Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2007/2027(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0224/2008

Indgivne tekster :

A6-0224/2008

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 09/07/2008 - 5.15
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0352

Vedtagne tekster
DOC 74k
Onsdag den 9. juli 2008 - Strasbourg Endelig udgave
Nationale dommers rolle i Fællesskabets retssystem
P6_TA(2008)0352A6-0224/2008

Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2008 om den nationale dommers rolle i Fællesskabets retssystem (2007/2027(INI))

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 61, som fastlægger en gradvis indførsel af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, herunder foranstaltninger på området for civil- og strafferetligt samarbejde,

-   der henviser til Haagprogrammet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union(1) , vedtaget af Det Europæiske Råd i Bruxelles den 5. november 2004, og til Kommissionens meddelelse af 10. maj 2005 om "Haag-programmet: Ti prioriteter for de næste fem år" (KOM(2005)0184),

-   der henviser til opfordringen fra Det Europæiske Råd i Laeken den 14.-15. december 2001 til, at der hurtigt oprettes et europæisk netværk til fremme af uddannelsen af dommere og anklagere med henblik på at medvirke til skabelsen af større tillid mellem dem, der er involveret i det retlige samarbejde,

-   der henviser til sin beslutning af 10. september 1991 om oprettelse af et europæisk retsakademi(2) og af 24. september 2002 om det europæiske net for retlig uddannelse(3) ,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. juni 2006 om uddannelsen af retsvæsenets aktører i Den Europæiske Union (KOM(2006)0356), af 5. september 2007 om et resultatorienteret Europa - Anvendelse af fællesskabsretten (KOM(2007)0502) og af 4. februar 2008 om oprettelse af et forum til drøftelse af EU's politik og praksis på retsområdet (KOM(2008)0038),

-   der henviser til Rådets afgørelse 2008/79/EF, Euratom af 20. december 2007 om ændring af protokollen vedrørende statutten for Domstolen(4) og de deraf følgende ændringer af Domstolens procesreglement ved indførslen af en præjudiciel hasteprocedure,

-   der henviser til artikel 81, stk. 2, litra h), og artikel 82, stk. 1, litra c), i den kommende traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som indføjet ved Lissabontraktaten, der vil skabe et retsgrundlag for foranstaltninger til støtte for uddannelse af dommere samt andet personale i retsvæsenet,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0224/2008),

A.   der henviser til, at en undersøgelse foretaget med henblik på denne beslutning i løbet af andet halvår 2007 viste

   - betydelige forskelle i EU-landenes nationale dommeres viden om fællesskabsretten(5) med en understregning af, at den nogle gange er meget begrænset,
   - et akut behov for at forbedre de nationale dommeres generelle fremmedsprogskundskaber,
   - de vanskeligheder, som nationale dommere oplever, når de skal have adgang til specifikke og ajourførte oplysninger om fællesskabsretten,
   - behovet for at forbedre og styrke den grundlæggende og den livslange uddannelse af nationale dommere i fællesskabsret,
   - dommernes relative mangel på fortrolighed med den præjudicielle procedure og behovet for at styrke dialogen mellem de nationale dommere og Domstolen,
   - at mange dommere opfatter fællesskabsretten som yderst kompliceret og uigennemskuelig,
   - behovet for at sikre, at fællesskabsretten bliver bedre egnet til de nationale dommeres brug,

B.   der henviser til, at det primære ansvar for uddannelse af dommere og anklagere, herunder uddannelsens europæiske dimension, ligger hos medlemsstaterne; der henviser til, at Det Europæiske Råd i ovennævnte Haagprogram erklærede, at der "systematisk bør inddrages et EU-element i uddannelsen af de judicielle myndigheder"(6) , og der henviser til, at uddannelsen af dommere og anklagere i de enkelte medlemsstater ikke desto mindre er et spørgsmål af fælles interesse for EU-institutionerne og hver enkelt medlemsstat,

C.   der henviser til, at fællesskabsretten ikke må opfattes som et område, der er forbeholdt en elite af specialister; samt at uddannelsesmulighederne på dette område ikke må forbeholdes dommere i højere retsinstanser, men snarere skal udbredes til ligeligt at omfatte dommere på alle niveauer i retssystemet,

D.   der henviser til, at visse institutioner, som støttes økonomisk af Fællesskabet, oplever stadig større succes og allerede uddanner dommere og offentlige anklagere i stort antal,

