Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets resolution af 7. december 1998 om energieffektivitet i Det Europæiske Fællesskab(1),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2006 "Handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet" (KOM(2006)0545),

-   der henviser til Kommissionens arbejdsdokument, der ledsager den ovennævnte meddelelse, navnlig analysen af handlingsplanen (SEK(2006)1173), konsekvensvurderingen af handlingsplanen (SEK(2006)1174) og resuméet heraf (SEK(2006)1175),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007 om en energipolitik for Europa (KOM(2007)0001),

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 8.-9. marts 2007 vedrørende Rådets vedtagelse af Det Europæiske Råds handlingsplan (2007-2009) - En energipolitik for Europa,

-   der henviser til Rådets direktiv 92/75/EØF af 22. september 1992 om angivelse af husholdningsapparaters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger(2),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne(3),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004 om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked(4),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter(5),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester(6),

-   der henviser til Rådets afgørelse 2006/1005/EF af 18. december 2006 om indgåelse af aftalen mellem regeringen for Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab om koordinering af programmer for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr(7),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 106/2008 af 15. januar 2008 om et fællesskabsprogram for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr (omarbejdet udgave)(8),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF af 24. oktober 2006 om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013)(9) og især afsnit II, kapitel III, der vedrører programmet Intelligent Energi i Europa,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)(10),

-   der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om energieffektivitet - eller hvordan vi kan få mere ud af mindre - grønbog(11),

-   der henviser til sin beslutning af 14. december 2006 om en europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed - grønbog(12),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. januar 2008 om den første vurdering af de nationale energieffektivitetshandlingsplaner, jf. direktiv 2006/32/EF om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester – samarbejde om forbedring af energieffektiviteten (KOM(2008)0011),

-   der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder (KOM(2008)0019),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. november 2008 "Energieffektivitet: opfyldelse af målet om 20 % " (KOM(2008)0772),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget (A6-0030/2009),

A.   der henviser til, at Den Europæiske Union spilder mere end 20 % af sin energi på grund af ineffektivitet og, at EU, hvis 20 % -målet for besparelser blev nået, ville forbruge omkring 400 Mtoe (millioner ton olieækvivalenter) mindre primærenergi, og emissionsreduktionerne ville være ca. 860 Mt,

B.   der henviser til, at energiforbruget i kombination med det nationale energimix, som hovedsagelig er baseret på konventionelle energikilder, fortsat er hovedkilden til drivhusgasemissioner i Den Europæiske Union,

C.   der henviser til, at der er stadig mere komplekse risici forbundet med sikkerheden og afhængigheden af forsyninger i forbindelse med importen af energikilder i EU,

D.   der henviser til, at flere incitamenter til at investere i energieffektivitet under en finanskrise eller afmatning og i tider med ustabilitet og uforudsigelighed, hvad angår oliepriser, kunne bidrage til at stimulere økonomien,

E.   der henviser til, at en stigning i energipriserne kan blive en af hovedårsagerne til fattigdom; der henviser til, at forbedringer af energieffektiviteten er den mest effektive metode til at reducere sårbarheden hos dem, der er stærkt afhængige,

F.   der henviser til, at forbedring af energieffektiviteten også er den mest omkostningseffektive metode til at opnå de bindende mål for emissionsreduktion og vedvarende energi, som EU har sat sig selv,

G.   der henviser til, at forbedring af energieffektiviteten og udnyttelse af de muligheder, der ligger heri, er i medlemsstaternes fælles interesse; der henviser til, at det ville være tilrådeligt at anvende forskellige sæt af foranstaltninger i medlemsstaterne, der passer til deres indbyrdes forskellige økonomiske og klimatiske karakteristika,

H.   der henviser til, at energieffektivitetsforanstaltninger kun kan give det ønskede resultat, hvis de anvendes i alle sektorspecifikke politikker,

I.   der henviser til, at Kommissionen i betragtning af, at flere medlemsstater ikke har forelagt nogen national plan for energieffektivitet, skal vedtage foranstaltninger for at opmuntre flere medlemsstater til at gennemføre afgørelser, der er truffet på dette område,

