Europa-Parlamentet ,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet "Skatte- og toldpolitikkens bidrag til Lissabon-strategien" (KOM(2005)0532),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg "Samordning af medlemsstaternes systemer for direkte beskatning i det indre marked" (KOM(2006)0823),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg "Exitbeskatning og behovet for samordning af medlemsstaternes skattepolitik" (KOM(2006)0825),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg "Mod en mere effektiv anvendelse af skatteincitamenter til fordel for F&U" (KOM(2006)0728),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg "Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: Hidtidige fremskridt og næste skridt hen imod et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag" (KOM(2006)0157),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg "Den skattemæssige behandling af underskud i grænseoverskridende situationer" (KOM(2006)0824),

-   der henviser til sin holdning af 10. marts 2004 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater(1) ,

-   der henviser til sin beslutning af 13. december 2005 om beskatning af virksomheder i Den Europæiske Union: et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag(2) ,

-   der henviser til sin beslutning af 29. marts 2007 om EU's egne indtægter i fremtiden(3) ;

-   der henviser til de uformelle samlinger i Økofin-Rådet den 10. og 11. september 2004 og den 7. og 8. april 2006,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg "Fjernelse af selskabsskattemæssige hindringer for små og mellemstore virksomheder i det indre marked – udkast til en mulig pilotordning for hjemstatsbeskatning" (KOM(2005)0702),

-   der henviser til Kommissionens EU-skatteundersøgelse (SEK(2004)1128),

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.-24. marts 2000, Det Europæiske Råd i Stockholm den 23.-24. marts 2001, Det Europæiske Råd i Barcelona den 15.-16. marts 2002 og Det Europæiske Råd i Bruxelles den 22.-23. marts 2005, 15.-16. december 2005 og 23.-24. marts 2006,

-   der henviser til OECD's rapport om skadelig skattekonkurrence: "An emerging global issue", 1998,

-   der henviser til Kommissionens rapport om beskatningsstrukturerne i Den Europæiske Union, 2006,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0391/2007),

A.   der henviser til, at man i de nationale skattesystemer i stadig højere grad er nødt til at tage højde for globaliseringen af økonomien, og til behovet for akkumulering af menneskelig kapital i et videnbaseret samfund,

B.   der henviser til, at 27 forskellige skattesystemer i Den Europæiske Union udgør en hindring for et velfungerende indre marked, medfører betydelige yderligere udgifter for grænseoverskridende handel og erhvervsvirksomhed til administration og overholdelse af skattereglerne, forhindrer selskabsomstrukturering, gør EU-virksomheder mindre konkurrencedygtige på globalt plan og fører til tilfælde af dobbeltbeskatning,

C.   der henviser til, at det i Parlamentets beslutning af 29. marts 2007 om Den Europæiske Unions egne indtægter i fremtiden understreges, at enhver fremtidig ordning med egne indtægter i Den Europæiske Union skal respektere princippet om medlemsstaternes fiskale suverænitet og fiskale neutralitet, og at der også som et alternativ på lang sigt nævnes en fællesskabsskat eller nye nationale skatter, der skal gå direkte til Den Europæiske Union,

D.   der henviser til, at skattekonkurrencen i Den Europæiske Union har ført og fortsat fører til økonomiske fordele i hele EU på grund af et dynamisk selskabsmiljø, men at en passende skattekoordinering på EU-plan, der ikke skal være et forsøg på en skatteharmonisering, kan sikre, at endnu flere virksomheder, ansatte og forbrugere kan nyde godt af fordelene ved skattekonkurrence,

E.   der henviser til, at skatteprovenuet fra kapital i en række lande i Den Europæiske Union er steget takket være den øgede generelle økonomiske vækst og især etableringen af mange nye virksomheder og deres betydelige profitvækst i modsætning til de lande, hvor provenukapaciteten er faldet som følge af langsommere vækst,

