Europa-Parlamentet,

-   der henviser til erklæringerne om statskuppet i Mauretanien fra Rådets formandskab på vegne af Den Europæiske Union, den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, Kommissionen, De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, Den Afrikanske Union (AU), Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS) og Den Internationale Sammenslutning af Fransktalende Lande (OIF),

-   der henviser til, at FN's generalsekretærs særlige repræsentant for Vestafrika, Said Djinnit, har besøgt Mauretanien for anden gang siden statskuppet,

-   der henviser til AU's oprettelsesakt, der fordømmer ethvert forsøg på magtovertagelse med våbenmagt,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der minder om, at der blev gennemført et statskup i Mauretanien den 6. august 2008, da den mauretanske præsident, Sidi Mohamed Ould Cheikh Abdallahi, blev sat fra magten af en gruppe højtstående generaler, som han havde afskediget tidligere samme dag,

B.   der fremhæver, at parlamentsvalget i november og december 2006, valget til senatet i januar 2007 og valget af præsident Sidi Mohamed Ould Cheikh Abdallahi i marts 2007 blev karakteriseret som åbne og retfærdige af de internationale observatører, heriblandt Den Europæiske Unions observatører og specielt valgovervågningsdelegationerne fra Europa-Parlamentet, således at sidstnævnte gjorde sig til garant for valgenes lovlighed,

C.   der gør opmærksom på, at over to tredjedele af medlemmerne af Mauretaniens parlament har undertegnet en erklæring til støtte for kuplederen, Mohamed Ould Abdel Aziz, og de øvrige deltagende generaler, at den lovgivende forsamling i juni 2008 vedtog et mistillidsvotum, hvorved præsidenten blev opfordret til at omdanne sin regering, og at 49 medlemmer trådte ud af parlamentet, efter at præsident Abdallahi havde udnævnt tolv ministre blandt medlemmerne af det meget upopulære forudgående styre,

D.   der betoner, at afgørelserne om Mauretaniens politiske, økonomiske og sociale fremtid alene kan træffes af folkets valgte repræsentanter, og at demokrati indebærer en lige fordeling af magten mellem den udøvende og den lovgivende magt, hvis legitimitet for begges vedkommende er baseret på valg,

E.   der pointerer, at statskuppet fandt sted i lyset af en forværret økonomisk og social situation, og at udvikling er den bedste garant for, at demokratiet vil sejre,

F.   der anerkender de fremskridt, der er gjort i bestræbelserne på at lade flygtningene vende hjem, og påskønner vedtagelsen af loven om forbud mod slaveri i landet,

G.   der minder om, at EU støtter overgangen til demokrati og har vedtaget et "støtteprogram" på 156 000 000 EUR for perioden 2008-2013 inden for rammerne af Den Tiende Europæiske Udviklingsfond, som supplement til den igangværende bistand og den støtte på 335 000 000 EUR, der er ydet siden 1985,

H.   der bemærker, at Verdensbanken har suspenderet et tilskud på 175 000 000 USD til Mauretanien, hvilket vil påvirke omkring 17 nationale projekter i landet og landets deltagelse i Verdensbankens regionale projekter, der bl.a. vedrører udvikling af landdistrikter, sundheds- og uddannelsesområdet, infrastrukturer og vejanlæg,

I.   der understreger, at et demokratisk Mauretanien vil udgøre et stabilitetsområde i en særlig skrøbelig underregion, hvor der på den ene side i Sahara ved Mauretaniens nordøstlige grænse til Algeriet og Mali befinder sig Salafistgruppen for Prædikener og Kamp , der er blevet al-Qaedas forlængede arm i det islamiske Maghreb, og på den anden side er problemer som følge af tuaregernes oprør,

J.   der påpeger, at det "forfatningsdekret", hvori juntaen har defineret sine beføjelser, og som giver den ret til at regere ved dekreter, ikke har noget retsgrundlag,