J.   der henviser til, at den internationale økonomiske krise og de stadig mere ustabile priser på energikilder får energieffektiviteten til at træde mere i forgrunden, hvilket kan forbedre de europæiske virksomheders konkurrenceevne betragteligt,

K.   der henviser til, at der ifølge ovennævnte meddelelse fra Kommissionen om "Energieffektivitet: opfyldelse af målet om 20 % " er reel fare for, at energieffektivitetsmålet for 2020 ikke vil blive nået,

L.   der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til forslaget til direktiv om fremme af brugen af energi fra vedvarende energikilder er forpligtede til at fremme og tilskynde til energieffektivitet og energibesparelser for lettere at opnå deres mål med hensyn til vedvarende energi,

M.   der henviser til, at boligejendomme rummer et energibesparelsespotentiale på ca. 27 %,

N.   der henviser til, at der stadig ikke er juridisk bindende mål for energieffektivitet på EU-plan eller på nationalt plan,

O.   der henviser til, at der er tydelig mangel på kapacitet til at gennemføre energieffektivitetsprojekter,

1.   bifalder de handlingsplaner, der er udarbejdet af medlemsstaterne; er samtidig bekymret over, at den forsinkede forelæggelse af planerne og indholdet af en række af de nationale handlingsplaner tyder på mangler, der vil kunne medføre risiko for, at EU's energieffektivitets- og klimabeskyttelsesmålsætninger ikke opfyldes; understreger, at vægten nu må lægges på effektiv gennemførelse af foranstaltninger, der koncentrerer sig om energieffektivitet, herunder udviklingen af bedste praksis og synergier, og bedre information og rådgivning om energieffektivitet til slutbrugere;

2.   finder det på tide, at det som led i revisionen af handlingsplanerne i 2009 detaljeret undersøges, i hvor stort omfang lovgivningen og handlingsplanerne omfatter samtlige muligheder for besparelser på energieffektivitetsområdet, og hvordan opgaverne fordeles mellem Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder, hvad angår gennemførelse og håndhævelse;

3.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre energieffektivitet og energibesparelser til hjørnestenen i energipolitikken for Europa; bifalder det initiativ, Kommissionen har taget i den ovennævnte meddelelse "Energieffektivitet: opfyldelse af målet om 20 % " med at forberede en revideret EU-handlingsplan for energieffektivitet; opfordrer Kommissionen til at gøre energieffektivitetsmålet på 20 % inden 2020 juridisk bindende som en del af den vurdering, den skal udarbejde om Fællesskabets fremskridt hen imod dette mål, under Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF om medlemsstaternes indsats for at nedbringe deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at nedbringe drivhusgasemissionerne frem til 2020(13);

4.   bifalder forøgelsen af Kommissionens menneskelige ressourcer på området for energieffektivitet, hvilket, selvom disse ressourcer stadig er utilstrækkelige til at være fuldt funktionsdygtige, har resulteret i, at forberedelsen af lovgivningsforslag på områder som for eksempel øko-produktdesign, bygningers energimæssige ydeevne og energimærkning, transportsektoren og brugerinstallationer er blevet fremskyndet; understreger, at der fortsat er behov for lovgivning på disse områder;

5.   anser direktiv 2006/32/EF for at være en god reguleringsramme; noterer sig samtidig, at direktivet med hensyn til anvendelse er begrænset til perioden frem til 2016, og at det under alle omstændigheder ikke er ambitiøst nok til, at målet om en forbedring af energieffektiviteten på mindst 20 % inden 2020 vil kunne nås, så det vil være tiltrængt med en revision i 2012 baseret på en indgående undersøgelse af medlemsstaternes erfaringer;

6.   bifalder det faktum, at energileverandørerne og de professionelle sammenslutninger i en række medlemsstater på grundlag af direktivet er begyndt at forbedre og koordinere deres egne systemer med intelligente målere; konstaterer dog, at det med den nuværende reguleringsramme er usandsynligt, at intelligente målere vil vinde stor udbredelse i husholdningerne; støtter derfor den obligatoriske indførelse af intelligente målere inden 10 år efter, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2003/54/EF(14) er trådt i kraft; opfordrer Kommissionen til at gennemføre kravene i artikel 13 i direktiv 2006/32/EF mere restriktivt for at fremskynde indførelsen af intelligente målersystemer;