F.   der henviser til, at de generelle beskatningsniveauer i de forskellige medlemsstater varierer mellem 28,4 og 50,5 % af BNP, hvilket giver forskellige indvirkninger på økonomien,

G.   der henviser til, at det i betragtning af F&U's indvirkning på vækst og beskæftigelse er nødvendigt at overveje en mere effektiv anvendelse af skatteincitamenter til fordel for F&U,

H.   der henviser til, at en opfyldelse af målene i Lissabon-strategien kræver øget koordinering af medlemsstaternes skattepolitik; der henviser til, at Den Europæiske Union er nødt til at opbygge en specifik økonomisk og social ramme, som kan omdanne den konkurrencemæssige fordel, der ligger i mangfoldigheden i kulturel arv og intellektuel kapital, til en innovationsdrevet vækst,

I.   der henviser til, at visse elementer i den nuværende opsplitning af skattesystemerne udgør smuthuller, der åbner op for skatteunddragelser; der henviser til, at det skatteprovenu, der går tabt som følge af svig og skatteunddragelser beløber sig til mellem 200 og 250 mia. EUR alene i forbindelse med moms,

J.   der henviser til, at det præcise mål for en skattebelastning er den effektive skattesats, der omfatter den nominelle skattesats og et beskatningsgrundlag,

K.   der henviser til, at beskatning af energi er et velegnet værktøj, da det både anvender "forureneren betaler"- princippet, og mindsker forureningen ved kilden; der henviser til, at der er et presserende behov for at tage fat på spørgsmålet om trafikkens stadig stigende indvirkning, hvis man vil gøre noget ved klimaændringerne,

L.   der henviser til, at beskatning af energi og Den Europæiske Unions ordning for handel med emissioner er to vigtige instrumenter, der anvendes i forbindelse med energiforbrug og CO2-emissioner,

Skattepolitikkens bidrag til Lissabon-strategien

1.   henviser til, at afgørelser i tilknytning til skattepolitikken, som f.eks. skattemæssige incitamenter til fordel for virksomheder, er det vigtigste instrument til udvikling og forøgelse af beskæftigelsen og til øgede F&U-investeringer og miljøvenlige teknologier; understreger dog, at det, såfremt skattepolitikken skal yde et væsentligt bidrag til Lissabon-strategien, er nødvendigt at foretage en konstant overvågning af fordelingen af den supplerende indkomst, der skabes ved skattelettelser til fordel for virksomheder med henblik på at sikre, at den supplerende indkomst rent faktisk anvendes til at sætte skub i innovation og en mere effektiv energiteknologi;

2.   bemærker den faldende tendens i selskabsbeskatningen i Den Europæiske Union og i andre OECD-lande, hvilket afspejler øget global konkurrence, strukturelle forandringer og udvikling på de finansielle markeder; bemærker imidlertid, at det generelle beskatningsniveau i EU stadig er højere end i andre OECD-lande; henviser desuden til, at de offentlige indtægter generelt er steget på trods af de faldende effektive selskabsskatter; konstaterer, at der er behov for en koordineret skatteramme, herunder selskabsbeskatningsordninger, som skal være fordelagtige for virksomheder, især små og mellemstore virksomheder, og gearet mod fornyet vækst og skabelse af arbejdspladser;

3.   mener, at det, hvad politikken for statslig finansiering angår, er nødvendigt at etablere betingelser, som er til fordel for vækst og beskæftigelse i økonomien, og at fremme sund skattekonkurrence i Den Europæiske Union, således at skattebyrden fordeles bredt på arbejdstagere og forbrugere, erhvervslivet og dem, der har kapitalindtægter; påpeger, at Den Europæiske Union er nødt til at støtte skatteordninger for at fremme etablering af nye virksomheder og teknologisk udvikling;

4.   understreger, at skattesystemerne i medlemsstaterne generelt er gået for vidt, hvad angår anvendelsen af relativt høje satser på lave beskatningsgrupper, hvilket virker afskrækkende på viljen til at tage en risiko og i forbindelse med opstarten af aktiviteter;

