(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet ,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0108)(1) ,

-   der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, artikel 159, stk. 3, og artikel 181 a, stk. 2 (C6-0093/2005),

-   der henviser til sin beslutning af 5. september 2002 om oversvømmelseskatastroferne i Centraleuropa(2) ,

-   der henviser til sin beslutning af 8. september 2005 om naturkatastrofer (brande og oversvømmelser) i Europa i den forløbne sommer(3) ,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget samt udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0123/2006),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   understreger, at bevillingerne indeholdt i lovgivningsforslaget for perioden efter 2006 afhænger af afgørelsen vedrørende den næste flerårige finansielle ramme;

3.   anmoder Kommissionen om efter vedtagelsen af den næste flerårige finansielle ramme - om nødvendigt - at fremsætte et forslag til justering af programmets finansielle referencebeløb;

4.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (2) EUT C 272 E af 13.11.2003, s. 471. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0334.

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 159, stk. 3, og artikel 181A, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1) ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget ,

efter proceduren i traktatens artikel 251(2) , og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Ved en katastrofe forstås en stor, ødelæggende hændelse, hvorved der opstår alvorlige skader for befolkningen og miljøet, f.eks. oversvømmelse, brand eller tørke. I forbindelse med større katastrofer eller krisesituationer bør Fællesskabet udvise solidaritet med medlemsstaterne og især med den berørte befolkning ved straks at yde specifik finansiel bistand for at bidrage til hurtigt at genoprette normale levevilkår i de berørte regioner og bidrage til en finansiel erstatning til de direkte ofre uden derved at overtage offentlige eller private instansers opgaver .

(2)  Den Europæiske Unions Solidaritetsfond sikrer Fællesskabet handledygtighed i forbindelse med større katastrofer eller krisesituationer. Den skal dermed yde et væsentligt bidrag til, at Det Europæiske Fællesskab kan handle bedre og mere målrettet på områder, hvor borgerne forventer handling fra Fællesskabets side. Derfor må det navnlig sikres, at der er sammenhæng mellem anvendelsesområdet for og størrelsen af fondens bevillinger, således at Fællesskabet under alle omstændigheder kan opfylde borgernes forventninger i et udvidet EU og et EU, der vil blive udvidet yderligere. Dette betyder dels, at det må undgås, at anvendelsesområdet bliver for bredt, dels, at Fællesskabet på klart definerede anvendelsesområder selv i særlige kriseår råder over tilstrækkelige bevillinger.

(3)  Fællesskabet bør også udvise solidaritet med de lande, der er i færd med at føre forhandlinger om tiltrædelse af Den Europæiske Union.

(4)  Større miljøkatastrofer og industrielle og teknologiske katastrofer, herunder flod- og havforurening og radiologiske trusler, kan forårsages af mennesker, udløses af en hændelig begivenhed eller være en følge af naturlige hændelser med umiddelbare ødelæggende virkninger som ved oversvømmelser eller skovbrande eller med følger på længere sigt som ved tørke eller frost, eller de kan være en følge af terrorhandlinger. De eksisterende økonomiske og sociale samhørighedsinstrumenter giver mulighed for finansiering af risikoforebyggelsestiltag eller genopbygning af ødelagt infrastruktur. Den fond , der blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002(3) , giver Fællesskabet mulighed for at bidrage til at mobilisere nødhjælp til dækning af de direkte berørtes umiddelbare behov og på kort sigt medvirke til genopbygningen af vigtig ødelagt infrastruktur, således at den økonomiske aktivitet kan genoptages i de katastroferamte regioner. Det er imidlertid primært katastrofer, der kan føres tilbage til naturbegivenheder, der falder ind under fondens anvendelsesområde, og det også bør fastsættes , at Fællesskabet kan gribe ind i forbindelse med krisesituationer, der ikke er opstået som følge af en naturbestemt begivenhed, og i situationer, hvor spørgsmålet om ansvar ikke er tilstrækkelig afklaret .