7.   anser det for nødvendigt, at Kommissionen med henblik på at støtte den bindende indførelse af intelligente målere foretager en omfattende undersøgelse af medlemsstaternes erfaringer på området; mener, at kommende regler bør indeholde et krav om, at forbrugernes huse skal udstyres med læselige displays samtidig med, at de får installeret dette målersystem, og at Kommissionen også bør være opmærksom på regler om målersystemernes kompatibilitet og meddelelse af data, forskellige takster og mikroproduktion;

8.   mener, at bestemmelser, der styrker den offentlige sektors rolle som forbillede, bør støttes; mener, at energieffektivitetskriterierne i lyset af de voksende energiomkostninger bør defineres for procedurer for offentlige indkøb i den offentlige sektor;

9.   anerkender, at en forøgelse af bygningers energieffektivitet har et meget stort potentiale for en reduktion af drivhusgasemissionerne og bekæmpelsen af klimaændringerne, både ved hjælp af tilpasning og ved at bekæmpe årsagerne til klimaændringerne;

10.   opfordrer medlemsstaterne til, hvor det er muligt, at gøre omfattende brug af alternative vedvarende energikilder som f.eks. vind, biomasse og biobrændsel samt bølge- og tidevandsenergi;

11.   bifalder Kommissionens forberedelse til at udvide direktiv 2002/91/EF for så vidt angår standardisering af huse med lav energiintensitet og "net zero carbon buildings" og opfordrer til, at der indføres krav til plusenergibygninger i hele EU, eftersom disse vil kunne reducere omkostningerne for slutbrugerne; opfordrer indtrængende til, at den nøjagtige tidsplan for standardisering og minimumsniveauer for energi fra vedvarende energikilder fastsættes for både nye og eksisterende bygninger;

12.   understreger, at boligejendomme er blandt de mest energislugende sektorer, og opfordrer derfor indtrængende til, at den finansielle støtte på både nationalt plan og fællesskabsplan til bygningernes energimæssige ydeevne forhøjes, og at de eksisterende finansielle incitamenter sammenholdes med de forpligtelser, der fastlægges i de nationale handlingsplaner som led i Kommissionens revision af handlingsplanerne;

13.   tilskynder navnlig medlemsstaterne og regionerne til at anvende strukturfondene til at oprette tematiske netværk på deres områder inden for rammerne af den samordnede indsats, som er fastsat i 2008-arbejdsprogrammet Intelligent Energi i Europa, med henblik på at modtage oplysninger om andre EU-regioners fremgangsmåder, hvad angår effektiv anvendelse af energi, og for at udveksle knowhow og erfaring inden for dette område;

14.   understreger, at energipolitikken i de nationale handlingsplaner for boligsektoren bør sætte forbedringen af den samlede kvalitet af de boliger, som personer med lav indkomst bor i, som prioritet under hensyn til det faktum, at uforudsigelige brændstofpriser i alvorlig grad vil forværre disse husholdningers økonomiske situation og skabe alvorlige sociale problemer;

15.   bifalder de planmæssige, fortsatte tilføjelser til den lovgivning, der indeholder bestemmelser om mærkning af udstyr og mindstekrav til energieffektivitet med henblik på handlingsplanen og direktiv 2005/32/EF; anser det for vigtigt, at den mangfoldighed af udstyr, der er omfattet af lovgivningen, udvides samtidig med, at forbrugervanerne observeres;

16.   anbefaler, at Kommissionen med henblik på at reducere brugen af standby-strøm undersøger muligheden af at regulere de eksterne strømkilder, der forsyner huse med flere kredsløbselementer; opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2005/32/EF at sikre, at disse bestemmelser omfatter hele produktets livscyklus med hensyn til følger for energieffektiviteten; opfordrer på denne baggrund til, at dette direktiv suppleres med bestemmelser vedrørende hele livscyklussen, ansvar for produktet og hvorvidt og i hvilket omfang, det skal kunne repareres;

17.   anser det for væsentligt, at virksomheder, der ikke er underlagt EU's emissionshandelsordning, inddrages i øget energieffektivitet, især der, hvor skjulte omkostninger eller andre vanskeligheder hindrer, at energieffektivitet vinder indpas på markedet; anser det for nødvendigt udover udvidelsen af miljødesignet at indføre en ordning med "hvide certifikater"; mener, at Kommissionen for at gøre dette muligt bør fuldføre de relevante kontrolundersøgelser så snart som muligt; understreger den vigtige rolle, som energieffektivitet kan spille med hensyn til at hjælpe medlemsstaterne til at nå deres bindende mål gennem fælles bestræbelser; understreger de særlige muligheder for omkostningseffektiv reduktion, der ligger i forbedring af bygningers energieffektivitet;

18.   bifalder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers emissioner inden for Fællesskabets integrerede tilgang til at nedbringe CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer(15) og drøftelsen om yderligere lovgivning til forbedring af køretøjers specifikke energieffektivitet; understreger vigtigheden af snarest muligt at fastsætte stringente fremtidige emissionsmål af hensyn til industrisikkerheden; udtrykker skuffelse over, at grænsen på 95g CO2 inden 2020, som Parlamentet har krævet, endnu ikke er bekræftet; konstaterer dog med bekymring, at den nye lovgivning ikke vil kunne opveje den voksende energiefterspørgsel på transportområdet;

19.   bifalder udarbejdelsen af grønbogen "På vej mod en ny kultur for mobilitet i byer" (KOM(2007)0551), men konstaterer, at effektivitetsreserverne ikke kan mobiliseres, på grund af manglende specifikke bestemmelser med et klart defineret omfang; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan fremme af energieffektiv mobilitet i byerne og udvikling af offentlige transportmidler kan spille en større rolle i struktur- og samhørighedspolitikken, og hvordan der vil kunne lægges mere vægt på mobilitetens effektivitet i betingelserne for Fællesskabets samfinansiering af projekter;

20.   understreger, at udbredelsen af informations- og kommunikationsredskaber har gjort det muligt at anvende opkrævningsmetoder for vejgodstransport, der ikke kun dækker højhastighedsvejnettet; opfordrer indtrængende til, at man undersøger mulighederne for at indføre ensartet lovgivning for overvågning af det indre marked;

21.   bifalder Kommissionens forslag om fremme af effektiv kraftvarmeproduktion men bemærker, at fremme af denne teknologi vil kunne spille en rolle, hvor den kan bidrage effektivt til at opfylde nyttige varmebehov; bemærker, at netværkets effektivitet i distriktsvarmesystemer er nøjagtig ligeså vigtigt som effektiviteten af det udstyr, der benyttes fra forbrugerens side; mener, at der med hensyn til tildeling af strukturmidler bør lægges væsentlig mere vægt på netværkseffektiviteten i de eksisterende fjernvarmeanlæg;

22.   mener fortsat, at de enkelte sektorpolitikker modarbejder Den Europæiske Unions bestræbelser på at opnå energieffektivitet; er af den opfattelse, at det samme er tilfældet for den måde, hvorpå struktur- og samhørighedsstøtten er struktureret;

23.   mener, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) kan spille en vigtig rolle i forbedring af energieffektiviteten, men at de ikke har den samme kapacitet til at overholde lovgivningen eller opfylde nye standarder i energisektoren; mener derfor, at de faciliteter, der vil blive skabt gennem "Small Business Act", også skal tage sig af information og kontakt med SMV'erne, hvad angår energieffektivitet;

24.   opfordrer medlemsstaterne til at øge deres ambitionsniveau og omdanne deres nationale handlingsplaner for energieffektivitet til et praktisk værktøj til at nå ikke alene deres energieffektivitetsmål under direktiv 2006/32/EF, men også med henblik på deres mere omfattende og langsigtede mål, især hvad angår forbedring af energieffektiviteten med mindst 20 % inden 2020 og opfyldelsen af de bindende nationale emissionsreduktionsmål gennem fælles bestræbelser;

25.   opfordrer medlemsstaterne til at gå videre end det nationale vejledende mindstemål for energibesparelse på 9 % inden 2016, der er fastsat i direktiv 2006/32/EF og fastsætte klare midtvejsmål for at nå det endelige mål;

26.   anser det for nødvendigt, at der i de nationale handlingsplaner udformes realistiske, underbyggede bindende mål, og at de foranstaltninger, der skal træffes for at sikre, at disse mål nås, specificeres deri;

27.   anser det for yderst vigtigt, at de nationale handlingsplaner tilpasses den geografiske, klimatiske og økonomiske struktur og forbrugerkarakteristika, der kan variere betydeligt mellem regionerne;

28.   understreger forholdet mellem energi og territorial samhørighed, som det påpeges i grønbogen om territorial samhørighed (KOM(2008)0616), med hensyn til energieffektiviseringstiltagenes positive bidrag til en bæredygtig udvikling, energisikkerheden, betydningen af en veludformet strategi for fysisk planlægning og udviklingen af langsigtede løsninger for alle regioner;

29.   anser det for nødvendigt, at de nationale handlingsplaner opfylder målsætningerne for energieffektivitet på en omkostningseffektiv måde og sikre den værdi, der tilføjes ved statsstøtte;

30.   opfordrer medlemsstaterne til i deres eksisterende strukturer for kontakter mellem regeringsagenturer og offentligheden at indarbejde information om energieffektivitet, bedste praksis på disse områder og forbrugerrettigheder, der er blevet etableret inden for energi- og klimasektoren;

31.   anser det for en forudsætning, i modsætning til den praksis, der for øjeblikket benyttes i en række medlemsstater, at de nationale handlingsplaner udformes under omfattende inddragelse af lokale og regionale myndigheder, samfundsorganisationer og økonomiske partnere for at sikre bedre gennemførelse på græsrodsniveau;

32.   anser det for vigtigt, at de nationale handlingsplaner tager særligt hensyn til fattigdom forårsaget af stigende energipriser og garanterer passende beskyttelse for dem, der risikerer at komme ud i fattigdom; mener, at forbedring af energieffektiviteten og energibevidstheden er en afgørende opgave, der kræver en hurtig løsning;

33.   understreger betydningen af, at medlemsstaterne i deres nationale handlingsplaner for energieffektivitet optager passende finansieringsinstrumenter for energibesparelse, som krævet i artikel 9 i direktiv 2006/32/EF; mener, at disse finansieringsinstrumenter bør være indrettet til at overvinde erkendte hindringer for forbedring af energieffektiviteten, såsom cost/benefit-deling mellem ejer og lejer og den længere tilbagebetalingsperiode, der kræves, når gamle ejendomme, der er vanskelige at udbedre, skal bringes på højde med moderne energieffektivitetsstandarder;

34.   anser det for nødvendigt, at de nationale handlingsplaner lægger særlig vægt på, hvordan regeringerne agter at fremme og støtte investeringer i energieffektivitet for SMV'ers vedkommende; understreger derfor, at der skal tages særligt hensyn til disse investeringer, når de nationale handlingsplaner udarbejdes;

35.   bemærker med beklagelse, at de midler, der tildeles energirelaterede projekter, fortsat er utilstrækkelige i de fleste medlemsstater og ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til regionale forskelle; opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at fokusere på gennemførelsen af deres respektive operationelle programmer vedrørende innovative foranstaltninger med henblik på at udvikle omkostningseffektive løsninger på energieffektivitetsområdet;

36.   understreger nødvendigheden af, at disse foranstaltninger fra nu af gennemføres effektivt, herunder udviklingen af bedste praksis og synergier og tilrettelæggelsen af informationsudveksling og koordination af de forskellige og spredte aktører i energieffektivitetssektoren;

37.   understreger behovet for mere omfattende og klare forpligtelser i anden serie af nationale handlingsplaner i 2011 med henblik på at skabe et gunstigt forretningsmiljø og forudsigelige investeringsbetingelser for markedsaktørerne;

