Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2006,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 195, 230 og 232,

-   der henviser til artikel 43 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

-   der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv(1) ,

-   der henviser til sin beslutning af 6. september 2001 om ændring af artikel 3 i Ombudsmandens statut(2) ,

-   der henviser til rammeaftalen om samarbejde, som blev indgået mellem Europa-Parlamentet og Ombudsmanden den 15. marts 2006 og trådte i kraft den 1. april 2006,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. oktober 2005: "Empowerment to adopt and transmit communications to the European Ombudsman and authorise civil servants to appear before the European Ombudsman" (SEK(2005)1227),

-   der henviser til Den Europæiske Ombudsmands skrivelse til Europa-Parlamentets formand af 11. juli 2006, der har til formål at fremme proceduren for ændring af statutten,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 195, stk. 2, andet og tredje punktum,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A6-0301/2007),

A.   der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2006 formelt blev forelagt for Parlamentets formand den 12. marts 2007, og at ombudsmanden, Nikiforos Diamandouros, forelagde den for Udvalget for Andragender den 2. maj 2007 i Bruxelles,

B.   der henviser til, at det i artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder hedder, at "enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner og organer",

C.   der henviser til, at det i EF-traktatens artikel 195, stk. 1, og i chartret om grundlæggende rettigheders artikel 43 hedder, at "enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at klage til Den Europæiske Ombudsmand over tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af deres domstolsfunktioner",

D.   der henviser til, at det i forbindelse med det stadig mere udbyggede deltagelsesdemokrati i Europa og bedre formidling af Den Europæiske Union til dens borgere er afgørende, at borgerne fra de europæiske institutioner og organer modtager hurtige og substantielle svar på deres henvendelser, klager og andragender, og som henviser til, at det er afgørende, at disse institutioner og organer har tilstrækkelige budget- og personaleressourcer til at sikre, at borgerne modtager sådanne hurtige og substantielle svar,

E.   der henviser til, at selv om der er gået halvanden valgperiode siden vedtagelsen af beslutningen af 6. september 2001, hvori Parlamentet godkendte Den Europæiske Ombudsmands kodeks for god forvaltningsskik, har de andre ledende EU-institutioner endnu ikke efterkommet Parlamentets indtrængende opfordring til at bringe deres praksis i overensstemmelse med bestemmelserne i denne kodeks,

F.   der henviser til, at selv om antallet af klager i 2006 stabiliserede sig på det allerede høje niveau for 2004, lå over tre fjerdedele af dem uden for Ombudsmandens mandat, hovedsaglig fordi de ikke var rettet mod en fællesskabsinstitution eller et fællesskabsorgan,

G.   der henviser til, at der i 95 af sagerne (svarende til 26 % af de undersøgte sager) ikke kunne konstateres nogen form for fejl eller forsømmelser,

H.   der henviser til, at Ombudsmandens og Udvalget for Andragenders aktiviteter fortsat skal være adskilte og som hovedregel bør omfatte gensidig udveksling af deres respektive sager med endelig virkning for at undgå konflikter for så vidt angår deres respektive beføjelser,

I.   der henviser til, at der i 2006 på den ene side kunne observeres et betragteligt fald i antallet af sager om fejl og forsømmelser, der blev løst med mindelige løsninger, og på den anden en betydelig stigning i antallet af undersøgelser, der blev afsluttet med kritiske bemærkninger, samt en lavere grad af accept i institutionerne af Ombudsmandens udkast til henstillinger,

J.   der henviser til, at hverken de kritiske bemærkninger i de afgørelser, der afslutter sager med uoprettelige fejl eller forsømmelser, eller henstillinger og særlige beretninger har bindende virkning, idet Ombudsmandens beføjelser er vendt mod at stimulere Den Europæiske Unions institutioner og organer til selvregulering snarere end mod at afhjælpe tilfælde af fejl eller forsømmelser,

K.   der henviser til, at forelæggelsen af en særlig beretning for Europa-Parlamentet fortsat er Ombudsmandens ultimative middel, når en institution nægter at efterleve Ombudsmandens henstilling,

L.   der henviser til, at Parlamentet siden Nice-traktatens ikrafttræden har haft samme ret som medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at indbringe sager for EF-Domstolen vedrørende manglende kompetence, overtrædelse af et væsentligt procedurekrav, overtrædelse af EF-traktaten eller af retsregler vedrørende dens anvendelse eller magtmisbrug,

M.   der henviser til, at Ombudsmanden i 2006 har udvist en velovervejet brug af sine beføjelser, da han forelagde to særberetninger(3) for Parlamentet, efter at Kommissionen og Rådet havde forkastet det respektive forslag til henstilling,

N.   der henviser til, at Ombudsmandens nye tiltag vedrørende Kommissionen, der går ud på at fremme servicekultur som en integreret del af god forvaltningsskik og et uomgængeligt redskab til at ændre mangelfulde handlinger eller en mangelfuld opførsel til det bedre, skal iværksættes overalt og i fuld enighed,

O.   der henviser til, at Ombudsmandens kritiske kommentarer om 41 tilfælde af fejl og forsømmelser i årsberetningen 2006 (kritiske bemærkninger, forslag til henstillinger og særlige beretninger) kan bidrage til at undgå gentagelse af fejl og forsømmelser i fremtiden, såfremt de pågældende EU-institutioner eller EU-organer træffer og gennemfører passende foranstaltninger,

P.   der henviser til, at det frivillige samarbejde, som Ombudsmanden over de seneste ti år har etableret i det europæiske netværk af ombudsmænd, fungerer som et fleksibelt system til udveksling af oplysninger og bedste praksis og til henvisning af klagere til ombudsmænd eller andre lignende instanser, som måtte være bedre i stand til at hjælpe dem,

Q.   der henviser til, at Ombudsmandens rolle som beskytter af de europæiske borgere takket være hans autonomi og Europa-Parlamentets demokratiske kontrol med hans aktiviteters gennemsigtighed har udviklet sig gennem de mere ti år, der er gået, siden embedet blev oprettet,

R.   der henviser til, at Ombudsmanden har erklæret sig villig til at gøre brug af sine beføjelser til at foretage undersøgelser på eget initiativ, når tredjelandsstatsborgere med bopæl uden for EU retter en klage til ham, som på andre punkter hører ind under hans ansvarsområde,

S.   der henviser til, at Ombudsmanden og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse den 30. november 2006 undertegnede en fælles hensigtserklæring om samarbejde og retningslinjerne for udøvelsen af deres respektive beføjelser,

T.   der henviser til, at princippet om alle europæiske borgeres demokratiske ligestilling uden forskelsbehandling på baggrund af nationalitet eller sprog er et af de bærende principper for den europæiske integration, og at der fortsat er mange klager fra borgere, foreninger eller virksomheder over, at de i forbindelse med udbuds- eller udvælgelsesprocedurer i fællesskabsregi ikke har fået de oplysninger, de har bedt om, på deres eget sprog,

U.   der henviser til, at Ombudsmanden i juli 2006 gentog sin anmodning om revision af Ombudsmandens statut, og at en af hans anmodninger vedrørende ændring af statuttens artikel 3 allerede er blevet vedtaget af Europa-Parlamentet på grundlag af ovennævnte beslutning af 6. september 2001,

1.   godkender Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2006 og godkender den form, hvori den fremlægges med et sammendrag af årets aktiviteter og med en tematisk analyse af Ombudsmandens afgørelser og problemerne i de forskellige faser; opfordrer dog Ombudsmanden til at foretage tekniske ændringer, der kan lette læsningen af de forskellige kapitler, f.eks. tabeller til anskueliggørelse af statistikkerne og sammendrag af den analytiske del,

2.   mener, at alle de europæiske institutioner og organer bør tildeles de budget- og personaleressourcer, der er nødvendige for at sikre, at borgerne modtager hurtige og substantielle svar på deres henvendelser, klager og andragender,

3.   mener, at Ombudsmanden til stadighed har udført sine beføjelser på afbalanceret og dynamisk vis, både hvad undersøgelsen og behandlingen af klagerne samt afviklingen og afslutningen af undersøgelserne angår, og hvad angår opretholdelsen af et konstruktivt forhold til Den Europæiske Unions institutioner og organer og oplysning af borgerne med opfordring til at benytte sig af deres rettigheder over for disse institutioner og organer;

4.   opfordrer Den Europæiske Ombudsmand til at fortsætte sin indsats og udvikle sine aktiviteter på effektiv og fleksibel vis, således at han i borgernes øjne fremstår som vogter af god forvaltningsskik i Fællesskabets institutioner;

5.   understreger, at et centralt formål med Ombudsmandens indgriben er, at forsøge på at finde en mindelig løsning mellem klageren og institutionen og at forebygge retssager;

6.   bifalder den brede fortolkning af begrebet "fejl eller forsømmelser begået af Fællesskabet", der ikke kun henviser til ulovlige forvaltningsakter eller brud på bindende retsregler eller -principper, men også, f.eks., sager om langsommelig, forsømmelig eller lidet gennemsigtig forvaltning, eller hvor principperne for god forvaltningsskik er blevet overtrådt;

7.   opfordrer Ombudsmanden til at fortsætte med at fremme en egentlig servicekultur som en integreret del af en god forvaltningsskik for at sikre, at EU's offentlige forvaltning befordrer åbenhed og dialog med borgeren/brugeren, at fejl erkendes og undskyldes og at tilfredsstillende løsninger for klageren findes;

8.   finder det utilstrækkeligt, at nogle af de andre institutioner eller fællesskabsorganer, først og fremmest Kommissionen og Rådet, har vedtaget separate kodekser for god forvaltningsskik, mere præcist indførte Kommissionen den 13. september 2000 én for sit personales kontakt med borgerne, og Rådet indførte én for sit personales tjenstlige forbindelser med offentligheden den 25. juni 2001;

9.   betoner, at den europæiske kodeks for god forvaltningsskik, der blev forslået af Ombudsmanden og vedtaget af Europa-Parlamentet den 6. september 2001, vedrører personalet i alle Fællesskabets institutioner og organer, og at den i modsætning til de andre kodekser er blevet ajourført regelmæssigt og offentliggjort på Ombudsmandens hjemmeside;

10.   understreger, at Ombudsmanden forklarede Parlamentets formand om kodeksens "erga omnes"-virkning i en skrivelse af 11. marts 2002, der også blev offentliggjort på Ombudsmandens hjemmeside; mener derfor, at enhver anden kodeks, der finder mere begrænset anvendelse, ikke kan træde i stedet for eller afvige fra den "europæiske" kodeks;

11.   opfordrer alle institutioner til at indgå i et konstruktivt samarbejde med Ombudsmanden i alle faser af proceduren, tilslutte sig mindelige løsninger, følge op på kritiske bemærkninger og gennemføre hans udkast til henstillinger;

12.   opfordrer Ombudsmanden til hvert år at udfærdige en liste over de bedste forvaltningspraksisser og en liste over dem, der ikke er i overensstemmelse med Ombudsmandens afgørelser, samt at forelægge en undersøgelse af udkommet af de kritiske bemærkninger;

13.   opfordrer alle, der får kritiske bemærkninger, til at respektere dem og at tage hensyn til dem i deres fremtidige aktiviteter med henblik på at undgå tilfælde af uoverensstemmelse mellem offentlige udtalelser og forvaltningens handlinger eller undladelser;

14.   minder alle fællesskabsinstitutioner og -organer om deres pligter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter(4) , der skal gennemføres effektivt, ikke mindst for at sikre troværdigheden af det forslag til revision heraf, der er i øjeblikket er under overvejelse, samt deres pligter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(5) ;

15.   opfordrer på ny Kommissionen til at anvende sine skønsbeføjelser til at åbne en overtrædelsesprocedure i henhold til EF-traktatens artikel 226 eller til at foreslå sanktioner i henhold til EF-traktatens artikel 228 og til omhyggeligt at undgå forsinkelser eller uberettiget langsommelighed, hvilket er uforeneligt med Kommissionens beføjelse til at føre tilsyn med gennemførelsen af fællesskabsretten;

16.   mener, at Parlamentet i tilfælde, hvor en institution nægter at følge en henstilling i en særlig beretning fra Ombudsmanden, selv om Parlamentet har godkendt henstillingen, med fuld ret kunne gøre brug af sine beføjelser til at anlægge sag ved Domstolen vedrørende den handling eller forsømmelse, der var genstand for Ombudsmandens henstilling;

17.   opfordrer på det kraftigste alle fællesskabsinstitutioner og -organer samt medlemsstaternes faste repræsentationer til at samarbejde til fordel for gennemsigtighed og respekt for reglerne om god forvaltningsskik, hvilket der kan ses eksempler på i denne beretning, uden at ansvaret skubbes over på magtfulde institutioner eller organer som formandskabet for Rådet eller Europaskolernes Øverste Råd, der kun vanskeligt kan kontrolleres af Ombudsmanden;

18.   opfordrer De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontor til effektivt og fuldt ud at overholde reglerne og gængs praksis med hensyn til åbenhed og gennemsigtighed i udvælgelsesprocedurerne, særligt hvad angår kandidaternes adgang til informationer, der vedrører dem, i forbindelse med rettede prøver samt til at udrydde sproglig diskrimination og til ikke at skubbe ansvaret fra sig ved at henvise til udvælgelseskomitéernes afgørelser;

19.   glæder sig over Den Europæiske Ombudsmands erklæring om, at han agter at beskæftige sig med Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) udlånsaktiviteter uden for EU ved at gøre brug af sine beføjelser til at foretage undersøgelser på eget initiativ, og bemærker, at Ombudsmanden vil få behov for at evaluere og sikre den interne kapacitet til at tage sig af klager på dette område;

20.   opfordrer Ombudsmanden til at overveje at indgå en fælles hensigtserklæring med EIB om retningslinjer for samarbejdet mellem institutionerne i forbindelse med udøvelsen af Ombudsmandens beføjelser til at undersøge klager vedrørende tilfælde af fejl eller forsømmelser i EIB's aktiviteter og mener, at EIB ville være bedst i stand til aktivt at oplyse borgere, der berøres af projekter, der finansieres af EIB, herunder tredjelandsstatsborgere med bopæl uden for EU, om muligheden for at klage til Ombudsmanden;

21.   glæder sig over, at Ombudsmanden kan foretage undersøgelser af handlemåden hos organer, der virker under EU's tredje søjle;

22.   noterer sig, at Ombudsmanden har forelagt to særlige beretninger, hvoraf den ene allerede har vist sin nytte, og den anden vil blive behandlet i Parlamentet; støtter i den forbindelse Ombudsmandens konklusioner rettet mod Rådet om behovet for at anvende konsekvente regler for de sprogordninger, der anvendes af Rådets formandskaber, og behovet for at præcisere formandskabets status som del af Rådet som institution betragtet;

23.   ville påskønne en opstramning af de interne procedurer i Parlamentet for i fremtiden at kunne sikre en hurtigere behandling af Ombudsmandens årsberetning i Parlamentets Udvalg for Andragender;

24.   opfordrer Ombudsmanden til at forelægge Parlamentet de anmodninger, han finder nyttige til at forbedre udvekslingen af oplysninger mellem de respektive tjenester, og til at styrke samarbejdet inden for de rammer, der er fastlagt i artikel 1 i rammeaftalen om samarbejde af 15. marts 2006, særligt med hensyn til kommunikation, elektronisk information og oversættelse;

25.   glæder sig over den forsat konstruktive forbindelse til Parlamentets Udvalg for Andragender, både hvad Ombudsmandens deltagelse i udvalgets møder angår, og hvad angår den gensidige respekt for kompetencer og beføjelser; opfordrer derfor Ombudsmanden til i god tid at forelægge Udvalget for Andragender sin holdning til de vigtigste undersøgelser, han har indledt, med henblik på at opnå nyttige synergieffekter;

26.   gentager sin positive holdning, som udtrykt i 2001, til anmodningen om ændring af Ombudsmandens statut med hensyn til aktindsigt og høring af vidner og støtter princippet om, at de yderligere ændringer, der anmodes om, tjener til afklaring af Ombudsmandens beføjelser i lyset af de stigende krav, han stilles over for under udøvelsen af sit hverv, og det forhold, at de vigtigste EU-institutioner i praksis allerede har accepteret størstedelen af ændringerne;

27.   understreger, at disse ændringer ikke bør påvirke grundlaget for og karakteren af Ombudsmandens rolle som er at beskytte borgernes interesser i forhold til EU's offentlige forvaltning;

28.   anerkender det europæiske netværk af ombudsmænds nyttige bidrag til sikring af udenretslig klageadgang i overensstemmelse med nærhedsprincippet,;

29.   tilskynder til gensidig høring mellem Ombudsmanden, Udvalget for Andragender og det europæiske netværk af ombudsmænd for at afklare sager, der allerede er blevet behandlet som andragender;

30.   glæder sig over mediernes øgede deltagelse i offentliggørelsen af Ombudsmandens arbejde og bifalder Ombudsmandens kommunikationsstrategi iværksat gennem forskellige midler til oplysning og bevidstgørelse af borgerne, som ved at medvirke til at etablere forskellige former for dialog, der kan bringe borgerne tættere på EU's institutioner og organer, på længere sigt bør føre til øget kendskab til borgernes rettigheder og EU's kompetencer samt til større forståelse for Den Europæiske Ombudsmands kompetence;

31.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og ombudsmændene eller de tilsvarende organer i medlemsstaterne.

(1) EFT L 113 af 4.5.1994, s. 15. Afgørelse ændret ved afgørelse 2002/262/EF, EKSF, Euratom (EFT L 92 af 9.4.2002, s. 13). (2) EFT C 72 E af 21.3.2002, s, 336. (3) Ombudsmandens særberetning til Europa-Parlamentet efter udkast til henstilling til Rådet i klage 1487/2005/GG og ombudsmandens særberetning til Europa-Parlamentet efter udkast til henstilling til Kommissionen i klage 289/2005(WP)GG. (4) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43. (5) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).