5.   mener, at det er muligt at have et konkurrencedygtigt skattesystem uden at underminere den statslige finansiering, hvilket kan ses i de europæiske lande, der i det sidste tiår har kunnet øge skatteprovenuet ved hjælp af skattenedskæringer kombineret med et udvidet beskatningsgrundlag og kontrol med udgifterne, således at underskuddene er blevet reduceret;

6.   glæder sig over, at det er Kommissionens hensigt at finde løsninger på problemerne med interne afregningspriser i Den Europæiske Union;

7.   glæder sig over det pilotprojekt, som Kommissionen har foreslået, om hjemstatsbeskatning i forbindelse med de selskabsskatter, som betales af små og mellemstore virksomheder;

8.   er klar over de vanskeligheder, som små og mellemstore virksomheder i Den Europæiske Union og andre OECD-lande har med at finansiere deres projekter og støtter skattemæssige incitamenter med henblik på at opmuntre små og mellemstore virksomheder til i højere grad at gøre brug af mellemfinansieringsmekanismer som f.eks. aktionærkapital og net af private investorer ("business angel networks");

9.   henviser til det fald i offentlige indtægter, skattesvig medfører i Den Europæiske Union, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe yderligere foranstaltninger for at bekæmpe skattesvig;

10.   er af den opfattelse, at det, for at kunne bekæmpe skatteunddragelse og skattesvig effektivt, er nødvendigt med en radikal ændring af den måde, skattevæsnerne arbejder på, baseret på moderne organisatoriske og forsvarlige administrative principper og understreger, at Kommissionen bør tage væsentlige initiativer for at støtte koordineringen på EU-plan inden for denne sektor;

11.   mener, at momsprivilegierne til almennyttigt orienterede offentlige og halvoffentlige virksomheder bør bevares; mener, at der skal indføres en one-stop-shop for virksomheder med henblik på deres momsforpligtelser på EU-plan;

12.   opfordrer medlemsstaterne til at sikre en mere rimelig fordeling af skattebyrderne og gennem bedre strukturering og målretning udgifterne på budgettet;

13.   kritiserer tendensen til at øge momssatserne i Den Europæiske Union, da den virker regressivt og mindsker efterspørgslen; understreger, at erfaringerne i en række medlemsstater har vist, at provenuet bliver større, når skattegrundlaget gøres bredere, når vækst i beskæftigelsen giver vækst i forbruget, og når de rigtige betingelser er til stede for at legalisere for aktiviteterne i den sorte økonomi, en proces som vil blive bragt i fare, hvis momsen sættes op;

14.   gentager sin støtte til et forsøg med lavere momssatser på arbejdsintensive tjenester som et strukturelt element i momssystemet, idet det overlades til medlemsstaterne at anvende sådanne satser i sektorer for nærhedstjenester, der hovedsageligt er lokale og ikke forvrider den grænseoverskridende konkurrence;

15.   støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at rette skattepolitikken mod mere ambitiøse miljømål; finder, at sådanne foranstaltninger kan fremme forskningen i og øge anvendelsen af miljøteknologier og dermed udvikle Den Europæiske Unions konkurrencepotentiale på dette område; understreger imidlertid, at der må gøres noget for at undgå, at der lægges endnu større byrder på fattige husstande;

16.   bemærker, at der er behov for en helt ny tilgang til afgiftspolitikken; understreger, at en politik, der sigter mod at fastlægge en mindsteafgiftssats på fællesskabsplan bør afvises, og at der i stedet bør vedtages en fælles adfærdskodeks med det formål at tilskynde medlemsstaterne til at foretage en tilnærmelse af deres yderst uensartede afgiftssatser;

17.   mener, at skattepolitikken generelt bør bidrage til at få industrien til at internalisere de eksterne omkostninger, men anser bevarelse, hhv. indførelse af skatteincitamenter og andre incitamenter til fremme af rene, ikke-fossile alternative energiformer for hensigtsmæssig;

