Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/2208(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0255/2009

Indgivne tekster :

A6-0255/2009

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 24/04/2009 - 7.20
CRE 24/04/2009 - 7.20
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0328

Vedtagne tekster
PDF 137kWORD 99k
Fredag den 24. april 2009 - Strasbourg Endelig udgave
Nanomaterialer
P6_TA(2009)0328A6-0255/2009

Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om de lovgivningsmæssige aspekter ved nanomaterialer 2008/2208(INI)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. juni 2008 om "De lovgivningsmæssige aspekter ved nanomaterialer" (KOM(2008)0366) samt Kommissionens tjenestegrenes arbejdsdokument, der er tilknyttet denne meddelelse (SEK(2008)2036),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. maj 2004: "Mod en europæisk strategi for nanoteknologi" (KOM(2004)0338),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. juni 2005 om "Nanovidenskab og nanoteknologi: En europæisk handlingsplan for 2005-2009" (KOM(2005)0243) ("handlingsplanen") og Parlamentets beslutning af 28. september 2006(1) om handlingsplanen,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. september 2007 "Nanovidenskab og nanoteknologi: En europæisk handlingsplan for 2005-2009. Første rapport om gennemførelsen 2005-2007" (KOM(2007)0505),

–   der henviser til udtalelser fra Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici (VKNNPS) om definitioner og risikovurdering i forbindelse med nanomaterialer(2) ,

–   der henviser til udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Forbrugsvarer (VKF) om sikkerheden ved nanomaterialer i kosmetiske produkter(3) ,

–   der henviser til Kommissionens henstilling om en adfærdskodeks for ansvarsbevidst nanovidenskabelig og nanoteknologisk forskning (KOM(2008)0424) ("Adfærdskodeks"),

–   der henviser til Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologis udtalelse til Kommissionen om etiske aspekter af nanomedicin(4) ,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH)(5) ,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter(6) ,

–   der henviser til Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet(7) og datterdirektiverne hertil,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed(8) samt specifik produktlovgivning, navnlig Rådets direktiv 76/768/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler(9) ,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed(10) , Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer(11) , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler(12) , Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer(13) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser(14) ,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006(15) ,

–   der henviser til Fællesskabets miljølovgivning, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening(16) , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger(17) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF af 5. april 2006 om affald(18) ,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/114/EF af 12. december 2006 om vildledende og sammenlignende reklame(19) ,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0255/2009),

A.   der henviser til, at anvendelse af nanomaterialer og nanoteknologier (herefter kaldet "nanomaterialer") indebærer vigtige fremskridt med mange fordele for forbrugere, patienter og miljøet i utallige anvendelser, da nanomaterialer kan frembyde andre eller nye egenskaber sammenlignet med samme stof eller materiale i normal form,

B.   der henviser til, at fremskridtene med hensyn til nanomaterialer forventes at få en betydelig indvirkning på de politiske beslutninger inden for områder som folkesundhed, beskæftigelse, sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, informationssamfundet, energi, transport, sikkerhed og rum,

C.   der henviser til, at EU til trods for iværksættelsen af en europæisk strategi for nanoteknologi og konsekvente bevillinger til det syvende rammeprogram for Det Europæiske Fællesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) på ca. 3 500 000 000 EUR til forskning i nanovidenskab er bagud i forhold til sine vigtigste konkurrenter, USA, Japan og Sydkorea, som står for mere end halvdelen af investeringerne og to tredjedele af de patenter, der er registreret på verdensplan,

D.   der henviser til, at nanomaterialer på den anden side på grund af deres diminutive størrelse kan indebære væsentlige nye risici som f.eks. større reaktivitet og mobilitet, som kan føre til øget toksicitet i forening med ubegrænset adgang til menneskelegemet, eventuelt med helt nye former for vekselvirkning med menneskers, dyrs og planters fysiologi,

E.   der henviser til, at sikker udvikling af nanomaterialer i høj grad kan bidrage til at EU's økonomi bliver konkurrencedygtig og til opfyldelsen af Lissabonstrategien,

F.   der henviser til, at den nuværende diskussion om nanomaterialer er kendetegnet ved en betydelig mangel på oplysninger og viden, hvilket fører til uenighed allerede angående definitionerne:

   a) størrelsen: omtrentlig angivelse af størrelsen ("indtil ca. 100 nm") contra en specifik størrelsesangivelse ("mellem 1 og 100 nm")
   b) forskellige/nye egenskaber: forskellige/nye egenskaber som følge af størrelsen, herunder antallet af partikler, overfladestrukturen og overfladeaktiviteten, anses for at udgøre et selvstændigt kriterium eller sådanne egenskaber anses for at være et yderligere kriterium ved definitionen af nanomaterialer
   c) problematiske egenskaber: definitionen af nanomaterialer begrænses til visse egenskaber (f.eks. uopløselige eller persistente) eller der foretages ikke en sådan begrænsning,

