Europa-Parlamentet,

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen mod en temastrategi for bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne (KOM(2003)0572),

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen om en temastrategi for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer (KOM(2005)0670),

-   der henviser til Revision af EU-strategien for bæredygtig udvikling - Ny strategi(1),

-   der henviser til konventionen om den biologiske mangfoldighed, der blev vedtaget i Rio de Janeiro i 1992,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet,(2)

-   der henviser til EF-traktatens artikel 2 og 6, ifølge hvilke miljøbeskyttelseskrav skal integreres i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktioner, især med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 174,

-   der henviser til Det Europæiske Fællesskabs sjette miljøhandlingsprogram(3),

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen om fremme af bæredygtig ressourceudnyttelse: Temastrategi for affaldsforebyggelse og genanvendelse (KOM(2005)0666),

-   der henviser til sin beslutning af 5. juli 2005 om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet fremme af teknologi til bæredygtig udvikling: En EU-handlingsplan for miljøteknologi(4),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0054/2007),

A.   der påpeger, at der som følge af den hurtige demografiske udvikling i verden i de kommende årtier vil blive udøvet et stadig større pres på klimaet, naturressourcerne og biodiversiteten, og at denne udvikling tillige skyldes en velfærdskløft mellem den industrialiserede verden og udviklingslandene,

B.   der henviser til, at bæredygtig økonomisk udvikling kombineret med retfærdig og ligelig deling af fordelene ved naturressourcer, adgang til ressourcer og markeder er nødvendig for at lette fattigdom og øge menneskelig trivsel;

C.   der påpeger, at der hen imod 2010 som følge af den hurtige vækst i verdens befolkning vil bo yderligere 400 millioner mennesker på jorden, og at vi i en verden, hvor den gensidige afhængighed hele tiden bliver større, ikke fortsat kan producere og forbruge på den nuværende måde, og at 15 500 plante- og dyrearter er stærkt truet af udryddelse på verdensplan, at næsten alle former for økosystemer og alle arter i de forløbne årtier allerede har lidt meget stor skade, og ferskvand ligeledes er en kostbar ressource, der er under pres, samt at den verdensomspændende vandkrise udgør en trussel mod menneskeliv og bæredygtig udvikling og i sidste ende også mod fred og sikkerhed,

D.   der henviser til, at det gennemsnitlige økologiske fodaftryk(5) nu udgør 2,2 ha pr. capita, mens dette fodaftryk ikke må udgøre mere end 1,8 ha for at holde sig inden for grænserne for jordklodens biokapacitet; der henviser til, at mennesket på verdensplan anvender 25 % mere, end jordkloden frembringer på et år, eller udtrykt på en anden måde, at jorden skal bruge et år og tre måneder for at frembringe, hvad vi anvendte et år (2003) (WWF's økorapport 2006),

E.   der henviser til, at der ifølge FN's Millennium-rapport om vurdering af økosystemet fra 2005 har kunnet konstateres en tilbagegang i to tredjedele af alle økosystemer siden begyndelsen af 60'erne, og at efterspørgslen efter naturressourcer i samme periode er steget med 70 %,

F.   der henviser til, at ifølge Det Europæiske Miljøagentur overskred Europas økologiske fodaftryk dets egen kapacitet i 1960, og at det indtil nu er dobbelt så stort som dets biokapacitet, og der henviser til, at dette ikke er foreneligt med en afbalanceret bæredygtig udvikling,

G.   der henviser til, at den hidtidige manglende værdiansættelse af naturkapital, særlig økosystemtjenester, er en alvorlig hindring for de generelle bestræbelser på at skabe en ramme for bæredygtig anvendelse af naturressourcerne,

H.   der henviser til, at kommercielle interesser og miljøinteresser ikke behøver at stride mod hinanden, men som henviser til, at bæredygtig økonomisk velfærd i fremtiden kun vil være mulig i et markedsbaseret system, hvor alle former for kapital, herunder naturkapital, værdisættes fuldt ud, og hvor udgifterne ved skade på det menneskelige helbred og miljøet integreres fuldt ud i produktpriserne,