(5)  Formålet med det tiltag, der skal iværksættes, er at supplere de berørte staters indsats i de tilfælde, hvor følgerne af en katastrofe eller krisesituation er af et så alvorligt omfang, at de pågældende stater ikke formår at imødegå situationen udelukkende med deres egne midler. Dette mål kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af tiltagets omfang bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(6)  Solidaritetsfonden bør finansieres uden for den finansielle ramme med et maksimumbeløb, der kun mobiliseres, når det skønnes nødvendigt. For at sikre tilstrækkelig finansiering bør Solidaritetsfonden integreres i fleksibilitetsreserven med op til maksimalt 7 mia. EUR.

(7)  I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet bør tiltag inden for rammerne af denne forordning kun omfatte større katastrofer. Disse bør defineres alt efter område. I tilfælde af terrorangreb bør Fællesskabet reagere på begivenheder, selv når den materielle skade ikke når op på kriteriet for mobilisering af fonden, men hvor angrebets konsekvenser er så alvorlige, at det er afgørende, at Fællesskabet udviser solidaritet. Der bør gennem et styrket partnerskab tages hensyn til den særlige situation i fjernt beliggende og isolerede regioner som f.eks. øsamfund og regioner i den yderste periferi.

(8)  Erfaringerne fra de første år efter oprettelsen af den tidligere Solidaritetsfond har også vist, at det er vanskeligt at anvende den i forbindelse med katastrofer, der udvikler sig langsomt. Denne forordning bør derfor indeholde en klar definition af det tidspunkt, fra hvilket en anmodning kan imødekommes. Det er også nødvendigt hurtigst muligt at tilpasse reglerne for støtteberettigelse til den bagvedliggende begivenheds karakteristika, intensitet og varighed, især ved at sikre, at der er finansiel dækning for de særlige foranstaltninger, der træffes for at afhjælpe sådanne katastrofer.

(9)   Større katastrofer, og navnlig naturbestemte katastrofer, berører ofte mere end et enkelt land. I de tilfælde hvor en støtteberettiget stat rammes af en større katastrofe, kan der også ydes bistand til et støtteberettiget naboland, der er berørt af den samme katastrofe.

(10)   Fællesskabets bistand bør supplere de berørte staters egen indsats og dække en del af det offentliges udgifter til de væsentligste nødhjælpsforanstaltninger i forbindelse med en større katastrofe.

(11)   I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet bør Fællesskabets bistand kun ydes, hvis den berørte stat har anmodet om det. Kommissionen bør sikre, at staternes anmodninger behandles ensartet og retfærdigt.

(12)  Ansøgerstater kan have et umiddelbart behov for finansiel bistand til at dække udgifterne til de mest hastende redningsoperationer. Når en ansøgerstat anmoder om det, bør der derfor, forudsat der er budgetmidler til rådighed, foretages forudbetaling, så snart den pågældende anmodning er modtaget.

(13)   Det er nødvendigt med en forsigtig økonomisk forvaltning for at sikre, at Fællesskabet kan gribe ind, når der opstår flere katastrofer efter hinanden inden for relativt kort tid .

(14)   Det er hensigtsmæssigt at gøre det muligt hurtigt at træffe afgørelse om ydelse og mobilisering af specifikke finansielle midler. De administrative procedurer bør justeres med henblik herpå og begrænses til et absolut nødvendigt minimum. Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (4) indeholder bestemmelser om finansiering af fonden.

(15)   De ordninger for betaling og anvendelse af støtte, der ydes i henhold til denne forordning, bør afspejle situationens hastende karakter. Derfor bør der fastsættes en realistisk frist for anvendelsen af den finansielle bistand, der er ydet.

(16)   En stat, som modtager bistand, bør inddrage regionale eller lokale myndigheder i indgåelsen og anvendelsen af gennemførelsesaftaler i overensstemmelse med sine specifikke forfatningsmæssige, institutionelle, juridiske eller finansielle forhold. Modtagerstaten bør ikke desto mindre fortsat være ansvarlig for gennemførelsen af bistanden og for forvaltningen og kontrollen af tiltag, der støttes af EF-finansiering, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5) (i det følgende benævnt "finansforordningen").

(17)   Der bør ikke ydes finansiel bistand fra andre EF-finansieringsinstrumenter til et tiltag, der finansieres i henhold til denne forordning. I de tilfælde hvor der i forbindelse med et tiltag ydes finansiel bistand fra Fællesskabet eller internationale instrumenter til erstatning for specifikke skader, bør der ikke ydes bistand i henhold til denne forordning til det pågældende tiltag til samme formål.

