Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EU-traktatens artikel 2, 6, 24 og 29 og EF-traktatens artikel 62, 63, 286 og 300, der er det retlige grundlag for et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og for internationale forhandlinger med tredjelande og organisationer,

-   der henviser til Rådets og Kommissionens redegørelser af 6. marts 2008 og 21. april 2008 til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 83 og artikel 103, stk. 2,

A.   der henviser til, at Rådet siden ikrafttrædelsen af Amsterdamtraktaten i 1999 har været ansvarlig for fastsættelsen af visumregler, herunder listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum eller er fritaget for visumkravet (EF-traktatens artikel 62, nr. 2), litra b), nr. i),

B.   der henviser til, at Fællesskabets kompetence i visumspørgsmål omfatter de betingelser, under hvilke der bevilges visumfri status til tredjelandsstatsborgere, og der henviser til, at sådanne betingelser skal sikre lige behandling af alle EU's borgere, ikke kun hvad angår bevilling eller nægtelse af visumfri status i sig selv, men også hvad angår de vilkår og betingelser, under hvilke tredjelande giver eller nægter forskellige medlemsstater en sådan status,

C.   der henviser til, at Rådet siden 2001 har undtaget amerikanske statsborgere fra visumkravet(1); der henviser til, at en tilsvarende undtagelse desværre ikke gælder for alle EU's borgere, eftersom USA stadig fastholder visumkravet for statsborgere fra visse medlemsstater (i øjeblikket Bulgarien, Cypern, Den Tjekkiske Republik, Estland, Grækenland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien og Slovakiet), som følge bl.a. af, at satsen for visumafslag, som er baseret på uigennemsigtige kriterier, for de fleste af disse landes vedkommende er højere end 3 % af ansøgningerne (i visse tilfælde 10 %),

D.   der henviser til, at en gensidighedsmekanisme siden 2005 kan træde i kraft på fællesskabsplan(2) som følge af en meddelelse fra en medlemsstat, Kommissionens kontakt til det pågældende tredjeland og en rapport fra Kommissionen til Rådet, som derefter kan beslutte en "midlertidig genindførelse af visumpligten for det pågældende tredjelands statsborgere"

E.   der henviser til, at selv om der er opnået gensidighed med adskillige tredjelande, er dette stadig ikke tilfældet med USA, hvilket førte til at Kommissionen i 2006 foreslog "midlertidig genindførelse af visumpligt for personer med diplomat- og tjenestepas, for at fremskynde en udvikling i retning af reel gensidighed"(3); der dog henviser til, at dette symbolske forslag ikke blev fulgt af Rådet,

F.   der henviser til, at adskillige medlemsstater fortsatte deres direkte bilaterale kontakter med den amerikanske administration uanset Fællesskabets klare kompetence i dette spørgsmål,

G.   der henviser til, at situationen blev juridisk kompliceret, da USA den 3. august 2007 med vedtagelsen af sektion 711 i "Implementing Recommendations of the 9/11 Commission Act of 2007"(4), særlig "Secure Travel and Counterterrorism Partnership Act of 2007", reformerede sin visumfritagelsesordning ved at tilføje syv forøgelser af sikkerheden(5), så det kræves af alle medlemsstater, der ønsker at deltage i visumfritagelsesprogrammet, at de skal underskrive et bilateralt aftalememorandum og dets bindende "gennemførelsesbestemmelser",

H.   der henviser til, at selv om indholdet af disse såkaldte "gennemførelsesbestemmelser" endnu er ukendte for EU-institutionerne, fremgår det klart af aftalememorandummet, at nogle af de nye "forøgelser af sikkerheden" henhører under Fællesskabets kompetence (såsom den, der omhandler udleveringen af visum eller de yderligere forpligtelser, som Electronic System Travel Authorization (ESTA) vil få i fremtiden), nogle under EU's kompetence (såsom stjålne pas(6), PNR-oplysninger eller oplysninger i forbindelse med Schengen-kriminalitet), og de resterende forøgelser henhører under hver medlemsstats enekompetence (såsom dem, der er forbundet med straffeattester for dens egne statsborgere eller dem, der omhandler tilstedeværelsen af sikkerhedsvagter på transatlantiske flyvninger),

I.   der henviser til, at Rådet for at løse dette spørgsmål og for at gøre det muligt for alle medlemsstater at deltage i den reformerede visumfritagelsesordning i 2009 den 18. april 2008 vedtog en fremgangsmåde i to etaper ved at:

J.   der henviser til, at princippet om loyalt samarbejde selv i spørgsmål, der falder inden for medlemsstaternes enekompetence, kan være truet af bilaterale aftaler, der indeholder forskellige betingelser for bevilling af visumfri status til borgere i visse medlemsstater, hvilket vil resultere i forskelsbehandling af medlemsstaternes borgere på visumområdet; der henviser til, at Kommissionen bør værne om princippet om loyalt samarbejde,

K.   der henviser til, at det transatlantiske samarbejde for bedre at beskytte amerikanske statsborgere og EU's borgere mod terrortruslen bør forbedre: a) identificeringen af truslen gennem fælles undersøgelser og en bred udveksling af oplysninger, herunder udveksling af bedste praksis, inden for rammerne af strenge databeskyttelsesforanstaltninger, b) koordinering på EU- og transatlantisk niveau mellem retshåndhævende myndigheder og efterretningstjenester, idet retsstaten, grundlæggende rettigheder og privatlivets fred respekteres, og c) den operationelle kapacitet gennem et tættere samarbejde mellem EU's og USA's retshåndhævende myndigheder og efterretningstjenester på grundlag af en dybere gensidig tillid mellem de involverede tjenester og organer,

L.   der henviser til, at det amerikanske ministerium for indenrigssikkerhed agter at indføre anvendelse af biometriske udrejseprocedurer inden for luft- og søfart fra januar 2009, at udrejseprogrammet anses for at være en nøgleløsning for effektivt at forvalte visumfritagelsesordningen, og at de amerikanske myndigheder agter at undlade at udvide visumfritagelsesprogrammet til flere af De Forenede Staters allierede, såfremt de foreslåede udrejseprocedurer ikke er blevet indført inden den 30. juni 2009,

1.   mener, at enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling mellem europæiske borgere, der udøves bl.a. på grundlag af nationalitet, bør forbydes, ikke kun inden for EU som fastsat i EF-traktatens artikel 12, men også uden for EU, navnlig når en sådan forskelsbehandling er et resultat af manglende koordinering i internationale forhandlinger mellem EU's institutioner og medlemsstaterne;

2.   bemærker, at USA for første gang anerkendte Fællesskabets beføjelse til at forhandle internationale aftaler om visumpolitik på det møde mellem trojkaen bestående af justits- og indenrigsministrene, der fandt sted den 13. marts 2008, ved i en fælles erklæring at nå til enighed om at følge en "tosporet" tilgang; bemærker, at erklæringen indeholder ordene: "de spørgsmål, der henhører under nationalt ansvar vil blive drøftet med nationale myndigheder, mens dem, der henhører under EU's ansvar vil blive drøftet med EU's myndigheder"; mener, at USA i henhold til denne erklæring fra nu af bør forhandle på de samme betingelser:

3.   minder om, at enhver aftale, som EF/EU indgår, bør være i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder og individuelle frihedsrettigheder som fastsat i EU-traktatens artikel 6, stk. 2, herunder retten til privatliv og beskyttelse af personoplysninger som fastsat i:

4.   opfordrer indtrængende Kommissionen til under forhandlingerne at drøfte spørgsmålet om udelukkelse af hiv-positive europæiske borgere fra visumfritagelsesprogrammet og sikre lige behandling af alle EU's borgere; er enig med Kommissionen i, at der ikke er objektive grunde til at indføre rejseforbud for hiv-positive personer (som det fremgår af dens svar af 19. februar 2008 på Parlamentets forespørgsel E-6038/07);

5.   støtter Rådets mandat til Kommissionen til at forhandle en aftale, der sikrer visumfritagelse til alle EU-borgere, der rejser ind på USA's område, hvilket allerede gælder for amerikanske statsborgere, der rejser ind på EU's område; opfordrer Kommissionen til at underrette det kompetente parlamentsudvalg efter hvert forhandlingsmøde (om nødvendigt på fortroligt grundlag);

6.   mener, at forhandlingerne bør afsluttes inden juni 2009, og at der ikke bør tillades forskelsbehandling mellem EU's borgere;

7.   deler det synspunkt, at medlemsstaterne bør følge Rådets "røde linjer"(8) i henhold til princippet om loyalt samarbejde som fastsat i EF-traktatens artikel 10, og som også ifølge Domstolens retspraksis (C-105/03 eller "AETR"-sagen (22/70)) gælder opfyldelsen af de forpligtelser, som er fastsat i EU-traktaten; understreger især det forhold, at

8.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter og regeringer, den amerikanske Kongres og den amerikanske minister for indenrigssikkerhed.

(1) Se bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 539/2001. (2) Se artikel 1, stk. 4, i den konsoliderede udgave af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001. (3) Anden "gensidigheds"-rapport KOM(2006)0568 af 3. oktober 2006. (4) Tilgængelig på http://www.ise.gov/docs/nsis/Implementing911_Act.pdf (5) Fire af dem er obligatoriske, såsom: (1) et elektronisk system for rejsetilladelser (ESTA), (2) øgede sikkerhedsbestræbelser inden for fælles brug af data, (3) krav om rettidig indberetning af blanke såvel som udstedte pas og (4) garantier for, at lande med visumfritagelsesordning accepterer hjemsendelsen af deres statsborgere, som beordres fjernet fra USA. Der er endvidere tre skønsmæssige øgede sikkerhedsfaktorer at tage hensyn til, når det skal besluttes, om satsen for visumafslag på 3 % kan ophæves: (1) standarder for luftfartssikkerhed, (2) sikkerhedsvagtprogrammer og (3) standarder for nationale rejsedokumenter. (6) Se Rådets fælles holdning 2005/69/RIA af 24. januar 2005 om udveksling af bestemte oplysninger med Interpol (EUT L 27 af 29.1.2005, s. 61). (7) Aftalen om "Open Skies" (EUT L 134 af 25.5.2007, s. 4). (8) http://register.consilium.europa.eu/pdf/en/08/st07/st07337.en08.pdf.