Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2006/2145(IMM)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0273/2006

Indgivne tekster :

A6-0273/2006

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 26/09/2006 - 5.3

Vedtagne tekster :

P6_TA(2006)0359

Vedtagne tekster
PDF 74kDOC 38k
Tirsdag den 26. september 2006 - Strasbourg Endelig udgave
Beskyttelse af Jannis Sakellarious immunitet og privilegier
P6_TA(2006)0359A6-0273/2006

Europa-Parlamentets afgørelse om anmodning om beskyttelse af Jannis Sakellarious immunitet og privilegier (2006/2145(IMM))

Europa-Parlamentet ,

-   der henviser til anmodning af 6. juni 2006 fra Jannis Sakellariou om beskyttelse af hans immunitet i forbindelse med en retssag ved en græsk domstol, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 12. juni 2006,

-   der har hørt Jannis Sakellariou, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 3,

-   der henviser til artikel 9 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

-   der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme af 12. maj 1964 og 10. juli 1986(1) ,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 3, og artikel 7,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0273/2006),

A.   der henviser til, at Jannis Sakellariou blev valgt til medlem af Europa-Parlamentet ved det femte direkte valg den 10.-13. juni 1999, og at Europa-Parlamentet prøvede hans mandat den 15. december 1999(2) ,

B.   der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer hverken kan eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv(3) ,

C.   der henviser til, at forbuddet mod retsforfølgning også omfatter et forbud mod forfølgning af et medlem af Europa-Parlamentet gennem et civilt søgsmål, så meget desto mere når der under søgsmålet nedlægges påstand om betaling af erstatning med karakter af en bod,

D.   der henviser til, at Europa-Parlamentet den 23. september 2003 vedtog at beskytte Jannis Sakellarious immunitet og privilegier i forbindelse med samme sag og at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til den kompetente græske ret,

E.   der henviser til, at sagsøgeren ikke videreførte den retssag, som Parlamentets afgørelse af 23. september 2003 vedrørte, og først forsøgte at få sagen genoptaget ved stævning af 20. december 2005, efter at Jannis Sakellariou var ophørt med at være medlem af Europa-Parlamentet,

F.   der henviser til, at sagens faktiske omstændigheder klart vedrører en meningstilkendegivelse under udøvelsen af Jannis Sakellarious hverv som medlem af Europa-Parlamentet som omhandlet i artikel 9 i protokollen om privilegier og immuniteter,

G.   der henviser til, at den immunitet, Europa-Parlamentets medlemmers nyder i henhold til protokollens artikel 9, er til fordel for Parlamentet selv og er ubetinget og ikke kan ophæves, og at den fortsat består til fordel for institutionen, selv efter at det pågældende medlem af Parlamentet er ophørt med at være medlem,

1.   vedtager at beskytte Jannis Sakellarious immunitet og privilegier;

2.   pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til afdelingen for civile sager ved førsteinstansdomstolen i Athen.

(1) Sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, Sml. 1954-1964, s. 483, og sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl., Sml. 1986, s. 2391.
(2) Europa-Parlamentets afgørelse om prøvelse af mandaterne efter det femte direkte valg til Europa-Parlamentet den 10.-13. juni 1999 (EFT C 296 af 18.10.2000, s. 93).
(3) Artikel 9 i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter.

Seneste opdatering: 13. september 2007Juridisk meddelelse