Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2007/2646(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B6-0406/2007

Forhandlinger :

PV 25/10/2007 - 13.1
CRE 25/10/2007 - 13.1

Afstemninger :

PV 25/10/2007 - 14.1
CRE 25/10/2007 - 14.1

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0488

Vedtagne tekster
DOC 49k
Torsdag den 25. oktober 2007 - Strasbourg Endelig udgave
Iran
P6_TA(2007)0488B6-0406, 0407, 0410, 0412, 0418 og 0419/2007

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2007 om Iran

Europa-Parlamentet ,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran, navnlig beslutningerne om menneskerettigheder,

-   der henviser til FN's verdenserklæring om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og konventionen om barnets rettigheder, som Iran er kontraherende part i,

-   der henviser til menneskerettighedsdialogen mellem EU og Iran,

-   der henviser til erklæringen fra sin formand om steningen til døde af en mand i Iran, erklæringen fra EU's formandskab og erklæringen fra kommissær Ferrero-Waldner om steningen til døde af Jafar Kiani,

-   der henviser til erklæringerne fra formandskabet den 25. maj 2007 og den 3. august 2007 om dødsdommen afsagt over Sian Paymard, dødsdommene afsagt over Adnan Hassanpour og Abdolvahed "Hiva" Botimar, den forestående henrettelse af Behnam Zare og dødsdommen afsagt over Ali Mahin Torabi,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at situationen i Den Islamiske Republik Iran med hensyn til udøvelse af de borgerlige rettigheder og politiske friheder er blevet forringet i løbet af de seneste to år, navnlig efter præsidentvalget i juni 2005, til trods for at Iran har givet løfte om at fremme og beskytte menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i henhold til de forskellige internationale instrumenter på dette område,

B.   der henviser til, at antallet af henrettelser i Iran, også af mindreårige og homoseksuelle, hyppigt offentlige henrettelser ved hængning eller stening, er steget dramatisk, således at antallet af registrerede henrettelser siden begyndelsen af 2007 er vokset til mindst 244(1) , et tal som overstiger de 177 registrerede henrettelser i 2006,

C.   der henviser til, at FN's Generalforsamling på sin 62. samling i 2007 vil stemme om en resolution, hvori der opfordres til at indføre et globalt moratorium for dødsstraf, som er skridt hen imod en afskaffelse af dødsstraf,

D.   der henviser til, at med Adnan Hassanpour og Abdolvahed Botimar er journalister for første gang for nylig blevet dømt til døden,

E.   der henviser til, at anvendelse af tortur og mishandling af fanger, isolationsarrest, hemmelig tilbageholdelse, grusomme, umenneskelige og nedværdigende straffe og straffrihed for statslige funktionærer fortsat er udbredt,

F.   der henviser til, at et stigende antal intellektuelle tilbageholdes, og til, at den seneste bølge af undertrykkelse er blevet udvidet til at omfatte personer med dobbelt statsborgerskab, der står over for meget alvorlige sigtelser for samarbejde med fremmede magter eller for spionage,

G.   der henviser til, at adskillige aktivister fra bevægelser, der forsvarer kvinders rettigheder, retsforfølges eller er blevet retsforfulgt for deltagelse i "En million underskrifter"-kampagnen, hvis sigte er at opnå en ophævelse af diskriminatorisk lovgivning rettet mod kvinder, og det planlægges at forelægge denne million underskrifter for Irans parlament (Majlis),

H.   der henviser til, at Iran stadig ikke er kontraherende part i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

I.   der henviser til, at de iranske myndigheder i juni 2007 slog ned på to studenterorganisationer; dette resulterede i arrestationer, selv om nogle studerende senere blev løsladt mod kaution; der henviser til, at den iranske sammenslutning af akademikere i strid med iransk lov og de internationale standarder for menneskerettigheder vedrørende forsamlingsfrihed derefter blev opløst,

J.   der henviser til, at med indførelsen af de retningslinjer for offentliggørelse, som ministeriet for kultur og islamiske retningslinjer har indført, er der sket en skærpelse af censuren og til, at journalister er i stigende omfang blevet chikaneret og fængslet, samtidig med at medier regelmæssigt er blevet lukket af myndighederne,