E.   der henviser til, at fremmedsprogskundskaber er afgørende for at sikre et ordentligt retligt samarbejde, navnlig i civil- og handelsretlige sager, på områder, hvor der er direkte kontakt mellem dommere, og for at sikre adgang til udvekslingsprogrammer for dommere,

F.   der henviser til, at den gennemsnitlige varighed af den præjudicielle procedure, trods Domstolens konstante indsats, fortsat er alt for lang og i høj grad mindsker de nationale dommeres interesse for proceduren,

G.   der henviser til, at Domstolen har fastslået, at det påhviler medlemsstaterne at fastsætte et retsmiddel- og proceduresystem, som sikrer overholdelse af retten til en effektiv domstolsbeskyttelse af rettigheder afledt af fællesskabsretten(7) ,

H.   der henviser til, at intet i denne beslutning må betragtes som forhold, der påvirker dommernes og de nationale retssystemers uafhængighed, i overensstemmelse med Europarådets Ministerkomités henstilling nr. R(94)12 og den europæiske pagt fra 1998 om dommeres status,

Den nationale dommer som håndhæver af fællesskabsretten

1.   konstaterer, at Det Europæiske Fællesskab er et retsfællesskab(8) ; bemærker, at fællesskabsretten forbliver uden betydning, hvis den ikke anvendes korrekt af medlemsstaterne, herunder af de nationale dommere, som derfor er hjørnestenen i Den Europæiske Unions retssystem og spiller en rolle af grundlæggende og uomgængelig betydning for oprettelsen af et europæisk fælles retssystem, ikke mindst på baggrund af fællesskabslovgivningens seneste resultater(9) i retning af en stærkere inddragelse og større ansvarliggørelse af de nationale dommere i forbindelse med gennemførelse af fællesskabsretten;

2.   glæder sig over Kommissionens anerkendelse af, at de nationale dommere spiller en væsentlig rolle for at sikre overholdelsen af fællesskabsretten, f.eks. gennem principperne om fællesskabsrettens forrang, direkte virkning, ensartet fortolkning og statens ansvar ved overtrædelse af fællesskabsretten; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin indsats i denne retning ud over de allerede indførte sektorbestemte initiativer; opfordrer endvidere Kommissionen til straks at offentliggøre en orientering om erstatningssøgsmål i tilfælde af nationale myndigheders overtrædelse af fællesskabsretten;

Problemer af sproglig karakter

3.   mener, at sprog er retsvæsenets aktørers vigtigste redskab; mener, at det nuværende niveau med hensyn til fremmedsprogsundervisning for nationale dommere kombineret med det reelle vidensniveau med hensyn til fællesskabsret begrænser ikke blot mulighederne for retligt samarbejde om specifikke instrumenter, men også udviklingen af gensidig tillid, den korrekte anvendelse af acte clair-doktrinen og deltagelsen i udvekslingsprogrammer; opfordrer alle aktører, der er involveret i uddannelse af dommerstanden, til at lægge særlig vægt på fremmedsprogsundervisning for dommere;

4.   konstaterer, at nationale dommeres anvendelse af fællesskabsretten stiller disse over for en kompliceret udfordring, og specielt dommerne i de medlemsstater, som tiltrådte Den Europæiske Union i maj 2004 eller senere, hvilket gør det nødvendigt at intensivere foranstaltningerne til fremme af dommeruddannelsen i disse medlemsstater;

5.   er endvidere af den opfattelse, at Fællesskabets lovgiver ved at iværksætte en række bestemmelser, der indeholder lovvalgsregler, har foretaget et politisk valg, som indebærer, at nationale dommere sandsynligvis vil anvende udenlandsk ret, og muligvis også er ensbetydende med anvendelsen af en komparativ tilgang; mener, at disse elementer tilsammen yderligere styrker argumentet for at øge fremmedsprogsundervisningen;

6.   mener, at det er i offentlighedens interesse at forbedre sprogkundskaberne hos dommerstanden i medlemsstaterne; opfordrer derfor medlemsstaterne til at sørge for, at sådan undervisning er gratis og lettilgængelig, og undersøge muligheden for, at dommere kan studere et fremmedsprog i det land, hvor det tales, f.eks. i forbindelse med deltagelse i udveksling retsvæsenerne imellem;

