Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2007/2584(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B6-0238/2007

Indgivne tekster :

B6-0238/2007

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 20/06/2007 - 5.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0272

Vedtagne tekster
PDF 13kWORD 36k
Onsdag den 20. juni 2007 - Strasbourg
Galileo
P6_TA(2007)0272B6-0238/2007

Europa-Parlamentets beslutning af 20. juni 2007 om finansieringen af det europæiske program for satellitbaseret radionavigation (Galileo) under den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 og det flerårige rammeprogram 2007-2013

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelse af etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen af det europæiske program for satellitbaseret radionavigation (KOM(2004)0477),

-   der henviser til sin holdning af 6. september 2005 om dette forslag(1),

-   der henviser til sin beslutning af 26. april 2007 om forhandlingerne om Galileo-koncessionsaftalen(2),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om Galileo ved en skillevej: gennemførelsen af de europæiske GNSS-programmer (KOM(2007)0261),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 54,

1.   minder Rådet og Kommissionen om, at den flerårige finansielle ramme indeholder et beløb på omkring 1 mia. euro til driftsudgifterne i forbindelse med Galileo-programmet i perioden 2007-2013, og at det finansielle referencebeløb i henhold til det ændrede forslag til forordning om gennemførelse af etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen af det europæiske program for satellitbaseret radionavigation er på 1,005 mia. euro i løbende priser;

2.   er foruroliget over den omstændighed, at den supplerende finansiering, der er nødvendig som følge af det mislykkede offentlige-private partnerskab, eventuelt skal findes og vedtages på et mellemstatsligt grundlag;

3.   vil modsætte sig enhver løsning, som vil være en kombination af fællesskabsmidler og supplerende finansiering på mellemstatsligt plan;

4.   påpeger, at Kommissionen skal forelægge et ændret forslag til forordning om finansieringen af Galileo-programmet, som Europa-Parlamentet og Rådet skal nå til enighed om under den fælles beslutningsprocedure;

5.   gentager sin støtte til Galileo-programmet, som udgør en enorm europæisk merværdi, og går stærkt ind for fortsættelsen af Galileo-programmet under Den Europæiske Unions ansvar;

6.   mener, at Galileo-programmet under disse omstændigheder i fuld udstrækning bør finansieres over Den Europæiske Unions budget;

7.   mener, såfremt den offentlige sektor påtager sig den fuldstændige finansiering af projektet såvel som overtagelsen af nogle af eller de samlede risici og af en del af eller hele ansvaret, at der bør tages hensyn til denne faktor i en fremtidig revideret koncessionsaftale, nemlig hvad angår mekanismen for godtgørelse af offentlige finansielle bidrag og priserne på tjenester;

8.   opfordrer derfor Kommissionen til at tage initiativ til et forslag om revision af den finansielle ramme i overensstemmelse med punkt 22 i den interinstitutionelle aftale eller på anden måde i medfør af denne aftale;

9.   opfordrer Rådet til at indlede forhandlinger med Parlamentet, så snart Kommissionen har forelagt et sådant forslag;

10.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 193 E af 17.8.2006, s. 61.
(2) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0164.
(3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik