Europa-Parlamentet,

-   der henviser til traktaten om en forfatning for Europa (forfatningstraktaten), undertegnet i Rom den 29. oktober 2004,

-   der henviser til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Det Europæiske Fællesskab som ændret ved europæisk fælles akt og Maastricht-, Amsterdam- og Nice-traktaterne,

-   der henviser til Laeken-erklæringen af 15. december 2001 om Den Europæiske Unions fremtid(1),

-   der henviser til traktaten om Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union(2) og til traktaten om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union(3),

-   der henviser til sin beslutning af 12. januar 2005 om traktaten om en forfatning for Europa(4),

-   der henviser til sin beslutning af 19. januar 2006 om tænkepausen: struktur, områder og rammer for en evaluering af debatten om EU(5),

-   der henviser til sin beslutning af 14. juni 2006 om næste fase i tænke- og analysepausen vedrørende Europas fremtid(6),

-   der henviser til sin beslutning af 13. december 2006 om de institutionelle aspekter af EU's kapacitet til at integrere nye medlemsstater(7),

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 16.-17. juni 2005, den 15.-16. juni 2006 og den 14.-15. december 2006,

-   der henviser til redegørelsen fra Rådets formandskab til Parlamentet den 17. januar 2007,

-   der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs resolution af 14. marts 2007 om 50-års-dagen for undertegnelsen af Rom-traktaterne,

-   der henviser til Regionsudvalgets erklæring for Europa af 23. marts 2007,

-   der henviser til Berlin-erklæringen af 25. marts 2007 i anledning af 50-års-dagen for undertegnelsen af Rom-traktaterne,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A6-0197/2007),

A.   der henviser til, at Den Europæiske Union som staters og borgeres første vellykkede erfaring med et supranationalt demokrati står over for nye og hidtil usete udfordringer, der sammen med de ændringer, Unionen har gennemgået i kraft af sine på hinanden følgende udvidelser, udviklingen af det indre marked og globaliseringen, gør det nødvendigt at revidere det fundament, den hviler på,

B.   der henviser til, at de 27 EU-medlemsstaters stats- og regeringschefer har undertegnet forfatningstraktaten og derved forpligtet sig til at finde passende løsninger, som gennem en styrkelse af Den Europæiske Unions politiske dimension vil gøre det muligt at tage de udfordringer op, som Unionen står over for på såvel det interne som det eksterne plan, samt de udfordringer, der er forbundet med dens udvidelse,

C.   der henviser til, at udarbejdelsen af forfatningstraktaten, særlig del I, II og IV, skete efter metoden med et konvent, hvor repræsentanter for medlemsstaterne og tiltrædelseslandene, Kommissionen og de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet samledes, og hvor medlemmerne af nævnte parlamenter udgjorde et flertal, således at traktatens legitimitet styrkedes,

D.   der henviser til, at forfatningstraktatens del III i hovedsagen er en kodificering af de nuværende traktater, hvori konventet foretog en række justeringer og forbedringer, navnlig den udvidelse af den fælles beslutningsprocedure til at omfatte 86 politikområder i stedet for de nuværende 37, som det er nødvendigt at holde fast ved for at forbedre demokratiet, gennemsigtigheden og effektiviteten,

E.   der henviser til, at 18 medlemsstater, som repræsenterer to tredjedele af det samlede antal medlemsstater og størstedelen af befolkningen i Den Europæiske Union, indtil nu har ratificeret forfatningstraktaten i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser, herunder ved folkeafstemning i Spanien og Luxembourg, mens fire andre medlemsstater har erklæret sig rede til at fortsætte ratifikationsprocessen,

F.   der henviser til, at Frankrig og Nederlandene ikke har kunnet afslutte denne proces med held efter det negative resultat af folkeafstemningerne i disse to lande,

G.   der henviser til, at den offentlige debat, som processen med at ratificere forfatningstraktaten satte i gang, viste, at vanskelighederne ikke så meget lå i dennes institutionelle fornyelser, men derimod i visse specifikke aspekter ved konkrete politikker, og at der fortrinsvis har været rettet kritik mod del III, som vedrører Unionens politikker og funktionsmåde, selv om del III hovedsagelig indeholder allerede gældende bestemmelser,

H.   der henviser til, at mange af de betænkeligheder, der blev givet udtryk for, vedrørte konteksten snarere end indholdet, og at mange af de spørgsmål, der gav anledning til størst bekymring i offentligheden, f.eks. direktivet om tjenesteydelser i det indre marked(8) og den finansielle ramme, siden er blevet løst,

