Europa-Parlamentet ,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser(1) ,

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 4. april 2006 "Retningslinjer for udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser" (KOM(2006)0159),

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 13. juni 2007 "udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser: bedst mulig udnyttelse af udstationeringens fordele og potentiale, samtidig med at der sikres beskyttelse af arbejdstagerne" (KOM(2007)0304) (Meddelelse om udstationering af arbejdstagere),

-   der henviser til sin beslutning af 15. januar 2004(2) og af 26. oktober 2006(3) om udstationering af arbejdstagere,

-   der henviser til mundtlig forespørgsel B6-0132/2007 til Kommissionen om Kommissionens meddelelse om udstationering af arbejdstagere,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der henviser til, at en fuldstændig ensartet gennemførelse af direktiv 96/71/EF har vist sig at være problematisk på grund af mangelfuld gennemførelse i medlemsstaternes lovgivning og utilstrækkelig koordinering mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder,

B.   der henviser til, at den tidligere meddelelse fra Kommissionen herom, der blev anset som utilstrækkelig af Parlamentet, ikke har løst de problemer, der er opstået i forbindelse med direktivet; der henviser til, at der stadig er forskellige opfattelser hos Kommissionen og Parlamentet af spørgsmål som f.eks. tilstedeværelsen af en retlig repræsentant for den udstationerende virksomhed i værtslandet og opbevaring af dokumenter på arbejdspladsen med henblik på at kunne kontrollere, om direktivet efterkommes,

C.   der henviser til, at beskyttelse af udstationerede arbejdstagere er af stor betydning for at sikre arbejdskraftens frie bevægelighed og bevare arbejdsvilkår som fastsat i traktaten og bør betragtes som et tvingende alment hensyn,

D.   der finder, at det af EF-Domstolens retspraksis fremgår, at de foranstaltninger, der er omfattet af direktivet kan begrundes i almene hensyn, som f.eks. beskyttelse af arbejdstagere,

1.   er overbevist om, at en fuldstændig gennemførelse af direktiv 96/71/EF er af afgørende betydning for at opnå den rette balance mellem fri udveksling af tjenesteydelser og beskyttelse af arbejdstagere, navnlig mod social dumping;

2.   er overbevist om, at Kommissionen i sine retningslinjer og retlige fortolkning i nogle tilfælde går endnu længere end EF-Domstolens retspraksis;

3.   opfordrer Kommissionen til fuldt ud at tage hensyn til de forskellige former for arbejdsmarkedsmodeller i Den Europæiske Union, når den skal vedtage nye foranstaltninger om udstationering; opfordrer ligeledes Kommissionen til at respektere det forhold, at nogle medlemsstater kræver tilstedeværelsen af en befuldmægtiget repræsentant, der har rets- og handleevne i værtslandet for at kunne gennemføre og kontrollere efterlevelsen af direktivet korrekt; finder, at denne kan være en hvilken som helst person (herunder en arbejdstager), der har fået et klart mandat fra virksomheden;

4.   finder at samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne indtil nu har været utilstrækkeligt, og at løsningen af dette problem er en forudsætning for at opnå en vellykket gennemførelse af direktivet; er af den opfattelse, at Kommissionen bør være mere præcis i sine retningslinjer til medlemsstaterne om de kontrolforanstaltninger, der må anvendes inden for rammerne af direktivet for at beskytte udstationerede arbejdstagere;

5.   finder at den kontrol, der foretages af værtsmedlemsstaterne i henhold til direktivet, nemlig forpligtelsen til at opbevare bestemte dokumenter i værtslandet, skal betragtes som et vigtigt middel til at sikre beskyttelsen af udstationerede arbejdstageres rettigheder; finder imidlertid, at disse foranstaltninger skal være strengt proportionale og ikke udgøre skjulte hindringer for udøvelsen af den frie bevægelighed;

6.   fastholder, at gældende retspraksis anerkender værtmedlemsstatens ret til at kræve bestemte dokumenter med henblik på at efterprøve om ansættelsesvilkårene i direktivet efterkommes;

7.   opfordrer Kommissionen til at finde den rigtige sammensætning af vejledende foranstaltninger rettet mod både virksomheder og medlemsstater, således at de har en bedre forståelse for, hvad der er tilladt i henhold til direktivet og den relevante retspraksis; anmoder Kommissionen om aktivt at støtte tæt samarbejde mellem kontrolorganer i medlemsstaterne ved at etablere en permanent europæiske platform for samarbejde over landegrænser; glæder sig i den forbindelse over, at Kommissionen vil oprette en gruppe på højt plan for at bistå medlemsstaterne i at udpege og udveksle god praksis og regelmæssigt formelt involvere arbejdsmarkedets parter;

8.   finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at arbejdsmarkedets parter i de medlemsstater, hvor direktivet er gennemført ved kollektive aftaler, får direkte adgang til oplysninger om de udstationerende virksomheder, således at de kan foretage den overvågning, der i andre medlemsstater påhviler de myndigheder, der har en sådan adgang til virksomheden;

9.   støtter Kommissionens konklusion, hvorefter værtsmedlemsstaten bør kunne kræve en forudgående erklæring af tjenesteudbyderen med henblik på at efterprøve, om arbejdsvilkårene opfyldes;

10.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet.

(1) EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1. (2) EUT C 92 E af 16.4.2004, s. 404. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0463.