G.   der henviser til, at der for øjeblikket ikke findes noget fuldstændigt sæt harmoniserede definitioner, men at der findes en række internationale standarder, og der er flere under udarbejdelse, som definerer nanoskala som "en eller flere dimensioner på indtil ca. 100 nm", og som ofte skelner mellem:

   nanoobjekter, der defineres som "adskilte stykker materialer med en, to eller tre udvendige dimensioner i nanoskala", dvs. som materialer, der består af isolerede objekter med meget små dimensioner
   nanostrukturerede materialer, der defineres som materialer med en indvendig struktur eller overfladestruktur i nanoskala, dvs. som udviser hulrum med små dimensioner,

H.   der henviser til, at der ikke findes nogen klare oplysninger om den faktiske anvendelse af nanomaterialer i forbrugsvarer, f.eks.:

   fortegnelser fra velrenommerede institutioner indeholder over 800 produkter, der i øjeblikket er på markedet, og som af producenterne identificeres som værende baseret på nanoteknologi; de samme producenters brancheorganisationer sætter dog spørgsmålstegn ved disse tal, idet de hævder, at tallene er overdrevne, uden at de selv fremlægger konkrete tal,
   virksomhederne bruger gladelig "nano-anprisninger", da udtrykket "nano" synes at have en positiv virkning på afsætningen, men de er helt imod objektive mærkningskrav,

I.   der henviser til, at klare krav om anmeldelse af anvendelsen af nanomaterialer, forbrugeroplysninger samt en fuldstændig gennemførelse af direktiv 2006/114/EF er nødvendige for at der kan gives troværdige oplysninger om anvendelsen af nanomaterialer,

J.   der henviser til, at det ved præsentationer af nanoteknologiernes mulige fordele spås, at der vil være en næsten uendelig mangfoldighed af fremtidige applikationer for nanomaterialer, men at der ikke gives troværdige oplysninger om den aktuelle anvendelse,

K.   der henviser til, at der er store diskussioner om muligheden for at vurdere sikkerheden ved nanomaterialer; der konstaterer, at EU's videnskabelige komiteer og agenturer peger på alvorlige mangler, ikke blot når det gælder vigtige data, men også de metoder, der anvendes for at nå frem til disse data; der henviser til, at der således er behov for, at EU investerer flere midler i en tilstrækkelig vurdering af nanomaterialer, således at hullerne i videngrundlaget kan lukkes, og således at der hurtigst muligt kan udvikles vurderingsmetoder og en passende og harmoniseret nomenklatur i samarbejde med EU's agenturer og internationale partnere,

L.   der henviser til, at SCENIHR har identificeret en række specifikke sundhedsrisici samt giftige virkninger på miljøorganismer for nogle nanomaterialer; der henviser til, at SCENIHR desuden fandt en generel mangel på eksponeringsdata af høj kvalitet for såvel mennesker som miljø, og konkluderer, at viden om metoden til såvel eksponeringsberegning som risikoidentifikation skal udvikles, valideres og standardiseres yderligere,

M.   der henviser til, at der under det syvende rammeprogram for forskning aktuelt er afsat alt for få midler til finansiering af forskning i nanomaterialernes miljø-, sundheds- og sikkerhedsaspekter; der henviser til, at vurderingskriterierne for tildeling af forskningsprojekter til vurdering af nanomaterialers sikkerhed under det syvende rammeprogram er for restriktive (dvs. de har en snæver innovationsmargen), og at de således ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser den presserende nødvendige udvikling af videnskabelige metoder til vurdering af nanomaterialer; der henviser til, at det er afgørende at der tildeles tilstrækkelige midler til forskning i sikker udvikling og anvendelse af nanomaterialer,

N.   der henviser til, at viden om de potentielle sundheds- og miljømæssige virkninger af nanomaterialer halter meget bagefter udviklingen på markedet, når henses til den meget hurtige udvikling, der sker inden for området for nanomaterialer, hvilket således rejser det grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt den gældende lovgivning er egnet til at håndtere nye teknologier, såsom nanomaterialer, i realtid,

O.   der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 28. september 2006 om nanovidenskab og nanoteknologi har krævet, at virkningerne af nanopartikler, der er svært opløselige eller svært biologisk nedbrydelige, undersøges i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, inden sådanne partikler sættes i produktion og bringes i omsætning,

P.   der henviser til, at værdien af Kommissionens ovennævnte meddelelse om de lovgivningsmæssige aspekter ved nanomaterialer er ret begrænset som følge af mangelen på oplysninger om nanomaterialers specifikke egenskaber, faktiske anvendelse eller mulige risici og fordele, og således ikke indeholder nogen overvejelser om de lovgivningsmæssige og politiske udfordringer, som følge af nanomaterialers specifikke beskaffenhed, hvilket blot har resulteret i en generel oversigt over lovgivningen, som viser, at fællesskabslovgivningen ikke for øjeblikket indeholder nogen nanospecifikke bestemmelser,

Q.   der henviser til, at nanomaterialer bør være undergivet et pluralistisk og differentieret regelsæt, som kan tilpasses, og som er baseret på forsigtighedsprincippet(20) , princippet om producentansvar og princippet om, at forureneren betaler, med henblik på at sikre en sikker fremstilling, anvendelse og bortskaffelse af nanomaterialer inden teknologien bringes i omsætning, samtidig med at en systematisk anvendelse af generelle moratorier eller en udifferentieret behandling af forskellige applikationer af nanomateriale undgås,

R.   der henviser til, at den næsten ubegrænsede anvendelse af nanoteknologier i så forskellige sektorer som elektronik, tekstil, biomedicin, produkter til personlig pleje og sundhed eller rengøringsprodukter, landbrugsfødevarer og energi gør det umuligt at indføre en fælles lovramme på fællesskabsniveau,

S.   der henviser til, at der i forbindelse med REACH allerede blev opnået enighed om, at der er behov for yderligere vejledning og rådgivning om nanomaterialer, navnlig om stofidentifikation, samt en tilpasning af risikovurderingsmetoderne; der henviser til, at en nærmere granskning af REACH afslører mange yderligere mangler med hensyn til behandlingen af nanomaterialer,

T.   der henviser til, at affaldslovgivningen som følge af manglen på nanospecifikke bestemmelser risikerer ikke at blive korrekt gennemført,

U.   der henviser til, at nanomaterialer gennem hele deres livscyklus stiller store fordringer til arbejdsmiljøet og sikkerheden på arbejdspladsen, da mange arbejdstagere i produktionskæden udsættes for disse materialer uden at vide, om de gennemførte sikkerhedsprocedurer og de trufne beskyttelsesforanstaltninger er tilstrækkelige og effektive; bemærker, at antallet og forskelligartetheden af arbejdstagere, der udsættes for virkningerne af nanomaterialer, forventes at stige i fremtiden,

V.   der henviser til, at de vigtige ændringer angående nanomaterialer, som Rådet og Europa-Parlamentet blev enige om ved førstebehandlingen i forbindelse med omarbejdningen af kosmetikdirektivet(21) og de vigtige ændringer, som Europa-Parlamentet vedtog ved førstebehandlingen af revisionen af forordningen om nye fødevarer(22) , understreger, at der er et behov for at ændre den relevante fællesskabslovgivning, så den på passende vis tager højde for nanomaterialer,

W.   der henviser til, at den aktuelle debat om de lovgivningsmæssige aspekter ved nanomaterialer i høj grad er begrænset til ekspertkredse, selv om nanomaterialer potentielt kan afstedkomme omfattende samfundsmæssige ændringer, som kræver vidtrækkende høringer af offentligheden,

X.   der henviser til, at bred anvendelse af patenter på nanomaterialer, ligesom de urimeligt høje omkostninger ved patentering og meget små virksomheders og små og mellemstore virksomheders manglende adgang til patenter risikerer at hæmme yderligere innovation,

Y.   der henviser til, at nanoteknologi sandsynligvis vokser sammen med bioteknologi, biologi, kognitiv videnskab og informationsteknologi, hvilket rejser alvorlige spørgsmål med hensyn til etik, sikkerhed og respekten for grundlæggende rettigheder, som skal analyseres i en ny udtalelse fra Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi,

Z.   der henviser til, at adfærdskodeksen er et vigtigt instrument til sikker, integreret og ansvarlig forskning i nanomateriale; der henviser til, at adfærdskodeksen skal gennemføres og overholdes af alle producenter, der agter at fremstille eller markedsføre varer,

AA.   der henviser til, at revisionen af den relevante fællesskabslovgivning bør gennemføres efter princippet om "ingen data, intet marked" for nanomaterialer,

1.   er overbevist om, at anvendelsen af nanomaterialer bør opfylde borgernes reelle behov, og at fordelene ved disse kun kan opnås på en sikker og ansvarlig måde inden for en klar lovgivningsmæssig og politisk ramme (lovgivningsmæssige og andre bestemmelser), som udtrykkeligt omhandler aktuelle og fremtidige applikationer for nanomaterialer samt selve karakteren af de potentielle problemer med hensyn til sundhed, miljø og sikkerhed;

2.   beklager, at der ikke er foretaget nogen ordentlig evaluering af den faktiske anvendelse af de almindelige bestemmelser i EU-lovgivningen i lyset af nanomaterialernes virkelige beskaffenhed;

3.   er, så længe der ikke er sket en passende evaluering af gældende fællesskabslovning og ikke findes nanospecifikke bestemmelser i fællesskabslovgivningen, ikke enig i Kommissionens konklusion om, a) at den nuværende lovgivning i princippet dækker de relevante risici i forbindelse med nanomaterialer, og b) at beskyttelsen af sundheden og sikkerheden samt miljøbeskyttelsen hovedsagelig skal forbedres gennem en forbedret gennemførelse af den gældende lovgivning, når den på grund af manglen på passende data og metoder til at vurdere risiciene ved nanomaterialer i realiteten ikke er i stand til at modvirke risiciene ved disse materialer;

4.   mener, at idéen om en sikker, ansvarlig og integreret tilgang til nanoteknologier, som EU slår til lyd for, sættes over styr som følge af manglen på oplysninger om anvendelsen af og sikkerheden ved de nanomaterialer, der allerede er på markedet, navnlig i følsomme anvendelser med direkte eksponering af forbrugerne;

5.   opfordrer Kommissionen til at gennemgå al relevant lovgivning inden for to år for at sikre sikkerhed for alle anvendelser af nanomaterialer i produkter med potentielle sundheds-, miljø- eller sikkerhedsmæssige virkninger i produkternes livscyklus og til at sikre, at lovgivningens bestemmelser og gennemførelsesværktøjerne afspejler nanomaterialernes særlige kendetegn, som arbejdstagerne, forbrugerne og/eller miljøet eventuelt udsættes for;

6.   understreger, at en sådan revision ikke blot er nødvendig for at beskytte menneskers sundhed og miljøet på passende måde, men også for at skabe sikkerhed og forudsigelighed for økonomiske aktører og styrke offentlighedens tillid;

7.   opfordrer til, at der indføres en omfattende, videnskabelig definition af nanomaterialer i fællesskabslovgivningen som en del af nanospecifikke ændringer af relevant horisontal og sektorspecifik lovgivning;

8.   opfordrer Kommissionen til at fremme vedtagelsen af en harmoniseret definition af nanomaterialer på internationalt plan og tilpasse den relevante EU-lovgivningsramme i overensstemmelse hermed;

9.   anser det for særlig vigtigt udtrykkeligt at behandle nanomaterialer inden for rammerne af i det mindste kemikalielovgivningen (REACH, biocidholdige produkter), fødevarelovgivningen (fødevarer, tilsætningsstoffer til fødevarer, fødevarer og foder på basis af genetisk modificerede organismer), den relevante lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne samt lovgivningen om luftkvalitet, vandkvalitet og affald;

10.   opfordrer til, at de fabrikanter, der ønsker at markedsføre nanomaterialer, underlægges en pligt til at udvise ansvarlighed, og kræver, at de overholder den europæiske adfærdskodeks for ansvarsbevidst nanovidenskabelig og nanoteknologisk forskning,

11.   opfordrer specifikt Kommissionen til at vurdere behovet for en revision af REACH vedrørende bl.a.:

   forenklet registrering af nanomaterialer, der fremstilles eller importeres, for mængder under et ton
   alle nanomaterialer anses for at være nye stoffer
   en kemisk sikkerhedsrapport med eksponeringsvurdering for alle registrerede nanomaterialer
   krav om registrering af alle nanomaterialer, der bringes i omsætning på markedet alene, i præparater eller i produkter

12.   opfordrer specifikt Kommissionen til at vurdere behovet for en revision af affaldslovgivningen vedrørende bl.a.:

   et separat punkt om nanomaterialer på den liste over affald, der fremgår af beslutning 2000/532/EF(23) ,
   revision af kriterierne for modtagelse af affald i deponeringsanlæg i beslutning 2003/33/EF(24) ,
   revision af relevante emissionsgrænseværdier for affaldsforbrænding, hvor de massebaserede målinger suppleres med et målesystem baseret på antallet af partikler og/eller overfladen;

13.   opfordrer specifikt Kommissionen til at vurdere behovet for en revision af emissionsgrænseværdierne og miljøkvalitetsstandarderne i lovgivningen om luft og vand, hvor de massebaserede målinger suppleres med et målesystem baseret på antallet af partikler og/eller overfladen med henblik på at tage behørigt højde for nanomaterialer;

14.   understreger, hvor vigtigt det er for Kommissionen og/eller medlemsstaterne at sikre, at principperne i EU's arbejdsmiljølovgivning overholdes i fuldt omfang og håndhæves, når det gælder nanomaterialer, herunder passende uddannelse til arbejdsmiljøeksperter, med henblik på at forhindre potentielt skadelig eksponering for nanomaterialer;

15.   opfordrer specifikt Kommissionen til at vurdere behovet for en revision af lovgivningen om beskyttelse af arbejdstagere vedrørende bl.a.:

   en anvendelse af nanomaterialer udelukkende i lukkede systemer eller på andre måder, som forhindrer, at arbejdstagerne udsættes for eksponering, så længe det ikke er muligt på pålidelig vis at påvise og kontrollere eksponeringen
   at ansvaret i forbindelse med anvendelse af nanomaterialer helt klart påhviler producenter og arbejdsgivere
   hvorvidt alle eksponeringsveje (indånding, eksponering af huden m.v.) er dækket ind;

16.   opfordrer Kommissionen til inden juni 2011 at udarbejde en opgørelse over de forskellige typer og anvendelser af nanomaterialer på det europæiske marked, samtidig med at berettigede forretningshemmeligheder som f.eks. recepter respekteres, og at gøre denne opgørelse offentligt tilgængelig; opfordrer desuden Kommissionen til samtidig at aflægge rapport om disse nanomaterialers sikkerhed;

17.   gentager sit krav om forbrugeroplysning om anvendelse af nanomaterialer i forbrugsvarer; bestanddele i form af nanomaterialer i stoffer, blandinger eller artikler bør klart angives i produktmærkningen (i listen over bestanddele bør navnet på sådanne bestanddele f.eks. følges af ordet "nano" i parentes);

18.   opfordrer til, at direktiv 2006/114/EF gennemføres fuldt ud for at sikre, at der ikke opstår vildledende reklame med nanomaterialer;

19.   kræver, at der snarest muligt udvikles passende testprotokoller og målesystemstandarder til vurdering af faren ved og arbejdstageres, forbrugeres og miljøets eksponering for nanomaterialer i hele deres livscyklus, herunder i ulykkestilfælde, ved hjælp af en tværvidenskabelig metode;

20.   opfordrer til, at finansieringen af forskning i miljø-, sundheds- og sikkerhedsaspekter ved nanomaterialer i hele deres levetid øges markant, f.eks. gennem oprettelse af en særlig europæisk fond under det syvende rammeprogram; opfordrer konkret Kommissionen til at revidere vurderingskriterierne under det syvende rammeprogram, så programmet tiltrækker og finansierer langt mere forskning med henblik på at forbedre den videnskabelige metode til vurdering af nanomaterialer;

21.   opfordrer Kommissionen til at fremme medlemsstaternes koordination af og udveksling om forskning og udvikling, risikovurdering, udarbejdelse af vejledninger og regulering af nanomaterialer ved anvendelse af de eksisterende mekanismer (f.eks. REACH Competent Authorities Subgroup on Nanomaterials) eller ved eventuelt at oprette yderligere mekanismer;

22.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at foreslå dels et permanent europæisk net, der er uafhængigt og har beslutningskompetence, og som skal overvåge nanoteknologierne og nanomaterialerne, og dels et program for grundforskning og anvendt forskning i metoderne for denne overvågning (bl.a. metrologi, sporing, toksicitet og epidemiologi);

23.   anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om på EU-plan at iværksætte en borgerdebat om nanoteknologier og nanomaterialer og de lovgivningsmæssige aspekter ved nanomaterialer;

24.   anerkender, at det er vigtigt at fjerne hindringerne for adgangen til patenter, særligt for meget små og små og mellemstore virksomheder, og kræver samtidig, at patentrettighederne begrænses til specifikke anvendelser eller produktionsmetoder for nanomaterialer og kun ekstraordinært udstrækkes til nanomaterialerne som sådanne, med henblik på at undgå at hæmme innovationen;

25.   mener, at der i rette tid bør udarbejdes strenge etiske retningslinjer, især for nanomedicin, som f.eks. respekt for privatlivets fred, et frit og informeret samtykke, fastsatte grænser for ikketerapeutiske indgreb i menneskekroppen, samtidig med at der sker en stimulering af dette lovende tværfaglige område med banebrydende teknologier som molekylær billeddannelse og diagnose, som kan have meget store fordele for tidlig diagnosticering og intelligent og omkostningseffektiv behandling af mange sygdomme; opfordrer Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi til at komme med en udtalelse om dette emne, der hviler på dens udtalelse nr. 21 af 17. januar 2007 om etiske aspekter af nanomedicin, og som endvidere bygger på etiske udtalelser fra nationale etiske organer i EU samt det arbejde, der udføres i internationale organisationer såsom UNESCO;

26.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være særlig opmærksomme på de sociale aspekter af udviklingen inden for nanoteknologi; mener endvidere, at de berørte arbejdsmarkedsparters aktive deltagelse skal sikres fra det tidligst mulige tidspunkt.

27.   opfordrer Kommissionen til at vurdere behovet for en revision af lovgivningen med henblik på en regulering for på en omkostningseffektiv måde at tage højde for nanomaterialer, der opstår som utilsigtede biprodukter i forbrændingsprocesser;

28.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 306 E af 15.12.2006, s. 426.
(2) Opinion on "The scientific aspects of the existing and proposed definitions relating to products of nanoscience and nanotechnologies"; 29 November 2007"; http://ec.europa.eu/health/ph_risk/committees/04_scenihr/docs/scenihr_o_012.pdf And accompanying Information by Commission services concerning the SCENIHR Opinion on Scientific Aspects of Existing and Proposed Definitions relating to Products of Nanoscience and Nanotechnologies; http://ec.europa.eu/health/ph_risk/committees/04_scenihr/docs/scenihr_oc_012.pdf Opinion on The Appropriateness of the Risk Assessment methodology in accordance with the technical guidance documents for new and existing substances for assessing the risks of nanomaterials; 21.-22. June 2007; http://ec.europa.eu/health/ph_risk/committees/04_scenihr/docs/scenihr_o_010.pdf Modified opinion (after public consultation) on The appropriateness of existing methodologies to assess the potential risks associated with engineered and adventitious products of nanotechnologies; 10. marts 2006; http://ec.europa.eu/health/ph_risk/committees/04_scenihr/docs/scenihr_o_003b.pdf Opinion on Risk Assessment of Products of Nanotechnologies; 19 January 2009; http://ec.europa.eu/health/ph_risk/committees/04_scenihr/docs/scenihr_o_023.pdf
(3) Opinion on  Safety of nanomaterials in cosmetic products; 18. december 2007; http://ec.europa.eu/health/ph_risk/committees/04_sccp/docs/sccp_o_123.pdf
(4) Opinion No 21, 17 January 2007.
(5) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.
(6) EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1.
(7) EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1.
(8) EFT L 11 af 15.1.2002, s. 4.
(9) EFT L 262 af 27.9.1976, s. 169.
(10) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.
(11) EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16.
(12) EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29.
(13) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 24.
(14) EFT L 43 af 14.2.1997, s. 1.
(15) EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.
(16) EUT L 24 af 29.1.2008, s. 8.
(17) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.
(18) EUT L 114 af 27.4.2006, s. 9.
(19) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 21.
(20) Kommissionens meddelelse af 2. februar 2000 om forsigtighedsprincippet (KOM(2000)0001).
(21) Europa-Parlamentets holdning af 24. marts 2009, vedtagne tekster P6_TA(2009)0158.
(22) Europa-Parlamentets holdning af 25. marts 2009, vedtagne tekster P6_TA(2009)0171.
(23) Kommissionens beslutning 2000/532/EF af 3. maj 2000 om afløsning af beslutning 94/3/EF om udarbejdelse af en liste over affald i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald og af Rådets beslutning 94/904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald (EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3).
(24) Rådets beslutning 2003/33/EF af 19. december 2002 om opstilling af kriterier og procedurer for modtagelse af affald på deponeringsanlæg i henhold til artikel 16 og bilag II i direktiv 1999/31/EF (EFT L 11 af 16.1.2003, s. 27).

Seneste opdatering: 2. juni 2010Juridisk meddelelse