(18)   EF-tiltag bør ikke foregribe tredjeparts ansvar, når en tredjepart i henhold til princippet om, at forureneren betaler , i første række er erstatningspligtig for de forvoldte skader, modvirke forebyggende foranstaltninger i medlemsstaterne eller på EF-plan eller erstatte offentlig eller privat forsikringsdækning .

(19)   Der bør sikres den størst mulige gennemskuelighed i forbindelse med gennemførelsen af Fællesskabets finansielle bistand og en passende kontrol med anvendelsen af midlerne.

(20)   Det bør fastsættes, at modtagerstaterne skal dokumentere, hvad de har anvendt den modtagne bistand til.

(21)   I undtagelsestilfælde og alt efter, hvor store finansielle midler der er til rådighed til solidaritetstiltag i henhold til denne forordning i det år, hvor katastrofen indtræffer, bør der kunne ydes supplerende støtte på grundlag af de finansielle bevillinger for det efterfølgende år.

(22)   Det er nødvendigt at sikre, at de kompetente EF-organer kan opfylde deres forpligtelser med hensyn til finanskontrol.

(23)   Støtte til udgifter, som efterfølgende dækkes af tredjepart, eller støtte, der ikke anvendes i overensstemmelse med denne forordning, eller som overstiger den endelige opgørelse af skaderne, bør betales tilbage.

(24)   Der bør fastsættes bestemmelser om teknisk bistand til solidaritetstiltag i henhold til denne forordning, således at medlemsstaterne bliver bedre i stand til at forelægge Kommissionen og andre relevante organer en behørigt udfyldt anmodning om assistance, og Kommissionen bedre kan vurdere anvendelsen heraf.

(25)   Forordning (EF) nr. 2012/2002 bør ophæves med virkning fra datoen for denne forordnings ikrafttræden . Bestemmelserne deri bør dog fortsat gælde for alle anmodninger, der er indgivet før nævnte dato -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1.  Der oprettes en EU-Solidaritetsfond, i det følgende benævnt "fonden", for at give Fællesskabet mulighed for at gribe ind over for større katastrofer eller i tilfælde af krisesituationer , som berører medlemsstater eller deres regioner eller kandidatlande, der fører tiltrædelsesforhandlinger med Den Europæiske Union, i det følgende benævnt "støtteberettigede stater".

2.  Et kandidatland, der fører tiltrædelsesforhandlinger med Den Europæiske Union, kan kun modtage bistand fra fonden, hvis en større katastrofe berører land- eller søgrænseområder mellem dette land og en medlemsstat.

3.  I denne forordning fastsættes reglerne for fondens tiltag i forbindelse med

Artikel 2

Større katastrofer

I forbindelse med denne forordning anses en katastrofe eller en krisesituation for at være større i de tilfælde, hvor den i mindst en tilskudsberettiget stat forårsager direkte skader, som vurderes at beløbe sig til over 1 mia. EUR i 2007-priser eller mere end 0,5 % af den pågældende stats bruttonationalindkomst.

Selv om disse kvantitative kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen imidlertid i behørigt begrundede og ekstraordinære tilfælde anerkende, at der er indtruffet en større katastrofe i en bestemt del af en tilskudsberettiget stats område. I disse tilfælde træffer Kommissionen alle nødvendige foranstaltninger inden for rammerne af fonden.

Der tages særligt hensyn til fjernt beliggende eller isolerede regioner som f.eks. øsamfund og regioner i den yderste periferi, jf. traktatens artikel 299, stk. 2.

Artikel 3

Solidaritetstiltag

1.  Efter anmodning fra en støtteberettiget stat kan Kommissionen yde finansiel bistand fra fonden i form af gavebistand, hvis der indtræffer en større katastrofe eller opstår en krisesituation på den pågældende stats område.

Efter anmodning fra en støtteberettiget stat, som har fælles grænse med den i første afsnit omhandlede stat og er berørt af samme større katastrofe eller krisesituation, yder Kommissionen også bistand fra fonden til denne stat.