7.   betragter adgang til akademisk litteratur på dommerens modersmål som vigtig for en bedre forståelse af fællesskabsretten og bemærker den tilsyneladende mangel på speciallitteratur om fællesskabsret på visse officielle EU-sprog, f.eks. vedrørende international privatret, og de alvorlige potentielle konsekvenser, som dette har for opbygningen af en fælles retsorden, der afspejler forskellige retstraditioner; opfordrer derfor Kommissionen til at støtte udarbejdelsen af sådan litteratur, navnlig på de små officielle sprog;

Adgang til relevante retskilder

8.   bemærker, at mange nationale dommere ikke har adgang til fuldstændig og ajourført information om fællesskabsretten i en systematisk og passende form, og at fællesskabsretten indimellem kun optager beskeden plads i nationale statstidender, kodekser, redegørelser, tidsskrifter og tekstbøger samt er baseret på oversættelser af skiftende kvalitet; opfordrer medlemsstaterne til at forny indsatsen på dette område;

9.   er af den opfattelse, at et egentligt europæisk retligt område, hvor et effektivt retligt samarbejde kan finde sted, ikke blot kræver kendskab til europæisk ret, men også gensidigt generelt kendskab til retssystemerne i de øvrige medlemsstater; understreger uoverensstemmelser i behandlingen af udenlandsk ret i hele Den Europæiske Union og mener, at dette er et vigtigt spørgsmål, som bør tages op fremover; noterer sig i den forbindelse Kommissionens kommende horisontale undersøgelse af behandlingen af udenlandsk ret i civil- og handelsretlige sager og de igangværende undersøgelser inden for rammerne af Haagkonferencen om international privatret;

10.   glæder sig over Kommissionens plan om at støtte større udbredelse af nationale databaser over domme afsagt af nationale domstole i fællesskabsretlige sager; mener, at disse databaser bør være så omfattende og brugervenlige som muligt; mener endvidere, at konventionerne og forordningen om kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser i civil- og handelsretlige sager ville være et godt eksempel til brug for en europæisk database i betragtning af de nationale dommeres hyppige brug heraf;

11. er af den opfattelse, at alle nationale dommere bør have adgang til databaser, der indeholder anmodninger fra alle medlemsstater om præjudicielle afgørelser, som er under behandling; mener, at det er lige så nyttigt, at domme afsagt af en forelæggende ret, der anvender en præjudiciel afgørelse, i større grad offentliggøres, hvilket Domstolen allerede er inde på i sin orientering om forelæggelse af præjudicielle spørgsmål fra de nationale retter(10) ;
12. mener, at dommere i betragtning af det væld af oplysninger om fællesskabsretten, der er tilgængelige på internettet, skal uddannes ikke blot i rettens indhold, men også i effektiv adgang til ajourførte retskilder;
13. glæder sig over Kommissionens indsats for at offentliggøre resuméer af fællesskabsretsakter henvendt til borgerne og mener, at sådanne resuméer i et almindeligt sprog også vil være med til at give retsvæsenets aktører hurtigere adgang til relevante oplysninger;
14. opfordrer til udvikling af internetværktøjer og initiativer inden for e-læring, der uden at være nogen komplet opfyldelse af behovet for uddannelse bør ses som et supplement til personlig kontakt mellem dommere og undervisere;
Mod en mere struktureret uddannelsesramme for retsvæsenets aktører i Den Europæiske Union

15.   opfordrer til, at EU-elementet i uddannelsen på nationalt plan af alle retsvæsenets aktører

   - indarbejdes systematisk i selve uddannelsen og i eksamener, der giver adgang til juridiske erhverv,
   - styrkes yderligere så tidligt som muligt og fremefter med øget fokus på praktiske aspekter,
   - omfatter fortolkningsmetoder og retsprincipper, som muligvis ikke findes i den nationale retsorden, men spiller en vigtig rolle i fællesskabsretten;

16.   noterer sig den stigende succes med udvekslingsprogrammet for retsvæsenets aktører; opfordrer Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere til at gøre programmet tilgængeligt for flest mulige dommere og sikre en tilstrækkelig deltagelse af dommere med civil-, handels- og forvaltningsretlig baggrund; glæder sig over netværkets aktiviteter inden for sprogundervisning og udvidelsen af udvekslingsprogrammet til også at omfatte Domstolen, Eurojust og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol;

