Europa-Parlamentet,

-   der henviser til De Forenede Nationers Generalforsamlings særlige samling (UNGASS) på højt plan den 2. juni 2006 om hiv/aids og den politiske erklæring, som blev vedtaget ved den lejlighed,

-   der henviser til forpligtelseserklæringen om hiv/aids, "global krise - global handling", der blev vedtaget af FN's Generalforsamling under dennes 26. særlige samling den 27. juni 2001,

-   der henviser til FN's positionspapir om forebyggelse af overførsel af hiv blandt stofmisbrugere,

-   der henviser til den kommende internationale konference under temaet "hiv/aids: tid til handling", der finder sted i Toronto i august 2006,

-   der henviser til Abuja-erklæringen af 27. april 2001 om hiv/aids, tuberkulose og andre smitsomme sygdomme samt til Afrikas fælles holdning med henblik på UNGASS-mødet på højt plan i 2006 og opfordringen til fremskyndelse af indsatsen for sikring af universel adgang til hiv-, aids-, tuberkulose- og malariabehandlingstjenester i Afrika, der blev undertegnet af Den Afrikanske Union den 4. maj 2006 i Abuja,

-   der henviser til UNAIDS" rapport fra 2006 om den globale aids-epidemi,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at over 65 millioner mennesker verden over er blevet smittet med hiv, at mere end 25 millioner er døde, at 15 millioner børn er blevet forældreløse på grund af aids, og at over 95 % af de 40 millioner mennesker, der i dag lever med hiv, bor i udviklingslande, heraf 70 % alene i Afrika syd for Sahara;

B.   der henviser til, at ubeskyttet heteroseksuel sex nu er den største enkeltårsag til spredning af hiv-smitte i verden, og at halvdelen af alle nye hiv-tilfælde forekommer blandt unge under 25,

C.   der henviser til, at kvinder nu udgør halvdelen, og i Afrika næsten 60 %, af alle aids-ramte, og at kvinder har to til fire gange så stor risiko for at få sygdommen som mænd,

D.   der henviser til, at kvinder og piger, unge, ældre, mænd, der dyrker sex med mænd, sprøjtenarkomaner og andre stofmisbrugere, sexarbejdere, transseksuelle grupper, fængselsindsatte, vandrende arbejdstagere, forældreløse, konfliktramte og post-konfliktramte personer, oprindelige folk, flygtninge og internt fordrevne samt hiv/aids-hjælpearbejdere er blandt dem, der er mest udsatte for hiv/aids og for virkningerne af pandemien,

E.   der henviser til, at respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er en væsentlig forudsætning for en formindskelse af sårbarheden over for hiv/aids,

F.   der henviser til, at mange af de organisationer, der deltog i UNGASS-mødet på højt plan i 2006, påpegede og offentligt kritiserede den omstændighed, at et fåtals politiske og økonomiske interesser blev prioriteret højere end behovene for millioner af mennesker i udviklingslandene, hvilket resulterede i en svag erklæring uden klare mål eller finansielle tilsagn,

G.   der påpeger, at de lande, der er hårdest ramt af hiv og aids, ikke vil kunne opfylde millenniumudviklingsmålene og fortsat vil blive svagere, hvilket udgør en potentiel trussel mod samfundets stabilitet,

H.   der henviser til, at den globale fond til bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria (den globale fond), der blev oprettet i januar 2002, til dato har udvist imponerende resultater, således at over 540 000 hiv-smittede nu har adgang til livsvigtig antiretroviral behandling gennem de programmer, fonden finansierer,

I.   der henviser til, at Doha-erklæringen prioriterede beskyttelsen af folkesundheden højere end beskyttelsen af private kommercielle interesser og anerkendte udviklingslandenes ret til at bruge TRIPS-aftalens bestemmelser om anvendelse af tvangslicenser til udnyttelse af patenter, når det er nødvendigt for at beskytte folkesundheden og fremme adgangen til medicin for alle,

J.   der henviser til, at det nuværende prisfastsættelsessystem, der bygger på frivillig ydelse af rabat på medicin til udviklingslandene fra producenternes side, ikke garanterer overkommelige medicinpriser, således at visse lægemidler, der ikke findes alternativer til, selv med rabat bliver for dyre, mens visse rabatter i andre tilfælde ikke kan udnyttes, fordi producenterne ikke har registreret eller ikke markedsfører deres lægemiddel i visse lande, ligesom der findes producenter, der ikke giver nogen rabat overhovedet til mellemindkomstlande,

1.   glæder sig over, at verdens ledere på G8-landenes møde i 2005 og FN's verdenstopmøde i september 2005 gav tilsagn om en massiv optrapning af indsatsen for forebyggelse og behandling af hiv og pleje af smittede med henblik på at komme så tæt som muligt på målet om, at der i 2010 skal være adgang til behandling for alle, der har behov for det, og at tilsagnet blev gentaget på mødet på højt plan om aids i 2006;

2.   glæder sig over UNGASS-erklæringen af 2. juni 2006 og især dens henvisninger til fremme af adgang til lægemidler for alle, hvilket omfatter produktion af generiske antiretrovirale lægemidler og andre vigtige lægemidler til behandling af infektioner i forbindelse med aids;

3.   finder det ikke desto mindre beklageligt, at erklæringen ikke indeholder overordnede mål eller tidsplaner for behandling, ressourcer og forebyggelse og heller ikke fastlægger en brugbar handlingsplan til støtte for målet om at sikre adgang for alle hiv-smittede senest i 2010;