2.  En stat kan kun modtage støtte en gang til en given katastrofe.

Artikel 4

Støtteberettigede tiltag

Artikel 5

Anmodninger

1.  Så hurtigt som muligt og senest ti uger efter den dato, hvor myndighederne for første gang blev underrettet om de første skader, der er forårsaget af den større katastrofe , kan en støtteberettiget stat rette anmodning til Kommissionen om bistand fra fonden; anmodningen skal indeholde alle tilgængelige oplysninger om mindst følgende:

Oplysningerne i henhold til litra a) skal omfatte et overslag over de samlede direkte skader, katastrofen eller krisesituationen har forvoldt. Da det er vanskeligt at bestemme omfanget af de skader, der hidrører fra katastrofer med varige og fortsatte virkninger, kan Kommissionen efter anmodning fra den berørte medlemsstat forlænge den gældende frist på ti uger for indgivelse af anmodningen om bistand fra fonden.

2.  Kommissionen vurderer på grundlag af de i stk. 1 omhandlede oplysninger og eventuelle yderligere oplysninger, som Kommissionen måtte have søgt eller indhentet på anden måde, om betingelserne for indrømmelse af finansiel bistand i henhold til denne forordning er opfyldt.

Når der i henhold til første afsnit indgives yderligere oplysninger fra den berørte stat på dennes eget initiativ, skal de pågældende oplysninger være Kommissionen i hænde senest to måneder efter datoen for anmodningen.

Hvis Kommissionen imidlertid i henhold til første afsnit anmoder om yderligere oplysninger fra den berørte stat, skal de pågældende oplysninger være Kommissionen i hænde senest en måned efter datoen for anmodningen.

Artikel 6

Forudbetaling

1.  Straks efter modtagelsen af den i artikel 5, stk. 1, omhandlede anmodning kan Kommissionen, forudsat der er budgetmidler til rådighed, træffe afgørelse om forudbetaling til de mest hastende støtteberettigede tiltag og omgående foretage forudbetalingen til den pågældende stat i én rate.

Første afsnit finder kun anvendelse, hvis der i anmodningen udtrykkeligt tilkendegives ønske om forudbetaling.

2.  Det beløb, der forudbetales efter stk. 1, første afsnit, udgør op til 5 % af de samlede anslåede omkostninger, jf. artikel 5, stk. 1, litra b), dog højst 5 mio. EUR.

3.  Hvis der ydes forudbetaling, skal der udtrykkeligt nævnes et tilbagebetalingsforbehold, jf. artikel 7, stk. 2, andet afsnit.

Artikel 7

Fastlæggelse af den finansielle bistand

1.  Kommissionen fastlægger på grundlag af vurderingen som omhandlet i artikel 5, stk. 2, hurtigst muligt og inden for to uger et passende beløb for den eventuelle finansielle bistand, som ydes inden for rammerne af de disponible midler.

Beløbet kan ikke overstige 50 % af de samlede anslåede omkostninger, jf. artikel 5, stk. 1, litra b).

De relevante budgetforslag, som omhandlet i artikel 8, udarbejdes sideløbende med fastlæggelsen af det passende beløb og forelægges af Kommissionen samtidig hermed.

Hele proceduren for forelæggelse af alle de forslag, der er nødvendige for at kunne mobilisere fonden i overensstemmelse med fristerne i første og tredje afsnit, må højst strække sig over en periode på tre måneder at regne fra datoen for modtagelse af den berørte stats anmodning.

2.  Såfremt Kommissionen på grundlag af vurderingen omhandlet i artikel 5, stk. 2, konkluderer, at betingelserne for bistand i medfør af denne forordning ikke er opfyldt, underretter den den pågældende stat herom så hurtigt som muligt .

En eventuel forudbetaling efter artikel 6, stk. 1, tilbagebetales til Kommissionen inden for tre måneder fra datoen for denne underretning.

Artikel 8

Budgetprocedure

1.  Hvis Kommissionen finder , at der bør ydes finansiel bistand fra fonden, forelægger den straks budgetmyndigheden de forslag, der er nødvendige for at få frigivet bevillinger svarende til det beløb, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1.