17.   anser de nationale dommeres mulighed for at afsætte tid til deltagelse i grundlæggende og udvidet undervisning for at være en logistisk og økonomisk problemstilling for medlemsstaterne; mener i princippet ikke, at dommerne bør bære nogen af omkostningerne til deres uddannelse i fællesskabsret; anmoder Kommissionen om at få forelagt overslag for de enkelte medlemsstater over omkostningerne til vikariater for dommere, som deltager i udvekslingsprogrammer;

18.   anmoder i lyset af Kommissionens anerkendelse af, at Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN) nyder et de facto-monopol på driften af udvekslingsprogrammet for retsmyndigheder, Kommissionen om at sikre, at de procedurer, hvorved EJTN ansøger om støtte til udvekslingsprogrammet, afspejler denne monopolstilling; anmoder især om, at procedurerne strømlines med henblik på at sikre, at støttemidlerne stilles rettidigt til rådighed, således at EJTN sættes i stand til at drive et effektivt program, der lever op til forventningerne hos, samt de afgivne løfter til, de deltagende nationale skoler, internationale organer samt dommere og anklagere; mener, at hvis dette ikke er tilfælde, kan der stilles spørgsmålstegn ved udvekslingsprogrammets troværdighed, hvilket vil være til skade for de nationale dommere og anklagere, der er interesseret i at deltage, og for styrkelsen af den gensidige tillid mellem de europæiske retsvæsener;

19.   noterer sig, at Kommissionen vurderer, at den mest hensigtsmæssige måde at fremme undervisning i fællesskabsret på i øjeblikket er finansiel støtte til forskellige institutioner gennem det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed for 2007-2013, og at spørgsmålet om, hvorvidt der bør foretages ændringer af de europæiske uddannelsesstrukturer for retsvæsenet i retning af andre former, vil kunne tages op til fornyet overvejelse ved udløbet af dette program;

20.   opfordrer Kommissionen til at gennemføre en grundig evaluering af resultaterne af dette rammeprogram under hensyntagen til denne beslutning og udarbejde nye forslag med henblik på udvikling og differentiering af foranstaltninger til fremme af dommeruddannelsen;

21.   mener imidlertid, at tiden er moden til en pragmatisk institutionel løsning på spørgsmålet om uddannelse af dommere og anklagere på EU-plan, som gør fuld brug af eksisterende strukturer og samtidig undgår unødige sammenfald mellem programmer og strukturer; opfordrer derfor til, at der oprettes et europæisk dommerakademi bestående af Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere og Det Europæiske Retsakademi; opfordrer til, at denne institutionelle løsning tager hensyn til relevant erfaring, som er opnået i forbindelse med driften af Det Europæiske Politiakademi;

22.   mener ikke, at nationale dommere kan anlægge en passiv holdning til fællesskabsretten, sådan som det klart fremgår af Domstolens retspraksis vedrørende nationale domstole, der rejser fællesskabsretlige spørgsmål af egen drift(11) ;

23.   opfordrer til at styrke uddannelsen for kandidater til stillinger inden for retsvæsenet allerede fra den tidligste fase og videre, i analogi med de ovenfor angivne forslag om de nationale dommere;

En styrket dialog mellem de nationale dommere og Domstolen

24.   mener, at den præjudicielle procedure er en væsentlig garanti for sammenhæng i Fællesskabets retsorden og for en ensartet anvendelse af fællesskabsretten;

25.   opfordrer Domstolen og alle de berørte parter til at nedbringe den gennemsnitlige varighed af den præjudicielle procedure yderligere og dermed gøre denne vigtige mulighed for dialog mere attraktiv for de nationale dommere;

26.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge, hvorvidt nationale procedureregler udgør en reel eller en potentiel hindring for en given medlemsstatslig domstols mulighed for at anmode om en præjudiciel afgørelse, jf. EF-traktatens artikel 234, stk. 2, og ihærdigt forfølge krænkelser forårsaget af sådanne hindringer;

27.   mener, at begrænsningerne af Domstolens kompetence, navnlig dem, der vedrører EF-traktatens afsnit IV, unødigt hindrer den ensartede anvendelse af fællesskabsretten på disse områder og sender et negativt signal til størsteparten af de dommere, der behandler sådanne sager, og gør det umuligt for dem at skabe direkte kontakt med Domstolen og medfører unødige forsinkelser;

