Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2005/2245(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0207/2006

Indgivne tekster :

A6-0207/2006

Forhandlinger :

PV 06/07/2006 - 4
CRE 06/07/2006 - 4

Afstemninger :

PV 06/07/2006 - 6.18
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2006)0320

Vedtagne tekster
PDF 121kWORD 80k
Torsdag den 6. juli 2006 - Strasbourg Endelig udgave
Retfærdig handel og udvikling
P6_TA(2006)0320A6-0207/2006

Europa-Parlamentets beslutning om retfærdig handel og udvikling (2005/2245(INI))

Europa-Parlamentet ,

-   der henviser til sin beslutning af 2. juli 1998 om "Fair Trade"(1) ,

-   der henviser til sin beslutning af 10. april 2003 om krisen på det internationale kaffemarked(2) ,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 12. februar 2004 - Landbrugsråvarer: afhængighed og fattigdom - Forslag til en EU-handlingsplan (KOM(2004)0089),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. november 1999 til Rådet om Fair Trade (KOM(1999)0619),

-   der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 27. oktober 2005 om etisk handel og forbrugergarantier(3) ,

-   der henviser til erklæringen og handlingsplanen om afrikanske råvarer vedtaget på Den Afrikanske Unions handelsministerkonference i Arusha den 21.-23. november 2005,

-   der henviser til den konsensus, der blev opnået i São Paulo på den 11. samling i De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD), som fandt sted i São Paulo den 13.-18. juni 2004,

-   der henviser til artikel 177-181 i EF-traktaten,

-   der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (Cotonou-aftalen)(4) og ændret i Luxembourg den 25. juni 2005(5) , særlig aftalens artikel 23, litra g),

-   der henviser til Cotonou-aftalekompendiet om samarbejdsstrategier udsendt af Kommissionen i 2001,

-   der henviser til Kommissionens håndbog fra 2004 om grønne offentlige indkøb med titlen "Grønne indkøb",

-   der henviser til AFNOR-projektet (Agence française de normalisation) om kriterierne for retfærdig handel, "Les critères applicables à la démarche de commerce équitable", af 9. december 2005,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A6-0207/2006),

A.   der henviser til, at Fair Trade (retfærdig handel) har vist sig at være en effektiv metode til fremme af bæredygtig udvikling,

B.   der henviser til, at Fair Trade og andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder, tilsigter det fælles mål at markedsføre, sælge og fremme handel med produkter, som opfylder visse sociale, miljømæssige og udviklingsmæssige kriterier,

C.   der henviser til, at Fair Trade og andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder, er vigtige instrumenter til at nå millenniumudviklingsmålene, navnlig udryddelsen af fattigdom og det globale partnerskab for udvikling,

D.   der henviser til, at eksportpriserne for mange af de primære landbrugsprodukter som f.eks. sukker, bomuld, kakao og kaffe faldt med 30-60 % i udviklingslandene mellem 1970 og 2000, hvilket tvang mindre landbrugsbedrifter til at sælge deres varer til under produktionsprisen, således at indtægterne faldt i mange af de fattigste lande i verden; der henviser til at Fair Trade kan afhjælpe problemerne,

E.   der henviser til, at medlemmerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO) i henhold til den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT), artikel XXXVI-XXXVIII, er forpligtet til at gribe ind i fællesskab for at stabilisere råvarepriserne, hvor det er relevant; der henviser til, at Den Afrikanske Union insisterer på, at råvarespørgsmål omfattes af de igangværende WTO-forhandlinger,

F.   der henviser til, at der ifølge artikel 23, litra g), i Cotonou-aftalen skal ydes støtte til Fair Trade, og at det angives i Cotonou-aftalekompendiet, Del 2.6.3, punkt 64 om samarbejdsstrategier, at "samarbejde skal omfatte støtte både til producentgrupper i udviklingslandene og ngo'er i EU gennem budgetposter og EUF-midler, at denne støtte skal anvendes til at finansiere lanceringen af nye produktlinjer, forbrugeroplysningskampagner, uddannelsesaktiviteter og kapacitetsopbygning",