I.   der henviser til, at det på Det Europæiske Råds møde den 16.-17. juni 2005 blev besluttet at holde en tænkepause efter folkeafstemningerne i Frankrig og Nederlandene, at yderligere seks medlemsstater afsluttede deres ratifikationer i denne periode, og at Det Europæiske Råd på sit møde den 15.-16. juni 2006 anmodede formandskabet om inden mødet i Det Europæiske Råd den 21.-22. juni 2007 at undersøge, hvilke metoder der fremover eventuelt kunne tages i brug for at løse den institutionelle krise,

J.   der henviser til, at den offentlige debat, der blev iværksat under tænkepausen, i tilstrækkelig grad har slået fast, at de problemer og udfordringer, som Den Europæiske Union står over for, som først skildredes i Laeken-erklæringen, og som forfatningstraktaten søgte at løse, ikke er forsvundet, men tværtimod er blevet endnu tydeligere, således at det er blevet stadig mere presserende at finde en løsning på dem,

K.   der henviser til, at parlamentariske møder tilrettelagt af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i fællesskab har vist, at der en generel erkendelse af, at forfatningstraktaten ville give Den Europæiske Union en passende ramme til at tage de udfordringer op, som den står over for, og af, at det ville være vanskeligt, om ikke umuligt, for en ny regeringskonference at nå til enighed om forslag, der enten er radikalt anderledes eller bedre end de forslag, der nåedes til enighed om i 2004,

L.   der henviser til, at det er stadig mere presserende at udstyre den udvidede union med værktøjer og midler, der gør det muligt for den at fungere effektivt, at sikre sin rolle i verdenssammenhæng og at søge at lette de bekymringer, som udfordringerne i forbindelse med bl.a. globalisering, klimaændringer, sikre energiforsyninger og en aldrende befolkning skaber hos borgerne,

M.   der henviser til, at ovennævnte Berlin-erklæring af 25. marts 2007, som undertegnedes af formændene for Det Europæiske Råd, Parlamentet og Kommissionen, indeholder en målsætning om at "skabe et fornyet fælles grundlag for Den Europæiske Union inden valget til Europa-Parlamentet i 2009",

1.   bekræfter, at det støtter forfatningstraktaten, hvis formål er, som et afgørende skridt, formelt at udstyre Den Europæiske Union med dens iboende politiske dimension og som, selv om den repræsenterer et kompromis, styrker effektiviteten af Unionens indsats, øger den demokratiske kontrol med dens beslutningsprocedurer, forbedrer gennemsigtigheden, styrker unionsborgernes rettigheder og opfylder Den Europæiske Unions behov på dens nuværende udviklingstrin;

2.   understreger, at to tredjedele af medlemsstaterne allerede har ratificeret forfatningstraktaten, og at fire andre klart har givet udtryk for deres forpligtelse på dens bestemmelser, således som det fremgik af det møde, der for nylig afholdtes i Madrid på den spanske og den luxembourgske regerings initiativ;

3.   noterer sig de bekymringer, som den franske og den nederlandske befolkning har givet udtryk for, og den debat, der har fundet sted i begge disse lande;

4.   bemærker, at der også hersker bekymringer i visse andre medlemsstater, men at de berørte regeringer har givet udtryk for, at de vil støtte bestræbelser på at finde en tilfredsstillende løsning, der bevarer de vigtigste reformer i forfatningstraktaten;

5.   minder om det politiske ansvar, der påhviler de medlemsstater, der har undertegnet, men ikke ratificeret forfatningstraktaten;

6.   bekræfter sit engagement i bestræbelser på at sikre, at Den Europæiske Unions igangværende forfatningsproces munder ud i en ordning, som er baseret på forfatningstraktatens indhold, eventuelt præsenteret i en anden form, men som tager hensyn til de vanskeligheder, der er opstået i visse medlemsstater;

7.   støtter i lyset heraf det tyske formandskabs bestræbelser på fra Det Europæiske Råd i juni 2007 at få tilsagn om indkaldelse af en regeringskonference og fastlæggelse af en køreplan, der indeholder en procedure, et klart mandat og en målsætning om at nå frem til en aftale inden årets udgang;

8.   henleder opmærksomheden på behovet for at sikre Den Europæiske Unions beslutningskapacitet, effektiviteten af dens politikker og disses fulde demokratiske legitimitet - alle mål, som forfatningstraktaten i kraft af sine kontrol-, lovgivnings- og budgetprocedurer gør ubestridelige fremskridt hen imod at nå - og på behovet for at styrke Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik og Den Europæiske Unions rolle i verdenssammenhæng for at sætte den i stand til at øve indflydelse på fastlæggelsen og den konkrete gennemførelse af reaktionerne på de presserende udfordringer, som menneskeheden står over for;