38.   understreger, at den private sektor med støtte i nationale foranstaltninger bør spille en mere fremtrædende rolle i investering i og udvikling af nye, bæredygtige energiteknologier, samtidig med at der også gennemføres innovative foranstaltninger med det formål at indføre en tilgang, der fokuserer mere på energieffektivitet;

39.   fremhæver den strategiske rolle, som EU's offentlige myndigheder spiller, særlig på regionalt og lokalt plan, for at styrke gennemførelsen af den nødvendige institutionelle støtte til initiativer til fremme af energieffektivitet, som det fremgår af direktiv 2006/32/EF; anbefaler en styrkelse af virkningsfulde oplysnings- og uddannelseskampagner, eksempelvis via anvendelsen af letforståelig energieffektivitetsmærkning, og energirelaterede pilotprojekter samt træning på de regionale og lokale myndigheders områder, som tager sigte på at forbedre borgernes viden og ændre deres vaner;

40.   opfordrer medlemsstaterne til at udvikle langsigtede bevidstgørelseskampagner om energieffektivitet, der fokuserer på effektivitet i såvel offentlige som private bygninger og på at overbevise befolkningen om, at energieffektivitet kan medføre reelle besparelser;

41.   opfordrer Kommissionen til at udsende en detaljeret analyse af hele den første runde af planer, der er forelagt, så årsagerne til forsinkelserne bliver fuldstændig kendte, og til at gøre en alvorlig indsats for at undgå yderligere forsinkelser og forsømmelser;

42.   opfordrer Kommissionen til på fællesskabs- og medlemsstatsniveau at undersøge sektorpolitikkernes forenelighed med energieffektivitetsmålene; mener, at en detaljeret oversigt over Fællesskabets støtteordninger er uomgængelig nødvendig i denne forbindelse;

43.   opfordrer Kommissionen til væsentligt at øge andelen af midler fra strukturfondene og Samhørighedsfonden afsat under artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 af 5. juli 2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling(16) til forbedring af energieffektiviteten af de eksisterende boliger og til at kræve, at medlemsstaterne fuldt ud udnytter denne mulighed;

44.   tilskynder medlemsstaterne og navnlig regionerne til at anvende strukturfondene til at oprette tematiske netværk på deres områder inden for rammerne af den samordnede indsats, som er fastsat i 2008-arbejdsprogrammet Intelligent Energi i Europa, med henblik på at modtage oplysninger om praksis i andre EU-regioner, hvad angår effektiv anvendelse af energi, og til at udveksle knowhow og erfaring inden for dette område;

45.   anmoder i forbindelse med den næste programmeringsperiode for strukturfondene Kommissionen om at støtte energieffektivitetsmål, styrke prioritetskriterierne i tilknytning til disse mål og støtte gennemførelsen af konkrete energibesparende foranstaltninger og teknologier og den effektive udnyttelse af energi, herunder gennem anvendelse af partnerskaber i projekter om bl.a. renovering af bygninger, modernisering af gadebelysning og miljøvenlig transport, modernisering af anlæg til opvarmning i byerne og produktion af varme og elektricitet;

46.   opfordrer Kommissionen til at vedtage de nødvendige foranstaltninger for at udstyre medlemsstaterne med den institutionelle kapacitet til at udarbejde og gennemføre effektive nationale handlingsplaner, herunder officiel overvågnings- og kvalitetskontrol med individuelle foranstaltninger, bl.a. foranstaltninger, der udspringer af forpligtelser i forbindelse med bygningers energicertifikater, og til at understøtte offentlige uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer inden for energieffektivitet; opfordrer Kommissionen til at etablere en offentlig database over medlemsstaternes energieffektivitetsforanstaltninger og/eller kritiske elementer af gennemførelsen heraf;