G.   der henviser til, at Fair Trade har to uadskillelige målsætninger, nemlig på den ene side at skabe udviklingsmuligheder for de små producenter og arbejdstagere i udviklingslandene og på den anden side, at påvirke det internationale handelssystem og private selskaber, således at de bliver mere retfærdige og i højere grad bidrager til en bæredygtig udvikling; der henviser til, at den internationale Fair Trade-bevægelse søger at opfylde sidstnævnte målsætning ved at foregå som et eksempel og ved at lægge pres på regeringer og internationale organisationer og selskaber,

H.   der henviser til, at en række andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder, følger målsætninger om såvel at fremme bæredygtig udvikling for producenter og arbejdstagere i udviklingslandene som at gøre det muligt for private virksomheder at blive aktivt involveret i og give effektiv støtte til bæredygtig udvikling,

I.   der henviser til, at Fair Trade-organisationer spiller en vigtig rolle med hensyn til at skabe forståelse for nord-syd-relationerne, navnlig gennem offentlige kampagner og styrkelsen af samarbejdet borgerne imellem såvel som gennem Fair Trade-byer og -universiteter,

J.   der henviser til, at salget af Fair Trade-produkter i gennemsnit er steget med 20 % om året i Europa siden 2000, og at over en million producenter og deres familier har draget fordel heraf, og at dette er udtryk for, at de europæiske forbrugere er stadigt mere interesserede i ansvarligt indkøb; der henviser til, at væksten i dette salg er forskellig i de enkelte EU-medlemsstater, og at Fair Trades samlede markedsandel stadig er lille, men at den vokser hurtigt, samtidig med at den internationale udvikling også er positiv,

K.   der henviser til, at et stigende antal europæiske detailhandlere gør en betydelig indsats for at støtte Fair Trade og andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder, gennem formidling af deres værdier og salg af Fair Trade-produkter i deres butikker,

L.   der henviser til, at millioner af producenter ønsker at tilslutte sig Fair Trade-systemet og andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder, og at der er et enormt potentiale for yderligere vækst, men at internationale handels- og landbrugspolitikker skaber problemer, navnlig for små og mellemstore virksomheder i udviklingslandene, herunder Fair Trade-producenter,

M.   der henviser til, at der bør skabes øget bevidsthed blandt europæiske forbrugere om den positive virkning, som Fair Trade har på producenternes og deres lokalsamfunds samfundsøkonomiske situation,

N.   der henviser til, at producenter og forbrugere drager fordel af et enkelt identificerbart Fair Trade-kvalitetsmærke ligesom det, der allerede findes,

O.   der henviser til, at der som led i Fair Trade bør tages særligt hensyn til kvinders aktive rolle, idet de er de vigtigste økonomiske aktører i forbindelse med en bæredygtig udvikling,

P.   der henviser til, at Fair Trade har vist sig at være et effektivt redskab til at støtte den oprindelige befolkning ved at give dem mulighed for at sælge deres varer direkte til de europæiske markeder, samtidig med at de kan fastholde deres traditionelle levevis og produktion,

Q.   der henviser til, at Fair Trade-produkter markedsføres ad to veje: den integrerede vej, hvor produkterne (navnlig håndværk) importeres via Fair Trade-organisationer og primært sælges i specialiserede Fair Trade-butikker (verdensbutikker), og gennem mærkning, hvor varerne mærkes af specialiserede mærkningskontorer med henblik på at bekræfte, at Fair Trade-principperne overholdes i produktionsleddet,

R.   der henviser til, at der er blevet udviklet frivillige internationale harmoniserede standarder for mærkede og ikke-mærkede Fair Trade-produkter og -organisationer gennem de seneste fem årtier af den internationale Fair Trade-bevægelse, især følgende organisationer: FLO (Fairtrade Labelling Organizations International), IFAT (International Fair Trade Association), NEWS (the Network of European Worldshops) og EFTA (European Fair Trade Association),

S.   der henviser til, at der på grund af det vellykkede resultat af Fair Trade og den manglende retlige beskyttelse er risiko for, at begrebet misbruges af selskaber, der går ind på Fair Trade-markedet uden at opfylde de relevante kriterier; der henviser til, at dette kan forringe fordelene for fattige og marginaliserede producenter i udviklingslandene, og at det også kan mindske gennemskueligheden for forbrugerne og krænke deres ret til relevante produktoplysninger,