K.   der henviser til, at undertrykkelsen af fagbevægelsen er taget til med arrestation af kendte faglige ledere som Mansour Osanlou, der er formand for buschaufførernes fagforbund, og hans stedfortræder, Ebrahim Madadi samt Mahmoud Salehi, der er tidligere formand for bageriarbejdernes fagforbund,

L.   der henviser til, at mindretallene i stigende grad er udsat for forskelsbehandling og chikane på grund af deres religiøse og etniske baggrund, især i grænseområderne (Kurdistan, Khuzistan, Sistan va Baluchestan, Azarbaidjan), bl.a. i form af tilbageholdelse af og dødsdomme afsagt over nogle medlemmer af disse mindretal,

M.   der henviser til, at medlemmerne af det religiøse baha'i-samfund ikke kan udøve deres religion, at de er udsat for alvorlig forfølgelse og er berøvet praktisk taget samtlige borgerlige rettigheder (såsom ejendomsretten og adgang til højere uddannelse), og til, at de steder, hvor de udøver deres religion, udsættes for hærværk,

N.   der henviser til, at iranske asylansøgere, der er blevet sendt tilbage til Iran af tredjelande, løber en alvorlig risiko for forfølgelse, som det fremgår af den aktuelle sag med Rasool Ali Mezrea, et medlem af Al Ahwaz-befrielsesorganisationen, som er blevet truet med henrettelse, efter at han var blevet tvunget til at forlade Syrien trods sin status som anerkendt UNHCR-flygtning,

1.   er alvorligt bekymret over forringelsen af menneskerettighedssituationen i Iran i de seneste år; appellerer til de iranske myndigheder om at overholde deres forpligtelser i henhold til de internationale menneskerettighedsstandarder og -instrumenter, som Iran har ratificeret, ved at fremme de universelle værdier og give alle borgere ret til at udøve deres borgerlige rettigheder og politiske frihedsrettigheder;

2.   fordømmer på det kraftigste henrettelsen ved stening af Jafar Kiani den 5. juli 2007 i landsbyen Aghce-kand (i Qazvin provinsen) og opfordrer de iranske myndigheder til at gennemføre deres bebudede moratorium for stening; kræver endvidere, at Irans islamiske straffelov ændres, så stening afskaffes;

3.   er alvorligt bekymret over den dramatiske vækst i undertrykkelsen af bevægelserne i civilsamfundet i løbet af det seneste år; opfordrer de iranske myndigheder til at indstille den alvorlige undertrykkelse af forsvarere af kvinders rettigheder, aktivister fra "En million underskrifter"-kampagnen, studenterbevægelsen, forsvarere for mindretallenes rettigheder, intellektuelle, lærere, journalister, bloggere og fagforeningsledere;

4.   minder den iranske regering om dens forpligtelser som underskriver af de internationale konventioner om civile og politiske rettigheder og de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder til at garantere grundlæggende menneskerettigheder, navnlig ytringsfriheden, og kræver løsladelse af alle samvittighedsfanger;

5.   er forfærdet over det stadigt stigende antal registrerede henrettelser, hvor mange af de henrettede var udsatte for uretfærdige retssager;

6.   opfordrer Iran til uforbeholdent at overholde landets egen strafferetsplejelov og at give enkeltpersoner ret til en retfærdig retssag, især ved at give de pågældende adgang til en advokat fra sagens begyndelse; anmoder indtrængende om, at der ydes den nødvendige lægehjælp til de indsatte, som lider af et dårligt helbred;

7.   fordømmer på det kraftigste dødsdommene og henrettelserne i Iran, især af unge og mindreårige lovovertrædere, og opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at overholde de internationalt anerkendte garantier for mindreårige såsom FN-konventionen om barnets rettigheder;

8.   opfordrer de iranske myndigheder til at gennemføre det forbud mod tortur, som blev bebudet af lederen af landets retsvæsen i april 2004;

9.   opfordrer det iranske parlament til at ændre den iranske presselovgivning og straffeloven, så de bringes i overensstemmelse med den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, og især at ophæve alle strafferetlige bestemmelser i forbindelse med fredelig fremsættelse af synspunkter, også for pressen;

10.   anmoder om, at de mange presseorganer, der er blevet lukket eller udsat for censur, igen tillades at arbejde i henhold til de gældende bestemmelser om pressefrihed;