1.   fordømmer generalernes militærkup i Mauretanien, som er det andet statskup på tre år i dette land, og som udgør en krænkelse af den forfatningsmæssige legalitet og af resultaterne af de demokratiske valg, som er godkendt på internationalt plan; beklager dette tilbageskridt i forhold til de betydelige fremskridt, der var sket i Mauretanien de seneste år i retning af øget demokrati og indførelse af retsstatsprincippet; kræver, at de nuværende politiske spændinger i Mauretanien bringes til ophør inden for den institutionelle ramme, der blev indført i tilslutning til overgangsfasen hen imod demokrati, og at den forfatningsmæssige og civile orden genetableres hurtigst muligt;

2.   kræver, at præsident Sidi Mohamed Ould Cheikh Abdallahi løslades omgående sammen med premierminister Yahya Ould Ahmed el-Waghef og andre medlemmer af regeringen, som stadig befinder sig i husarrest forskellige steder i landet;

3.   kræver, at den forfatningsmæssige legalitet af præsidentens og af det mauritanske parlaments beføjelser respekteres fuldt ud, hvilket indebærer, at spørgsmålet om kohabitation mellem præsidenten og parlamentet og magtbalancen mellem den udøvende og den lovgivende magt fastlægger i respekt for alle parter og inden for rammerne af forfatningen, der kun kan ændres i bestræbelserne på at sikre større stabilitet, hvis dette sker i henhold til dens bestemmelser og i tilslutning til en omfattende debat med deltagelse af alle politiske kræfter;

4.   er af den opfattelse, at en åben og oprigtig debat mellem de vigtigste politiske kræfter skal bestemme de forfatningsmæssige midler og metoder, der er nødvendige for at bringe krisen til ophør;

5.   finder det glædeligt, at flygtningene har fået mulighed for at vende hjem, at der er vedtaget en lov om forbud mod slaveri, og at der er udarbejdet et lovforslag om liberalisering af medierne, men beklager samtidig, at spørgsmålet om krænkelserne af menneskerettighederne og overgrebene på den sorte befolkning i Mauretanien i 1990 ikke har fundet en demokratisk løsning, skønt præsidenten havde forpligtet sig til at nedsætte en undersøgelseskommission;

6.   kræver, at de flygtninge, der er vendt tilbage til Mauretanien, får samme rettigheder som før og tildeles de goder og ejendele, de var blevet frataget;

7.   slår til lyd for, at det mauretanske folk, der i forvejen er særlig hårdt ramt af den økonomiske krise og fødevarekrisen, ikke bliver taget som gidsel af den nuværende krise, og anmoder Kommissionen om at iværksætte projekter til støtte for civilsamfundet inden for rammerne af Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder;

8.   noterer sig, at militærjuntaen har bebudet, at der vil blive afholdt nyt præsidentvalg, men beklager, og at den i modsætning til den junta, som var ved magten fra 2005 til 2007, ikke har forpligtet sig til at udvise neutralitet ved valget; anmoder de militære styrker ved magten om omgående at opstille en fast tidsplan for genoprettelse af de demokratiske institutioner i samråd med alle politiske kræfter;

9.   støtter AU's bestræbelser på at løse krisen ad fornuftens vej;

10.   opfordrer Kommissionen til at tage initiativ til en politisk dialog i overensstemmelse med artikel 8 i partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000(1), som blev ændret i Luxembourg den 24. juni 2005 (Cotonou-aftalen) med det formål at genindføre den forfatningsmæssige legalitet og anmoder den om at underrette Parlamentet om resultatet af denne dialog; kræver, at artikel 96 i Cotonou-aftalen reaktiveres, hvis denne dialog ikke fører til noget resultat, hvilket kunne føre til indefrysning af bistanden med undtagelse af fødevarebistanden og den humanitære bistand;

11.   opfordrer indtrængende Rådets formandskab til fortsat at følge den politiske situation i dette land på nært hold i tæt samarbejde med Den Afrikanske Union og at garantere EU-borgernes sikkerhed;

12.   ønsker, at der så hurtigt som muligt udsendes en parlamentsdelegation, som skal mødes med de mauretanske parlamentskollegaer og foreslå støtte til løsning af krisen;

13.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer samt Den Afrikanske Unions institutioner, Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater, Den Internationale Sammenslutning af Fransktalende Lande og De Forenede Nationers Sikkerhedsråd.

(1) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.