T.   der henviser til, at nogle medlemsstater har påbegyndt lovgivningsprocessen med henblik på at regulere anvendelsen af udtrykket Fair Trade og kriterierne for kvalificering som Fair Trade-organisationer,

U.   der henviser til, at Kommissionen ikke har nogen klar politik om Fair Trade og andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder, og at der ikke er nogen struktureret samordning mellem de forskellige generaldirektorater herom,

V.   der henviser til, at den nuværende bistand og støtte til Fair Trade, Fair Trade-organisationer og andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder, i Europa er begrænset og fragmenteret,

W.   der henviser til, at Fair Trade-produkter i stigende grad tilbydes i EU-institutionerne,

X.   der henviser til, at der eksisterer midler, der er i overensstemmelse med WTO's regler, og som kan anvendes af de enkelte regeringer til at støtte Fair Trade, forudsat at disse midler anvendes på en måde, der ikke skaber diskrimination mellem WTO-medlemslandene,

1.   opfordrer Kommissionen til at udstede en henstilling om Fair Trade i erkendelse af, at en ikke-bindende retsakt, der ikke indebærer en risiko for overregulering, er et passende middel på nuværende tidspunkt, og til at overveje at udstede en henstilling om andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder;

2.   mener, at Fair Trade for ikke at blive misbrugt må opfylde følgende kriterier, der er fastsat af Fair Trade-bevægelsen i Europa:

   a) en rimelig produktionspris, der sikrer en rimelig løn, og som dækker produktions- og leveomkostningerne. Denne pris skal mindst være på niveau med Fair Trade-mindsteprisen og Fair Trade-præmien, i det omfang de er blevet fastsat af internationale Fair Trade-sammenslutninger
   b) forudbetaling af en del af prisen, hvis producenten ønsker det
   c) langsigtede stabile forbindelser med producenter og producenternes inddragelse i fastsættelse af standarder for Fair Trade
   d) gennemskuelighed og sporbarhed i hele forsyningskæden for at garantere en tilstrækkelig forbrugeroplysning
   e) produktionsbetingelser, der overholder de otte centrale ILO-konventioner (Den Internationale Arbejdsorganisation)
   f) respekt for miljøet, beskyttelse af menneskerettigheder, navnlig kvinders og børns rettigheder, og respekt for traditionelle produktionsmetoder, der fremmer den socioøkonomiske udvikling
   g) kapacitetsopbygning og større indflydelse til producenter, navnlig små og marginaliserede producenter og arbejdstagere i udviklingslandene, deres organisationer såvel som i deres respektive samfund, for at sikre Fair Trades bæredygtighed
   h) støtte til produktion og markedsadgang for producentorganisationerne
   i) oplysningsaktiviteter om Fair Trade-produktion og handelsforbindelser, mission og målsætninger for Fair Trade og om de internationale handelsreglers uretfærdighed
   j) overvågning og kontrol af opfyldelse af disse kriterier, i forbindelse med hvilke de sydlige landes organisationer skal spille en større rolle for at reducere udgifterne og øge lokal deltagelse i certificeringsprocessen
   k) regelmæssige konsekvensanalyser af Fair Trade-aktiviteterne;

3.   understreger, at den mest betydelige del af stigningen i Fair Trade-salg er opnået med hensyn til mærkede produkter, og at Fair Trade-mærkningsinitiativer er blevet udviklet i de fleste europæiske lande;

4.   bemærker, at Europa med skønsmæssigt 60-70 % af det samlede salg er det største marked Fair Trade-varer, og at der er muligheder for yderligere vækst;

5.   minder om, at etableringen af et frit og retfærdigt multilateralt handelssystem er det bedste middel til at opnå en effektiv styring af globaliseringen til fordel for alle; mener ligeledes, at Fair Trade-systemet har vist sig at være et vigtigt redskab i forbindelse med fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling; mener, at det på lang sigt kan fremme udviklingslandenes lige deltagelse i det multilaterale handelssystem og sikre dem en stabil og bæredygtig adgang til det europæiske marked og øge forbrugernes bevidsthed;

6.   erindrer om, at mens internationale handelsaftaler ikke er i stand til at hjælpe de fattige lande, har Fair Trade-systemet vist sig at være effektivt i forbindelse med fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling; mener, at det på lang sigt vil gøre det muligt for udviklingslandene at deltage fuldt ud i det multilaterale handelssystem ;