I.   der understreger, at den stigende økonomiske vækst i udviklingslandene vil øge presset på miljøet yderligere,

J.   der påpeger, at fremskridt på viden- og teknologiområdet er af afgørende betydning for at opnå ligevægt mellem økonomisk vækst på den ene side og samfundsmæssig og økologisk bæredygtighed på den anden side,

K.   der påpeger, at miljøbeskyttelseskrav skal integreres i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker, jf. traktatens artikel 6, som forstærket ved Cardiff-processen,

L.   der fremhæver, at der kun er ringe komplementaritet og en utilstrækkelig samordning mellem de forskellige internationale fora, der er ansvarlige for bæredygtig udvikling (konventionen om den biologiske mangfoldighed, Kyoto-protokollen, konventionen om bekæmpelse af ørkendannelse osv.), og som desuden henviser til, at der ikke findes nogen instrumenter til at gennemføre disse aftaler på internationalt plan,

M.   der henviser til, at EU's strategi for vækst og beskæftigelse(6), der blev godkendt på EU's topmøde i foråret 2005, prioriterer en mere bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne højt og opfordrer EU til at vise vejen til et mere bæredygtigt forbrug og en mere bæredygtig produktion i verdensøkonomien,

N.   der henviser til de vejledende principper for bæredygtig udvikling, som Det Europæiske Råd vedtog den 15.-16. juni 2006, og som skal danne grundlaget for en bæredygtig udvikling, særlig principperne om livskvalitet og solidaritet mellem og inden for generationer,

O.   der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse om revision af strategien for bæredygtig udvikling - en handlingsplatform (KOM(2005)0658) understreger, at:

P.   der henviser til, at Det Europæiske Råd i juni 2006 bl.a. anmodede om at få medtaget følgende i EU's nye strategi for bæredygtig udvikling:

Q.   der henviser til, at det sjette miljøhandlingsprogram:

R.   der henviser til, at det i bilaget til temastrategien hedder, at:

S.   der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 16. november 2005 om at vinde kampen mod den globale klimaændring(7) anfører, at industrilandene må gennemføre markante emissionsreduktioner, dvs. 30 % senest i 2020 og 60-80 % senest i 2050,

T.   der påpeger, at landbrugssektoren lægger beslag på 50 % af jorden, bruger 30 % af vandet og tegner sig for 20 % af brændstofforbruget,

U.   der henviser til, at transport er den hurtigst voksende slutbrugersektor og ansvarlig for 40 % af alt energiforbrug på verdensplan og for ca. 40-80 % af al luftforurening og 28 % af alle CO2-emissioner i Europa,

V.   der henviser til, at øget forståelse af, hvordan natursystemer fungerer, vil åbne nye muligheder for økologisk sund produktion og økologisk sunde forbrugssystemer, og som henviser til, at der allerede findes over 2 000 patenterede teknologier inspireret af naturen (naturefterligning),

W.   der henviser til, at et af de millenniummål, som De Forenede Nationer vedtog i 2000, er at sikre et bæredygtigt miljø senest i 2015 ved at integrere bæredygtig udvikling i national politik og nationale programmer, ved at vende tabet af naturressourcer og halvere antallet af personer uden adgang til rent drikkevand, og at levevilkårene for mindst 140 millioner indbyggere i slumkvarterer skal forbedres betydeligt senest i 2020,

X.   der henviser til, at 5 - 6 millioner mennesker, navnlig børn, hvert år dør som følge af sygdomme, der skyldes vand- og luftforurening, og at 370 000 for tidlige dødsfald i Europa er forårsaget af luftforurening,

Y.   der understreger, at bæredygtig anvendelse af naturressourcer er en ufravigelig betingelse for velfærd på lang sigt,

Z.   der henviser til, at de fleste miljøproblemer skyldes ikke-bæredygtig anvendelse af naturressourcer,

AA.   der henviser til, at det haster med at få ændret det nuværende produktions- og forbrugssystem,

AB.   der henviser til, at samfundet primært er afhængigt af produkter fremstillet af en række forskellige materialer, dvs. biologiske, mineralske og syntetiske materialer, der ofte kombineres for at skabe blandingsmaterialer, og der henviser til, at disse materialer bør anvendes og håndteres på en sådan måde, at de ikke bliver til unyttigt affald, når deres nyttige produktliv er slut,

AC.   der påpeger, at bedre forvaltning og forebyggelse af overdreven udnyttelse af vedvarende naturressourcer som f.eks. fiskebestande, biodiversitet, vand, luft, jord og atmosfære senest i 2015 skal føre til genoprettelse af ødelagte marine økosystemer, jf. implementeringsplanen fra Johannesburg, der blev vedtaget på De Forenede Staters topmøde om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002,

AD.   der henviser til, at vort industrielle system lever af fjerne økosystemer via handel og ofte overser disses forfald, og der henviser til, at strategien for naturressourcer derfor må baseres på anvendelse af metodologien med økologisk fodaftryk og have som primært mål at mindske EU's økologiske fodaftryk på verdensplan og at indtage en ledende rolle og tilskynde tredjelande til at gøre det samme,

AE.   er understreger, at der senest i 2010 må sættes en stopper for tabet af biologisk mangfoldighed i overensstemmelse med Johannesburg-implementeringsplanen,

AF.   der påpeger, at der er store forskelle medlemsstaterne imellem, når det gælder ressourcernes produktivitet, og at eliminering af disse forskelle i sig selv allerede ville betyde, at den forbedrede produktivitet fører til en mindskelse af mængden af anvendte naturressourcer og dermed mindre pres på miljøet og en bedre konkurrencestilling for medlemsstaterne,

AG.   der henviser til, at økonomisk udviklede og serviceorienterede medlemsstater har eksporteret en stor del af deres energi- og naturressourceforbrugende aktiviteter til mindre udviklede EU-lande og tredjelande, og som henviser til, at Kommissionen bør være opmærksom på, at forskellige medlemsstater anvender forskellige mængder af naturressourcer til at nå samme økonomiske vækstrate,

AH.   der henviser til, at Johannesburg-planen om implementering (2002) også opfordrede til at afkoble forbindelsen mellem økonomisk vækst og miljøødelæggelse ved at forbedre effektivitet og bæredygtighed i ressourceanvendelsen og produktionsprocesserne og ved at reducere ressourceforringelse, forurening og affald,

AI.   der henviser til, at ovennævnte EU-handlingsplan for miljøteknologi

AJ.   der påpeger, at en politik kun kan gennemføres, hvis også borgerne og forbrugerne tilskyndes til at afpasse deres forbrugsadfærd efter de krav, som miljøet og folkesundheden stiller,

1.   accepterer tøvende Kommissionens ovennævnte meddelelse om temastrategien (tematstrategien) og beklager den manglende klarhed med hensyn til, hvordan det overordnede mål skal nås; mener, at den bør ses som et første skridt i en proces, der efterhånden udmunder i en altomfattende strategi for bæredygtig anvendelse af naturressourcerne;

2.   mener, at Kommissionens handlingsplatform for undersøgelse af strategien for bæredygtig udvikling er for forsigtig og ikke vidtrækkende nok, og at den i sin nuværende form ikke vil kunne overbevise offentligheden eller de politiske beslutningstagere om at forfølge de altafgørende mål, den opstiller;

3.   opfordrer Kommissionen til at opstille målsætninger på politisk plan og på sektorplan om ressourceeffektivitet og til at fremskynde arbejdet med passende redskaber til at fastholde fremskridtet;

4.   konstaterer med beklagelse, at temastrategien ikke opfylder målsætningerne i Det Europæiske Fællesskabs sjette miljøhandlingsprogram; mener, at det sjette miljøhandlingsprograms målsætninger vil forblive uopfyldt, hvis ikke de samordnede aktioner i temastrategien gøres mere effektive; mener, at dette særlig gælder målsætningen om at sikre, at anvendelsen af naturressourcer og deres indvirkning ikke overstiger miljøets bæreevne;

5.   opfordrer EU til at styrke sin indsats og træffe afgørelser for at blive verdens mest effektive økonomi med hensyn til anvendelse af ressourcer og energi; understreger, at gennemførelsen af sådanne mål vil muliggøre større uafhængighed og sikkerhed for forsyningen med ressourcer og energi og afkobling af forbindelsen mellem økonomisk vækst og anvendelse af naturressourcer;

6.   understreger, at forurening, de stadig færre naturressourcer og råstoffer og den stadig vanskeligere adgang til disse er en trussel for bevarelsen af den biologiske mangfoldighed og medfører, at priserne vil stige i et sådant omfang, at de mere eller mindre fuldstændig destabiliserer EU's og tredjelandes økonomiske og sociale systemer og medfører risiko for konflikter; opfordrer derfor Kommissionen og EU til at reagere i forhold til situationen;

7.   er af den opfattelse, at selv om der er behov for mere specifikke oplysninger på visse områder, kan dette ikke anvendes som undskyldning for at udsætte nødvendige foranstaltninger, der skal træffes for at sikre bæredygtig anvendelse af naturressourcer; anfører desuden, at den viden, der er til rådighed i øjeblikket, er tilstrækkelig til allerede nu at træffe konkrete foranstaltninger for at forbedre den bæredygtige anvendelse af naturressourcer;

8.   understreger de væsentlige mål med bæredygtig anvendelse af naturressourcerne, herunder en høj grad af beskyttelse af miljøet og folkesundheden, adgang til naturressourcer for de kommende generationer, et bidrag til stabilitet og velfærd i vort økonomiske system og samfundssystem, begrænsning af brugen af naturressourcer, hvorved miljøvirkningen mindskes og stabiliseres;

9.   er af den opfattelse, at Kommissionen bør tage Parlamentet, den offentlige opinion i EU og miljøet alvorligt, og opfordrer Kommissionen til at opstille bindende målsætninger og tidsplaner for naturressourcerne på følgende måde:

10.   opfordrer Kommissionen til at definere bedste praksis for de største produktgrupper, begyndende med "top ti" (fastlagt af Kommissionen), der skal være gennemført inden tre år, og ønsker, at Datacentret for Naturressourcer (foreslået i temastrategien) skal være ansvarligt for at definere bedste praksis;

11.   opfordrer Kommissionen til at foreslå fællesskabspolitikker for at:

12.   mener, at temastrategien bør indeholde retningslinjer, der forklarer de nødvendige foranstaltninger for visse sektorer og de nødvendige ændringer, der er foreslået for politikkerne, for at opnå bæredygtig eller mere effektiv anvendelse af ressourcer;

13.   er af den opfattelse, at EU vil miste sin konkurrencestilling inden for innovation og handel med nye økoeffektive teknologier som følge af udsættelsen af konkrete foranstaltninger;

14.   konstaterer, at EU må gå i spidsen i forsøget på at finde innovative løsninger og fremme mere effektiv udnyttelse af ressourcer, og at den må fremstå som verdensleder inden for økoeffektive teknologier; mener, at markedet for bæredygtige produkter må vokse for at imødekomme den stigende efterspørgsel fra en hurtigt voksende "middelklasse" efter forbrugsgoder og tjenester med respekt for den regionalt og globalt bæredygtigt mulige kapacitet;

15.   bifalder Kommissionens erkendelse af, at den hidtidige politik på området for bæredygtig anvendelse af naturressourcer har vist sig utilstrækkelig;

16.   anerkender, at indsatsen for bæredygtig brug af naturressourcer er en langsigtet proces, men finder, at den opstillede tidshorisont på 25 år i Kommissionens meddelelse er for lang;

17.   er tilfreds med, at Kommissionen fokuserer på livscyklusprincippet i sin meddelelse og opfordrer Kommissionen til at følge denne metode op med konkret indsats;

