Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere årlige beslutninger om menneskerettighedssituationen i verden,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om menneskerettigheder og pressefrihed samt om evalueringen af verdenstopmødet om informationssamfundet, der blev afholdt i Tunesien i december 2005,

-   der henviser til artikel 19 i verdenserklæringen om menneskerettigheder,

-   der henviser til artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention,

-   der henviser til EU's retningsliner om menneskerettighedsdialogen (2001) og om menneskerettighedsforkæmpere (2004) og den første evaluering heraf under det østrigske formandskab,

-   der henviser til den principerklæring, der blev vedtaget af verdenstopmødet om informationssamfundet den 12. december 2003,

-   der henviser til den fælles erklæring af 21. december 2005 fra FN's særlige rapportør for menings- og ytringsfrihed, OSCE's repræsentant for mediefrihed og OAS' særlige rapportør for ytringsfrihed,

-   der henviser til EU's politik om menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande, som Rådet vedtog i december 2005,

-   der henviser til det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115,

A.   der henviser til, at enhver i henhold til artikel 19 i verdenserklæringen om menneskerettigheder har ret til menings- og ytringsfrihed; der henviser til, at denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser,

B.   der glæder sig over den erklæring, der blev afgivet af verdenstopmødet om informationssamfundet den 16.-18. november 2005 i Tunis om informationssamfundets store betydning for demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig ytrings- og meningsfrihed samt frihed til at modtage og få adgang til information,

C.   der henviser til, at kampen for ytringsfrihed i vore dage stort set føres online, eftersom internettet er blevet det udtryksmiddel, der vælges af politiske dissidenter, forkæmpere for demokrati og menneskerettigheder og af uafhængige journalister verden over,

D.   der henviser til, at adgang til internettet kan styrke demokratiet og bidrage til et lands økonomiske og sociale udvikling, og at begrænsning af denne adgang er uforenelig med retten til ytringsfrihed,

E.   der henviser til, at der kun bør findes restriktioner i tilfælde af, at nettet anvendes til ulovlige aktiviteter såsom tilskyndelse til had, vold og racisme, totalitær propaganda og børns adgang til pornografi eller seksuel udnyttelse af børn,

F.   der henviser til, at autoritære regimer og regeringer ifølge Journalister Uden Grænser har arbejdet på endnu mere vidtrækkende metoder til at kontrollerer nettet, først og fremmest ved at anvende mere og mere sofistikeret filtreringsteknologi og overvågning af elektronisk kommunikation og ved at oprette cyberpoliti,

G.   der henviser til, at et stort antal cyberdissidenter ifølge menneskerettighedsorganisationer sidder i fængsel - de fleste af dem i Kina - herunder Hao Wu, kinesisk blogger og producent af dokumentarfilm, Yang Zili, kinesisk cyberdissident, Shi Tao, kinesisk journalist ved dagbladet Dangdai Shanbao, Motjaba Samkinejad, iransk weblogger, Mohammed Abbou, tunesisk advokat, Pham Hong Son, vietnamesisk læge, og Habib Saleh, syrisk onlinejournalist; der henviser til, at de nyeste tilfælde vedrører de egyptiske bloggere Mohamed Sharkawy og Karim Lel-shaer,

H.   der henviser til, at en række lande kan betragtes som fjender af ytringsfriheden online, som det anføres i den seneste rapport fra Journalister Uden grænser, herunder følgende: Belarus, Burma, Cuba, Iran, Kina, Libyen, Maldiverne, Nepal, Nordkorea, Saudi-Arabien, Syrien, Tunesien, Turkmenistan, Usbekistan og Vietnam,

I.   der henviser til, at firmaer, der er hjemmehørende i demokratiske stater, delvis forsyner disse lande med midler til at censurere internettet og overvåge elektronisk kommunikation,

J.   der henviser til, at den kinesiske regering med held har overtalt firmaer som Yahoo, Google og Microsoft til at gøre det lettere at censurere deres tjenester på det kinesiske internetmarked; bemærker også, at andre regeringer har anmodet om midler til censurering fra andre firmaer;

K.   der henviser til, at udstyr og teknologi leveret af vestlige firmaer som CISCO Systems, Telecom Italia og Wanadoo, et datterselskab af France Telecom, er blevet anvendt af regeringer til at censurere internettet og forhindre ytringsfrihed;

L.   der henviser til, at amerikanske lovgivere i februar 2006 fremsatte et lovforslag, Global On-line Freedom Act, der har til formål at regulere internetvirksomheders aktiviteter, når de arbejder i repressive lande,

M.   der henviser til, at EU bør demonstrere, at internetbrugernes rettigheder ligger det stærkt på sinde, og at det er parat til at handle for at fremme ytringsfriheden online,

1.   fastholder, at ytringsfriheden er en afgørende værdi, som alle EU-lande er fælles om, og at de må tage konkrete skridt til at forsvare den;

2.   opfordrer i denne sammenhæng Rådet og medlemsstaterne til at blive enige om en fælles erklæring, der bekræfter, at de vil beskytte internetbrugernes rettigheder og fremme den frie meningstilkendegivelse på internettet i hele verden;

3.   fastholder sin støtte til de principper, der blev bekræftet på topmødet i Tunis, nemlig

4.   fordømmer kraftigt restriktioner på internettets indhold, det være sig på udbredelse eller modtagelse af information, der pålægges af regeringer, og som ikke er i nøje overensstemmelse med garantien for ytringsfrihed; fordømmer kraftigt chikane og fængsling af journalister og andre, der giver udtryk for deres mening på internettet; opfordrer i denne forbindelse Rådet og Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger over for myndighederne i de pågældende lande for at sikre omgående løsladelse af alle tilbageholdte internetbrugere;

5.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde en frivillig adfærdskodeks, som begrænser firmaernes virksomhed i repressive lande;

6.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at EU fortsat er til stede, deltager aktivt og forelægger fælles holdninger sammen med navnlig ECOSOC, ITU, UNESCO og UNDP;

7.   opfordrer Rådet og Kommissionen til i forbindelse med behandling af deres bistandsprogrammer for tredjelande at tage hensyn til nødvendigheden af ubegrænset internetadgang for disse landes borgere;

8.   glæder sig over den fælles erklæring om ytringsfrihed og internettet, som er blevet afgivet af en række investorer på initiativ af Journalister Uden Grænser; understreger, at virksomheder, der udbyder søgning, chat, publishing eller andre tjenester på internettet, bør være ansvarlige for at sikre, at brugernes rettigheder respekteres;

9.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter.