Europa-Parlamentet,

–   der henviser til ledernes erklæring efter G20-topmødet i Pittsburgh den 24. og 25. september 2009,

–   der henviser til ledernes erklæring (den globale plan for genoprejsning og reform) efter G20-topmødet i London den 2. april 2009 samt deres erklæringer om at styrke det finansielle system og om at tildele ressourcer gennem internationale finansielle institutioner,

–   der henviser til sin beslutning af 24. april 2009 om G20-topmødet i London den 2. april 2009(1) ,

–   der henviser til -erklæringen efter G20-topmødet i Washington om finansmarkederne og verdensøkonomien af 15. november 2008,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. april 2009 med titlen "Støtte til udviklingslandene til at håndtere krisen" (KOM(2009)0160),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. august 2009 med titlen "BNP og mere: måling af fremskridt i en verden i forandring" (KOM(2009)0433),

–   der henviser til sine beslutninger om klimaændringer, navnlig beslutningen af 4. februar 2009 om "2050: Fremtiden begynder i dag - henstillinger til EU's fremtidige integrerede politik om klimaændringer"(2) og af 11. marts 2009 om "en EU-strategi for en global klimaaftale i København og passende tilvejebringelse af finansiering for klimapolitikken"(3) ,

–   der henviser til beslutningen fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) af 19. juni 2009 med titlen "Bedring efter krisen: en global jobpagt",

–   der henviser til De Forenede Nationers milleniumudviklingsmål og medlemsstaternes tilsagn om støtte til bekæmpelsen af sult og fattigdom,

–   der henviser til erklæringen efter EU's stats- og regeringschefer uformelle møde i Bruxelles den 17. september 2009 med titlen "vedtagne formuleringer til G20-topmødet i Pittsburgh",

–   der henviser til den endelige rapport om alternative indikatorer fra Kommissionen for Måling af Økonomiske Resultater og Sociale Fremskridt,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

A.   der henviser til, at den økonomiske genopretning fortsat er ufuldstændig og til, at bekæmpelsen af den stigende arbejdsløshed er af største betydning og meget presserende; der navnlig henviser til, at ledighedsprocenten i Europa i juli 2009 på 9,5 % var på sit højeste i 10 år og forventes at stige yderligere,

B.   der henviser til, at den største udfordring i forbindelse med at sikre en tilbagevenden til økonomisk vækst er at genoprette den private efterspørgsel, og endvidere henviser til, at afgørende fremskridt med hensyn til reformer er afgørende for at opnå en stærk, afbalanceret og bæredygtig økonomisk vækst,

C.   der henviser til, at de nuværende økonomiske vanskeligheder bør udnyttes som en lejlighed til at fremme Lissabon-Göteborg-målene, at gentage forpligtelsen til at bekæmpe arbejdsløshed og klimaændringer, at reducere energiforbruget og at formulere en EU-strategi for overgang fra akut krisehåndtering til langsigtet bæredygtig økonomisk genopretning,

D.   der henviser til, at betydelige forsømmelser i forbindelse med regulering og tilsyn, de finansielle institutioners hensynsløse og uansvarlige risikovillighed og et overudbud af likviditet på grund af en slap pengepolitik i visse dele af verden har bidraget betydeligt til den aktuelle krise,

E.   der henviser til, at bedre international samordning er afgørende for økonomien, at der er behov for et tæt, multilateralt samarbejde for at undgå protektionistiske tendenser, og at manglende politisk handling kan friste de finansielle institutioner til at gå tilbage til tidligere praksis,

F.   der henviser til, at G20-lederne har et kollektivt ansvar for at afbøde de sociale virkninger af krisen især i udviklingslandene, der er blevet hårdt ramt af krisens indirekte virkninger,

G.   der henviser til, at offshore-centrene har undermineret den finansielle regulering og udgør en hindring for gennemførelse af milleniumudviklingsmålene,

Generelle bemærkninger: Genskabelse af væksten

1.   glæder sig over de aftaler, der blev indgået på G20-topmødet, herunder forpligtelsen til at undgå for tidlig tilbagetrækning af støtteordningerne; bemærker imidlertid med bekymring den hastige stigning i offentlig gæld og budgetunderskud; understreger betydningen af at etablere sunde offentlige finanser og garantere langsigtet finanspolitisk holdbarhed for at undgå, at fremtidige generationer pålægges for tunge byrder; opfordrer indtrængende til, at arbejdet med effektive exitstrategier påbegyndes omgående med henblik på at gennemføre dem, så snart genopretningen tillader det;

2.   mener, at der er behov for nye indikatorer og regnskabsmæssige rammer for bæredygtig udvikling, der rækker ud over BNP og gør det muligt at måle trivsel og de miljømæssige virkninger af menneskelige aktiviteter og dermed kan fungere som retningslinjer for orientering og evaluering af den globale genopretning;

3.   understreger, at de umiddelbare prioriteringer skal være at sikre en kraftig og bæredygtig vækst i realøkonomien, at sikre at kapitalmarkederne og långivningen fungerer ordentligt, at bevare og fremme beskæftigelsen og at beskytte mennesker mod de negative følger af krisen med særlig hensyntagen til de fattigste og mest sårbare;

4.   glæder sig over, at G20-topmødet behandlede de globale ubalancer, som er den egentlige årsag til den finansielle krise; minder om, at hvis finansielle kriser skal undgås i fremtiden, er det nødvendigt at behandle de underliggende årsager (herunder usædvanligt store handelsunderskud eller -overskud), som har følger, der rækker langt videre end bankvirksomhed og regulering af finansmarkederne og institutionel forvaltning; mener, at en effektiv multilateral løsning på krisen kræver en multilateral håndtering af årsagerne til ubalancen i valutakurserne og volatiliteten i forbindelse med råvarepriserne;

5.   beklager at G20-lederne ikke behandlede de vigtigste fejltrin ved reguleringen og tilsynet, der var skyld i finanskrisen, med henblik på at undgå en gentagelse af de samme fejltagelser og dermed en ny krise af denne art; beklager, at G20-lederne ikke gjorde fremskridt med hensyn til finansieringen af den globale indsats mod klimaændringerne;

6.   glæder sig over bekræftelsen af forpligtelsen til at opfylde milleniumudviklingsmålene og tilsagnene vedrørende den statslige udviklingsbistand, herunder tilsagnene vedrørende bistand til handel (Aid for Trade), gældslettelse samt de tilsagn, der blev givet i Gleneagles;

7.   glæder sig over, at G20-lederne enedes om at arbejde hen imod en international ramme for en afgift på finansielle transaktioner og opfordrer til hurtige fremskridt for at sikre, at den finansielle sektor i rimeligt omfang bidrager til den økonomiske genopretning og udvikling, idet krisens omkostninger indtil nu er blevet betalt af skatteyderne, andre borgere og offentlige tjenester;

Arbejdspladser, arbejdspladser, arbejdspladser

8.   glæder sig over, at G20-lederne betragter anstændige arbejdspladser som helt afgørende for økonomiske genopretning og reformer og bifalder især den rolle, som det blev aftalt, at ILO skal spille;

9.   glæder sig over G20-ledernes tilsagn om at imødegå ledighedsproblemet på internationalt niveau og intensivere støtten til de mest udsatte grupper, som er hårdest ramt af krisen og har størst behov for en fælles indsats; bifalder i denne forbindelse indførelsen af et globalt varslingssystem for udsatte grupper;

10.   opfordrer til, at det internationale samfunds engagement giver sig udslag i konkrete handlinger, og at dette navnlig sker gennem støtte til en effektiv dagsorden for arbejdspladser i miljøsektoren;

11.   er enig i vigtigheden af, at der indføres en beskæftigelsesorienteret ramme for den fremtidige økonomiske vækst, og at fremme af anstændige arbejdspladser får en afgørende plads i de økonomiske genopretningsplaner;

12.   hilser ILO's globale jobpagt velkommen og kræver en hurtig gennemførelse, og opfordrer navnlig til etableringen af en anticyklisk beskæftigelsesfond på internationalt niveau samt vidtrækkende finanspolitiske støttepakker, som vil gavne oprettelsen og fastholdelsen af arbejdspladser gennem effektive arbejdsformidlingstjenester og en virkningsfuld socialpolitik til støtte for udsatte grupper samt garanti for mindstelønnens købekraft;

13.   insisterer på, at ratificeringen og gennemførelsen af ILO-konventionerne i denne forbindelse er af afgørende betydning og kræver, at de indarbejdes i WTO's handelsaftaler; opfordrer desuden til en yderligere styrkelse af samarbejdet mellem de vigtigste internationale organisationer;

14.   støtter initiativerne vedrørende nye former for finansielle tjenesteydelser såsom mikrofinansiering med sigte på at forbedre de fattigste gruppers adgang til disse tjenesteydelser;

15.   insisterer på vigtigheden af at støtte den sociale dialog på alle niveauer for at hindre løndeflation og sikre, at lønstigningerne er i overensstemmelse med produktivitetsstigningerne;

Styrkelse af finanstilsynet og -reguleringen

16.   glæder sig over opfordringen til G20-landenes finansministre og centralbankchefer om at nå til enighed om en international ramme for en reform på følgende kritiske områder i finanssektoren:

17.   bifalder viljen til at ændre systemet for global regulering af finansmarkederne og anerkender, at der er gjort betydelige fremskridt, men mener, at mange af de vedtagne ændringer ikke er blevet gennemført fuldt ud, og at der fortsat står meget tilbage at gøre;

18.   bemærker G20-ledernes løfte om en fuldstændig kontrol med alle institutioner og finansielle instrumenter af systemisk betydning; mener, at der er behov for en mere centraliseret tilgang til kontrollen med de finansielle markeder for at forhindre nye kriser, og er af den opfattelse, at EU er nødt til at arbejde hen imod en stærkere struktur for det finansielle tilsyn med et fælles finanstilsyn som mål;

19.   er af den opfattelse, at international koordination skal føre til en gradvis, global opgradering af forsigtighedsreglerne for at undgå regelarbitrage; understreger, at de fremskridt, der er gjort inden for G20 i en bredere sammenhæng, består af en "minimumsharmoniseringstilgang", som ikke må afholde EU fra at indføre højere standarder; glæder sig i denne sammenhæng over, at EU er mere ambitiøs med hensyn til reguleringens og tilsynets anvendelsesområde og krav, hvilket kan ses af den lovgivning, der er vedtaget for nylig eller er under drøftelse;

20.   glæder sig over bekræftelsen af tilsagnet om, at der skal gælde strengere regler for de finansielle institutioners risikovillighed og for en forvaltning, som sætter godtgørelserne i relation til de langsigtede resultater og en generelt større åbenhed; er yderst tilfreds med tilsagnet om at indføre Basel II-rammeaftalen senest i 2011 og at indføre en gearingsgrad, der er internationalt harmoniseret; mener, at disse overordnede principper og mål bør overholdes af samtlige markedsaktører, når beskyttelsen af investorerne, skatteyderne og forbrugerne er i fare;

21.   opfordrer Kommissionen til hurtigt at omsætte tilsagnene fra G20-topmødet med hensyn til bonusser til bindende EF-lovgivning; opfordrer G20-lederne til at forelægge mere vidtrækkende forslag vedrørende kapitaldannelse og en reform af praksis for ydelse af godtgørelser samt at sikre en sammenhængende tilgang fra de tilsynsførende myndigheders side, når det drejer sig om sanktioner;

22.   anser det for yderst vigtigt, at principperne for grænseoverskridende samarbejde i forbindelse med krisehåndtering gennemføres hurtigst muligt; opfordrer Rådet for Finansiel Stabilitet til at rådføre sig med Parlamentet, før det godkender de forslag, der skal vedtages inden udgangen af oktober 2010, vedrørende systemisk vigtige finansielle institutioner;

23.   erkender, at resultaterne med hensyn til bekæmpelsen af ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner ("skattely"), har været betydelige, men anser dem endnu ikke for tilstrækkelige; opfordrer Det Globale Forum for Gennemsigtighed og Informationsudveksling til at forbedre gennemsigtigheden på skatteområdet og informationsudvekslingen, således at landene kan håndhæve deres skattelovgivning fuldt ud med henblik på at beskytte deres skattegrundlag; støtter G20 i anvendelsen af modforanstaltninger mod skattely fra marts 2010 i tilfælde af manglende samarbejde;

24.   hilser fremskridtene med hensyn til afskaffelse af bankhemmeligheden og navnlig udvidelsen af OECD's globale forum for gennemsigtighed og informationsudveksling velkommen; bemærker dog, at flere jurisdiktioner, som havde lovet at anvende standarderne, endnu ikke har overholdt deres tilsagn; opfordrer til indførelse af et effektivt system til forebyggelse, sporing og retsforfølgelse af skattesnydere; understreger betydningen af, at der indføres et standardiseret rapporteringssystem;