18.   betoner, at F&U skal tage sigte på at udvide vores forståelse af, hvordan natursystemer fungerer, således at produktions- og forbrugssystemer kan struktureres omkring økologiske principper og derved forbedre ressourceproduktiviteten og formindske forureningen;

19.   anser det for hensigtsmæssigt, at der senest i 2008 oprettes et europæisk videncenter, hvis opgave kommer til at bestå i med regelmæssige mellemrum at vurdere og optimere brugen af de kendte indikatorer og tillige at udarbejde, hvilke yderligere indikatorer der er nødvendige for at gøre det lettere at nå det hastende mål, nemlig at begrænse virkningen af brugen af de naturlige ressourcer på miljøet og folkesundheden til et minimum;

20.   deler ikke Kommissionens opfattelse af, at der ikke findes nogen kendte indikatorer, således at der allerede nu kan medtages konkrete, klare og tidsbestemte målsætninger i temastrategien; der findes allerede nu kendte indikatorer: BNP (bruttonationalprodukt), DMI (Direct Material Input) og DMC (Domestic Material Consumption); mener, at andre lige så tilgængelige og detaljerede indikatorer som ovennævnte ville vedrøre forskellige aspekter af livskvaliteten som folkesundhedsvilkår, social inklusion, social bevidsthed i beslutningstagningsprocessen og et økologisk fodaftryk, ligesom udfordringen ville være at forbedre livskvaliteten ved at forfølge mere immaterielle mål støttet på informations- og kommunikationsteknologier og generelt mindre krævende teknologier, hvilket derfor ville mindske presset på naturressourcerne;

21.   foreslår, at Kommissionen inden tre år foretager en evaluering af mulighederne for og redskaberne til at afkoble anvendelse af naturressourcer fra økonomisk vækst; mener, at den reviderede temastrategi bør omfatte disse afkoblingsredskaber, og at denne metode også bør anvendes ved revision af de eksisterende politikker;

22.   betoner behovet for at udvikle et supplement til BNP - der fokuserer på vækstens kvalitative aspekter - og i denne proces især udvikle metodologier til at angive værdien af naturkapital;

23.   mener, at hvis mindskelse af anvendelsen af naturressourcer ledsages af et skifte til et alternativ, bør dette alternativs miljøvirkning først undersøges;

24.   opfordrer EU til at sørge for, at alle EU-redskaber og al EU-lovgivning som helhed bidrager til at bevare naturressourcer og etablere bæredygtig udvikling i EU og landene uden for EU; mener, at EU bør tilskynde til indførelse af ressourcestrategier i tredjelande, hvilket også skulle afspejles i dets fonds- og bistandspolitik;

25.   finder det vigtigt ikke kun at behandle Fællesskabets anvendelse (inden for EU) af naturressourcerne, men også import af ressourcer fra tredjelande;

26.   betoner, at det er nødvendigt at gøre noget ved de indlysende mangler ved den nuværende økonomiske model med hensyn til at give økosystemtjenester værdi og fremlægge en rammepolitik, der prioriterer ressourceeffektivitet og produktionssystemer, der gradvis struktureres omkring økologiske principper;

27.   mener, at anvendelsen af primære ikke-vedvarende ressourcer i EU bør mindskes med faktor fire senest i år 2030, eller at anvendelsen af naturressourcer bør halveres senest i 2030, samtidig med at der skabes en forøgelse af velfærden på internationalt plan; konstaterer, at følgende indikatorer kan anvendes: TMR (Total Material Requirement), DMI (Direct Material Input) og DMC (Domestic Material Consumption); bemærker, at disse indikatorer angiver, hvor mange ressourcer der anvendes i en økonomi, og at man kan måle produktiviteten af anvendelsen af naturressourcer ved at dele BNP med disse indikatorer;

28.   er enig i, at der i øjeblikket findes meget få sammenfattende indvirkningsindikatorer, der allerede er generelt accepteret, til at måle resultaterne af naturressourceanvendelsens mindskede miljøvirkning, den såkaldte økoeffektivitetsindikator, mener, at disse skal opstilles så hurtigt som muligt og senest i 2008; bemærker i den sammenhæng, at den yderligere udvikling af miljøvægtet materialeforbrug bør støttes aktivt;

29.   mener, at det er muligt at anvende markedsinstrumenter og subsidier, særlig skattemæssige, for at begrænse anvendelsen af miljøbelastende ressourcer, navnlig ved hjælp af omlægning af subsidier og ved gradvis, men hurtigt at reducere alle subsidier til ikke-bæredygtige aktiviteter og ved at støtte indførelse af økoskatter, og at afskaffelse af skadelige subsidier til ressourceforbrug bør indarbejdes i Kommissionens forberedelse af køreplanen som krævet i strategien for bæredygtig udvikling;

30.   finder, at en omfordeling af støtte, f.eks. mere støtte til små vandkraftanlæg såvel som til vind- og solenergi, vil fremme anvendelse af nye teknologier og forbedre Europas konkurrenceevne på verdensplan; finder også, at afhængigheden af fossile brændstoffer, der importeres fra andre dele af verden, derved vil mindskes;

31.   konstater, at afkobling af økonomisk vækst og forbedring af ressourceeffektiviteten allerede betragtes som en politisk målsætning i ni medlemsstater (herunder Tyskland og Finland) og i Japan; mener, at relativ afkobling ikke er nok, da det absolutte forbrug af naturressourcer forbliver for højt; betoner derfor, at en politik for bæredygtig anvendelse af naturressourcerne bør fokusere på afkobling af den økonomiske vækst og anvendelse af ressourcer, hvilket medfører en absolut nedsættelse både af anvendelsen af naturressourcer og i miljøvirkningen af ressourceforbrug;

32.   betoner, at EU bør fastlægge et klart mål for den absolutte mindskelse af ressourceanvendelse, da det fremgår af analysen i bilaget til temastrategien, at det er nødvendigt at gå videre end en 3 % årlig forbedring i ressourceeffektivitet, og at en halvering af ressourceforbruget i perioden 2005-2030 kræver næsten 6 % årlig forbedring i ressourceeffektiviteten;

33.   mener, at den negative virkning af den samlede ressourceanvendelse i EU pr. ressourcekategori bør halveres, f.eks. ved hjælp af en sektorbestemt strategi i bygge- og anlægssektoren, på transportområdet og i andre sektorer, for at begrænse virkningen af brugen af disse ressourcer og afhængigheden;

34.   mener, at temastrategien bør tilsigte at gøre anvendelsen af naturressourcer mere effektiv, forbedre forvaltningen deraf og affaldsforvaltningen, fremkalde mere bæredygtige produktionsmetoder og forbrugsmønstre og sikre, at anvendelsen af naturressourcerne ikke overstiger den mulige belastning, miljøet kan bære;

35.   foreslår, at der opstilles mål for reduktion af ressourceforbruget i følgende sektorer: fødevarer, boliger og transport, da disse ifølge de seneste undersøgelser har de største negative indvirkninger;

36.   opfordrer derfor Kommissionen til at gennemføre tre nøgleaktioner:

37.   opfordrer Kommissionen til aktivt at tilskynde til udvikling af nye modeller for udbud af produkter, f.eks. ved produkttjenestesystemer, der giver nyttevirkning for forbrugerne ved brug af tjenester snarere end produkter, hvorved anvendelse af såvel energi som materialer optimeres;

38.   betoner, at bestræbelser på at anvende naturressourcer mere effektivt må gennemføres med fuld opmærksomhed over for indvirkningen af handel og må have som mål gradvis at reducere EU's økologiske fodaftryk på verdensplan;

39.   mener, at temastrategien bør integreres på forskellige politiske niveauer og på tværs af alle relevante politikområder, og at EU's mål for forebyggelse af affald og for genbrug og genanvendelse skal spille en fundamental rolle med henblik herpå;

40.   anmoder Kommissionen om at fremme teknologier, der fokuserer på bæredygtige, reparationsegnede, genbrugelige og genanvendelige produkter;

41.   mener, at reparation og genbrug af produkter udvider produkters liv og er en bæredygtig foranstaltning, der vil medføre mindsket affaldsproduktion og øget ressourcebevarelse; anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om aktivt at fremme "genbrugssamfundet" ved uddannelsesmæssige, økonomiske og strukturelle foranstaltninger som f. eks. støtte til genbrugs- og reparationsorganisationer og -netværk;

42.   støtter temastrategiens tilgang med at analysere eksisterende politikker for at øge strategiens effektivitet, men foreslår allerede i denne fase at udvælge de mest relevante eksisterende politikker og dem, der er under forberedelse (dvs. temastrategien for forebyggelse og genanvendelse af affald, integreret produktpolitik) og mener, at temastrategien også bør være på linje med Lissabon-målene;

43.   foreslår identifikation af manglerne ved de nuværende europæiske politikker, der forhindrer bæredygtig anvendelse af naturressourcer;

44.   bemærker, at Kommissionen fra 2010 agter at evaluere temastrategien regelmæssigt og derefter hvert femte år; mener, at dette er værdifuldt, men betoner, at det er nødvendigt at medtage egentlig analyse af aktioner, der er indledt for at opnå bæredygtig anvendelse af naturressourcer, og at tage hensyn til det konstante behov for, at politikken på dette område udvikles i samspil med den videnskabelige udvikling; mener, at evalueringen også bør undersøge virkningerne i tredjelande af aktioner truffet på EU-plan;

45.   mener, at navnlig landbrugspolitikken bør være rettet mod at mindske presset på miljøet ved hjælp af bæredygtig anvendelse af naturressourcer, herunder, men ikke begrænset til, jord, vand og brændstoffer;

46.   betoner betydningen af den globale dimension af den europæiske politik for bæredygtig anvendelse af naturressourcer og nødvendigheden af at sikre, at ingen udvikling hen imod bæredygtig anvendelse af ressourcer i Europa medfører øgede miljøvirkninger i tredjelande;

47.   mener, at der i landbruget må gøres en indsats for forskning i økologiske produktionsmetoder, regulering og kontrol bl.a. med hensyn til gødskning, anvendelse af pesticider og vand, fremme af korte kæder, internalisering af eksterne omkostninger og sammenkobling af økonomisk støtte og miljøkrav;

48.   mener, at man bør anerkende og støtte pionerrollen og den ansvarlige anvendelse af naturressourcer i økologisk og bæredygtigt landbrug;

49.   mener, at det er nødvendigt med en ansvarlig og streng fiskeripolitik i betragtning af, at forskellige fiskearter for øjeblikket hører til de mest truede vedvarende ressourcer, og da arters forsvinden kan medføre yderligere økologiske forandringer;

50.   mener, at medlemsstaterne bør gennemføre EU's biodiversitetsstrategi både inden for fiskeriet og på andre områder og i samarbejde med Kommissionen bør træffe foranstaltninger til at nå målsætningen om senest i 2010 at standse tabet af biologisk mangfoldighed;

51.   udtrykker sin tilfredshed med forslaget om et internationalt panel, der skal omfatte deltagere fra udviklingslandene, og som bl.a. skal udvikle benchmarks for bæredygtighed for udvinding, høst og transport af materialer og produkter med oprindelse uden for EU, herunder ikke kun materialekvalitetsstandarder, men også produktionskvalitetsstandarder under hensyntagen til sociale og miljømæssige aspekter;

52.   understreger behovet for støtte til udviklingslandene, østeuropæiske ikke-EU-lande og lande på det vestlige Balkan ved hjælp af, men ikke begrænset til, deling af teknologi og viden; tilføjer, at Europa ikke moralsk forsvarligt kan importere biokapacitet fra andre lande, uden at bæredygtig anvendelse af ressourcer også bliver et mål for disse lande og uden at sikre, at det ikke importerer ressourcer, der overudnyttes eller trues;