7.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at fremme Fair Trade og andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder, som effektive redskaber til at nå millenniumudviklingsmålene og til at anerkende den vigtige rolle, som Fair Trade-organisationerne og andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder, har i forhold til at støtte små og marginaliserede producenter i udviklingslandene og til at øge de europæiske forbrugeres kendskab til bæredygtige og etiske nord-syd-handelsforbindelser generelt og særlig til Fair Trade;

8.   minder om, at europæiske handelspolitikker skal sikre bedre markedsadgang for små producenter i syd;

9.   opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan Fair Trade-systemet kan udvikles til en model for en bæredygtig handelspolitik, som kan fremme en afbalanceret samhandel mellem nord og syd og fastslå, hvilke handelshindringer der rammer de fattige i hele verden hårdest;

10.   opfordrer Kommissionen til at anerkende, at der også findes andre troværdige ordninger, som ved siden af Fair Trade-bevægelsen og under den internationale alliance for social og økologisk akkreditering og mærkning (ISEAL) samarbejder om at fastsætte sociale og miljømæssige normer for tredjepartscertificering;

11.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger til at sikre, at forbrugerne har adgang til alle de oplysninger, de har brug for, når de skal træffe kvalificerede valg; mener, at forbrugerne skal have ret til hurtig adgang til produktoplysninger, der skal være let forståelige og præsenteret på en gennemskuelig måde;

12.   opfordrer Kommissionen til at samarbejde med den internationale Fair Trade-bevægelse for at støtte præcise og generelt acceptable kriterier i forbindelse med vurdering af forbrugergaranti, så forbrugernes tillid til sådanne ordninger underbygges, og produktgrupperne i forbindelse med retfærdig handel konsolideres;

13.   opfordrer Kommissionen til at lancere særlige "indkaldelser af forslag" vedrørende Fair Trade der er rettet imod at øge bevidstheden hos forbrugerne og støtte forbrugergaranti og mærkning samt systematisk indsamling af data og vurdering af virkningen i hele EU;

14.   opfordrer Kommissionen til at forbedre koordineringen af sine Fair Trade-aktiviteter og andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder, gennem de forskellige generaldirektorater med ansvar for udvikling, handel, beskæftigelse og sociale anliggender, forbrugerbeskyttelse, det indre marked og landbrug, og til at integrere Fair Trade og andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder, i sine politikker på disse områder;

15.   anmoder Kommissionen og Rådet om at undersøge og overveje gennemførelsen af en lav momssats for Fair Trade-produkter og fjerne importafgifter på Fair Trade-produkter fra udviklingslandene og understreger, at produkter, som tildeles en lav momssats, skal overvåges nøje for at undgå misbrug;

16.   opfordrer de medlemsstater, der i øjeblikket er ved at udvikle lovgivning om Fair Trade eller lovgivning, der kan berøre Fair Trade-organisationer og andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder, til at basere de tilknyttede kriterier på de relevante aktørers, herunder den internationale Fair Trade-bevægelses, viden og erfaringer, og til som et første skridt at foretage en grundig vurdering af risikoen for overregulering såvel som denne regulerings mulige indvirkning på små og marginaliserede producenter;

17.   opfordrer Kommissionen til at gennemføre Cotonou-aftalens artikel 23, litra g), og bestemmelserne i aftalekompendiet om samarbejdsstrategier, særlig punkt 61-64;

18.   opfordrer Kommissionen til at indføre et internt kontaktpunkt i sin struktur, som skal sikre en egentlig koordinering af Fair Trade-spørgsmål blandt de forskellige tjenestegrene;