11.   anmoder de iranske myndigheder om at fremskynde efterforskningen af mistænkelige dødsfald blandt og drab på intellektuelle og politiske aktivister for at stille de påståede gerningsmænd for retten;

12.   opfordrer medlemmerne af Majlis til hurtigst muligt at ændre straffeloven med henblik på at ændre moratoriet mod stening til et definitivt forbud og at indføre lovgivning, der forbyder henrettelse af unge lovovertrædere og idømmelse af dødsstraf for homoseksuelle handlinger og for ægteskabsbrud;

13.   henstiller til de iranske myndigheder at gennemføre alle de nødvendige garantier i sager, der kan medføre dødsstraf, og at begrænse antallet af lovovertrædelser, der medfører dødsstraf, som et første skridt på vejen til en fuldstændig afskaffelse af denne; opfordrer det iranske folk til at støtte kampagnen "Stop the Death Penalty: The World Decides", som blev iværksat af the World Coalition against Death Penalty (WCADP) og andre ikke-statslige organisationer;

14.   opfordrer myndighederne til at respektere internationalt anerkendte retsgarantier for så vidt angår personer, som tilhører religiøse mindretal, uanset om de er officielt anerkendt eller ej; fordømmer den manglende respekt for mindretallenes rettigheder og kræver, at disse skal kunne udøve alle de rettigheder, som indrømmes dem i henhold til den iranske forfatning og folkeretten; opfordrer desuden myndighederne til at afskaffe enhver form for diskrimination på grund af religiøst eller etnisk tilhørsforhold eller af personer, som tilhører mindretallene, f.eks. kurdere, azerier, arabere, baluchier og baha'ier; anmoder især om, at de facto forbuddet mod udøvelse af baha'i-troen ophæves;

15.   anmoder de iranske myndigheder om betingelsesløst at løslade alle samvittighedsfanger, navnlig journalisterne Emaddedin Baghi, Ako Kurdnasab, Ejlal Ghavami, Mohammad Sadegh Kaboudvand, Said Matinpour, Adnan Hassanpour, Abdolvahed Botimar, Kaveh Javanmard og Mohammad Hassan Fallahieh, fagforeningslederne Mansour Osanlou, Ebrahim Madadi og Mahmoud Salehi, de studerende Ehsan Mansouri, Majid Tavakoli og Ahmad Ghassaban; fordømmer arrestationen og fængslingen af menneskerettighedsforkæmperen Sohrab Razzaghi den 24. oktober 2007 og kræver, at han straks og betingelsesløst løslades;

16.   anmoder indtrængende FN's Generalforsamling om at stemme for en resolution, som udtrykkeligt og utvetydigt fordømmer overtrædelserne af de grundlæggende menneskerettigheder i Iran, og omgående at vedtage foranstaltninger for at stoppe den aktuelle bølge af henrettelser i Iran;

17.   opfordrer Rådet og Kommissionen til nøje at følge udviklingen i Iran og at tage spørgsmålet om konkrete tilfælde af menneskerettighedskrænkelser op; opfordrer Rådet og Kommissionen til at rapportere om overvågningen af situationen i Iran;

18.   foreslår, at menneskerettighedsdialogen Iran-EU, som har været afbrudt siden 2004, genoptages;

19.   bekræfter sin støtte til alle de organisationer og enkeltpersoner, som anvender dialogen i deres kamp for de demokratiske rettigheder;

20.   anmoder Kommissionen om at gøre, hvad der er muligt, for at støtte civilsamfundet og akademisk, socioøkonomisk og kulturel udveksling mellem Europa og Iran til fordel for en åben dialog, især gennem det nye instrument for demokrati og menneskerettigheder;

21.   opfordrer EU's medlemsstater til at undlade at udvise iranske asylansøgere, herunder personer, som forfølges på grundlag af deres seksuelle orientering, og opfordrer Grækenland til ikke at sende Mohammad Hassan Talebi, Mohammad Hossein Jaafari og Vahid Shokoohi Nia tilbage til Iran;

22.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, den højtstående FUSP-repræsentant, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, FN's Menneskerettighedsråd, lederen af Irans højesteret og Den Islamiske Republik Irans regering og parlament.

(1) Kilde: Amnesty International pr. 18. oktober 2007.

Seneste opdatering: 28. august 2008Juridisk meddelelse