Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2006/2299(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0235/2007

Indgivne tekster :

A6-0235/2007

Forhandlinger :

PV 10/07/2007 - 15
CRE 10/07/2007 - 15

Afstemninger :

PV 12/07/2007 - 6.3
CRE 12/07/2007 - 6.3
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0343

Vedtagne tekster
DOC 167k
Torsdag den 12. juli 2007 - Strasbourg Endelig udgave
Havpolitik
P6_TA(2007)0343A6-0235/2007

Europa-Parlamentets beslutning af 12. juli 2007 om en fremtidig havpolitik for EU: en europæisk vision for havene (2006/2299(INI))

Europa-Parlamentet ,

-   der henviser til Kommissionens grønbog "En fremtidig havpolitik for EU: en europæisk vision for havene" (KOM(2006)0275)

-   der henviser til EF-traktatens artikel 299, stk. 2,

-   der henviser til sin beslutning af 15. marts 2007 om øerne og de naturlige og økonomiske begrænsninger i forbindelse med regionalpolitikken(1) ,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Fiskeriudvalget samt til Regionaludviklingsudvalget (A6-0235/2007),

A.   der henviser til, at have og oceaner yder et afgørende bidrag til EU's geografiske betydning og rigdom, herunder i fjernområderne, og giver EU en kystlinje på 320 000 km; der henviser til, at en tredjedel af Europas befolkning bor ved disse kyster, herunder 14 millioner på øer,

B.   der henviser til, at den maritime industri- og servicesektor uden at medregne råstoffer bidrager til EU's bruttonationalprodukt med 3-6 % og kystregionerne i alt med 40 %; der henviser til, at 90 % af EU's udenrigshandel og 40 % af indenrigshandlen i EU sker ad søvejen og at EU's andel af verdensflåden udgør 40 %,

C.   der henviser til, at anvendelse af Lissabon-strategien på havpolitik ikke blot vedrører målsætninger om forbedret konkurrenceevne, men også bør påvirke andre søjler i strategien, som f.eks. at skabe mere bæredygtig og bedre beskæftigelse inden for den maritime sektor i EU,

D.   der henviser til, at der i Europas have er store transportkorridorer, som står for en betydelig andel af den samlede transportvolumen; der henviser til, at havene på verdensplan fortsat har et stort kapacitetsmæssigt potentiale; der henviser til, at havene derfor ikke alene repræsenterer vigtige økologiske værdier, men også sociale og økonomiske;

E.   der henviser til, at skibstrafikkens andel af den samlede globale udledning af CO2 udgør ca. 4 %, hvilket svarer til ca. 1000 millioner tons, og til, at udledninger fra skibe ikke er omfattet af Kyoto-aftalen; der henviser til, at udledningen af drivhusgasser fra skibe ifølge en undersøgelse fra Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) inden 2020 vil stige mere end 70 %; der henviser til, at der ud over CO2 også hvert år udledes store mængder af andre drivhusgasser fra kølesystemerne om bord,

F.   der henviser til, at innovation inden for maritim teknologi på mange områder har ført til bedre resultater inden for søfarten, og at den europæiske skibsbygnings- og skibsreparationsindustri sammen med dens store netværk af producenter af udstyr og tjenesteydere er den verdensomspændende drivkraft, når det gælder innovation af maritim hardware,

G.   der henviser til, at skibsfarten producerer færre drivhusgasser pr. t/m end nogen anden form for transport og at teknologiske forbedringer stadig forbedrer sektorens effektivitet; der henviser til, at der er en stærk politisk vilje til at fremme skibsfarten som et middel til at nedbringe drivhusgasudledningerne fra godstransporten,

H.   der henviser til, at det i De Forenede Nationers miljøprogram skønnes, at ca. 80 % af havforureningen hidrører fra forureningskilder beliggende på fastlandet,

I.   der henviser til, at den maritime trafik også er ansvarlig for udledningen af betydelige mængder spildevand i havene, herunder spildevand fra tankrensninger, skibskøkkener, vaskerifaciliteter og sanitære anlæg, ballastvand, utilsigtet olieudledning i forbindelse med driften; der henviser til, at der ved drift af et skib også forekommer fast affald, og at kun en ringe andel deraf deponeres i havnenes affaldsanlæg, medens størstedelen enten brændes under sejlads eller kastes over bord,

J.   der henviser til, at store skibe i dag medbringer store mængder bunkerolie til driften, og at denne olie i tilfælde af ulykke eller uheld kan forårsage betydelige økologiske skader og allerede har forårsaget betydelige skader med kun få muligheder for at opnå skadeserstatning,

K.   der henviser til, at ca. 80 % af ulykkerne til søs efter officielle skøn direkte kan henføres til menneskelige fejl,

L.   der henviser til, at langt de fleste større skibe i dag efter endt drift skrottes på ophugningsværfter i udviklingslandene under uacceptable sociale og økologiske betingelser, og at salget af disse skibe til opkøbere uden for Europa i de fleste tilfælde tjener til omgåelse af Basel-konventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og dets bortskaffelse, ifølge hvilken disse skibe som særligt affald er underlagt eksportforbud,

M.   der henviser til, at vandstanden i havene stiger og at kystområder, befolkninger og industrier, herunder kystturisme, derved bringes i fare,

N.   der henviser til, at de mange forskellige aktiviteter på havet og ved kysterne kræver en fleksibel fysisk planlægning fra medlemsstaternes og myndighedernes side,

O.   der henviser til, at EU med hensyn til andre trafikmidler globalt er førende med fastlæggelse af grænseværdier for emission af skadelige stoffer, der stammer fra andre transportmidler, og at den europæiske industri derfor er innovativ og førende på verdensplan, og at en bæredygtig fremtid for industrien på lang sigt kun kan sikres af innovation,

P.   der henviser til, at der i dag med Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA), Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex), Fiskeriagenturet og Miljøagenturet findes flere agenturer i EU med forskellige opgaver vedrørende havene, og at der tilsyneladende ikke findes en formel procedure for udvekslinger mellem disse,

Q.   der henviser til, at motorvejene til søs siden 2004 har hørt til de 30 prioriterede projekter for de transeuropæiske transportnet, men at der næsten ikke kan konstateres fremskridt,

R.   der henviser til, at havene er grundlag for alt liv på jorden og spiller en betydelig rolle for klimaændringer og at beskyttelse og bæredygtig sikring af havenes ressourcer bør være et vigtigt mål for en integreret havpolitik; der henviser til, at en fjerdedel af fiskebestanden i havene er truet, og af denne fjerdedel er 17 % udnyttet for kraftigt, og 7 % er stærkt reduceret; der henviser til, at kun 1 % af bestanden langsomt genoprettes, og at 52 % af fiskebestanden allerede udnyttes så meget, at der ikke mere er mulighed for en forøgelse af bestanden samt at videnskabsmænd advarer om, at den kommercielle fiskefangst kan bryde sammen allerede i midten af århundredet (2048),

S.   der henviser til, at fiskeri er en meget reguleret økonomisk sektor, og at der derfor må træffes foranstaltninger for at sikre, at denne regulering fører til god praksis og gode resultater; der henviser til, at det for at gennemføre bæredygtighed er nødvendigt at tage højde for de mange forskellige faktorer, som påvirker fiskebestandene, såsom klimaændringer, rovfisk/rovdyr, forurening, olie- og gasudvinding og -boringer, havvindmølleparker og sand- og grusudvinding,

T.   der henviser til, at EU's fiskerisektor vil ændre sig i løbet af de næste 20 år pga. eksterne faktorer såsom klimaændringer og menneskenes påvirkning og at denne forandring allerede er synlig i forbindelse med torskebestanden i Nordsøen, og at det derfor er altafgørende, at årsagerne til klimaændringerne håndteres så effektivt som muligt,

U.   der henviser til, at havene spiller en stor rolle i fremstilling af energi fra alternative kilder og bidrager til energiforsyningssikkerheden,

V.   der henviser til, at der må tages hensyn til de særlige forhold for Europas regioner og øer i den yderste periferi, navnlig hvad angår illegal indvandring, naturkatastrofer, transport og deres betydning for den biologiske diversitet,

W.   der henviser til, at hovedparten af EU's eksterne grænser er søgrænser, hvis overvågning og beskyttelse indebærer øgede omkostninger for EU's kyststater,

X.   der henviser til, at Middelhavet og Sortehavet er havområder, som EU-medlemsstater er fælles om med tredjelande, hvoraf sidstnævnte har færre ressourcer til rådighed til gennemførelse af miljøbestemmelser og sikkerhedsbestemmelser,

1.   hilser ovennævnte grønbog velkommen og støtter det forslag til en integreret havpolitik, som for første gang giver en samlet beskrivelse af maritime politikområder som f.eks. værfter, skibsfart, skibssikkerhed, turisme, fiskeri, havnepolitik, havmiljø, forskning, industri, regionalplanlægning og andre områder og henviser til deres gensidige afhængighed; ser en mulighed for EU og medlemsstaterne for at udvikle en fremtidsorienteret havpolitik, som består af en fornuftig kombination af beskyttelse af havmiljøet og en innovativ, intelligent udnyttelse af havene med sikret bæredygtighed som det fortsat afgørende udgangspunkt; mener, at EU har muligheden for at gå i spidsen med en innovativ og bæredygtig havpolitik, og at dette forudsætter en fælles vilje i medlemsstaterne; understreger, at Parlamentet for fremtiden vil evaluere ethvert formandskab efter de fremskridt, der sker på området for den europæiske havpolitik;

2.   glæder sig over en havpolitik, som forudsætter en integration af politikker, aktioner og beslutninger om alt, hvad der vedrører havet, og som fremmer større koordination, mere åbenhed og øget samarbejde mellem alle aktører, hvis handlinger har en indvirkning på Europas have;

3.   konstaterer, at eftersom ansvaret for politikker og aktioner, der vedrører havet, er delt imellem EU-myndigheder, nationale regeringer og regionale og lokale myndigheder, bør beslutningstagere på alle niveauer i højere grad må satse på en mere koordineret fremgangsmåde, og sikre, at der i alle aktioner inden for den maritime sektor tages ubetinget hensyn til disse mange forskellige interaktioner;