18.   mener, at en forhøjelse af brændstofafgifterne vil have en positiv miljøindvirkning, hvis der er økonomiske og attraktive massetransportmidler til rådighed;

19.   mener, at lande, der befinder sig i en proces, hvor de forsøger at indhente de andre lande, har større eksterne omkostninger, som de ikke skal straffes for;

20.   understreger, at det er nødvendigt at fortsætte med at nedsætte skatten på beskæftigelse som et vigtigt middel til at nå Lissabon-strategi-målsætningen om en beskæftigelsessats på 70 %;

21.   mener, at det er af stor betydning for gennemførelsen af det indre marked at forenkle toldlovgivningen og rationalisere toldprocedurerne med det formål at nedbringe de administrative udgifter for virksomheder, der er involveret i grænseoverskridende transaktioner, samtidig med at der fortsat sker en forenkling af virksomhedernes forpligtelser i forbindelse med overholdelse af skattereglerne; støtter bestræbelserne i retning af et forenklet system for moms på grænseoverskridende salg i Den Europæiske Union, f.eks. ved at gennemføre ordningen med omvendt betalingspligt;

Et fælles selskabsbeskatningsgrundlag

22.   støtter Kommissionens bestræbelser på at skabe et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag i hele EU; bemærker, at dette vil føre til større gennemskuelighed, idet virksomhederne kan arbejde efter de samme regler i udlandet som i hjemlandet, og at det vil øge grænseoverskridende handel og investeringer og i betydelig grad nedbringe de administrative omkostninger og mulighederne for skatteunddragelse og svig; mener, at det er absolut nødvendigt, at der indføres foranstaltninger, der er specifikt beregnet til at mindske de omkostninger, som små og mellemstore virksomheder har i forbindelse med overholdelse af skattereglerne, f.eks. bestemmelser om hjemstatsbeskatning;

23.   bemærker, at det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag er en politik, der kan føres under mekanismen for det forstærkede samarbejde, som der allerede er truffet foranstaltninger om i traktaterne;

24.   minder om, at et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag forudsætter fælles regler vedrørende beskatningsgrundlaget, men på ingen måde berører medlemsstaternes frihed til fortsat at fastsætte deres egne skattesatser;

25.   glæder sig over, at Kommissionen agter at indføre det fælles konsoliderede selskabsbeskatningsgrundlag som led i det udvidede samarbejde; påpeger imidlertid, at dette en den næstbedste løsning, eftersom fordelene i form af gennemsigtighed og lavere administrative omkostninger delvis kan gå tabt, fordi der ikke findes et fælles system for hele Den Europæiske Union;

26.   glæder sig over Kommissionens koncept, der går ud på, at det konsoliderede beskatningsgrundlag skal være fælles og skabe forenkling, og anbefaler, at der, samtidig med at der fastsættes en ramme for fælles standarder, udvikles en mekanisme for fordeling af provenuet blandt de pågældende medlemsstater; mener endvidere, at det med henblik på at indføre et virkelig fælles beskatningsgrundlag ligeledes er vigtigt at skabe sammenlignelig eller i bedste fald fælles registreringsdokumention i forbindelse med grænseoverskridende økonomisk virksomhed;

27.   glæder sig over Kommissionens meddelelse "Mod en mere effektiv anvendelse af skatteincitamenter til fordel for F&U" og understreger behovet for at dele bedste praksis og så vidt muligt få afklaret, i hvor høj grad sådanne incitamenter er forenelige med fællesskabslovgivningen;

28.   påpeger, at grønne afgifter er et fleksibelt politisk instrument med henblik på at opfylde fastsatte mål for forurening, tilskynde til teknologisk innovation og yderligere nedbringe forurenende emissioner;

29.   opfordrer Kommissionen til at behandle spørgsmål vedrørende konsolidering af regnskaber, beskatning og skatteforvaltning for store koncerner, der opererer på tværs af grænserne;

Veje til en mere effektiv anvendelse af skatteincitamenter til fordel for forskning og udvikling

30.   mener, at skatteincitamenter til fremme af F&U er af stor betydning for opfyldelsen af målene i Lissabon-strategien, f.eks. øgede udgifter til F&U i Den Europæiske Union, især for at gøre aktiviteter i forbindelse med forskning, teknologisk udvikling og innovation lettere for små og mellemstore virksomheder; bemærker imidlertid, at sådanne skatteincitamenter ikke bør bruges som indirekte støtte til nationale firmaer;

31.   er af den opfattelse, at skattepolitikken bør udformes på en sådan måde, at den skaber produktivitetsbaseret vækst i alle økonomiske sektorer ved at give skatteyderen mulighed for enten at trække fra eller kræve skattemæssig nedskrivning i forbindelse med udgifter til forskning og udvikling;

32.   mener, at den teknologiske kløft mellem medlemsstaterne betyder, at der er skattepolitiske forskelle, og at der kun bør træffes foranstaltninger på fællesskabsplan i de tilfælde, hvor foranstaltninger truffet af de enkelte medlemsstater ikke kan føre til en effektiv løsning; er af den opfattelse, at fremme af god praksis med hensyn til udformning af skattemæssige initiativer inden for forskning og udvikling og bedre skattepolitisk koordinering vil gøre det lettere for medlemsstaterne at opfylde målene i Lissabon-strategien;

Exitbeskatning

33.   henstiller indtrængende til Kommissionen at fastlægge en mere proaktiv strategi med hensyn til offshorefinanscentre;

34.   støtter Kommissionens synspunkt om, at det, når finansielle aktiver flyttes til et tredjeland, på grund af manglende administrativt samarbejde på tværs af grænserne er berettiget at kræve betaling af skat på udflytningstidspunktet;

Skattemæssig behandling af underskud i forbindelse med grænseoverskridende forhold

35.   bemærker, at der ofte anlægges sager vedrørende beskatning for De Europæiske Fællesskabers Domstol, og at dette hovedsagelig skyldes, at beskatningssystemerne i EU er uigennemskuelige og yderst komplicerede; opfordrer derfor til en forenkling af skattelovgivningerne i Den Europæiske Union; mener, at dobbeltbeskatning af moderselskaber, i situationer hvor udenlandske datterselskaber har grænseoverskridende underskud, skal undgås, at beskatningsbeføjelserne skal fordeles rimeligt mellem medlemsstaterne, at underskud ikke må indregnes to gange, og at skatteunddragelse skal forhindres;

36.   fastslår, at koncerner, hvis der ikke er mulighed for grænseoverskridende udligning af underskud, vil forsøge at lade deres fortjeneste beskatte i lande, hvor hjemmemarkedet er tilstrækkelig stort til at skabe fortjenester af en størrelse, som muliggør imødegåelse af eventuelle underskud i udlandet;

37.   mener, at det er nødvendigt at arbejde hen imod en ordning for grænseoverskridende udligning af underskud både for selskaber og koncerner med afdelinger i udlandet; tager Kommissionens meddelelse om den skattemæssige behandling af underskud i grænseoverskridende situationer til efterretning;

38.   anser Kommissionens meddelelse om den skattemæssige behandling af underskud i grænseoverskridende situationer for et grundlag for yderligere drøftelser, især hvad angår de mulige løsninger, der er beskrevet i meddelelsen, vedrørende indførelse af en ordning for udligning af underskud og genbeskatning i værtsmedlemslandet, indtil det fælles konsoliderede selskabsbeskatningsgrundlag bringes i anvendelse;

o
o   o

39.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 102 E af 28.4.2004, s. 569. (2) EUT C 286 E af 23.11.2006, s. 229. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0098.