53.   går ind for, at udviklingslande bør hjælpes til at opfylde EU-standarder og mærkningskrav;

54.   understreger betydningen for denne temastrategi af det krav, der allerede indgår i andre politikstrategier, nemlig at i gennemsnit 12 % af energiforbruget i EU og 21 % af elektricitetsforbruget i EU senest i 2010 skal hidrøre fra bæredygtige naturressourcer, og at målet for energiforbruget skal forhøjes til 15 % senest i 2015;

55.   tilstræber, at EU-standarden for grønne offentlige kontrakter i 2010 kommer på niveau med det, der nu gælder for den medlemsstat, der er længst fremme;

56.   mener, at mindst 12 % af anvendelsen af vedvarende råstoffer i EU i overensstemmelse med politikken med hensyn til forbrug af vedvarende energi senest i 2010 bør hidrøre fra bevisligt bæredygtigt forvaltede ressourcer, og at dette mål bør forhøjes til mindst 15 % i 2015; understreger betydningen af EU-målet om energibesparelser på 20 % senest i 2020:

57.   mener, at EU bør træffe alle tænkelige foranstaltninger, således at forbrugere og producenter kan få klar information om bæredygtig anvendelse af naturressourcer, at miljøuddannelse, særlig med hensyn til bæredygtigt forbrug, bør indgå som led i grundskoleundervisningen, og at forbrugere og producenter inddrages i idéer med hensyn til ændringer, der kan føre til bæredygtig anvendelse af naturressourcer;

58.   mener, at producenter bør informere offentligheden om deres produkters og tjenesters oprindelse, produktionsmetoder og produktionskæder, herunder oplysninger om miljøvirkningerne i produktets hele livscyklus og de ressourcer, der indgår i produktionsprocessen, såvel som i hvilken udstrækning produktet kan repareres, genbruges og genanvendes;

59.   mener, at EU-politikken bør udformes på en sådan måde, at den opmuntrer medlemsstaterne til, og i hvert fald ikke afholder dem fra, at være mere ambitiøse i deres strategi, når det gælder forbedring af den bæredygtige anvendelse af naturressourcer;

60.   mener, at Kommissionen senest i 2008 skal forelægge en køreplan for sektoropdelt reform af støtteordninger, der har væsentlig negativ indvirkning på miljøet og er vanskeligt forenelige med bæredygtig udvikling med henblik på at afvikle dem gradvis;

61.   bifalder alle initiativer fra Kommissionen, der kan føre til bæredygtig anvendelse af naturressourcer, og som resulterer i en begrænsning af den negative virkning på miljøet ved anvendelse af naturressourcer;

62.   gør opmærksom på, at det er nødvendigt at forbedre kommunikationen mellem forhandlere og forbrugere; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at udvide den nuværende energimærkning (køleskabe, biler, bygninger) til alle energibrugende produktgrupper senest i 2010,

63.   foreslår, at Kommissionen inden tre år udvikler en metodologi, der kan måle miljøvirkningen af enhver produktionskæde;

64.   foreslår, at Kommissionen på treårsbasis overvåger fremskridtet inden for ressourceeffektivitet;

65.   anbefaler at benytte det internationale panel (foreslået i temastrategien) til at udbrede bedste praksis og CO2-mål på verdensplan;

66.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Rådets dokument 10117/2006 af 9.6.2006. (2) EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30. (3) EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1. (4) EUT C 157 E af 6.7.2006, s. 77. (5) Økologisk fodaftryk angiver, i hvilken grad mennesket opbruger jordklodens ressourcer, udtrykt i hectarer produktivt areal. (6) Meddelelse til Det Europæiske Råds forårsmøde - vækst og beskæftigelse: en fælles opgave - Et nyt afsæt for Lissabon-strategien (KOM(2005)0024). (7) EUT C 280 E af 18.11.2006, s. 120.