil være i strid med rammeafgørelse 2002/584/RIA, såsom politiske grunde, hensynet til den nationale sikkerhed eller hensynet til de grundlæggende menneskerettigheder,

F.   der henviser til de praktiske problemer, der har været med hensyn til gennemførelsen af den europæiske arrestordre, navnlig hvad angår oversættelse, fremsendelse og brug af forskellige formularer, der er uforenelige med kravene i den europæiske arrestordre,

G.   der henviser til, at gennemførelsen har voldt problemer i flere medlemsstater (navnlig i Tyskland), samt til nødvendigheden af at tilpasse nationale forfatninger til rammeafgørelse 2002/584/RIA for at muliggøre udlevering af nationale statsborgere (navnlig i Polen og Cypern),

H.   der frygter, at disse vanskeligheder vil underminere den gensidige tillid og skabe en kædereaktion, der kan true anvendelsen af den europæiske arrestordre i andre medlemsstater, hvilket understreges af det forhold, at flere medlemsstater, som følge af den tyske forfatningsdomstols afgørelse om at annullere gennemførelseslovgivningen for rammeafgørelsen, har meddelt, at de midlertidigt vil være nødsaget til at anvende de udleveringsinstrumenter, der var gældende inden den europæiske arrestordre, indtil en ny gennemførelseslov, der er i overensstemmelse med den tyske forfatning, er vedtaget,

I.   der henviser til, at den manglende gensidige tillid mellem dommere hænger sammen med manglen på fælles minimumskrav i straffesager, hvilket gør det retlige samarbejde mindre effektivt,

J.   der minder om, at etableringen af et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed baseret på gensidig tillid ikke kan gennemføres uden et minimum af harmonisering af de nationale lovgivninger, som Europa-Parlamentet også understreger i sin henstilling af 22. februar 2005(3),

K.   der henviser til, at Kommissionens første evaluering (KOM(2005)0063) kun omfattede 24 medlemsstater og først for nylig kunne fuldstændiggøres for så vidt angår Italien (KOM(2006)0008), som er det sidste land til at gennemføre rammeafgørelse 2002/584/RIA,

L.   der henviser til, at de problemer, medlemsstaterne er stødt på i forbindelse med gennemførelsen, generelt er af samme art, hvilket kom frem under diskussionerne på det parlamentariske møde den 17. og 18. oktober 2005, og at det i fremtiden er nødvendigt at forbedre udvekslingen af oplysninger og styrke samarbejdet mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet for at sikre, at gennemførelsen af rammeafgørelse 2002/584/RIA og andre fremtidige afgørelser kan ske på de bedst mulige betingelser,

M.   der henviser til, at traktaten om en forfatning for Europa indeholder mange forbedringer med hensyn til retligt og politimæssigt samarbejde i Europa; der henviser til, at blandt disse forbedringer kan afskaffelsen af "søjlerne" og overførsel af procedurerne til Fællesskabet være medvirkende til at styrke EU's handlekraft og sikre mere demokrati og gennemsigtighed i beslutningerne; der understreger, at denne del af traktaten ikke har været genstand for hverken debat eller modstand under de nyligt afholdte ratificeringskampagner,

N.   der beklager, at Europa-Parlamentets rolle i forbindelse med vedtagelsen af den europæiske arrestordre og evalueringen heraf ligesom Domstolens kontrol med dens gennemførelse er blevet begrænset, eftersom den er et instrument under tredje søjle baseret på EU-traktatens artikel 31 og 34 (afsnit VI),

O.   der henviser til, at de nugældende traktater bør anvendes i deres helhed, og at man således bør gøre brug af "passerelle"-bestemmelsen i EU-traktatens artikel 42, der giver medlemsstaterne mulighed for at beslutte at integrere den europæiske arrestordre i første søjle, med det formål at sikre Europa-Parlamentets demokratiske kontrol og EF-Domstolens domstolskontrol,

P.   der henviser til, at konventionen om en nordisk arrestordre blev underskrevet den 15. december 2005 af Danmark, Finland, Island, Sverige og Norge; der henviser til, at selv om den nordiske arrestordre er baseret på principperne og strukturen i den europæiske arrestordre, indeholder den flere forbedringer i forhold til den europæiske arrestordre og fastsætter en mere effektiv udleveringsordning, navnlig fordi antallet af fakultative grunde til at afslå fuldbyrdelse er færre, og fordi tidsfristerne for procedurens forløb er kortere end dem, der er fastsat for den europæiske arrestordre; der endvidere henviser til, at Den Europæiske Union med fordel kunne lade sig inspirere af den nordiske arrestordre for at styrke effektiviteten af den europæiske arrestordre,

1.   henstiller til Rådet:

o
o   o

2.   pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og til orientering til Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT C 284 E af 21.11.2002, s. 193. (2) EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1. (3) EUT C 334 E af 1.12.2005, s. 109. (4) EUT C 33 E af 9.2.2006, s. 159.