4.   opfordrer Kommissionen til at tage de forskellige henstillinger i ovennævnte beslutning af 15. marts 2007 op og især gøre oprettelsen af en administrativ enhed for øerne under Kommissionen til en prioritet med henblik på at udvikle den længe ventede tværsektorielle tilgang til problemerne i disse områder samt lade øerne tilkomme behørig anerkendelse i EU's statistiske program i forbindelse med den fremtidige havpolitik;

5.   støtter princippet om at forankre EU's havpolitik i Lissabon-strategien for at fremme videnbaseret bæredygtig økonomisk vækst og beskæftigelse; understreger søtransportens betydning hvad angår transportvolumen og økonomiske indvirkninger; tilskynder Kommissionen til i ånden og konteksten af initiativet om bedre lovgivning og Lissabon-strategien at revidere gældende lovgivning; understreger, at bedre gennemførelse og håndhævelse af gældende lovgivning ved Kommissionen og medlemsstaterne bør prioriteres; understreger, at EU ved praktiske initiativer tilfører en merværdi, bl.a. i form af f.eks. i form af bedre koordinering og samarbejde mellem medlemsstaterne for at undgå eventuelle overlapninger eller modsigelser;

Klimaændringer som den største udfordring i havpolitikken

6.   understreger i betragtning af den aktuelle diskussion om klimaændringer og de første offentliggørelser af den fjerde evaluering fra det mellemstatslige panel om klimaændringer, at det må være klart for alle involverede, at tiden er mere end moden til handling, og at Fællesskabet kun har 13 år tilbage til at sætte nye teknologier ind på at forhindre en klimakatastrofe; henviser til, at ifølge rapporten vedrører de konkrete scenarier stigende vandstand, hvilket hovedsagelig vil gå ud over kystlande, hedebølger, oversvømmelser, storme, skovbrande og tørke på verdensplan; understreger, at der også er et potentielt problem forbundet med klimaflygtninge samt andre problemer i forbindelse med international sikkerhed som følge af eventuelle tvister om fælles ressourcer;

7.   understreger, at EU skal indtage en førende og retningsvisende position i kampen mod klimaændringer; understreger, at Fællesskabet bør udnytte sine styrker inden for forskning og innovation samt indtage en foregangsrolle og optræde samlet på internationalt niveau;

8.   understreger, at land- og havvindmøller har et enormt udviklingspotentiale og kunne yde et vigtigt bidrag til klimabeskyttelse; opfordrer derfor Kommissionen til at reagere ved at oprette en afdeling eller koordinerende enhed for vindkraft og forelægge en handlingsplan for vindkraft;

9.   fremhæver, at den europæiske havpolitik skal spille en væsentlig rolle i bekæmpelsen af klimaændringerne, og at det omfatter mindst tre tiltag: for det første skal udledningen af CO2, SO2 og kvælstofoxider o.a. fra skibe reduceres drastisk; for det andet skal der indføres emissionshandel i skibsfarten, og for det tredje skal anvendelse og fremme af vedvarende energi såsom vind og sol på skibe føres ud i livet; opfordrer Kommissionen til at foreslå lovgivning, der tager sigte på effektivt at reducere drivhusgasemissionerne fra søtransport og på, at Den Europæiske Union gør en aktiv indsats for at inddrage søfartssektoren i internationale klimakonventioner;

10.   er foruroliget over rapporter, hvoraf det fremgår, at skibes CO2-emissioner er større end hidtil antaget, idet de repræsenterer op til 5 % af de globale emissioner og forventes at stige med op til 75 % i de næste 15-20 år, medmindre der bliver gjort noget for at vende tendensen; påpeger, at drivhusgasemissioner fra fiskerfartøjer er betydelige; noterer sig de manglende fremskridt inden for IMO på dette område til trods for det mandat, der blev givet i Kyoto-protokollen for 10 år siden;

11.   erkender, at politikkerne, hvis havstrategien skal blive den miljøpolitiske søjle i havpolitikken, fuldt ud må supplere hinanden for at sikre sammenhæng i EU's tilgang; anerkender, at lagring af CO2 i geologiske strukturer på havbunden kunne indgå i en række foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner i atmosfæren, og opfordrer til, at der indføres en klar lovgivningsramme for anvendelse af denne teknologi;

12.   understreger, at planlægningen af al udvikling langs Fællesskabets kyster, navnlig i forbindelse med byudvikling, industrianlæg, fiskeri-, lystbådehavne og fritidsanlæg, udtrykkeligt bør tage hensyn til konsekvenserne af klimaændringerne og den dermed forbundne stigende vandstand, herunder stormenes tiltagende hyppighed og styrke samt bølgernes øgede højde;

13.   understreger betydningen af en integreret tilgang, såsom integreret kystforvaltning (ICZM), for at foranstaltningerne kan være effektive;

Bedre europæisk skibsfart med bedre europæiske skibe

14.   understreger, at den maritime transport er en uundværlig del af det globale økonomiske system, og at varetransport med skib i dag er en af de mindst miljøskadelige transportmåder; at skibsfarten ikke desto mindre medfører en betydelig belastning for miljøet; mener at skibsfarten ikke desto mindre medfører en betydelig belastning for miljøet, og at en bæredygtig balance mellem miljøbeskyttelse og økonomisk udnyttelse af de europæiske have er en uomgængelig nødvendighed, hvorfor garanti for bæredygtighed må være en absolut prioritet; opfordrer Kommissionen til at sikre denne balance ved udarbejdelsen af dens fremtidige forslag til en hav- og havnepolitik;

15.   understreger, at tilskyndelse til transport ad søvejen som en bæredygtig transportform nødvendiggør bygning og udvidelse af havne og havneområder; konstaterer, at havne ofte falder sammen med eller grænser op til Natura 2000-områder, som er beskyttet i henhold til fugledirektivet(2) og habitatdirektivet(3) , og at en konstruktiv tilgang og konstruktive initiativer, der er udviklet af havneledere og naturbeskyttelsesinstanser, i det seneste årti har resulteret i acceptable løsninger for havnemyndigheder, tilsynsmyndigheder og samfundet som helhed - løsninger, der tager hensyn til direktivernes ånd og målsætninger og samtidig gør det muligt for havnene at videreføre deres centrale rolle som knudepunkter for en verdensomspændende trafik;

16.   mener, at en europæisk havpolitik bør satse på at bevare og styrke de europæiske maritime industrier og specialiserede aktiviteters stilling og undgå politikker, der tilskynder til udflagning til tredjelande, hvad der bringer sikkerheden og beskyttelsen af havene i fare og skader den europæiske økonomi; understreger, at beskyttelse af havmiljøet opnås bedre gennem internationale bestemmelser, der finder anvendelse på alle skibe uanset flag og anløbshavn;

17.   mener, at en innovativ, konkurrencedygtig europæisk maritim industri er afgørende for bæredygtig vækst i overensstemmelse med Lissabon-strategien; understreger i betragtning af den voksende produktionskapacitet uden for EU, at de seneste års positive udvikling for europæiske skibsværfter ikke må bruges som sovepude, og opfordrer derfor til yderligere bestræbelser for at forbedre konkurrenceevnen og sikre ensartede konkurrencevilkår;

18.   opfordrer Kommissionen til gennem interventioner på WTO-niveau at støtte den europæiske skibsværftsindustri, der konstant udsættes for illoyal konkurrence fra asiatiske skibsbyggere;

19.   glæder sig over Kommissionens arbejdsdokument "LeaderSHIP 2015 Progress Report" (KOM(2007)0220), og understreger navnlig de gode resultater af den nye samlede indfaldsvinkel til industripolitik, som LeaderSHIP 2015 som en af de første sektorbestemte initiativer har været banebrydende for;

20.   understreger, at bedre (grænseoverskridende) koordination og samarbejde mellem søhavne og en mere afbalanceret fordeling af ansvaret på europæisk plan mellem havnene kan yde et væsentligt bidrag til at undgå ikke-bæredygtig transport over land;

21.   ser ikke EU's foregangsrolle med højere grænseværdier som en hindring, men tværtimod som en chance for europæisk industri; opfordrer i denne sammenhæng medlemsstaterne og EU til at fremme forskning og udvikling mere effektivt og i højere grad at fremme renere skibs- og havneteknik;

22.   erkender, at luftforurenende emissioner fra skibe i nær fremtid vil overstige emissionerne fra landbaserede kilder; minder om sit krav i forbindelse med den tematiske strategi for luftkvalitet til Kommissionen og medlemsstaterne om straks at indføre foranstaltninger til at begrænse emissionerne fra skibsfarten og til Kommissionen om at stille forslag om

   - fastlæggelse af NOx-emissionsstandarder for skibe, der benytter EU-havne,
   - udpegelse af Middelhavet og det nordøstlige Atlanterhav som svovlemissionskontrolområder (SECA) under MARPOL-konventionen,
   - reduktion af det maksimalt tilladte svovlindhold i skibsbrændstoffer, som anvendes i SECA-områder og af passagerskibe fra 1,5 % til 0,5 %,
   - indførelse af finansielle instrumenter såsom skatter eller afgifter på SO2- og NOx-emissioner fra skibe,
   - tilskyndelse til indførelse af differentierede havne- og sejlløbsafgifter, som begunstiger fartøjer med lave SO2- og NOx-emissioner,
   - tilskyndelse til brug af strømforsyning i havn,
   - et EU-direktiv om kvaliteten af skibsbrændstoffer;

23.   finder, at der er et stort potentiale for at mindske anvendelsen af fossilt brændstof og udledningen af CO2 i søtransportsektoren, især gennem skatteincitamenter med henblik på anvendelse af denne form for brændstof og større incitamenter til forskning og udvikling og ved bl.a. at fremme anvendelsen af og yderligere forskning i biobrændstoffer samt øge anvendelsen af vindenergi til fremdrift af skibe; understreger imidlertid, at obligatorisk miljøcertificering og social certificering af sådanne biobrændstoffer er nødvendig, og at deres indvirkning på klimaet i hele livscyklussen skal være ubestridt;