28.   beklager, at det i protokollen om overgangsbestemmelser, der er knyttet som bilag til Lissabontraktaten, i artikel 10 fastsættes, at Domstolens beføjelser med hensyn til retsakter på området politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager, der er vedtaget inden Lissabontraktatens ikrafttrædelse, skal forblive de samme som i henhold til den gældende EU-traktat i en overgangsperiode på fem år; glæder sig imidlertid over regeringskonferencens erklæring vedrørende denne artikel i protokollen og opfordrer følgelig indtrængende Rådet og Kommissionen til sammen med Parlamentet atter at vedtage de retsakter på området politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager, som vedtoges inden Lissabontraktatens ikrafttrædelse;

29.   er i lyset af indførslen af en præjudiciel hasteprocedure enigt med Rådet i, at det er vigtigt, at Domstolen stiller vejledning til rådighed for de nationale dommere, når disse påtænker at anmode om anvendelse af hasteproceduren;

30.   opfordrer Domstolen til at overveje enhver mulig forbedring af den præjudicielle procedure, som kan sikre en tættere inddragelse af den forelæggende dommer i dens procedurer, herunder bedre muligheder for at præcisere forelæggelsen og deltage i den mundtlige procedure;

31.   finder, at nationale dommere i en decentraliseret og fuldt udviklet fællesskabsretsorden ikke bør marginaliseres, men tværtimod tildeles større ansvar og yderligere anspores i deres rolle som primære dommere i fællesskabsretten; opfordrer derfor til, at der overvejes et "grønt lys"-system, hvor nationale dommere kan medsende deres eget forslag til afgørelse af de spørgsmål, de forelægger Domstolen, som derefter inden for en given frist kan beslutte, om den vil acceptere den foreslåede dom eller selv træffe afgørelse som en art appelret;

Retsakter, der er bedre tilpasset de nationale dommeres anvendelse

32.   noterer sig oprettelsen af et forum til drøftelse af EU's politik og praksis på retsområdet og opfordrer Kommissionen til at sikre, at dette forums drøftelser finder sted på en gennemsigtig måde; noterer sig Kommissionens løfte om regelmæssigt at rapportere til både Parlamentet og Rådet;

33.   insisterer på, at der er behov et klarere sprog i fællesskabslovningen og større terminologisk sammenhæng mellem retlige instrumenter; støtter især anvendelsen af den planlagte fælles referenceramme for europæisk aftaleret som et middel til at sikre bedre lovgivning;

34.   støtter fuldt ud Kommissionens krav om, at medlemsstaterne systematisk indgiver sammenligningstabeller, der viser, hvordan fællesskabsdirektiver er anvendt i nationale forskrifter; er enig i, at sådanne tabeller tilvejebringer værdifulde oplysninger og er forbundet med minimale omkostninger og byrder; mener endvidere, at sammenligningstabeller øger gennemsigtigheden i gennemførelsen af fællesskabsretten og giver dommere og parter i nationale sager en realistisk mulighed for at se, om fællesskabsretten ligger til grund for en bestemt national bestemmelse, og i så fald selv kontrollere, om gennemførelsen er foregået korrekt;

o
o   o

35.   pålægger sin formand at sende denne beslutning og det ansvarlige udvalgs betænkning til Rådet og Kommissionen, Domstolen og Den Europæiske Ombudsmand.

(1) EUT C 53 af 3.3.2005, s. 1.
(2) EFT C 267 af 14.10.1991, s. 33.
(3) EUT C 273 E af 14.11.2003, s. 99.
(4) EUT L 24 af 29.1.2008, s. 42.
(5) I denne beslutning omfatter henvisninger til fællesskabsretten også EU-ret.
(6) EUT C 53 af 3.3.2005, s. 1 (s. 12).
(7) Sag C-50/00 P UPA , Sml. 2002 I, s. 6677, præmis 41.
(8) Sag 294/83, miljøpartiet "Les Verts" mod Europa-Parlamentet, Sml. [1986], s. 1339, præmis 23.
(9) Se f.eks. Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1).
(10) EUT C 143 af 11.6.2005, s. 1, punkt 31.
(11) Sag C-312/93, Peterbroeck , Sml. 1995 I, s. 4599, sag C-473/00, Cofidis , Sml. 2002 I, s. 10875 og sag C-168/05, Mostaza Claro , Sml. 2006 I, s. 10421.

Seneste opdatering: 7. april 2009Juridisk meddelelse