Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EU's årlige rapporter om menneskerettigheder, særlig rapporterne for 2005 og 2006,

-   der henviser til sine beslutninger om Bulgariens tiltrædelse af EU, særlig punkt 25 i beslutningen af 30. november 2006(1), punkt 32 i beslutningen af 15. december 2005(2) og punkt 39 i beslutningen af 13. april 2005(3),

-   der henviser til konklusionerne fra mødet i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 11. oktober 2004, hvori der blev udtrykt alvorlig bekymring over det fængslede lægepersonales tilstand, dets beslutning om at yde bistand til de libyske sundhedsmyndigheder, udtalelsen fra EU's formandskab af 19. december 2006 om dødsdommen fra straffedomstolen i Libyen over fem bulgarske sygeplejersker og en palæstinensisk læge, udtalelsen fra kommissær Ferrero-Waldner om den libyske domsafsigelse i Benghazi-sagen af 19. december 2006, og udtalelserne fra Europa-Parlamentets formand af 30. november 2006 og 20. december 2006,

-   der henviser til rapporterne fra formandskabet til Det Europæiske Råd om gennemførelse af strategiske partnerskaber mellem EU og Middelhavslandene af december 2005 og december 2006,

-   der henviser til retningslinjerne for EU's politik overfor tredjelande vedrørende dødsstraf,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at de libyske myndigheder den 9. februar 1999 tilbageholdt bulgarsk lægepersonale, der arbejdede på "Al-Fatih"-hospitalet i Benghazi, og til, at der den 7. februar 2000 blev indledt en retssag mod seks bulgarere, en palæstinenser og ni libyere ved den libyske folkedomstol med anklage om, at de bevidst skulle have smittet hundredvis af børn med hiv-virus,

B.   der henviser til, at domstolen den 6. maj 2004 dømte fem bulgarske sygeplejersker og en palæstinensisk læge til døden ved skydning; der henviser til, at Libyens højesteret den 25. december 2005 traf afgørelse i sagen om appel af dødsdommen og henviste sagen til fornyet domstolsprøvelse, og til, at der den 11. maj 2006 blev indledt en ny retssag, som førte til, at dødsdommene blev stadfæstet den 19. december 2006,

C.   der henviser til, at der foreligger klare beviser på, at der under fængslingen er anvendt tortur mod de anklagede med henblik på at indhente falske tilståelser, og at der er begået adskillige andre alvorlige overtrædelser af de anklagedes rettigheder,

D.   der henviser til, at kendte internationale hiv/aids-eksperter i 2003 efter anmodning fra de libyske myndigheder fremlagde en rapport, der kategorisk konkluderede, at spredningen af hiv-virus skyldtes en intern smitte på hospitalet, som begyndte, inden de tiltalte ankom til Libyen; der henviser til, at der i nye publikationer fremlægges klare videnskabelige beviser for oprindelsen og tidspunktet for Benghazi-smitten, og at alle disse klare beviser på de tiltaltes uskyld er blevet ignoreret,

E.   der henviser til, at EU i november 2004 lancerede en hiv-handlingsplan for Benghazi, som omfattede teknisk og lægelig bistand til de smittede børn og deres familier samt støtte til de libyske myndigheder med henblik på bekæmpelse af aids; der henviser til, at der er tildelt 2 500 000 EUR fra EU's budget til finansiering af planen, at implementeringen af denne handlingsplan er fremskreden, med støtte fra Kommissionen og EU's medlemsstater, og at en stor del af de smittede børn har modtaget behandling på hospitaler i medlemsstaterne,

F.   der henviser til, at der i januar 2006 blev etableret en fond (Benghazi International Fund) som en ikke-udbyttegivende ngo med henblik på at bidrage til udviklingen af den lokale hospitalsinfrastruktur i Benghazi, forbedre behandlingen af patienterne og yde støtte til deres familier,

1.   fordømmer den dødsdom, som blev afsagt af Libyens straffedomstol den 19. december 2006 ved en fornyet domstolsprøvelse over fem bulgarske sygeplejersker, Kristiana Vulcheva, Nasya Nenova, Valentina Siropulo, Valya Chervenyashka og Snezhana Dimitrova, og en palæstinensisk læge, Ashraf al-Haiui, som allerede har tilbragt otte år i fængsel i forbindelse med hiv/aids-sagen på hospitalet i Benghazi fra 1999;

2.   bekræfter sin stærke modstand mod dødsstraf, og minder om, at EU mener, at afskaffelse af dødsstraffen bidrager til at fremme den menneskelige værdighed og den progressive udvikling af menneskerettighederne; understreger samtidig, at EU nu har ført dette engagement videre, og gør sig til fortaler for afskaffelse af dødsstraf både i medlemslandene og tredjelande;

3.   gentager sin alvorlige bekymring over det grundlag, de tiltalte er blevet retsforfulgt på, den behandling, de har modtaget under fængslingen, og de lange forsinkelser i processen;

4.   understreger, at fem af Den Europæiske Unions borgere fra og med januar 2007 er direkte involveret i Benghazi-retssagen;

5.   opfordrer de kompetente libyske myndigheder til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at ændre og annullere dødsdommen og bane vejen for en snarlig løsning af sagen på et humanitært grundlag, hvorved de nødvendige forudsætninger for fortsættelsen af Fællesskabets politik for forbindelserne med Libyen opfyldes;

6.   opfordrer oberst Kadhafi til at udøve sin magt og øjeblikkeligt sikre, at det fængslede lægepersonale løslades;

7.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at rette henvendelse til den libyske regering med henblik på at sikre snarlig løsladelse af det fængslede lægepersonale;

8.   udtrykker fuld solidaritet med ofrene for hiv/aids-smitten i Benghazi og bemærker de foranstaltninger, det internationale samfund har truffet, for at yde bistand til de berørte børn;

9.   opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til fortsat at yde bistand til gennemførelsen af hiv-handlingsplanen og støtte the Benghazi International Fund med henblik på at lindre de smittede børns og deres familiers lidelser og hjælpe de libyske myndigheder med at forebygge og bekæmpe spredningen af hiv-smitte i landet;

10.   står fast ved sin beslutning om at følge denne sag nøje og opfordrer Kommissionen og Rådet til at holde Parlamentet orienteret om enhver udvikling i sagen;

11.   opfordrer Kommissionen og Rådet til, såfremt der ikke findes en positiv løsning på sagen, at overveje at ændre Fællesskabets politik for forbindelserne med Libyen på de relevante områder, som Unionen finder det hensigtsmæssigt;

12.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Libyens Generelle Folkekongres og Generelle Folkekomité, Europarådets Parlamentariske Forsamling og De Forenede Nationers generalsekretær og Menneskerettighedsråd.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0511. (2) EUT C 286 E af 23.11.2006, s. 511. (3) EUT C 33 E af 9.2.2006, s. 404.