19.   opfordrer Kommissionen til at yde støtte til Fair Trade ("Aid for Fair Trade"):

   a) i udviklingslandene, bl.a. til foranstaltninger med henblik på udvikling af nye Fair Trade-produkter, til teknisk bistand og kapacitetsopbygning (f.eks. for at overholde europæiske sundheds- og plantesundhedsnormer (SPS), oprindelsesreglerne såvel som det stigende antal virksomhedsstandarder), fremme af foranstaltninger vedrørende produktforarbejdning (merværdi), støtte til kapacitetsopbygningsprogrammer og empowerment-programmer, støtte til forfinansiering af Fair Trade-producenter, støtte til distribution af Fair Trade-produkter på lokale markeder med særlig prioritering af projekter iværksat af kvinder
   b) i EU, bl.a. til foranstaltninger med henblik på støtte til oplysningskampagner om Fair Trade, offentlige kampagner og bevidstgørelsesaktiviteter, forskning i indvirkninger, bedste praksis, forsyningskædeanalyser, sporbarheds- og ansvarlighedsvurderinger, markedsføringsstøtte til Fair Trade og praktisk støtte til verdensbutikker
   c) i EU og i udviklingslandene, foranstaltninger med henblik på at fremme Fair Trade-organisationernes arbejde og rolle;

20.   opfordrer Kommissionen til efter at have hørt de relevante aktører at forelægge Parlamentet et forslag om passende tiltag og finansiering på området for Fair Trade og andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder;

21.   anmoder Kommissionen om at undersøge, hvorledes kendskabet til Fair Trade og andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder, kan øges;

22.   anmoder de offentlige myndigheder i Europa om at integrere Fair Trade-kriterier i deres offentlige udbud og indkøbspolitikker og anmoder Kommissionen om at tilskynde dem til at gøre dette f.eks. ved at udarbejde retningslinjer for indkøb af Fair Trade-produkter;

23.   minder om, at især lokale offentligretlige myndigheder foretager store investeringer i relevante produktmarkeder; opfordrer derfor disse til at lægge særlig vægt på Fair Trade-varer i deres udbud;

24.   bifalder Europa-Parlamentets øgede bestræbelser på at tilbyde Fair Trade-produkter og understreger, at alle EU-institutionerne bør anvende Fair Trade-produkter i deres interne tjenestegrene;

25.   understreger, at Fair Trade og andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder, kan være et effektivt redskab til at gøre virksomhederne socialt bevidste og ansvarlige;

26.   understreger, at det er vigtigt at gøre den europæiske politik om virksomhedernes sociale ansvar mere rummelig ved at opretholde og øge antallet af fora for berørte aktører, herunder fora, hvori Fair Trade-organisationer deltager;

27.   opfordrer Kommissionen til at støtte mekanismer med sigte på at inddrage producenterne i prisfastsættelsen, når dette er muligt, som angivet i artikel 63 i Cotonou-aftalekompendiet om samarbejdsstrategier;

28.   opfordrer Kommissionen til at støtte Den Afrikanske Union og inddrage spørgsmålet om råvarepriser som en prioritering i de igangværende globale handelsforhandlinger i overensstemmelse med sine WTO-forpligtelser, navnlig GATT, artikel XXXVI-XXXVIII;

29.   opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger i overensstemmelse med GATT, artikel XXXVIII, stk. 2 a), med henblik på at stabilisere og forbedre markedsvilkårene for primære produkter, der er af særlig interesse for mindre udviklede lande, herunder foranstaltninger, der har til formål at sikre stabile, rimelige og rentable priser vedrørende eksport af sådanne produkter;

30.   bifalder indarbejdelsen af særlige sociale og miljømæssige klausuler i arrangementet med generelle toldpræferencer (GSP+), men mener, at der er behov for at styrke overvågningsmekanismen;

31.   opfordrer Kommissionen til at udvikle en sammenhængende politik til fremme og beskyttelse af små og marginaliserede producenter, herunder Fair Trade, og indføre deres synspunkter såvel som synspunkterne hos producenterne af andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder, i bilaterale, regionale og multilaterale handelsforhandlinger som f.eks. de økonomiske partnerskabsaftaler;

32.   opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til Fair Trade og anden social og miljømæssig handelspraksis, når den træffer handelspolitiske fællesskabsforanstaltninger;

33.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til ILO, De Forenede Nationers Miljøprogram, UNCTAD og WTO.

(1) EFT C 226 af 20.7.1998, s. 73.
(2) EUT C 64 E af 12.3.2004, s. 607.
(3) EUT C 28 af 3.2.2006, s. 72.
(4) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.
(5) EUT L 287 af 28.10.2005, s. 4.

Seneste opdatering: 23. januar 2007Juridisk meddelelse