4.   opfordrer det internationale samfund til på konferencen i Toronto i august at omsætte sine løfter i praksis, og anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre, at sundhedsudgifterne i udviklingslande når op på et niveau, der svarer til de politiske tilsagn;

5.   finder det stærkt bekymrende, at halvdelen af alle nye hiv-tilfælde forekommer blandt børn og unge;

6.   er skuffet over, at der i mange lande, herunder i medlemsstaterne, stadig ikke er iværksat effektive programmer med henblik på at stille rene sprøjter til rådighed for narkomaner, selv om et stort antal infektioner skyldes fælles anvendelse af narkotikasprøjter;

7.   opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at begrænse antallet af uheld, hvor ansatte i sundhedsvæsenet stikker sig på nåle og skarpe genstande;

8.   understreger, at det for effektivt at bremse og vende den fortsatte udbredelse af hiv/aids er nødvendigt at sigte mod at nå de mest udsatte grupper med passende foranstaltninger;

9.   er fortsat stærkt foruroliget over såvel pandemiens generelle vækst som det forhold, at den i stigende grad rammer kvinder, således at kvinder nu udgør 50 % af alle hiv-smittede i verden og 60 % af de hiv-smittede i Afrika;

10.   understreger, at seksuel og reproduktiv sundhed og de hertil knyttede rettigheder er af afgørende betydning for bekæmpelsen af hiv/aids, og opfordrer indtrængende Kommissionen og partnerlandene til at prioritere brede forebyggelsesstrategier i landestrategipapirerne, blandt andet i form af programmer til fremme af brug af kondom og hiv/aids-undervisning rettet mod unge;

11.   stiller sig kritisk over for Kommissionens dårlige resultater med hensyn til anvendelsen af udviklingsmidler inden for sundhedspleje; understreger f.eks., at der i 2003 kun var afsat 5,2 % af EUF's midler til sundhed og i 2002 kun 4 %, og beklager, at Kommissionen agter at foreslå, at kun 6 % af udviklingsmidlerne under det nye instrument for udviklingssamarbejde afsættes til menneskelig og social udvikling, der ikke kun omfatter sundhedspleje, hiv/aids og seksuel og reproduktiv sundhed, men også alle andre aspekter af den sociale udvikling, herunder børn, uddannelse og kønsrelaterede programmer;

12.   opfordrer Kommissionen til at fordoble sit budget til sundhedspleje i udviklingslandene inden for rammerne af instrumentet for udviklingssamarbejde og stile mod, at mindst 50 % af al statslig udviklingsbistand anvendes til opfyldelse af millennium-udviklingsmålene;

13.   understreger, at Kommissionen er en af hoveddonorerne til den globale fond og bidrager med i alt 522 mio. EUR i perioden 2002-2006; anmoder Kommissionen om at overveje at forøge sit bidrag til fonden;

14.   anerkender betydningen af princippet om "landeejerskab", opfordrer udviklingslandene til at prioritere sundhedsudgifterne i almindelighed og bekæmpelsen af hiv/aids i særdeleshed, og opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingslandenes tilsagn i tråd med Abuja-tilsagnet om at afsætte mindst 15 % af det samlede budget til sundhed og give partnerlandene incitamenter til at prioritere sundhedsområdet som en nøglesektor i landestrategipapirerne;

15.   opfordrer Kommissionen til, når det er relevant, og i henhold til strenge betingelser at skabe grundlag for store forhøjelser i den specifikke budgetstøtte til sundhedssektoren, især for at holde på vigtigt sundhedspersonale i udviklingslandene; mener, at ansættelse og uddannelse af sundhedspersonale på alle niveauer bør ske i et hurtigere tempo;

16.   går helhjertet ind for, at der på internationalt, regionalt, nationalt og lokalt plan gøres en indsats for at fremme adgangen til uddannelse, oplysning, frivillig rådgivning, testning og dertil knyttede tjenester under fuld overholdelse af kravet om fortrolighed og informeret samtykke og for at fremme sociale og retlige vilkår, som tilskynder til og sikrer trygheden ved frivillig oplysning om status som hiv-smittet;

17.   understreger, at lokale aktioner har stor betydning, og at forebyggelse, behandling og pleje forudsætter, at de lokale myndigheder involveres;

18.   bemærker, at WTO's TRIPS-aftale blev gennemført i Indien pr. 1. januar 2005, hvilket tvang Indien til at anerkende produktpatenter på lægemidler; understreger, at nyere lægemidler, og i særdeleshed dyrere "second line"-behandlinger, ikke kun skal fremstilles af patentindehavere, som vil kunne fastsætte en monopolpris, der vil være for høj i udviklingslandene;

19.   stiller sig kritisk over for bilaterale og regionale handelsaftaler, som begrænser, hvis ikke ligefrem eliminerer, bestemmelserne i Doha-erklæringen; understreger behovet for at give sundhed forrang frem for kommercielle interesser; henviser til, at de lande, især USA, som har lagt pres på udviklingslandene for at få dem til at undertegne sådanne frihandelsaftaler, har et ansvar på dette område;

20.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med UNAIDS om at udvide og støtte de nationale bestræbelser på at iværksætte omfattende og gennemsigtige processer og fastsætte ambitiøse nationale mål for forebyggelse, behandling, pleje og støtte på hiv-området;

21.   anmoder om, at der i 2008 og 2011 som led i udarbejdelsen af de årlige rapporter til FN's Generalforsamling foretages omfattende undersøgelser af de fremskridt, der er gjort med virkeliggørelsen af forpligtelseserklæringen om hiv/aids;

22.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, FN's generalsekretær, UNAIDS og Verdenssundhedsorganisationen.