25.   beklager, at G20-lederne ikke tog spørgsmålet om moralsk hasard op, og at sammenhængen mellem forsigtighedsstandarder for systemiske institutioner og omkostninger foranlediget af, at sådanne institutioner ikke har levet op til deres ansvar, er blevet udsat til oktober 2010; anmoder om forslag til løsningen af spørgsmålet om omstrukturering og en gennemgang af virksomhedskoncepterne i finanssektoren for at håndtere spørgsmålet om virksomheder, som er "for store til at bukke under";

Styrkelse af de globale finansielle institutioner

26.   bifalder G20-ledernes plan om at reformere IMF og Verdensbanken og opfordrer til, at disse reformer indledes hurtigst muligt; opfordrer til en vidtrækkende reform af den globale økonomiske og finansielle styring; støtter en forbedring af IMF og Verdensbanken som et centralt element i bestræbelserne på at øge disse institutioners troværdighed, legitimitet og effektivitet; opfordrer til, at udviklingslandenes repræsentation i internationale finansielle institutioner forbedres; bifalder tilsagnet om ændring af kvoteandelen til fordel for dynamiske vækstmarkeds- og udviklingslande; minder om betydningen af at undgå procykliske politikker for at sikre den økonomiske genopretning;

27.   opfordrer til etablering af en mekanisme til overførsel af nogle af IMF-medlemsstaternes nytildelte særlige trækningsrettigheder hos IMF (SDR) til lavindkomstlande, hvilket kan indebære en fordobling af fondens mellemfristede lånekapacitet;

28.   bifalder G20-ledernes tilsagn, der er givet om en åben global økonomi; mener, at genoplivningen af verdenshandelen er afgørende for at genoprette den globale vækst; gentager i denne forbindelse, at det er modstander af enhver form for protektionisme og vil fortsætte med at presse på for at sikre en markedsadgang, som ikke stiller udviklingslandene ugunstigt, herunder ved at fjerne vilkårlige toldmæssige og ikke-toldmæssige barrierer, og sikre, at reglerne for fri og fair handel respekteres; er fortsat fast besluttet på at søge en samlet, ambitiøs og afbalanceret afslutning på Doha-udviklingsrunden i overensstemmelse med dens mandat, og opfordrer lederne til ikke at glemme den egentlige udviklingsmålsætning med denne runde;

29.   bifalder G20-ledernes anerkendelse af, at det er vigtigt at gøre den globale økonomi mere bæredygtig; påpeger, at det er nødvendigt at indgå en bindende aftale om klimaændringer på konferencen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer i København (UNFCCC konference); understreger imidlertid, at G20-lederne bør anerkende den brede karakter af de udfordringer, der er forbundet med at skabe global bæredygtighed; opfordrer G20-landenes finansministre til at mobilisere midler, der kan anvendes til støtte for klimaaktioner i udviklingslandene inden for den nærmeste fremtid som et nøgleelement i den fælles reaktion på den globale økonomiske krise;

30.   understreger, at alle forpligtelser indgået af G20-lederne skal respekteres fuldt ud og hurtigt omsættes i konkret praksis på både nationalt og internationalt plan med henblik på at genopbygge tilliden og opnå størst mulig økonomisk genopretning;

31.   mener, at EU's repræsentation på G20-møderne bør være genstand for en indgående drøftelse mellem de tre store EU-institutioner og medlemsstaterne; er overbevist om, at EU er nødt til at blive enig om en fælles holdning i internationale fora, navnlig hvad angår G20-møderne, og insisterer på, at der er behov for en mere kohærent EU-repræsentation i internationale forhandlinger;

32.   fremhæver vigtigheden af i forbindelse med UNFCCC-konferencen at nå frem til en aftale om midler til at bistå de fattige lande med at tilpasse sig til klimaændringerne og om oprettelse af stærke og pålidelige finansieringsmekanismer som supplement til den statslige udviklingsbistand; beklager, at dette spørgsmål blev udsat til UNFCCC-konferencen, og gentager, at EU bør yde en rimelig andel af finansieringen af modvirkning og tilpasning, som er på højde med resultaterne af forskningen i klimaændringernes omfang og størrelsen af de dermed forbundne omkostninger;

33.   henleder opmærksomheden på den vedvarende fødevarekrise og bifalder beslutningen om at godkende et fødevareinitiativ fra Verdensbanken; opfordrer donorlandene til at sikre åbenhed og ansvarlighed i forbindelse med distributionen af fødevarehjælp;

o
o   o

34.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, G20-landenes regeringer og parlamenter og Den Internationale Valutafond.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0330. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0042. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0121.