47.   opfordrer Kommissionen til at opstille minimumskrav for en harmoniseret model, metodologi og evalueringsproces for nationale handlingsplaner for energieffektivitet; bemærker, at dette vil nedbringe de administrative byrder på medlemsstaterne, sikre, at handlingsplanerne er velfunderede og lette en sammenlignende analyse; mener, at denne harmoniserede model og metodologi skal kræve kapitler for de enkelte sektorer og skelne klart mellem politikker og aktioner for energieffektivitet, der tidligere er vedtaget af medlemsstaterne på den ene side, og nye supplerende politikker og aktioner på den anden side; henviser til de relevante bestemmelser i forslag til direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder; understreger, at Kommissionens kontrol med og om fornødent forkastelse af de nationale handlingsplaner, når de forelægges, ville sikre en bedre kvalitet af nedstrømsimplementeringen; slår til lyd for koordinering af de nationale handlingsplaner og rapporter under de forskellige lovgivningsinstrumenter forbundet med klimaændringsmål; opfordrer Kommissionen til at krydstjekke de nationale handlingsplaner for energieffektivitet med andre nationale handlingsplaner og rapporter, herunder dem der forelægges i forbindelse med Kyotoprotokollen og Strukturfondenes dokumenter vedrørende de nationale strategiske referencerammer;

48.   opfordrer Kommissionen til at udvikle fælles principper for metoder til måling af energibesparelser under passende hensyntagen til subsidiaritetsprincippet; konstaterer, at behovet for at bestemme omfanget af og verificere energibesparelser, der er et resultat af foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten, ikke kun er af interesse i forbindelse med anvendelsesområdet for direktiv 2006/32/EF, men også i forbindelse med måling angående opnåelsen af målet med 20 % i energibesparelser inden 2020 og andre kommende energibesparelsesmål;

49.   opfordrer indtrængende kommissionen til at sikre, at de nationale handlingsplaner for energieffektivitet præsenterer en klar og sammenhængende tilgang, og navnlig, at kravene indeholdt i direktiv 2002/91/EF, herunder eventuelle senere ændringer, fuldt ud er integreret i de nationale handlingsplaner for energieffektivitet, så de nationale handlingsplaner for energieffektivitet foreslår foranstaltninger, der reelt føjer nyt til forbedringer, der allerede er opnået under den eksisterende nationale lovgivning og fællesskabslovgivningen;

50.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at insistere på, at de nationale handlingsplaner for energieffektivitet klart udtrykker, hvordan forpligtelsen under direktiv 2006/32/EF til, at den offentlige sektor skal fungere som forbillede, skal opfyldes, og om fornødent fremsætte et forslag til fællesskabslovgivning, der vil sikre, at den offentlige sektor kommer til at spille en ledende rolle i forbindelse med investeringer i energieffektivitet;

51.   opfordrer Kommissionen til at undersøge mulige metoder til at styrke procedurerne for offentlige indkøb med en række energieffektivitetsbetingelser, hvilket skal opnås ved at prioritere "grønne" produkter i forbindelse med offentlige kontrakter, herunder obligatorisk anvendelse af energieffektivitetsstandarder og obligatorisk medtagelse af livscyklusenergiomkostningerne i evalueringen af investeringerne; understreger, at de offentlige myndigheder på alle niveauer bør foregå som eksempel under gennemførelsen af grønne offentlige indkøb i deres procedurer;

52.   opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvilke fællesskabsmidler der er afsat til forskning og udvikling, med henblik på at stille flere midler til rådighed for forbedring af energieffektivitet i forbindelse med den finansielle ramme for den kommende periode;

53.   mener, at Kommissionen bør tilskyde de medlemsstater, der endnu ikke har vedtaget deres nationale energieffektivitetsplaner, til at gennemføre afgørelser, der er truffet på dette område;

54.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT C 394 af 17.12.1998, s. 1. (2) EFT L 297 af 13.10.1992, s. 16. (3) EFT L 1 af 4.1.2003, s. 65. (4) EUT L 52 af 21.2.2004, s. 50. (5) EUT L 191 af 22.7.2005, s. 29. (6) EUT L 114 af 27.4.2006, s. 64. (7) EUT L 381 af 28.12.2006, s. 24. (8) EUT L 39 af 13.2.2008, s. 1. (9) EUT L 310 af 9.11.2006, s. 15. (10) EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1. (11) EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 273. (12) EUT C 317 E af 23.12.2006, s. 876. (13) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136. (14) EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55. (15) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 1. (16) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 1.