9.   kræver opretholdelse af alle grundlæggende principper som indeholdt i forfatningstraktatens del I, herunder Den Europæiske Unions dobbelte natur som en union af stater og af borgere, europæisk lovgivnings forrang, retsakters og procedurers nye typologi, normhierarkiet og Den Europæiske Unions status som juridisk person; understreger, at forfatningstraktaten også afstedkommer andre vigtige forbedringer med hensyn til f.eks. konsolideringen af de eksisterende traktater, sammenlægningen af søjler og den udtrykkelige anerkendelse af de værdier, som Den Europæiske Union er baseret på, og af den retligt bindende karakter af chartret om grundlæggende rettigheder samt med hensyn til styrkelsen af borgernes deltagelse i det politiske liv i Den Europæiske Union, afklaringen af Den Europæiske Unions og medlemsstaternes respektive kompetenceområder, overholdelsen af subsidiaritetsprincippet og de nationale parlamenters særlige rolle i denne sag uden derved at bringe Den Europæiske Unions institutionelle balance i fare, således som det er fastsat i protokollen om nærhedsprincippet; respekt for regionale og lokale myndigheders rolle;

10.   understreger behovet for, at ethvert forslag om ændring af forfatningstraktaten samler lige så stor støtte, som tidligere opnået af den bestemmelse, ændringen søger at erstatte;

11.   gør opmærksom på, at det vil forkaste ethvert forhandlingsresultat, der set i forhold til forfatningstraktaten ville føre til mindsket beskyttelse af borgernes rettigheder (kræver navnlig, at der holdes fast ved chartret om grundlæggende rettigheder, særlig dets juridisk bindende karakter) samt til mindre demokrati, gennemsigtighed og effektivitet i Unionens virke;

12.   erkender i denne forbindelse, at der må tages hensyn til de vigtige spørgsmål, der er blevet rejst under tænkepausen, og det forhold, at de ovennævnte problemer kun kan løses af et stærkere, og ikke et svagere Europa, og at der må skabes klarhed omkring andre, som forfatningstraktaten allerede har taget fat på, f.eks.:

13.   mener, at det, eftersom det var en succes at anvende konventmetoden i forbindelse med udarbejdelsen af traktatudkastet, er nødvendigt, at der i enhver aftale indgået som afslutning på forfatningsprocessen holdes fast ved de grundlæggende principper om parlamentarisk deltagelse, inddragelse af civilsamfundet og fuld gennemsigtighed;

14.   erindrer om, at det som den eneste institution i Den Europæiske Union, der er valgt direkte af borgerne, må inddrages fuldt ud i regeringskonferencen på alle niveauer og i større omfang end på regeringskonferencen i 2003-2004;

15.   kræver endvidere, at der sideløbende med Europa-Parlamentets repræsentanters aktive deltagelse i regeringskonferencen etableres en interinstitutionel konference med det formål at holde Europa-Parlamentet løbende underrettet og yde et vigtigt bidrag til bestræbelserne på at skabe konsensus på tværs af partier og medlemsstater på regeringskonferencen;

16.   gentager sin støtte til konventmetoden, hvis stats- og regeringscheferne beslutter at gå i gang med en omfattende revision af de eksisterende tekster;

17.   opfordrer Kommissionen til fuldt ud at påtage sig sin rolle under de kommende forhandlinger og til at udarbejde forslag til tilpasning af forfatningstraktaten for så vidt angår de i punkt 12 opregnede spørgsmål;

18.   understreger, at det er vigtigt, at de nationale parlamenter og deres respektive regeringer står i dialog med hinanden under hele regeringskonferencen, og giver udtryk for sin vilje til under de kommende forhandlinger at stå i nær kontakt med de nationale parlamenter samt med Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, de sociale partnere i EU, religiøse samfund og civilsamfundet;

19.   kræver, at processen med at ratificere den nye traktat afsluttes inden udgangen af 2008, således at det næste parlament, som vil blive valgt i 2009, kan påbegynde sit mandat efter ikrafttrædelsen af den nye traktats bestemmelser;

20.   kræver, at medlemsstaterne koordinerer deres ratifikationsprocedurer, således at disse kan afsluttes samtidigt;

21.   agter at afgive udtalelse om indkaldelse af regeringskonferencen i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 48 i lyset af kriterierne i denne beslutning;

22.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til medlemmerne af Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes nationale parlamenter, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

(1) Det Europæiske Råd i Laeken, bilag 1, s. 19. (2) EUT L 236 af 23.9.2003, s. 17. (3) EUT L 157 af 21.6.2005, s. 11. (4) EUT C 247 E af 6.10.2005, s. 88. (5) EUT C 287 E af 24.11.2006, s. 306. (6) EUT C 300 E af 9.12.2006, s. 267. (7) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0569. (8) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.