24.   mener, at en indsats for at forebygge og bekæmpe forurening fra skibe ikke bør være begrænset til olieforurening, men til alle former for forurening, navnlig forurening forårsaget af farlige og giftige stoffer; konstaterer, at EMSA i den forbindelse spiller en afgørende rolle på disse områder, og at den gradvist burde overtage flere opgaver, skønt disse til enhver tid bør være et supplement til de opgaver, som medlemsstaterne udfører for at forebygge og bekæmpe forurening; mener, at det derfor er nødvendigt at sikre tilstrækkelig sikkerhed for finansiering af de opgaver, som EMSA har fået tildelt;

25.   glæder sig over det operationelle CleanSeaNetsystem for overvågning og afsløring af forurening fra skibe, som vil hjælpe kyststater til at lokalisere og identificere forurenere i geografiske områder under deres overhøjhed; opfordrer medlemsstaterne til omgående at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/35/EF af 7. september 2005 om forurening fra skibe og indførelse af sanktioner for overtrædelse(4) ;

26.   anerkender Kommissionens foranstaltninger på området for skibs- og søsikkerheden efter Erika- og Prestige-skibskatastroferne, som især er kommet til udtryk i lovgivningspakkerne om sikkerhed til søs;

27.   opfordrer Rådet (transport) til snarest at behandle den tredje pakke af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden til søs og til at træffe afgørelse sammen med Parlamentet, således at der ikke kan opstå et troværdighedsproblem;

28.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke alle foranstaltninger vedrørende civilt og strafferetligt ansvar i tilfælde af en ulykke eller et uheld i overensstemmelse med nærhedsprincippet og princippet om kompetencefordeling samt internationale retlige bestemmelser;

29.   minder om sin beslutning af 21. april 2004 om forbedring af sikkerheden til søs(5) og opfordrer Kommissionen til ved de næste skridt at tage større hensyn til den "menneskelige faktor";

30.   bemærker med bekymring, at Østersøen for øjeblikket er et af verdens mest forurenede have, og minder Kommissionen om sin tidligere opfordring til, at der udarbejdes en henstilling om en EU-strategi for Østersøregionen, hvor der foreslås foranstaltninger til forbedring af miljøtilstanden i Østersøen, navnlig for at reducere eutrofieringen af Østersøen og for at forhindre udslip af olie og andre giftige og ødelæggende stoffer i havet; minder om, at de eksisterende samarbejdsinstrumenter, f.eks. Interreg-programmerne, bør udnyttes fuldt ud ved gennemførelse af tværregionale projekter til forbedring af Østersøens miljøtilstand;

31.   opfordrer til, at der for økologisk følsomme og navigatorisk vanskelige havområder i Østersøen - navnlig Kadetrenden, Skagerrak, Kattegat, Storebælt og Øresund - oprettes særlige zoner, hvor søgående skibe, navnlig olietankskibe, ikke længere må sejle uden lods, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage skridt til at udforme de dertil nødvendige foranstaltninger i de kompetente internationale organer, især i IMO;

32.   minder Kommissionen om kravet om hurtigst muligt at fremlægge et forslag for Parlamentet og Rådet for at sikre, at bunkerolie til brændstof i nye skibe ligeledes opbevares i sikre dobbelttanke, da fragt- og containerskibe ofte medbringer tung dieselolie som brændstof i en mængde, som ganske betydeligt overstiger den mængde, der fragtes i mindre olietankskibe; mener, at Kommissionen, inden et sådant forslag forelægges, først bør undersøge, om de gældende IMO-bestemmelser, som fastlagt i resolution MEPC 141(54), ikke er tilstrækkelige til at garantere sikker transport af bunkerolie, der anvendes som brændstof;

33.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at skærpe bevågenheden, hvad angår gennemførelsen af bestemmelserne om obligatorisk anvendelse af dobbeltskrog;

34.   opfordrer til at anvende de højeste sikkerhedsstandarder for alle skibe, der anløber europæiske havne, tilslutter sig i denne sammenhæng Europas foregangsrolle; er bevidst om den kendsgerning, at disse krav ikke kan udvides til at omfatte alle skibe i 200-sømilegrænsen;

35.   er bekymret over, at stadig færre veluddannede unge europæere arbejder på europæiske skibe som officerer og mandskab, og at det må befrygtes, at dette vil medføre en voldsom "hjerneflugt"; mener, at bedre arbejdsbetingelser i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og IMO, kan bidrage til at få flere europæere til at interessere sig for en karriere til søs;

36.   opfordrer medlemsstaterne og de forskellige aktører inden for den maritime sektor til at revidere karriereplanerne og mulighederne for livslang uddannelse inden for den maritime sektor for dels at give mulighed for en bedre omsætning i praksis af de erhvervede kompetencer og de indhøstede erfaringer og dels at skabe en bro mellem aktiviteter på havet og aktiviteter på landjorden med henblik på at bevare knowhow og gøre karriereudsigterne mere attraktive;

37.   støtter de igangværende forhandlinger om en aftale mellem arbejdsmarkedets parter i Den Europæiske Union om gennemførelse af ILO-konventionen vedrørende skibsfartens arbejdsstandarder fra 2006 under hensyntagen til det deri forankrede princip om, at beskyttelsesniveauet ikke må forringes; mener, at medlemsstaterne inden for rammerne af den fremtidige havpolitik for EU bør forpligtes til at ratificere og gennemføre denne konvention; opfordrer Kommissionen til at benytte sig af alle relevante forbindelser med henblik på at få vedtaget ILO-konventionen om arbejde i fiskerisektoren i 2007, hvilket mislykkedes i 2005;

38.   tilslutter sig den ovennævnte grønbogs forslag om, at arbejdsmarkedets partnere bør tage spørgsmålet om søfolks udelukkelse fra de sociale direktiver op til revision;

39.   bemærker, at fiskere og søfolk på adskillige områder er undtaget fra EU's sociallovgivning (f.eks. direktiv 98/59/EF om kollektive afskedigelser(6) , direktiv 2001/23/EF om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller dele af virksomheder eller bedrifter(7) , direktiv 2002/14/EF om information og høring af arbejdstagerne(8) og direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser(9) ), og opfordrer Kommissionen til at se nærmere på undtagelserne i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter;

40.   opfordrer medlemsstater og skibsejere til at indgå et partnerskab om uddannelser af høj kvalitet for søfolk og officerer, således som det allerede praktiseres med held i Danmark, og gennem uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikken øge deres kendskab til og interesse for søfartserhvervet som kulturarv og skabe yderligere incitamenter til aktiviteter og erhverv, der er knyttet til havet; opfordrer Kommissionen til at skabe de nødvendige forudsætninger for at støtte disse partnerskaber finansielt og med rådgivning;

41.   opfordrer til indførelse, i overensstemmelse med IMO's hvidliste-klassificeringsordning, af et europæisk kvalitetsmærke for skibe, der opfylder de seneste sikkerhedsstandarder og sociale normer, hvilket vil garantere disse skibe en fortrinsbehandling ved havnestatskontrollen;

42.   noterer sig den knaphed på eksperter og veluddannede fagfolk, som erhvervet lider under; foreslår, at der udvikles særlige kurser for skippere og besætninger på fiskerfartøjer for at bibringe dem en grundlæggende indsigt i de mekanismer, der berører deres erhverv, herunder skabelse af en forståelse for vigtigheden af miljømæssigt ansvar og bæredygtighed som en hjælp til progressiv udvikling af en økosystem-baseret strategi for vellykket fiskeriforvaltning;

43.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at skabe erhvervsuddannelser for fiskere, der tilskynder dem til at fokusere på nye former for praksis, der fremmer anvendelsen af viden om arbejde til søs; mener, at offshore akvakultur- og økoturismesektoren er blandt de mulige mål;

44.   gør opmærksom på vigtigheden af at forbedre fiskerisektorens image, som på nuværende tidspunkt ikke er særlig godt; mener, at forbedrede sikkerheds- og sundhedsforhold på fartøjerne og bedre løn og vilkår for mandskabet kun kan sikres via et bæredygtigt og rentabelt erhverv, og at der skal afsættes flere ressourcer til forskning og undervisning, som sigter mod at skabe øget viden og øgede færdigheder;

45.   konstaterer, at skabelse af vilkår, der sikrer hygiejne, sikkerhed og komfort for arbejdstagerne i fiskeindustrien, både for fiskerne og for ansatte i de forskellige produktionsled, er en nøglemålsætning for havpolitikken;

46.   mener, at et begreb som virksomhedernes sociale ansvar set i forhold til lovgivning er af begrænset værdi i forbindelse med bevaringen af havmiljøet, og mener derfor, at et passende lovgrundlag fortsat skal ligge til grund for fællesskabsprogrammet til bevaring af miljøet, hvilket skal styrkes gennem frivillige aktioner fra de virksomheder, der ønsker at vise en ansvarlig holdning;

47.   fordømmer de betingelser, under hvilke skibe i dag skrottes i udviklingslandene, og opfordrer Kommissionen til at udarbejde forslag til, hvorledes arbejdsvilkårene kan forbedres på de værfter, hvor skrotningen sker, og til at undersøge alle de strafferetlige midler, som Domstolen har åbnet op for, idet "forureneren betaler"-princippet her bør finde anvendelse ligesom i andre sektorer; glæder sig over offentliggørelsen af grønbogen om forbedret ophugning af skibe (KOM(2007)0269); opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen til at udarbejde et forslag til et "grønt pas", som skal medbringes sammen med skibspapirerne og hvori alle farlige stoffer i skibets konstruktion skal indføres; mener, at Fællesskabet bør finde en løsning på spørgsmålet om ophugning af skibe med henblik på genvinding ved at indgå en bindende international konvention - planlagt for 2008 eller 2009 - og i afventning deraf at følge IMO-retningslinjerne;

48.   finder, at det er lykkedes skibsværfter og skibsudstyrsindustrien i EU at forblive konkurrencedygtige ved at investere i innovative produkter og processer og ved at skabe videnbaserede nichemarkeder, og mener, at en europæisk havstrategi bør skabe de rette betingelser, der kan medvirke til at opretholde EU's førende stilling på disse markeder ved f.eks. at fremme udviklingen af mekanismer for overførsel af maritim teknologi;

49.   opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at benytte Fællesskabets retningslinjer for statsstøtte både vedrørende beskæftigelsesomkostninger og beskatning, idet der lægges særlig vægt på tonnageskatteordningen; mener, at LeaderSHIP 2015 har haft positiv virkning, og at den maritime sektor fortsat bør komme i betragtning for statsstøtte i innovationsøjemed;

50.   opfordrer til, at omladning af olie og anden giftig last i fremtiden begrænses til omhyggeligt udvalgte områder, der er under overvågning for at lette identificeringen af, hvem der bærer ansvaret i tilfælde af udledning af forurenende stoffer i havet; bemærker, at skibsfart bidrager til havforureningen og kan forstyrre økosystemernes balance ved at slippe fremmede arter ud i havene med ballastvand og gennem brugen af kemikalier i antibegroningsmaling, som påvirker fiskenes hormoner; påpeger endvidere, at olieudslip også er en stor trussel mod havmiljøet;

51.   opfordrer til uddannelse og oplysning ved hjælp af indsamling, analyse og udbredelse af bedste praksis, teknikker, udstyr til overvågning af tømning af tanke, nytænkning i forbindelse med bekæmpelse af olieforurening og forurening med skadelige og farlige stoffer, og til udvikling af tekniske løsninger ved hjælp af inspektion og satellitbaseret overvågning for at overvåge hændelige eller forsætlige udledninger;

En bedre europæisk kystpolitik med bedre europæiske havne

52.   understreger vigtigheden af det bidrag, som territorialt samarbejde og kystregionernes netværk kan yde til en helhedsorienteret havpolitik gennem fremme af fælles strategier for kystzonernes konkurrenceevne; mener derfor, at deltagelse af regionale og lokale aktører er en forudsætning for en vellykket europæisk maritim politik, og hilser det velkommen, at der er et stadigt tættere samarbejde og netværk mellem de europæiske kystregioner;

53.   anser det for nødvendigt, at Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne træffer særlige foranstaltninger med henblik på at øge bevidstheden om maritime spørgsmål; mener, at dette for eksempel kunne indebære anerkendelse af gode eksempler på turismeprojekter, miljøvenlig skibstransport eller særlige bidrag til maritime uddannelser; foreslår i den forbindelse indstiftelse af en pris, der tildeles eksemplariske maritime regioner, som en måde til at fremme bedste praksis; fremhæver betydningen af sit initiativ, som også bør fremmes af Kommissionen, om at indføre en årlig "Havets Dag" i EU til fordel for den maritime sektor; understreger, at der med støtte fra Kommissionen bør oprettes pædagogiske pilotprojekter for gymnasieskoler om havet;

54.   understreger, at det er af den største betydning for øernes og kystområdernes udvikling, at der indføres kvantitative begrænsninger for udledning af fosfor og kvælstoffer i Østersøen i betragtning af den kendsgerning, at havets gode tilstand er grundlæggende for turismen og det dertil relaterede erhvervsliv; fremhæver, at der er brug for et tydeligt og letforståeligt regelsæt og en manual, som i klare ord gør rede for incitamenterne og deres konsekvenser;

55.   anmoder regionerne og medlemsstaterne til at bruge samhørighedspolitiske instrumenter for at opnå yderligere integration i hav- og kystpolitik, fremme iværksætterkultur og oprette små og mellemstore virksomheder og således bidrage til at overvinde problemet med sæsonbeskæftigelse; opfordrer navnlig til skabelse af et netværk af regioner med maritim ekspertise inden for rammerne af det europæiske territoriale samarbejde;

56.   anser det for at være af stor betydning, at der udvikles overvågnings- og varslingssystemer langs med Atlanterhavskysterne, hvor der er risiko for tsunamier;

57.   understreger den fundamentale rolle, som havnene spiller som knudepunkter for international handel og som økonomiske kraft- og jobskabelsescentre for kystregionerne og som omladningspladser for fiskeriet samt vigtige sikkerhedskontrolpunkter;

58.   opfordrer i betragtning af luftforureningen i mange havnebyer og regioner medlemsstaterne og Kommissionen til klart at forbedre incitamenterne til landbaseret energiforsyning til skibe i havn, hvis det er omkostningseffektivt og giver positive resultater for miljøet; opfordrer derfor til en revision af Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet(10) , således at de medlemsstater, som drager nytte af muligheden for at fritage bunkerolie for skat, sådan som artikel 14 i direktivet tillader det, forpligtes til i samme omfang at fritage elektricitet leveret fra fastlandet for skat;

59.   opfordrer til en revidering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om modtagefaciliteter i havne til skibsaffald og lastrester(11) , således at alle skibe, der anløber en havn i en medlemsstat, bortskaffer deres faste og flydende affald 100 %;

60.   finder, at fremtidige flaskehalse ved varetransport snarere vil forekomme på grund af havnenes tilknytning til de europæiske trafiknet på landjorden end på grund af deres kapacitet; anser en optimal tilknytning til oplandet omkring de europæiske havne for at være af største betydning for at udnytte mulighederne med maritim transport, og opfordrer derfor til om nødvendigt at udbygge denne under hensyntagen til de mere miljøvenlige trafikmidler på skinner samt indre farvande;

61.   finder, at den nye EU-havstrategi på grund af den store betydning, som vandtransporten har både i det indre marked og mellem Unionen og dens handelspartnere, bør indeholde en havnestrategi, der giver havnene mulighed for at udvikle sig i trit med markedsudviklingerne og efterspørgselen i overensstemmelse med den relevante lovgivning, der tager sigte på at skabe et gunstigt investeringsklima for at lette tilvejebringelse af tilstrækkelig havnekapacitet til de voksende søtransportstrømme; fastholder, at udviklingen af denne strategi må ske i koordination med den igangværende debat om en europæisk havnepolitik for at undgå overlapning;

62.   bemærker, at Europa er en populær region for yachtturisme, krydstogtturisme og undervandsturisme; opfordrer maritime regioner til at investere i deres maritime infrastruktur med henblik på at få glæde af dette voksende marked, samtidig med at de træffer foranstaltninger for at beskytte habitater, arter og maritime økosystemer i almindelighed; opfordrer Kommissionen til at hjælpe med at fastsætte harmoniserede standarder for faciliteter og teknisk udstyr med henblik på at sikre en høj kvalitet af tjenesterne i hele EU;

63.   går ind for skabelse af flere maritime "klynger", der benytter de allerede indhøstede positive erfaringer og den allerede fulgte bedste praksis på dette område og mener, at disse forbilleder bør følges og fremmes; opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at øge den økonomiske konkurrenceevne ved at tilskynde til forskning og teknologisk udvikling og innovation såvel som samarbejde mellem virksomhederne (netværker, virksomhedsgrupper, offentlige partnere) samt stille forbedrede støttetjenester til rådighed med henblik på at reducere disse regioners afhængighed af et meget begrænset antal af (traditionelle) økonomiske aktiviteter;

64.   bekræfter sin holdning af 14. november 2006 om havstrategidirektivet(12) , især hvad angår forbuddene mod og/eller kriterierne for systematisk/forsætlig udledning af faste stoffer, væsker eller luftarter i vandsøjlen eller i havbunden/undergrunden; mener desuden, at enhver lagring af kuldioxid på havbunden og i undergrunden bør være omfattet af en tilladelse i henhold til folkeretten samt af en forudgående vurdering af indvirkningerne på miljøet i overensstemmelse med Rådets direktiv 85/337/EØF(13) af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet og de relevante internationale konventioner samt regelmæssig overvågning og kontrol;

65.   er derfor overbevist om, at havmiljøets vedvarende ressourcer kan og bør anvendes på bæredygtig vis, så deres udnyttelse og de økonomiske fordele kan fortsætte på lang sigt; understreger derfor nødvendigheden af, at der i de forskellige relevante politikker tages hensyn til de krav, som et sundt havmiljø stiller; opfordrer i denne forbindelse også til øget anvendelse af land- og havvindmøller for at udnytte deres potentiale bæredygtigt set ud fra et beskæftigelsesmæssigt synspunkt, og hvad angår den økonomiske politik;

66.   understreger dog, at et af de vigtigste mål for forvaltningen af kystområderne bør være at bevare havmiljøet, snarere end at etablere nogle få forsøgsområder som tegn på bevaringsbestræbelser, navnlig i lyset af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2002/413/EF af 30. maj 2002 om gennemførelse af integreret kystzoneforvaltning i Europa(14) ;

67.   er i denne forbindelse enig med Kommissionen i, at der er en naturlig grænse for omfanget af menneskelig aktivitet, dels til befolkningstæthed og industriaktiviteter, som kystområderne kan bære uden alvorlige og eventuelt uigenkaldelige miljømæssige skader; støtter derfor Kommissionens synspunkt om, at en omfattende undersøgelse er nødvendig for bedre at kunne fastlægge sådanne begrænsninger og udarbejde de relevante planer;

68.   påpeger, at den tredimensionelle kortlægning af havbunden vil få kolossal betydning ikke blot for fiskeindustrien, men også for energisektoren, miljøforkæmpere og sågar for forsvaret; mener, at den kommercielle værdi af sådanne kort er åbenlys, og at de derfor kan bidrage til at løse problemet med finansiering af denne aktivitet; mener, at en forbedring af datakvaliteten i den maritime sektor vil kunne resultere i bedre vejrprognoser, oplysninger om forventede bølgehøjder og en række andre områder, som vil kunne øge sikkerheden og udviklingen;

69.   opfordrer til udvikling af alle de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og forvaltning af risiciene for beskadigelse af kystområderne som følge af naturkatastrofer såsom oversvømmelser, erosion, storme og tsunamier; understreger endvidere nødvendigheden af, at der vedtages fællesskabsforanstaltninger til afbødning af de risici for de europæiske kystøkosystemer, der er forbundet med forskellige menneskelige aktiviteter;

70.   mener, at opførelse af kystbeskyttelse som beskyttelse mod stigende vandstande kan føre til tab af habitater, mens selve stigningen kan forårsage kysterosion på strandenge og vadehavsområder og erosion af sandklitter, som alle er vigtige habitater for planter og dyr; slår til lyd for en langsigtet strategi for bevarelse af kystbeskyttelserne, beskyttelse mod stigende vandstande og minimering af tabet af habitater;

71.   tilskynder til udvikling af nye netværker for gennemførelse af projekter og aktiviteter i form af partnerskaber mellem den private sektor, ngo'er, lokale myndigheder og regioner med henblik på at opnå større dynamik, innovation og effektivitet og forbedre livskvaliteten i kystområderne;

72.   understreger nødvendigheden af at gøre kystregionerne mere attraktive, ikke blot som fritidsområder, men som steder at leve, arbejde og investere i ved at forbedre adgangsmulighederne og den interne transportinfrastruktur; opfordrer endvidere til, at der træffes foranstaltninger til at forbedre tjenesteydelserne af almen interesse (sundhed, uddannelse, vand og energi, information, kommunikationsteknologier, posttjenester, spildevand og affaldsbehandling), idet der tages hensyn til sæsonbetingede demografiske ændringer;

73.   opfordrer, i betragtning af at havforureningen fra landjorden udgør en stor del af den samlede forurening af de europæiske have, medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre gældende og ny fællesskabslovgivning på dette område; opfordrer desuden Kommissionen til at fremlægge en handlingsplan til reduktion af denne forurening; finder, at den finansielle støtte til projekter vedrørende reduktion af forureningen i tredjelande ligeledes bør spille en rolle, da standarden af filtrerings- og renseanlæggene i disse lande ofte ligger langt under europæiske standarder, og de anvendte finansielle midler derfor har en større effekt;

74.   bemærker, at størstedelen af forureningen i havmiljøet stammer fra landbaserede kilder, herunder, men ikke kun udslip fra landbrug og industri, hvilket især har skadelige virkninger for lukkede eller delvist lukkede havområder; understreger, at EU bør være særlig opmærksom på disse områder og træffe foranstaltninger til at begrænse og forebygge yderligere forurening; mener også, at den nye GMES-teknologi (global miljø- og sikkerhedsovervågning) med fordel kan anvendes til det formål;

75.   mener i betragtning af, at den maritime sektor er et af de få områder, hvor "forureneren betaler"-princippet ikke finder anvendelse, at spildevandsudledende industrier, som beskæftiger sig med sand- og grusudvinding, maritim energi og andre aktiviteter, som nok er landbaserede, men som kan betragtes som en kilde til forurening af havmiljøet, bør bidrage til en EU-fond for genoprettelse og bevarelse af den marine flora og fauna, inklusive fiskebestandene, og at Kommissionen bør gøre en indsats for en mere ensartet og effektiv anvendelse af "forureneren betaler"-princippet;

76.   opfordrer Kommissionen til at gribe ind over for forurenende stoffer (miljøforurening af havene), som skyldes afledning fra landbruget, spildevandsudledning og affald, ofte plasticaffald, som kan kvæle havpattedyr, skildpadder og havfugle; gør opmærksom på, at disse forurenende stoffer er en stigende trussel, som i høj grad påvirker både fiskeri- og turistsektoren, og at de forringer kvaliteten og den sundhedsmæssige værdi af fiskeprodukter til menneskeligt forbrug; opfordrer Kommissionen til at bevæge medlemsstaterne til, for så vidt angår oceangående fartøjer, at anvende MARPOL-konventionens bilag V, som forbyder udledning af plastaffald og aske fra forbrænding af plast i havet; opfordrer Kommissionen til at ændre direktiv 2000/59/EF om modtagefaciliteter i havne med henblik på at forbedre hensigtsmæssigheden af og adgangen til sådanne faciliteter i EU for dermed i sidste ende at mindske udledningen af affald i havet;

77.   kræver, at EU inden for rammerne af den internationale havpolitik og De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 og aftalen af 28. juli 1994 om anvendelse af kapitel XI i denne konvention(15) forbedrer de internationale bestemmelser om sikkerhed for skibsfarten, forebyggelse af havforurening samt beskyttelse og bevarelse af havmiljøet; kræver desuden, at EU's myndigheder navnlig arbejder på at sikre, at medlemsstaterne effektivt udnytter muligheden for retligt bindende mægling ved Den Internationale Havretsdomstol, der i 1996 blev oprettet med hjemsted i Hamburg på grundlag af De Forenede Nationers havretskonvention, idet staterne indtil nu beklageligvis har undgået mægling ved Den Internationale Havretsdomstol;

78.   opfordrer Kommissionen til at foretage specifikke, videnskabeligt baserede statistiske og andre studier, hvad angår miljøet og de socioøkonomiske forhold i havregionerne for at overvåge og kontrollere de virkninger, som udviklingen af økonomiske aktiviteter samt sports- og fritidsaktiviteter har for disse områder;

79.   er bekymret over mangelen på veluddannet arbejdskraft i de vigtige maritime sektorer på landjorden; mener også i denne sammenhæng, at beskæftigelsestiltag i medlemsstaterne i fællesskab med de berørte virksomheder kan bidrage til at mindske problemet;

80.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inddrage alle relevante parter i samtlige faser af processen til forbedring af EU's havpolitik, både hvad angår gennemførelse og håndhævelse af gældende lovgivning og udarbejdelse af nye initiativer;

Bæredygtig kystturisme

81.   understreger, at turismen, hvis den udvikles med omtanke, er en bæredygtig indkomstkilde for lokale økonomier, idet den sikrer beskyttelse og forbedring af miljøet såvel som fremme af kulturelle, historiske og miljøspecifikke særkender; anmoder derfor indtrængende om, at der foretages investeringer i turismerelaterede infrastrukturer i forbindelse med sejlsport, dykning og krydstogtvirksomhed samt beskyttelse og fremme af marine arkæologiske skatte;

82.   understreger, at subsidiaritetsprincippet finder anvendelse på turismepolitikken; understreger nødvendigheden af at respektere nationale planer baseret på erfaring og bedste praksis;

83.   understreger, at et af de centrale problemer i forbindelse med en pålidelig registrering af beskæftigelsessituationen i kystturismen er, at der mangler egnede og sammenlignelige oplysninger;

84.   tilføjer, at en god miljøtilstand, ren luft og vandkvaliteten er vigtige faktorer for sektorens overlevelse; mener, at alle fremtidige europæiske turismeprojekter derfor bør ses ud fra aspektet om økologisk forenelighed og bæredygtighed;

85.   bemærker, at Europa er et foretrukket rejsemål for krydstogtskibe; mener, at tjenesteydelserne bør være tilrettelagt efter princippet om fri konkurrence og at denne aktivitets behov for bedre infrastrukturer må opfyldes;

86.   mener, at den traditionelle sæsondrift bør udvikles til en helårsaktivitet; understreger, at branchen bør udnytte chancen for at satse på bæredygtige aktiviteter for helårsturisme, mener desuden, at udvidelsen af sæsonen kan skabe arbejdspladser og økonomiske resultater; understreger med hensyn til bæredygtighed og "miljøopdragelse", at eksempler på bedste praksis kan have væsentlig betydning for turismekonceptet; understreger, at målet for branchen og kystmiljøet må være, at de har gavn af, at aktivitetssæsonen udvides;

87.   mener, at Agenda 21 for bæredygtig turisme i EU må tage hensyn til kyst- og øturismens særlige karakter, og må forelægge nyttige initiativer og formidle god praksis, som på effektiv måde bekæmper sæsondriftens ulemper, f.eks. gennem udvikling af ældreturisme;

88.   opfordrer Kommissionen til at fremlægge en bæredygtig, europæisk strategi for maritim turisme, som følger den integrerede politiske model;

Et bæredygtigt havmiljø

89.   henviser til sin beslutning af 14. november 2006 om en tematisk strategi for havmiljøet(16) , og gentager især behovet for

   - at den overordnede målsætning for EU er en bæredygtig anvendelse af havene og bevaring af marine økosystemer, herunder en stærk EU-politik for beskyttelse af havene, som skal forhindre yderligere tab af biodiversitet og forringelse af havmiljøet;
   - inddragelse af en fælles definition på god miljøstatus på EU-plan;
   - at Det Europæiske Miljøagentur regelmæssigt evaluerer havmiljøet, hvilket kræver forbedringer af de nationale dataindsamlinger, rapporteringer og udvekslinger;
   - erkendelse af betydningen af en forudgående høring, samordning og samarbejde med nabolandene i forbindelse med vedtagelse og gennemførelse af det kommende havstrategidirektiv;

90.   anerkender, at et sundt havmiljø er grundlaget for skibsfartssektorens bæredygtige udvikling i EU, og minder om EU's ønske om at inddrage miljøaspektet i al fællesskabspolitik;

91.   understreger, at et rent havmiljø med tilstrækkelig biodiversitet at garantere, at økosystemerne fungerer hensigtsmæssigt er af afgørende betydning for Europa; understreger desuden, at havområdernes selvstændige værdier betyder, at fordelene ved en god miljøtilstand i EU er mere vidtrækkende end de mulige økonomiske gevinster ved udnyttelsen af forskellige komponenter i havet, kystvande og vandområder, og at bevaringen og i mange tilfælde genoprettelsen af EU's havmiljø derfor er et absolut krav;

92.   minder om det princip, der ligger til grund for den økosystembaserede tilgang til forvaltning af menneskelige aktiviteter, som er et af de vigtigste elementer i den tematiske strategi om havmiljøet; insisterer på, at dette princip også anvendes i forbindelse med havpolitik;

93.   understreger eftertrykkeligt, at de kriterier, der bruges til definition af god miljøtilstand, skal være tilstrækkeligt vidtrækkende, eftersom disse mål, hvad angår kvaliteten, sandsynligvis vil være referenceværdier for handlingsprogrammer langt ud i fremtiden;

94.   mener ligeledes, at der hurtigt bør træffes foranstaltninger til forbedring af vandkvaliteten, og er derfor bekymret over den langvarige tidsplan, der foreslås i forslaget til et havstrategidirektiv;

95.   fastholder, at gennemførelsen af et net af beskyttede havområder bør fremskyndes;

96.   er overbevist om, at et rent havmiljø er afgørende for havets arter, herunder både kommercielle fisk og fisk, der ikke udnyttes kommercielt, og at al genoprettelse af overudnyttede fiskebestande afhænger af, at både havforureningen og fiskeriintensiteten mindskes; mener, at det er afgørende at mindske forurenende stoffer i havet for at sikre, at fiskemel, der anvendes i EU, ikke er forurenet;

97.   gør opmærksom på fremmedartede organismers til tider katastrofale indflydelse på det marine økosystem og erkender, at invasive fremmede arter er en alvorlig trussel mod marin biodiversitet; opfordrer Kommissionen til omgående at træffe foranstaltninger til at forhindre overførsel af organismer i ballastvand og til at indføre effektiv kontrol med udledning af ballastvand i EU-farvande;

98.   mener, at begrebet "klynger" kunne have positiv indvirkning på havmiljøet, hvis bevaringen af naturtyper, forureningsbekæmpende foranstaltninger og andre miljømæssige teknologier indgår i udformningen og gennemførelsen af klynger fra planlægningsfasen og fremover;

99.   glæder sig over Kommissionens anerkendelse af, at et samlet system til fysisk planlægning er nødvendigt for at sikre et stabilt regelsæt for miljøet og et juridisk bindende grundlag for beslutningstagning; mener, at et afgørende kriterium for effektiv, økosystembaseret fysisk planlægning må være at organisere aktiviteterne på en sådan måde, at virkningerne af miljøskadelige aktiviteter for økologisk sårbare områder reduceres samtidig med, at ressourcerne i alle andre områder anvendes økologisk bæredygtigt; insisterer i denne forbindelse på, at der foretages en strategisk miljøvurdering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet(17) ; understreger, at ethvert system for fysisk planlægning i havmiljøet på EU-plan skal repræsentere en merværdi i forhold til de eksisterende nationale systemer og planer, skal være baseret på inddelingen i havregioner og subregioner som foreslået i havstrategidirektivet og skal være et redskab til at fremme anvendelsen af en økosystembaseret tilgang til forvaltning af havmiljøet og målsætningen om en god miljøtilstand i henhold til havstrategidirektivet;

100.   bemærker, at en god miljøtilstand kun kan nås, hvis menneskelige aktiviteter uden for økologisk sårbare områder reguleres strengt for at mindske evt. negative indvirkninger på havmiljøet;

Integreret fiskeripolitik

101.   mener, at også fiskeriet skal bidrage til at bevare levedygtige kystsamfund; understreger, at hvis dette skal kunne opnås, skal kyst- og småfiskere og sportsfiskere have adgang til fiskeri, og at sådanne aktiviteter fremmer turismen, beskytter vores rige kystarv, og bidrager til at holde sammen på vores kystsamfund;

102.   er, selv om sektoren er klar til at acceptere udvikling af en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltningen, bekymret over, at den ubegrænsede adgang og fiskeriaktiviteterne i beskyttede havområder kan blive kompromitteret som et resultat af de yderligere restriktioner, der kan følge i kølvandet på Natura 2000-nettet og oprettelse af andre beskyttede havområder; er af den opfattelse, at udviklingen af fiskeriaktiviteter, som ikke går ud over målene for miljøbeskyttelse, bør være tilladt i de beskyttede havområder; mener desuden, at der i forbindelse med de fiskeaktiviteter, som skader eller kan skade beskyttelsesmålsætningerne for de beskyttede områder, bl.a. gennem forskning og udvikling, bør gøres en øget indsats for at gøre fiskemetoderne mere miljøvenlige og dermed lette adgangen til sådanne områder, hvor dette kan forsvares;

103.   konstaterer imidlertid, at det ud fra et princip om forsigtighed vil være nødvendigt at begrænse fiskeriet i fremtiden for at sikre bevarelsen af sunde økosystemer og beskyttelsen af sjældne, udsatte eller værdifulde arter og habitater, og at dette uundgåeligt omfatter et højere niveau af miljøbeskyttelse og omfatte et netværk af beskyttede havområder, der oprettes i overensstemmelse med bestemmelserne i den fælles fiskeripolitik, samt et system af integreret kystzoneforvaltning for at sikre, at den unødvendige ødelæggelse af habitater og den hastige reduktion af biodiversiteten standses;

104.   opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til de gode erfaringer med lokale og regionale myndigheders forvaltning af fiskeriet, således at disse kan anvendes som modeller i andre områder, navnlig de erfaringer, som omfatter integreret og bæredygtig forvaltning af havet gennem et forbud mod ikke-selektivt fiskeudstyr, tilpasning af fiskerflåden til de disponible ressourcer, kystplanlægning, regulering af turistaktiviteter, som f.eks. hvalkiggerture, udarbejdelse af forvaltningsplaner for områder i natura 2000-netværket og oprettelse af beskyttede områder;

105.   understreger, at den værdifulde rådgiverrolle, som de regionale rådgivende råd skal spille, bør anerkendes, og at disse råd bør konsulteres i spørgsmål vedrørende havforvaltning;

106.   støtter det tilsagn, EU gav på miljøtopmødet i Johannesburg i 2002, og som gentages i Kommissionens nylige meddelelse (om bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp af et maksimalt bæredygtigt udbytte) (KOM(2006)0360), om at genoprette fiskebestandene til et niveau, der kan give et maksimalt bæredygtigt udbytte i 2015, hvor dette er muligt; mener, at dette bedst gøres ved at undgå at benytte skønsmæssige referencer, der er baseret på en simpel matematisk model; finder, at en alternativ fortolkning af maksimalt bæredygtigt udbytte, hvor der anvendes et koncept, som f.eks. maksimering af de samlede fangster over en fastsat periode (f. eks. ti år), kan være en realistisk og mulig vej til forbedring af forholdene for fiskeriet i EU;

107.   mener, at en vigtig måde til at reducere mængden af kasseret fisk er at forbedre fiskeriets selektivitet gennem ændringer af fiskeredskaber og -teknikker; konstaterer, at samarbejde med fiskerne og disses viden er af afgørende betydning i denne forbindelse, og at fiskere, der er innovative i denne henseende, bør belønnes;

108.   opfordrer til, at der gøres en større indsats for at standse den skandaløse bifangst og imødegå de problemer, som er en central konsekvens af de samlede tilladte fangstmængder (TAC) og kvoteordningerne under den fælles fiskeripolitik; mener, at bifangstens konsekvenser for havpattedyr, havfugle og skildpadder er frygtelige og bør standses; mener endvidere, at de skader, som fiskeredskaber forårsager på følsomme havbunde, kræver særlig beskyttelse af disse havbunde og sårbare dybvandshabitater, som f.eks. koldvandskoralrev, undersøiske bjerge og svampeforekomster, kræver særlig beskyttelse af disse havbunde mod fiskeredskaber; påpeger, at mistede garn også resulterer i "spøgelsesfiskeri", som kan forårsage en væsentlig nedgang i fiskebestandene og beskadigelse af habitater;

109.   er overbevist om, at der er et presserende behov for at fremme og anvende et program til kortlægning/fysisk planlægning af EF-farvandene for at opfylde behovet for at opretholde en bæredygtig og geografisk repræsentativ fiskerisektor; mener, at kortlægning af områder er et passende tiltag, hvad angår off-shore vindmølleparker eller energiproduktion, kulstofsekvestrering samt sand- og grusudvinding eller hvad angår akvakultur, og at kortlægning af beskyttede havområder, inklusive Natura 2000-områder, og af andre følsomme habitater og arter vil føre til en mere effektiv og bæredygtig brug af vores havmiljø; understreger, at med henblik på en mere effektiv planlægning bør fiskeriområder kortlægges, hvilket kan lettes gennem forbedring og standardisering af adgangen til fartøjsovervågningssystemer og oplysninger i logbøger i alle medlemsstater; mener, at planbeslutninger om Fællesskabets farvande bør træffes i fuldt samarbejde med fiskerisektoren og de samfund, der berøres direkte;

110.   fremhæver havbrugenes voksende socioøkonomiske betydning, da fiskebestandene mindskes på verdensplan; mener, at det verdensomspændende årlige salg af akvakulturprodukter snart vil overskride salget af traditionelt fangede fisk; understreger at EU har stået i spidsen for denne spændende udvikling og bør bestræbe sig på at bevare denne ledende position og fremme udviklingen på dette område yderligere under hensyntagen til anden anvendelse af kyster og have; understreger havbrugenes betydning for mange ofte fjerntliggende landbosamfund, hvor der kun er få jobmuligheder; understreger, at der inden for en strategi med sigte på integreret forvaltning af kystområderne bør ske fremme af klart definerede områder, hvor fiskefarmene kan samles, og at dette bør kombineres med forenklede regler, som fremmer foretagsomhed og bæredygtighed; mener, at der inden for akvakultursektoren bør udvikles nye teknikker, der muliggør bedre kvalitetsstyring, garantier for sporbarhed gennem hele produktions- og merværdikæden samt generel anerkendelse af fiskefarme som en nøgleaktivitet i den maritime sektor;

111.   påpeger, at nogle former for akvakultur-praksis bidrager til at minimere visse bestande; påpeger, at fangst af unge eksemplarer af visse arter med henblik på fiskeopdræt hindrer reproduktionen og truer den biologiske balance mellem arterne; mener, at de høje priser, visse af disse arter opnår på nogle af verdens markeder, er årsagen til den totale mangel på interesse for nødvendigheden af at bevare visse marine økosystemer;

112.   påpeger, at militære operationer også påvirker fiskerisektoren, idet maritime skydeområder er forbudt område for fiskeri og andre former for skibsfart; henviser imidlertid til, at disse områder kan blive fristeder, hvor biodiversiteten kan udfolde sig; mener dog, at brug af ultralave frekvensbølger, som især anvendes af ubåde, har alvorlige konsekvenser for havpattedyr og fiskebestande og derfor bør underlægges strenge bestemmelser og begrænses til bestemte områder;

113.   understreger nødvendigheden af at overvåge fiskeriet i internationalt farvand, da dette også påvirker fiskeressourcerne i EU's eksklusive økonomiske zoner (EEZ);