2.  Stiller budgetmyndigheden bevillingerne til rådighed, vedtager Kommissionen en støtteafgørelse under hensyntagen til en eventuel forudbetaling efter artikel 6, stk. 1.

Artikel 9

Betaling og anvendelse af støtten

1.  Når støtteafgørelsen er vedtaget, udbetaler Kommissionen støtten til modtagerstaten i én rate senest 15 dage efter undertegnelsen af aftalen som omhandlet i artikel 10, stk. 1.

2.  Modtagerstaten anvender inden for 12 måneder fra datoen for underskrivelse af den i artikel 10, stk. 1, omhandlede aftale og under alle omstændigheder 18 måneder fra datoen for den første skade støtten og eventuelle renter deraf til finansiering af støtteberettigede tiltag, som gennemføres efter den dato, hvor katastrofen eller krisesituationen indtraf .

Artikel 10

Gennemførelse af støtten

1.  Kommissionen og modtagerstaten indgår i overensstemmelse med de specifikke forfatningsmæssige, institutionelle, juridiske eller finansielle forhold i staten og Fællesskabet en aftale om gennemførelse af støtteafgørelsen.

Aftalen fastsætter bl.a., hvilke tiltag der skal finansieres, og hvor de skal udføres.

2.  Kommissionen sikrer, at forpligtelserne i medfør af gennemførelsesaftalerne er ens for alle modtagerstater.

3.  Modtagerstaten udvælger de enkelte tiltag og gennemfører støtten i overensstemmelse med denne forordning, tilskudsafgørelsen og aftalen.

Ovennævnte ansvar berører ikke Kommissionens ansvar for gennemførelsen af De Europæiske Fællesskabers almindelige budget i overensstemmelse med bestemmelserne i finansforordningen vedrørende delt eller decentral forvaltning.

Artikel 11

Finansiering af tiltag

1.  Tiltag, der helt eller delvis finansieres i medfør af en gennemførelsesaftale, kan ikke være genstand for finansiering fra andre fællesskabsinstrumenter eller internationale instrumenter.

Modtagerstaten sørger for, at første afsnit overholdes.

2.  Navnlig i forbindelse med industrielle og teknologiske katastrofer anvendes princippet om, at forureneren betaler. Modtagerstaterne skal derfor dokumentere, at de har truffet alle nødvendige foranstaltninger for at opnå erstatning fra tredjepart.

Artikel 12

Forenelighed med andre instrumenter

De tiltag, som modtager finansiel bistand fra fonden, skal være forenelige med traktaten og de retsakter, der er udstedt i medfør af denne, og med Fællesskabets politikker og foranstaltninger og førtiltrædelsesbistandsinstrumenterne.

Artikel 13

Endelig rapport og afslutning

1.  Senest seks måneder efter afslutningen af den periode, der er fastsat i artikel 9, stk. 2, forelægger modtagerstaten Kommissionen en rapport om den finansielle gennemførelse af støtten sammen med en redegørelse for udgifterne, herunder oplysning om eventuelle midler til de pågældende tiltag, som er modtaget fra andre kilder.

Rapporten skal indeholde en nærmere omtale af de forebyggende foranstaltninger, som modtagerstaten har truffet eller planlagt for at begrænse skadernes omfang og om muligt undgå en gentagelse af lignende katastrofer.

2.  Senest seks måneder efter at Kommissionen har modtaget alle de nødvendige oplysninger i medfør af stk. 1, afslutter den den finansielle bistand fra fonden.

Artikel 14

Anvendelse af euro

I anmodninger, støtteafgørelser, gennemførelsesaftaler og rapporter i henhold til denne forordning samt eventuelle andre dokumenter i forbindelse hermed anføres alle beløb i euro.

Artikel 15

Utilstrækkelige midler

1.  Hvis de disponible midler, der er tilbage for fonden for det pågældende år på det tidspunkt, hvor der forelægges et forslag efter artikel 8, ikke er tilstrækkelige til at dække den finansielle bistand, der skønnes nødvendig, kan Kommissionen foreslå Europa-Parlamentet, der udøver budgetkontrollen , at forskellen finansieres af de finansielle bevillinger, der er til rådighed for fonden for de følgende to år .

2.  Det samlede budgetloft for fonden i det år, hvor katastrofen indtræffer, og de følgende to år skal dog under alle omstændigheder overholdes.

Artikel 16

Finansiel kontrol foretaget af fællesskabsorganer

Modtagerstaten sørger for, at alle finansieringsafgørelser, der vedtages i medfør af den i artikel 10 omhandlede gennemførelsesaftale, og alle aftaler og kontrakter, der indgås på grundlag af disse finansieringsafgørelser, indeholder bestemmelser om kontrol foretaget af Kommissionen, via Kontoret for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og om kontrol på stedet foretaget af Kommissionen eller Revisionsretten efter de gældende procedurer.

Artikel 17

Offentliggørelse

Modtagerstaten informerer den direkte berørte befolkning og offentligheden på klart forståelig vis om den støtte, der modtages fra fonden.

Artikel 18

Tilbagebetaling

1.  Såfremt beløbet for den samlede forvoldte direkte skade er mindst 10 % lavere end det skønnede beløb anført i henhold til artikel 5, stk. 1, litra b) , kan Kommissionen forlange, at modtagerstaten tilbagebetaler et tilsvarende beløb af den modtagne finansielle bistand.

2.  Såfremt en modtagerstat ikke overholder bestemmelserne i artikel 10, stk. 3, eller artikel 11, stk. 2, kan Kommissionen forlange, at modtagerstaten tilbagebetaler hele eller en del af den modtagne finansielle bistand.

3.  Såfremt en modtagerstat har undladt at træffe forebyggende foranstaltninger efter en tidligere større katastrofe, og skader som følge af en større katastrofe kunne have været mindre eller undgået, hvis der havde været truffet forebyggende foranstaltninger, kræver Kommissionen, at modtagerstaten tilbagebetaler hele eller en del af den modtagne finansielle bistand.

4.  Inden Kommissionen vedtager en beslutning i medfør af stk. 1, 2 eller 3 , foretager den en passende undersøgelse af sagen og giver i den forbindelse modtagerstaten en bestemt tidsfrist for fremsættelse af bemærkninger.

5.  Ethvert beløb, der inddrives, tilbagebetales til Kommissionen. Beløb, der ikke tilbagebetales, kan pålægges morarenter i overensstemmelse med finansforordningen.

Artikel 19

Teknisk bistand på Kommissionens initiativ

1.  På Kommissionens initiativ kan fonden op til et loft på 0,20 % af de finansielle midler, der er til rådighed for det pågældende år, benyttes til at finansiere den forberedelse, overvågning, administrative og tekniske støtte, revision og kontrol, der er nødvendig for at gennemføre denne forordning.

Disse foranstaltninger gennemføres i henhold til artikel 53, stk. 2, i finansforordningen og andre bestemmelser i samme forordning og i gennemførelsesbestemmelserne hertil, som gælder for denne form for gennemførelse af budgettet.

Sådanne foranstaltninger omfatter navnlig ekspertrapporter til støtte for Kommissionens arbejde med at vurdere anmodninger i henhold til artikel 5, stk. 2.

2.  I de tilfælde, hvor der forudses et bidrag fra fonden, vedtager Kommissionen en afgørelse om de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit.

Artikel 20

Årsrapport

Fra og med ...(6) forelægger Kommissionen inden den 1. juli hvert år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om aktiviteterne i henhold til denne forordning i det forløbne år. Rapporten skal især indeholde oplysninger om indgivne anmodninger, vedtagne afgørelser om støtte og afslutning af den finansielle bistand, der er ydet og de foranstaltninger, der er gennemført .

Artikel 21

Revision

Europa-Parlamentet og Rådet vurderer anvendelsen af denne forordning senest den 31. december 2013 på grundlag af et forslag fra Kommissionen.

Artikel 22

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 2012/2002 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning skal læses som henvisninger til denne forordning.

Artikel 23

Overgangsbestemmelse

Forordning (EF) nr. 2012/2002 finder fortsat anvendelse for anmodninger, som Kommissionen har modtaget inden datoen for denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 24

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 28 af 3.2.2006, s. 69. (2) Europa-Parlamentets holdning af 18.5.2006. (3) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3. (4) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. . (5) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. (6) * Året efter det år for denne forordnings ikrafttræden.