Havforskning, energi, teknik og innovation

114.   mener, at de fleste udfordringer med hensyn til miljøet og bæredygtigheder kræver et svar, som gør hensigtsmæssig brug af naturvidenskabelig og teknologisk forskning, som Fællesskabet og medlemsstaterne må støtte på behørig vis med tilstrækkelige midler med netop dette formål for øje; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en strategi for europæisk havforskning og bedre koordinering og et bedre netværk mellem de europæiske havforskningsinstitutter; opfordrer til dette formål til dannelse af et "europæisk havvidenskabeligt netværk" med deltagelse af alle relevante europæiske havforskningsinstitutter; går i denne forbindelse ind for fremme af en regelmæssig tilbagevendende europæisk havkonference for at skabe et forum for forskere og industrien;

115.   anerkender, at fornuftig forvaltning af havmiljøets ressourcer kræver et godt informationsgrundlag; understreger derfor betydningen af solid videnskabelig viden om havmiljøet for at bidrage til omkostningseffektiv beslutningstagning og undgå foranstaltninger, der ikke er fordelagtige; kræver derfor, at havforskning prioriteres særlig højt i forbindelse med ressourcetildeling for at gøre det muligt at gennemføre bæredygtige og effektive miljøforbedringer;

116.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde og gennemføre et opmålingsprogram for den europæiske havbund og de europæiske kystfarvande for på dette grundlag at kunne udvikle et europæisk havatlas;

117.   understreger synspunktet i grønbogen om, at der findes betydelige og seriøse problemer med de tilgængelige oplysninger om havmiljøets tilstand og om de aktiviteter, som enten gennemføres eller har indvirkninger derpå; støtter derfor kravet om stærkt forbedrede programmer til indsamling af data, kortlægning og undersøgelse, fartøjspositionering etc. i de områder, som skal inddrage medlemsstaterne, havkonventionerne, Kommissionen og andre fællesskabsorganer såsom Det Europæiske Miljøagentur og EMSA; understreger betydningen af at udveksle bedste praksis på nationalt, regionalt og europæisk plan;

118.   kræver, at den maritime forskning forankres som tværgående tema i EU's syvende forskningsrammeprogram og som et centralt tema for kommende forskningsrammeprogrammer; opfordrer til, at havenes potentielle bidrag til at løse Europas energiproblemer gøres til et af de centrale punkter i den forskning, der skal støttes;

119.   understreger, at offshore-vindenergi har et meget stort udviklingspotentiale og kan yde et væsentligt bidrag til Europas uafhængighed af energiimport og til beskyttelse af klimaet, men at det imidlertid kræver en stor indsats for at udnytte dette potentiale fuldt ud; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan for offshore-vindenergi, der omfatter en effektiv europæisk strategi for offshore-teknologi, fremmer et stærkere netværk og angiver perspektiverne for, hvorledes der i 2020 kan opnås en installeret kapacitet på mindst 50 GW; forventer derfor, at der frem for alt gennemføres en "one-stop-shop"-strategi, og at en intelligent offshore- og netværksinfrastruktur fremmes; glæder sig over Kommissionens forslag om at udarbejde en strategisk energiteknologiplan, og kræver, at navnlig udviklingen af offshore-vindenergi i stor målestok skal være i centrum for indsatsen;

120.   erkender kystområdernes betydning for udviklingen af vedvarende energikilder, som udgør en afgørende og integreret del af EU's indsats for at bekæmpe globale klimaændringer; understreger derfor, at en hensigtsmæssig zoneinddeling med henblik på fysisk planlægning på havet for at udvikle placeringer til produktion af vindenergi, tidevandsenergi og andre former for energi er nødvendig for at mindske konflikter med andre brugere af havmiljøet og undgå miljøødelæggelser under hensyntagen til vurderinger af virkningerne på miljøet (VVM); glæder sig over de betydelige muligheder for at skabe beskæftigelse og teknisk ekspertise i EU, som de stadig flere brancher for vedvarende energikilder tilbyder;

121.   gør opmærksom på, at det, samtidig med at dårlig praksis skal afskaffes, er meget vigtigt at udvikle aktiviteter, som ikke vedrører fiskeri, men som er forenelige med fiskerisektoren ved f.eks. at tilskynde til udvikling af platforme for energiproduktion eller vindmøller, der bidrager til at fremme og opretholde et blomstrende økosystem og støtte etableringen af gydeområder for marine arter i områder, hvor fiskeri er forbudt;

122.   støtter skiftet til en energiproduktion, der ikke er baseret på kulbrinter, men mener samtidig, at passende beskyttelse af flora og fauna i havet må sikres i forbindelse med projektering og placering af vedvarende energianlæg; kræver derfor en omhyggelig planlægning af havanlæg til vedvarende energi; peger på, at der er mange potentielle risici i forbindelse med energiproduktionen, som skal forhindres; peger desuden på, at strukturer til vind- eller bølgeenergi kan påvirke det naturlige kredsløb i havets dybere lag; understreger, at fourageringsområder for fugle, som anvendes mellem tidevandene, kan forsvinde fra udmundingsområderne som følge af digeanlæg, som begrænser virkningerne af tidevandet; peger desuden på, at ændringer i tidevandets kraft kan påvirke muslinger og muslingebanker, koralrev, søanemoner og koraller;

123.   mener, at der er stadig er betydelig muligheder for at forbedre afsaltningsteknologien og at undgå forurening af kystvandene, navnlig hvis disse områder indgår i Natura 2000-netværket; opfordrer de kompetente myndigheder til at vurdere disse afsaltningsanlægs indvirkning på miljøet, navnlig i de områder, hvor der er mulighed for en mere bæredygtig vandforsyning;

124.   finder, at Kommissionen i betragtning af den særlig hurtige udvikling af havvandsafsaltningsanlæg, der udleder tonsvis af saltlage og andre produkter i havet, bør undersøge, hvilke virkninger sådanne anlæg har på plankton og havbunden, samt hvilke ændringer og mutationer der sker i økosystemet;

125.   mener, at satellitnavigationssystemet Galileo og GMES-systemet giver den maritime sektor et enormt potentiale; opfordrer Kommissionen til i højere grad at fremme anvendelsen af disse systemer inden for rammerne af havstrategien;

126.   understreger informations- og kommunikationsteknologiens betydning for havnelogistikken; er overbevist om, at nye forslag til retsakter, som f.eks. forslaget om radiofrekvensidentifikation, bør sigte mod at fremme anvendelsen af disse teknologier; opfordrer Kommissionen til at fastsætte ikt-standarder for alle havne i Fællesskabet og til at indtage en førende rolle i forhandlingerne om fastsættelse af internationale teknologistandarder;

127.   påpeger, at regionerne i den yderste periferi i Atlanterhavet og Det Indiske Ocean har en god beliggenhed til at foretage observationer af bl.a. fænomener i forbindelse med vejrcyklusser og vulkansk aktivitet, og mener endvidere, at oceanografi, biodiversitet, miljøkvalitet, forvaltning af naturressourcer, energi og vand, genetik, folkesundhed, sundhedsforskning, nye telekommunikationssystemer og tjenester i disse områder er ypperlige områder for europæisk forskning, og disse regioner derfor bør inddrages i overvejelserne om planlægning af fremtidige forsknings- og udviklingsprogrammer;

128.   finder, at blå bioteknologi er en af de mest lovende teknologier i det kommende årti med mange mulige anvendelser inden for lægemidler, kosmetik, levnedsmiddelindustrien og ved udbedring af miljøskader; er overbevist om, at forskningen på dette område bør styrkes, og at medlemsstaterne vil kunne drage nytte af skabelsen af "fonde for blå investering" (Blue Investment Funds) som foreslået i grønbogen, og at der kan opnås en øget synergi ved at koordinere medlemsstaternes forskning bedre på dette område; understreger, at udvikling af blå teknologi skal være underkastet omfattende regler og hensigtsmæssig vurdering for at undgå overudnyttelse og yderlige ødelæggelse af i forvejen sårbare og truede marine økosystemer;

129.   påpeger, at sedimenterne på havbunden indeholder store mængder gashydrater, som kunne være et supplement til eller erstatte de traditionelle kulbrinter; understreger, at EU bør undersøge den store udfordring, der ligger i at skabe adgang til og evaluere disse ressourcer, og at udvikle midler til at udnytte dem; mener, at medlemsstaternes udvidelse af deres kontinentalsokkel til mere end 200 sømil i henhold til artikel 76 i Montego Bay-konventionen er en mulighed for at bevare adgang til potentielle ekstra ressourcer;

En fælles maritim politik

130.   henleder opmærksomheden på, at EU har opnået vigtige resultater i de seneste år hvad angår søfartssikkerhed og miljøbeskyttelse (Erika I- og Erika II-pakken og andre lovgivningsmæssige foranstaltninger); opfordrer Rådet til snarest muligt at vedtage fælles holdninger om de lovgivningsmæssige forslag i den tredje søfartssikkerhedspakke, som der først nu er blevet opnået politisk enighed om;

131.   fastholder, at den internationale havregion er et vigtigt område for potentielt partnerskab og høring mellem de berørte aktører som led i politikkerne for de enkelte sektorer (transport, miljø, sikkerhed til søs, forvaltning af fiskeressourcer etc.), og opfordrer Kommissionen til at tilskynde til udvikling af dette netværk med støtte i det territoriale samarbejdsprogram for 2007-2013 og havregionsprogrammet under den nye naboskabspolitik; mener, at regionerne i den yderste periferi på ingen måde i kraft af den særlige art af deres geografiske beliggenhed udelukkes fra at være en del af disse havregioner, og at de derfor har en legitim rolle at spille inden for havområdernes dynamik;

132.   er enig med Kommissionen i, at etableringen af et fælles europæisk havområde ville kunne øge effektiviteten af forvaltningen af territorialfarvandene og mener, at dette havområde vil bidrage til integrationen af det indre marked for søtransport og tjenesteydelser inden for EU, navnlig hvad angår forenkling af toldprocedurer og administrative procedurer og hvad angår overholdelse af FN's havretskonvention (UNCLOS) og IMO-konventionerne, herunder retten til gennemsejling og retten til uskadelig passage inden for EEZ i internationale farvande (High Seas); konstaterer, at der allerede er taget vigtige skridt i denne retning inden for fællesskabsretten, men at det til dels stadig kniber med gennemførelsen i medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre den europæiske lovgivning;

133.   understreger fordelene ved nærskibsfart og dens potentiale som en bæredygtig og effektiv transportform, som let kommer udenom flaskehalse på landjorden og har tilstrækkelig kapacitet for vækst; anmoder derfor Kommissionen til at støtte og fremme nærskibsfarten ved fuldt ud at gennemføre handlingsplanen for nærskibsfart; anser den kendsgerning, at nærsøfart juridisk stadig betragtes som international trafik, som en hindring for dens vækst; opfordrer derfor Kommissionen til at stille forslag om integration af nærsøfarten i det europæiske indre marked; understreger, at dette ikke må få indflydelse på UNCLOS- og IMO-konventionerne, herunder retten til gennemsejling og retten til uskadelig passage inden for EEZ i de internationale farvande;

134.   er skuffet over de fremskridt, der hidtil er gjort med realiseringen af TEN-projekt nr. 21 om motorveje til søs; opfordrer Kommissionen til at udpege en koordinator for at fremskynde gennemførelsen af motorvejene til søs;

135.   finder, at Den Europæiske Unions nye maritime politik også bør fokusere på beskyttelse og fremme af den maritime arkæologiske arv; mener, at optagelse i "Det Europæiske Atlas over Havene" af en kartografisk fortegnelse over vraggods og undersøiske arkæologiske fundsteder ville fremme kendskabet til og studiet af disse og medvirke til, at de ansvarlige myndigheder i de enkelte medlemsstater bedre ville kunne bevare deres historiske arv og kulturarv;

136.   mener, at en fuldstændig og rettidig gennemførelse af samtlige af EU's miljølovgivninger (blandt andet vandrammedirektivet(18) , habitat- og fugledirektivet, nitratdirektivet(19) , direktivet om svovlindholdet i skibsbrændstoffer(20) , direktivet om indførelse af sanktioner for skibsforurening) er afgørende for at bevare havmiljøets kvalitet, og at Kommissionen derfor bør udøve det fornødne pres for at opmuntre medlemsstaterne til at opnå dette og om nødvendigt træffe retslige foranstaltninger;

137.   er overbevist om, at forsigtighedsprincippet i henhold til traktatens artikel 174, stk. 2, bør udgøre grundlaget for al udnyttelse af havområder i EU; understreger, at mangelen på videnskabelig sikkerhed derfor ikke bør anvendes som en undskyldning for at udsætte forebyggende foranstaltninger; mener på den anden side, at en hastig gennemførelse af forebyggende foranstaltninger ikke bør stille sig hindrende i vejen for anvendelse af videnskabelige oplysninger;

138.   bemærker, at grønbogen nævner flere anvendelige bidrag, som militæret kan yde, herunder eftersøgnings- og redningstjenester, katastrofehjælp og fiskerikontrol; beklager imidlertid, at grønbogen ikke nævner, at militærets aktiviteter kan forringe miljøet, f.eks. ved afprøvning af våben, opførelse af flådebaser og anvendelse af højintensive undervandssonarsystemer, der kan have skadelig virkning på hvaler og føre til døvhed, ødelæggelse af indre organer og dødbringende massestranding; understreger i den forbindelse, at militære aktiviteter bør inddrages fuldstændigt i havpolitikken og omfattes fuldstændigt af vurderinger af indvirkningerne på miljøet samt ansvar;

139.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at omfattende undersøgelser af de ammunitionsmængder fra tidligere krige, der er dumpet i europæiske farvande, og de farer, disse medfører for mennesker og miljø, inddrages i havpolitikken, og at mulighederne for sikrings- og bjergningsforanstaltninger overvejes, hhv. gennemføres;

140.   kræver, at Fællesskabet får en større rolle i de internationale organisationer; understreger, at Fællesskabet i denne forbindelse hverken kan eller skal repræsentere endsige erstatte medlemsstaterne; gentager imidlertid, at EU bør tildeles observatørstatus inden for IMO;

141.   understreger, at EU skal engagere sig aktivt i den maritime forvaltning på internationalt plan for at sikre lige vilkår for havøkonomien uden at nedsætte ambitionerne for den miljømæssige bæredygtighed for aktiviteterne på havet;

142.   understreger, at gennemførelsen og håndhævelsen af de gældende IMO-, ILO- og EU-bestemmelser har ført til en mere sikker, renere og økonomisk levedygtig maritim sektor; glæder sig over, at bilag I og II til MARPOL-aftalen er blevet revideret med virkning fra 1. januar 2007; opfordrer medlemsstaterne til snarest at ratificere alle relevante internationale konventioner, særligt bilag VI til MARPOL-konventionen, bunkeroliekonventionen, den internationale konvention om begrænsning af skadelige antifoulingssystemer på skibe og den internationale konvention om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer (HNS-konventionen); opfordrer til, at ratificering eller ikke-ratificering indføres som kriterium for skibsinspektionen som led i havnestatskontrollen;

143.   tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til at deltage aktivt i drøftelserne inden for IOPCF (den internationale fond for erstatning af skader ved olieforurening) for at bekæmpe søtransport af lav kvalitet og derved at fremme søtransport af god kvalitet; understreger, at man på mellemlang sigt må overveje en revision af konventionen om det privatretlige ansvar (CLC) og den internationale fond for erstatning af skader ved olieforurening (IOPCF);

144.   mener, at EMSA, Frontex, fiskeriagenturet og miljøagenturet råder over diverse instrumenter, som i kombination effektivt ville kunne støtte en europæisk havpolitik; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til ikke blot at fjerne hindringerne for disse agenturers samarbejde, men også at formalisere dette samarbejde for at sikre følgende:

   i) sikkerhed til søs og beskyttelse af havmiljøet (inklusive fiskerikontrollen), beskyttelse mod terror, pirateri og kriminalitet til søs samt illegalt, ureglementeret og uanmeldt fiskeri;
   ii) koordinerede fiskeriinspektioner og ensartet håndhævelse over hele EU med anvendelse af ensartet strafforfølgning og sanktioner fra medlemsstaternes domstoles side;
   iii) nøje overvågning af, at de fastlagte skibsruter overholdes, og strafforfølgning af illegale udslip fra skibe; hurtigst mulig koordineret iværksættelse af de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af havari, herunder anvisning af nødpladser og nødhavne, og bekæmpelse af den illegale indvandring; gentager sin opfordring, som fremsat i ovennævnte beslutning af 21. april 2004, om oprettelse af et europæisk kystvagtkorps, og opfordrer Kommissionen til snarest muligt at forelægge en undersøgelse af mulighederne herfor;

145.   forventer, at den europæiske naboskabspolitik vil tage behørigt hensyn til EU's havpolitik og behovet for at samarbejde med EU's nabostater, hvad angår miljø og sikkerhed til søs og på havet;

146.   mener, at ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri er et alvorligt og voksende problem, som både ødelægger værdifulde fiskebestande og skaber illoyal konkurrence mellem de fiskere, der henholdsvis overholder og ikke overholder bestemmelserne; konstaterer, at den ulovlige, urapporterede og uregulerede fangst udgør en væsentlig del af de samlede fangster; ser frem til Kommissionens kommende meddelelse og forslag til retsakter om bekæmpelse af denne form for fiskeri og opdateringen af EU's handlingsplan fra 2002;

147.   kræver, at der i fremtiden arbejdes videre med den integrerede model til en europæisk havpolitik; understreger, at dette i det mindste indebærer regelmæssige koordineringsmøder mellem de kompetente medlemmer af Kommissionen samt regelmæssig offentlig meningsudveksling med de andre aktører, f.eks. i form af konferencer hvert andet år; opfordrer de kommende rådsformandskaber til at behandle havpolitikken i deres arbejdsprogrammer; kræver desuden, at Kommissionen en gang årligt udarbejder en oversigt over alle havprojekter, der er ydet EU-støtte til;

148.   konstaterer, at en integreret havpolitik nu må føres ud i livet, og anmoder Kommissionen om at styrke sin politikramme for at gennemføre en helhedsorienteret analyse af maritime anliggender og de politikker, der påvirker disse anliggender, sikre, at der fuldt ud tages højde for vekselvirkninger i sektorpolitisk henseende, og foretage den nødvendige koordinering; bifalder de skridt, der er taget af alle EU-institutionerne og medlemsstaternes regeringer hvad angår deres tværsektorale reaktion på grønbogen om havpolitikken og opfordrer dem til at tage flere skridt i samme retning;

149.   kræver, at der indføres en budgetpost kaldet "Pilotprojekter inden for havpolitikken" med henblik på at fremme pilotprojekter til integration af forskellige havovervågningssystemer, sammenføring af videnskabelige oplysninger om havet og udbredelse af netværk og bedste praksis inden for havpolitik og kystøkonomi; mener, at der efter 2013 bør tages behørigt hensyn til havpolitikken i budgetstrukturen for EU's politikker og instrumenter;

o
o   o

150.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0082.
(2) Rådets direktiv 79/409/EØF af 2.4.1979 om beskyttelse af vilde fugle (EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1).
(3) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.5.1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7)
(4) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 11.
(5) EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 730.
(6) EFT L 225 af 12.8.1998, s. 16.
(7) EFT L 82 af 22.3.2001, s. 16.
(8) EFT L 80 af 23.3.2002, s. 29.
(9) EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1.
(10) EFT L 283 af 31.10.2003, s. 51.
(11) EFT L 332 af 28.12.2000, s. 81.
(12) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0482.
(13) EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40.
(14) EFT L 148 af 6.6.2002, s. 24.
(15) EFT L 179 af 23.6.1998, s. 3.
(16) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0486.
(17) EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30.
(18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
(19) Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1).
(20) Rådets direktiv 1999/32/EF af 26. april 1999 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer og om ændring af direktiv 93/12/EØF (EFT L 121 af 11.5.1999, s. 13).

Seneste opdatering: 18. marts 2008Juridisk meddelelse